Musik og Sygepleje i Dagkirurgien

Transkript

1 Musik og Sygepleje i Dagkirurgien Modul 14, Bachelorprojekt: Sygeplejerskeuddannelsen Metropol, F2009D. Titel på engelsk: Music and Nursing in the Day Surgery. Afleveres: 6/ Fag: Bachelor Projekt. Anslag: inkl. mellemrum. Vejleder: Peter Lorentzen. Udarbejdet af: Andreas Døring Larsen, og Mathias Skjoldborg Lorentzen, Opgaven må anvendes internt i uddannelsen. I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk 1 og 2:

2 Tak Vi vil gerne takke følgende personer for støtten til at skrive dette bachelorprojekt Peter Lorentzen Eva Molin og Carsten Pedersen Side 2 af 53

3 Resumé Projektet har til formål at undersøge hvordan musikterapi, kan optimere sygeplejerskernes angst- og smertelindrende behandling, i det dagkirurgiske forløb for inguinal hernie, da patienterne i dagkirurgien, er i risiko for at opleve angst og akutte postoperative smerter. Vi har anvendt en positivistisk tilgang og vha. et litteraturstudie, hvor kvantitative forskningsprojekters resultater er blevet sammenlignet, har vi undersøgt emnet. Musikterapi har en angst- og smertelindrende effekt, som bl.a. opstår ved, at sygeplejerskerne vejleder og forbereder patienterne på musikterapien og forløbet. Patienterne vil have gavn af at lytte til musik, i forbindelse med det dagkirurgiske forløb for inguinal hernie. For at optimere sygeplejerskernes angst- og smertelindrende behandling, kan musikterapi med fordel tilbydes til patienterne i den præ- og postoperative fase i dagkirurgien, for at lindre patienternes angst og smerter. Side 3 af 53

4 Abstract The project aims to investigate how music therapy can optimize nurses' anxiety- and pain relief treatment, in the process of day surgery for inguinal hernia, as patients in day surgery, are at risk of experiencing anxiety and acute postoperative pain. We have used a literature study to study the subject, and a positivistic approach, in which quantitative research projects results, have been compared. Music therapy has an anxiety- and pain relieving effect, which occurs when nurses provide counselling and prepares the patients for the music therapy and the process of day surgery. Patients will benefit from listening to music, during the process of day surgery for inguinal hernia. In order to optimize nurses anxiety- and pain relief treatment, music therapy can with benefit be offered to the patients in the pre-and postoperative phase of day surgery, to relieve patients' anxiety and pain. Side 4 af 53

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund Sygeplejefaglig Problemstilling Utilstrækkelig Smertebehandling Det Postoperative Forløb Afgrænsning Problemformulering Metode og Teorivalg Formålsbeskrivelse Teoretisk Ramme Angst State Trait Anxiety-Inventory (STAI) Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) Port-Kontrol-Teorien Sammenhængen mellem Angst og Smerter Bløde Præparater Musikterapi Faserne Kvantitativ Forskningsmetode Redegørelse for Materiale til Opgaven Litteratursøgning Etiske og Juridiske Overvejelser Analyse Artiklerne Den Præoperative Angst - Andreas Oxytocin - Andreas Den Posteroperative Indsats - Mathias Introduktion af Musikterapi Musikterapiens Effekt - Andreas Diskussion Hvornår skal Musikterapi Introduceres? Side 5 af 53

6 4.2 Metodekritik Kritik af Artikler Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Redigerede bøger Artikler Internetkilder Bilagsfortegnelse Bilag 1 Søgeprotokol Bilag 2 Argumentation for valg af databaser og hjemmesider Bilag 3 - Validitetstest Bilag 4 Wakims Protokol Side 6 af 53

7 1.0 Baggrund Smerter er en del af det at være menneske, og det har altid påvirket os. Forskellige kulturer og samfund, reagerer forskelligt på smerter, men fælles er, at vi alle udsættes for smerter før eller siden (Hatfield og Tronson 2003). Det er en vigtig del af sygeplejerskernes virksomhedsområde, og de har gennem tiden, altid beskæftiget sig med smerter og forsøgt, så vidt muligt, at lindre dem for patienterne. Der har altid været en tendens til, at sygeplejerskerne forsøger at lindre patienternes smerter gennem en lægefaglig metode, dvs. vha. medicinering som opioider og andet analgesia (Söderhamn og Idvall 2003). Vi har begge, som så mange andre sygeplejersker, givet patienter analgesia, og fortalt dem hvor god en virkning det har. Men der findes imidlertid andre måder at behandle smerter på, og det kan gøres på en langt mere humanistisk måde uden de mange bivirkninger, som analgesia typisk har (ibid.). Derfor finder vi det relevant at undersøge de humanistiske handlingsalternativer, for at vurdere hvad, der kan fungere som, enten et alternativ, eller et supplement til analgesia. Alternativerne til analgesia har vi valgt at kalde de bløde præparater, i modsætning til det hårde præparat, analgesia. Af bløde præparater kan bl.a. nævnes kommunikation, samtaler og musik (Heiser et al. 1997). Smerter er en subjektiv oplevelse, og derfor kan hvert individ reagere forskelligt på dem, og have gavn af forskellige behandlingsmuligheder (Hatfield og Tronson 2003). Det er årsagen til, at vi finder det relevant at undersøge det bløde præparat musikterapi, og hvilken effekt det kan have på patienternes opfattelse af angst og smerter, i det dagkirurgiske forløb. Side 7 af 53

