Referat af generalforsamlingen fra Busses Skoles Skolekreds torsdag den 7. april 2011 kl

Transkript

1 1 Referat af generalforsamlingen fra Busses Skoles Skolekreds torsdag den 7. april 2011 kl UDSENDT DAGSORDEN 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens og skolelederens beretning. 3. Den tilsynsførendes beretning. 4. Fremlæggelse og orientering af det reviderede og af bestyrelsen godkendte regnskab for Den selvejende Institution Busses Skole. Endvidere orientering om budget og skolepenge. Bestyrelsen fastholder skolepengeraten uændret pr. 1. august 2011: For 0., 1., 2., 3. klasse ,00 For 4., 5. klasse ,00 For 6., 7., 8., 9. klasse ,00 Der betales i 12 måneder. Søskendemoderation: For 3. og efterfølgende børn betales 1/2 pris (50%). Betalingen for fritidsordning reguleres fra den 1. august 2011 efter følgende retningslinier: For Minibussen og Bussen betales der: For klasse... fra kr ,00 til kr ,00 For klasse... fra kr. 950,00 til kr ,00 Der betales i 11 måneder (august - juni). Søskendemoderation: For 3. og efterfølgende børn betales 1/2 pris (50%). Skolefritidsordningen er fysisk opdelt i to afdelinger. Minibussen for 0. til 2. klasse og Bussen for 3. til 5. klasse. Skolepengene forventes at blive reguleret pr. 1. januar, da skolepengesatsen er afhængig af finanslovstaksten, der reguleres med finansloven for det pågældende finansår. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. De afgående bestyrelsesmedlemmer er som nævnt i indkaldelsen til generalforsamlingen Lise Bojer Verup (Valdemar 4. klasse og Tone 1. klasse) og Lars Grarup (Karl-Emil 6. klasse og Ida-Marie 2. klasse) de modtager begge genvalg. Som suppleanter til bestyrelsen opstiller Annette Dall (Cecilie 2. klasse og Sebastian 1. klasse), Peter van Torn Brix (Villads 4. klasse og Alma 2. klasse), Mila Blarke (Matias beg.kl.) og Jakob Stenz (Carl 1. klasse). 6. Orientering om bestyrelsens valg af revisor (Brandt revision & rådgivning). 7. Indkomne forslag - ingen 8. Orientering om: - udkast til masterplan (bygninger) - ændring af timer og fag 2011/12 - IT projekt 2011/12 9. Eventuelt. Skolens formand Allan Fenger bød velkommen. Ad 1. Jens Vinther Nielsen blev valgt som dirigent. Han konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og der var ikke nogle indkomne forslag.

2 2 Herefter gav han ordet til bestyrelsesformanden Allan Fenger, der aflagde bestyrelsens beretning. Ad 2. Bestyrelsens beretning ved formanden Allan Fenger. Beretningen vil overordnet omfatte tre områder; 1) Busses bestyrelse og bestyrelsens mandat 2) Busses visioner 3) Busses status 1) Bestyrelse og mandat Bestyrelsen har siden generalforsamlingen sidste år afholdt 6 bestyrelsesmøder. Alle bestyrelsesmødereferater er løbende gjort tilgængelige på skolens opslagstavle ved siden af lærerværelset og distribueres løbende via Busses meget velfungerende Skoleintra. Bestyrelsen opgaver er fordelt således at: Per Nyegaard er næstformand, Lise Bojer Verup er kasserer, Lars Grarup er bestyrelsens repræsentant i skolefritidsordningens styrelse og Ole Stephensen er vores repræsentant i kommunens trafikudvalg. Derudover indgår flere i bestyrelsen i forskellige arbejdsgrupper. På bestyrelsesmøderne deltager ud over bestyrelsens medlemmer også skolens leder Bjarne Højlund, viceskoleleder Peter Steffensen. Derudover deltager lærernes repræsentant Lisbet Steen Højland og i forbindelse med gennemgang af årsregnskab deltager, udover revisor, også Bente Bosse og Lisbet Hartmann. Bestyrelsens mandat er fundamentalt set at sikre skolens fremtid med udgangspunkt i skolens værdigrundlag herunder de ideer vi bygger på. I genkender det sikkert fra Bussebogen, men de er ikke givet og jeg vil derfor tillade mig at citere; "Busses skole formål, er at drive friskole for børn. Skolen skal efter sit formål og i hele dens virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Busses Skole er en skole, hvor det skal være et godt sted at lære og et godt sted at være. Busses Skole bekender sig ikke til bestemte religiøse eller politiske retninger. Den har en holdningsmæssig rummelighed, der forpligter såvel børn, forældre som lærere. Busses Skole søger at skabe en balance mellem krav og tryghed, der bevirker, at børnene i samvær med kammerater og lærere kan udvikle sig og lære i eget tempo og nå så langt, som den enkelte har mulighed for. Skolen er således et sted, hvor børnene indbyrdes og børn og voksne arbejder og lærer sammen og derigennem giver barnet såvel den mangesidige stimulering, der viser muligheder, som den tryghed, der giver mod til udfoldelse. Skolens virke forudsætter et aktivt samarbejde mellem skolens ansatte og forældrene omkring hvert barn og hver klasse." Lad mig allerede her i samarbejdets gode ånd, på bestyrelsens vegne, takke alle ansatte, forældre og børn på Busses Skole for endnu et berigende år på Busses skole. Bestyrelsen vil også gerne takke lærerkollegiet, lærerrepræsentanter, vikarer, Bussen og Minibussens pædagoger og medhjælpere, pedel og administration, samt ikke mindst ledelsen og dermed samlet alle for igennem hele året, at have udvist stor ildhu, omhu og igen udvist en meget engageret indsats. Endelig vil jeg

3 3 gerne benytte lejligheden til at lykønske Peter endnu engang for sit 25 års jubilæum på skolen, der er blevet fejret på behørig vis tidligere. 2) Visioner Busses Skole nærmer sig snart de 100 år og kan vel efterhånden siges at være rimelig etableret. Men det betyder ikke at Busses Skole hviler på laurbærene. For hvis vi skal uddrage noget af historien, så er vi nødt til at forholde os til, at tingene hele tiden er under forandring. Det er en præmis i forandringens vinde, at vi på Busses Skole samtidigt skal forholde os til statslige og kommunale udsving og besparelser, kunne rationalisere, optimere, prioritere og samtidigt udvælge og investere i de områder, der på sigt understøtter Busses Skoles ønskede udvikling, for dermed at udfylde det mandat vi er blevet givet. Det kan nogen gange virke som et paradoks, at vi på den ene side gennemfører besparelser og samtidigt investerer i nye områder på den anden, som f.eks. i nye computere eller en tilbygninger til skolen. Men det er den tilpasning, der er nødvendig i et dynamisk samfund, der i stigende grad præges af politiske og globale strømme og ikke mindst mediernes bevågenhed. Skolernes fremtid, for ikke at sige hele Danmarks fremtid, fylder jo en del i den offentlige debat for tiden. Senest i indeværende uge har der været skrevet, at den stor uro i folkeskolen og at de mange lukninger og sammenlægninger i de kommunale folkeskoler ifølge Dansk Friskoleforening, vil føre til at 25 nye friskoler er klar til at starte i august. På Busses er vi mere egenrådige, oplever en større frihedsgrad og kontinuitet, men bliver aldrig uafhængige af det offentlige tilskud eller af omverden. Vi stræber løbende mod at skabe nogle rammer, hvor det er endnu bedre at lære og endnu bedre sted at være, men i en dynamisk tid er det en udfordring at finde den rette balance mellem læring og trivsel. Forleden rejste en artikel i Politiken (af Camilla Mehlsen 16/3) følgende spørgsmål; Skal børn være dygtige eller glade? Ifølge artiklen går fleste vestlige forældre mere op i barnets begejstring end barnets faglighed, hvilket ifølge artiklen meget vel kan give bagslag i den globale konkurrence. Børneopdragelse blev sammenlignet med en regulær kampzone mellem asiatisk og vestlig kultur, hvor Asiens kvinder blev karakteriseret som de rene Tigermødre. Men vores kulturelle udgangspunkt er anderledes og det mest nærliggende er jo at sige, at vores børn jo både skal være dygtige og glade og Busses ønsker jo som bekendt både at være et godt sted at lære og et godt sted at være og forsøger løbende at afsøge balancen mellem læring og trivsel. Men dette er ikke kun skolens ansvar, for når man som forælder bliver tilknyttet en fri skole, så mødes man med klare forventninger om et engagement i børnenes skole. Samtidigt bliver vi forældre anerkendt som ligeværdige partnere i det fælles skoleprojekt i modsætning til bare at være brugere af en kommunal institution. Og som familie tager man del i et udvidet fælles ansvar, i stedet for som kunde at lade sig betjene af servicesamfundets standardtilbud. Jeg synes at det ofte negligeres i mediestormen, at Friskoler (eller Privatskoler) faktisk tager et udvidet ansvar og bidrager ekstraordinært til samfundet. De frie skoler er historisk forankret, hvor eleverne gennem historier og sange lærer at forstå sig selv i den sammenhæng, man som menneske nu engang er sat i. For at ruste børnene til at kunne begå sig i den globale verden, så skal de kende deres egen oprindelse, kultur, sprog og historie. Alt andet skaber

