Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Krop og bevægelse et oplæg om motorik."

Clara Skaarup
7 år siden
Visninger:

1 Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: VIA UCVIA / PSS

2 Fokus Fokus på krop, bevægelse og natur samt de kropslige betingelser nutidens børn er underlagt. VIA UCVIA / PSS

3 Kroppen som grundlæggende vilkår Pejlemærker: Kroppen husker Krop imiterer krop Du er din krop Hjernen bliver som den bliver påvirket Kroppen bliver som den bliver belastet Bevægelsesglæde VIA UCVIA / PSS

4 Børnenes kropslige bevægelser Jeg er meget optaget af, at arbejde med kropslig viden og kropsfortællinger. Det drejer sig om det kropslige i livet, om kropslig væren som eksistentielt vilkår, de voksne som kropslig aktiv, og hvordan de voksne via deres profession opstiller rum og rammer for børnenes kropslige bevægelser. Jeg er optaget af, hvordan den pædagogiske proces muliggør kropsfortællinger.

5 Kropsfænomenologien og Maurice Merleau-Ponty Maurice Merleau-Ponty er den første filosof, der for alvor inddrager kroppen i analysen af menneskets eksistentielle grundvilkår. Han undersøger, hvilken betydning kroppen har for vores perceptioner af fænomener i verden i et forsøg på at genfinde menneskets kropslighed. Af denne grund kaldes han Kroppens Filosof. Merleau-Ponty har en forståelse af at kroppen er grundlaget for at lære vi er en krop og har den altid med os. Kroppen er vores grundvilkår Maurice Merleau-Ponty, Fransk filosof ) VIA UCVIA / PSS

6 Kropslighed og opmærksomhed Hvorfor er det så vigtigt, at mennesket har en god motorik Hvorfor er det så vigtigt, at have et velstimuleret sanseapparat? Iflg. Mogens Hansen er en viljestyret opmærksomhed en grundlæggende betingelse for at lære. Og han siger, at vores hjerne er indrettet til at få informationer fra aktivt kropsforbrug, sansning og undersøge.

7 Vidste du at. Flere undersøgelser viser, at børn der er fysiske aktive, har større selvtillid, er gladere og har større stressstærskel end inaktive børn. Børn, der er mere fysiske aktive end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag (Kilde: Bente Klarlund (2005): Børn og motion, Nyt nordisk forlag. Man kan kun i ringe omfang, senere i livet, kompensere for manglende vægtbærende fysisk aktivitet i barndommen (Kilde: samme som ovenfor) Når vi fødes er kun 30% af vores nervecellekapacitet afsat til brug. 70% venter på stimulation fra det omgivende miljø (Kilde: Hart, Susan (2006): Hjerne, samhørighed, personlighed, Hans Reitzels Forlag.

8 Grundsyn Barnets behov for udvikling At miljøet stimulere barnets lyst og nysgerrighed til at bruge kroppen. At lege lege, hvor barnet kommer til at bruge alle sanserne, da vores sanser bliver sløve, når de ikke bliver brugt. Det betyder at det er vigtigt at gøre erfaringer med: Bruge kroppen alsidigt, Alsidige bevægelsestyper Hvad sanserne betyder i hverdagen Varierede sansemotoriske oplevelser Forskellige udtryksformer Med mere..

9 Sanserne Primære: Taktil (kaldes også berøringssansen eller følesansen) Vestibulær (kaldes også ligevægtsansen eller labyrintsansen) Proprioceptiv (kaldes også kinæstetiske sans eller muskel ledsansen) Sekundære: Syns Lugte Høre Smag VIA UCVIA / PSS

10 Berøringssansen Kaldes også taktilsansen eller følesansen Tidligst udviklet Kroppens vigtigste sansesystem Munden, håndflader og fødder Berøring, tryk, temperatur og smerte Børnene skal have alsidige erfaringer med forskellige sanseindtryk på deres hud. 10

11 Ligevægtssansen Kaldes også vestibulærsansen/labyrintsansen Lokaliseret i det indre øre Registrere hovedets bevægelser Orientering i forhold til lodlinien Fungere fra 16. fosteruge Stimulerende og beroligende bevægelser Har stor indflydelse på de fleste hjernefunktioner Hjernens parathed, aktivitetsniveau, evne til at koncentrere sig (filtreringsproces), lillehjernens evne til at sikre glidende bevægelser Ubevidst balance/bevidste balance Øjenbevægelserne - samsyn Muskelspænding muskeltonus Grethe sandholm. 11

12 Muskel- og ledsansen Kaldes også kinæstetiske sans/proprioceptive sans Er afhængig af de to andre sanser. Er lokaliseret i muskler og led Registrerer musklernes spænding & lemmerne stilling Grundlag for kropsbevidsthed kroppen som en dynamisk helhed Har betydning for fornemmelse af egen krop. Præcise bevægelser, kropsbevidsthed, normal muskelspænding, evnen til at bedømme kaste og gribe afstande, fornemmelse af egen muskelkraft ved spark, forståelse af rum og retning, hånd/øje koordination, fod/hånd koordination. 12

13 Tre erfaringsrum Da naturen hele tiden forandres, byder den på uendelig mange muligheder. Mogens Hansen (2002) argumenterer for, at naturen har tre erfaringsrum, som er: tumleplads for leg et kundskabsområde et sted for oplevelser.

14 Hvad sker der med børns kroppe i naturen? Nogle former for kropslighed bliver mulige ( løb, tummel, råb, mv) Nye rammer er medvirkende til at bryde op i vaner fra institutionen Ophold i naturen skærper børns evne til at finde på (Vigsø/Nielsen 2006) Ophold i naturen skærper børns koncentration (Nielsen og Vigsø 2006, Grahn 1997)

15 Referencer / litteratur Bente Pedersen og Anne Brodersen: Teorien bag børns bevægelse Lise Ahlmann: Børn og udvikling. Käte Akselsen og Børge Koch (red.): Sundhed, udvikling og læring. Børge Koch: Hvad med motorikken. Gudrun Gjesing: Kroppens muligheder og kropumulige unger Ann-Elisabeth Knudsen & Karin Svennevig Hyldig: Hallo er den hul igennem? Knoop, Hans Henrik: Leg, Læring og Kreativitet - Hvorfor glade børn lærer mere Bent Vigsø og Vita Nielsen: Børn og udeliv. VIA UCVIA / PSS

Relaterede dokumenter

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt