Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider

Transkript

1 Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at kommunen i nogen grad lever op til anbefalingen eller indsatsen er undervejs og farven betyder, at kommunen ikke arbejder med anbefalingen. I forebyggelsespakkerne indgår fire typer af indsatser: 1) rammer såsom kommunale planer og politikker, 2) tilbud, 3) informationsindsatser og undervisning, samt 4) tidlig opsporing. Tjeklisterne er inddelt efter de forskellige typer af indsatser. Samlet status for Solrød Kommune: 1

2 Anbefalinger til kommunerne Niveau Solrød Kommunes indsats i forhold til anbefalingerne Status 1. Rammer Fokus på mad og måltider i kommunens sundhedspolitik Kommunen udarbejder, vedtager og følger løbende op på en mad- og måltidspolitik som en del af kommunens sundhedspolitik. En politik for mad og måltider anbefales bl.a. at omfatte: Overordnede mål, samarbejde og ansvarsfordeling. Prioriterede indsatsområder (målgrupper og arenaer, herunder borgere med særlige behov). Adgang for borgerne til at vælge sund mad og sunde spisemiljøer. Implementering af mad- og måltidspolitikken i kommunale institutioner og arbejdspladser. Mål for den ernæringsmæssige sammensætning af maden i de kommunale madudbud. Borgerinddragelse i lokale mad- og måltidsinitiativer. Adgang til information og viden om sund mad og sunde måltider for borgerne. Handleplan for mad- og måltider i daginstitutioner, dagpleje og SFO/klubber Sund morgenmad, frokost og mellemmåltider, med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger. Inddragelse af børn og forældre i at skabe et godt spisemiljø og i konkrete aktiviteter som fx fælles madlavning og fællesspisning. Fremme af børns viden om og glæde ved madlavning, Kost er et emne i sundhedspolitikken og i sundhedsstrategien. Dog er samtlige af de punkter, som SST anbefaler, ikke omfattet. Kost er et fokusområde for kommunens daginstitutioner. Alle daginstitutioner har etableret egne kostpolitikker- og læreplaner, hvor kost og sundhed er temaer. Ligeledes indgår der regler for sukkerholdige drikke- og fødevarer. Dagplejen har også deres egen mad- og måltidspolitik. I dagplejens årsplan fremgår det, at der fortsat er fokus på, at maden lever op til politikken og der arbejdes med det pædagogiske måltid. Det er dog varierende om, og i hvilket omfang, de enkelte politikker og handleplaner i de forskellige institutioner 2

3 smag og sunde måltider. Inddragelse af forældre/forældrebestyrelser i institutionens mad- og måltidspolitik. Adgang til frisk koldt drikkevand hele dagen. Handleplan for mad og måltider i skoler Sundt udbud af mad, sunde madpakker, mellemmåltider og drikkevarer, som tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger. Tilgængelighed af koldt vand, og begrænset tilgængelighed af sodavand og andre sukkerholdige drikke. Fremme af elevernes viden om og glæde ved madlavning, smag og sunde måltider. Inddragelse af eleverne i at udvikle skolens mad-, måltidvaner og spisemiljø. Inddragelse af forældrebestyrelser i arbejdet med implementering af mad- og måltidspolitikken. Etablering og kvalificering af skolemadsordninger Kommuner og folkeskoler kan indføre frivillige skolemadsordninger. I den forbindelse er det væsentligt, at: Maden er sund og følger de officielle ernæringsmæssige anbefalinger. Madordningen forankres på skolen, så forældre, elever, lærere og ledelse føler ejerskab og gør brug af ordningen. Madordningen tager højde for kulturelle og sociale forhold i elevernes kultur og spisemønstre. Madordningerne indgår i den pædagogiske praksis og inddrager de fokusområder, som forebyggelsespakken oplister. Èn skole (Munkekær) nævner, at de har en decideret kostpolitik på skolen, som er godkendt af skolebestyrelsen. Alle skoler har tiltag, der skal fremme adgangen til, og viden om, sund kost. Her kan nævnes skoleboder, der sælger sundere alternativer til den mad, som ellers hentes andre steder, etablering af kostudvalg (Havdrup skole), fokus på sundhed i hjemkundskabsundervisningen og mulighed for at tage valgfag med fokus på kost og motion i de større klasser. Der er ikke udarbejdet lokale handleplaner, der tager højde for alle de oplistede fokusområder i forebyggelsespakken. På samtlige skoler er der mulighed for at købe sund mad i skoleboderne. Eleverne er til en vis grad involverede i skolebodernes udvalg via deres elevrådsrepræsentanter. Det nævnes ikke i hvilket omfang madordningerne indgår i den pædagogiske praksis på skolerne. Der er opstillet vandautomater på flere skoler til brug for elever og lærere. 3

