Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Yara N-Sensor. Få mere ud af marken"

Transkript

1 Yara N-Sensor Få mere ud af marken

2 Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning og ved aktiviteter i forbindelse med høst. Eksempel på aktivitetsplan for hvede uden husdyrgødning og med husdyrgødning*, hvor Yara N-Sensor er i brug ved alle aktiviteter Indsamling af information om marken hele sæsonen Ved vækststart i marts måned monteres Yara N-Sensor på traktoren. Ved hver kørsel kan der herefter automatisk indsamles informationer om biomassen i markerne. På den måde får man et overblik over tilstanden i alle markerne, og i hvert hjørne af dem. Her ser man også tidligt på sæsonen evt. unormale tilstande i den enkelte mark. Det giver bedre mulighed for at rette op på situationen. Når man kører i marken med Yara N-Sensor, kan man også markere et område af marken på biomassekortet. Med markeringen kan området let genfindes f.eks. hvis der skal iværksættes bekæmpelse af tidselkoloni. Udbytte og kvalitet ved høst Ved anvendelse af Yara N-Sensor systemet hele sæsonen optimeres både udbyttet og kvaliteten. Afgrøden bliver mere ensartet, og risikoen for lejesæd er mindsket. Selve høsten af afgrøden foregår også mere effektivt. Tyske under-søgelser har således vist helt op til 20 % øget høstkapacitet. Med Yara N-Sensor kan afgrøderne følges i detaljer på alle marker og gennem hele vækstperioden. Det giver et godt grundlag for at tilrette og optimere produktionen i marken. Læs mere om alle fordelene ved Yara N-Sensor på de følgende sider.

3 I marts 2004 blev Hydro Agri worldwide udskilt fra Norsk Hydros øvrige aktiviteter som en selvstændig, børsnoteret virksomhed YARA. I Yara er vores fokus fortsat på gødning. 100 års erfaring Yaras rødder er i Norsk Hydro, der blev grundlagt i 1905 på en enkel, men revolutionerende idé: At indfange nitrogen fra atmosfæren og producere handelsgødning til verdens voksende befolkning. Dette var starten på verdens første industrielle produktion af kvælstofgødning. Vores vision har fra første færd været at være med til at brødføde verden, og udfra denne grundlæggende vision har vi skabt et komplet sortiment af kvælstofbaserede kvalitets-produkter, der er skræddersyet til at opfylde afgrøders behov overalt i verden. Yara er nu den største globale leverandør af gødning, og vores logo, vikingeskibet, kendes verden over. Yara N-Sensor TM - nyt navn, samme merudbytte. Hydro N-Sensor TM har i forbindelse med det nye firmanavn også skiftet navn til Yara N-Sensor TM. 2 Yara

4 Optimal gødningstildeling sikrer optimal vækst Behovet for næringsstoffer varierer ikke blot fra mark til mark, men også inden for den enkelte mark. For at opnå den optimale vækst er det vigtigt, at planterne tildeles den mængde næringsstoffer, de har behov for. Yara N-Sensor er et management værktøj, som sikrer en optimal fordeling af kvælstof på den enkelte mark. Yara N-Sensor anvendes fra begyndelsen af kornets og rapsens strækningsfase. Her anvender du systemet til optimering af kvælstofgødskningen. Det giver følgende fordele: Mere ensartet afgrøde Højere udbytte Højere protein-indhold Mindre risiko for lejesæd Lettere høst Yara N-Sensor er udviklet af forskerteamet på Yaras forskningscenter i Hanninghof, Tyskland. Udviklingen af systemet er sket i et tæt samarbejde med lokale Yara-afdelinger, forsøgsvirksomheder og andre virksomheder inden for landbruget. Desuden har lokale landmænd og andre brugere af systemet bidraget specielt ved evaluering af systemet, herunder også i Danmark, der har været et af foregangslandene for Yara N-Sensor. I Danmark udføres der hvert år forsøg med Yara N-Sensor. Da Yara N-Sensor blev introduceret i Danmark i slutningen af 1990 erne, var formålet med forsøgene primært at undersøge, om Yara N-Sensor graduerer gødningen korrekt, samt dokumentere størrelse af merudbytte, proteinindhold og meroptagelse af kvælstof. I de seneste år har forsøgene fokuseret på, hvordan man kan anvende Yara N-Sensor til at opnå en endnu bedre kvalitet og økonomi i afgrøden. Løbende udvikling Yara N-Sensor er først og fremmest udviklet til omfordeling af gødning, men der udvikles løbende, så systemet også kan anvendes til andre formål. I Danmark anvendes Yara N-Sensor i dag også til svampebekæmpelse. Anvendelse af Yara N-Sensor til stråforkortning er ligeledes udført i praksis. I udlandet har man desuden fokuseret på gødskning af kartofler, højere mejetærsker-kapacitet, prognose af protein-indhold ved høst m.m. Der er således i dag en meget bred erfaringsbase for anvendelse af Yara N-Sensor, som kommer brugere af systemet over hele Europa og i Danmark til nytte i deres arbejde med at optimere de forskellige muligheder for at opnå det bedste økonomiske resultat på bedriften. Yara 3

5 Princippet bag Yara N-Sensor Gødskning Med Yara N-Sensor tages der altid udgangspunkt i den forudbestemte gennemsnitsmængde i marken, og gradueringen af gødningstildelingen foregår på baggrund af denne. Yara N-Sensor systemet består af to dele: Dels en sensor, der er monteret på traktorens tag og måler på fire områder omkring traktoren, dels en computerenhed inde i førerhuset. Brugen af Yara N-Sensor foregår online i marken i tre trin: Måling Databehand. Spredning Måling (trin 1): Når man kører gennem afgrøden, registrerer sensoren indholdet af klorofyl (grønkorn) og biomassen. Databehandling (trin 2): Da der er en sammenhæng mellem klorofyl og kvælstof i afgrøden, kan computeren ud fra sensormålingerne udregne restbehovet af kvælstof og optimere gødningsmængden. Tildeling (trin 3): Computeren sender et signal til gødningssprederen om den optimale mængde gødning, som gødningssprederen regulerer den spredte mængde efter. Inden start indstiller man computeren med den gennemsnitlige mængde gødning, man ønsker at få spredt over marken. Eksempel Der er flere elementer, der påvirker variationen i kvælstofbehovet for den enkelte mark. På figuren nedenfor ses, hvordan gødskningen i en hvedemark skal varieres afhængig af forfrugt, mineralisering og terræn. Figuren viser behovet for kvælstof på hele marken jo mere mørkeblå et område er, jo større mængde kvælstof er der tildelt. Lavning med lavt N-behov Forfrugt: Frøgræs Forskellig forfrugt og mineralisering Forfrugten er forskellig på venstre og højre side af marken på venstre side har der været frøgræs og på højre vinterraps. Året efter vil mineraliseringen efter vinterraps være større end efter frøgræs. Derfor er gødningstildelingen efter frøgræs højere end efter vinterraps, hvilket ses af at den venstre side generelt er mere mørkeblå, dvs. kræver større tildeling af kvælstof. Terræn Gødskningen skal være mindre i lavningen, hvor der typisk vil være gode vækstbetingelser og derfor mindre behov for kvælstof (lyseblå områder). Omvendt er kvælstofbehovet større på det højereliggende, lerrige område. Højere område med højere lerindhold Kvælstoftildeling, kg N/ha 4 Yara Forfrugt: Vinterraps

