DR tilbage til hverdagen

Transkript

1 3. SEPTEMBER 2010 UGE 35 DR tilbage til hverdagen Efter et døgn med fyringer og arbejdsnedlæggelser, er DR ved at være oppe i omdrejninger igen. Men prikkerunde og strejker sætter sine spor. DRåben i denne uge: DRåben og DR Nyt fusionerer 3 Fyringerne i grove tal 6 Ugens debat 7 Jeg vidste det blev mig 7 Plummer: Ikke dårligere arbejdsplads 10 Tillidsmand: Billige politiske points 11 Licens startede tidligt 12 Ned i tid - for egen skyld 13 Flere tv-nyheder uden fotograf 14 En hyggelig løbeaften trods alt 16 Kærlig mandagshilsen 17 Dødsfald 17 Reception 17 Tak 18 Tirsdag omkring middagstid var de fleste programmer tilbage ved det normale efter et døgn med fyringer og arbejdsnedlæggelser. Men selvom det i radioen, på nettet og på tv ser ud til, at hverdagen igen har indfundet sig i DR, så sætter en prikkerunde sine dybe spor i afdelingerne. Både de sindede medarbejdere, men også deres kolleger er mærkede af en dag, hvor alle nervøst sad på deres plads og ventede ved telefonen. Blev det dem selv, eller blev det sidemanden, der skulle forlade DR? Mange havde ikke sovet natten til mandag, og der er meldinger om kolleger, der har haft det så fysisk dårligt, at de har kastet op. Jeg synes, det er meget væmmeligt - det er ekstremt ubehageligt, at sidde her og vente lød det fra en kvinde i økonomidirektørens område få øjeblikke før klokken blev ni. Og da klokken slog ni kom hendes chef hen og tog hende blidt om skulderen og spurgte, om hun ville følge med til en samtale. Der blev helt stille i afdelingen, mens alle sendte sigende blikke til hinanden. Dagens første i-sinde aftale var i gang. Inden for de næste par timer mistede 67 medarbejdere deres arbejde efter en samtale med nærmeste chef. Til de 67 fyringer skal lægges 37 stillinger, hvor medarbejdere har indgået fratrædelsesordninger i alt mistede 104 medarbejdere deres daglige gang i DR. Derudover har indtil 14 medarbejdere fået besked om, at de vil blive tilbudt en omplacering og nogle er gået med til at gå på deltid. 1

2 De mange fyringer resulterede i faglige møder og arbejdsnedlæggelser. De første der valgte at gå hjem var medarbejderne på DR Østjylland, der nedlagde arbejdet klokken 11.00, og derefter fulgte alle de andre distrikter. Det gælder også DR Bornholm, der følte at besparelserne ramte distrikterne. Vi føler, at vi er blevet meget hårdt ramt her på DR Bornholm. To medarbejdere er blevet sindet til fyring, og to er blevet sindet til omplacering til DR Byen. Det er mange, når man tænker på hvor lille en arbejdsplads vi er, med kun godt 25 medarbejdere, lyder det fra tillidsrepræsentant Jane Lou. Hvorfor skærer man i distrikterne? Formanden for Journalistgruppen i DR, Steen Larsen siger, at han tager afstand fra de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i DR s distrikter. Men for mig ser det underligt ud, at man skærer så hårdt i distrikterne, når man samtidig har et ønske om at styrke den regionale dækning - noget, der så vidt jeg forstår, også er et politisk ønske om, at DR gør, siger han. Medarbejderne på DR Nyheder valgte derimod i første omgang at gå tilbage til deres pladser efter et fagligt møde, men efterhånden som mange andre afdelinger gik i strejke, forlangte medarbejderne en ny afstemning, og klokken gik også medarbejderne på Radioavisen, TV Avisen og Update hjem. Meldingerne om strejker kom i en lind strøm, og også DR Kommunikation, P1 Orientering, Kontant, DR Ung Community var blandt de strejkende afdelinger. Arbejdsnedlæggelsen varede i mange afdelinger til klokken 9.00 tirsdag morgen, hvor medarbejderne mødtes og vedtog at gå i arbejde igen. Fem ud af de ni distrikter valgte dog at møde ved arbejdstid begyndelse, så kun fire distrikter måtte undvære deres sædvanlige morgenradio. I stedet fik de et fælles program, afviklet fra DR Syd. De mange arbejdsnedlæggelser betød, at programmer som Aftenshowet og TV Avisen ikke kom på skærmen, og først op ad formiddagen begyndte radioaviser og andre programmer at lyde, som de plejer. DR Update kom først i luften igen tirsdag ved middagstid. I tiden med arbejdsnedlæggelser var det cheferne, der styrede knapperne og udkom med blandt trafikmeldinger og radio-aviser. Og tirsdag morgen klokken 9.00 begyndte det, der er hverdagen igen for medarbejderne i DR. I mange afdelinger mødtes medarbejderne til et fagligt møde for at diskutere, og de skulle genoptage arbejdet. Og det gjorde de alle steder. Jeg vil sige, at stemningen er normal her til morgen. Folk er rolige og fattede, og nu koncentrerer vi os om 2