4 undervisning om sundhed på skolerne, således at læren om sunde madvaner og maddannelse kobles på en sund skolemadsordning. Madordningen kan opnå status som nøglehulsspisested ved at følge konkrete kriterier for madens indhold af bl.a. fedt, salt, sukker, frugt og grønt (se boks om nøglehullet på spisesteder side 12). Etablering af skolefrugt/grøntordninger Skoler og kommuner kan etablere skolefrugt/grøntordninger, bl.a. kan der søges om E tilskud, og det er af stor betydning, at elever og forældrebestyrelser inddrages aktivt i planlægning og drift af ordningen. Rådgivning om mad- og måltidspolitik på ungdomsuddannelser ngdomsuddannelser kan hensigtsmæssigt modtage kommunal rådgivning om udvikling af mad- og måltidspolitikker, herunder vedr. fælles sund morgenmad i kantinen, fælles sund frokost, aktiv inddragelse af eleverne og muligheder for certificering som nøglehuls-spisested Handleplan for mad og måltider i kommunens kantiner Tilgængelighed af sund mad i kantinen, der sikrer, at det sunde valg bliver det lette valg. Tilgængelighed af koldt vand. Indretning af kantinens miljø, som kan indbyde til spisning i hyggelige og rolige omgivelser, som indbyder til socialt samvær. Evt. frugtordning. Ingen af skolerne udbyder pt. frugt-/grøntordning til eleverne. Havdrup skole overvejer lige nu at indføre en ordning og er i dialog med en E-støttet udbyder. Munkekær skole har forsøgt at etablere frugtordning blandt eleverne, men det blev en meget begrænset succes. Sundhedsplejen eller Forebyggelsen varetager ingen rådgivningsfunktion i forhold til ungdomsuddannelser om mad og måltider. Der er ikke deciderede lokale handleplaner for mad og måltider i kommunens kantiner. Der er sundt mad tilgængelig i kantinen på Rådhuset tillige med, at der er koldtvandsautomat. I aktivitets- og frivillighedscenterets café er sund mad og koldt vand tilgængelig. KRAM, som er madleverandør, angiver, at deres mad lever op til de nationalt gældende ernæringsmæssige anbefalinger. Der er ingen kommunalt finansieret frugtordning for medarbejderne. Handleplan for mad og måltider i kommunale ejendomme, herunder idrætshaller Der er ikke deciderede handleplaner på dette område, men idrætscentrets cafeteria forsøger at indføre sunde alternativer og udfase de mindre sunde madvarer. Visse ændringer mødes 4

5 Samarbejde med halforpagtere og kantinebestyrere om udbud af kantinedriften med henblik på at gøre den sunde mad til det nemme valg for brugerne. Samarbejde med idrætsforeninger og andre brugere om forpagtningsaftaler med henblik på at fremme sund mad i kommunale kantiner. Forpagtere kan tilbydes uddannelse og vejledning i, hvad sund mad er, og hvordan et sundt cafeteria kan udformes, og salget samtidig sikres. Certificering som nøglehulsmærket spisested kan overvejes. Handleplan for mad og måltider i kommunale institutioner, botilbud og væresteder for borgere med særlige behov Med udgangspunkt i kommunens mad- og måltidspolitik Sund morgenmad, frokost, mellemmåltider og aftensmad, der følger ernæringsanbefalingerne. Inddragelse af brugerne på bo- og væresteder i at skabe et godt spisemiljø og i madlavning og fællesspisning. Inddragelse af pårørende i implementeringen af mad- og måltidspolitikken. Tilgængelighed af koldt vand. Sundhedspædagogisk arbejde om sundhed, mad og måltider, således at brugernes viden og handlekompetence i forhold til smag og glæde ved måltidet fremmes. Mulighed for frugtordning. dog af en del modstand fra cafeteriaets kunder. Der kan således ikke købes slik eller pommes frites i caféen, men de har stadig pølser og toast på menuen, sammen med sundere alternativer som sandwich (med groft brød), salat og frugtsmoothies. På plejecenteret er der ansat en diætist, som er særligt opmærksom på småtspisende borgere og som laver handleplaner på dette område. Der foretages individuelle vurderinger. Beboere i botilbud for voksne udviklingshæmmede rådgives og støttes i madindkøb og madlavning, blandt andet via fælles madlavning. De, som ikke er i stand til selv at tilberede mad, får bragt mad ud. Her modtager overvægtige beboere en særlig kost tilpasset overvægtige/diabetikere. Der er ikke udarbejdet lokale handleplaner, der tager højde for alle de oplistede fokusområder i forebyggelsespakken. 5

