Sundhedsparaplyen for Århus Kommune

Transkript

1 Ansøgning til Indenrigs- og sundhedsministeriets pulje vedr. sundhedscentre Ansøgning fra: Århus Kommune, Magistratens 3. Afdeling, Afdelingen for Sundhed og Omsorg Projektets titel. Den Sundhedsparaplyen for Århus Kommune Formål. Med strukturreformen overtager kommunen en række af de sundhedsopgaver, der i dag varetages af amtet. Herudover skal kommunerne fra januar 2007 bl.a. medfinansiere udgifter til sygehusindlæggelser og ambulant behandling på sygehus, samt medfinansiere udgifter til den genoptræning, der foregår under indlæggelse. Projektansøgningen skal ses i lyset af strukturreformen. Projektansøgningen skal også ses i sammenhæng med de tilbud, Århus Kommune i dag har på sundhedsområdet - og tilbud, som er undervejs (jvf. Bilag 3). Med projektet bliver der mulighed for at etablere en sundhedsparaply over sundhedstilbudene i Århus Kommune. De lokale sundhedsklinikker er et vigtigt led heri. Etablering af foreløbigt ét sundhedscenter i kommunen har til formål at afprøve og afklare, hvem der er målgruppen for sundhedscentret, hvilke tilbud, der hensigtsmæssigt skal tilbydes og hvordan samarbejdsrelationerne er til de øvrige samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet (sygehuse, praktiserende læger, lokalcentre, sundhedsklinikker o.s.v.) Formålene med dette projekt er: At samle og synliggøre ekspertise og viden til gavn for patienter, borgerne og personale. At skabe rammer for udvikling og opdatering af sundhedspersonalets kompetencer via tværgående samarbejde mellem forvaltningsenheder det kommunale, det private og det amtslige/regionale system - og faglige kulturer. At patienter med kroniske sygdomme bibringes redskaber til at leve et godt liv med færre hospitalsindlæggelser på trods af deres sygdom. At mange af borgerne i risikozonen for at blive ramt af kronisk sygdom, omlægger deres livsstil og forbliver raske. At flere borgere lever et godt liv med en sund livsstil.

2 Baggrund: Tanker om etablering af kommunale sundhedscentre i en ny sundhedsstruktur er højaktuelle. I regeringsaftalen om strukturreformen får kommunerne ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Samtidig stilles der krav til kommunerne om at have fokus på lokal sundhedsfremme og forebyggelse, og om at kommunerne skal etablere nye løsninger på især forebyggelse- og genoptræningsområdet. Det nævnes, at sundhedscentre kan være en organisatorisk ramme for nye løsninger på forebyggelses- og genoptræningsområdet. Sideløbende med den politiske udvikling går den medicinske og teknologiske udvikling i retning af, at langt flere behandlinger kan varetages uden for de store sygehuse. Den kommunale hjemmepleje løser i dag langt flere opgaver i forhold til behandling og ikke mindst forebyggelse af sygdom end tidligere for eksempel i forhold til sukkersyge, astma, demens og andre typer af kroniske lidelser. Det traditionelle skel mellem sygehusvæsenet, de praktiserende læger og speciallæger samt den kommunale omsorg og sundhedsindsats bliver derfor udvisket. Der bliver også langt flere ældre i fremtiden, hvilket vil gøre den kommunale indsats endnu vigtigere. Det er med udgangspunkt i ovenstående udviklingstendenser at vi i Magistratens 3. Afdeling ønsker udvikling af et sundhedscentertilbud. Der er behov for pilotprojekter, som baner vejen for udviklingen af sundhedscentertanken. Vi ønsker at udvikle et modelprojekt omkring etablering af sundhedscentre i Århus Kommune, som kan inspirere både os selv og andre kommuner på længere sigt. Sundhedscenter som begreb er ikke direkte nævnt i forslag til sundhedslov. Begrebet er dog kort omtalt i bemærkningerne til loven (udkast til forslag til sundhedsloven specielle bemærkninger), hvoraf det fremgår: at rammerne om indsatsen (sundhedsfremme og forebyggelse) kan tilrettelægges på forskellige måder f.eks. i form af et sundhedscenter. Det væsentlige er hvilke