Grønt Miljø APRIL 2007

Transkript

1 3 APRIL 2007 Grønt Miljø 4 Planteskolens fingeraftryk 10 To sorter og en frøkilde af kalifornisk gedeblad 12 Gennem haven 22 Landskabets rolle i byudviklingen 26 Blomstrende tro 30 Skovudvikling i park og landskab 36 Den interaktive legeplads 38 Kalkstabilisering strækker gruset 42 Naturstensflisernes rigtige tykkelse 48 Landskabshaven uden grænser 66 Værdifulde træer på database GRØNT MILJØ 3/2007 1

2 A/S Kongens Have og Rosenborg Slot Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 3/2007

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR GRUS I MASKINERIET Nogle produkter bruges altid i grønne anlæg. De er så almindelige og fastslåede i deres kvalitet og anvendelighed at de aldrig diskuteres. Man foreskriver og bruger dem bare til så at sige alt uden at overveje alternativer. Sådanne materialer er bundsikringsgrus og stabilt grus. Praktiske, billige, og da de skjules i det færdige anlæg, er æstetikken heller ikke noget der kan lokke lidt interesse frem. Det er nærmest som om materialerne har eksisteret altid. Det har de ikke. Og efter relativt få årtiers forbrug er de gode og let tilgængelige grusforekomster, der gør materialerne billige, nu snart ved at være tømt. Man skal grave mere efter det. Køre længere efter det. Trods et omfattende genbrug har de seneste års bygge- og anlægsboom skruet forbruget op til 11 tons pr. indbygger i Det medvirker ikke til at strække ressourcerne. Priserne er ved at stige, og de store entreprenører sender nervøst signaler til kommunerne som har overtaget råstofplanlægningen. Bør grønne fagfolk være nervøse? Næppe. Den grønne sektors forbrug er så begrænset at de grønne produkters fordyrelse vil være meget behersket. Desuden ansporer situationen til faglig udvikling og nytænkning. Vi kan få bedre alternativer. Stabilt grus er det mest rodfjendske man kan forestille sig inden for ubundne materialer. Det mister bæreevne når det bliver vådt og skal derfor helst have noget vandtæt over sig og noget porøst under sig hvis der er risiko for tung belastning. Og det matcher derfor dårligt med brolægning og grusbelægning. De foreløbige eksempler på nytænkning er dog foreløbig at gamle travere tages frem og pudses af. At stabilisere leret råjord med kalk er en af dem. Det sparer bundsikringsgrus og giver mere holdbare belægninger. Et andet eksempel er at bruge stenbærelag igen baseret på import fra bjerglande. Det er teknisk set et mere alsidigt materiale end stabilt grus. Vi venter spændt på flere bud. Anlægsprocessen bliver lidt mere kompliceret, men det er højst noget der kan ryste gør-det-selv-folk som derfor overlader arbejdet til professionelle. Problemet bliver nok mest at afkode fagfolks baghoveder, så de ikke pr. automatik vælger det der engang var det eneste. FORSIDEN Skovpartier spiller en afgørende rolle i mange parker som f.eks. Frederiksberg Have hvor de både afgrænser rum og definere sigtelinjer samt tilbyder en indre oplevelse af frodighed. Men skovpartier i park og landskab er svære at beskrive og forvalte. Med statsskovens omlægning til naturnær skovdrift er der imidlertid udviklet driftsprincipper og redskaber til dynamisk bevoksningsbeskrivelse og -drift som parkfolk med flere kan lade sig inspirere af. Læs mere fra side 30. Foto: Jens Balsby Nielsen. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 3/2007 3

4 Planteskolens fingeraftryk Plantestandarden sikrer ikke ensartethed i planteskoletræers kronestruktur. Det viser undersøgelser af lind i fire planteskoler. Der er et behov for en anden standardisering. Af Ane Wille Lunde, Palle Kristoffersen og Oliver Bühler Der stilles høje krav til de planteskoletræer der skal indgå i urbane plantninger. Ensartetheden forventes at være høj og træerne skal have en udformning, så videre opbygning og senere opstamning kan gennemføres uproblematisk. Til at regulere handelen - og vel også sikre ensartetheden - findes Plantestandarden (Dansk Planteskoleejerforening 2002). Den beskriver dog ikke kroneopbygningen og lader dermed meget være op til den enkelte planteskole. Hvor stor ensartethed sikrer Plantestandarden så egentlig? Hvor stor forskel er der i grenstrukturen fra planteskole til planteskole? Bestemmes forskellene hovedsagligt af planteskolen eller sorten? Disse spørgsmål er forsøgt besvaret i en bachelor-opgave på Skov & Landskab gennem en undersøgelse af arkitekturen hos planteskoletræet lind. Undersøgelsen omfattede træer af fire lindesorter på fire planteskoler. De parametre der blev målt, var bl.a. totalhøjde, grenantal, stammerethed, grenhøjde, grendiameter, vinkel mellem gren og stamme og grenens kompasretning. Se i øvrigt faktaboksen. Træerne blev målt i tre forskellige handelsstørrelser. Fem salgbare træer blev tilfældigt udvalgt og målt for hvert par- ti. Gennemsnitstræerne for de enkelte partier blev sammenlignet på tværs af planteskoler og sorter. De forskellige parametre blev målt op til 4 meters højde og i en radius af 0,5 meter fra stammen. Der er således kun kigget på den grovere grenstruktur. Træhøjde Træernes højde viste sig at være mere afhængig af hvilken planteskole de kom fra, end hvilken sort de tilhørte. Forskellene i højden mellem planteskolerne var ikke konstant fra størrelse til størrelse. De forskellige højder skyldes sandsynligvis forskellige planteafstande både mellem planteskolerne og mellem størrelserne og partierne på den enkelte planteskole, samt de enkelte års vækstbetingelser og eventuelle forskelle i jordbundsforhold Grenhøjder og -fordeling Antallet af sidegrene op til 4 meters højde varierede meget alt efter planteskole og sort. Variationen var lige fra 29 grene til 3. Grenfordelingen blev for træer i størrelse undersøgt for sidegrene afsat mellem 2 og 4 meter. For træer i størrelse og blev grenfordelingen kun undersøgt for sidegrene afsat fra 2 til 3 meter, fordi en stor del af den øverste meter bestod af et grenløst topskud. Selv om få grene kan være ligeså jævnt fordelt i kronen som mange grene, kan man i grove træk sige at jo flere grene træet har, des bedre er grenfordelingen i kronen. Det skyldes dels at en dårlig grenfordeling i sig selv kan være årsag til de få grene, dels at flere grene giver bedre mulighed for at stamme op uden at det får betydning for kronens form og symmetri. To af de fire planteskoler havde væsentlig mere varierende afstande mellem grenene end de andre, og Tilia Odin havde væsentlig mere varierende grenafstande end de andre sorter. For stor grenafstand giver problemer med opstamningen. Hvis planteskolen fjerner to bundgrene hos et træ og på grund af uregelmæssig grenfordeling derved hæver stammehøjden cm, kan de ikke blot få mindre flotte, asymmetriske kroner. De vil også få problemer med at holde Plantestandarden, da stammehøjden bliver for høj. Den uens grenfordeling op ad stammen vil ofte være affødt af en ændret vækstrytme som følge af omplantninger FAKTA OM DE ARKITEKTONISKE UNDERSØGELSER Undersøgelserne er udført på fire danske planteskoler på 154 lindetræer fordelt på 33 partier. Træerne bestod af sorterne Tilia vulgaris Pallida, T. cordata Greenspire, T. Odin og T. platyphyllos Ørebro. Arkitektoniske parametre blev målt fra 0 til 4 meters højde og i en radius af 0,5 meter fra stammen Parametre på træniveau: Totalhøjde, grenantal, stammerethed og -afsmalning. Parametre på grenniveau: Grenhøjde, grendiameter, forgreninger, vinkel mellem gren og stamme og grenens kompasretning. Træerne blev målt i størrelse 12-14, og cm. For hver størrelse blev fem salgbare træer repræsentative for partiet valgt ud - for så vidt muligt hver sort på hver planteskole jævnfør skemaet herunder. Pallida Greenspire Odin Ørebro Planteskole Planteskole Planteskole Planteskole TRÆHØJDE Fordelt på stammediameter og planteskole. Gennemsnit. Højde, cm Planteskole 1 Planteskole 2 Planteskole 3 Planteskole Stammeomfang, cm 4 GRØNT MILJØ 3/2007

5 En Tilia cordata Greenspire med to kraftige bundgrene afsat i samme højde og med et stort spring til de næste grene. som det må forventes at planteskolen korrigerer for i deres beskæring. Stammehøjde Ifølge Plantestandarden skal træer i størrelse og have en stammehøjde mellem 200 og 230 cm og i størrelse en stammehøjde mellem 220 og 250 cm. Det levede ingen af de målte træer op til. Uanset planteskole, sort og størrelse oversteg den gennemsnitlige stammehøjde stort set ikke 200 cm, og mange enkelttræer havde stammehøjder ned til 1,8 meter. Det er problematisk at Plantestandarden ikke overholdes på et af de få konkrete punkter der er til at sikre træernes ensartethed. Det viser sig endvidere at når planteskolen én gang har fastsat kronebunden, hæves den ikke når træerne vokser i handelsstørrelsen. Det kan indikere at det er svært at øge opstamningshøjden. Hvis det er tilfældet, forklarer det måske hvorfor det også opfattes som problematisk at foretage opstamning efter træernes udplantning i anlæg. Stammens rethed Plantestandarden angiver at stammen op til kronen kun må have skævheder med højst 3 cm afvigelse fra centerlinien. I denne undersøgelse blev stam- Antal grene ANTAL GRENE Fordelt på stammediameter og planteskole. Gennemsnit. Planteskole 1 Planteskole 2 Planteskole 3 Planteskole 4 Antal grene ANTAL GRENE Fordelt på stammediameter og sort. Gennemsnit. Pallida Odin Greenspire Ørebro Stammeomfang, cm Stammeomfang, cm GRØNT MILJØ 3/2007 5

6 mens rethed beregnet ved hjælp af målinger i 50 cm intervaller af stammens diameter og afstanden fra stammen til en lodlinie. Afvigelser blev beregnet fra stammens centerlinie fra 0,5 til 2 meters højde. Stort set ingen træer afveg med mere end 3 cm fra denne linie. Plantestandarden holdes. I målingerne indgik dog ikke den nederste halve meter hvor podning ofte kan skabe et svaj på stammen. Grenvinkler Grenvinklerne blev målt som vinklen mellem stammen og hver sidegrens overside 50 cm fra stammen. Vinklerne varierede markant både mellem planteskoler og sorter. Variati- onen hos planteskolerne kan som flere af de andre forhold skyldes forskellige planteafstande. Grenorientering Grenorienteringerne blev målt som grenenes kompasretninger inddelt i 16 retninger (N, NNØ, NØ, ØNØ osv.). Træerne på to af de fire planteskoler var tydeligvis mere todimensionale end på de to andre planteskoler. Grenene pegede mere eller mindre kun i to retninger. Det kan skyldes forskelle i planteafstand mellem og inden for rækkerne. Gren-stamme-forhold Det er umådeholdent tidskrævende at beregne gren-stammeforhold. Det blev derfor kun udført på én sort på én planteskole. Sorten var Tilia vulgaris Pallida hvor 15 træer blev målt. Disse træer blev valgt ud fordi de havde mange grene med en god fordeling i kronen. Gren-stamme-forholdet blev beregnet som grenens diameter ved stammen divideret med stammens diameter lige over det sted hvor grenen hæfter. Det viste sig at grenenes tykkelse udgjorde mellem 20% og 90% af stammetykkelsen. Jo mindre træet var, og jo højere grenen sad i kronen, des større procent-del udgjorde grenens tykkelse af stammens. Ifølge Dansk Træplejeforenings guide Beskæring af træ- er må en grendiameter kun udgøre en tredjedel af stammens diameter for at den kan afskæres. Når selv de mest velformede planteskoletræer ikke kan leve op til denne regel, bør guidens anbefalinger måske revideres, så der gradueres efter træernes størrelse og grenenes placering i kronen. Variation mellem sorter På de fleste punkter var væksten og arkitekturen for Tilia vulgaris Pallida og T.cordata Greenspire meget ensartet. Af den grund er det i mange landskabsarkitektoniske sammenhænge ikke afgørende, om man vælger den ene sort frem for den anden. Det er interessant i forhold til overre- Stammens rethed måles ud fra en lodlinie. Grenenes kompasretning findes. Vinklen mellem gren og stamme måles. GRENVINKLER for planteskoler og sorter Gennemsnit Planteskole grader Planteskole grader Planteskole grader Planteskole grader Pallida grader Greenspire grader Odin grader Ørebro grader Tilia platyphyllos Ørebro med de ensartede grenvinkler. 6 GRØNT MILJØ 3/2007

7 præsentationen af Pallida i forhold til Greenspire. Til eksempel er der i Københavns Kommune i perioden 1990 til 2001 plantet 437 Pallida mod kun 12 Greenspire. Tilia platyphyllos Ørebro havde en mere regelmæssig grenstruktur end de tre andre sorter med små ensartede grenvinkler der gjorde træerne smalle og tætkronende. Tilia Odin havde den groveste og mest varierende vækst med større grenvinkler der medfører bredere træer. Den grove grenstruktur syntes at være vanskeligere at styre end grenstrukturen hos de andre sorter. Det kan også senere give problemer i driften både på grund af få grene og fordi disse grene til gengæld er grove og tykke. Konklusion Både af hensyn til arkitekturen og træernes sundhed er det vigtigt at variere valget af sorter. Træernes form og størrelse bør passe til omgivelserne, og et varieret plantevalg mindsker risikoen for store angreb af skadedyr og sygdomme. Konkret set regulerer Plantestandarden kun to forhold, stammehøjde og stammens rethed op til kronen. På ingen af de fire planteskoler overholdes stammehøjden uanset sort og størrelse. Det giver anledning til at tro at stammehøjden hos mindre ensartede sorter heller ikke overholder standarden. Tilias vækstform burde, modsat f.eks. acer og fraxinus, give bedre mulighed for at foretage en gradvis opstamning til den krævede stammehøjde. På baggrund af undersøgelsen er det vurderingen at træer fra forskellige planteskoler ikke umiddelbart kan sættes sammen med henblik på at skulle udgøre en homogen plantning. Forskellene mellem træer af samme sort fra forskellige planteskoler er ofte meget markant. Det betyder på den anden side at der heller ikke er sikkerhed for hvordan træer i en given sort og størrelse reelt vil se ud når de bestilles ubeset. Det kan give anledning til i større udstrækning at udvælge træerne på planteskolerne. Plantestandarden sikrer således ikke ensartethed hos planteskoletræerne hverken på de få parametre den konkret giver anvisninger på og slet ikke på grenniveau. Hvis planteskolesektoren ønsker at have mulighed for at sammensætte større partier af træer på tværs af planteskoler, er der således et behov for en anden form for standardisering end den nuværende. FORFATTERNE Ane Wille Lunde er landskabsarkitektstuderende. Oliver Bühler er ph.d.-studerende. Palle Kristoffersen er seniorrådgiver, ph.d. Alle er ansat på Skov & Landskab ved Københavns Universitet. Projektet er gennemført med velvillig assistance af: Birkholm Planteskole A/S HedeDanmark A/S Planteskolen Lillemark Joel Klerks Planteskole P. Kortegaards Planteskole A/S Tilia Odin med få kraftige grene og store blade (september 2006). En bladløs Tilia vulgaris Pallida som følge af angreb af lindebladhveps. Bemærk den flade grenstruktur der er et resultat af Tilias skudsystem. GRØNT MILJØ 3/2007 7

8 Golf, natur og friluftsliv Ny vejledning rettet mod lokalplanniveauet er sidste del af det politiske golfinitiativ Af Torben Kastrup Petersen og Bente Mortensen For at skabe de bedst mulige rammer for kommunernes arbejde med planlægning af golfbaner udgav Miljøministeriet i januar 2006 Lokalisering af golfbaner der omhandlede golfbanernes forhold til den overordnede kommuneplanlægning. Den ny vejledning Golf, natur og friluftsliv er udarbejdet i forlængelse heraf og skal ses som et vigtigt supplement hertil. Vejledningen fokuserer på arbejdet med lokalplanlægningen frem til den endelige etablering og drift af banen. Formålet med Golf, natur og friluftsliv er at give ideer til hvordan natur- og friluftsinteresser bedst varetages når der skal planlægges, etableres og plejes golfbaner. Vejledningen henvender sig derfor til: Myndigheder der ønsker information om hvordan man kan kombinere natur- og friluftsliv med golfbaner. Initiativtagere der står for at etablere en golfbane. Eksisterende golfklubber/baneejere der vil gøre noget mere for natur- og friluftsliv. Vejledningen er udarbejdet af Dansk Golf Union og retningslinierne for vejledningen har været drøftet i en følgegruppe bestående af Danske Regioner, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Golf Union, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening og Skovog Naturstyrelsen. Her følger et par smagsprøver på nogle af de idéer der præsenteres i vejledningen og som skal fungere som inspiration for nye og eksisterende golfklubber. BYNÆR GOLFBANE. Hedensted Kommune ønskede at få en så bynær og naturtilpasset golfbane som muligt. Banen skulle tiltrække gode skatteborgere og tilføre endnu et fritidstilbud til kommunens børn og unge. Golfbanen ligger som en afgrænsning mellem boligområder og naturområder, og der er etableret offentlige stier på tværs af banen for at skabe forbindelse mellem boligområderne i Tarup Bekker og Lille Dalby Bakker. LØVFRØPROJEKTET. Bornholm Regionskommune gravede seks nye søer da den nye Nordbornholm Golfbane skulle etableres. To af søerne indgår som forhindringer på banen og resten er anlagt uden for de spillede arealer. Etablering af søerne er en del af Bornholms løvfrøprojekt, og det er nu blevet muligt for frøbestandene at nå sammen, hvilket er vigtigt for artens fremtidige overlevelsesmuligheder. KORTLÆGNING AF FUGLE- ARTER. Fredensborg Golfklub har i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening kortlagt fuglearter og deres levevis på golfbanen. Der er registreret 48 forskellige arter og fremstillet en stor plakat med disse fugle. Plakaten hænger i klubhuset og er solgt til mange golfspillere og beboere i lokalområdet. FORMIDLING AF NATUROP- LEVELSER. Vejle Golfklub har udarbejdet en naturguide der giver golfspillere og andre, der færdes på banen en større oplevelse af naturen. Guiden følger hullernes rækkefølge på banen, og naturelementerne er beskrevet sammen med smukke illustrationer. BESTILLING Vejledningen Golf, natur og friluftsliv kan gratis rekvireres ved henvendelse til Dansk Golf Union. Den kan desuden hentes gratis på Dansk Golf Unions hjemmeside på både dansk og engelsk. FORFATTERE Torben Kastrup Petersen er miljøkonsulent i Dansk Golf Union. Bente Mortensen er fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere, men har før været ansat i Golf Union. Søer skal ikke bare være spillemæsige hazards, men rige biotoper. Kun støj fra nye veje erstattes Oplevelsen af udemiljøet forringes i støj. Hvordan værdsættes det i retssystemet? Det kan man få et indtryk af i de erstatninger der gives for vejstøj. De er ikke styret af præcis lovgivning, men en omfattende domspraksis fra de seneste år har alligevel givet ganske gode rammer for erstatningsbeløbene, skriver Hans Faarup, landinspektørfirmaet LE34, i Dansk Vejtidsskrift (3/07). Det ligger fast at der fortsat ikke gives erstatning for forøget trafik på eksisterende veje. Det kan der derimod gøre ved nye vejanlæg. To domme i højesteret slår dog fast at ejendomme skal acceptere en vis støjplage og værdinedsættelse uden at få erstatning. Kun når tålegrænsen overskrides, kan erstatning komme på tale. Tålegrænsen er som udgangspunkt det anbefalede udendørs støjniveau på 55 db pr. årsmiddeldøgn fastsat efter den nordiske beregningsmodel. Er støjen mindre, skal der gerne indgå andre gener end støjen hvis der skal gives erstatning. Erstatningen bestemmes typisk til et beløb mellem halvdelen og en tredjedel af den skønnede værdinedgang. Seks domme fra Vestre Landsret i 2006 har bidraget til afklaringen. De vedrørte alle den nye motorvej mellem Hjallerup og Flauenskjold. En af sagerne angår en ejendom der før lå fredeligt, men nu ligger 85 meter fra motorvejen med et støjniveau på 55 db (se tegningen). Værditabet blev sat til kr. og erstatningen til En anden sag angår en ejendom 120 meter fra motorvejen med et 62 db støj. Værditabet blev beregnet til kr., men erstatningen blev kun kr. da motorvejen på dette stykke erstattede en motortrafikvej. 8 GRØNT MILJØ 3/2007