6 Yara 5

7 Dokumentation Forsøgsresultater med Yara N-Sensor Bedre udnyttelse af kvælstofkvoten Omfordeling af kvælstof inden for marken med Yara N-Sensor giver en dokmenteret bedre kvælstofudnyttelse ifølge Landsforsøgene Landskontoret for Planteavl konkluderer følgende fra forsøg i 2002: I gennemsnit er der opnået en forskel i udbyttet mellem tilførsel efter Yara N- Sensor og ensartet tildeling på 2,2 hkg pr. ha og en forskel i proteinprocenten på 0,4 procentenheder. Forskellene er ikke signifikante. (Kilde: Landskontoret for Planteavl: Oversigt over landsforsøgene 2002) Resultaterne af forsøgene fremgår af nedenstående tabel. Forskellen på 2,2 hkg er til fordel for Yara N-Sensor. Gennemsnit af kvælstoftildeling, biomasse og udbytter af de 21 marker opdelt på behandling Behandling Udbytte, hkg kerne pr. ha Protein, pct. i kerne Ud over disse resultater er der mere end 150 internationale forsøg, der også viser større udbytte og højere proteinprocent. Højere tærskekapacitet I 2001 og 2002 gennemførte det tyske konsulentfirma Feiffer Consult 3 forsøg og konkluderede herefter: Med Yara N-Sensor opnås % højere tærskekapacitet ved samme eller større udbytte. Den højere tærskekapacitet kan virkelig bemærkes af land-manden (chaufføren), når han har anvendt Yara N-Sensor til gradueret kvælstofgødskning. Feiffer Consult konkluderer videre: Ensartet afgrøde medfører en større fordel end forventet merudbytte. HI vægt Stivelse pct. i kerne Vand pct. i kerne Sensor 83,4 11,9 75,8 67,5 15,0 Ens 81,2 11,5 73, ,1 Optimal tildeling Ud fra forsøg i 2002 konkluderer Lands-kontoret for Planteavl følgende: I dette forsøg har Yara N-Sensor systemet omfordelt kvælstofmængden korrekt. Omfordelingen er sket fra områder med høj biomasse til områder med lav biomasse. Tildeling af mere kvælstof til områder med lav biomasse har i dette forsøg kunnet udjævne udbyttet. (Kilde: Landskontoret for Planteavl: Oversigt over landsforsøgene 2002) Yara N-Sensor har omsat de målte biomasseværdier til en anbefalet kvælstofmængde fuldstændig som det kan beregnes at være optimalt ud fra de målte udbytter. Hældningen på kurven er dog forskellig, så Yara N-Sensor systemet anbefaler en mindre variation i kvælstofbehovet end den beregnede model. Hver gang den beregnede model giver 10 kg kvælstof mere eller mindre, anbefaler Yara N-Sensor systemet kun 5,5 kg kvælstof mere eller mindre. (Kilde: Landskontoret for Planteavl: Oversigt over landsforsøgene 2002) Forskel ved de 2 behandlinger 2,2 0,4 2,2-0,5-0,1 6 Yara

8 Figuren til højre viser modelberegnede merudbyttekurver for kvælstoftilførsel i et forsøg ved forskellige niveauer af biomasse. Af figuren ses, at den optimale kvælstoftilførsel falder med stigende biomasse (186 kg N/ha ved biomasse 12, 233 kg N/ha ved biomasse 10 og 288 kg N/ha ved biomasse 8). Optimal tildeling Modeludbytte Eksempel på model ved forskellig biomasse 186 Biomasse 12 Biomasse 10 Biomasse Kg N/ha Optimal graduering af gødskningen Landskontoret for Planteavl konkluderer om positionsbestemt gødskning: Efter mange års intensive forsøg med positionsbestemt gødskning giver specielt de seneste to års forsøg med hele marker opdelt i parceller med forskellig kvælstoftildeling mulighed for at svare på spørgsmålet: Skal kvælstof flyttes fra de områder, der i foråret står tæt til områder, der står svagere eller omvendt? Og om kvælstof skal flyttes fra områder med et højt udbyttepotentiale til områder med et lavt udbyttepotentiale eller omvendt? I marker med en biomasse på over 8 må det forventes, at det kommercielt tilgængelige Yara N-Sensor system omfordeler kvælstofmængden rigtigt. Specielt i marker, der er gødet med gylle, ligger biomassen over 8. I marker med meget varierende tekstur er det en fordel at supplere sensormålinger af biomasse med EM-38 målinger. Man kan generelt ikke sige, om kvælstofmængden skal flyttes fra områder med højt udbyttepotentiale til områder med lavt udbyttepotentiale. Kvælstofbehovet i områder med meget lavt udbyttepotentiale er altid lavt, mens kvælstofbehovet ved højt udbyttepotentiale afhænger af biomassen på gødskningstidspunktet. Kilde: Oversigten over landsforsøgene, I fem ud af seks forsøg har kvælstofbehovet været størst ved en biomasse målt med Yara N-Sensor på cirka 8. I disse forsøg har kvælstofmængden skulle reduceres ved højere værdier, og i flere af forsøgene også ved lavere værdier. De gennemførte forsøg gør det muligt at opstille modeller til optimal omforde-ling af kvælstof fra sensormålinger og på jorder med varierende tekstur sensormålinger kombineret med EM-38. (Kilde: Landskontoret for Planteavl: Oversigt over landsforsøgene 2002) Yara 7