ydelser og aktiviteter, der tilbydes og med hvilken kvalitet. Af samme bemærkninger til forslag til sundhedslov skelnes mellem borgerrettet forebyggelse og patientrettet forebyggelse. Som eksempler på den borgerrettede forebyggelse nævnes: rygestop, alkohol, svær overvægt, fysisk aktivitet og seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. I forhold til den patientrettede forebyggelse nævnes indsatsen i forhold til kronisk syge personer. Kommunerne får her fremover en væsentlig opgave med at samarbejde med regionerne om at udvikle og bidrage til indsatsen overfor denne patientgruppe. Sigtet er især at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv. Det forudsætter sammenhængende patientforløb, og tilrettelæggelsen af den patientrettede forebyggelse bør derfor være et obligatorisk punkt i de kommende sundhedsaftaler mellem kommunen og regionen. Bestemmelsen i forslag til sundhedslov om at give kommunerne ansvar for at skabe rammer for en sund levevis for borgerne er ny. Bestemmelsen har til formål at sikre den forebyggende og sundhedsfremmende indsats en forankring i kommunerne.

3 Forslag til sundhedslov og overvejelserne om etablering af sundhedscentre skal ses i relation til de udviklingstendenser, der er i samfundet generelt og på sundhedsområdet i særdeleshed. Erfaringer med lokale sundhedsklinikker i Århus Kommune Fra april 2002 til april 2003 har Århus Kommune gennemført et pilotprojekt med etablering af en sundhedsklinik på et af kommunens lokalcentre. Erfaringerne fra projektet viser bl.a., at det med indsatsen i sundhedsklinikken har været muligt at nå grupper af borgere, som det tidligere ikke har været muligt at nå (f.eks. borgere med psykiatriske lidelser). Flere borgere har fundet vej til lokalcentret (sundhedsklinikken), er blevet selvhjulpne, har fået styrket deres mestringsevne, og er blevet del af et netværk. Sundhedsklinikken, som efter det første år blev gjort permanent, er tilgængelig for alle aldersgrupper i lokalcentrets område. Tiltaget har nu bredt sig til 6 lokalcentre i Århus Kommune. De 6 sundhedsklinikker, som ligger spredt i kommunen, har hver deres særpræg og indgangsvinkel. Men fælles for dem er den holdning, at sundhed handler om, hvordan livet (op)leves. Ifølge den tankegang, kan man altså godt være sund selvom man er syg, og usund selvom man er rask. Sundhedsrådet i Århus Kommune har netop færdiggjort en effektevaluering for 3 af Århus Kommunes Sundhedsklinikker. Rapportens konklusion og perspektivering vedlægges denne ansøgning i bilag 4. ( Hele rapporten kan rekvireres ved henvendelse til ansøgeren.) Herunder 3 praksisbeskrivelser, som giver et billede af, hvordan borgere med psykiatriske lidelser kan hjælpes til mere struktur i hverdagen. Mand, AA, 38 år, lider af paranoid skizofreni: "Nu føler jeg mig ligesom forpligtet til at komme her, når vi har en aftale. Jeg har tidligere haft svært ved at komme ud af min lejlighed, men er blevet glad for at komme op til jer. Og så får jeg jo nu medicinen, som jeg skal, og ikke bare engang imellem". AA har ofte førhen været indlagt på psykiatrisk hospital i Risskov efter langvarig isolation i sin lejlighed. Har ikke engang ønsket at modtage bostøtte i sit hjem, men har haft behovet for det. AA har ikke været indlagt på psykiatrisk hospital i Risskov siden opstart i sundhedsklinikken. AA udtrykker tilfredshed med at komme regelmæssigt i sundhedsklinikken, og har endnu aldrig glemt en aftale. AA havde ved et tilfælde en tid i sundhedsklinikken grundlovsdag i år. Da AA kommer denne dag, møder han op i nystrøget skjorte og med 70 er-slips og møder mig med følgende: "Ja, jeg har taget det fine tøj på i dag, nu hvor jeg både skal op til dig og det er grundlovsdag!" Når jeg lytter til brugerens fortælling om sit liv hjemme i lejligheden, lyder det også, som om der er mindre kaos end førhen. Kvinde, DD, 40 år, er skizofren, og lever i dag i et opgangsfællesskab. Har