9 GRØNT MILJØ 3/2007 9

10 To sorter og en frøkilde af kalifornisk gedeblad Lonicera ledebouri tåler både blæst, skygge og tørke. 40 års fremavl har resulteret i de to kloner Vian og Belo og frøkilden Ledori Af Arne Kronborg Allerede i 1960 erne havde Lonicera ledebourii (kalifornisk gedeblad) vist sig velegnet til underplantning i læhegn og læbælter. Den tåler stærk vind på steder hvor mange andre buske lider skade, også ved vestkysten. Den tåler både skyggen og konkurrencen om vand og næring fra omkringstående træer. Den tåler tørke - og den vokser hurtigt og får dermed hurtigt effekt i et læhegn. Men der var ét problem: Planten var ikke altid lige hårdfør mod frost. Det betød at lævirkningen her og der forsvandt i et par år, når buskene frøs tilbage selv i normale danske vintre. I læplantningsforsøgene på Statens Forsøgsstation Studsgård havde man tidligere afprøvet kloner af L.involucrata (intet dansk navn) og L.i.forma serotina. Med samme resultat: gode buske til læplantningen bortset fra frostførheden som var svingende. Klonen Vian Derfor blev der i 1969 ved Statens Forsøgsstation Hornum plantet 52 kloner af løvfældende buske af Lonicera, heriblandt fire kloner af L.ledebourii og en klon af L.involucrata forma serotina. Af de fire kloner fra L.ledebourii kom en fra Statens Forsøgsstation Studsgaard hvis materiale i sin tid var skaffet fra Arboretet i Hørsholm. To kloner kom fra planteskoler der også kendte til frost-problemet, og endnu en klon var fra Arboretet. Prøvedyrkningen afslørede store forskelle mellem klonerne på alle områder. Samlet set lå L.involucrata f.serotina højest, men da den havde den næstdårligste overvintring, valgte man i stedet den klon af L.ledebourii der havde den bedste overvintring og den næsthøjeste samlede vurdering. Den fik navnet Vian. Det er en kraftigtvoksende sort der kan blive tre-fire meter høj og bred på seks år, efter ti år ikke meget større. Den har store blade, 8-12 cm lange. Det mørkegrønne løv er tæt og fyldigt. Blomsterne er gullige, rørformede og ikke særligt prangende. Bærrene er sorte. Klonen Lebo Hermed var problemet med frosten løst tilfredsstillende, men det viste sig snart at busken blev lige stor nok til formålet. Man ønskede sig en lidt mindre plante som gerne måtte få flere blomster og dermed flere bær. En ny udvælgelse resulterede i sorten Lebo som vokser knapt så kraftigt og kun sjældent bliver mere end tre meter høj og bred. Grenene er grove og stive, og busken har en tæt forgrening. Blomsterne er lange, rørformede, gule til svagt rødlige. Blomstringen begynder i juni og varer cirka otte uger. Hen mod afblomstring udvikles bægerbladene der bliver store og kraftigt røde - som en flot baggrund for de modne sorte, glinsende bær. Frugter og bægerblade bliver på busken til omkring 1. oktober. Hvad angår hård- og vindførhed har Lebo egenskaber som Vian. Frøkilden Ledori Så var vel alle glade? Ikke helt. I begyndelsen af 1990 erne kom kravet om en større variation i plantematerialet til landskabsformål, og det blev besluttet at etablere en frøavl. Det skete på trods af at californisk gedeblad oprinder i det vestlige USA, og dyrket materiale derfor ikke anses for naturvenligt i Danmark. På dyrkede arealer er der dog registreret selvsåning. Lonicera ledebourii Lebo har et tæt forgrening, som dækker jorden godt og giver et godt læ. Frugterne er bær der bliver sorte når de er modne og er omgivet af røde højblade. Fotos: DJF, Årslev. Der blev udvalgt yderligere 13 kloner - væsentligst fra det samme grundmateriale som de tidligere udvælgelser - samt tre kloner fra frøplanter der var fremkommet med selvsåning i klonsamlingen. De er således alle forskellige: nogle fra Arboretet, nogle fra planteskoler, nogle fra naturindsamlinger samt spontane frøplanter fra forsøgsstationerne i Hornum og Årslev. Ud fra dette materiale er der etableret en frøkilde der har fået navnet Ledori. Planterne fra frøkilden er oprette buske med kraftig vækst. Højden varierer fra 2,5 til 4 meter, sjældent højere, og ofte næsten samme brede. Buskene har en tæt forgrening, der giver et effektivt dække af jorden. Bladene er store, 8-12 cm lange, ret grove, fra lys- til mørkegrønne. Blomsterne er gulligt røde, rørformede. Blomstringen sker i en lang periode fra juni til hen i august. Bestøvningen sker ved insekter, væsentligst bier. Frugterne modner fra august til hen i oktober. Frugterne er store bær der ved modning er sorte. De er omgivet af højblade, der ofte farves røde, når frugterne modner. Frugterne sidder kun kort tid på busken efter modenhed. Meget normalt De første forsøg med Lonicera ledebourii fandt som nævnt sted i 1960 erne, og nu - cirka 40 år senere, foreligger to sorter og en frøkilde. Er det et tilfredsstillende resultat af så mange års forskning? Det er fuldt tilfredsstillende og nok meget normalt for den slags arbejde. Det er derfor vi - f.eks. i Grønt Miljø 1, 2007 side 6 - beder om at faget har forståelse for at dette arbejde tager tid, forklarer Poul Erik Brander, tidligere forskergruppeleder ved Danmarks Jordbrugsforskning, nu Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Brander påpeger at flere opgaver er løst i perioden: Første opgave var frostførheden. Da dette problem var løst, ønskede man en mindre busk - og det fik man. Derefter ønskede man en bredere genetik, og den har man fået med frøkilden. Så tiden er gået, men vi har løst de opgaver der er stillet undervejs. KILDER Meddelelse nr. 1581, Statens Planteavlsforsøg, Interview med Poul Erik Brander, januar-februar FORFATTER Arne Kronborg er freelance journalist med speciale i det grønne område. 10 GRØNT MILJØ 3/2007