6 Handleplan for mad og måltider i forbindelse med madservice til ældre borgere, inkl. madudbringning Med udgangspunkt i kommunens mad- og måltidspolitik Afdækning af den enkelte borgers ernæringsbehov og tilpasning af madens ernæringsindhold derefter. Hensigtsmæssige rammer for levering og servering af maden. Inddragelse af borgerne i videst muligt omfang i tilberedning af ernæringsrigtig mad, og hvordan spisemiljøet og måltidsoplevelsen bliver bedst mulig. 2. Tilbud og tidlig opsporing Rådgivning til nye familier Sundhedspersonale rådgiver i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om amning og spæd- og småbørnskost. Sundhedspædagogiske samtaler med elever i skolen Den kommunale sundhedstjeneste drøfter barnets/den unges madvaner ved ind- og udskolingsundersøgelser og ved de øvrige regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet. Ved behov henvises til yderligere undersøgelser og evt. behandling i kommune eller i sundhedsvæsen. Forebyggende hjemmebesøg til ældre (75+-årige) Ved de forebyggende hjemmebesøg kan der med fordel sættes fokus på sund mad og gode måltidsvaner. Der er opmærksomhed på den ældres mad- og drikkevaner og ernæringstilstand, og der ydes sparring og vejledning til den ældre og evt. pårørende om sund mad og spisemiljø. Ved behov henvises til tilbud i kommunen, fx kommunens madudbringning, rådgivning i sundhedscenter, samt til almen praksis. Der er ingen decideret handleplan. Borgerne ernæringsscreenes på plejecenteret og maden tilpasses derefter. I forhold til madservice (udbringning) til ældre, bliver der ikke foretaget en egentlig ernæringsscreening, men ved tilmelding vurderer visitatorerne i samarbejde med borgeren, hvilken type kost der er behov for. Om den skal være energitæt eller alm. fuldkost efter fødevarestyrelsens anbefalinger, og om der er andre særlige behov. Sundhedsplejen varetager denne rådgivning ved samtlige besøg hos småbørnsfamilier. Sundhedsplejen varetager denne rådgivning ved ind-og udskoling samt på 5. klassetrin. Ved de forebyggende hjemmebesøg sættes fokus på sund mad og gode måltidsvaner. Der er opmærksomhed på den ældres mad- og drikkevaner og ernæringstilstand. Ligeledes ydes der sparring og vejledning til den ældre og evt. pårørende om sund mad og spisemiljø. Ved behov henvises til kommunens tilbud, fx kommunens madudbringning samt til almen praksis. 6

7 3. Information og undervisning ndervisning om mad og måltider i skolen Sundhedsundervisning gennemføres om livsstil, sund mad, smag, maddannelse, måltider, fysisk aktivitet og socialt samvær. Elevernes viden og handlekompetence fremmes dels gennem grundfaget hjemkundskab, dels gennem forskellige fag som fx natur og teknik, biologi, matematik, dansk, idræt og skolens øvrige sundhedsundervisning. Eleverne kan endvidere inddrages som beslutningstagere i udvikling af skolens mad- og måltidsvaner. Information til borgerne om sund mad og måltider Kommunen kan med fordel sikre let adgang til viden om sund mad og måltider. På kommunens hjemmeside informeres om sund mad og sunde måltider, sammenhæng mellem helbred, trivsel og ernæring, og der henvises til Fødevarestyrelsens hjemmeside Relevant materiale gøres tilgængeligt i kommunens sundhedsforvaltning, daginstitutioner, jobcentre, idrætshaller og på biblioteker mv. Kommunen kan uddele hæftet Mad til spædbørn og småbørn med dvd på flere sprog til alle nye familier. Flere skoler nævner, at disse emner dækkes i hjemkundskabsundervisningen og visse valgfag, men det uddybes ikke hvordan emnerne indgår i de øvrige skolefag. På Havdrup skole lægges der ekstra vægt på undervisning i sundhed og madlavning i specialklasserne. Sundhedsplejen udleverer systematisk Mad til spædbørn og småbørn til forældre ved 5 måneders besøg. Publikationen udleveres på flere sprog. På kommunens hjemmeside informeres der om kost og henvises til relevante hjemmesider. På portalen Solrød2go informeres der også om sund kost. Der arbejdes på, i højere grad, at gøre materiale om sund kost tilgængeligt i kommunens forvaltninger og institutioner. Pjece om de 8 nationale kostråd er tilgængelig i visitationen og i aktivitets- og frivilligcenteret. Sidst nævnte oplyser løbende de frivillige madgrupper i centeret om de officielle kostråd mv. Daginstitutionerne får udleveret plakater og andet materiale om sund kost, sukkerspion mv. 7