været udsat for fysisk overgreb i sin barndom, boet på børnehjem, haft massivt pillemisbrug i sin ungdom, og har igennem årene forsøgt at suicidere flere gange. Har været indlagt på psykiatrisk hospital utallige gange siden sin tidlige ungdom. Hjemmesygeplejersken foreslog DD, at gå op til sundhedsklinikken. DD var i starten ikke særlig motiveret for denne løsning. DD er svært overvægtig, og mente ikke at kunne klare at gå frem og tilbage. Hjemmesygeplejersken valgte at følge brugeren de første gange frem og tilbage til klinikken, når DD skulle have sin psykofarmaka. DD kommer nu regelmæssigt og af sig selv i sundhedsklinikken. DD har efter indflytning i opgangsbofællesskab og opstart i sundhedsklinikken, ikke været indlagt på psykiatrisk hospital. DD fortæller mig her i sommer, at DD nu også er begyndt at gå op i Kvickly (hvilket var en opgave hun ikke magtede for ½ år siden). Klarer flere opgaver selv i sin lejlighed, og har mindre brug for sin bostøtte. Mand, EE, 31 år, er skizofren og har et alkoholmisbrug. EE har tidligere i sit liv, haft store alkoholproblemer, antageligt pga. forsøg på selvmedicinering. EE får administreret sin medicin af OPUS. EE kommer regelmæssigt, på nær i ferierne, og får antabus i sundhedsklinikken. EE har tidligere ofte taget ud til Østervang i Tranbjerg eller til den

4 Psykiatriske Skadestue, når misbruget har taget overhånd. EE tager nu antabus helt regelmæssigt, og kan derfor fungere i et beskæftigelsestilbud. Kilde: Evalueringer af sundhedsklinikker/-værksteder i Århus Kommune 2005 Århus Kommune har en vision: Århus Kommune vil sørge for rammer, så alle borgerne kan leve et sundt liv fyldt med livsmod, handlekraft og handlefrihed Den konkrete fremtidsvision indebærer, at der på sigt skal etableres 3-4 sundhedscentre i Århus Kommune med administrativ reference til den magistratsafdeling, der tildeles Århus Kommunes samlede sundhedsopgave. Sundhedscentrene skal bemandes med tværfagligt personale med stærke fagkompetencer. Det enkelte sundhedscenter skal være paraplyen over sundhedsklinikkerne, lokalcentrene og de øvrige sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud, og skal samtidigt være en vigtig samarbejdspartner med den øvrige del af sundhedsvæsenet - praktiserende læger, sygehuse, patientforeninger - idrætsklubber, fx. Århus 1900/VIGØR, og frivillige foreninger. Vi vil, at et sundhedscenter skal afspejle lokalbefolkningens behov og fordringer til et sundhedsvæsen. Hvis folk ikke får indfriet deres forventninger til det etablerede system, tager de selv ansvar og søger evt. alternative behandlere. Derfor vil vi tage initiativ til at mødes med repræsentanter for alternative behandlere og lytte til, hvilke ønsker de har i retning af et fremtidigt bofællesskab på et sundhedscenter. Der kunne også være god mening i at have en præst, en psykolog, en socialrådgiver, en tandlæge/ - plejer, kirupraktor etc. nogle dage om ugen. Når strukturreformen træder i kraft og vi selv får hele genoptræningsopgaven, vil vi stå klar med et målrettet genoptrænings- og rehabiliteringstilbud med høj faglig ekspertice. Sundhedscentret i Århus Kommune vil dermed være en hybrid bestående af på én og samme tid en organisatorisk enhed for sig selv og en helhed, bestående af samling af en lang række sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. I første omgang etableres ét sundhedscenter i Århus Kommune. I projektperioden vil vi udvide antallet af sundhedsklinikker fra nuværende 7 til 17 i alt, så der minimum er en sundhedsklin ik på hvert lokalcenterområde. Der er et nært samarbejde mellem sundhedsklinikkerne og områdernes praktiserende læger. I projektperioden skal det afklares hvilke tilbud, der skal være fremover i sundhedscentrene, hvilke faggrupper der hensigtsmæssigt skal være, målgruppen skal afgrænses og der skal etableres samarbejdsrelationer til praktiserende læger, sygehusvæsenet o.s.v. Målgruppe.