3 at støtte de kolleger, der er blevet sindede og som i dag skal til samtale med chefen, lyder det fra tillidsrepræsentant Dines Boertmann. jdx DRåben og DR Nyt fusionerer Som led i spareplanen smelter DRs to interne medier DRåben og DR Nyt sammen til ét under ledelse af DRåbens redaktør. I dag finder man DR Inline og DRåben på en fælles forside af det interne net - med hver sin bagvedliggende side og redaktion med i alt seks medarbejdere. I fremtiden bliver der én redaktion med fire medarbejdere. Den spareplan, der mandag udløste 67 fyringer i DR, får også betydning for den interne kommunikation i Danmarks største mediehus. DRs direktion har besluttet, at de to interne nyhedsmedier DRåben og DR Nyt skal smelte sammen til ét - under ledelse af den nuværende DRåben-redaktør Bent Ketil Christensen. Som det er nu - og som det har været siden eksisterer de to medier side om side og leverer bl.a. nyheder til Inlines forside. Men DRåben og DR Nyt har forskellige profiler: Mens det er en del af DR Nyts opgave at stå for ledelsesudmeldinger om strategiske beslutninger, afspejle DR som arbejdsplads både i bredden og dybden og formidle DRs koncern-kommunikation til medarbejderne, er DRåben et uafhængigt journalistisk medarbejdermedie med et frihedsbrev, der giver DRåbens journalister både ret og pligt til også at opsøge kritisable forhold og konflikter i DR og skrive om dem. DRåben er også kendt for den frie debat, hvor såvel medarbejdere som ledelse kan komme ligeværdigt til orde, og hvor stort såvel som småt kan diskuteres. Det nye medie skal ifølge generaldirektør Kenneth Plummer rumme det bedste fra begge verdener. Det, jeg ønsker, er et medie, hvor den direkte, frie debat og den kritiske journalistik lever videre, samtidig med, at vi bliver endnu bedre til at kommunikere virksomheds- 3

4 nyheder, ledelsesinformation og serviceoplysninger ud til DR s medarbejdere, siger Kenneth Plummer. Vil det her ikke blive set som et forsøg på at kvæle et ubekvemt kritisk medie i ly af en spareplan? DRåben har aldrig været ubekvem - og jeg mener, at der ligger et tydeligt signal i, at jeg har bedt om, at DRåbens baggrunds-følgegruppe er med til at udarbejde et oplæg til de kommende redaktionelle retningslinjer, og at jeg har bedt DRåbens redaktør om at stå i spidsen for det nye medie, siger generaldirektøren. Fri og uafhængig journalistik skal sikres Steen Larsen er formand for Journalistgruppen i DR. Han ser ikke umiddelbart særlig positivt på beslutningen om at fusionere DRåben og DR Nyt: Det er en trist dag - også for den interne debat. Men ledelsen har truffet sin beslutning. Nu må det være vores pligt som tillidsvalgte at sikre, at den fremtidige debat og journalistikken, der beskæftiger sig med interne forhold, fortsat er fri og uafhængig - styret af viljen til en åben og fri debat og journalistiske væsentlighedskriterier, ikke kommunikationsstrategiske virksomhedsovervejelser, siger Steen Larsen. DRåben har siden 2001 været fulgt tæt af DRåbengruppen, en uformel bestyrelse med lige mange repræsentanter for chefer og medarbejdere i DR. De seks medlemmer af gruppen har til opgave at stå vagt om DRåbens uafhængighed og redaktionelle frihed. Et af medlemmerne er Stig Paulsen, der også er formand for fagforenings-paraplyorganisationen KUV, og han ser mere positivt på udsigterne end journalistformanden: En sammenlægning af Inline og DRåben til én redaktion er nok den mest naturlige udvikling i den proces vi har været igennem, siden DRåben stoppede med at udkomme på papir. Jeg møder oftere og oftere kolleger, som ikke kan skille de to medier ad, og som derfor heller ikke kan huske hvor de har læst om et bestemt emne. Det vigtige er at sikre troværdigheden. At der fortsat udkommer ordentlige kontante, kritiske og konstruktive journalistiske historier, skrevet med det for øje at gøre os alle klogere på, hvad der sker i og omkring DR. Disse skal som hidtil redigeres fair og redeligt, ud fra almindelige journalistiske væsentlighedskriterier, og med en redaktør som ansvarlig og besluttende for om en historie skal bringes. Desuden skal debatten naturligvis køre videre som vi kender den, fri og uredigeret. Jeg håber så, at den tredje arbejdsopgave på den fælles redaktion, koncernkommunikationen, i fremtiden vil komme til at stå mere klart adskilt fra de journalistiske historier end de gør i dag, skriver KUV-formanden i en kommentar. 4

