grønne regnskaber og miljøledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "grønne regnskaber og miljøledelse"

Transkript

1 Beretning til statsrevisorerne om grønne regnskaber og miljøledelse April 2002 RB B201/02 Rigsrevisionen

2 Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, metode og afgrænsning A. Indledning B. Formål C. Metode D. Afgrænsning III. Retningslinjer vedrørende grønne regnskaber mv A. Retningslinjer for statslige institutioners udarbejdelse og indberetning af miljøoplysninger a. Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af virksomhedsregnskaber b. Miljø- og energihensyn ved statslige indkøb c. Energieffektivisering i statens institutioner d. Fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger over m² e. Lov om fremme af besparelser i energiforbruget B. Retningslinjer for særlig forurenende virksomheders udarbejdelse af grønne regnskaber C. Erfaringer med grønne regnskaber i private virksomheder og erfaringer fra energiledelsesordningen IV. Analyse af statslige grønne regnskaber A. Omfang af og baggrund for udarbejdelse af grønne regnskaber B. Oplysningerne i de statslige grønne regnskaber for finansåret C. Effekter af det grønne regnskab D. Videreudvikling af de grønne regnskaber i staten V. Retningslinjer vedrørende miljøledelsessystemer A. ISO- og EMAS-standarderne B. Erfaringer med miljøledelse i amter og kommuner C. Erfaringer med miljøledelse i private virksomheder VI. Baggrund og analyse af miljøledelse A. Miljøledelse i statslige institutioner B. Effekter af miljøledelse C. Erfaringer med miljøledelsessystemer i statslige institutioner VII. Sammenfatning Bilag: 1. Spørgeskema om grønne regnskaber i staten Institutionernes grønne regnskabers placering i grupperne

3

4 Beretning om grønne regnskaber og miljøledelse I. Resumé 1. Miljøpolitiske spørgsmål er de senere år kommet til at stå højt på den politiske dagsorden både lokalt, nationalt og internationalt. Der er udbredt forståelse for, at mange aktiviteter har miljøbelastende konsekvenser i form af udledninger til jord, luft og vand, som skal søges reduceret. Fra 1996 er der indført krav til ca. 1/5 af de særlig forurenende virksomheder om at udarbejde og offentliggøre grønne regnskaber. Det grønne regnskab skal indeholde tal for, hvad der kommer ind i virksomhedens produktion i form af råvarer, energi og vand samt arten og mængden af forurenende stoffer mv., der indgår i produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord, eller som indgår i produkter og affald. Grønne regnskaber har hidtil været mest udbredt i private virksomheder, men offentlige virksomheder, der er godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 5, er også omfattet af loven. I staten er fx DONG og Statens Serum Institut omfattet af kravet om udarbejdelse af grønt regnskab. For statsinstitutioner, der ikke kategoriseres som særlig forurenende, er der ikke krav om, at de skal udarbejde grønne regnskaber. Statsinstitutionerne afgiver oftest grønne regnskaber som en del af deres virksomhedsregnskaber. Alle offentlige myndigheder skal dog ifølge miljøbeskyttelseslovens 6 virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug. I beretningen inddrages endvidere begrebet miljøledelse. Formålet med miljøledelse er, at institutionen arbejder systematisk med institutionens miljøforhold og etablerer rutiner, så institutionen overholder eventuelle miljøkrav og minimerer ressourceforbruget og den forurening, som påføres omgivelserne. Miljøledelse er endelig en forebyggende og fremadrettet indsats, da kontrollen af opnåelsen af de fastsatte mål skal udgøre grundlaget for en statusredegørelse samt grundlaget for fastsættelse af fremtidige mål. Side 5

5 2. Det overordnede formål har været at gennemgå og vurdere form og indhold af grønne regnskaber i virksomhedsregnskaberne samt at undersøge, i hvilket omfang de grønne regnskaber indgår i en styringsmæssig sammenhæng. På baggrund af undersøgelsen har Rigsrevisionen endelig fremsat nogle anbefalinger til den videre udvikling af grønne regnskaber i statslige institutioner. De nærmere formål med undersøgelsen har været at kortlægge regler og retningslinjer for udarbejdelsen af grønt regnskab, at gennemgå statslige institutioners grønne regnskaber og herunder bl.a. vurdere de grønne regnskabers anvendelighed samt de miljømæssige og økonomiske effekter, at vurdere, i hvilket omfang de grønne regnskaber indgår i en styringsmæssig sammenhæng og at fremsætte anbefalinger til den videre udvikling af grønne regnskaber i statslige institutioner. 3. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af de grønne regnskaber, der er aflagt som en del af virksomhedsregnskaberne for 1999 og Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne for at afdække, i hvilket omfang de indeholder 1. oplysninger om miljøpræstationer (hårde data om forbrug af fx el, vand og varme), 2. kommentering af og begrundelse for udvikling i miljøpræstationer (hårde data) samt selvkritisk vurdering af mål og resultater, 3. oplysninger om miljøinitiativer fordelt på miljøparametrene el, vand, varme, affald, papir, IT-udstyr og kontormaskiner, kantineforhold, rengøring og grønne indkøb mv. (miljøoplysninger ud over hårde data) samt 4. styringsmæssige aspekter, herunder miljømål, miljøpolitik, miljøhandlingsplan, miljøledelse, energiledelse og grøn indkøbspolitik mv. Desuden oplysninger om væsentlige ressource- og miljømæssige parametre (dvs. institutionens forbrug af ressourcer og den påførte forurening). Side 6