5 Med dette projekt ønsker vi, i samarbejde med det tværmagistratslige Sundhedsråd i Århus Kommune, at udvikle et tværsektorielt sundhedscentertilbud. Tilbuddet er dels patientrettet, dels borgerrettet. Begge tilbud retter sig mod alle aldersgrupper. Det patientrettede tilbud retter sig mod specifikke målgrupper: Borgere med følgende kroniske lidelser: - KOL, Astma - Hjerte-/kredsløb - Diabetes - Osteoporose Typisk patienter der oplever hyppige genindlæggelser på hospitalerne. Pårørende til borgere med ovenstående kroniske sygdomme Besøgsvenner og patientforeninger Personale på tværs af sektorer og faggruppe Det borgerrettede tilbud retter sig mod: Borgere i risikogruppen for at pådrage sig livsstilssygdomme. - Formidling af livsstilsemnerne: - Kost - Motion - Overvægt - Tobak - rygestopkurser på skoler og arbejdspladser. - Andre sundhedsfremmende/forebyggende initiativer på tværs af magistratsafdelinger. Koordinering og vidensformidling af evidensbaserede sundhedsfremmende aktiviteter overfor: Borgerne, såvel de der selv henvender sig, som de der er henvist af praktiserende læger, sundhedspleje, sygehuse og andre instanser Forældre, børn og personale tilknyttet de over 420 daginstitutioner og mere end 60 skoler Medarbejdere på kommunale og private arbejdspladser Opsøgende sundhedsformidling overfor risikogrupper, herunder samarbejde med boligmiljøer og rådgivere Begrundelser for valg af målgrupper: Citat: Heldigvis er det jo sådan, at passende motion og sund mad har en gavnlig effekt i forhold til næsten alle sygdomme. Kilde: Sundhedsstyrelsen, Folkesygdomme og Forebyggelse, febr De 5 målgrupper indenfor folkesygdommene, som vi har valgt at satse på som start, har vi medtaget, fordi vi vil koncentrere indsatsen i projektperioden mod de kroniske lidelser, hvor der er størst evidens for at en forebyggende, sundhedsfremmende og motiverende indsats, kan medføre bedre livsvilkår for borgerne og færre indlæggelser på hospital.