4 4 rodløshed. Det enkelte menneske bliver nemlig først fri, når det ved, hvilket fællesskab det er knyttet til. Men tilbage til læring og trivsel, som også er dynamisk og godt kan ændre sig over tid. Det sker nemlig allerede i spændet mellem starten i 0. klasse i en af verdens bedste indskolinger her på Busses og frem mod udskolingen i 9. klasse. I starten er ens fokus i første og fremmest rettet mod børnenes glæde og sociale kompetencer og dernæst i et vist omfang på de faglige kompetencer. Men som gymnasiet nærmer sig for børnene, som pludselig er blevet store teenagere, så ændrer ens fokus sig i stigende grad hen i mod de faglige kompetencer - for nu skal de jo virkelig kunne noget for at begå sig og komme videre i denne verden. Vores tilgang til skolen er mangfoldig, bestemt ikke statisk, men både dynamisk, individuel, situationsbestemt og ofte baseret på egne erfaringer, der for nogens vedkommende går tilbage til ørefignernes og realskolens tid. Så et væsentligt spørgsmål for enhver skole er, hvad vi tror skolen skal kunne i fremtiden og hvad skolen så reelt skal gøre allerede nu, for at rammerne for skolens ansatte og børn kan udformes optimalt med henblik på fremtidig læring og trivsel. På Busses skole er det bærende princip i fællesskabet over tid, at der er nogle fælles visioner og fælles værdier for alle i og omkring skolen. For at kvalificere og prioritere mulige udviklingstiltag, så iværksatte bestyrelsen i foråret 2009 en visionsproces, hvor udvalgte lærere og ledelse deltog på et visionsseminar, afdækkede og screenede en lang række relevante udviklings- /optimeringsprojekter. Arbejdet med visioner for Busses Skole har således stået på i de sidste år og har medført forandringer af både pædagogisk, administrativ, ledelses og bygningsmæssig art. Senest er visionsarbejdet intensiveret i både bestyrelse, ledelse og personale regi og det vil fortsat være højt prioriteret. I forlængelse af lærerstabens pædagogiske dage sidste år, blev der formuleret 6 hovedtemaer for Busses skoles fremtidige vision: 1. Mere plads til Busses Skole Denne vision indgår i en helhedsplan/ masterplan, der omfatter såvel udvikling af skolens nuværende bygningsmasse, skolens grund og de tilgrænsende områder. Forslag til og dialog med kommunen kan omfatter muligheder for tilbygning af lokaler, renovation af midtergården og øvrige udenomsarealer og energioptimeringen af bygningerne. 2. Køkken, Kantine, Bussen Denne vision omfatter integration med Bussen og bud på muligheder for at tilbyde madordninger, f.eks. efter inspiration fra efterskoleformen og andre skoler. F.eks. bedre forhold for Bussen, renovere køkkenet, overveje ny madordning (for eks. på mellemtrinet). 3. Internationalt samarbejde For eksempel på det pædagogiske område (sproglejrskole), på ledelsesniveau, udveksling af elever og lærere (job-swop), studieture og gæstelærere. Alt sammen for åbent at imødegå og omfavne globaliseringen. 4. Motion og bevægelse

5 5 Herunder mere idrætsundervisning, men ikke nødvendigvis i skoletiden. Organiseret idræt uden for skoletid som f.eks. løbeklub med mulighed for medlemskab for forældre og søskende med mere. 5. Teater og drama Udvidet drama-undervisning, herunder evt. drama som valgfag, teaterprojekt i skole- eller fritidsregi (Bussen) og teaterprojekt i indskoling (emneuge) 6. Andre pædagogiske tiltag Herunder ligger bl.a. ønsker om at arbejde med forskellige pædagogiske metoder og indgangsvinkler til eksempel - Cooperativ Learning (kursus til alle lærere), som i øvrigt allerede er iværksat. Der foreligger detaljerede udspil til det videre arbejde med visionerne og der vil blive afsat tid til ledelse, lærere og pædagoger til det videre arbejde. Konkretiseringen og uddybningen af de enkelte visioner for Busses Skole vil foregå i arbejdsgrupper, der udbydes som opgaver til lærergruppen. Resultatet af dette arbejde forelægges så bestyrelsen og efterfølgende skolekredsen. Lærerne har ydet en stor arbejdsindsats med at konkretisere visionsplanen for skolen og det skal lærerne have en meget stor tak for. Det er langtfra alle visionerne, som er dyre at implementere. Men forudsætningen for at realisere de fælles visioner er, at der er en stabil og sund platform at eksekvere på, hvilket fører til det sidste punkt som er en overordnet status (da en mere deltaljeret er udsendt tidligere) 3) Status Busses Skole havde den 5. September sidste år: 295 elever. Eleverne er fordelt på 13 klasser. Elevtallet i den enkelte klasse svinger fra 19 til 24. Opgørelsen af elevtallet den 5. september danner grundlag for Undervisningsministeriets beregning af tilskud til skolen. Skolen forventer fortsat et stabilt elevtal og søgning i de kommende år og der er i øjeblikket en pæn venteliste til samtlige klassetrin. Faktisk har en rundspørge for nylig foretaget af DR nyheder vist at to ud af tre private skoler oplever stigende elevsøgning. Busses Skole havde den 5. september 2010: godt 45 fastansatte, lærere, pædagoger, sekretær og pedel. Igennem de sidste år har det været tydeligt at udgifterne til skoler er steget og specielt statstilskuddet ikke er fuldt med denne udvikling. Dette har betydning for skolens samlede økonomi. Skolens indtægter kommer fra to væsentlige kilder, først og fremmest fra statstilskuddet, der udgør tæt på 75%, samt fra forældrebetalingen. Størrelsen af begge afhænger direkte af antallet af elever på skolen. Og vi kender faktisk ikke det nøjagtige beløb før dette gøres endeligt op til efteråret, idet beløbet beregnes ud fra det aktuelle elevtal den 5. september. Det er således først i slutning af budgetåret vi kender skolens faktiske indtægt, og kan se om budgetforudsætningerne holder. Det er derfor helt afgørende for skolens økonomi, at skolen har et stabilt elevtal og en stabil høj søgning af nye elever. Bestyrelsens fokus vil også de kommende år være, at sikre en høj elevsøgning ved at være konkurrencedygtige, ved at styrke skolens pædagogiske tilbud og have fokus på medarbejderudvikling og skolens økonomiske muligheder.