6 På baggrund af gennemgangen af de grønne regnskaber for 2000 blev der udvalgt 40 statslige institutioner til en spørgeskemaundersøgelse, som dels indeholdt nogle generelle spørgsmål om de grønne regnskaber, dels nogle spørgsmål om miljøledelse. Spørgsmålene om miljøledelse var formuleret med udgangspunkt i den generelle styringsmodel: planlægning udførelse kontrol opfølgning. Retningslinjer vedrørende grønne regnskaber mv. 4. Undersøgelsen har vist, at der kun findes krav om aflæggelse af grønt regnskab for særlig forurenende virksomheder, og at det derfor er frivilligt for langt de fleste statsinstitutioner, om de vil aflægge grønt regnskab. Der findes imidlertid en række love og cirkulærer vedrørende indkøb, energistyring og energiledelse, der pålægger de statslige institutioner at indberette indkøbspolitik og handlingsplan samt energiforbrug og om gennemførte energibesparende foranstaltninger til henholdsvis Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Hertil kommer, at miljøbeskyttelsesloven generelt pålægger offentlige myndigheder at virke for at reducere miljø- og energibelastninger. De foreløbige erfaringer med anvendelse af grønne regnskaber i private virksomheder og til dels med energiledelsesordningen (ELO) i staten er, at de som hovedregel har haft en positiv effekt for de omfattede virksomheder/institutioner af økonomisk, miljømæssig eller organisatorisk art. Analyse af statslige grønne regnskaber 5. I perioden udarbejdede et stadigt større antal institutioner grønne regnskaber. I 1999 havde 47 % således udarbejdet et grønt regnskab som en del af virksomhedsregnskabet. I 2000 var der et vist fald i antallet af institutioner, der udarbejdede grønne regnskaber, hvilket især kan tilskrives en nedprioritering af området som følge af ressourcemangel. Institutionerne angav, at hovedformålene med udarbejdelsen af et grønt regnskab var at styrke miljøarbejdet i institutionen samt at informere departement, medarbejdere og offentlighed. 6. Det grønne regnskab indeholdt for de fleste institutioners vedkommende oplysninger om forbruget af el, vand Side 7

7 og varme. Det kunne dog samtidig konstateres, at kun ca. halvdelen af regnskaberne indeholdt oplysninger om miljøinitiativer, uagtet at disse oplysninger, i henhold til EISordningen (energieffektivisering i statens institutioner) og cirkulæret om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb, skal indberettes til henholdsvis Energistyrelsen og Miljøstyrelsen. 13 % af institutionerne havde i de grønne regnskaber for 2000 oplyst, at de havde energimærkning, mens 7 % havde oplyst, at de havde egentlig energiledelse. Det var derved kun få institutioner, der i det grønne regnskab havde medtaget de oplysninger, som de ifølge ELO-ordningen skal indberette til Energistyrelsen. 7. De grønne regnskaber for 2000 varierer meget i form og indhold, hvad angår omfang og typen af miljøinformationer. Dette var også forventeligt, da det grønne regnskab bør være tilpasset den enkelte institution i forhold til dens ressourceforbrug og miljøbelastning. Desuden viste undersøgelsen, at det ikke er muligt at sammenligne institutionernes miljødata på tværs af de grønne regnskaber, da forbrugsnøgletal for fx el, vand og varme enten ikke fandtes eller ikke blev opgjort ens. Effekterne af de grønne regnskaber 8. Undersøgelsen viste, at hovedparten af de udvalgte institutioner kunne oplyse om en eller flere positive miljømæssige effekter ved at udarbejde grønne regnskaber, fx oplyste 28 % af institutionerne, at de havde opnået miljøforbedringer. Generelt gælder det, at de miljømæssige forbedringer ikke altid umiddelbart kan aflæses i forholdsmæssigt tilsvarende økonomiske besparelser bl.a. på grund af pris- og afgiftsstigninger. Af de adspurgte institutioner kunne 45 % dog oplyse om besparelser, mens 25 % var blevet påført meromkostninger. I nogle tilfælde dækkede meromkostningerne dog over (initial)investeringer til miljøbesparende initiativer, som for nogles vedkommende på lidt længere sigt ville betyde sparede omkostninger. Rigsrevisionen har noteret sig, at 3/4 af institutionerne havde foretaget analyser af, hvilke initiativer der gav en hurtig økonomisk besparelse, og at flere institutioner påpegede, at initiativer i relation til el, vand, varme og affald gav en hurtig økonomisk besparelse. Side 8