8 1.1 Sygeplejefaglig Problemstilling I dagens Danmark, er et kirurgisk indgreb ikke nødvendigvis ensbetydende med en længerevarende proces. Flere og flere operationer, kan klares på dagbasis, så patienterne udskrives samme dag de indlægges (Schulze og Schroeder 2005). Tidligere var indlæggelserne i forbindelse med kirurgiske indgreb lange, men i dag kan kirurgerne udføre flere operationer, som dagkirurgi, end nogensinde før. Inguinal hernie operationer er en af de dagkirurgiske indgreb, der udføres hyppigst på de danske hospitaler, og tusindvis af patienter indlægges hvert år, for at blive opereret for det (ibid.). I forbindelse med kirurgiske indgreb, kan der opstå en række komplikationer, som sygeplejerskerne skal kunne håndtere (Hatfield og Tronson 2003). Af disse, vil vi fokusere på de postoperative smerter, og angst. Især angsten vækker interesse, da den ikke alene kan forværre patienternes oplevelse af indlæggelsen, men også skaber utryghed, ubehag, nedsat respirationsfrekvens, øget puls og blodtryk, kvalme, koldsved, søvnproblemer, og hertil intensivere patienternes oplevelse af smerter (Busch et al. 2002). Desuden er det interessant, da sygeplejersker har et ansvar for at lindre patienternes angst (Dieperink 2010). Angst kan opstå både præ- og postoperativt, og begge typer kan influere negativt på patienternes oplevelse af indlæggelsen (Wakim et al. 2010). Den præoperative angst opstår ved, at patienterne frygter for operationen. Ifølge et australsk studie foretaget af Cooke et al. (2004), er dagkirurgiske indgreb, mere angstprovokerende for patienterne, end længerevarende indlæggelser i forbindelse med kirurgi. Forskerne mener, at årsagen hertil kan findes i, at patienterne ikke er vante til omgivelserne på hospitalet. De dagkirurgiske patienter finder sig i uvante omgivelser under indlæggelsen, og oplever at være magtesløse, hvilket er en meget angstprovokerende faktor (Busch et al. 2002). Frygten for smerter er en utrolig stærk faktor at medregne, både i den præ- og postoperative fase, da den netop betyder så meget for individets opfattelse af smerter (Engwall og Duppils 2009). Ventetid, bekymringer og frygten for operationens udfald, er alle angstprovokerende faktorer (Cooke et al. 2004), og da det kan være svært at finde hoved og hale på tilværelsen med alle de nye indtryk patienterne oplever, vil risikoen for angst øges (Busch et al 2002). Hvis denne angstfølelse ikke lindres, kan den nemt forværre patienternes allerede dårlige tilstand, og hvis de oplever smerter, vil smerterne opleves værre end de allerede er. Netop derfor, er det en vigtig opgave for sygeplejerskerne at forsøge at lindre angsten. Side 8 af 53

9 Dertil frygter patienterne de postoperative smerter. Frygten for smerter er anset for at være den næststørste frygt, vi mennesker oplever, kun overgået af frygten for døden (Henry 1995). McIntosh og Adams (2011) har undersøgt den præoperative angsts indflydelse på den postoperative fase, og har fundet frem til, at når patienter oplever præoperativ angst, er der en øget risiko for postoperativ angst. Ved, at patienterne udsættes for de angstprovokerende faktorer, vil det influere på deres oplevelse af indlæggelsen, i form af øgede smerter. En essentiel del af sygeplejerskernes arbejde, er den angstlindrende sygepleje, hvor de skal forsøge, så vidt det er muligt, at dæmpe patienternes angst for, at de ikke skal opleve situationen værre end den er. Sygeplejerskerne skal sørge for at skabe ro og orden omkring patienterne, i en ellers hektisk og urolig tid (Dieperink 2010). 1.2 Utilstrækkelig Smertebehandling Fænomenet smerte kan defineres på forskellige måder, men en anerkendt definition på smerte er; en sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der skyldes aktuel eller truende vævsskade eller beskrives i vendinger svarende til en sådan skade (Hatfield og Tronson 2003). Fysiologisk set, findes der to typer af smerter; de neurogene og de nociceptive, hvor det er sidstnævnte, der optræder postoperativt (Sand et al. 2007). Det er væsentligt at understrege, at smerter er et subjektivt fænomen. Fysiske, psykiske, kulturelle og sociale faktorer, udgør det enkelte individs opfattelse af smerten, og derfor kan to individer, som ud af til er ens, sagtens reagere forskelligt på samme type smertestimuli (Hatfield og Tronson 2003). Smerter kan opstå af utallige årsager, bl.a. traumer, cancer, infektioner, læsioner og smerter i forbindelse med kirurgi. Sidstnævnte, kan have flere anledninger. Der kan være smerter forbundet med årsagen til indgrebet, men der kan også opstå postoperative smerter, de såkaldte akutte postoperative smerter, forårsaget af selve det kirurgiske arbejde (ibid.). Når patienter skal gennemgå kirurgiske indgreb, er det forventet, at de oplever postoperative smerter. Det er uønsket, at patienterne skal opleve det, men ofte uundgåeligt (Rosenquist og Rosenberg 2003). Derfor er en vigtig del af sygeplejen på opvågningsafdelingen, at lindre smerterne i sådan en grad, at patienterne kan finde hvile (Söderhamn og Idvall 2003). Side 9 af 53

10 Postoperative smerter, og fysisk og psykisk stress forbundet hermed, aktiverer det kirurgiske stressrespons via det sympatiske nervesystem. Hvis smerterne ikke lindres, kan binyrebarken udskille stresshormonet kortisol i så store mængder, at sårhelingen kan kompromitteres, og risikoen for infektion øges (Hatfield og Tronson 2003). Det er blot én af de konsekvenser, der kan opstå ved utilstrækkelig smertebehandling. Smerterne medfører en række komplikationer, som alle er til skade for patienterne, deres omgivelser, samfundet mm. Andre konsekvenser ved dårlig smertebehandling, er psykisk og fysisk demotivation, der kan lede til immobilitet hvilket øger risikoen for dyb venetrombose, lungeemboli og decubitus (ibid.). Konsekvenserne kan nemt forhindres i at opstå ved, at der udføres en tilstrækkelig smertebehandling. Nilsson et al. (2003) definerer tilstrækkelig smertebehandling som, at patienternes Visuel Analog Smerteskala (VAS), er 3 eller derunder. Studier udført af The International Association for the Study of Pain (IASP) viser, at op imod 80% af postoperative patienter, oplever smerter, og 86% af disse oplever moderate til svære smerter (Kehlet et al. 2010). I et studie, udført af Shang (2003) blev det konkluderet, at patienternes rehabilitering i dagkirurgien, blev hæmmet pga. smerterne, og det resulterede i forlængede indlæggelser, som bl.a. førte til øgede omkostninger for samfundet. Samtidigt viste undersøgelsen at utilstrækkelig smertebehandling, havde en negativ indflydelse på patienttilfredsheden (Shang 2003). IASP har undersøgt emnet, og deres undersøgelse understøtter Shangs resultat omkring forlængede indlæggelser. I 2010 var de gennemsnitlige daglige omkostninger for en indlagt patient i USA $2129 (Kehlet et al. 2010), og dermed kan det ses at det har store økonomiske konsekvenser, at patienterne ikke er tilstrækkeligt smertedækket. Desuden viste undersøgelsen, at utilstrækkelig smertebehandling, hos patienter med intensive postoperative smerter, kan medføre kroniske smerter (ibid.). Inguinal hernie er den hyppigst udførte operation i Danmark, med op imod patienter årligt, og den bliver oftest udført som dagkirurgi (Schulze og Schroeder 2005). 10% af de patienter, der gennemgår kirurgi for inguinal hernie, oplever kroniske smerter, som følge af utilstrækkelig postoperativ smertebehandling. 2-4% af disse patienter oplever, at de kroniske smerter, udvikler sig til svære kroniske smerter, der til en vis grad er invaliderende (Kehlet et al. 2006). Derfor er det en vigtig sygeplejeintervention at lindre patienternes postoperative smerter for at undgå, at de udvikler kroniske smerter, som kan reducere deres livskvalitet. Side 10 af 53

11 I 2010 var IASP-rapportens fokusområde akutte smerter (Kehlet et al. 2010). Her defineres akutte smerter som; Acute pain is awareness of noxious signaling from recently damaged tissue, complicated by sensitization in the periphery and within the central nervous system (CNS) (ibid.). Denne smerterespons er mennesket udstyret med, som en beskyttelsesforanstaltning eller advarselssystem (Hatfield og Tronson 2003). Ifølge rapporten fra IASP, fremmer akut smerte ligefrem overlevelse, men der fremhæves samtidigt, at akut smerte i medicinsk kontrollerede sammenhæng, fx efter operationer, de akutte postoperative smerter, sjældent tjener et nyttigt formål, og kan vise sig at være direkte skadelige (Kehlet et al. 2010). Akutte smerter kan altså gavne mennesket, men i den postoperative fase, hvor årsagen til smerterne er kendt, har de intet formål, og bør derfor lindres på bedst mulig vis. 1.3 Det Postoperative Forløb På en opvågningsafdeling modtager sygeplejerskerne, patienterne lige efter operationerne. Ved anæstesiens ophør er patienterne komatøse, og ved ankomsten til opvågningen er de ofte anæstetisk forvirrede; de kan være konfuse, rastløse, desorienterede, bange og angste (Hatfield og Tronson 2003). Patienter der gennemgår kirurgi, er i risiko for at opleve postoperativ angst (Hatfield og Tronson 2003). Denne angst er i modsætning til den præoperative angst, ikke opstået som resultat af patienternes tanker i forhold til den forestående operation, da den nu er overstået. Der er flere angstprovokerende faktorer i den postoperative fase. Det skyldes bl.a. de postoperative smerter, som patienterne ikke kan lokalisere (ibid.). Når mennesker får en hudafskrabning på knæet, vil de som oftest ikke være specielt psykisk påvirket. De er klar over, at smerten forsvinder igen og, at konsekvenserne ikke er alvorlige. Hvis de derimod vågner en nat pga. stærke mavesmerter, bliver de bange og den fysiologiske og psykologiske reaktion, vil være en helt anden (ibid.). Desuden er uvante omgivelser, utryghed og forvirring angstprovokerende faktorer, der er vigtige at have kendskab til som sygeplejerske (Busch et al. 2002). Hvis patienterne føler sig angst, vil deres smerteoplevelse forværres, og de vil have et behov for en større mængde analgesia, end patienterne der ikke er angste (ibid.) Side 11 af 53

12 Hvis patienterne har postoperative smerter, bliver disse bl.a. behandlet med morfin og paracetamol. Patienterne adspørges omkring sit smerteniveau, via en smerteskala, fx VAS, eller Numerisk Rang Skala (NRS), hvor sygeplejerskerne beder patienterne placere deres smerter på en skala fra 0-10 (Hatfield og Tronson 2003). Ved administration af lægemidler som morfin, er det vigtigt at sygeplejerskerne påpeger overfor patienterne, at der er risiko for alvorlige bivirkninger. Af nævneværdige bivirkninger til opioider, bør nævnes sedation, afhængighed, respirationsdepression, obstipation og kvalme (Olsen 2008). Pga. de mange bivirkninger ved opioider, kan sygeplejerskerne derfor supplere de smertestillende præparater med de såkaldte bløde præparater, og dermed nedsætte patienternes behov for opioider. 1.4 Afgrænsning Denne opgaves fokuspunkt er patienter i dagkirurgien, da patienter der gennemgår dagkirurgiske indgreb, oplever større grader af angst, jf. 1.1, og derfor afgrænser vi al større kirurgi. Vi afgrænser alle smertetyper, undtagen de, der opstår som følge af kirurgiske indgreb, de såkaldte akutte postoperative smerter. Vi har valgt emnet, da lindring af smerter er en essentiel del af sygeplejen, og hvis vi udelukkende behandler med opioider, elimineres mulighederne for at videreudvikle sygeplejen, og patienterne udsættes for store risici pga. de mange bivirkninger. Vi anvender opioider som analgesia i opgaven, og afgrænser dermed al anden smertestillende medicin. Det gør vi bl.a. fordi de udvalgte studier, undersøgte forholdet mellem musikterapi og behovet for opioider. Der findes adskillige bløde præparater som har en smertelindrende effekt, men vi har valgt at undersøge musikterapiens virkning på patienternes smerteoplevelse, og afgrænser dermed de andre bløde præparater. Musikterapi som smertebehandling på en opvågningsafdeling, er et relativt nyt fænomen, og derfor finder vi det interessant at undersøge, om det har en effekt på patienternes oplevelse af smerte. De akutte postoperative smerter, forekommer i opvågningsfasen, og derfor skal musikterapien, senest påbegyndes i denne fase for, at vi kan benytte den til at lindre akutte postoperative smerter. Dermed afgrænser vi musikterapi der påbegyndes efter udskrivelse fra opvågningsafdelingen. Side 12 af 53

13 Vi har fundet frem til, at smerteoplevelsen er tæt forbundet med angst. Derfor har vi valgt at undersøge musikterapiens beroligende effekt, og om den beroligende effekt der opstår heraf, kan lindre patienternes oplevelse af smerterne. Vi vil undersøge om sygeplejersker kan benytte musikterapiens effekt som et supplement til opioider, for at lindre patienterne i dagkirurgiens angst- og smerteoplevelse, og her ud fra, opstiller vi følgende problemformulering; 1.5 Problemformulering Patienter, der gennemgår dagkirurgiske indgreb for inguinal hernie, er i risiko for at opleve angst og akutte postoperative smerter. Hvordan kan sygeplejerskernes angst- og smertelindrende behandling optimeres vha. musikterapi, i de dagkirurgiske patient forløb for inguinal hernie? Side 13 af 53