6 6 Det betyder blandt en relativt stram økonomistyring og særligt for en fri grundskole, hvor der ikke er nogen, der træder til, hvis vi mangler penge til skolens drift. Vi skal som bestyrelse sikre, at der er balance mellem skolens udgifter og indtægter således vi hvert år opnår et rimeligt overskud, hvis vi får uventede udgifter i løbet af året. Som bestyrelse skal vi derfor, i tæt samarbejde med skolens ledelse, løbende overveje, hvilke muligheder vi har for at regulere indtægter og udgifter for at få økonomien til at hænge sammen og samtidigt sikre det nødvendige rum for skolens fremtidige udvikling. En væsentlig faktor, der har haft stor indflydelse på Busses skoles økonomi i dette regnskabsår er de statslige og kommunale nedskæringer, der ramte os med meget kort varsel. Som konsekvens måtte vi revurdere Busses prioriteter; - I Minibussen har vi således måttet reducere antallet af pædagogtimer ved ikke at genbesætte én 20 timers stilling - Lejrskolefrekvensen (som de fleste anser som nogle af skolens kronjuveler) har vi måttet reducere til hvert andet år. I Århus har man helt nedlagt skolefinansierede lejrskoler. Det er barskt, men jeg vil da ikke undlade at opfordre forældrene i klasserne til selv til at arrangere en forlænget weekend eller lign. Senest har elever og forældre i 2. klasse selv lavet aktiviteter og finansieret halvdelen af en forlænget weekend i maj. - Tilskud til handicappede børn i fritidsordningen til alle frie grundskoler blev uden varsel frataget af kommunen i august Samtidig opfordrede skoleforvaltningen visse forældre til at søge private skoler, hvor de kunne få et bedre tilbud end i folkeskolen. Problemet er blevet større som følge af Kommunalreformen i 2007 hvor hele handicapområdet overgik fra amterne til kommunerne. Skoler med handicappede og især multihandicappede elever er meget hårdt ramt. Midler der er tildelt et enkelt barn i skoledelen er øremærkede og må ikke bruges til fritidsdelen. Når tilskud fjernes fra elever på skolen, så får det konsekvenser for hele skolen, for der er en god tradition for på Busses Skole at optage børn med handicap. Det ville blive meget vanskeligt at fortsætte med denne praksis, hvis kommunen holdt fast i denne holdning. Men vi har været i løbende dialog med kommunen, der nu endelig har ændret holdning og praksis. - Bygningerne og rammerne i dagligdagen er vitale for skolen, men i år har vi valgt kun at lave vedligeholdelsesopgaver og dermed ikke iværksat større byggeprojekter. - Visionerne har vi ikke givet kald på og for nylig er Busses Skole IT vision blevet opdateret og distribueret til alle på skolen. Her fremgår det blandt andet at skolen ønsker at tildele en ipad2 til alle elever på mellemtrinet. Sidste år fik hver enkelt elev tilbud om at købe sin egen bærbare MacBook og der arbejdes fortsat på, at tilbyde elever særligt favorable vilkår på både hardware, software og serviceaftaler. Det er tanken, at disse tilbud skal udvides over tid, så Busses fortsat er blandt de mest moderne skoler i det IT baserede videnssamfund. For en skole som Busses, hvor samarbejde, læring og vidensdeling er vigtige elementer, er det indlysende at udnytte de muligheder IT giver fuldt ud. Bestyrelsen skal løbende holde øje med og tage ansvar for at sikre at skolen har et solidt økonomisk grundlag, således at skolens daglige drift og langsigtede udvikling muliggøres. Bestyrelsen er meget opmærksomme på løbende at konsolidere skolens egenkapital og likviditet og har af samme grund etableret en mere konkret og løbende rapportering på likviditeten. Derudover har vi for at sikre økonomisk beredskab ved uforudsete eksterne faktorer, nedbragt skolens kassekredit væsentligt ved optagelse af et realkreditlån (et fastforrentet skal jeg indskyde), men opretholder kreditfaciliteten.

7 7 Samlet er det bestyrelsens klare opfattelse at Busses Skole i år har haft, og fortsat har, en sund økonomi udfordringer til trods. Skolen kom ud af 2010 med et overskud på kroner, mod årets resultat på år 2009 et overskud som overføres til egenkapitalen. Vores nytiltrådte kasserer Lise Bojer Verup vil senere, assisteret af skolens revisor, komme nærmere ind på regnskabet for 2010 og budgettet for Skolens ledelse og bestyrelsen har et stort ansvar for at skolen som helhed også fremover er et attraktivt sted et godt sted at lære og et godt sted at være - for både ansatte, forældre og elever. Balancen mellem læring og trivsel kan som tidligere nævnt være subjektiv og derfor har vi valgt at etablere en bred tilfredshedsundersøgelse blandt forældre, med en efterfølgende trivselsundersøgelse for både elever og skolens personale. Undersøgelserne er dels for at hente inspiration, men også for at modtage konstruktiv kritik, der kan hjælpe os med prioritere de fremadrettede tiltag, der skal imødegå de krav og udfordringer fremtiden byder på. Så tak til alle jer der har afsat tid til at udfylde spørgeskemaerne. Her til sidst vil jeg gerne takke alle forældrene, der både i hverdagen, på forældre-arbejdsdagen og på alle mulige andre måder støtter op om skolens trivsel og udvikling. Jeg vil også gerne igen på, bestyrelsens vegne, takke lærerkollegiet, lærerrepræsentanter, vikarer, Bussen og Minibussens pædagoger og medhjælpere, pedel og administration, samt ledelsen for jeres engagerede indsats med at drive og udvikle skolen. Tak for at I hver dag er med til skabe en gunstig udvikling for Busses Skole og dermed bidrage til at børnene har et helt unikt sted at lære og helt unikt sted at være. Endelig vil jeg, når jeg nu indledte med bestyrelsen og mandat, meget gerne takke bestyrelsen for den store indsats og opbakning i det forgangne år. Busses Skole 7. april 2011, Allan Fenger, formand Skolelederens mundtlige beretning Den mundtlige beretning er et supplement til den skriftlige som ligger på SkoleIntra. I den mundtlige beretning vil jeg komme ind på følgende emner: - Inklusion - Læsning og efteruddannelse - Undersøgelse af tilfredshed, - Karakterer og evaluering - Generationsskifte Inklusion af handicappede børn Jeg vil indlede denne mundtlige beretning med at se tilbage på dengang, jeg begyndte på Busses Skole og hvordan vi, både i Arnes og min tid, har forsøgt at inkludere handicappede og børn med indlæringsvanskeligheder. Som optakt til at overtage skolelederrollen fra april 1997 var jeg på besøg i begyndelsen af januar. Daværende skoleleder Arne Madsen var i gang med at afklare, om skolen var i stand til at optage et multihandicappet barn. Forældrene til barnet havde i samarbejde med PPR i Gentofte Kommune udset skolen som det helt rette sted for deres barn. Processen havde stået på i godt et halvt år med adskillige møder, undersøgelser og samtaler. Historien endte med, efter meget grundige overvejelser, at Arne fandt at Busses Skole ikke var i stand til at tage imod