8 Baggrund og analyse af miljøledelse 9. Hvad angik de statslige grønne regnskaber, viste undersøgelsen, at det kun var en mindre del af regnskaberne, der indeholdt oplysninger om styringen af miljøindsatsen, dvs. at styringsmæssige aspekter såsom miljømål, miljøpolitik/miljøhandlingsplan, oplysninger om væsentlige ressource- og miljømæssige parametre, energiledelse og grøn indkøbspolitik indgik i regnskabet. Det mere systematiske arbejde med miljøledelse er således endnu på et indledende stadie i mange statslige institutioner. 10. Erfaringerne med implementering af miljøledelse i amter og kommuner har imidlertid bl.a. vist, at miljøledelse er et velegnet ledelsesværktøj til øget systematisering, opfølgning og evaluering af miljøarbejdet, hvilket har skabt resultater i form af miljøforbedringer. Erfaringerne med miljøledelse i private virksomheder har desuden vist, at halvdelen af virksomhederne havde opnået økonomiske fordele af at etablere miljøledelse. 11. Blandt de forholdsvis få institutioner, der i Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse havde tilkendegivet, at de havde implementeret miljøledelse, oplyste langt den overvejende del, at de havde opnået økonomiske besparelser, og godt halvdelen angav, at miljøarbejdet havde tilvejebragt miljøforbedringer. Dette illustreres også med Rigsrevisionens konkrete beskrivelse af miljøstyringssystemer i Miljøstyrelsen og Farvandsvæsenet, der er blandt de institutioner, der er nået længst i relation til miljøledelse. Begge institutioner har således opnået såvel økonomiske besparelser som miljøforbedringer. Undersøgelsen viste generelt, at den relative andel af institutioner, der har opnået økonomiske besparelser og miljøforbedringer, er størst blandt de institutioner, der er længst fremme i forhold til miljøledelse. Konklusionen er således, at sandsynligheden for at opnå miljøforbedringer og økonomiske besparelser er større i institutioner, der har indført miljøledelse end i institutioner uden miljøledelse. En mere sammenhængende og systematisk miljøindsats i de statslige institutioner giver derfor, efter Rigsrevisionens opfattelse, gode muligheder for økonomiske besparelser og større miljøforbedringer. Side 9

9 Videreudvikling af grønne regnskaber og miljøledelse 12. Efter Rigsrevisionens opfattelse er der 2 hovedformål med udarbejdelse af grønne regnskaber. Det første er at øge incitamentet til at skabe miljøforbedringer og samtidig hermed i et vist omfang at opnå økonomiske besparelser. Det andet er at belyse institutionens ansvarlighed i relation til miljøet ved at afgive oplysninger til interessenter i det omgivende samfund. Resultater fra Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse og erfaringer med de private virksomheders udarbejdelse af grønne regnskaber samt til dels ELO-ordningen har vist, at der er gode muligheder for miljøforbedringer og økonomiske besparelser ved et systematisk miljøarbejde. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at de statslige institutioners miljøarbejde bør styrkes ved, at flere statslige institutioner implementerer miljøledelse og aflægger grønt regnskab. 13. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at indsatsen skal stå mål med udbyttet, og derfor vil det ikke nødvendigvis være relevant for små, administrative institutioner at bruge mange ressourcer på at udarbejde et grønt regnskab endsige etablere et miljøledelsessystem. En afrapportering af en institutions væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkning og af initiativer til reduktion af forbrug og påført forurening må være det basale indhold i et grønt regnskab. Miljøledelsessystemer kan etableres i institutioner, der gennem længere tid har arbejdet med miljøspørgsmål, og som ønsker at systematisere miljøarbejdet for at opnå yderligere miljøforbedringer og økonomiske besparelser samt sikre, at ressourceforbrug og miljøbelastning forbliver på et konstant lavt niveau. 14. For at dataoplysninger i et grønt regnskab skal være interessante for andre end institutionen selv, kræver det imidlertid, at data er pålidelige og kan sammenlignes med data i andre institutioners grønne regnskaber. Derfor bør oplysninger om ressourceforbrug og miljøbelastning så vidt muligt være baseret på målinger og indeholde nøgletal, der er ensartede for alle regnskaber. Ensartede og pålidelige nøgletal vil samtidig gøre det muligt at foretage benchmarking på tværs af de statslige institutioner og der- Side 10