5 Mere enkel struktur DRåbens redaktør Bent Ketil Christensen skal som nævnt stå i spidsen for det nye medarbejdermedie og får titel af ansvarshavende redaktør. Han har en klar forventning om, at nyskabelsen får den fornødne redaktionelle frihed til fortsat at kunne være et troværdigt medarbejdermedie, samtidig med, at der bliver spalteplads til ledelsesmeldinger og praktisk information: Jeg synes, DRåben har ydet et meget værdifuldt bidrag til den interne kommunikation i DR - den frie debat, den opsøgende journalistik, viljen til at stille de kritiske spørgsmål - og jeg går ind i det her med en stærk tro på, at de gode takter vil kunne tages med over i det nye medie. Det handler om at have nogle fornuftige redaktionelle retningslinjer, der baserer sig på almindelige journalistiske principper, og så køre efter dem, siger Bent Ketil Christensen. Men DRåbens frihedsbrev - det forsvinder jo. Og dermed vel også den journalistiske frihed? Sådan behøver det ikke at være. Frihedsbrevet indeholder et sæt redaktionelle retningslinjer, og de skal afløses af et nyt sæt redaktionelle retningslinjer. Det er aftalt, at de retningslinjer bliver udarbejdet af DRåben-gruppen i samarbejde med mig og kommunikationschef Louise Brincker. Og samarbejdet med DRåben-gruppen fortsætter også i fremtiden - det er det ene. Det andet er, at det meget tydeligt over for mig af generaldirektøren er blevet tilkendegivet, at den frie debat og den opsøgende, kritiske journalistik skal fortsætte. Hvis det ikke var sådan, ville jeg overhovedet ikke være interesseret i at fortsætte som redaktør. Har du slet ingen forbehold eller betænkeligheder? Jeg har masser af betænkeligheder - det har man altid, når der skal ske en omvæltning. Men den konstruktion, vi har kørt med de sidste 10 år, er heller ikke uden problemer: Fx er der den dag i dag masser af mennesker i DR, der ikke forstår, hvorfor vi har to forskellige interne og nogle gange konkurrerende medarbejdermedier på DRs intranet. Det der med, at folk blander de to medier sammen, er noget, jeg har kæmpet med stort set hver eneste dag i al den tid, jeg har været DRåben-redaktør - og det bliver jo altså mere enkelt nu, slutter DRåbenredaktøren. Hvornår det nye interne medie, der har fået arbejdstitlen Intern, afløser de to nuværende medier DRåben og DR Nyt, er ikke endeligt fastlagt. Redaktionen kommer til at bestå af fire medarbejdere inklusive redaktøren, hvor henholdsvis DRåben og DR Nyt i dag begge skrives af hver tre medarbejdere. 5

6 Fyringerne i grove tal Der blev fyret flest medarbejdere på journalistoverenskomt og næstflest HK ere, viser DRåben-optælling efter sindedagen mandag. Journalisterne var den faggruppe i DR, fyringerne forleden gik hårdest ud over i antal. Men HK var godt med. Det viser tal, DRåben har samlet ind. DR har mere præcise tal, men holder dem indtil videre tæt til kroppen: Det eneste, både in- og eksterne medier har kunnet få at vide, var, at 67 medarbejdere i mandags fik at besked om, at DR har i sinde at afskedige dem, og at der er indgået fratrædelsesaftaler med 37 andre. Stillingsnedlæggelserne i DRs organisation rammer bredt på tværs af afdelinger og direktørområder, og er et udtryk for den udmøntning af medieaftalens konsekvenser, som man i DRs ledelse har arbejdet på siden medieaftalens indgåelse i maj måned, hed det i den officielle DR-meddelelse, der mandag formiddag efter sindesamtalerne blev lagt på Inline. DRåben er som nævnt gået andre veje for at få et billede af, hvilke faggrupper, der blev tyndet mest ud i. Desværre er DRåbens tal behæftet med en del usikkerhed: Lægger man dem sammen, når man ikke op på de 67 fyringer, DR har meldt ud. Men vi bringer tallene alligevel, fordi de giver en fornemmelse af, hvordan sindeskrivelserne faldt, fordelt på faggrupper. Så her - med de nævnte forbehold - er de indsamlede tal: Journalistoverenskomsten: 23 sindede HK overenskomst: 14 sindede. METAL overenskomst: 8 sindede. MDR overenskomst (Medieforbundet i DR): 7 sindede. AC overenskomst (Akademikernes Centralorganisation): 5 sindede. LPSF overenskomst (Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund): 2 sindede Øvrige overenskomster: Ukendt. Lægger man DRåbens tal for sindede medarbejdere sammen, kommer man som nævnt ikke op på 67, der er det tal, DR har offentliggjort. DRåben ville gerne kunne have bragt mere præcise tal, men de tal findes som nævnt kun hos DR HR, så DRåben har spurgt HR-direktør Inger Kirk, hvorfor man ikke ønsker at offentliggøre tallene: Som bekendt er der en høringsperiode, og den afventer vi selvfølgelig i forhold til de medarbejdere der nu har fået at vide, at vi har i sinde at opsige dem. Når vi er ovre høringsfristen, træffer vi en beslutning, og først da har vi de endelige tal. Først da er der et reelt billede som giver mening, har Inger Kirk bl.a. svaret DRåben i en mail. Og hun tilføjer, at DR s chefer er i direkte kontakt 6