11 GRØNT MILJØ 3/

12 GENNEM HAVEN Den private have er blevet et stort marked. Kim Tang Jørgensen tager på havevandring med generelle kommentarer og konkrete eksempler fra Hokus-krokus -haverne Havens indretning afhænger af beboernes ønsker. Men som fagmand kan man give ønskerne en fysisk form og en frodighed som beboerne ikke selv kunne forestille sig, og som rummer nogle muligheder beboerne slet ikke havde tænkt på. F.eks. kan en have også tilføre vejen og kvarteret nye værdier. Det er en spændende opgave at være med til, men kræver også at fagligheden er i orden. Ordene er fra Kim Tang, landskabsarkitekt og fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. Og af og til med efternavnet Jørgensen. Gennem sin alsidige faglige karriere har han også fået stor erfaring i både at tegne og anlægge haver. Derfor var han et naturlig valg som ankermand i tv-programmet Hokus Krokus hvor en have anlægges mens modtageren er lokket væk et par dage. Har har tegnet haverne og er med til at anlægge dem. For havearkitekter og anlægsgartnere er de private haver blevet et stort marked ligesom de var det i gamle dage. Det hænger ikke kun sammen med friværdier, men også med en stigende haveinteresse ansporet af livsstilsstof i tv og magasiner. Grønt Miljø har derfor bedt Kim Tang til at fortælle generelt om at planlægge haver. Og at illustrere det med konkrete eksempler fra de otte Hokus-Krokus-udsendelser der blev sendt i tv sidste år. Åben og lukket forhave Forhaven præsenterer huset udadtil. Den er et visitkort. Men forhaven kan også bidrage positivt til kvarteret, socialt og fysisk. I Danmark er forhaven som regel lukket. Den åbne kendes fra amerikanske byer. Den udvider gaderummet og lader husene stå tydeligere frem. Den kan blive et mere venligt og attraktivt rum også for børn, forklarer Kim Tang. Åbne forhaver har en stor social fordel. Man skal være synlig for at invitere. Når der er åbent er legen ikke skjult bag en hæk. Andre børn inviteres til at være med. Når man f.eks. vasker bil på gaden eller i en indkørsel, standser folk, og man falder i snak. Åbne forhaver vil i det hele taget fremme sammenholdet i kvarteret og det sociale liv i kvarteret. Det er den velkendte og dokumenterede historie om de halvprivate zoner hvor det private og det offentlige blandes. Både derfor - og fordi man lettere kan overskue naboernes huse - er åbne forhaver også en kriminalpræventiv fordel, siger han. Forhaven er også det oplagte sted til store træer fordi man normalt ikke dyrker sol i forhaven. Det betyder utroligt meget for et kvarter at der er store træer der rager ud over fortovet og vejen. Mange af de mest attraktive kvarterer har en markant beplantning der gør dem frodige og nogle gange skovagtige. Og det sker Have i Sunds. Haven er japansk inspireret af hensyn til ejerne der har en særlig interesse for japanske haver. Haven er planlagt så den opleves optimalt set inde fra stuens store vinduer. Kontakten til naturarealet i baggrunden er midlertidig. Der skal bygges, og skellet skal markeres af en hæk. uden at ødelægge mulighederne for lys og sol som man kan nyde i baghaverne. Åbenheden og frodigheden kan man opnå hver for sig, men de kan også kombineres hvis frodigheden præges af opstammede træer, forklarer Kim Tang: Så bliver vejen en parkvej med rekreativ betydning. Den er mere tillokkende at gå tur i eller lege i end hvis vejen rammes ind som en tunnel af høje hække. Den mest konsekvente løsning er at der slet ingen hegn er. Forhaven bliver i den grad en del af gaderummet at f.eks. børn kan bruge den til boldspil. Med et stakit markeres privatheden, men man bevarer den visuelle kontakt. Den mest konsekvente løsning kræver dog at alle er med, og det er nok nemmest at opnå i nye udstykninger hvor lokalplanen f.eks. stiller krav om at skure og carporte skulle ligge mindst fem meter fra vejen, og at der ikke må være hegn mellem have og fortov. I de tilfælde hvor haverne roder eller forfalder, er det ikke et plus at de er åbne. Og alligevel. Ifølge Kim Tang kan også andet end det skønne være interessant: Legehuse, havenisser og møller kan for nogle være hæslige, men kan for andre være en oplevelse og give anledning til snak og diskussion. Desuden skal man huske også at se den anden vej. Forhaven skal også tænkes i forhold til huset. Nye huse er som regel vendt så køkken og bryggers er vendt mod gaden. Her er åbenheden ikke et problem. Det er kun rart at kunne følge gadens liv fra køkkenvinduet. Det kan godt kombineres med et flot sceneri med blomster og løv der bl.a. giver en fornemmelse for årstiden. Hvis stuer og værelser vender mod gaden, vil de fleste undgå indblik. Det kan man opnå med 12 GRØNT MILJØ 3/2007

13 beplantningen så man f.eks. opnår en kun delvist åben forhave. Have i Seest, Kolding. På grund af den åbne forhave præsenterer huset sig godt i forhold til gaden. Der er samtidig blevet plads til træer, heraf ét stort, nemlig vintereg. Gold parkeringsplads Det er ellers ikke det grønne der er i centrum i de mange forhaver der i disse år laves om. Kim Tang: Man ser meget tit i disse år at haven fyldes med parkeringspladser, dobbelte carporte og betonsten. Ofte er carport og skur en integreret del af huset så bygningsmassen bliver meget stor. Der er tendens til at bruge hus og have til at sætte sig i scene og vise ens økonomiske formåen. Det er dog sjældent særligt smukt, og forhaven virker tit gold og øde. Og når de parkerede biler flyttes fra gaden og ind i haven, bliver trafikken samtidig hurtigere på vejen. Jeg synes derfor at parkeringen eller en del af den burde ske på vejen. Men det er også muligt at gøre forhaven grøn og frodig selv om den er en parkeringsplads. Man kan parkere under opstammede træer og mellem hække. Hvis der er flere parkeringspladser, kan de mindre brugte være befæstet med græsarmering. Indkørsel og parkeringsareal behøver heller ikke nødvendigvis være én stor belægning. To rækker fliser i køresporene kan gøre det, sådan som man ofte så det førhen. Så slipper man også for de uundgåelige kørespor, men man får selvfølgelig heller ikke den samme fleksible anvendelse som en stor belægningsflade giver. Havens vand De store parkeringspladser i forhaverne understreger ifølge Kim Tang også problemet med afvanding ud over fortovet. Der må ikke afvandes ud over skel, men det er der så vidt jeg ved ikke mange kommuner der håndhæver. Mærkeligt i relation til de aktuelle problemer med overbelastningen af kloakkerne. I det hele taget bør den regn der falder på grundens tage og belægninger aldrig forlade grunden. Er regnen først ledt ud i kloakken eller på vejen bliver vandet et problem. Vandet skal ledes ned på egen grund i faskiner eller i plæner og bede. Så støtter GRØNT MILJØ 3/

14 Have i Borup. Havedam og blomsterbede ligger klos op af hus og terrasse. Dammen er lille, men netop stor nok (6 m 2 ) til at der kan være fisk i den. Haven er opdelt i rum til henholdsvis bålplads, tørrestativ og ophold. Diagonalt i haven er der et langt kig fra hjørne til hjørne. man også grundvandsdannelsen. Hvis kommunerne var mere offensive kunne de slippe for at udvide kloakkerne. Og villaejerne skal vide at de selv kan gøre noget for forebygge kælderoversvømmelser. Regnvandet kan også tænkes ind i haven som en ressource, ikke kun ved at samle vandet sammen til vanding, men også til at skabe variation og spænding, f.eks. i form af render, bassiner, vandsten, kar eller blot fordybninger i fliserne hvor vandet kan stå og glimte. Alle er fascineret af vand. Det er helt unødvendigt at det gøres til et problem. Huset tæt ved vejen Når man skal bygge på en helt ny grund, er der en særlig mulighed for at sikre en god have ved at placere huset fornuftigt. Jeg vil grundlæggende altid lægge et hus ret tæt ved vejen. Så skal man ikke bruge mere plads end nødvendigt til indkørsel og belægning, der er kort adgang til huset, og man får en stor, afskærmet baghave. Det optimale er naturligvis at have vejen mod nord eller øst så man får baghaven mod syd eller vest. Men også hvis grunden vender modsat er det bedst med huset nær vejen. Ofte er grunden bred nok til at få en solvendt have på siden. Ellers kan man få det ved at vende gavlen er mod vejen, siger Kim Tang. At lægge huset midt på grunden er den dårligste løsning. Arealet er spildt. Det er mig en gåde at man alligevel kan se huse placeret sådan. En mulig årsag kan være at husene ofte bliver meget store når de skal være i ét plan med indbygget carport. Hvis grunden ikke er så stor, kan huset måske ikke rykkes så meget når man samtidig skal overholde byggelinierne. Men jo mere huset fylder, desto vigtigere er det at få skubbet det så meget som muligt til kanten, så man alligevel får noget der ligner en have, siger Kim Tang. Han peger samtidig på at små grunde med store huse nær vejen kan gøre vejen meget bygningsdomineret. Det kan det grønne være med til at bløde op på. Et andet problem er 60 ernes parcelhuse på sydvendte grunde. Her er husene ofte trukket langt tilbage og forsynet med en meget lang indkørsel. Så havde man stadig en solvendt have selv om den vendte mod vejen. Den slags haver kan eventuelt deles op af beplantning så man både får en åben forhave og en lukket have bagved. De gode terrænspring At grunden skråner kan være en medvirkende årsag til at huse af og til places midt på grunden. Så har man maksimal plads til at afvikle terrænet og få et jævnt skrånende terræn, siger Kim Tang der konstaterer at de fleste haveejere ser terrænspring som et problem, ikke som en mulighed: De tænker på plæne og terrasse som skal være lige til boldspil og udemøbler. Derfor klares terrænspring tit med støttemure i skel. Ofte spiller det også en rolle at man skal have brugt noget overskudsjord. Men beplantning kan sagtens stå på skrånende terræn, og terrænspring tilfører også en æstetisk dimension. Terrænspring bør ses som en kvalitet, og man burde faktisk bruge overskudsjord til at øge terrænspringene frem for at udligne dem. Haven tæt ved huset Tidens typehuse er generelt gode set med haveøjne fordi 14 GRØNT MILJØ 3/2007