9 Optimeret svampebekæmpelse Yara N-Sensor er oprindeligt udviklet til gradueret kvælstofgødskning, men er efterfølgende videreudviklet til at kunne anvendes til blandt andet optimering af svampespøjtning i korn. Ved at graduere doseringen af svampemidler kan du opnå: Ensartet koncentration af aktivstof på bladene Bedre udnyttelse af de anvendte fungicider Mulighed for at tilpasse dosering i forhold til andre faktorer som f.eks. læforhold Optimering i forhold til afgrødens tæthed Traditionelt tilpasses fungicidtildelingen i forhold til jordarealet. Men der tales for, at fungicidtildelingen i stedet skal ske efter en metode, hvor man tilpasser doseringerne til afgrødens tæthed: Variationer i afgrødetæthed har stor effekt på mængden af aktivstof på de enkelte blade, og derfor også på den effekt man kan forvente af et udsprøjtet middel. Der er derfor grund til at skifte til et nyt koncept for dosering af bladmidler. Et koncept hvor doseringer i højere grad tilpasses afgrødens tæthed, således at der opnås en konstant koncentration på et givet niveau i afgrøden, frem for i dag hvor doseringer er fastlagt i forhold til arealet af jord under afgrøderne. Koncentration af sporstof på blade Bo J.M. Secher, Dansk Planteværnskonference Passeret bladareal Koncentration af sporstof vist som funktion af det passerede bladareal ved ensartet sprøjtning Optimering af fungicidtildeling med Yara N-Sensor Du kan anvende Yara N-Sensor til at tilpasse doseringerne til afgrødens tæthed. Der findes to metoder, enten kan man opsamle de nødvendige informationer til graduering, når man gødsker marken, eller man kan graduere direkte i samme arbejdsgang som selve sprøjtningen. Dataopsamling ved gødskning Når du gødsker marken i begyndelsen af strækningsfasen registrerer du biomassen på marken med Yara N-Sensor. Disse informationer anvendes derefter som grundlag for gradueret dosering af svampemidler. Direkte graduering ved svampesprøjtning Selv om du ikke anvendte Yara N- Sensor ved gødskningen af marken, kan du alligevel udnytte systemet til gradueret svampebekæmpelse. For eksempel hvis marken har fået tilført gylle, og kvælstoftildelingen skal foregå efter første svampesprøjtning. Her anvender du blot Yara N-Sensor samtidig med svampesprøjtningen. Strategi til svampebekæmpelse En strategi for svampebekæmpelse baseret på biomassemålinger kan gennemføres som f.eks. anbefalet af Bo J. Secher (Dansk Planteværnskonference 1998). 1) 2) 3) Fastlæggelse af den gennemsnitlige dosering på hele arealet baseret på mark, tidspunkt, forekomst af sygdomme o. lign. Fordeling af denne dosering i forhold til biomasse, hvor dosering øges i tætte områder og tilsvarende reduceres i åbne områder. Endelig tilpasning af doseringskort i forhold til kendte forhold i marken som f.eks. topografi, læforhold, områder med megen sygdom o. lign. 8 Yara