7 med tillidsrepræsentanterne og de lokale samarbejdsudvalg i de enkelte områder og afdelinger, og at man dér på lokalt plan orienteres om og drøfter hvordan verden ser ud. bnc Ugens debat Ugen har været aldeles blttet for debat i DRåben, bortset fra en kortfattet kommentar, som knytter sig til ovenstående artikel. Den kom fra formanden for MDR, der kritiserede vinklingen i artiklen. Han mente, at antallet af fyrede skal ses i relation til, hvor store de enkelte faggrupper i DR er. Jeg vidste det blev mig Susanne Hesselgren var to gange tidligere i farezonen ved fyringsrunder - og klarede frisag. Men tredje gang slap hun ikke. Fra arbejde til fyring Første gang så la r vi ham gå, anden gang så lige så. Men tredje gang så ta r vi ham - og putter ham i gryden! Tag den gamle sangleg og skift ham ud med hende - så har du mediesupporter Susanne Hesselgrens historie i ultra-kort form. Susanne, var i juni hovedperson i en DRåben-artikel, der lynhurtigt steg til tops i Ugens mest læste -oversigten. I artiklen fortalte hun, hvordan hun i to på hinanden følgende sparerunder i DR, i 1997 og i 2007, havde følt sig i den yderste fare for at miste jobbet: Op til fyringerne havde hun endda været placeret i en såkaldt fokusgruppe, der var sidste station før en billet helt ud af DR. Alligevel endte hun med at kunne ånde lettet op på sindedagen. Så da dette års medieforlig fra Christiansborg tvang DR ud i endnu en spareplan, var Susannes reaktion forståeligt nok - Åh nej, ikke nu igen. Her to dage efter sindedagen mandag den 30. august har DRåben igen sat Susanne Hesselgren stævne for at høre, hvordan det så gik. Det gik skidt. Hun fik i mandags besked om, at DR har i sinde at afskedige hende. Jeg vidste, det ville blive mig. Det VIDSTE jeg bare. Nu er jeg bare glad for, at det skete nu og ikke for tre år siden, hvor jeg ikke var så parat, siger Susanne, der i de senere år blandt andet har haft som arbejdsopgave at møde tidligt ind om morgenen for at være brandslukker, når tekniske problemer truer med at forhindre radioens morgen-nyhedsudsendelser i at komme i luften. Desuden har hun hjulpet til på P1 s Orientering og også klaret lidt lydafvikling på tv i ny og næ. Sådan skal det altså ikke fortsætte - og DRåben har talt med den 59-årige mediesupporter om hvordan dén oplevelse - som hun deler med 66 andre DR-medarbejdere 7

8 - så var og er. Vi spoler lige tilbage til weekenden den august, to uger før sindedagen: Jeg havde faktisk ikke tænkt så meget på alt det her i sommerferien, men i den weekend begyndte det hele pludselig at køre rundt i hovedet på mig. Jeg var dybt deprimeret og kunne slet ikke klare at være alene - det plejer jeg ellers at være vældig god til. Så jeg ringede til en veninde, der for resten var én af dem, der blev fyret i 2007, og hun kom ud til mig i det utrolige regnvejr, det var den dag. Næste weekend føltes det stadig som om jeg konstant havde en sky over hovedet - jeg følte en voldsom uro i kroppen og prøvede at slippe af med den ved at cykle en masse, fortæller Susanne. Så kom mandag den 30. august, sindedagen. Men forinden var der lige en arbejdsmorgen, der skulle overstås: Susanne Hesselgren skulle møde i DR Byen klokken 6.30 for som sædvanligt at holde en hånd under teknikken, men hun havde svært ved at sove, og det endte med, at hun stod op klokken fem og var på arbejde en halv time før tid. Jeg hjalp med at afvikle DR Update, men det var svært at koncentrere sig - jeg måtte stirre meget stift på skærmen. Sådan havde alle det vist, siger Susanne, der klokken 8:45 sammen med et halvt hundrede andre fra den tekniske afviklerstab på TV-Avisen og Radioavisen satte kursen mod 5. sal i nyhedsområdet, hvor det var aftalt, at man skulle samles. Stemningen var trykket og forsamlingen temmelig tavs. Klokken 9:00 blev den første hentet af chefen - og det var ikke Susanne. Men jeg var sikker på, at jeg skulle fyres. Så jeg havde med vilje placeret mig så tæt på den dør, chefen kom ind ad, for ikke at skulle gå en lang vej tværs gennem lokalet, når jeg blev kaldt ud, fortæller Susanne, der i det hele taget havde taget sine forholdsregler: Hendes overtøj lå klar på en anden etage i huset, så hun kunne gå direkte ud af fyringslokalet, tage elevatoren ned, hente sine ting og forlade DR Byen via en bagdør - i sikker afstand af journalister og fotografer fra TV2, der havde taget opstilling foran svingdøren ved hovedreceptionen. Jeg ville bare ud Nummer to, der blev hentet til sinde-samtale, var heller ikke Susanne, og tanken hvad nu hvis nåede lige at melde sig, inden døren gik op igen og chefen bad Susanne følge med ind i det redigeringsrum, hvor samtalen 8