15 der i det meste af havesæsonen intet problem i bortset fra at man skal flytte dem når græsset skal slås. Vi behøver altså ikke belægninger til alt. Have i Odder. Den lange smalle sti fra terrassen til arbejdspladsen ved skuret bagerst i haven giver et langt perspektiv der får haven til at virke større end den egentlig er. de typisk har en klar havefacade med store vinduer og en vejside præget af birum og små vinduer. Koblingen til haven er dog ikke altid udnyttet godt nok. Problemet er gerne at man har de nøgne belægninger klos op af huset. Hvis man derimod har beplantning og bassiner tæt op af vinduerne, får man haven og dens plante- og dyreliv meget tættere på. Belægningerne skubber oplevelsen på afstand. Ofte hører man at der ikke gror planter under tagudhænget. Ærlig talt. Det er højst den første halve meter, fastslår Kim Tang der gerne udfordrer haeejernes umiddelbare ønsker. Det er også et hyppigt ønske at have belægning hele vejen rundt om huset, bl.a. med den begrundelse at børnene kan cykle rundt om huset. Det tager ikke mere end en god meter og behøver altså ikke at forringe oplevelsen af haven. Men der bliver mere sus om hjørnerne, og netop læ er et afgørende krav for at opholde sig i haven. Hvis man vil give børnene gode muligheder for at cykle, skal man hellere lægge stier ud i haven hvor man kan lave spændende ruter med beplantning og små bakker. Så kan forældrene også holde øje med dem hele tiden fra terrassen. Terrassen op af huset Terrassen er havens centrale sted hvor man opholder sig mest. Tang Jørgensen: Terrassen skal være en forlængelse af køkken og stue. Jo tættere forbindelser, desto mere bruger man terrassen. Der skal selvfølgelig også helst være sol og læ, men det skal ikke betyde at terrassen trækkes væk fra husets opholdsrum. Her skal der altid være en terrasse uanset hvordan huset vender. Selv mod nord kan man ofte få aftensolen ind og det er altid rart at have ryggen mod huset når man ser ud over haven. Vender terrassen dårligt i forhold til verdenshjørnerne kan man supplere med en solterrasse et andet sted i haven. Terrassen skal ikke være for stor. Man behøver ikke at tage højde for at der kan være 40 gæster. Hvis der en sjælden gang kommer så mange, kan man tage plænen med. Jeg bruger gerne 5 m 2 pr. person som tommelfingerregel. Hvis man vil have meget terrasse, vil jeg hellere anbefale at dele den op i flere rum så man ikke skubber oplevelsen af haven væk bag en gold stenterrasse. Men skal også holde fast i at man ikke behøver en terrasse for at kunne opholde sig i haven. Havemøblerne kan stå i græsset og flyttes rundt. Det er Baghavens kig og rum Haver skal ifølge Kim Tang planlægges ud fra deres særlige muligheder og begrænsninger og de funktioner ejernes ønsker. Når han planlægger en have tænker han hele tiden i kik og rum. Når der er rum til forskellige funktioner og aktiviteter, kan haven rumme meget mere end en stor åben have. Man må ikke kunne overskue hele haven fra én placering. Uoverskueligheden får haven til at føles større og man inviteres til at gå ud i den. Men rummene bør suppleres med lange kik - uden dermed at afsløre hele haven. Kikkene bør være så lange som muligt. Man kan her snyde lidt ved at indlægge falske perspektiver og spejle ved en sti eller spejlbassin. Ligesom med forhaven skal også baghaven planlægges set fra huset, både hvad angår de lange kig og beplantningen. Så kan ethvert vindue næsten opleves som et smukt havenaturbillede. Ellers bør haven som udgangspunkt tilrettelægges vedligeholdelsesøkonomisk så de mest ressourcekrævende elementer er tæt på opholdsstederne. Roser, stauder, krukker og bassiner tæt på terrasser og vinduerne hvor man ser dem. De større blomstrende buske lidt længere væk. Træerne på størst afstand sammen med hønsehus, drivhus og brændeplads. Her hører urtehaven normalt også hjemme, men miniurtehaver med krydderurter og tomater kan også placeres helt op ad huset. Når folk selv anlægger haven, er der altid meget plæne. Måske fordi de tror at det er det letteste at holde. Eller i hvert fald det fagligt mindst krævende. I virkeligheden er græsset noget af det mest vedligeholdelseskrævende. 25 årlige klipninger. En lukket etableret beplantning er langt hurtigere at holde, og selv blomsterbede skal kun skal holdes få gange om året, men til gengæld i længere tid hver gang, forklarer han. GRØNT MILJØ 3/

16 Der er dog også den forskel at græsklipning er en velkendt og simpel opgave. Det kan være lidt mere krævende at holde et bed. Måske der derfor er en tendens til at udskyde vedligeholdelsen så det gror fra én. Man burde vænne sig til at tage en lille del ad gangen - tiere. Min mor har sagt at hun aldrig har brugt tid i sin store have. Nej, men hun bruger et kvarter hver dag når hun alligevel går gennem den. Grænsen til naboen Baghaven skal normalt være afskærmet. Privat. Og solrig uden forhavens store skyggende træer. Grænsen til naboerne kan have forskellige udtryk, men er ikke afgørende for selve brugen af haven. Mur eller plankeværk levner mest plads og er som regel også tættere end hækken, især om vinteren. Haven bliver mere privat. Når mange i dag foretrækker plankeværker, er det dog nok mest fordi den er på plads med det samme, ræsonnerer Kim Tang. Have i Elev. Det naturprægede pilehegn er godt til at opdele en have og giver flotte kig.to mand kunne lave 30 meter hegn på en dag. Det vedligeholdelsesvenlige hegn har stolper af robinieflækker, mens fletværket er flerårige pilegrene med kogt afbarket pil øverst. Alligevel foretrækker jeg normalt hæk frem for plankeværk. Ikke kun fordi de giver et mere grønt og frodigt udtryk. Også fordi forskellige hække i et kvarter går bedre sammen end forskellige plankeværker med deres ofte meget varierende farver og strukturer. Hække giver en bedre helhed. Og så holder hækkene meget længere og er uden grafittiproblemer. Den årlige klipning tager heller ikke meget mere tid end den overfladebehandling som plankeværket kræver med mellemrum. Raftehegnet er i denne sammenhæng at foretrække. Det holder 15 år helt uden vedligeholdelse og træet er ubehandlet så det kan brændes eller komposteres bagefter. For mig er den ideelle grænse til naboerne dog en anden, nemlig en fælles beplantning af buske og småtræer. Den tager meget plads, men gør også at haven føles større fordi man ikke fornemmer at der er et skel. Denne idé kan udvides hvis beplantningen giver indkig på tværs af flere haver - samtidig med at man bevarer en afskærmet privat have. Det kan godt lade sig gøre. Man får en helt anden oplevelse med mere lys og luft og en følelse af ikke at befinde sig i et indelukke. Denne mulighed er også fremme i forbindelse med sommerhusområder, bl.a. med det sigte at genrejse sommerhusområdernes skjulte landskab. Når inde flytter ud En tendens i tiden er at flytte indendørsfunktioner ud i haven. Udeliv er blevet en større del af familiens liv. De fleste arbejder indendørs og vil gerne ud så snart de har fri, og det er godt vejr. Den chance Have i Ishøj. I en lille rækkehushave som denne på 50 m 2 kan parcelhushavens principper kun tilnærmes. Haven er persisk inspireret både med hensyn til vand, belægningsmønster og beplantningen af bl.a. valmuer, vin og pærekvæde. Græs hører derimod ikke med til en persisk have. 16 GRØNT MILJØ 3/2007

