Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab)."

Lærke Søgaard
8 år siden
Visninger:

1 Sagsnr Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Generelt finder LO det positivt, at lovforslaget overordnet sætter fokus på at styrke de grønne regnskabers troværdighed, og at der lægges op til at give de decentrale tilsynsmyndigheder en mere central rolle. Desuden er det glædeligt, at der med lovforslaget åbnes mulighed for at udbygge de grønne regnskaber på forskellig vis, fx i forhold til livscyklustankegangen, og oplysninger om miljøpolitik. LO går derfor også ud fra, at lovforslaget skal udmøntes i en ny bekendtgørelse, som kan præcisere en række nye relevante krav til udarbejdelse af grønne regnskaber. Det centrale for LO er, at udviklingen i de grønne regnskaber går fra rapportering af data til formidling af en forebyggende miljøindsats. LO finder imidlertid, at den tiltænkte lovhjemmel ikke er specificeret nok, idet der efter LO s opfattelse allerede eksisterer en række emner/krav, som kan styrke udarbejdelsen og brugen af de grønne regnskaber, og som derfor allerede burde indgå i lovrevisionen. LO er helt enig i de i lovforslaget skitserede udbygninger af regnskabsoplysningerne, men mener, at der allerede nu også bør indarbejdes følgende: Lovforslaget bør omtale mulighederne for at stille yderligere krav om arbejdsmiljøoplysninger. Det kan overvejes at indarbejde en lovhjemmel, til at miljø- og energiministeren efter forhandling med arbejdsministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, der skal gives i regnskaberne om virksomhedernes arbejdsmiljøforhold. LO har forståelse for det udviklingsarbejde, som p.t er igang, men finder, at der allerede nu er belæg for at kunne indarbejde nedenstående temaer i de grønne regnskaber. Arbejdsmiljømål, arbejdsmiljøpolitik.

Generelt finder LO det positivt, at lovforslaget overordnet sætter fokus på at styrke de grønne regnskabers troværdighed, og at der lægges op til at give de decentrale tilsynsmyndigheder en mere

2 Redegørelse for, hvordan virksomheden organisatorisk håndterer sammenhængen mellem miljø- og arbejdsmiljøproblemer, herunder hvilken rolle og kompetence de medarbejdervalgte repræsentanter har. Arbejdsskade-statistik for f.eks. 5 år. Evt. ikke opfyldte påbud fra Arbejdstilsynet. APV. Arbejdsmiljøinvesteringer i regnskabsåret. Miljø- og arbejdsmiljøuddannelser for medarbejderne. Ifølge lovforslaget er der mulighed for, at der kan ske en udvidelse af antallet af miljøtunge virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab, så længe dette er listevirksomheder, eller IPPC-virksomheder. LO mener for det første, at listen over regnskabspligtige virksomheder på sigt bør udvides til at omfatte alle de godkendelsespligtige virksomheder. Til at begynde med bør de virksomheder, som idag har amtet som tilsynsmyndighed, omfattes af den grønne regnskabspligt. Når der er brugbare resultater fra landbrugsområdet med modeller for grønne regnskaber, bør landbrugsbedrifterne (IPPC-virksomheder) også omfattes. For det andet bør det undersøges, om ikke regnskabspligten burde udvides til nogle af de virksomheder, som ikke i dag er liste- eller IPPC-virksomheder, fx visse transportvirksomheder, servicevirksomheder og offentlige institutioner (f.eks. rengøringsvirksomheder og sygehuse), som via egne aktiviteter eller ydelser har en direkte eller indirekte miljøpåvirkning. Dette vil i hvert fald være et oplagt emne for det nedsatte dialogforum at undersøge nærmere. Lovforslaget lægger op til, at virksomheden skal oplyse om, hvorvidt virksomheden har en miljøpolitik, har opstillet miljømål og hvilke konkrete resultater der er opnået. LO mener dette bør skærpes således, at det er et krav til virksomheden, at den skal formulere en miljøpolitik, hvori de vigtigste prioriterede indsatsområder både mht. arbejdsmiljø og ydre miljø fremgår, samt redegøre for, hvilke handlinger, der er igangsat for at opnå de ønskede miljø- og/eller arbejdsmiljømæssige forbedringer. I relation hertil skal virksomheden opfordres til også at oplyse om økonomiske nøgletal, herunder tal for, hvad miljøindsatsen koster, eller har sparet og hvilke miljø- og arbejdsmiljømæssige investeringer der foretages. Den begrænsede gennemslagskraft af de grønne regnskaber skal ses på baggrund af, at de fleste virksomheder har haft et ambitionsniveau, hvor rap-

Ifølge lovforslaget er der mulighed for, at der kan ske en udvidelse af antallet af miljøtunge virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab, så længe dette er listevirksomheder, eller