9 skulle foregå. Den blev kort. Jeg tror, det tog 30 sekunder. Jeg spurgte ikke om noget - ingen skulle se mig blive hylet ud af det. Det eneste, jeg sagde, var Jeg vidste det godt - så rejste jeg mig for at gå. Min bisidder skyndte sig efter mig Susanne Hesselgren har cyklet rigtig og fik mig trukket meget på det seneste for at få uroen ind i et studie, så ud af kroppen. vi kunne snakke sammen, men jeg ville bare ud, selv om han forsøgte at holde på mig. Senere har jeg sagt ham tak - han gjorde det jo i en god mening, siger Susanne, der på vej ud af DR Byen mødte en god veninde ( min bedste veninde i verden ), der kørte hende hjem. En kvalitet jeg ville være blevet fyret for Hvad jeg mest tænkte på? Min indtjening! Hvordan jeg nu skulle få mit liv til at hænge sammen økonomisk. DR har forandret sig meget i min tid, jeg har ingen faste kolleger, og den tekniske kvalitet af udsendelserne er blevet udvandet - noget af det, vi sender ud nu, ville jeg være blevet fyret for tidligere! Så der er måske ikke så meget, der binder, siger Susanne, der tog over til sin voksne datter og tilbragte dagen sammen med hende - på en måske lidt uventet måde: Vi gik ud og spiste en god frokost. Så tog vi på havnerundfart og endte i Tivoli, hvor hun købte turpas til os begge to, og så kørte vi rundt i Orientekspressen og alle de andre vilde ting derinde. Susanne Hesselgren har i skrivende stund endnu ikke sat sine ben i DR Byen efter sin fyring. Samtalen med DRåben fandt sted på en café ude i byen - hun har brug for lidt mere tid, før hun begynder at forhandle med DR om, hvordan hendes opsigelsesperiode på 15 måneder skal forløbe. Men venner og kolleger HAR opdaget, at den 59- årige mediesupporter var blandt de udvalgte i mandags: Jeg har fået i tonsvis af SMS er. Det er dejligt at vide, at der er folk, der tænker på mig, og ingen behøver at være bange for at kontakte mig af frygt for at gøre et eller andet galt, siger Susanne. bnc 9

10 Plummer: Ikke dårligere arbejdsplads Dagens fyringer alene bringer ikke DR i sparemål, men der venter ikke de, der bliver tilbage, en ekstra skrabet hverdag, siger Kenneth Plummer Det er det antal medarbejdere, DR i alt vinker farvel til efter sindedagen mandag - fordelt på 67 opsigelser og 37 fratrædelsesordninger. En tommelfingerberegning viser, at de 104 årsværk, som DR ikke længere skal betale, kun giver en besparelse på omkring 50 millioner kroner mod de 70 millioner, DR på grund af medieforliget skal spare i DRåben har spurgt generaldirektør Kenneth Plummer, om det så betyder, at de medarbejdere, der bliver tilbage, får dårligere arbejdsforhold og skal løbe hurtigere for at spare de sidste 20 millioner: Det er ikke hensigten. Vi har gennemført andre besparelser end nedlæggelse af stillinger, blandt andet på indkøb, forskellige tjenester og så videre, siger Kenneth Plummer. Sparerunden, der havde sit dramatiske højdepunkt mandag med sindesamtalerne fra morgenstunden, er den største i DR siden 2007, hvor baggrunden var de løbske byggeomkostninger i DR Byen. Men i modsætning til 2007 er besparelserne ikke slut med dagens fyringsrunde: Omkring den 1. november næste år mister DR den FM-frekvens, P2 sender på. Frekvensen overgår til en ny radioproducent uden for DR, og DR mister samtidig de penge, man har haft til at drive kanalen - men skal stadig producere P2 s indhold og sende det, dels på en FM-kanal, der deles med P1, dels på en selvstændig 24 timers DAB-kanal. Men der følger som nævnt ikke penge med, og så skal der spares igen. Bliver det så en ny sparerunde, der rammer bredt i hele DR? Sparekravet næste år ligger på omkring 10 millioner kroner, og det bliver udelukkende radioen - bredt set - der skal bære den besparelse, siger Kenneth Plummer. Hvordan er det at være generaldirektør på en dag som mandag? En dag som mandag er den hårdeste dag, man kan have som chef - men det er mit ansvar at sikre, at vi udviser rettidig omhu i forhold til DR s økonomi. Vi har styr på økonomien, men på grund af medieforliget er vi nødsaget til at spare, så vi også har styr på den på længere sigt - og vi har været meget fokuserede på, at besparelserne skulle have så få personalekonsekvenser som muligt, og at de medarbejdere, der blev direkte berørt, skulle behandles så godt som muligt i denne triste situation. Hvor svækket mener du, DR er efter mandag? Det styrker ikke DR, at vi gennemfører spareplanen, men jeg er på den anden side overbevist om, at vi også fremover med vores dygtige medarbejdere vi kunne bevare DR s stærke relevans for befolkningen og for det danske samfund, siger Kenneth Plummer. bnc 10