10 Yara 9

11 10 Yara

12 Dokumentation Optimeret svampebekæmpelse I 1996 gennemførte DJF og Hardi International et forsøg i vinterhvede med henblik på at undersøge værdien af en stedbestemt tildeling af svampemidler. Forsøget er beskrevet af Bo J. Secher. Doseringen i de stedbestemte felter blev fastlagt ved at anvende PC-Planteværn på registreringer i hvert enkelt felt samt efterfølgende justere den foreslåede dosering i forhold til afgrødetæthed. Der blev udløst to behandlinger primært forårsaget af meldugangreb. (Kilde: Secher m. fl., Dansk Planteværnskonference 1998.) Høstudbytte fra forsøg med stedbestemt svampebekæmpelse i vinterhvede (Secher, 1997) Normal til deling Stedbestemt LSD 0,95 Udbytte (hk/ha) 70,9 73,9 2,9 Som det fremgår af tabellen, har stedbestemt tildeling af svampemidler i dette forsøg givet et merudbytte på 3 hkg/ha. En gentagelse af forsøget i 1997 har ikke givet samme udbytteforskelle primært på grund af meget lave sygdomsfrekvenser (Kilde: Secher m.fl., Danske Planteværnskonference 1998). Karsten Bjerre m.fl. skriver, at de foreløbige resultater fra sygdomsregistreringer inden for marker tyder på, at der er mulighed for at opstille generelle sygdomsmodeller, hvor en væsentlig del af variationen i meldugangreb kan beskrives ud fra afgrødetæthed og biomasse. Det konkluderes sammenfattende (Dansk Planteværnskonference, 1998), at positionsbestemt fungicidbehandling har lovende økonomiske og miljømæssige perspektiver gennem en reduceret fungicidanvendelse, eller øgede udbytter under anvendelse af samme fungicidmængde. I en situation med ændrede forudsætninger, f.eks. øgede fungicidpriser eller kvantitative begrænsninger af den anvendte mængde, vil potentialet ved positionsbestemt tildeling øges. Karsten Bjerre har i 1998 og 1999 (som ansat ved Danmarks Jordbrugs Forskning) belyst effekten af graduering af svampemiddel efter biomasse i seks forsøg i hvede. Da rapporten skal offent-liggøres i et internationalt tidsskrift, må kun hovedresultatet refereres her: I gennemsnit af alle forsøg blev der opnået et sikkert merudbytte på 1,2 hkg pr. ha ved at graduere svampemidlet i forhold til at anvende samme dosis i hele marken. Der var kraftige angreb af Septoria i forsøgene, mens meldugangrebene var svage. I enkeltforsøgene varierede fordelen ved at graduere svampemidlet fra 20 til 220 kg pr. ha. Forsøgene blev udført i Rio (fire forsøg) og Trintella (to forsøg). Det anføres, at der er set større variation i biomasse i andre marker end i de marker, hvor forsøgene er udført. (Kilde: Planteavlsorientering, 2003, Landscentret, Planteavl.) Yara 11

13 Yara Danmark Kastelsvej 5 DK-7000 Fredericia Tlf.: Fax:

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Præcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016

Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016 Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (). otat af Torben Vagn Rasmussen, 2016 1 Teoretisk baggrund og anvendelse. Empirisk Ligevægt for kvælstoftildeling refererer til en balance situation

Læs mere

GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

GØDSKNING Stigende mængder kvælstof GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Forsøg med stigende mængder kvælstof anvendes til at fastlægge afgrødernes behov for kvælstof. I forbindelse