8 8 barnet. Der var ikke de tilstrækkelige og nødvendige faciliteter på skolen til et barn med så omfattende handicap som tilfældet var. Men alene overvejelsen og den gode vilje til seriøst at afsøge muligheden vidner om den åbenhed og inkluderende tænkning, der dengang som nu har kendetegnet Busses Skole. Siden har mange børn med særlige vanskeligheder og behov fundet vej til Busses Skole, og der er heldigvis flest gode historier og forløb på den konto. Skolen er derfor også kendt for at være rummelig. Skolen får således stadig hvert år en del henvendelser fra både forældre og indimellem også fra PPR, med ønske om at tage imod et barn. Hvert år har vi optaget elever fra denne børnegruppe, og på den måde været med til at løfte denne opgave i den danske skole. Det er i de fleste tilfælde gået godt. Samarbejdet med kommunen har igennem årene været frugtbart og positivt, hvilket har været til gavn for alle parter - såvel børn, forældre, kommunen som Busses Skole. Men hvorfor skal vi medvirke til inklusion, og hvad er idéen bag det? Først og fremmest er det et spørgsmål om menneskesyn eller børnesyn om man vil. At vi som skole møder og efter bedste evne tager imod det barn, der afviger fra normen, kan være en stor udfordring, men det er en seriøs og vigtig opgave. Børn, der har fysiske handicap eller indlæringsvanskeligheder, kan have samme bevæggrunde som alle andre for at vælge Busses Skole med vores tilbud om en tryg, overskuelig og lærerig skolehverdag. At møde handicappede børn og børn med vanskeligheder og at løse hverdagens gøremål sammen er sundt for de øvrige børn, som dermed udvikler kompetencer til at håndtere forskellighed. Dertil kommer et samfundsmæssigt aspekt, hvor synspunktet er, at erfaringer i og med fællesskaber er af essentiel betydning for børns udvikling; også i forhold til deres senere voksentilværelse og demokratisk dannelse. I et større perspektiv fremmer det et samfund med tolerance overfor andre mennesker og kulturer; noget vi på Busses Skole gerne vil bidrage til. I 2004 og 2005 forsøgte vi at beskrive et skoleprojekt, der særligt var rettet imod denne børnegruppe - Lille Busses Skole kaldte vi det! En lille skoleenhed i den store, hvor de forskellige børnegrupper kunne have glæde af hinanden. Vi skrev til kommunen i efteråret 2005 og ansøgte om, de ville indgå i et samarbejde om projektet. Kommunen vendte venligt men afvisende tilbage og skrev blandt andet, at: Gentofte Kommune ikke umiddelbart har behov for at indgå i et samarbejde omkring etablering af en gruppeordning for børn med særlige undervisningsbehov på Busses Skole. Slukøret stod vi tilbage med denne afvisning, samtidig med at vi fortsat i årene efter oplevede flere og flere henvendelser om disse børn - dels fra forældre i kommunen, dels via andre som fx PPR. Det var modstridende, og vi undrede os. Vi fortsatte princippet om, at Busses Skole indenfor overskuelige rammer og efter nøje vurdering i hvert enkelt tilfælde skal være med til at inkludere børn med mindre handicap og indlæringsvanskeligheder. Så det kom et chok for os alle, da kommunen i slutningen af juni sidste år - netop som vi var gået på sommerferie meddelte, at den med ét slag med virkning fra 1. august 2010 ville fjerne tilskuddet til personlig støtte for denne børnegruppe. Begrundelsen var økonomisk, hvilket var vanskeligt at forstå, da det alt andet lige er billigere for kommunen at have et barn med handicap gående på en fri grundskole end i folkeskolen 1 inklusiv fritidsordningen. Det er klart, at Busses Skole alene og uden støtte ikke kan magte så stor en opgave. Der er ganske enkelt nødt til at være støtte fra den politiske og økonomiske myndighed i barnets hjemkommune, når et barn har brug for særlig støtte, fx til at få overtøj 1 En elev på en fri grundskole koster kommunen 75 % af prisen for en elev i folkeskolen. Se evt. Dansk Friskoleforenings hjemmeside for en uddybning.

9 9 af og på, til klare sig i leg med andre børn, til at kunne deltage i udflugter, til at have tæt og nogen gange isoleret voksenkontakt for at klare dagens udfordringer osv. Så intense forhandlinger med både forvaltningen og politikere påbegyndtes straks. Målet var i første omgang at sikre de børn, der allerede gik på skolen. Det lykkedes til en vis grad i løbet af efteråret at få en fremadrettet aftale på plads. Desværre omfatter denne ikke nye børn, og det vil fremover betyde, at det bliver vanskeligere at optage et barn med disse særlige behov. En udvikling, vi alle beklager dybt. Vi ser Busses Skoles mangeårige erfaringer og resultater med inklusion som noget ekstraordinært og positivt for mange; både på Busses Skole men også udefrakommende. Andre kan og har brugt vores erfaringer. Samtidig er inklusion i dag blevet et nationalt indsatsområde, og vi oplever, at Busses Skole på dette område har gået foran i mange år. Desværre vil det sandsynligvis fremover primært blive folkeskoler og deres tilknyttede SFOer, der skal løfte opgaven. Folkeskoler, der ofte er store og i fremtiden endnu større end i dag. Det er velkendt viden, at netop denne børnegruppe ofte har et særligt behov for mindre og dermed også mere overskuelige skoler. Jeg håber og ønsker, at den lokale kommunale politik på dette område vil ændres i de kommende år. Læsning og efteruddannelse Vi skal i det kommende år deltage i et landsdækkende forskningsprojekt om effekten af efteruddannelse af lærere i indskolingen. Projektet er foranstaltet af Center for Strategisk Uddannelsesforskning under Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet (DPU). Projektets hovedformål er afklare effekten af læseindsatsen ved efteruddannnelse af lærerne inden for dels didaktik og dels klasserumsledelse. Ud over at skolen på den måde er med til at bidrage til værdifuld national viden, får vi også konkret udbytte i kraft af lærerdeltagelse i efteruddannelseskursus. Læsning er og har været et indsatsområde i de sidste 10 år. Lærerne bliver dygtigere og dygtigere til på et systematisk grundlag at sætte ind med de rigtige metoder, opgaver og nye udfordringer til eleverne. Der er læsetest på alle klassetrin og efterfølgende lærerkonference i de enkelte klasseteam. Skolen har igennem de seneste 10 år efteruddannet mange lærere i læsestart og læsevejledning. Det har tydeligvis båret frugt. Eleverne er generelt betydelig bedre rustet, end de var for 10 år siden. Det er i dag velkendt og veldokumenteret, at i de familier, hvor der i forvejen læses meget, har børnene generelt lettere ved at afkode læsningens mysterium. Så opfordringen er stadig, at man skal give sig tid til at læse sammen med sit barn - mindst 15 minutter dagligt og gerne mere. At oplæsning er en god tradition, der samtidig også bryder med indtryk, fart og tempo i fjernsyn og computer. Så bliv ved, find bøgerne frem og hold dampen oppe. Tilfredshed Som bekendt har vi netop gennemført en tilfredshedsundersøgelse. Godt 150 forældre har valgt at deltage. Det svarer til, at 33 % af skolens forældre har givet deres mening til kende. Vi har endnu ikke nået at bearbejde de mange svar. Spørgsmålene er lavet ud fra de krav, der stilles fra lovgivnings side samt vores ønske om at opnå en respons på det, der gælder særligt for Busses Skole. Undersøgelsen er et supplement til skole-hjemsamtaler, hvor vi til gengæld har deltagelse fra alle familier. Skole-hjemsamtalerne er den primære metode til at udtrykke tilfredshed eller modsat. Det er klart et ideal at skabe enten tilfredshed blandt skolens forældre - eller forståelse for og indsigt i de områder, hvor der eventuelt ikke er det. Det kan være områder, hvor skolen kan gøre det bedre, men det kan også være i relationer mellem eleverne eller deres familier, at problemerne opstår.

10 10 Samtidig med tilfredshedsundersøgelse bliver der lavet en undersøgelse blandt skolens elever om skolens undervisningsmiljø (UMV). Elevrådet har arbejdet med den det sidste halve år. Og endelig vil der blandt skolens personale blive foretaget en arbejdspladsvurdering (APV). Det er alt sammen kvantitative undersøgelser, der suppleres af den kvalitative personlige samtale med den enkelte elev, forældre, lærer, pædagog, TAP, leder og bestyrelse. Det er skolens intention at være god for alle! At opnå tilfredshed er samtidig et personligt anliggende, der ofte står og falder med, hvor og hvordan man har det i sit eget liv. Ofte er en snigende utilfredshed noget man selv kan forhindre og forandre til noget bedre. Så når vi har foretaget en analyse af de mange forskellige svar på alle tre områder - (forældre, elever, personale) - er det samtidig et fælles anliggende at forandre der, hvor det er ønskværdigt og muligt. At bringe viden til torvs og arbejde for forandring. Jeg håber, at alle vil være med til denne udfordring, og at vi sammen kan hjælpe hinanden og skolen videre. Karakter og evaluering For et par år siden afholdt vi et skoleforumsmøde om evaluering på Busses Skole. Synspunkterne var meget spredte og rummede alt - lige fra et synspunkt om at der burde indføres karakterer i 1. klasse til helt at afskaffe både karakterer og prøver. Vi har valgt at placere skolens praksis midt imellem disse to yderpunkter Elever I indskoling og på mellemtrinet foregår den primære evaluering i forbindelse med skole-hjemsamtalerne i efteråret og foråret. Lærerne har inden samtalerne holdt lærerkonference i de enkelte klasseteam og gennemgået hvert enkelt barn. Inden skole-hjemsamtalen får barnet et samtaleark med hjem, hvor de kan give udtryk for deres oplevelse. Samtalearket bruges vejledende og som en hjælp til hele processen. Enkelte gange bliver disse samtaler suppleret af yderligere møder og indimellem inddrages andre fagpersoner som fx specialundervisningskoordinator, skolepsykolog, tale-hørepædagog, sundhedsplejerske, læsekonsulent, viceskoleleder og skoleleder. I udskolingen - 8. og 9. klasse i dag og fra august fra 7. klasse giver lærerne karakter i de fag, der afsluttes med folkeskolens afgangsprøve. Det er de fleste fag, men eksempelvis ikke P-fag som musik, billedkunst, mediekundskab, foto og andre. Til gengæld er det muligt at afslutte med folkeskolens afgangsprøve i sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. I de tilfælde skal der gives en standpunktskarakter før prøven. Vi har vurderet, at det er godt for eleven at blive fortrolig med karakterer og denne form for evaluering allerede fra 7. klasse. I udskolingen har vi i dag to årlige skole-hjemsamtaler. Sprog- og faglærere skiftes til at deltage henholdsvis i efteråret eller foråret. Forud for samtalerne har klasselæreren haft en samtale med hver enkelt elev. Sammen aftales der mål for, hvad der skal arbejdes med i den kommende periode. Det er både personlige, sociale og faglige mål. Målene skrives ned og danner grundlag for den efterfølgende samtale. I idræt gives der en skriftlig udtalelse efter 9. klasse. Eleverne i 9. klasse skal vælge idræt i en af valgfagsblokkene. Udtalelsen vedlægges afgangsbeviset. Slutteligt gives der karakter og en skriftlig udtalelse i projektopgaven. Det hele afsluttes med folkeskolens afgangsprøve i maj og juni måned.