6 Når vi ikke har medtaget psykiske lidelser i paraplyens målgruppe, hænger det sammen med erfaringen fra sundhedsklinikkerne. At borgere med psykiske lidelser bliver godt hjulpet i det nære miljø. Forebyggelse af kræft har vi ikke eksplicit nævnt, men vi ved, at sund og varieret kost, regelmæssig motion og rygestop har en forebyggende effekt. Dog vil det være vanskeligt at måle på. Det samme gælder for muskel- og skeletlidelser. Af forslag til sundhedslov almindelige bemærkninger fremgår det, at i en kommune med indbyggere vurderes der at være ca borgere med diabetes type 2, godt borgere med astma, ca med KOL (rygerlunger). Det er dermed ikke sikkert, at de nævnte borgere med kronisk sygdom alle har behov for lige mange sundhedsydelser. Men det er kendt, at borgere med kronisk sygdom har mange henvendelser hos egen læge, eventuelt også andre sundhedspersoner i praksissektoren, har et stort medicinforbrug, modtager i perioder måske sygedagpenge, har behov for pleje og praktisk hjælp fra kommunen og har større risiko for sygehusindlæggelse. Udviklingen med en stigende andel af befolkningen, der lever med en kronisk sygdom skyldes bl.a. stigningen i livsstilssygdommene (forårsaget af bl.a. tobak, forkert kost, inaktivitet, alkohol) f.eks. hjertesygdomme, lungesygdomme, diabetes, fedme og osteoporose. Langt overvejende forhold, der i hvert tilfælde teoretisk kan forebygges. Stigningen i antallet af borgere med kroniske lidelser er også et resultat af et bedre sundhedsvæsen med stadigt bedre og mere skånsomme behandlingsmuligheder. Forsøg har vist, at der er store sundhedsmæssige og økonomiske gevinster at hente ved en forbedret indsats overfor patienter med kronisk sygdom. En indsats der - udover sygehusbehandling og - pleje - i højere grad er baseret på forebyggelse, sundhedsfremme, patienternes egenomsorg samt patientrådgivning, patientstøtte og rehabilitering. I Århus Kommune ønsker vi, i et samarbejde med hospitaler og praktiserende læger, at bidrage til en målrettet indsats for kronikergruppen. I forhold til gruppen af kr onikere og borgere i risikogrupper for at pådrage sig livsstilssygdomme, er det vigtigt at også pårørende tilføres viden og forståelse. Ikke blot om den kroniske sygdom, men i høj grad om, hvordan gener heraf kan undgås eller minimeres. Ligeledes er det oplagt at tilbyde foredrag til korpset af besøgsvenner og forskellige patientforeninger, mennesker som i deres hverdag omgås. Personale på sundhedscentret skal altid være fuldt opdateret om den nyeste viden og arbejde efter sundhedspolitikken. Det er vigtigt at nøglepersonerne på sundhedscentret, sundhedsklinikkerne og de hospitalsafdelinger vi samarbejder med, danner et fagligt netværk, taler samme sprog og samarbejder med hinanden.

7 I forhold til de praktiserende læger, som vi ønsker henviser deres patienter til sundhedscentret er det et godt signal, at personalet er højt kvalificeret. I forhold til borgere, der selv henvender sig kan sundhedscentret være en base for koordinering og vidensformidling af evidensbaserede sundhedsfremmende aktiviteter. Det kan f.eks. være med henblik på rygestop (rygestopinstruktører) eller den motiverende samtale (kost, motion). Sundhedsrådets højest prioriterede strategier er fedmestrategien, strategi for røgfrihed samt sundhed på arbejdspladsen. Især koordinering af udviklingsindsatser i fællesskaber og partnerskaber samt formidling af viden varetages. Disse funktioner skal yderligere styrkes fremover. Et sundhedscenter kan være det manifeste sted for en synliggørelse af dette arbejde, samt medvirke til at fremme koordineringen ved at sundhedsfremme får sit eget hus i Århus, med de muligheder for tværmagistratslig koordinering og udvikling, som det vil medvirke til at fremme. Indhold Sundhedscentret skal arbejde forebyggende på en sundhedsfremmende måde. Det betyder, at sundhedspersonalet tager afsæt i borgernes ressourcer i modsætning til svagheder. Vi har erfaring for at mennesker bliver mere motiverede og selv tager større ansvar med den tilgang, end hvis der løftes pegefingre. Det vil vi gøre ved at bibringe borgerne viden om og muligheder for at handle på deres sygdom eller uhensigtsmæssige livsstil. Sundhedscentrets tilbud skal være et supplement til og en overbygning på de tilbud, der findes i de lokale sundhedsklinikker. Alt det, personalet på lokalcentrene og sundhedsklinikkerne løser på nuværende tidspunkt, skal fortsat være lokalt forankret. Sundhedsklinikkerne skal udbredes i hele kommunen. Opgaver, der kræver et større antal af borgere med samme behov for undervisning/ vejledning, skal løses i sundhedscentret. 