14 2.0 Metode og Teorivalg Vi har valgt at benytte os af en kvantitativ forskningsmetode, med en positivistisk tilgang, for at belyse og finde frem til svar på vores problemformulering. Vi har valgt denne tilgang, da der eksisterer store mængder af data, der kan benyttes som empiri til projektet, og vi kan benytte studiernes resultater, til at drage sammenligninger. Ved at sammenligne forskernes resultater, kan vi ved at finde ligheder, understøtte vores hypoteser, og finde frem til et muligt svar på problemformuleringen (Rienecker og Jørgensen 2006). Vi vælger at lave et litteraturstudie, da musikterapiens effekt, tidligere er blevet undersøgt bl.a. vha. kohorteundersøgelser, der sikrer valide data (Madsen 2008). Vi vil i metoden indledningsvis præsentere vores formålsbeskrivelse, og derefter vores teoretiske ramme, hvor vi vil præsentere den teori vi mener er nødvendig for at finde frem til svar på vores problemformulering. Vi redegør herefter, for de positivistiske videnskabelige kriterier for kvantitative forskningsprojekter, samt vores kvantitative forskningsmetode. Derefter redegøres for materiale til opgavens opbygning. Litteratursøgningen beskrives herefter, og en udførlig beskrivelse af vores søgeprotokol og argumentation for valg af databaser, kan ses i hhv. bilag 1 og 2. Til slut inddrager vi vores etiske og juridiske overvejelser, i forhold til projektets formål. 2.1 Formålsbeskrivelse Det overordnede formål for opgaven er at undersøge musikterapiens effekt, på patienters angst- og smerteoplevelse i det dagkirurgiske forløb, og vurdere hvordan sygeplejerskerne bedst kan benytte sig af dette bløde præparat. For at undersøge det, opstiller vi følgende hypoteser; Vi antager, at en præoperativ optimering kan forbedre patienternes postoperative oplevelse, bl.a. ved at forberede dem på musikken. Patienter der modtager musikterapi vil opleve færre smerter og har derfor et mindre behov for analgesia, end patienter der ikke lytter til musik. Vi antager, at musikterapi har en beroligende effekt på patienterne og, at effekten dermed er angstlindrende. Side 14 af 53

15 Sygeplejersker har let ved at komme til at benytte musikterapiens egenskaber, og en opstart bør ikke kræve nogle større forandringer for personalet. 2.2 Teoretisk Ramme I det følgende afsnit præsenteres den teori vi benytter i opgaven. Den teoretiske ramme repræsenterer og afdækker de teoretiske begreber, der indgår i de opstillede hypoteser Angst Angst og frygt, forstås af mange at være det samme, men det er to vidt forskellige fænomener, og det er derfor vigtigt at skelne mellem de to. Fælles for dem er, at de begge opstår når mennesket føler sig utryg. Angst opstår pga. det uvisse og usikkerhed. Når patienterne ikke kan sætte en finger på hvor smerterne er lokaliseret, eller ikke kan beskrive smerterne, opstår angst. Angsten er så at sige genstandsløs (Busch et al. 2002). Patienter og andre der er angst, kan opleve, at det er svært at finde sig tilpas og finde ro, det medfører tab af kontrol og magtesløshed, fordi de ikke ved hvad der er den angstudløsende faktor, og derfor ikke kan skille sig af med den (ibid.). I modsætning til angsten, opstår frygten pga. en genstand. Det kan fx være en truende person, der virker frygtindgydende. Ved frygt kan genstanden identificeres og det gør, at frygten, i modsætning til angsten, er rationel da den har en konkret karakter (ibid.). Angst kan inddeles i flere niveauer. Neden for opstilles tre definitioner af angstniveauer; - Mild angst er hvor patienterne bliver opmærksomme på dem selv. Deres indlæringsevne øges en anelse, og de er mere vågne end før. Der er visse faresignaler i denne fase, men de er ikke så tydelige som i de andre faser. Problemet består i at denne fase hurtigt kan eksacerbere. - Ved moderat angst optræder angstens almindelige faresignaler. Patienterne bliver urolige og angstens negative konsekvenser fremtræder, heriblandt Side 15 af 53

16 øgede smerter og reduceret indlæringsevne. Denne fase fører ligeledes hurtigt til næste fase. - Ved stærk angst er patienternes indlæringsevne kraftigt reduceret, og de er ikke i stand til at koncentrere sig, oplever manglende ro og kontrol og igen øges smerterne (Peplau 1990) State Trait Anxiety-Inventory (STAI) STAI er en metode, der bruges til at måle patienters angstniveau, og er udviklet af Spielberger et al. (1983). STAI inddeler angsten i tre niveauer, på en skala fra 20-80; , mild angst , moderat angst , stærk angst For at måle STAI, får patienterne udleveret 20 spørgsmål med fire svarmuligheder, til hvert spørgsmål. De får tildelt mellem et og fire point, alt efter hvilket svar de krydser af for hvert spørgsmål. Ifølge Spielberger et al. er patienternes STAI betydeligt højere i stressede situationer, fordi, at stress øger oplevelsen af mangel på kontrol (ibid.) Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) HADS, er ligesom STAI, en metode til at måle patienternes angst niveau. Patienterne besvarer et skema, og ud fra svarerne kan patienterne inddeles i fire kategorier af angst , ingen angst , mild angst , moderat angst , svær angst (McIntosh og Adams 2011) Side 16 af 53

17 2.2.4 Port-Kontrol-Teorien Ved smertestimuli startes en proces i kroppen. Smerten opfattes af nocireceptorer, og starter her sin lange rejse, hvor den til sidst fortolkes og analyseres i hjernebarken. På vejen passerer den bl.a. en port i medullas baghorn, hvor Port-Kontrol-Teorien udspilles. Desuden passerer den thalamus og hypothalamus, der begge spiller en rolle i smerteoplevelsen (Hatfield og Tronson 2003). Porten i medullas baghorn, kan være åben, delvist åben eller lukket. Patienternes smertetærskel, kan forklares ud fra Port-Kontrol-Teorien. Smerterne opleves ikke, så længe porten holdes lukket. Når patienterne udsættes for smertestimuli, under deres smertetærskel, vil porten holdes lukket. Patienterne kan ved at forberede sig på forestående smertestimuli hjælpe portmekanismen, til at forsøge at holde porten lukket. Hvis patienterne ikke er forberedt på smertestimuli, vil porten nemmere åbnes, og smerterne vil derfor opleves værre, end hvis patienterne havde været forberedt på smerterne. Ved at være forberedt på smerter, opleves de mildere, da porten ikke vil åbnes i samme grad, som ved pludselige smerter (ibid.) Sammenhængen mellem Angst og Smerter Når vi taler om smerter og lindring af smerter, er det ud fra et sygeplejefagligt perspektiv, tilnærmelsesvis umuligt at komme uden om angsten forbundet hermed. Angst er ligesom smerter, noget alle mennesker oplever (Busch et al. 2002), og den medfører, at oplevelsen af smerter forstærkes og forlænges (Kehlet et al. 2010). Smerter opleves via det skadevoldende stimuli, og angsten forbundet hermed (Hatfield og Tronson 2003). Jf. 1.1, er patienter der har gennemgået kirurgi, i risiko for at opleve angst. Angst og smerter hænger eksistentialistisk set uløseligt sammen, og påvirker hinanden på en kompleks måde (Busch et al. 2002). Kompleksiteten i sammenhængen mellem angst og smerter består af deres påvirkninger af hinanden. Angst øger smerter (Busch et al. 2002), og postoperative komplikationer, herunder smerter, fører til angst (Hatfield og Tronson 2003). Når patienter oplever postoperative smerter, vil den angst, der opstår som følge af smerterne, øges. Dette vil forårsage, at patienternes smerter intensiveres. Ved, at smerterne er forværret vil angsten øges og dermed vil smerterne forværres yderligere, etc. Det sker fordi de begge Side 17 af 53