11 11 Lærer Lærerne evaluerer deres egen undervisning og skoleårets gang sammen med deres klasseteam, fagteam, afdelingsteam og skolens ledelse. Det foregår dels i årets løb og i forbindelse med de pædagogiske dage, vi netop har afholdt. Evalueringen er skriftlig. Vi bruger værktøjer, der er udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2. Alt sammen ligger til grund for, hvordan vi planlægger det kommende skoleår. Generationsskifte Siden jeg begyndte på Busses Skole og det er nu 14 år siden har vi talt om hvordan vi sikrer generationsskiftet på skolen. Vi har fortsat lærere, der har været her samtidig med Olga Arndrup, der sluttede i 1975 og enkelte, der kendte Inger Lund, der sluttede i Grundlæggende tror jeg på, at den vigtigste forudsætning er at give plads for nye unge lærere og give dem lov til at føre deres ideer ud i livet, også selvom det nogle gange betyder, at vi prøver noget, vi har prøvet før. Det er ikke al viden, der blot kan overføres fra de erfarne til de nye kræfter. Noget må nødvendigvis tilegnes ved selv at prøve det af og selv få erfaringer, og ofte tilfører en ny lærer noget nyt og ukendt. Vi skal give muligheder og støtte til de nye ideer. Samtidig er det selvfølgelig en stor glæde, at vi til daglig har en række lærere, der i princippet har sagt farvel for år tilbage, men gerne vil hjælpe skolen med at få hele kabalen til at gå op og har påtaget sig timer i indeværende skoleår. En stor tak til jer, der kunne vælge anderledes. Blandingen af unge og erfarne lærere er en god cocktail for at skabe et godt, progressivt og bæredygtigt læringsmiljø. Til slut vil jeg sige tak til alle skolens ansatte og til bestyrelsen samt til alle, der i løbet af året har bidraget på den ene eller anden måde. Tak til alle de forældre, der i årets løb har taget del i skolens hverdag på den ene eller anden måde. Tak for i år. 7. april 2011, Bjarne Højlund Ad 3. Den tilsynsførendes beretning ved Birger Kjer Hansen Udover erklæringen var der også et par ledsagende ord. Sådan som det danske samfund deltager i verdenssamfundets daglige politik, så er det vigtigt at de kompetencer som eleverne får ikke er for skolen, men for livet. Det er grundlaget. Magelighed og selvtilfredshed er ikke godt, der skal arbejdes og gøres noget for at udvikle sig og og udvikle skolen. Forleden deltog den tilsynsførende i en naturfagstime, hvor eleverne skulle adskille jernfilspåner, sand og saltkrystaller. Det kræver at eleverne kan analysere og skille ad, for at få øje på mulighederne og de metoder, de kan bruge. Deltager man i en engelsktime fx i en 5. klasse, så er der engagement, hvor det drejer sig om at lære ud fra de forudsætninger eleven har. Der bliver arbejdet med stoffet. Snakker man med ledelsen så er den klar over, at selvtilfredshed og magelighed er farligt, der skal tænkes fremadrettet. Der skal evalueres på mange måder og med mange mål. Hvis man ikke møder til tiden, så går man glip af mange minutter. Hverken elever, skole eller samfundet får glæde af ventetiden. Ad 4. Gennemgang af regnskabet ved skolens revisor Birger Hansen. Årets resultat er et overskud på kr Det er rigtig fint. Der er både et årsregnskab og et årsrapport, der skal vise et retvisende billede af hvordan skolens økonomi har været i 2010 og hvordan status er pr 31. december

12 12 I 2010 skulle man pludselig tilbagebetale 1% af statstilskuddet tilbage som et led i regeringens spareplan. Det kunne Busses Skolen heldigvis uden besvær. Skolens likviditetsgrad, soliditetsgrad og finansieringsgrad er fin. At årselever pr lærerårsværk er 13,6 betyder, at skolen udnytter sine resurser godt. Det meste af statstilskuddet er taksameterstyret af elevtallet. Resten kommer til handicappede, kurser mv. Skolepengene primært forældrebetalingen er steget pga generelle prisstigninger. Alt i alt er der også plads til kr til vedligeholdelse af bygninger, hvilket er en klog disposition. De største udgifter er til lærerløn og undervisningsmaterialer. Derudover ejendomsdrift og administration. Tilgodehavender er ikke forældrebetalinger, men musikkredsen og noget vikardækning. Passiverne består af egenkapitalen lang- og kortfristet gæld. Mht pengestrøm så forbedrer man likviditetn med ca kr med et overskud på ca kr Hvis elevtallet er konstant, så kan man styre efter det. SPØRGSMÅL: Ingen. Bjarne orienterede om at skolepengene er uændret frem til 1/1 2012, og at skolefritidsordningen bliver reguleret pr 1/ SPØRGSMÅL: Om søskendemoderationen. Bjarnes svar: Det er historisk bestemt at det først er for det tredje barn, der er moderation. Frem til 2001 havde skolen en driftsoverenskomst med Gentofte Kommune på skolefritidsområdet, det betød samme pris i alle skolefritidsordninger i kommunen. Den overenskomst opsagde kommunen og Busses Skole skulle fremover selv finansiere og drive skolefritidsordningen. Det betød umiddelbart en fordyrelse af skolens SFO. SPØRGSMÅL: Jeg synes det er meget at betale om måneden til skole og fritidsordning. Strider det ikke mod skolens visioner, at det koster så meget? Bjarne og Allan Fengers svar: Staten forsøger at afvikle friskolerne ved at mindske statstilskuddet. Det eneste sted at hente penge er hos forældrene. Det er en stor udfordring at få økonomien til at hænge sammen. Hvis alle kommuner nedlægger fx lejrskoler, så bliver lejrskolerne på Busses Skole fremover fuldt forældrefinansieret, fordi der så ikke er en del af statstilskuddet, der går til lejrskoler, da det ikke er en driftsudgift til folkeskolen. Bestyrelsen har bla øget antallet af elever og der bliver lavet andre tiltag fx på energiområdet. Det gælder ikke om at have et stort overskud, men et rimeligt, så skolens drift er sikret. Busses skole vil gerne holde et lønniveau for lærerne så det svarer til folkeskolens lønniveau. KOMMENTAR fra salen: Det er vigtigt ikke at reducere på lærernes lønninger, da de er den vigtigste resurse, for elevernes læring. SPØRGSMÅL: Hvad med en sponsor? Allan Fengers svar: Det var oppe på visionsseminaret vil vi have reklameskilte, små messingskilte skolen leder konstant efter alternative indtægter. SPØRGSMÅL: Er der nogen politik for elevtallet, når det varierer fra 19 til 24? Bjarnes svar: Skolen forsøger at holde en tilpas ballance bla knyttet til lokalets størrelse og hvordan klassens hisorie er og har været. Så bliver der også set på forholdet mellem antallet af piger og drenge. Der er mange overvejelser inde over.