10 med også muliggøre opstillingen af et relevant ambitionsniveau for miljømålene i den enkelte institution. Oplysningerne i det grønne regnskab bør efter Rigsrevisionens opfattelse derfor tage udgangspunkt i fastlagte begreber, standarder og metoder med krav til den regnskabsmæssige præsentation af robuste nøgletal for institutionens væsentligste miljøparametre. Herved vil der også være et bedre grundlag for at revidere det grønne regnskab. I beretningen har Rigsrevisionen i tabelform opstillet forslag til indikatorer/nøgletal for udvalgte miljøparametre på institutionsniveau. 15. Alle statslige institutioner bør dog, hvad enten de aflægger grønt regnskab eller ej, være i besiddelse af valide tal for eget forbrug af bl.a. el, vand og varme og dermed sikre sig, at de kun betaler for institutionens faktiske forbrug. Dermed styrkes også incitamentet til at tage initiativer til en mere miljøvenlig drift. El, vand og varme er de væsentligste miljømæssige ressourceforbrug i de fleste statslige institutioner. Dette ressourceforbrug skal ifølge gældende regler indberettes til EIS- og ELO-sekretariaterne. Institutionerne er tillige forpligtet til at foretage miljøbevidste indkøb og indrapportere deres energibevidste indkøbspolitik samt handlingsplan til Miljøstyrelsen. 16. Under hensyn til, at alle statslige institutioner skal virke for miljøforbedringer, og til at undersøgelsen har vist, at de institutioner, der sætter fokus på miljøet via de grønne regnskaber, har formået at opnå miljøforbedringer og i et vist omfang også økonomiske besparelser, og til at knap halvdelen af alle statslige institutioner i dag frivilligt aflægger grønt regnskab, finder Rigsrevisionen det således velbegrundet med en styrkelse af de grønne regnskaber og miljøledelse i staten. Rigsrevisionen har derfor anbefalet Finansministeriet at tage dette med i overvejelserne i forbindelse med den kommende revision af virksomhedsregnskabsordningen, herunder overveje, om udarbejdelse af grønt regnskab bør gøres obligatorisk, i hvert fald for institutioner over en vis størrelse. Dette skal også ses i lyset af, at de statslige institutioner allerede i dag stilles over for krav om til forskellige Side 11

11 myndigheder at indrapportere de miljøoplysninger, som det grønne regnskab også ofte indeholder. Såfremt udarbejdelsen af grønt regnskab gøres obligatorisk, bør der samtidig foretages en forenkling i form af, at den enkelte institution alene afrapporterer miljøoplysninger i det grønne regnskab, som dermed dækker alle interessenters behov for oplysninger. 17. De hørte ministerier har efterfølgende tilkendegivet, at de enten ingen bemærkninger har til beretningen og anbefalingerne om videreudvikling af grønne regnskaber og miljøledelse i staten eller er positive over for disse. Finansministeriet har efterfølgende tilkendegivet, at der i ministeriet arbejdes med udformningen af en ny rapporteringsordning, der er kortere og mere fokuseret end den nuværende virksomhedsregnskabsordning. Finansministeriets overvejelser om nye regnskabsformer herunder grønne regnskaber vil blive indarbejdet i det nye forslag til en rapporteringsordning for de statslige virksomheder. Det er imidlertid Finansministeriets umiddelbare vurdering, at det sandsynligvis ikke for særlig mange statslige virksomheder vil være relevant at udarbejde et grønt regnskab i forbindelse med den årlige afrapportering. 18. Det er dog fortsat Rigsrevisionens opfattelse, henset til undersøgelsens resultater, at det er velbegrundet med en styrkelse af de grønne regnskaber og miljøledelse i staten. Som nævnt kan der med fordel samtidig foretages en forenkling af den indrapportering af miljøoplysninger, som institutionerne ifølge reglerne om indkøb, energiforbrug og energieffektivisering samt energiledelse i dag er forpligtet til. Side 12

12 Rigsrevisionens undersøgelse har vist: at det er frivilligt for langt de fleste statsinstitutioner, om de vil aflægge grønt regnskab, men at op mod halvdelen af alle statsinstitutioner de seneste år har aflagt grønt regnskab som et led i virksomhedsregnskabsordningen, at institutionerne ifølge miljøbeskyttelsesloven er forpligtet til at udvise miljøhensyn, og at der findes en række bestemmelser, der pålægger de statslige institutioner til forskellige myndigheder at indberette indkøbspolitik og handlingsplan samt energiforbrug, ligesom de skal indberette om gennemførte energibesparende foranstaltninger, at de grønne regnskaber for 2000 varierede meget i form og indhold, hvad angik omfang og typen af miljøinformation, at de foreløbige erfaringer med anvendelse af grønne regnskaber i private virksomheder og energiledelsesordningen i staten er, at de som hovedregel har haft en positiv effekt for de omfattede virksomheder/institutioner af økonomisk, miljømæssig eller organisatorisk art, at hovedparten af de udvalgte institutioner i undersøgelsen kunne oplyse om en eller flere miljømæssige effekter ved at udarbejde grønne regnskaber, og at en del også kunne rapportere om økonomiske besparelser, at kun en mindre del af de grønne regnskaber indeholdt oplysninger om styringen af miljøindsatsen, og at det mere systematiske arbejde med miljøledelse således endnu befinder sig på et indledende stadie i mange statslige institutioner, at der er behov for en styrkelse af de grønne regnskaber og miljøledelse i staten, at det grønne regnskab bør tage udgangspunkt i fastlagte begreber, standarder og metoder, og at der samtidig er behov for en forenkling af indberetningerne om miljøoplysninger. II. Indledning, formål, metode og afgrænsning A. Indledning 19. Efterfølgende beretning afgives til statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar Beretningen omfatter en tværgående undersøgelse af grønne regnskaber og miljøledelse. Side 13