17 Det er resultatet som tæller. Næsten alle plæneklipper producenter taler kun om klippebredde, klippebredde og klippebredde. Vores maskiner har en stor klippebredde, men det taler vi sjældent om. Vi viser hellere det perfekte resultat, som takket være VIKING s unikke klippe og opsamlingsteknologi gør din græsplæne lige så flot som en golfgreen. En anden ting som vi syntes er vigtig er design. Design som virkelig giver merværdi. En innovativ designet plæne-klipper bliver funktionel, individuel og flot at se på. Ganske enkelt, maskinen har det hele. Men det vigtigste af alt er selvfølgelig hvad du mener. Kom ind til en af vores Servicerende faghandlere, køb en Viking plæneklipper, og prøv den hjemme hos dig selv en uge. Hvis du mod forventning ikke er tilfreds med din VIKING, kan du levere maskinen tilbage. Uden ekstra omkostninger selvfølgelig. Nærmeste forhandler oplyses på telefon Designed gardening machines. GRØNT MILJØ 3/

18 Have i Odder. Ved et bevidst materiale- og farvevalg kan man danne en meget roligt og harmonisk belægning der passer til husets materialer. Belægningstypen er i dette tilfælde mest velegnet til et moderne hus. skal udnyttes så godt som muligt. En anden årsag kan være at den tætte kontakt med det grønne og naturen er afslappende. Det er blevet et legitimt motiv, især efter at sammenhængen er videnskabeligt påvist. Derfor trækker vi stue, køkken og sågar badeværelse ud i haven og supplerer med overdækning, lys, parasoller og varmeapparater. Det er kun godt at havelivet udvides, men jeg mener dog også at denne tendens rummer et element af selviscenesættelse. Det giver status og prestige at fortælle sin omverden at man er med på de nye trends og har det hele i sin have. Leverandørerne har kronede dage, forklarer Kim Tang. At huset flyttes ud i haven falder sammen med en tendens til at haven helst skal være færdig nu og her. Ligesom man forventer det med huset. Man vil ikke vente på naturens gang, men køber færdighæk, færdiggræs og store træer. Det er der selvfølgelig ikke noget galt i, bare man er opmærksom på at de hurtige løsninger ikke nødvendigvis er de bedste og slet ikke de billigste. F.eks. etablerer store træer sig langsommere og mere usikkert end små, og færdiggræsset skal tilpasse sig lokaliteten som ofte er mere skygget end græsset er beregnet til. Et varieret plantevalg I plantevalget er det væsentligt at bruge hele paletten af beplantningstyper så man både har træer, hække, buske, bede, bassiner mv. Det skaber frodighed og variation, fastslår Kim Tang. Beplantningen må også gerne sammensættes så den bidrager med noget på forskellige årstider. Det fjerner ikke årstidsvariationen, men gør den mere spændende og nuanceret. F.eks. må der gerne være noget der blomstrer næsten hele tiden. Et spændende indslag kan være vinterblomstrende arter som jasmin, vinterblomstrende kirsebær og kejserbusk. Stedsegrønt bør der altid være i en have hvor der ellers kan blive meget bart om vinteren. Om foråret er det selvfølgeligt med løgvækster og om efteråret bør der være Samme have som ovenover, men før omlægningen. sentblomstrende stauder og træer med stærke efterårsfarver som ildløn og rødeg. Og så skal man have duftene med. Det er en vigtig dimension i haven. Og det behøver ikke kun at være roser, kaprifolier, hyld og syren, men også mere usædvanlge dufte som f.eks. kejserkronens stikkende odeur. En varieret frodig bevoksning er også med til at tiltrække sommerfugle, insekter og fugle. Her er hjemmehørende arter bedst, men en varieret have er i alle tilfælde en af de rigeste biotoper der findes, også selv om der er mange eksoter imellem. Det er en tendens at gøre mere ud af det unikke, også i plantevalget. Det er helt i orden, især hvis eksoterne er nær huset og de hjemmehørende og mere veltilpassede arter dominerer længere ude i haven. Ønsket om det unikke mærkes også i form af særinteresser for specielle og formede planter. Belægningsmaterialet Der er et kolosalt mange belægningsmaterialer at vælge 18 GRØNT MILJØ 3/2007

19 PERFEKT KLIPPERESULTAT, HURTIG, ROBUST. Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til en almindelig havetraktor. Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion. Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration. Se mere på Yderligere oplysninger samt forhandler anvises, Hansen & Kiilsholm, Skibhusvej 51, 5000 Odense, Tlf Have i Borup. Belægningsvalget er præget af husets alder og består af pigsten og store fliser. imellem. Kim Tang lægger selv stor vægt på at finde belægninger der passer til husets byggestil og historie: Til et gammelt stråtækt hus hører f.eks. pigsten, brosten og rustikke klinker. Til et hus fra 1920 erne kommer simple fliser med, mens pigstenene går ud. Ikke at jeg kun bruger materialer der fandtes da huset blev bygget, men former, proportioner og dimensioner skal passe. Moderne belægningssystemer i specielle former mener jeg hører nye huse til. Inden for den kulturhistoriske ramme spiller farver og overfladestruktur også en stor rolle. Belægningens farve skal passe til huset. Det duer f.eks. ikke med en kold rød betonsten til et hus i varme røde mursten. Her bør farvevalget snarere være over i det grå, sorte eller beige. Måske gult hvis der ikke er for meget drøn på. Mønstre med farvekombinationer er naturligvis også muligt, enten i samme materiale eller ved at bruge forskellige materialer hvor man samtidig opnår en strukturforskel. Det handler også om prisen selvfølgelig, men jeg mener ikke at det altid er bedre, jo dyrere det er. Slidte brosten og naturstensfliser er ikke altid bedre end betonbelægningssten. Men når det er sagt, mener jeg også at valget af belægning til haver generelt er meget fokuseret på pris. Betonbrosten er det almindelige valg der bruges til alt. De er billige og forsøger at ligne gammeldags belægninger af store brosten. Det har vist sig at være en stensikker succes. Løse materialer som grus, stenmel og perlesten kan bruges til de fleste huse, men man skal tage højde for at der kan være vejrlig hvor de ikke fungerer optimalt. Til de belægninger der skal bruges meget og konstant, vil jeg foretrække en fast belægning. Haver uden ideologi Kim Tang slår fast at udgangspunktet altid skal være beboernes ønsker: Mit udgangspunkt for at planlægge en have er at haven skal afspejle behovene hos dem der bor der. Mange unge mennesker vil have meget enkle haver, bare en terrasse til de voksne, mens resten skal være legeplads for børnene. Så er der nogle der har specialinteresser, f.eks. med blomster og natur og måske foretrækker en romantisk have. Status og prestige kan også spille ind. Oven i kommer den moderne tendens med at flytte boligen ud i haven. Det er udgangspunktet hvad enten man bryder sig om det eller ej. Fagmandens arbejde er nu at give ønskerne en smuk og frodig ramme, men man skal også at udfordre beboernes ønsker. De kender jo ikke alle mulighederne. Her synes jeg bare at man skal gøre det uden en særlig stilistisk skabelon. Jeg har på den måde ingen ideologi og ser mig f.eks. hverken som modernisten der tegner funktionalistiske, enkle haver eller postmodernisten der dekorerer og fylder haven med alt muligt. Alt er tilladt, men det afhænger af beboerne. sh Maskindag for fagfolk Snup en fridag og tag til Maskindag med udstillinger, demonstrationer og konkurrencer: Torsdag den 26. april kl Se nyheder inden for maskiner, beklædning, værktøj m.v. og få en snak med forhandlere og andre fagfolk. Vi har morgenkaffe og rundstykker. Til frokost tændes grillen. KompetenceCenter for Det grønne område Sandmosen - en del af AMU Nordjylland Sandmosevej Brovst tlf BAY & SIVERTSEN Roskilde (Hovedafd.) Københavnsvej Roskilde Tlf Fax Vel mødt! Bay & Sivertsen A/S har maskinerne til alle opgaver - køb ikke uden at spørge os... Giant minilæsser fra kg Superskub Toro 3280 motorbør med 2wd og uden eller El-start 4wd 28hk 3 cyl diesel Toro Z-Master Gør arbejdet let med en maskine fra Bay & Sivertsen A/S New Holland/Kobelco minigraver fra 900 kg Hillerød (Filial) Høgevej Hillerød Tlf Fax GRØNT MILJØ 3/