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper

Læs mere

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset 330 hektar om dagen Lad de andre trække læsset 3 Lad de andre trække læsset En kapacitet på op til 330 ha. dagligt På Adamshøj gods ved Ringsted faldt valget på en liftophængt spreder til udbringning af

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Foderhvede er stadig en vinderafgrøde Forudsætninger for succesfuld dyrkning af vinterhvede Produktion af mest mulig

Læs mere

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder Lene Mathiasen, Planterådgiver VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder Disposition Baggrunden for at afprøve VERSUS til Aftenkongressen Ny udbyttefremgang Noget om

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

EKSEMPEL PÅ PRAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I DANSK LANDBRUG KAN DER UDARBEJDES ET KVÆLSTOFTILDELINGSKORT PÅ BAGGRUND AF DRONEMÅLINGER?

EKSEMPEL PÅ PRAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I DANSK LANDBRUG KAN DER UDARBEJDES ET KVÆLSTOFTILDELINGSKORT PÅ BAGGRUND AF DRONEMÅLINGER? EKSEMPEL PÅ PRAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I DANSK LANDBRUG KAN DER UDARBEJDES ET KVÆLSTOFTILDELINGSKORT PÅ BAGGRUND AF DRONEMÅLINGER? Rapporten er udarbejdet af Rita Hørfarter, SEGES Jens Christian Skov

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof veauer. To af forsøgene er fastliggende og blev også gennemført i 215 og 216. Desuden er der gennemført et enkelt forsøg i 216 med stigende mængder kvælstof til majs på sandjord. Kvælstofudvaskningen opgøres

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016 PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER Januar 2016 Hvad skal vi bruge droner til? Hvad kan man med en drone? Luftfoto (RGB) NDVI (RGB+NIR) Biomasse og kvælstofoptag (R+G+Red Edge+NIR) Hvor på bedriften giver det

Læs mere

Mere gødning mere lejesæd?

Mere gødning mere lejesæd? Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig

Læs mere

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Korrigeret N-norm, udbytter Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen Og hvad kan jeg få ud af det? Typisk sædskifte (100 ha) HA Udbytte hkg/ha Vårbyg 40 71 Vinterraps

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge.

Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge. Del af mappe 4) TVR november 2015 Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge. Konklusion Charlottenlund Gods tjener væsentligt

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Optimeret brug af svampemidler i korn

Optimeret brug af svampemidler i korn Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning

Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Den rette mængde kvælstof til gulerødder kan være vanskeligt at forudsige, når der gødes. Det vil variere meget mellem

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Økonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer

Økonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer Økonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer Notat udarbejdet til kvælstofudvalget, 13. marts 2012 Jens Erik Ørum og Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut, KU Introduktion N udvalget

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Dét skal vi forholde os til i 2017

Dét skal vi forholde os til i 2017 Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 13-14 FLF Alm.del Bilag 18 Offentligt Københavns Universitet Aarhus Universitet 24. september 13 Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion I forbindelse

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Gødskning og kalkning

Gødskning og kalkning Gødskning og kalkning Konklusioner Kvælstofbehov Hvert år gennemføres et stort antal forsøg med stigende mængder kvælstof til forskellige afgrøder. Det sikrer et opdateret grundlag for at fastsætte kvælstofnormer

Læs mere

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 163 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering 1 09-12-2015 Analysens elementer En beskrivelse af EU-direktiver,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

14. September Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Landscentret, Planteavl

14. September Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Landscentret, Planteavl 14. September 2004 Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Landscentret, Planteavl Udbytteændringer og omkostninger ved en reduktion af kvælstofnormerne med 10 pct. ud fra forskellige analyser

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Foto: Rita Hørfarter. Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på fremtidens husdyrbrug

Foto: Rita Hørfarter. Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på fremtidens husdyrbrug Foto: Rita Hørfarter Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på fremtidens husdyrbrug FORFATTERE Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion, Videncentret for Landbrug Specialkonsulent Rita Hørfarter, Planteproduktion,

Læs mere

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha

Læs mere