1) Der etableres sundhedsskoler med patientundervisningstilbud for borgere med kronisk sygdom 2) Der tilbydes individuelle rehabiliteringsprogrammer, som borgerne - afhængigt af fysisk mobilitet, kan medtage til videre træning i lokalcentrenes træningsudstyr, i fittnesscentre eller hos Århus 1900/VIGØR. 3) Der tilbydes individuelle motiverende forebyggelsessamtaler i forhold til livsstilssygdomme med mulighed for at etablere netværksgrupper 4) Sundhedsfremmende aktiviteter og vidensformidling af evidensbaserede sundhedsfremmende aktiviteter sker i sundhedscentret 5) Der etableres bibliotek med relevante pjecer, litteratur, netadgang m.m. 6) De ansatte på sundhedscentret skal være velorienterede om kommunens og foreningslivets tilbud om aktiviteter

8 7) Der gennemføres Fælles skolebænk kurser for sundhedsklinikkernes nøglemedarbejder, en nøgleperson fra de hospitalsafdelinger, vi samarbejder med, samt sundhedscentrets sundhedsfaglige personale Sigtet er at bibringe en viden, som sætter den enkelte bedre i stand til at tage vare på sig selv. Sundhedscentret skal have åbent ugens 5 hverdage, samt lørdag formiddag. Foredrag om livsstil og kurser kan endvidere foregå nogle aftener af hensyn til borgere, som skal passe et arbejde. Borgere med diagnosticeret kronisk sygdom indenfor sundhedscentrets målgrupper, skal henvises til sundhedsskolerne af deres praktiserende læge eller sundhedsklinikkerne. Der er således ikke åben adgang til dette tilbud. På skolerne vil personalet på sundhedscentret undervise, ligesom vi forventer at entrere med faste, eksterne undervisere, f.eks. hospitalsansatte, læger og psykolog. Borgerne skal imidlertid have mulighed for at komme ind fra gaden og søge anonym rådgivning og vejledning på sundhedscentret. Sundhedsformidlingsmedarbejderne varetager dels borgerhenvendelser om sundhed og tilbyder individuelle sundhedssamtaler, dels oplæg og foredrag for grupper. I videst mulig udstrækning henvisning til de eksisterende muligheder for folkemotionsaktiviteter, lokale sundhedsklinikker for voksne og ældre, sundhedshuse for småbørnsfamilier. En praksiskoordinator er ansvarlig for udvikling af samarbejdsflader mellem sundhedscenter og privat praksis. Der udvikles i sundhedscentrets første driftsår en fælles tværsektoriel og tværfaglig vandrejournal mellem de praktiserende læger og sundhedscentret, således at lægerne let kan henvise borgere til ydelser f.eks. en motiverende samtalte, individuel vejledning, konditests og motionsfremmende aktiviteter. Indsatser af mere end fx 30 minutters varighed udløser orienteringsbrev om indsatsen til borgerens praktiserende læge, såfremt borgeren accepterer. Sekretariatsopgaver i relation til udviklingsopgaver understøttes af Sundhedsrådets sekretariat. Fysiske rammer: I projektperiode n vil vi leje egnede lokaler i midtbyen. Vi skal bruge ca. 600 m2. Lokalerne skal indeholde velkomstlokale med netadgang, hjælpemiddelbutik og sundhedsbibliotek. En foredragssal, et træningslokale med sekvenstræningsudstyr, 2 samtalerum, depot/arkiv til kampagnemateriale m.m., 2 toiletter - det ene er et handikaptoilet, kontorer til personalet og et tekøkken. Vi har bevidst fravalgt at etablere café på sundhedscentret, fordi der over hele kommunen er borgernære lokalcentre med cafeer. Huse, som er at be tragte som medborgerhuse, hvor man møder andre fra lokalområdet, som beskrevet i Evalueringsrapporten for Sundhedsklinikker i Århus Kommune, 2005.