13 20. Miljøpolitiske spørgsmål er i de senere år kommet til at stå højt på den politiske dagsorden både lokalt, nationalt og internationalt. Der er udbredt forståelse for, at mange aktiviteter har miljøbelastende konsekvenser i form af udledninger til jord, luft og vand, som skal søges reduceret. Internationalt forsøges landenes udledninger af CO 2 begrænset, og med udgangspunkt i de internationale forpligtelser vedtog Folketinget i 1995 en række love, hvis formål var at medvirke til en reduktion af kul- og svovldioxidudledningen til luften. I forlængelse af lovgivningen er der udarbejdet handlingsplaner, der omfatter energiforbrug til opvarmning, lys mv. i boliger, energiforbrug i industri og andre erhverv samt energiforbrug til transport. Indførelsen af grønne afgifter på energiforbrug, som primært er indført med henblik på adfærdsregulering, er et led i bestræbelserne på at reducere CO 2 -udledningerne. Tilsvarende er fx bortskaffelse af affald belagt med en afgift samtidig med, at der er indført afgift på ledningsført vand og på spildevand. Alt sammen i et forsøg på at reducere udledningerne og mindske miljøbelastningerne. 21. Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001) tilsigter bl.a. at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund og at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer. I medfør af miljøbeskyttelsesloven er alle virksomheder i Danmark, der er særlig forurenende (listevirksomheder), inddelt efter de miljøproblemer, som den enkelte virksomhed kan give anledning til. Inddelingen tager udgangspunkt i, hvilken produktion der finder sted, og fx ikke efter om produktionen finder sted i offentligt eller privat regi. Fra 1996 er der indført krav til ca. 1/5 af de særlig forurenende virksomheder om at udarbejde og offentliggøre grønne regnskaber. Det grønne regnskab skal indeholde tal for, hvad der kommer ind i virksomhedens produktion i form af råvarer, energi og vand samt arten og mængden af forurenende stoffer mv., der indgår i produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord, eller som indgår i produkter og affald. 22. Grønne regnskaber har hidtil været mest udbredt i private virksomheder, men offentlige virksomheder, der er godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelseslovens Side 14

14 kap. 5, er også omfattet af loven. I staten er fx DONG og Statens Serum Institut omfattet af kravet om udarbejdelse af grønt regnskab. Alle offentlige myndigheder skal dog ifølge miljøbeskyttelseslovens 6 virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug. 23. For statsinstitutioner, der ikke kategoriseres som særlig forurenende, er der ikke krav om, at de skal udarbejde grønne regnskaber. 24. Statsinstitutionerne afgiver oftest grønne regnskaber som en del af deres virksomhedsregnskaber. Ifølge Finansministeriets rapport Miljøvurdering af finanslovforslaget for 2002 fra august 2001 har 199 ud af 350 statslige institutioner over for Finansministeriet oplyst, at de i 2001 har taget miljøinitiativer. Siden 1997 har der generelt været en stigning i antallet af statsinstitutioner, der inddrager væsentlige miljøområder i deres drift. I Finansministeriets rapport nævnes, at institutionerne har indrapporteret om følgende miljøtiltag: Udarbejdelse af miljøhandlingsplan, initiativer i forhold til vand-, el- og varmeforbrug samt affald og genbrug, formulering af grøn indkøbspolitik og udarbejdelse af grønne regnskaber. I 2000 var der 70 statslige institutioner, svarende til 41 %, der afgav grønne regnskaber som en del af virksomhedsregnskaberne. 25. I beretningen inddrages endvidere begrebet miljøledelse, hvor Rigsrevisionen vil belyse, i hvilket omfang de grønne regnskaber indgår i en styringsmæssig sammenhæng. Formålet med miljøledelse er, at institutionen arbejder systematisk med institutionens miljøforhold og etablerer rutiner, så institutionen overholder eventuelle miljøkrav og minimerer ressourceforbruget og den forurening, som påføres omgivelserne. Miljøledelse er en form for selvregulering, idet institutionen opstiller relevante mål for institutionens miljøarbejde og kontrollerer, hvorvidt de opstillede mål nås. Miljøledelse er endelig en forebyggende og fremadrettet indsats, da kontrollen af opnåelsen af de fastsatte mål skal udgøre grundlaget for en statusredegørelse samt grundlaget for fastsættelse af fremtidige mål. Side 15