3 portering af miljødata har været i fokus og uden synderlige overvejelser om målgruppen. Erfaringerne peger på, at gennemslagskraften øges i de tilfælde, hvor fokus har været på miljøkommunikation af den forebyggende miljøindsats. Gennemslagskraften vil uden tvivl blive styrket, hvis rationalet bag de grønne regnskaber udvides fra rapportering af data til også at inkludere formidling af de forebyggende aktiviteter i miljø- og arbejdsmiljøledelse. Lovforslager lægger op til, at virksomheden skal beskrive om og i givet fald, hvordan virksomheden stiller miljøkrav til sine underleverendører. LO mener, at livscyklus- og produktaspektet bør yderligere styrkes i de grønne regnskaber og foreslår derfor, at ledelsens redegørelse i det grønne regnskab skal rumme oplysninger om, hvorledes virksomheden håndterer: Produktudvikling, det vil også sige, hvordan virksomheden integrerer miljø- og/eller arbejdsmiljøaspekter i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Miljø- og/eller arbejdsmiljøkrav til leverandører af råvarer og hjælpestoffer (grønne indkøb). Miljøaspekter af logistik og transport af råvarer og produkter. Virksomhedens information til kunder og forbrugere om miljø- og arbejdsmiljørigtig anvendelse og bortskaffelse af produktet. Miljø- og arbejdsmiljøkrav ved projektering, investering og nyanskaffelse af teknologi. Miljøsamarbejde og -kommunikation i produktkæden. LO finder, at der også bør stilles krav om, at virksomheden redegører for i hvilket omfang, der i produktionen - for mængder over en nærmere fastsat grænse - anvendes stoffer, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Dette vil være med til at præcisere, hvad der menes med væsentlige miljøforhold i forhold til bekendtgørelsens nuværende formulering. Der bør indbygges krav om oplysninger om virksomhedens udenlandske datterselskaber og andre internationale engagementer, fx hvorvidt virksomhedens miljøpolitik også dækker hele koncernen. LO finder, at brug af EMAS-redegørelsen stadig skal kunne anvendes i stedet for udarbejdelse af et grønt regnskab. Spørgsmålet er dog om revisionen af EMAS-forordningen og de øgede krav til de grønne regnskaber giver anledning til formulering af yderligere specifikke krav i forbindelse med EMAS-

Gennemslagskraften vil uden tvivl blive styrket, hvis rationalet bag de grønne regnskaber udvides fra rapportering af data til også at inkludere formidling af de forebyggende aktiviteter i miljø- og

4 redegørelsen til opfyldelse af den grønne regnskabspligt. I hvert fald bør EMAS-redegørelsen i disse tilfælde suppleres med oplysninger om, hvordan medarbejderne er inddraget i virksomhedens miljøarbejde generelt. LO mener at definitionen og afklaringen af tilsynsmyndighedens nye rolle i lovudkastet med afgivelse af udtalelse omkring virksomhedens grønne regnskab er meget uklart. Hvad består udtalelsen fx i, hvilke tidsfrister er der og kan virksomheden få udtalelsen med i udgivelsen af sit grønne regnskab? LO finder, at spørgsmålet om regnskabernes troværdighed bør undersøges nærmere med de nye forslag, også i forhold til forslaget om fjernelse af bemyndigelsen til at kunne foretage indgreb overfor mangelfulde regnskaber, samt fjernelsen af lovhjelmen til at kunne fastsætte regler om, at virksomheden for egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved særlig sagkyndig. Det er positivt, at forslaget har som hovedpunkt, at virksomhederne skal udarbejde en redegørelse for, hvordan medarbejderne inddrages i virksomhedernes miljøarbejde generelt. Miljøstyrelsen forestår i øjeblikket et udvalgsarbejde, som skal udmønte 6 i miljøbeskyttelsesloven om medarbejderindragelse, som LO deltager aktivt i. Udmøntningen af kravene i 6 til medarbejderdeltagelse skal således indarbejdes i kommende bekendtgørelse, vejledning om grønne regnskaber. LO savner imidlertid, at der overordnet sættes særlig fokus på at tilpasse og udvikle de grønne regnskaber til nye regnskabsformer om hhv. arbejdsmiljø, sociale forhold og viden. En helhedsorienteret løsning omkring samspillet mellem de forskellige regnskabstyper må tilfredsstille både samfundets krav til virksomhedernes afrapportering, og virksomhedernes krav om effektivitet og en enhedsrapportering. Det langsigtede perspektiv med de grønne regnskaber er for LO at se en sammenkobling af disse forskellige former for regnskaber. Sammenkoblingen af de forskellige regnskabstyper og forslag til informationsaktiviteter der kan øge offentlighedens kendskab til de grønne regnskaber, samt indarbejdelse af produktperspektivet og arbejdsmiljø er for LO at se oplagte temaer for det kommende dialogforum. LO ser frem til et fortsat konstruktivt arbejde omkring udvikling af de grønne regnskaber. Med venlig hilsen For Landsorganisationen i Danmark Marie-Louise Knuppert

LO mener at definitionen og afklaringen af tilsynsmyndighedens nye rolle i lovudkastet med afgivelse af udtalelse omkring virksomhedens grønne regnskab er meget uklart.

Relaterede dokumenter

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at