20 Gamle racer plejer natur Bevaring af kvæg og natur kan støtte hinanden Gamle danske husdyrracer skal bevares for at sikre deres genetiske ressource. Og så kan dyrene jo lige så godt gøre nytte i naturforvaltningen hvor bestandene samtidig kan opformeres og synliggøre deres kulturhistorie, skriver Rita Buttenschøn og Lisbeth Nielsen i Skov & Landskabs videnblad Gamle danske kvægracer som naturplejere. De gamle kvægracer er gode naturplejere. Jo mindre fremavlet kvæget er, desto mere robust er det og jo bedre er det til at finde føden på naturgræsgangene som ofte er ret næringsfattige og derfor skal plejes ekstensivt. Undersøgelser viser at gamle racer kan æde en større andel af planter med lavt næringsindhold end mere forædlede racer. At få dyrene ud i naturen og eksponere deres kulturhistorie i offentligheden indgår i handlingsplanen for bevaring af Have & Landskab 2007 Slagelse august FAGETS FAGUDSTILLING gamle husdyrracer. Ansvaret er hos Fødevareministeriet via Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr der koordinerer, udfører avlsplaner og tildeler tilskud. Der er optaget fem danske racer på udvalgets lister over tilskudsberettigede gamle racer. De to stammer fra to oprindelige landracer, jysk kvæg og økvæg. De var både kødog mælkeproducenter, men ved indkrydsninger med tysk og hollandsk kvæg blev der udviklet rene malkeracer, sortbroget dansk malkerace og rød dansk malkerace, der også er på listen over gamle kvægracer. Yderligere fremavl har skabt nutidens malkekvæg der er væsentligt større end deres aner. På listen er desuden dansk korthorn der blev indført fra England omkring Rød dansk malkerace udgjorde i 1950 erne 70% af landets kvægbestand, mens der i Vedplanters hårdførhed mod frost kan nu måles Jysk kvæg på himmerlandsk heder. Det jyske kvæg er relativt små dyr der vejer kg for en udvokset ko. Foto gengivet fra videnbladet kun var registreret 204 voksne hundyr. Og det er den af de fem racer der nu flest af. Økvæget er helt borte, men eksisterer måske i form af Agersøkvæget. Bl.a. på grund af de små antal, er der endnu kun lavet få aftaler om naturpleje med gamle kvægracer. Der er dog indledt et forsøg med at få gamle kvægraver til at lære andre kvægracer at græsse i naturen. På himmerlandske heder er der samtidig sat et demonstrationsprojekt i værk der skal sammenligne jysk kvæg med Hereford og jerseykvæg. Projektet afsluttes i løbet af 2007, men viser allerede at jysk kvæg klarer sig godt på den karrige hede. Dyrene skal dog vænnes til at udnytte græsgangens planter og til at undgå de giftige planter. Derfor er det bedst at de vokser op på arealerne. Den bedste græsning opnås når en flok med erfaring sættes ud på samme græsgang flere år i træk, eller når flokken er sammensat af både erfarne og uerfarne individer. KILDE Rita Merete Buttenschøn; Lisbeth Nielsen (2006): Gamle danske kvægracer som naturplejere. Videnblad Park & Landskab Skov & Landskab. Med en ny, enkel metode kan man måle vedplanters hårdførhed over for frost. Metoden udvikles af Forskningscenter Årslev ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet som led i projektet Kvalitet af prydplanter på friland. Er planteskoleplanten ikke hårdfør, kan den fryse tilbage så den må starte med nye skud nede fra rodhalsen. Derfor er hårdførhed en egenskab forbrugerne prioriterer højt. Metoden går ud på at stængelstykker af testplanter placeres i små beholdere med fugtigt filtrérpapir eller køkkenrulle. Derefter lukkes beholderne lidt til (så der stadig er luftskifte) og fryses ned. Derefter stilles stængelstykkerne fugtigt og mørkt ved grader i 1-2 uger. Hvis planten er hårdfør nok, vil der nu - afhængig af frostens styrke - være vokset en kallus frem for enden af hver stængel. Weigela danner kallus indtil -12 grader. Metoden er også prøvet med eg, spidsløn, fjeldribs og kornel. Metoden afslører også infektioner med svamp. De vil nemlig vokse hurtigt frem og hæmme kallusdannelsen. Planter dør hvis der dannes is inde i cellerne. Cellerne sprænges. Is mellem cellerne er mindre fatalt, men kan også skade planterne. Planterne forebygger problemet ved hjælp af opløste sukkerarter, aminosyrer, proteiner og alkoholer der sænker plantevæskens frysepunkt. Det hjælper dog kun mod let frost. Frosthårdføre planter trækker også vand ud af cellerne så risikoen for frostsprængninger mindskes. Planten udsætter dog samtidig sig selv for tørkestress, og mild påført tørkestress kan derfor også gøre visse planter mere hårdføre. Det er samlet set en kompliceret proces der sættes i gang af en kombination af faldende daglængde og temperaturer. sh KILDE. Pagter, Majken; Karen Koefoed Petersen; Lilie Andersen (2007): Hvad er hårdførhed og hvordan bliver planter hårdføre? Kan vi måle hårdførhed? Gartnertidende 5/ o C -4 o C -6 o C -8 o C -12 o C -17 o C -22 o C -27 o C Stængelstykker fra Weigela. Kallusdannelsen er tydelig ind til en frysning på -12 grader. Foto: DJF. 20 GRØNT MILJØ 3/2007