18 påvirker hinanden negativt, hvilket resulterer i, at patienternes postoperative forløb forringes betydeligt (Heitz et al. 1992) Bløde Præparater Bløde præparater har længe været brugt i større eller mindre grad inden for sygeplejen, og de har længe været accepteret som supplement, til den smertelindrende behandling med farmakologiske præparater (Hyman et al. 1989). Kombinationen af analgesia og bløde præparater har vist sig at være den mest effektive måde at lindre patienters smerter på (Cox 2010). Der findes forskellige bløde præparater, ligesom der findes forskellige hårde præparater. Iblandt de bløde, bør nævnes at skabe rolige omgivelser, afslapning, samtaler, åbent kropsprog, musikterapi mm. (Heiser et al. 1997). Fælles for de bløde præparater er, at de alle er noninvasive handlinger, som sygeplejerskerne kan udføre billigt, nemt og effektivt (Engwall og Duppils 2009) Musikterapi Vi er alle selvstændige individer, med hver vores holdning til tilværelsen, omgivelserne, smerter, musik, kultur mm., og derfor vil alle reagere forskelligt på musik (Cooke et al. 2004). Musikterapi kan spænde over et bredt spektre af musikgenre, men ses oftest i form af naturlyde, new age og klassisk. Forskellige typer af musik kan influere på menneskets fysiologiske parametre, som respiration, blodtryk, puls og iltbehov (White 1999). Det er bevist, at musikken kan skabe tryghed, komfort og kan have en beroligende effekt på lytteren (Heiser et al. 1997). Hvis et individ nyder et stykke musik, vil dopamin og andre stoffer, ofte have spillet en vigtig rolle, i denne følelsesmæssige indlevelse i musikken, og lytteren vil finde musikken beroligende (Menon og Levitin 2005). - Ved at lytte til behagelig musik vil neurotransmitteren, dopamin, blive frigjort, og udskilt til kroppens blodbane (ibid.). Når dopamin frigives, opstår der en behagelig tilfredsstillelse, som vil give mennesket overskud og Side 18 af 53

19 glæde i dagligdagen. Det frigives naturligt ved bl.a. sex og motion, og ellers ved indtagelse af kokain og amfetamin (Sand et al. 2007). Det har desuden vist sig, at endorfiner og endocannabinoider, der begge virker angst- og smertelindrende, frigøres til blodbanen, når lytter udsættes for musikalsk stimulans (Blood og Zatorre 2001). - Endorfiner stammer fra hæmmede nervebaner, der udgår fra den periakvedale grå substans (PAG). Endorfiner er naturlige opioidpeptider, der bliver dannet i CNS, og virker som kroppens naturlige morfin. Dermed virker endorfiner smertestillende samtidigt med, at de giver energi og lyst. Endorfiner frigives desuden ved sex, latter og motion. Endorfiner regulerer bl.a. aktiviteten i Port-Kontrol-Teorien og påvirker kroppens opioidreceptorer. Hermed fungerer endorfiner som en beskyttelsesforanstaltning ved at hæmme smerteimpulsens vej til hjernen (Sand et al. 2007). - Øgede mængder af endocannabinoider i blodbanen, gør kroppen mere modstandsdygtig overfor smerter, ved at undertrykke smerteimpulsen i porten (ibid.). Endvidere har det vist sig, at ved at lytte til musik, frigives der øgede mængder af stoffet oxytocin (Nilsson 2009). - Oxytocin dannes i hypothalamus og udskilles almindeligvis, i tilfælde af stress eller lignende symptomer. Ved udskillelse af oxytocin vil patienterne opleve sindsro og lindring af angst og dermed eventuelle smerter (Evans 1997). Endorfiner og endocannabinoider virker begge både beroligende og smertelindrende og oxytocin og dopamin, virker beroligende og dermed smertelindrende. Dermed virker alle stofferne altså angstlindrende, men kun endorfinerne og endocannabinoiderne har en direkte effekt på smerterne. Side 19 af 53

20 2.2.8 Faserne Mennesker, der skal gennemgå et kirurgisk indgreb, skal gennemgå 3 faser. Først skal de igennem den præoperative fase, der dækker over perioden op til operationen. I denne fase har patienterne mulighed for at indsamle informationer og forberede sig til den forestående operation. Det er også her, hvor patienterne kan blive ramt af nervøsitet og angst (Wakim et al. 2010). Derefter gennemgår patienterne den kirurgiske fase. Den postoperative fase, begynder i opvågningen, og er perioden efter operationen. Det er her de eventuelle akutte postoperative smerter og postoperative angst opstår (Hatfield og Tronson 2003). 2.3 Kvantitativ Forskningsmetode Vi benytter den logiske positivistiske videnskabsteori, hvor vi finder målbare kvantitative data, vha. vores litteratursøgning, og sammenligner dem for at finde frem til et svar på vores problemformulering. Positivisme er en naturvidenskabelig videnskabsteori, der ønsker at måle, og analysere sine data ud fra et objektivt synspunkt. Positivismen har matematik og fysik som forbilleder og mener, at al viden skal kunne reduceres til logiske udsagn. Samtidigt skal al ny viden, kunne ledes tilbage til tidligere viden eller erfaring, og derfor søger positivisterne altid målbare ligheder til tidligere viden (Birkler 2007). Den logiske positivisme indeholder begreberne målbarhed, analyse og syntese. Ved, at forskeren benytter de tre begreber, sikres projektets validitet. - Målbarheden skal forstås som, at de indsamlede data skal være mulige at måle på. Data skal kunne sammenlignes med hinanden, og benyttes til senere brug i analyse. - I analysen sammenlignes de indsamlede data med hinanden, og enkeltdelene studeres nøjagtigt. Hvert forskningsresultat skal studeres, og derefter sammenlignes. - I syntesen samles de analyserede enkeltdele. Forskeren sammenfatter alle de analyserede dele, til et færdigt resultat, som projektet ender ud i (ibid.). Side 20 af 53