13 13 KOMMENTAR: Kan forældrene ikke gøre deres politiske stemme gældende, så alle børn kan få en skole som ligner Busses. Det er den personlige kontakt til kommunens politikere, der er den mest indflydelserige. Ad. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. De afgående bestyrelsesmedlemmer er som nævnt i indkaldelsen til generalforsamlingen Lise Bojer Verup (Valdemar 4. klasse og Tone 1. klasse) og Lars Grarup (Karl-Emil 6. klasse og Ida-Marie 2. klasse) de blev begge valgt. Som suppleanter til bestyrelsen opstiller Annette Dall (Cecilie 2. klasse og Sebastian 1. klasse), Peter van Torn Brix (Villads 4. klasse og Alma 2. klasse), Mila Blarke (Matias beg.kl.) og Jakob Stenz (Carl 1. klasse). De blev valgt. Ad 6. Skolen fortsætter med den valgte revisor Ad 7. Ingen indkomne forslag. Ad. 8. Orientering om: - ændring af timer og fag 2011/12 - udkast til masterplan (bygninger) - IT projekt 2011/12 Bjarne orienterede: ændring af timer og fag for 2011/12. Der bliver reduceret i lærerforbruget til timer med dobbelte lærere bla. kor i 7. klasse. Natur/teknik i 6. klasse bliver reduceret til 2 lektioner og er dermed på det oprindelige niveau fra før Det er en effektivisering. Med hensyn til barsler mv fremover skal der være dobbeltlærer så lidt som muligt. Svømning ændres så det fremover ligger i Bussetid. Det spares væk fra skolens timeforbrug. Begrundelse er at eleverne er ikke så interesserede længere ofte er der mange børn, der ikke kan og vil til svømning. Samtidig har skolen ikke faciliteterne til at kunne tilbyde denne undervisning. Af den grund er det årligt en meget stor udgift. Svømning er fremover knyttet til fritidsordningen. KOMMENTAR: Skal der ikke indføres andre aktiviteter, så eleverne får rørt sig? Kan man ikke af og til købe en svømmelærer i svømmehallen? Det er et tab i ikke at kunne svømme i et land med så meget vand om. KOMMENTAR: Opfordring til mere udluftning i klasserne, og eleverne skal huske at tømme skraldespanden, så der ikke lugter dårligt om morgenen. Bjarne orienterede om arbejdet med en ny masterplanen. Hovedsigtet med masterplanen er at forbedre skolens fysiske faciliteter til at imødegå fremtidige udfordringer pædagogisk såvel som teknisk (energi mm). Masterplanen tager udgangspunkt i skolens visionsarbejde. Masterplanen er udarbejdet for at have en ide om i hvilken retning skolen kan udvikles. Masterplanen er omfattende og foreløbig i udkast. Udkastet blev fremlagt på generalforsamlingen. Grundlæggende går udkastet ud på at bygge en ny bygning i 3 etager, der indeholder lokaler og faciliteter til science, art og performance, en stor sal med et "Jamie Oliver" køkken og tilsvarende kantine. Større og bedre lærerfaciliteter. Nye toiletter og faciliteter til rengøring på alle etager. Teknik og pedeldepoter. Elevator. Parkeringskælder. Arkitektonisk og kunsterigt tænkt og udført så det i sig selv er en attraktion og en stor oplevelse blot at være i, se på og benytte. Bygningen ønskes opført som et

14 14 plushus hvor der også i praksis eksperimenteres med nye former for energi, belysning og installationer. Den nye bygning (SAP) forbindes med de eksisterende bygninger tilbygning på 1. sal og udendørsterrasser på tagene. Den eksisterende bygning renoveres så den inkluderer nye og mere energirigtige facader ved at nedlægge de eksisterende og bygge nye på ydersiden. Samtidig forbedres ventilation og indeklima i lokalerne. I planen bliver udearealet i stueplan mindre, dette kompenseres af terrasser og boldbane på taget. Oven på salen bliver der boldbur, på syd- og nordfløj der grønne terrasser. Bjarne gennemgik planens forskellige etager der er meget renovation af den eksisterende bygningen, der godt kan lade sig gøre inden for de rammer vi har, men hvis det hele skal realiseres, så skal der både fondsmidler og den gode vilje til. En del af betalingen til nybyggeriet kommer via energiforbedringer. Dele af bygningen kan udlejes og skabe indtægt til driften. Undervisningsmidlerne og undervisningslokalerne vil samtidig blive moderniseret, så de bliver mere tidssvarende. Bjarne redegjorde for IT projekt 2011 I det kommende år har skolen besluttet at iværksætte et pædagogisk projekt hvor IT i så stor en udstrækning som muligt bruges i klasserne frem for i computerlokalet. En af Rejseholdets 10 anbefalinger er "at skolerne konsekvent skal bruge mere IT. At alle elever skal råde over en bærbar computer." Umiddelbart en meget stor investering for skolerne. Men der ingen tvivl om, at en computer er et personligt redskab som enhver elev har brug for i dag. IT skal være ved og hos eleven, når denne skal bruge det. På Busses Skole er visionen, at alle elever fra 3. klasse og op har deres egen i skoletasken. På mellemtrinet er det en ipad indkøbt af skolen og udlånt til eleven. I udskolingen kan det enten være en ipad eller en bærbarcomputer. Opgaver og tekster kan fremover udgives elektronisk og brugen af kopimaskinen udfases. Kopier erstattes af podcast, YouTube, pdf-format, skærmlæsning og andre nye måder at se og læse en tekst på. Vi skal bort fra at kopiere tekster der ofte kun bruges en enkelt gang for derefter at havne i papirkurven (eller gulvet) og i bedste fald i en mappe på en hylde. Hele projektet udføres i samarbejde med Apple Education og ATEA. Ad 9. Ingen punkter og tak til dem, som mødte op. Referent: Per Nyegaard, Gentofte 8. april 2011 Efterfølgende godkendt og underskrevet af dirigent Jens Vinther Nielsen. Original af referatet opbevares i skolens arkiv.

15 15 Referat af generalforsamlingen fra Busses Skoles Forældreforening torsdag den 7. april 2011 kl DAGSORDEN 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for Busses Skoles Forældreforening 4. indkomne forslag 5. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent i henhold til vedtægterne 5. Bestyrelsen foreslår kontingentet ændret til 1.000,00 kroner for aktive medlemmer med betalingstermin 1. oktober og 1. marts Fastsættelse af indmeldelsesgebyr for Busses Skoles Forældreforening i henhold til 5. Bestyrelsen foreslår indmeldelsesgebyr svarende til den laveste skolepengerate. 6. Eventuelt. Bestyrelsen: Allan Fenger Per Nyegaard Lars Grarup Ole Stephensen Lise Bojer Verup Vedlagt årsregnskab 2010 og budget 2011 for den Den selvejende institution Busses Skole og Busses Skoles Forældreforening Ad 1: Jens Vinther Nielsen blev valgt som dirigent, og han konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og der var ikke nogle indkomne forslag. Ad 2: Allan Fenger aflagde beretningen. Det går godt for forældreforeningen. Ad 3: Regnskabet blev godkendt. Ad 4: Ingen forslag Ad 5: Kontingentet og indmeldelsesgebyret blev vedtaget. Ad 6: Ingen punkter og tak til dem, som mødte op. Referent: Per Nyegaard, Gentofte 8. april 2011 Efterfølgende godkendt og underskrevet af dirigent Jens Vinther Nielsen. Original af referatet opbevares i skolens arkiv.

16 16 Busses Skole, generalforsamlingen torsdag den 7. april 2011 Skolelederens skriftlige beretning Det er selvsagt ikke muligt at berette om alt, hvad der er sket i årets løb. Nedenstående er et miks mellem dels fakta og dels udpluk af de mange aktiviteter, som skolen med sine elever, lærere og forældre danner rammen for. Denne beretning uddybes med en mundtlig beretning ved skolens generalforsamling. Status Busses Skole havde den 5. september 2010: 295 elever. Eleverne er fordelt på 13 klasser. Elevtallet i den enkelte klasse svinger fra 19 til 24. Opgørelsen af elevtallet den 5. september danner grundlag for Undervisningsministeriets beregning af tilskud til skolen. Skolestart I elevbogen 2010/11 er der på bagerste side optrykt vores skolestartsang Vi springer som en prop. Teksten er forfattet af Bo Bramming, og melodien er af Lars Fjeldmose. Hvert år til første skoledag i august skal vi lære sangen, inden året rigtig kan blive skudt i gang. Mødet ved skolens flagstang er en tilbagevendende begivenhed, og det er glædeligt at så mange forældre vælger at tage del i dette. For de nye børn/elever har der været en lang optakt inden første skoledag. Individuel optagelsessamtale. Besøg på skolen. Forældremøde før sommerferien. Alt sammen forhold, der er med til at gøre overgangen mere tryg og tillidsfuld for det enkelte barn og for familien. Skolens fødselsdag - orienteringsløb! I år fejrede vi skolens fødselsdag i Hareskoven. Vi ønskede på den måde at blande to traditioner - skolens fødselsdag og orienteringsløb. Elever fra 9. klasse var ansvarlige for de forskellige poster. De havde fundet på en række sjove dyster og konkurrencer og gjorde det rigtig godt. 8.b havde sørget for kaffebod med et stort udvalg af kage. Det hele endte med en fællessamling ved shelteret på Gisselfeldengen. En dejlig vellykket dag og en fornem markering af de 93 år, skolen har eksisteret. Skoleforum For tredje år i træk havde vi sangaften for elever, forældre og lærere. Niveauet var lagt højt, og Lars forsøgte at få stemmer og klange til at forenes til vellydende musik. Lejrskole Som det er alle bekendt, har det været nødvendigt at reducere lejrskolefrekvensen. I princippet er det gået fra, at alle klasser var af sted hvert år (bortset fra 6.) til at alle klasser fremover kommer afsted hvert andet år. 9. klasses lejrskole er lidt længere og oftest en rejse til udlandet. Det er stadig en høj frekvens, når det sammenlignes med andre frie grundskoler og folkeskoler. Igen i år har 9. klasse været i Tjekkiet. De to klasser samt lærere var afsted i godt en uge. En tur med fællesskab med gode oplevelser, fremmedartede indtryk og stof til eftertanke. Programmet rummede bl.a. naturaktiviteter i Tjekkiets største nationalpark med indlogering på et gammelt historisk slot midt i det hele. Det hele blev afsluttet med et tre dages besøg i Prag, der er et fantastisk godt sted at besøge sammen med elever. Denne gamle og stolte kulturby emmer af historie, kultur og gode oplevelser, og samtidig er byen overskuelig for både elever og lærere.

17 17 Vores to 7. klasser var en uge på Fanø ved den smukke jyske vestkyst, en egn de færreste af vores elever har besøgt. Et lille øsamfund, der har ændret hovederhverv fra fiskeri og søfart til turisme, som det også er sket mange andre steder. Det er altid lærerigt og et formål i sig selv at lade eleverne besøge egne af Danmark, de måske ellers ikke ville have set. 8. klasser var på en kort 3 dages introtur. Den gamle spejderhytte, Gilwellhytten ved Hørsholm, er udgangspunkt for samvær og aktiviteter. Hytten ligger ved Storedam. Ikke længere væk end, at vi kan cykle derop, hvilket der i sig selv giver en særlig mening til turens program og formål. Uge 23 Her i forsommeren i uge 23 skal begynderklassen afsted. De tager af sted onsdag og kommer hjem fredag. På den ene side ikke nogen lang tur, men for nogle børn er det længe at være væk fra hjemmet. I den samme uge har klasse et program med grønne dage. Tanken er, at klasserne skal bruge foråret/forsommeren og naturen og i stor udstrækning flytte undervisning og aktiviteter udenfor skolens bygninger. 6., 7. og 8. klasse I 6. klasse er projektet centreret om de små fag (sløjd, håndarbejde, hjemkundskab og billedkunst). Det er samtidig en form for afslutning på grundforløbet i disse fag. Eleverne arbejder i grupper, laver projekt i de fire første dage og fremlægger for hinanden den sidste dag. I 7. klasse er projektets omdrejningspunkt naturfagsorienteret (biologi, geografi og fysik-kemi). Eleverne i de to klasser samarbejder om et projekt. I 8. klasse skal der arbejdes med kristendomskundskab. Her sættes der fokus på store og eksistentielle spørgsmål i livet. Sidste år var første gang, at vi forsøgte os med denne model for klassetrin. Det havde vi gode erfaringer med, og i år gentager vi programmet. Ideen er at give de forskellige fag en særlig placering i skoleforløbet: De små fag afsluttes på denne måde som obligatoriske fag, naturfagene får et ekstra skub og peger fremad, og endelig afsluttes faget kristendomskundskab med en udfordrende personlig opgave. Besøg fra Færøerne 8.a havde genvisit fra Færøerne. Elever og lærere fra den bygd og skole, som vores elever besøgte for nogle år siden, kom et par dage til Busses Skole. Vores elever og deres familier tog godt imod vores gæster. Haver til maver Igen i år har vi haft et samarbejde med Aarstiderne, hvor 5. klasse har en lille køkkenhave på jord tilhørende Krogerup Højskole. Det er et projekt, der begynder i foråret, hvor eleverne sår jorden til med diverse afgrøder. I det efterfølgende efterår har de så glæden af at kunne høste afgrøderne. Der er til projektet knyttet en naturvejleder, der fortæller og hjælper børnene med at få dyrket den lille have. Et forløb, som giver børnene mulighed for en anderledes oplevelse af, hvad skole også er. Fagene på Busses Skole Vi har i forhold til fagene valgt at følge Fælles Mål. Fælles Mål er målfastsættelse, beskrivelser og krav til, hvad der forventes, at skolen lever op til i hvert enkelt fag. De er udarbejdet af udvalg, der er nedsat af Undervisningsministeriet i tæt

18 18 samspil med Folketingets Uddannelsesudvalg. Der er områder, der skal følges, og andre der er vejledende. Der er nogle få områder, hvor Busses Skoles fag er anderledes vægtet end i folkeskolen: I indskolingen har vi værkstedsfag og en række forskellige fællestemaer for de tre klasser. Musik har vi som obligatorisk fag på samtlige klassetrin, vekslende fra 2 ugentlige timer til afsluttende med en ugentlig kortime for klasse. Musik kan derudover vælges som valgfag i vores udskoling. Billedkunst, håndarbejde og sløjd har sammenlagt flere timer end i folkeskolen og spænder over flere år. Eleven kan have faget fra 3. til og med 9. klasse. I er det obligatorisk og i er det valgfrit. Udbudet af valgfag i klasse spænder vidt og er timemæssigt vægtet højt. Kristendomskundskab afsluttes hos os efter 8. klasse med et projektforløb. Skolen har fravalgt afgangsprøven i kristendomskundskab. Derudover har vi mange forskellige teater- og musikprojekter fra den allerførste skoledag og kulminerende med 9. klassernes optræden for skolens elever ved den sidste skoledag. Alt sammen bidrager til at styrke Busses Skoles særlige profil som en kreativ og musisk skole. Morgensang I skoleåret har vi haft fælles morgensang for klasse om torsdagen. Fælles morgensang afholdes i lille sal. De fire øvrige dage er der morgensang for begynder - 6. klasse i forhallen. Det er oftest Lars, der leder os igennem morgensangen med rytmer, synkrone bevægelser og diverse klappeudfordringer. Boden har som regel et reklameindslag om dagens menu. Elevrådet har en besked. Ind imellem er der klasser, der fremviser en film, elever der oplæser historier eller digte eller noget helt andet. Peter, Bjarne eller andre fortæller måske om en begivenhed, der er hændt i det forgangne døgn. Tirsdag har overbygningen morgensamling. 6. klasse deltager i denne samling fra juleferien og frem. Det er lærerne i overbygningen, der på skift har ansvaret for morgensamling. Her er det som regel Lars Christian, der sørger for musiskledsagelse ved flyglet. Sangvalget afpasses efter elevernes aldersgruppe. Morgensang og morgensamling er et afbræk fra klasseundervisning og et bidrag i oplæring af at værdsætte fællesskabet og se sig selv som en del af en større helhed. Fastelavn og elevfest Fastelavn er og bliver et tilløbsstykke. Der bliver danset og festet, inden kattekonger og kattedronninger bliver fundet. Elever og lærere er festligt udklædte, fastelavnsboller bagt og tønder hængt op med indhold. Elevfesten torsdag aften er for alle fra klasse. Det er elevrådet, der har planlagt og arrangeret festen. I år var temaet Charleston. Der er arrangeret underholdning og diverse nomineringer. De enkelte klasser kommer med forret, hovedret, dessert eller chips til fælles spisning. Alle er udklædte og i festtøj. Det er hyggeligt og rart at deltage i - også som voksen. Forældrearbejdsdag En stor tak til de mange forældre, der har hjulpet skolen igennem året. På forældrearbejdsdagen blev der lavet en masse opgaver, der ellers ikke ville være blevet udført. Det er af uvurderlig betydning for, hvordan skolens elever og