15 B. Formål 26. Rigsrevisionen har ikke hidtil revideret de frivilligt aflagte statslige grønne regnskaber. Under hensyn til det antal institutioner, som nu aflægger grønt regnskab, de ressourcer, der medgår hertil og til, at den statslige sektors aktiviteter også har miljømæssige konsekvenser samt miljøbeskyttelseslovens krav om, at offentlige myndigheder skal virke for lovens formål, har Rigsrevisionen valgt at tage emnet op. I denne beretning sættes der således fokus på grønne regnskaber og miljøledelse. Det overordnede formål har været at gennemgå og vurdere form og indhold af grønne regnskaber i virksomhedsregnskaberne samt at undersøge, i hvilket omfang de grønne regnskaber indgår i en styringsmæssig sammenhæng. På baggrund af undersøgelsen vil Rigsrevisionen endelig fremsætte nogle anbefalinger til den videre udvikling af grønne regnskaber i statslige institutioner. De nærmere formål med undersøgelsen har været at kortlægge regler og retningslinjer for udarbejdelsen af grønt regnskab, at gennemgå statslige institutioners grønne regnskaber og herunder bl.a. vurdere de grønne regnskabers anvendelighed samt de miljømæssige og økonomiske effekter, at vurdere, i hvilket omfang de grønne regnskaber indgår i en styringsmæssig sammenhæng og at fremsætte anbefalinger til den videre udvikling af grønne regnskaber i statslige institutioner. C. Metode 27. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af de grønne regnskaber, som er aflagt som en del af virksomhedsregnskaberne for 1999 og Samtlige grønne regnskaber er blevet gennemgået og vurderet med udgangspunkt i Økonomistyrelsens Vejledning i udarbejdelse af virksomhedsregnskaber fra 1998, hvori udarbejdelsen af grønt regnskab er beskrevet. Der er tillige skelet til bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab. Bekendtgørelsen, der omfatter de særlig forurenende Side 16

16 virksomheder, indeholder en række bestemmelser om, hvilke oplysninger det grønne regnskab skal indeholde. Rigsrevisionen har gennemgået de grønne regnskaber i staten for 1999 og 2000 for at afdække, i hvilket omfang de indeholder: 1. Oplysninger om miljøpræstationer (hårde data om forbrug af fx el, vand og varme). 2. Kommentering af og begrundelse for udvikling i miljøpræstationer (hårde data) samt selvkritisk vurdering af mål og resultater. 3. Oplysninger om miljøinitiativer fordelt på miljøparametrene el, vand, varme, affald, papir, IT-udstyr og kontormaskiner, kantineforhold, rengøring og grønne indkøb mv. (miljøoplysninger ud over hårde data). 4. Oplysninger om styringsmæssige aspekter, herunder miljømål, miljøpolitik, miljøhandlingsplan, miljøledelse, energiledelse og grøn indkøbspolitik mv. Desuden oplysninger om væsentlige ressource- og miljømæssige parametre (dvs. institutionens forbrug af ressourcer og den påførte forurening). 28. Rigsrevisionens gennemgang og vurdering er alene foretaget på baggrund af de (selvangivne) oplysninger, som fremgår af de grønne regnskaber i virksomhedsregnskaberne. Der tages således ikke højde for eventuelle initiativer, som ikke fremgår af de grønne regnskaber, ligesom der ikke er foretaget kontrol af de oplysninger, der findes i regnskaberne. Rigsrevisionens undersøgelse, af om grønne regnskaber for 1999 og 2000 er sammenlignelige, har taget udgangspunkt i en vurdering af, om form og indhold er ensartet, samt om der er angivet sammenlignelige nøgletal. Udgangspunktet for undersøgelsen har været, at det grønne regnskabs form og indhold skal være tilpasset den enkelte institution, men at angivne nøgletal bør kunne sammenlignes på tværs af de statslige institutioner. 29. På baggrund af gennemgangen af de grønne regnskaber for 2000 blev der ud af de 70 statsinstitutioner, som havde udarbejdet dette, udvalgt 40 statslige institutioner til en spørgeskemaundersøgelse. Side 17

17 Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at foretage en uddybende undersøgelse af den del af de grønne regnskaber, der indeholdt flest oplysninger, herunder få dokumenteret visse oplysninger i de grønne regnskaber fx miljøpolitikker og handlingsplaner. Rigsrevisionens spørgeskema bestod af 2 dele. Dels nogle generelle spørgsmål om grønne regnskaber og dels nogle spørgsmål om miljøledelse. Spørgsmålene om miljøledelse var formuleret med udgangspunkt i den generelle styringsmodel: planlægning, udførelse, kontrol og opfølgning. Ved udvælgelsen blev der lagt vægt på, at regnskaber fra de institutioner, der skulle omfattes af spørgeskemaundersøgelsen, indeholdt mere end blot nogle enkelte oplysninger om miljøpræstationer (hårde data) samt en kommentering af og en begrundelse af disse. De institutioner, der er blevet udvalgt til spørgeskemaundersøgelsen, har ud over oplysninger om miljøpræstationer samt kommentering af og begrundelse for udviklingen tillige oplysninger om miljøinitiativer, og nogle har oplysninger om styringsmæssige aspekter, fx om udarbejdet miljøpolitik. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag Rigsrevisionen har som nævnt ved vurdering af de grønne regnskaber for 2000 taget udgangspunkt i en generel styringsmodel, der indeholder elementerne planlægning, udførelse, kontrol og opfølgning. Modellen er grafisk illustreret nedenfor. Planlægning Opfølgning Udførelse Kontrol 31. Såfremt styringsmodellen anvendes, bidrager den til at sikre, at miljøarbejdet bliver en sammenhængende og systematisk proces, der resulterer i en løbende regulering eller forbedring af miljøindsatsen. Hvert enkelt element i styringsmodellen skal gennemføres og indgå i en kontinuerlig proces for at sikre en fortsat miljøforbedring. Side 18