9 Vi har reserveret en centralt beliggende byggegrund på 1000 m2 til at opføre et sundhedscenter på når vi gennem dette projekt er blevet klogere på, hvad vi bør satse på i fremtiden. Dermed har vi sikret mulighed for udvidelse med flere fagspecialer, alternative behandlere og andre, kan leje sig ind. Personalebehov, fordelt på faggrupper De forskellige faggrupper på centret skal indgå i et tværfagligt komplementært team. Ligesom et fodboldhold, hvor alle kompetencer er lige nødvendige for at nå de opsatte mål. Det er altafgørende for den tværfaglige indsats. 1 projektleder/ leder af sundhedsparaplyen 1 administrativ medarbejder 2 fysioterapeuter 1 ergoterapeut 1 diætist 2 erfarne sygeplejersker 3 sundhedsformidlere m. udadrettede funktioner- uddannet til at foretage "motiverende" samtaler, rygestopkurser. Kan være tandplejer, sygeplejerske, sosu-assistent, terapeut eller ergoterapeut. Herudover flytter Sundhedsrådet ind med 5 personer. Samarbejdspartnere I forhold til den patientrettede indsats er der behov for et tæt samarbejde med de praktiserende læger og sygehusafdelingerne. Samarbejdet skal sikre, at der ikke etableres parallelle sundhedstilbud. Herudover skal samarbejdet sikre, at sundhedstilbudene får den nødvendige faglige tyngde, og at sundhedscentrets personale hele tiden er opdateret på nyeste viden indenfor patientbehandling og rehabilitering. Samtidigt skal de praktiserende læger hele tiden have viden om de kommunale tilbud eller andre tilbud via frivillige organisationer og foreningslivet. Som tidligere nævnt, har vi allerede et godt samarbejde med praktiserende læger og hospitaler, ved de lokalcentre, hvor der er sundhedsklinikker. Herudover skal vi have etableret samarbejdsaftaler på tværs af magistraterne internt i kommunen, med frivillige organisationer, idrætsforeninger, besøgstjenesten. Første del af projektet - efteråret vil gå med at få etableret de nødvendige samarbejds-relationer og aftaler. I forvejen har vi samarbejdsaftale med VIGØRcentret, der har som mål at få inaktive personer, der er i risikozonen for at udvikle en livsstilssygdom, til at dyrke motion.

10 Magistratens 3. Afdeling og Aarhus 1900/VIGØR har en partnerskabskontrakt i et projekt, der skal fokusere på deling af viden og ressourcer i indsatsen for at udvikle og afholde sundhedsfremmende aktiviteter for de motionssvage. Projektet er både rettet mod seniorer i kommunen og de ansatte. Derudover har vi en samarbejdsaftale med Praktiserende Lægers organisation og Idræt i Århus om Motion på opfordring. Projektet, som blev igangsat efteråret 2004, har til formål at skabe en kobling mellem de praktiserende læger og idrætsforeningerne i udvalgte områder i Århus. Ideen med "motion på opfordring" har vi et ønske om at udbrede til hele kommunen. Projektets forventede effekt Forsøg har vist, at der er store sundhedsmæssige og økonomiske gevinster at hente ved en forbedret indsats overfor borgere med kronisk sygdom. Vi forventer, at den nye organisering vil medvirke til et mere sammenhængende patientforløb, samt et større samarbejde med praktiserende læger og de medicinske hospitalsafdelinger. Med sundhedsskolerne forventer vi at antallet af genindlæggelser og indlæggelsesdage hos borgere med kroniske sygdomme reduceres væsentligt. Vi forventer at borgerne, når de tilføres en større viden om og redskaber til at leve et sundt liv med deres sygdom, vil tage større medansvar, blive mere selvhjulpne og mindre afhængige af hjælp fra det offentlige. Det er vores forventning, at de målrettede indsatser i forhold til at undgå at borgeren bliver patient, får en effekt ift de borgere, som søger råd og vejledning på sundhedscentret eller lytter til sundhedsmedarbejderne på arbejdspladser, skoler m.v. Så borgerne faktisk undgår de kroniske sygdomme. Det er vores intention at borgere i risikozonen for at pådrage sig livsstilssygdomme motiveres til at dyrke motion, ændre kostvaner og holde op med at ryge. Det er vores mål at Århus bliver en sund by. Rammebeskrivelse for evaluering Nedenstående evalueringsbeskrivelse er en ramme, som naturligvis må drøftes og fastlægges i det videre arbejde således at alle interessenter, der indgår i arbejdet også er med til at drøfte og udarbejde den endelige evalueringsplan. Faglig kvalitet: Det handler om en vurdering af den faglige metode og om sundhedscenterindsatsen set ud fra et fagligt perspektiv, både tværfagligt og tværsektorielt. Vi vil tage udgangspunkt i 2 spor: Hvordan har effekten været på indsatserne af de åbne tilbud

11 Hvordan har effekten været i forhold til de kroniske patienter og patientforløb, som sundhedscentret er målrettet Metoden vil være at gennemføre faglige audit, hvor fagpersonerne på tværs af fag, kommune, sygehus og praksissektor i fællesskab indenfor fastlagte rammer vurderer indsatsen gennem en række konkrete cacebeskrivelser, som vurderes og rapporteres. Målet med evalueringen skal bl.a. være at få beskrevet nogle faglige metoder og tilgange til sundhedscentrets arbejde, aktivitet og metoder til at nå målene. Den organisatoriske kvalitet: Evalueringen vil omhandle en vurdering af selve den organisation, der bygges op omkring sundhedscentret. Her skal evalueres på Samspillet mellem sundhedscentret og øvrige interessenter i kommunen Samspillet mellem sundhedscentret og praksissektor Samspillet mellem sundhedscentret, sygehuse og psykiatrien De økonomisk administrative vurderinger af sundhedscentrets arbejde. Vi vil undersøge, om vi kan påvise, at sundhedscentrets indsats reducerer udgifterne andre steder. Kan man ved hjælp af en række data få dokumentation for reduktion i udgifterne til f.eks. de kroniske patienter. Har der f.eks. været færre indlæggelser og genindlæggelser på sygehus. Vi vil opstille et design, der kan måle på indsats, resultat og virkning. De første målinger skal foretages inden vi går i gang. Der foretages målinger undervejs og ved afslutningen af projektperioden, således vi kan dokumentere udviklingen. Hvis man måler på samme parametre før, under og til slut, kan der komme en god dokumentation af aktiviteten og forholdet mellem indsats, resultat og virkning. Målet med denne del af evalueringen er metodeudviklingen og generalisering af erfaringerne, som kan være til nytte for andre. Brugeroplevet kvalitet: Brugerne af sundhedscentret skal spørges om deres mening om centrets aktivitet, virke og støtte. Udfordringen er ikke kun at borgerne udtrykker tilfredshed med sundhedscentret, men i lige så høj grad at få dem til at medvirke i en evaluering af deres egen sundhed og mestringsevne. Hvem skal foretage evalueringsarbejdet: Det forventes projektperioden strækker sig over 3 år. Evalueringen vil blive gennemført af et kvalificeret fagligt miljø af Kvalitetsafdelingen i Århus Amt. Kvalitetsafdelingen er et stort kompetencecenter, der løser opgaver indenfor socialpsykiatri og sundhedsområdet, både på regionalt og nationalt plan. Afdelingen har fokus på metodeudvikling, analyse, dokumentation og evaluering. Afdelingen har 48 medarbejdere og ledes af afdelingschef Peter Rhode. Evalueringen vil blive skrevet således, at både Århus og andre kommuner kan få nytte af disse sundhedsfaglige metodeerfaringer. Vi vil, når evaluering foreligger, dele vores viden og samarbejde med andre organisationer og kommuner.

12 Efter 1½ år i projektperioden, vil der blive foretaget en midtvejsevaluering. Den endelige evaluering skrives ved projektperiodens afslutning efter 3 år. Resultaterne vil blive formidlet i en rapport, som tilsendes Indenrigs - og Sundhedsministeriet, i de lokale aviser, herunder 3. Halvleg som alle pensionister modtager, samt i relevante fagblade.