19 19 lærere trives i hverdagen. Busses Skoles arealer er ikke særligt store, og at det overhovedet kan fungere i hverdagen, skyldes blandt andet forældrenes hjælpende hånd, især på arbejdsdagen. Også en stor tak til Morten, der bidrager med en fantastisk udsøgt og velsmagende frokost. Tusind tak! Forældredag På tilsvarende vis er det en meget fin tradition, når forældre for en dag overtager skolen og fritidsordningen, mens lærerne har Pædagogisk Dag. Tak til de mange forældre, der har påtaget sig tjansen med at undervise og tage vare på børnene denne dag. Efteruddannelse og kurser Skolen er en lærende organisation, og selvfølgelig er det af stor betydning, at lærerstaben konstant er i læring og udvikling. Nye tider, nye strøminger og nye krav. Lærerne kommer løbende på kurser og konferencer; enkelte på deciderede efteruddannelse som fx diplomuddannelse i deres fag eller i et nyt fagområde. I de sidste mange år har vi desuden sat fokus på et fælles udviklingsprojekt. I år er det Cooperativ Learning, der er temaet. Et kursus, der strækker sig ud over hele skoleåret. Ønsket er, at alle lærere tilegner sig nye metoder og ideer til brug i den daglige undervisning. Vi har allieret os med Margit Thorsvang, der til daglig underviser nye lærere på UCC Metropol. Minibussen og Bussen I dette år har der været 125 børn tilknyttet Bussen og Minibussen. 10 faste medarbejdere har taget vare på børnene. Vi har igen i år forsøgt at give børnene et bredt udvalg af muligheder for at beskæftige sig med noget, de synes om. Ud over at følge årets gang med bl.a. juleting, påskeudsmykning o.s.v. har vi i år også lavet mad med børnene, der dermed også får en oplevelse med at følge årstidens væld af frugt og grønt. Der er altid god brug for at røre sig og brænde noget krudt af. Udover legepladsen og fri leg, bruger vi gymnastiksalen, hvor der spilles Fanta og andre boldspil. At sy i filt er stadig et stort hit blandt børnene; mange børn har lært at sy på symaskine, og nogle har endda syet tøj til sig selv. Bussen har benyttet musikstudiet flittigt med stor succes. Desuden har vi været meget i sløjd, hvor børnene nyder at arbejde. Der er også arbejdet meget med læder og ler i Bussen. Vi tilstræber, at børnene beskæftiger sig med forskellige materialer, og at de aktiviteter vi tilbyder giver udfordringer på mange planer. De voksne har i år udfordret børnene fra begge institutioner i høvdingebold. De voksne vandt men måske ikke med helt retfærdige regler. Vi arrangerer ture ud af huset. Svømmeture, skøjteture, rollespilsture, bowling, computercafé, naturture, Experimentariet m.m. Vi har arrangeret ture hver uge med ca. 15 deltagende børn. Vi har valgt dette antal børn, da det giver en hyggelig atmosfære, hvor alle kan komme til orde og nyde en dejlig tur. Derudover afholdes der overnatninger, og der er altid stor tilslutning til alle vores overnatninger. Begynderklassen er som regel klar til at gå til ro i samme øjeblik, forældrene er ude af døren. For dem er det stort bare at skulle sove sammen med de andre fra klassen. For de ældre børn gælder det hygge, sjove historier, uhyggelige fortællinger mm. 2. klasse ser frem til at være dem, der får lov til at være længe oppe og hygge i Minibussen. Bussen har i år valgt nye oplevelser i starten af sommerferien. Vi har fx været på telttur til Feddet. En meget hyggelig tur, hvor det dog viste sig at 2 overnatninger var for lidt, både for børn og voksne. Teltene var kun lige slået op, inden det var tid til at pakke sammen igen.

20 20 I år har Bussen ændret på konceptet vedrørende hyggeaftener. Børnene kommer nu kl. 17 og laver mad sammen med de voksne og hygger sig med spil og andre ting frem til kl. 20. Det viste sig, at især børnene fra 3. kl. havde svært ved at være i Bussen så længe om aftenen. Pædagogerne har i det forgangne år været med i skolens 4 mindste klasser 6 timer pr. uge. Pædagogerne deltager i skole-hjem-samtalerne til og med 3. Klasse og er også med på lejrskole i disse klasser. Endelig har medarbejderne deltaget i pædagogiske dage sammen med lærerne. Igen i år har der været afsat tid til personalemøder, planlægning og pædagogiske møder. Møder brugt til at snakke pædagogik, børn, regler mv. Vi har taget aktuelle emner og situationer op, for derigennem at kunne anskueliggøre vores pædagogik. Vi er begyndt at tage på besøg i andre institutioner for at blive inspireret. I samarbejde med styrelsen i Minibussen satser vi nu på mere sund mad. Boller bliver fx bagt med mindre sukker og flere kærner. Ikke altid til børnenes fornøjelse, men godt at holde fast i. Vi arbejder på, at de to afdelinger Minibussen og Bussen - skal arbejde tættere sammen. Vi vil arrangere flere fælles aktiviteter og lave fælles måltider. Vi har også planer om filmdage som et tilbud til alle børn. Samarbejdet mellem skolen og Minibussen/Bussen er tæt, fortroligt, udfordrende og godt. Det giver en god sammenhæng mellem skole og fritid og det at kunne følge det enkelte barn i de forskellige læringsarenaer, som barnet møder. Skolens medarbejdere Ved skoleårets begyndelse sagde vi farvel til Mette Kjeldsen, der havde valgt at stoppe efter 40 års ansættelse på Busses Skole. I efteråret måtte vi sige farvel til Janne Jerichou. Janne er gammel elev og siden forældre på Busses Skole. Hun sluttede som pædagog i Minibussen. En stor tak for de mange år både Mette og Janne har valgt at arbejde for skolen. Ida Hesseldahl har netop meddelt, at hun og hendes familie flytter til Grønland, så hun kommer ikke tilbage igen efter hendes studieorlov. Andreas Stefansen og Theis Garde er netop sluttet i Minibussen for studere, og Thomas Lange gør det samme til august. I ønskes alle held og lykke med jeres studier og tak for jeres indsats på skolen. Nanna Hohwü-Christensen venter barn og er på barsel fra august 2011 og indtil påsken Kristoffer Søgaard har for nylig fået sit første barn og skal på orlov fra august 2011 og indtil januar Line Skrubbeltrang er på barsel indtil februar Mathilde Sommer Frandsen er netop kommet tilbage efter barsel. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle ansatte for året, der er gået. PPR Charlotte Schwanenflügel er tilknyttet skolen som skolepsykolog. Åse Johansson er skolens sundhedsplejerske, og Eva Skovgaard er tale-hørepædagog. De kommer alle en gang om ugen. Både psykolog, sundhedsplejerske og tale-hørepædagog holder til i Læsehesten / sundhedsrummet, men hører administrativt til hos PPR på Gentofte Rådhus. De er ansat af kommunen. Skolen stiller lokale til rådighed. Tak for samarbejdet og sparring igennem året.