18 32. På baggrund af gennemgangen af de grønne regnskaber for 1999 og 2000 og analysen af de besvarede spørgeskemaer blev der udvalgt 2 statsinstitutioner Miljøstyrelsen og Farvandsvæsenet til uddybende interviews om grønne regnskaber og miljøledelse. De 2 udvalgte institutioner er blandt de institutioner, der efter Rigsrevisionens vurdering er nået længst med udarbejdelsen af grønne regnskaber og med hensyn til implementeringen af miljøledelse, da de begge har implementeret et miljøledelsessystem. 33. Rigsrevisionen har desuden som opfølgning på spørgeskemaet gennemført supplerende interviews med en række institutioner med henblik på nærmere at få belyst miljømæssige og økonomiske besparelser, herunder oplysning om, hvilke miljøinitiativer der giver en hurtig økonomisk besparelse, hvilke besparelser der er opnået i 2000, og hvilke miljøinitiativer besparelserne knytter sig til. 34. Rigsrevisionen har slutteligt orienteret sig i andre ikkestatslige grønne regnskaber i forbindelse med undersøgelsen med henblik på at finde eksempler på gode grønne regnskaber til inspiration for det videre arbejde med de statslige grønne regnskaber, da udarbejdelsen af grønne regnskaber i staten er et relativt nyt område. Der er således i undersøgelsen anvendt eksempler fra amters, kommuners og private virksomheders erfaring med udarbejdelse af grønt regnskab. 35. Beretningen har i udkast været forelagt: Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Socialministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Trafikministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kulturministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet har ikke haft bemærkninger til beretningsudkastet. Bemærkningerne fra de øvrige ministerier er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen. D. Afgrænsning 36. Undersøgelsen omfatter de grønne regnskaber, der afrapporteres i virksomhedsregnskaberne. Eventuelle grønne Side 19

19 regnskaber, der udarbejdes som selvstændige publikationer, og som ikke indgår i virksomhedsregnskaberne, er derfor ikke omfattet af undersøgelsen. Trafikministeriet har efterfølgende givet udtryk for, at denne afgrænsning ikke altid giver et nøjagtigt billede af miljøledelse og implementering af miljømæssige styringsredskaber i de undersøgte institutioner. Vejdirektoratet har over for Trafikministeriet påpeget, at direktoratet ud over miljøoplysningerne i virksomhedsregnskabet udsender en beretning, som indeholder en mere fyldig beskrivelse, end den i virksomhedsregnskabet opgivne, af de tiltag på miljøområdet, der tages initiativ til i Vejdirektoratet. Problematikken er nærmere beskrevet i pkt Undersøgelsen omfatter de regnskaber i virksomhedsregnskaberne, der går under betegnelsen grønt regnskab. Ikke alle institutioner benytter denne betegnelse, men betegnelser som fx miljødatablad, miljøprofil, miljøstatus, energi/vand regnskab og grønne tal. Disse afsnit (regnskaber) er også omfattet af undersøgelsen, da de indeholder oplysninger, som i vidt omfang svarer til oplysningerne i de grønne regnskaber, dvs. typisk indeholder forbrugsopgørelser og eventuelt en tekst, hvor forbrugsudviklingen og institutionens miljøinitiativer beskrives. I undersøgelsen rettes opmærksomheden fortrinsvis mod institutionernes ressourceforbrug på den ene side og den forurening, der påføres omgivelserne på den anden side. Miljøpåvirkninger i form af støj, lugt og arbejdsmiljø inddrages således ikke i undersøgelsen. III. Retningslinjer vedrørende grønne regnskaber mv. 37. Formålet med dette kapitel er at give en kortfattet introduktion til de gældende regler for udarbejdelse af grønne regnskaber og oplyse om andre ordninger vedrørende afrapportering af miljømæssige oplysninger. Herudover redegøres for de foreløbige erfaringer med anvendelsen af grønne regnskaber for private virksomheder og erfaringer fra energiledelsesordningen. 38. I medfør af miljøbeskyttelsesloven er alle virksomheder i Danmark, der er særlig forurenende, inddelt efter de Side 20