21 For at analysere med positivismen, er der flere kriterier der skal overholdes, der nævnes; systematik, kontrol, kvantificerbarhed, validitet, reproducerbarhed, reliabilitet og generaliserbarhed. - Ved systematisk forskning forstås, at projektet er planlagt til punkt og prikke. - Med kontrol menes der, at forskerne løbende skal kontrollere opgaven ud fra deres vejledning, for at sikre, at opgaven holder sig på det rette spor. Det er her fejlkilder skal lokaliseres og minimeres. I tilfælde af tvivl om resultatets gyldighed, er det typisk pga. manglende kontrol i undersøgelsen. - Kvantificerbarheden sikrer, at data er kvantitative og er en essentiel del af den kvantitative metode. Der skal kunne udledes informationer af resultaterne ved at benytte tal og statistik til at analysere med. - Kriteriet om validitet skal sikre, at den information der indsamles er valid altså, at den er gyldig. Om undersøgelsen er valid, fortæller noget om undersøgelsens troværdighed. - Reproducerbarhed, eller gentagelse betyder, at undersøgelsen skal kunne gentages og, at undersøgelsens udfald, resultaterne, skal være det samme som i den første undersøgelse. Ved at gøre det vises, at tid og sted ikke havde nogen indflydelse på projektets resultater. - Reliabilitet måler graden af reproducerbarhed. - Generaliserbarhed handler om resultatets anvendelighed i andre sammenhænge (Madsen 2008). De kvantitative forskningsmetoder tager udgangspunkt i ovenstående kriterier, og interesserer sig kun for de systematiske variationer. De systematiske variationer, kan udelukkende identificeres på baggrund af deres sammenlignelighed, og derfor skal der kvantitative data til, for at kunne arbejde med kvantitative forskningsmetoder. Der forsøges så vidt muligt, at ekskludere individualitet, da det er usammenligneligt, og derfor ikke kan benyttes (Bjerg 2008). Sammenlignende undersøgelser bruges ofte inden for det sundhedsfaglige område, til at bevise nødvendigheden for forandringer (Vallgårda 2008). Sammenligninger er gode til at give ny viden, og skabe nye hypoteser, samt en god tilgang til at lave analytiske undersøgelser (ibid.). I en analytisk undersøgelse undersøges allerede opstillede hypoteser, og de anvendes Side 21 af 53

22 primært for at teste årsagssammenhænge. Der arbejdes med tre forskellige undersøgelsestyper (Madsen 2008). Kohorte-, case-kontrol-, og tværsnitsundersøgelser, er alle kvantitative forskningsmetodiske undersøgelsesdesign, der kan benyttes til at indsamle data. I analysen anvender vi primært artikler som benytter kohorteundersøgelser. Kohorteundersøgelser er de mest tids- og økonomisk krævende af de tre, men de giver også de mest valide data. Her udvælges en gruppe af eksponerede og en af gruppe ikke-eksponerede (ibid.), og deres oplevelser med musikken følges nøje af forskerne. Alt dokumenteres, tidligere sygehistorie, præ- og postoperative faser og alt andet der kunne have relevans for forskernes arbejde, inddrages i denne type undersøgelse. Det gør kohorteundersøgelser til en meget kostbar og tidskrævende undersøgelse, men samtidigt sikres der en god datakvalitet (ibid.). Vi vil tage udgangspunkt i de positivistiske kriterier og begreber og anvende dem, i vores udvælgelse af artikler, samt i vores analyserende og diskuterende afsnit. 2.4 Redegørelse for Materiale til Opgaven Artiklerne vi har fundet gennem vores anvendte søgemetoder, har indeholdt forskningsresultater omkring konsekvenserne ved utilstrækkelig smertebehandling, musikterapiens effekt på angst og smerter i det kirurgiske forløb og hvorfor og hvordan kroppen reagerer på musik. Nogle af artiklerne forsøger at påvise musikterapiens beroligende effekt i den præoperative fase og andre i den postoperative fase. Fælles for artiklerne er, at de alle er kvantitative projekter. Artiklerne udgør vores empiri til projektet. Til at belyse vores problemstilling har vi anvendt faglitteratur og udvalgte kvalitative og kvantitative forskningsartikler, der alle omhandlede enten angst, smerter, dagkirurgi og/eller musikterapi. Vores problemstilling har vist, at der er et stort behov for en optimering af den postoperative smertebehandling. I vores analyse har vi valgt, først at strukturere undersøgelserne for senere at kunne sammenligne dem, samt for, at vi i diskussionen kan diskutere deres validitet. Årsagen til, at vi benytter flere artikler til analysen er, at al vores anvendte litteratur, skal kunne benyttes til at finde ligheder eller forskelle i resultaterne. Vi vil inddrage resultaterne fra undersøgelserne Side 22 af 53

23 sammen med forskernes vurdering af, hvorfor resultaterne fremstår som de gør, for at analysere og vurdere musikterapiens effekt på patienterne. Derudover vil vi inddrage operationsfaserne i det dagkirurgiske forløb. Her vil vi undersøge, hvornår i forløbet, det er mest hensigtsmæssigt og givtigt, at tilbyde musikterapi for patienterne. Vi anvender vores teoretiske ramme, til at analysere på vores empiri, for at finde frem til et svar på vores problemformulering. Undersøgelserne vi benytter i analysen stammer fra hhv. Australien, Storbritannien, Sverige og USA. Vi ville gerne have benyttet danske undersøgelser, men vores afgrænsede problemformulering gav ikke anledning til nogle. Ved at anvende kvantitative sammenligninger af enkeltvariable, kan landene sammenlignes med Danmark. Da lande og samfund er ensartede, vil én variabel kunne anvendes i alle lande og samfund (Vallgårda 2008), og dermed kan vi benytte de forskellige nationaliteters undersøgelser i vores analyse, for at bedømme musikterapiens effekt på patienterne på de danske hospitaler. I diskussionen vil vi ud fra artiklerne om operationsfaserne, diskutere og bedømme hvornår det vil være mest hensigtsmæssigt at tilbyde patienterne musikterapi, da det er essentielt, at de får mest muligt ud af behandlingen. Det gør vi vha. artiklernes resultater og ud fra vores teoretiske ramme for at se om det er muligt at optimere smertebehandlingen, i forbindelse med det dagkirurgiske forløb for inguinal hernie. Dertil forholder vi os kritisk til artiklerne, for at se om vores resultater er kompromitteret af forskernes formål. Desuden ser vi kritisk på vores egen metode, og kommer med et alternativt forslag til en anden videnskabsteoretisk tilgang. I vores perspektivering vil vi komme med forslag til, hvordan sygeplejerskerne skal anvende og implementere musikterapi, som en fast del af det dagkirurgiske forløb. 2.5 Litteratursøgning Til at søge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, er flere databaser blevet benyttet. Der er søgt på databaserne CINAHL og PubMed, hvor hovedparten af de udvalgte artikler er fra CINAHL. Søgeprocessen sætter fokus på empirisk baseret forskning, omkring angst, smerter og musikterapi. Vi har i vores søgeproces benyttet os af to søgemetoder; kædesøgning Side 23 af 53

24 og systematisk søgning. Vi har hovedsaligt brugt systematisk søgning, hvor vi har kombineret følgende søgeord; Anxiety, Postoperative, Preoperative, Pain, Music therapy, Day surgery, PACU og inguinal hernia. Fra den systematiske søgning, fandt vi adskillige artikler, der vedrørte vores emne. Før en artikel blev udvalgt til analysen, vurderede vi om forskernes metode og design opfyldte de positivistiske kriterier for validitet. For, at en artikel blev vurderet som relevant, skulle den opfylde de positivistiske kriterier, og omhandle vores emner om musikterapi, angst og/eller smerter. Derefter gennemgik vi artiklernes referencer, for at undersøge deres kilder og sikre, at de var valide. Herefter benyttede vi kædesøgnings metoden, til at finde mere relevant litteratur, ved at benytte os af deres referencer. Via denne søgemetode kan man hurtigt finde ud af, om der anvendes andre begreber og termer, end dem man i forvejen havde kendskab til, og dette giver et større antal kvalificerede søgeord for den systematiske søgning (Rienecker og Jørgensen 2006). Vores indledende inklusionskriterier var, at artiklerne skulle være pålidelige (peer-reviewed) og være publiceret tidligst år Desuden skulle artiklerne stamme fra den vestlige verden, og helst fra Skandinavien, idet der her findes de mest sammenlignelige sundhedsregimer (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007). 2.6 Etiske og Juridiske Overvejelser Vi har i forbindelse med udvalg af undersøgelser og artikler sikret os, at de har overholdt de etiske og juridiske retningslinier, under deres indsamling af data. For at være sikker på, at de er blevet overholdt i samtlige af vores anvendte artikler, har vi sikret os, at artiklerne har været meldt til de forskelliges lokale svar, til vores Datatilsyn og/eller Den Videnskabsetiske Komité. Samtidigt har vi ved at nærlæse forskernes metodeafsnit om etiske og juridiske retningslinier forsikret os, at alle forsøgspersoner har givet skriftligt samtykke, til at deltage i undersøgelsen. Det kvantitative studie, skal meldes til Datatilsynet, hvis der indgår personfølsomme data, og/eller skal meldes til Den Videnskabsetiske komité, hvis projektet er indenfor biomedicinen (Kyvik 2008). Vi har ikke valgt at melde vores projekt til nogen af de to, da der ikke indgår personfølsomme data i vores projekt, eller indeholder biomedicinsk forskning. Side 24 af 53

25 3.0 Analyse Vi vil i analysen undersøge om musikterapi har indflydelse på patienternes oplevelse af smerter, i de dagkirurgiske forløb. Vi har fundet dokumentation for, at patienterne, der gennemgår dagkirurgi, oplever akutte postoperative smerter og vi vurderer, at der er et behov for at optimere forløbet. Artiklerne påpeger, at musikterapi har en positiv effekt på smerterne, og ved at analysere på deres resultater, vil vi påvise, at der er mulighed for at lindre smerterne, på en billig, effektiv og noninvasiv måde. Vi vil med forskernes resultater, argumentere for hvordan sygeplejersker kan forbedre patienternes dagkirurgiske forløb. 3.1 Artiklerne Inden vi kan anvende artiklerne til at analysere med, er der, jf. 2.3, flere kriterier, der skal overholdes. De anvendte artikler opfylder alle kriterierne for kvantitative forskningsmetoder. Dertil har vi undersøgt dem, ud fra en validitetstest af kvantitative undersøgelser (bilag 3). De anvendte undersøgelser, overholdt alle kravene. Forskerne benyttede sig af enten VAS eller NRS, til at vurdere patienternes postoperative smerter, og HADS, NRS eller STAI til at måle deres angst. Alle undersøgelserne benyttede sig af kvantitative forskningsmetoder, men hvor McIntosh og Adams metode var en spørgeskemaundersøgelse, var de resterende undersøgelsers design analytiske kohorteundersøgelser. 3.2 Den Præoperative Angst McIntosh og Adams (2011), ville påvise sammenhængen mellem præ- og postoperativ angst, i de dagkirurgiske forløb. Et HADS spørgeskema blev uddelt til 54 dagkirurgiske patienter præoperativt, for at indsamle data om patienternes angstniveau. 48 timer efter operationen skulle patienterne udfylde et HADS spørgeskema, i eget hjem. 54% af patienterne gav udtryk for at opleve præoperativ angst, og 31% oplevede postoperativ angst. De 31%, der oplevede postoperativ angst, havde alle været i blandt de 54%, der oplevede præoperativ angst, og forskerne konkluderede, at der var en signifikant Side 25 af 53

26 sammenhæng mellem præ- og postoperativ angst (ibid.). Studiets resultater viser, at patienter, der oplever præoperativ angst, har en øget risiko for at udvikle postoperativ angst. Cooke et al. (2004) undersøgte musikterapiens effekt på dagkirurgiske patienters præoperative angst. De benyttede cdafspillere og bad patienterne, tage deres egne selvvalgte cd er med. Forskerne undersøgte om patienterne i den præoperative fase til dagkirurgiske indgreb, der modtog musikterapi, havde lavere STAI end andre patienter. Deltagerne blev randomiseret fordelt i 3 grupper af 60 patienter. Gruppe et (1) lyttede præoperativt til medbragt, selvvalgt musik, gruppe to (2), placebogruppen, havde høretelefoner på, men lyttede ikke til musik og kontrolgruppen, gruppe tre (3), gennemgik det ordinære forløb uden nogen form for musikterapi. Data blev indsamlet ved, at patienterne udfyldte spørgeskemaer præoperativt, før og efter eksponeringen for musik eller placebo, i venteværelset sammen med de andre patienter. (1)s STAI faldt 18% efter eksponeringen for musikterapi, (2)s faldt med 14% og (3)s faldt med 6%. Forskerne konkluderede, at (1)s fald var signifikant. På baggrund af undersøgelsens resultater vurderede forskerne, at patienter, der venter på et forestående indgreb, kan have gavn af musikterapi. Især selvvalgt musikterapi pointerer forskerne er lukrativt, da menneskers subjektive holdning til hvad der er beroligende og betryggende, er varierende, jf Derudover mener forskerne, at en præoperativ implementering af musikterapi, let kan iværksættes af sygeplejepersonalet. Ifølge forskerne er lindring og håndtering af præoperativ angst, en vigtig opgave, inden for sygeplejerskernes daglige arbejdsområde (ibid.). I vores første hypotese har vi antaget, at en optimering af den præoperative fase, kan forbedre patienternes postoperative oplevelse. Ifølge McIntosh og Adams er der en sammenhæng mellem præ- og postoperativ angst. Derfor vil en optimering af den præoperative fase, ikke kun resultere i, at patienternes præoperative angst lindres, men det vil også lindre den postoperative angst. I studiet af Cooke et al., fik patienterne muligheden for at medbringe selvvalgt musik. Derved inddrages patienterne, og de bliver nødsaget til at tage stilling til deres egen angstlindrende behandling. Ved at give patienterne muligheden for at vælge, vil de opnå en øget følelse af kontrol, da de er medbestemmende i den præoperative fase. Ved at opnå kontrol, vil risikoen for at føle sig magtesløs mindskes, og dermed vil risikoen for angst lindres (Busch et al. 2002). Patienternes oplevelse af kontrol, kan styrkes yderligere, ved at Side 26 af 53

27 være velinformeret omkring forløbet (Hatfield og Tronson 2003), heriblandt den angstlindrende behandling, der udføres vha. musikterapi i den præoperative fase. Hvis patienterne præoperativt har indgået en aftale om musikterapi, og modtaget informationer af sygeplejerskerne om anvendelsen af musikterapi i forløbet, opnås bevidsthed om hvad de kan forvente, når de vågner af anæstesien, og vil derfor være roligere. Den rolige fornemmelse opstår som følge af den tillid patienterne får til sygeplejerskerne, når de overholder deres løfter omkring forløbet (Busch et al. 2002). Ved at optimere det præoperative forløb, og derved lindre patienternes angst, vil risikoen for postoperative smerter ligeså reduceres, og hermed bekræftes vores første hypotese. 3.3 Oxytocin Nilsson (2009) forsøgte at påvise, at patienter, der lyttede til musik postoperativt efter åbne hjerteoperationer, havde højere mængder af oxytocin i blodet, og ville være mere rolige, end patienter, der ikke lyttede til musik. De to grupper bestod hver især af 20 patienter, som præoperativt havde samme mængde af oxytocin i blodet, som blev målt vha. analyse af a-punktur. Begge grupper skulle hvile efter operationen, men hvor kontrolgruppen kun skulle slappe af, fik interventionsgruppen en pude med indbygget musik i at lytte til (ibid.). For at indsamle data, var der sygeplejersker ved patienternes side, imens de blev eksponeret for musikterapi. Der opstod nogle problemer under kirurgien hos patienterne i interventionsgruppen, i form af forlængede indgreb. Ved anæstesiens ophør, var interventionsgruppens niveau af oxytocin lavere end kontrolgruppens, hvilket Nilsson skønnede, var pga. de opståede problemer. Interventionsgruppen blev postoperativt eksponeret for musikterapi i 60 min, og der kunne ses en signifikant stigning af oxytocin niveauet, efter de 60 min. var gået, hvorimod, at der hos kontrolgruppen var en faldende mængde af oxytocin (ibid.). Hun konkluderede, at der skulle foretages yderligere forsøg inden for området, men, at det alligevel kunne konkluderes, at patienterne har gavn af musik postoperativt. Undersøgelsens resultater tyder på, at hypothalamus udskillelse af oxytocin øges, når patienterne eksponeres for musikterapi. Ved, at oxytocin frigives i øgede mængder, vil patienterne opleve sindsro, og dermed opnå en beroligende effekt af musikterapien. Oxytocins Side 27 af 53

28 virkning, jf , medfører, at patienternes evne til at slappe af øges, samtidigt med, at smerterne lindres, og derved har musikterapien en positiv effekt på patienternes postoperative forløb. 3.4 Den Posteroperative Indsats I en undersøgelse udført af Nilsson et al. (2005), blev 75 patienter, der skulle gennemgå kirurgi for inguinal hernie, randomiseret inddelt i tre grupper af 25. Gruppe et (1) lyttede til musik under operationen, gruppe to (2), lyttede til new age musik postoperativt, og gruppe tre (3), kontrolgruppen, gennemgik et ordinært forløb uden nogen form for musikintervention. Undersøgelsens formål var at vurdere musikterapiens effekt på patienternes stressrespons, via kortisol-, angst- og smerteniveauet (ibid.). Sygeplejerskerne i opvågningen var uvidende omkring hvem der havde modtaget musikterapi. Patienterne blev, i opvågningen, adspurgt om smerteniveau via NRS, hvert 30. min. Det fremgik ikke af metoden, om der var andre patienter tilstede. Resultatet af undersøgelsen viste en signifikant forskel, i kortisol niveauet mellem (2) og (3). Kortisol niveauet var faldet den samme mængde efter en time, men efter to timer havde (2) et gennemsnitsfald fald på 45%, hvor (3)s kun var på 16%. Desuden viste det sig, at (1) og (2) oplevede signifikant mindre angst og færre smerter. Dertil havde (2) et signifikant mindre behov for analgesia i den postoperative fase, end (3). Efter en time i opvågningen var gennemsnitsforbruget af opioider 1,2 mg for (2), mens (3)s behov var 3,6 mg. Vores anden hypotese om, at patienter der eksponeres for musikterapi oplever færre smerter, og et reduceret behov for opioider, bekræftes hermed ud fra Nilsson et als. (2005) resultater. I undersøgelsen ses, at patienterne, til trods for, at behovet er reduceret, stadig har behov for analgesia, og derfra kan det konkluderes, at musikterapi ikke kan erstatte analgesia, men fungere som supplement, for at reducere behovet. I en anden undersøgelse af Nilsson et al. (2003), var formålet at undersøge musikterapiens effekt på patienternes postoperative forløb. Til at vurdere effekten, inddrog forskerne bl.a. STAI, VAS og behovet for opioider. Forsøget var rettet mod de dagkirurgiske indgreb, for inguinal hernie og åreknuder, i de første to timer på opvågningsafdelingen. 182 patienter blev Side 28 af 53