11 Tillidsmand: Billige politiske points De politiske udmeldinger ovenpå fyringerne vækker undren og vrede i DR Nyheder. Hos KUV går forundringen på, at medierne kun skriver om fyrede journalister. Dines Boertmann: Det er så billigt, at jeg næsten savner ord. Jeg undrer mig over DRs prioriteringer, når vi i medieforliget specifikt har ønsket at styrke nyheder og regioner, og DR så laver en spareplan, der specifikt rammer regioner og nærmest slagter nyheder. Citat: Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby. Midt i, at medierne mandag var ved at falde over hinanden i bestræbelserne på at dække arbejdsnedlæggelserne i DR, dukkede der en anden type nyheder op på nyheds-hjemmesiderne. Citatet, der indleder denne artikel, havde som angivet Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby som afsender, og også andre politikere, heriblandt Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen rykkede i felten med kritik. Men det er for billigt af politikerne, siger DR Nyhedertillidsrepræsentant Dines Boertmann: Jeg er glad for, at mine kolleger ikke kendte til Ellen Trane Nørbys udtalelser under det faglige møde i går, for så tror jeg, at der var kommet en væsentlig voldsommere reaktion, siger Boertmann, der selv i medierne op til sindedagen mandag udtalte sig meget kritisk om situationen, men som er forbløffet over de politiske udmeldinger: Det er så billigt, at jeg næsten savner ord. Man kan ikke først styre et medieforlig på plads, og så bagefter undre sig over, hvordan ledelsen udfører de besparelser, den er blevet pålagt. Nu er stemningen blandt os rolig og fattet og nærmest normal, og så er det nemmere at kapere den slags udmeldinger. Men det er ufatteligt billige politiske point siger Dines Boertmann. Medierne glemmer at hele huset er ramt Stig Paulsen er formand for KUV, paraplyorganisationen, der dækker alle faglige organisationer og klubber i DR bortset fra journalisterne. Også han er forarget - men på en anden front: Stig Paulsen 11

12 Det, at politikerne reagerer, er for mig at se et udgtryk for, at det er lykkedes nogen at sørge for, at medierne stort set udelukkende fokuserer på Nyhedsområdet - og fuldstændig glemmer, at der også er sket omfattende afskedigelser i andre afdelinger og blandt andre personalegrupper, siger han. Du er også medarbejderrepræsentant i DR s bestyrelse. Hvordan ser du politikernes trussel om at stramme kravene i DR s public service-aftale, så DR bliver tvunget til at opruste på nyheder og regioner? Den tror jeg er reel nok. Og jeg er sikker på, at bestyrelsen vil holde DR s direktion op på at efterleve intentionerne i medieforliget, siger Stig Paulsen. DRåben forsøgte at få en kommentar til de politiske udmeldinger fra DR s bestyrelsesformand Michael Christiansen, men det lykkedes ikke at træffe ham. Omkring en tredjedel af de 67 medarbejdere, der blev varslet afskediget mandag, er journalister. bnc Licens startede tidligt Mens de fleste sindesamtaler blev holdt efter kl. 9 mandag morgen, havde DR Licens & Programservice valgt at starte kl. 8. Mens en række journalistiske redaktioner nedlagde arbejdet mandag, efter at der var delt sindeskrivelser ud til medarbejderne, var der andre afdelinger, som valgte at arbejde videre. En af dem var DR Licens & Programservice, hvor alle var tilsagt til at møde mandag morgen kl. 8, så de samtaler, der skulle finde sted i forbindelse med sindedagen, kunne være overstået, inden man åbnede for henvendelser fra offent ligheden kl. 9. Ifølge HR-direktør Inger Kirk var der ikke et fast fælles tidspunkt, hvor sindebrevene skulle deles ud. Det skulle bare være mandag, og de fleste valgte kl. 9 som starttidspunkt. Men det, Licenskontoret har gjort, er helt OK. Det skulle bare passe ind, så det startede så tidligt som muligt, passende med den normale arbejdstids begyndelse - og vi ville sikre, at de afdelinger og områder, der kunne afmelde med det samme, gjorde det på samme tid, siger hun. At det heller ikke var den rene spas at sidde i DR Licens & Programservice mandag morgen, vidner dette udsagn fra en af medarbejderne om: Det var altså hårdt. Vi sad alle sammen der og ventede, 12

13 mens vores chef, Rikke Sloth, var inde for at hente den ene efter den anden til samtale. Vi vidste ikke noget om, hvor mange hun skulle hente, så der var da en voldsom klump i maven. Vedtaget på LSU Ifølge kontorchef Rikke Sloth arbejder licensmedarbejderne efter en vagtplan, der betyder, at hovedparten af dem alligevel skulle være på DR Licens & Programservice ved 8-tiden. Derfor valgte man at bede alle om at komme, så man ikke skulle sidde og vente på, at klokken slog 9 der ellers var det tidspunkt for at starte sindesamtalerne rundt om i huset. Vi havde haft sagen oppe i vores lokale samarbejdsudvalg, og havde besluttet os for, at det var sådan, det skulle gå for sig, siger Rikke Sloth. Da samtalerne var overstået, og folk havde sundet sig, gik jeg rundt og snakkede med de enkelte medarbejdere og spurgte, om de kunne klare dagen. Og ud fra de svar jeg fik, valgte vi at åbne for de telefoniske henvendelser. Vi havde jo haft mulighed for at lukke telefonerne, hvis stemningen havde været meget trykket. DR Licens & Programservices bemanding blev mandag reduceret gennem to afskedigelser af fastansatte, desuden fortsætter tre på nedsat tid, og man skal sige farvel til tre tidsbegrænset ansatte. En medarbejder havde valgt en fratrædelsesordning. kit Ned i tid - for egen skyld I Næstved har tre journalister valgt at gå ned i tid i forbindelse med sparerunden. Ikke for at redde andre, men for at få en bedre hverdag. Mens medieforliget for nogle betyder et tungt farvel til DR, har tre journalistiske medarbejdere på DR Næstved-redaktionen valgt at bruge denne sparerunde til at skaffe sig udsigt til en bedre hverdag. De har valgt frivilligt at gået ned i tid. For at få en bedre hverdag - ikke for at frelse andre. Men samtidig blev der altså ikke uddelt sindebreve i Næstved i mandags. Det har deres tillidsrepræsentant, Peter-Mikkel Pihl Peter-Mikkel Pihl Rasmussen Rasmussen, været ret optaget af at sikre sig: Jeg har taget mig en snak med dem hver især og været ret fokuseret på, at sikre mig, at de ikke valgte færre arbejdstimer i et forsøg på at redde en kollega eller på anden måde ofre sig for fællesskabet, siger han. Det mener jeg dels, at man ikke skal lade sig presse til og dels er det heller ikke muligt, for som jeg ser 13

14 det, har DR Danmark én stor samlet pose penge, i hvert fald i langt højere grad, end vi har oplevet tidligere, hvor det var nemmere at indgå lokale aftaler. Mere tid til andre ting Men det er heller ikke årsagen til, at fx Susanne Christiansen har valgt at gå ned i tid: Det eneste jeg har gjort anderledes er, at jeg har sagt det tidligere, end det ellers Susanne Christiansen ville være naturligt for mig. Jeg går ned i tid fra 1. juni næste år, så jeg kunne have ventet, ligesom mine kolleger der har valgt at ændre deres arbejdstid fra årsskiftet. Hun understreger, at det er helt personlige årsager, der ligger til grund for beslutningen: Jeg ser det som en chance til at nå noget af det, jeg gerne vil. Jeg har en alder, hvor min pensionsindbetaling ikke berøres af nedsat tid, og jeg har en række projekter liggende i skuffen, som jeg også gerne vil have tid og energi til at kaste mig over. Det er mit indtryk at det også er ønsket om mere tid i hverdagen, der ligger til grund for de andre, som har bedt om nedsat tid. kit Flere tv-nyheder - uden fotograf Jane Lou er tillidsrepræsentant på DR Bornholm. Hun forstår ikke, hvordan man kan tale om bedre dækning af nyheder fra hele landet, når stationens eneste fotograf nu forsvinder. TV Avisen er ved at gøre klar til en relancering, der blandt andet skal indeholde en styrkelse af den regionale dækning med flere reportere baseret rundt om i landet, forklarede nyhedsdirektør Ulrik Haagerup i en artikel i Politiken onsdag. Det forstår de ikke meget af på DR Bornholm, for her har man netop valgt stationens faste fotograf som en af dem, der har udsigt til at skulle forlade DR som konsekvens af medieforliget. Jeg og mine kolleger kan ikke få alle de fine ord, som vi hører og har hørt på gennem efterhånden adskillige år, til at passe sammen med det, vi oplever her hos os, siger DR Bornholms tillidsrepræsentant, Jane Lou til DRåben. 14

15 Hun forklarer, at TV Avisen årligt har givet et fast beløb på knapt kr., for at DR Bornholm havde en fotograf tilknyttet, der sammen med de lokale reportere kunne dække begivenheder på øen. Det har aldrig været nok penge til at dække lønudgiften, men der har vel været en forventning og et håb om, at det med tiden ville vokse til mere. Da jeg startede på DR Bornholm i 1994 var det en radiostation og intet andet. Men i Per Bjerres tid som Jane Lou chef voksede aktiviteterne, så vi blev til et mediehus, der både løste en masse internetopgaver for DR og for eksterne samarbejdspartnere, dels blev mere og mere tværfaglige og fx gennemførte et net tv-projekt, hvor vi fik muligheden for at prøve os selv af også på det felt, siger hun. En umulig opgave Men det er den form for udviklingsmuligheder, som Jane Lou nu ser forsvinde: Hvis nogen gør sig forestillinger om, at jeg og kollegerne bare kan kaste os ud i at fungere som videojournalister, når der er behov for indslag til TV Avisen, så kan de godt tro om. For hvis man kun skal producere et indslag en gang i mellem og ikke opnår den færdighed med apparaturet, som man får ved at arbejde med det dagligt, så bliver det en umulig opgave og et slutprodukt som heller ikke kan leve op til TV Avisens krav. Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, mener ikke, at der er en sammenhæng mellem hans udtalelser og situationen på Bornholm: Jeg blev spurgt, om vi er i stand til at fastholde vores strategi for nyhedsdækningen også efter sparerunden, og det mener jeg at vi kan. Som jeg har forstået det, er der tale om at man har haft et web-tv projekt på Bornholm, som DR Danmark har besluttet ikke at videreføre. Men det er altså beslutninger, der ligger hos DR Danmark. Vi har vores strategi - og så må vi se, hvordan vi kommer til at løse den udfordringer. Det er ikke besluttet endnu, siger han. På det personalemæssig plan bekymrer det Jane Lou, at der nu bliver mindre mulighed for at udvikle sig journalistisk: Hvis man kører sur i lave radio, så vil der efter den seneste sparerunde ikke længere være mulighed for at man kan lave tv eller netproduktion her på stedet så vil man skulle arbejde for TV 2 eller flytte fra øen. Og det 15

16 føles altså som at man går et skridt tilbage. Jane Lou noterer sig samtidig, at det konkurrerende medie på øen, TV 2/Bornholm, dagen efter DRs sindedag fik et endnu større budget til deres produktion: De har nu fem millioner kroner mere om året til deres udsendelser - som konsekvens af det samme medieforlig. Vi laver radio, har vores egen P4-netside, og så leverer vi et landsdækkende program til P1 formiddagsflade. Men det er så også det. kit En hyggelig løbeaften - trods alt Nogle måtte løbe en ekstra tur, da DHL-stafetten blev afviklet - men alt i alt blev det en hyggelig aften i Fælledparken. Løb er godt og har mange former for positive indvirkninger på krop og sjæl - hvad der kunne være god brug for i efterdønningern af endnu en sindedag i DR. Tirsdag aften var der da også godt gang i bentøjet, da 420 DRløbere samledes til DHL-stafetten. Nogle af holdene kom til at mangle en løber - man skal jo normalt være fem løbere om at løbe fem kilometer, og nogle magtede ikke at komme efter at have fået et sindebrev i mandags, fortæller DR løbeklubbens formand, Vinnie Rholand Holst. Men så var der bare nogle, der påtog sig den ekstra tur. Og der var nu en rigtig god og hyggelig stemning. Folk tog hensyn til hinanden og det gjorde det til en rigtig hyggelig aften. Jeg tror, at vi havde godt af at mødes og se hinanden i øjnene, siger Idratsforeningens formand, Susanne Gwinner, der er glad for, at der trods alt var en del af de sindede, der dukkede op og løb med. Og så er det rigtig godt for os alle sammen, at der er nogle sociale kolleger, der orker at stille op og yde en frivillig indsats sådan en aften. Et af DR-holdene, på det øverste foto, beststår af Jesper Knudsen, Morten Schnell-Lauritzen, Gitte Willumsen, 16

17 Thomas Brabæk og Søren Klovborg og de gjorde sig endnu en gang bemærket som nogle rigtig langbenede hurtigløbere. Deres placering blev nummer et for alle hold i DR, nummer fem for alle hold i klassen på dagen og nummer 43 for alle holdklasser på dagen - deres tid blev 1:40:32. kit Kærlig mandagshilsen Selv på en mere end almindelig trist mandag, kan man få en opmuntrende oplevelse, lyder der fra DR Byens snedkere. Værkstedsleder Christian Buch håber, at det kan muntre lidt op i disse trykkede tider at fortælle om en dejlig oplevelse, han og kollegerne havde på en mere end almindelig trist mandag: DR Dekoration har haft sin første lærling i mange, mange år, og vi har været rigtig glade for at have Alexander hos os som bygningssnedkerlærling. I fredags var det sidste dag for Alexander i DR Dekoration, og vi fik en bajer/sodavand med Alexander som afsked, forklarer Christian Buch. Men Alexander blev lidt længere end alle os andre i fredags og mandag morgen da snedkerne mødte, blev de mødt at dette syn i monteringshallen. Og alle var enige om, at det var lidt rørende (det er altså voksne håndværkere der indrømmer det!) inklusiv mig selv. kit Dødsfald Jørn Enersen, forhenværende intern revisor i Økonomiafdelingen, er død 1. september, 81 år Reception Kære kolleger, kom og sig farvel til Regitze Sasserod. Afskedsreception torsdag den 16. september kl i DR Arkiv & Research. Venlige hilsner DR Arkiv & Research 17

18 Tak Rigtig mange tak til alle jer, som var med til at gøre mit 25 års jubilæum til en rigtig hyggelig og festlig dag. Og mange tak for alle de mange dejlige gaver. De bedste hilsener Bo Vejborg TS Udførelse Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , Journalist Eva Birgitte Jensen , Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 18

19 19

20 20