20 miljøproblemer, som den enkelte virksomhed kan give anledning til. Inddelingen tager udgangspunkt i, hvilken produktion der finder sted, og fx ikke efter om produktionen finder sted i offentligt eller privat regi. Fra 1996 er der indført krav til ca. 1/5 af de særlig forurenende virksomheder om at udarbejde og offentliggøre grønne regnskaber. Det grønne regnskab skal indeholde tal for, hvad der kommer ind i virksomhedens produktion i form af råvarer, energi og vand samt arten og mængden af forurenende stoffer mv., der indgår i produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord, eller som indgår i produkter og affald. Kravet om udarbejdelse af grønne regnskaber er indeholdt i miljøbeskyttelseslovens kap. 5, der omfatter de særlig forurenende virksomheder. Reglerne for udarbejdelse af grønne regnskaber er udmøntet i bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab. Særlig forurenende offentlige institutioner er også omfattet af lovens kap. 5. Herudover er der ikke krav om, at statslige institutioner skal udarbejde grønne regnskaber, og det fremgår af aktstykke nr. 92 af 20. november 1996 om udarbejdelse af virksomhedsregnskaber, at det er frivilligt for statslige institutioner, der ikke er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5, at udarbejde grønt regnskab. Der er endnu ikke udviklet formkrav til indholdet af frivillige grønne regnskaber. 39. Generelt for alle offentlige myndigheder gælder dog, at de, i henhold til miljøbeskyttelseslovens 6, skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug. Lovens formål er angivet i 1, og det fremgår heraf, at loven bl.a. tilsigter at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer. 40. Ved siden af miljøbeskyttelsesloven er såvel offentlige som private virksomheder underlagt en række love, bekendtgørelser mv. i relation til grønne regnskaber og miljøoplysninger. Rigsrevisionen har nedenfor udarbejdet en oversigt over de gældende regler på området. Side 21

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012 Vejle Spildevand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering 24. september 2008, J.nr. AU-2008-623-018, EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag

Læs mere

Undervisningsnote til emne 11:

Undervisningsnote til emne 11: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 11: Alternative regnskabsformer Valdemar Nygaard Alternative regnskabsformer: Indledning: Igennem en lang tidsperiode har det eksterne årsregnskab

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner CIR nr 27 af 19/04/2005 (Gældende) LOV Nr. 450 af 31/05/2000 LOV Nr. 585 af 24/06/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (til samtlige statslige

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring Randers Kommune Vejledning i miljøstyring Randers Kommune, januar 2000 Forord Randers Kommune har igennem de sidste tre-fire år vedtaget og gennemført en række miljøpolitiske tiltag, der i dag placerer

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Indledning I de senere år er anvendelsen af Grønne Regnskaber

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal Til samtlige kommuner og almene boligorganisationer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail ism@ism.dk www.ism.dk Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 3 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 3. september 2008 REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Miljøledelse på Campingpladser

Miljøledelse på Campingpladser Miljøledelse på Campingpladser Indhold: 1.0 Om denne vejledning 2.0 Hvad er miljøledelse 2.1 Hvorfor miljøledelse 2.2 Forventninger til miljøledelse 3.0 Kom godt fra start 4.0 Miljøpolitik 4.1 Ideer til

Læs mere

Energistyrelsens tilsyn med energikonsulenter og kontrol med energibesparende tilskud

Energistyrelsens tilsyn med energikonsulenter og kontrol med energibesparende tilskud Beretning til statsrevisorerne om Energistyrelsens tilsyn med energikonsulenter og kontrol med energibesparende tilskud September 2004 RB A503/04 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen Vej & Park miljøvenlig forvaltning sådan styrer vi miljøindsatsen [2] [3] Vej & Park tar ansvar for miljøet Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Der er stadig styr på energien

Der er stadig styr på energien Der er stadig styr på energien Statens forbrug af varme, el og vand i 2004 Statusrapport Oktober 2005 Indhold 1. Forord... 3 2. Energi- og vandforbrug i statens institutioner... 4 2.1 Hovedtal... 4 2.2

Læs mere

Den færøske revisionsordning

Den færøske revisionsordning LANDSGRANNSKOÐANIN Den færøske revisionsordning Mai 2005 Traðagøta 43 Postrúm 2053 FO-165 Argir (298) 35 51 00 (298) 35 51 01 gralands@post.olivant.fo LANDSGRANNSKOÐANIN 2 Indholdsfortegnelse 1 REVISION

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning v/ Thomas Løvholt, COWI Indledning Vare- og godstransport bidrager væsentligt til transportsektorens samlede energiforbrug og miljøbelastning. Der arbejdes på mange fronter med at ændre transportstrukturen,

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 6. november 2002 RN C507/02

RIGSREVISIONEN København, den 6. november 2002 RN C507/02 RIGSREVISIONEN København, den 6. november 2002 RN C507/02 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om tilskud til frie skoler (beretning nr. 7/99) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere