Børnehaver i bevægelse

Transkript

1 Børnehaver i bevægelse Idé og inspiration til kost og fysisk aktivitet i børnehaver Inspirationsmateriale Oktober 2005 Anette Schulz Lene Bjerning Terp Anders Bech Thøgersen 1

2 Forord Af projektleder Anders Bech Thøgersen, CVU Sønderjylland Projektet Børnehaver i bevægelse er etableret på initiativ af det landdækkende Sund By Netværk. Sundhedsministeriet har støttet projektet økonomisk. Projektet er gennemført i perioden september 2004 til maj 2005 som proceskurser otte steder i Danmark med deltagelse af 260 kursister. Kurserne omfattede tre kursusdage; de to første kursusdage lå i forlængelse af hinanden, medens den tredje kursdag lå 3-4 måneder senere. Herved var der skabt mulighed for, at kursisterne kunne arbejde med temaerne kost og fysisk aktivitet i deres institutioner og i de oprettede netværk, således at den sidste kursusdag havde fokus på erfaringsudveksling. CVU Sønderjylland har stået for planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af projektet. Planlægningen og gennemførelsen er sket i et tæt og givende samarbejde med de regionale kontaktpersoner, ligesom der løbende har været en konstruktiv dialog med styregruppen Kost og fysisk aktivitet under Sund By Netværket. I projektbeskrivelsen er opstillet følgende mål: At skabe en positiv holdning til en sundhedsfremmende kultur i institutionerne. At det pædagogiske personale arbejder ud fra en fagprofessionel holdning til områderne kost og fysisk aktivitet. At kvalificere det pædagogiske personale indenfor temaerne kost og fysisk aktivitet således, at emnerne bliver integreret i den daglige pædagogiske praksis. At indsatser indenfor områderne kost og fysisk aktivitet indskrives i institutionernes virksomhedsplaner. At der bliver iværksat en proces, således at emnerne kost og fysisk aktivitet bliver sat på dagsorden i de pædagogiske miljøer. At der etableres faglige netværk institutionerne imellem. I hvor høj grad disse mål er nået skal ikke gøres til genstand for drøftelse her. I stedet henvises til rapporten Evaluering af projektet Børnehaver i bevægelse, der findes på CVU Sønderjyllands hjemmeside. Dog er jeg ikke i tvivl om, at projektet har gjort en forskel og bidraget til en støre bevidsthed om kost og fysisk aktivitet. Intentionen med nærværende materiale er at give idé og inspiration til børnehaver, der sætter kost og fysisk aktivitet på dagsordenen. Materialet har tre omdrejningsfelter: - Projektet Børnehaver i bevægelse. - Pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn. - Sundhedstegnet ( Baggrunden for at lade materialet indkredse af disse tre dimensioner er: Dels et ønske om at knytte projektet til det aktuelle arbejde med at implementere loven om de pædagogiske læreplaner i almindelighed og temaet Krop og bevægelse i særdeleshed. Det synes oplagt, at pædagogiske læreplaner kan støtte og styrke den tænkning, der ligger bag projektbeskrivelsen i Børnehaver i bevægelse. Dels en ambition om, at børnehaverne inddrager det Sundhedstegnet som et redskab til en sundere hverdag. Arbejdet med Sundhedstegnet er først og fremmest en proces, men samtidig en mulighed for at skabe opmærksomhed om en sund børnekultur. Samtidig giver Sundhedstegnet optimale betingelser for at sikre, at indsatsen omkring det enkelte barn sker både vertikalt og horisontalt. 2

3 Til sidst en stor tak til alle der har været involveret i projektet. Det har været en fornøjelse at møde så mange engagerede mennesker. Lad mig slutte med et citat fra et kurserne, der meget vel også gælder for voksne: Det er bedre at give dit barn et knus om morgenen end en kiks i madpakken for at vise, at det er elsket. Læs mere om projektet Børnehaver i bevægelse - herunder også inspirationsmateriale til kursister - på CVU Sønderjyllands hjemmeside: 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indholdsfortegnelse... 4 Mad og måltider... 5 Indledning... 5 Baggrund for indsatsområdet mad og måltider... 5 Mad og måltider som et område i de pædagogiske læreplaner... 5 Opfyldelse af projektets målsætningerne... 6 Forankring af arbejdet med mad og måltider i institutionen... 7 Børn og forældres bevidstgørelse i arbejdet med mad og måltider... 8 Praksisaktiviteter med børn... 8 Inspiration til praksis... 8 Forberedelse og fremgangsmåder... 9 Opskrifter Forslag til mad- og måltidsforløb Dokumentation Leg og bevægelse Indledning Mål med Børnehaver i Bevægelse Hvorfor fokus på fysisk aktivitet og bevægelse i børnehaven? Hvordan gør vi? Sundhedstegnet Praktiske anbefalinger til leg og bevægelse Motorikbaner i gymnastiksal/hal Leg med klude og lagen Gamle lege Træerne i skoven Leg med balloner Præsentation af nyeste sundhedspædagogiske teorier; herunder ulighed i sundhed Sundhedspædagogisk tilgang En opfattelse af sundhed, som både vedrører livsstil og levevilkår Ulighed i sundhed De tre faglige synsvinkler Projekt- og organisationsudvikling To opgaver i starten af processen niveauer i børnehaven Hvordan vil du beskrive sundhed Didaktik og organisationsdidaktik Formålet med pædagogisk evaluering Fra en beskrivelse af en børnehave Fremmende og hæmmende faktorer i en udviklingsproces Kræfter der virker i en udviklingsproces Barrierer mod forandring Ledelsen og udviklingsperspektivet Karakteristika ved et godt læringsmiljø Links og litteratur

5 Mad og måltider Af Anette Schulz, CVU Sønderjylland Indledning Dette afsnit har til formål at: Begrunde arbejdet med mad og måltider som et vigtigt indsatsområde i den sundhedsfremmende institution. Relatere indsatsområdet mad og måltider til pædagogiske læreplaner. Give inspiration til det indledende arbejde med indsatsområdet mad og måltider. Medvirke til at indsatsområdet forankres i institutionen. Inspirere til praksisaktiviteter. Baggrund for indsatsområdet mad og måltider Ofte når mad- og måltidsproblematikker sættes på dagsordenen i forskellige sammenhænge, begrundes indsatsområdet ud fra ønsket om at forbedre menneskers fysiske helbred. Dette er dog langt fra den eneste begrundelse for vigtigheden af en fokusering på mad og måltider. Mad og måltider har indflydelse på: Fysisk helbred Maden vi indtager, er en af flere faktorer, som har betydning for vores fysiske sundhedstilstand. Forkert kostsammensætning forårsager vægtforstyrrelser og disponerer for sygdomme. Psykisk helbred En forkert kostsammensætning kan bl.a. medføre træthed og uoplagthed. Modsat kan forkert kost også medføre hyperaktivitet og aggressioner. Indlæringsevnen Indlæringsevnen er stærkt præget af barnets psykiske tilstand. Herved bliver maden en forudsætning for, at barnet er modtagelig for læring. Sociale relationer Mad og måltider danner udgangspunkt for fællesskab; både i fysisk og psykisk forstand. Mad og måltider som et område i de pædagogiske læreplaner Målet med de pædagogiske læreplaner er, at det pædagogiske personale bevidstgøres omkring barnets læreprocesser i forhold til dannelse, udvikling og forandring og herved udvikler og tilrettelægger læringsmiljøer i forhold til seks definerede temaer. 5

6 Umiddelbart kunne man foranlediges til at tro, at mad og måltider blot er en del at temaet Krop og bevægelse. Nedenstående argumenteres for, at indsatsområdet vedrører alle seks temaer i de pædagogiske læreplaner. Barnets alsidige personlighedsudvikling Børn udvikler deres personlighed i sociale fællesskaber. Mad og måltider er et dagligt fællesskab, som bør udnyttes med henblik på identitetsdannelse. Sociale kompetencer Børn udvikler sociale kompetencer via sociale relationer. Mad og måltider bør danne udgangspunkt for et socialt læringsmiljø. Sprog Sproget udvikles via dialog og daglige aktiviteter. Mad og måltider bør danne forum for sprogudvikling. Krop og bevægelse I grundlaget for de pædagogiske læreplaner nævnes ernæring som et væsentligt læringsmiljø. Ordet ernæring må nødvendigvis opfattes bredt, så det ikke blot indeholder kost og kostsammensætning, men også selve måltidet. Den fysiske og psykiske sundhed styrkes følgelig gennem rigtig kostsammensætning, men ved at vægte selve tilberedelsen og måltidet styrkes også kroppens sansesystem. Naturen og naturfænomener Børn skal udvikle respekt, forståelse og glæde ved naturen. Arbejdet med mad og måltider bør nødvendigvis inddrage naturen; selvfølgelig som grundlag for en biologisk forståelse, men også som en arena for mad- og måltidsoplevelser. Kulturelle udtryksformer og værdier Mad og måltider er en del af barnets dannelsesproces og menneskets fælles historie. Heri indlejres normer og værdier, valg og fravalg. Heri defineres traditioner, ritualer og tabuer. Mad og måden vi tilbereder og spiser den på, kræver viden og indsigt i hvorfor vi spiser, hvad vi spiser og hvordan vi spiser. Opfyldelse af projektets målsætningerne Succesraten i forhold til opfyldelse af projektets målkriterierne afhænger af flere faktorer. For det første fordres en fælles sundhedspædagogisk forståelsesramme, for det andet fordres en væsentlig grad af medbestemmelse og for det tredje fordres praksisaktiviteter. Indledningsvis må både det pædagogiske personale, børn og forældre reflektere over det sunde måltid. Refleksionerne skal danne udgangspunkt for de fremtidige tiltag; både i forhold til en mad- og måltidspolitik og i forhold til de sundhedsfremmende aktiviteter, som børn og forældre præsenteres for, arrangerer og deltager i. Forslag til det pædagogiske personale refleksionsspørgsmål: Hvordan ser situationen ud på nuværende tidspunkt? (Status) - herunder organisering, observationer, de fysiske rammer etc. Hvad ønsker vi at holde fast i og hvorfor? 6

7 Hvad ønskes ændret og hvorfor? Hvad er et sundt måltid? Hvordan inddrager vi børn og forældre? Forslag til børnenes refleksionsspørgsmål: Hvad kan du godt lide at spise? Hvem kan du godt lide at spise sammen med? Hvor kan du godt lide at spise? Har du tid til at spise? Hvad er et sundt måltid? Forslag til forældrenes refleksionsspørgsmål: Hvad er et sundt måltid? Hvordan beslutter I madpakkens indhold? Hvad ved I om bespisningen i institutionen? Føler I jer godt orienteret? Forankring af arbejdet med mad og måltider i institutionen Hvis arbejdet med mad og måltider skal forankres i institutionen, er en fælles mad- og måltidspolitik nødvendigt. Ikke blot afstikker en politik fælles retningslinier, den er også med til at fastholde en bevidstgørelse i forhold til indsatsområdet. En fælles mad- og måltidspolitik kan indeholde retningslinier for: Måltider og mellemmåltider. Drikke. Spisesituationer. Rammer. Børn med særlige behov. Fødselsdage. Aktiviteter. Information. Forslag til overvejelser omkring udarbejdelse af en fælles mad- og måltidspolitik: Formål. Målgruppe. Værdisætning. Formidling. Handling. Evaluering. Tidshorisont. Det er vigtigt, at børn og forældre i institutionen føler et vedvarende ejerskab i forholdt til den udarbejdede mad- og måltidspolitik. For at tilgodese dette må politikken løbende evalueres; evt. hvert 2. år. 7

8 Børn og forældres bevidstgørelse i arbejdet med mad og måltider I forhold til projektets overordnede mål ønskes følgelig en langsigtet effekt. Indsatsområdet må derfor implementeres i institutionens dagligdag, så en kontinuerlig bevidstgørelse finder sted. Dette kan gøres på flere måder: Sæt mad og måltider på dagsordenen ved bestyrelses- og forældremøder. Arranger temaaftner for personale og forældre. Udlever nyhedsbreve til forældrene. Arranger aktivitetsaftner for børn og forældre. Arranger jævnligt mad- og måltidsaktiviteter for børnene. Gennemfør mindst to gange årligt mad- og måltidsforløb med børnene. Tal jævnligt med både børn og forældre om mad og måltider. En aktiv inddragelse, af både børn og forældre, vil skabe motivation og ejerskabsfølelse; faktorer som nødvendigvis må være til stede, når der arbejdes med udvikling af handlekompetence. Praksisaktiviteter med børn Med udgangspunkt i nyeste sundhedspædagogiske forskning 1 opstilles her kriterier for børns arbejde med mad og måltider. De tre faglige synsvinkler danner rammen for de planlagte aktiviteter. Undersøgelse og betydning Børnene undersøger, undres og reflekterer. Visioner og alternativer Med udgangspunkt i Undersøgelse og betydning udvikles visioner og alternativer Handling og forandring Børnene eksperimenterer, fremstiller, dokumenterer og evaluerer. Faser er ikke nødvendigvis at opfatte i kronologisk rækkefølge. Inspiration til praksis 2 De praktiske forslag, der gives nedenfor, er ment som en formiddagsaktivitet med børnene, så maden kan nydes om eftermiddagen. Der er lagt vægt på, at mellemmåltidet er mættende, da mange erfaringer viser, at børnene har en god appetit på denne tid af dagen, og at man, ved at lægge vægt på et mættende måltid om eftermiddagen, kan afhjælpe de fleste børns uoplagthed sidst på dagen. 1 Bjarne Bruun Jensen 2 Heidi Kragh-Sørensen 8

9 Forberedelse og fremgangsmåder Køkkenet bør som et minimum være udstyret med følgende værktøj: To mortere til at støde krydderier, marinader og krydderurter i. Små køkkenknive, skrælleknive og skærebrætter. Rivejern som forekommer håndterbare for børn. En god stor foodprocessor. Mellemstore skåle, røreskeer og piskeris. Det er vigtigt at være i god tid med forberedelserne. I denne forbindelse handler det først og fremmest om at beslutte sig for, hvilket brød der evt. skal bages og hvilket tilbehør, der skal laves. Det er oplagt, at inddrage børnene i indkøbene for derigennem at helhedsorientere aktiviteten; særligt hvis man har mulighed for at købe ind i specialforretninger eller på markeder. Det kan være vanskeligt at have mange børn ad gangen i køkkenet. Løsningen kan være en turnusordning med 6-8 børn ad gangen. Der er imidlertid ofte børn, der ønsker at se på uden at deltage. Dette bør så vidt muligt lade sig gøre med henblik på, at barnet måske skal vænne sig til muligheden for selv at være aktiv i køkkenet. Obligatorisk håndvask. Der skal ved den lejlighed snakkes hygiejne, men det er vigtigt, at det foregår på en god og rar måde, da køkkenoplevelsen ellers kan få et negativt præg fra starten. Nu skal der hakkes, renses, skrælles, mortes, pilles, rives og skæres. Mange børn er ikke fortrolige med alle disse aktiviteter og skal sættes ind i arbejdet. Særligt er knive lidt krævende at håndtere og kræver ekstra opmærksomhed. Generelt er alle disse færdigheder motoriske udfordringer for de 3-6-årige og kræver tid og øvelse. Der er imidlertid lagt op til store succesoplevelser, når barnet mestrer de nye færdigheder. Sørg for at holde bordpladsen ren efter hver aktivitet. Det er endvidere vigtigt at afgrænse hver enkelt del af aktiviteten. Det er helt afgørende, at børnene kan overskue i hvert fald den del af aktiviteten, de selv er en del af. Inddrag børnene i den endelige tilsmagning. Denne del af madlavningen kræver den enkeltes vurdering og evne til at sætte ord på oplevelsen. Pædagogen må gerne formulere spørgsmål til børnene, der fordre mange ord, når der bliver svaret. Ved at sætte ord på smag og duft, sker der en refleksion både for det enkelte barn og for resten af gruppen. Herved prioriteres den sproglige, musiske og kreative udvikling i barnet. Omgivelserne i forbindelse med måltidet er vigtige. Overvej hvordan maden skal serveres. Skal der laves en buffet, skal der levende lys på bordet? Når det er tid til at spise eftermiddagsmåltidet, kan der passende gøres noget ud af at fortælle om maden, inden den spises. Hvordan var den at lave, hvor kommer den fra? Der er stor forskel på, hvordan det enkelte barn tager imod maden, men når tilliden vokser og det ellers kræsne barn oplever, at andre børn tør at prøve nyt, er det de færreste, der ikke har mod på nye sanse- og smagsoplevelser. 9

10 Måltidet kan nu nydes og undersøges. Er der rester, kan forældrene tilbydes en smagsprøve sammen med opskriften, når de kommer for at hente deres barn. Opskrifter 3 Grundopskrift på brød 50 gram gær. 1 liter lunken vand. 1 stor spiseskefuld honning eller rørsukker. 1 spiseskefuld salt. 5 dl havregryn. 1 ½ kilo mel. Opløs gær, salt og honning i lunkent vand. Rør havregrynene i og derefter melet lidt ad gangen. Når dejen begynder at samle sig, starter æltningen. Ælt dejen i mindst fem minutter, da denne proces er meget vigtig for det endelige resultat og det færdige brøds struktur og krumme. Hæves til dobbelt str. Formes sammen med børnene og efter-hæver i ca. en time. Bages i 220 grader varm ovn i ca. 20 minutter dog afhængigt at brødets størrelse. Brødet holder sig i et par dage i pose og er på tredjedagen særligt velegnet til italienske crostini. Hummus Hummus er mange børns livret i mellemøsten. Det spises med fladbrød og sorte oliven eller som tilbehør til forskellige kød retter og tomater. 4 dåser kikærter (drænet for vand). 3 fed hvidløg (groft hakkede). 3 skefulde spidskommen (stødt). ½ dl god olivenolie. 1½ dl græsk yoghurt. Evt. lidt citronsaft. Smages til med salt og peber. Det hele blendes i en foodprocessor til en tyk grødlignende konsistens. Der kan evt. tilsættes lidt vand. Italienske marinerede rødbeder Den røde farve i rødbederne er meget intens og er derfor god til at vække begejstring og undren blandt børnene, når deres fingre farves kraftigt. Derudover er der mange børn, der holder meget af den lidt søde smag i rødbederne. 2 kilo friske rødbeder. 1 bundt bredbladet persille. 1 citron (saften). 2 fed hvidløg. 3 Heidi Kragh-Sørensen 10

11 ½ dl god olivenolie. Kog rødbederne møre i ca. 50 min i let saltet vand. Køl dem let af under koldt vand, så kan skrællen nærmest glides af. Skær derefter rødbederne i tern på størrelse med terninger. Persillen skylles grundigt og efterses for jord. Derefter hakkes den bredbladede persille enten i hånden eller i blenderen. Hvidløgene hakkes meget fint. Rødbederne vendes i massen og der smages til med salt og peber. Pesto En absolut vinder blandt italienske børn, hvor den også blandes i en friskkogt pasta eller kommes på madpakken. 3 potter basilikum - der skal bruges en del, da det svinder ind, når det hakkes eller blendes. 1 fed hvidløg 2 håndfulde pinjekerner. ½ dl god oliven olie. 1/2 stykke Grana Padarno ost (100 gram) som er en udmærket erstatning for den dyrere ægte Parmegiano. (Parmesan ost, som købes revet, kan slet ikke sammenlignes med et stykke af den ægte ost og bør derfor undlades - det er et affaldsprodukt som ikke findes i Italien!). Få børnene til at pille bladene ned i en skål, imens der duftes til bladene. Skær hvidløget og osten lidt ud og blend derefter alle ingredienserne i foodprocessoren. Herefter smages til med salt og peber. Konsistensen skal være tyktflydende. Babaganush (aubergine-mos) Navnet er sjovt at sige for børnene og kan være et godt oplæg for en mere generel snak om sprog. 6 8 auberginer. 2 spiseskefulde god olivenolie. 1 presset og hakket fed hvidløg. 1 teske stødt spidskommen. 1 2 citroner (saften) Hakkede basilikum blade eller bredbladet persille blade. Læg auberginerne i en forvarmet ovn (220 grader) i minutter. Flæk auberginerne og skrab det møre kød ud. (Pas på da det er meget varmt) Lad det køle lidt af, inden det moses af børnene. Tilsæt olien og hvidløget og smag til med citronsaft, spidskommen, salt og peber. Tilsæt krydderurterne og server. Forslag til mad- og måltidsforløb 4 Et mad- og måltidsforløb kan eksempelvis handle om fremmede lande; f.eks. Afrika. 4 Heidi Kragh-Sørensen 11

12 Der laves forskelligt afrikansk-inspireret mad. Store gryder simre på svagt blus fra morgenstunden og spreder appetit og undren. Gryden kan indeholde bønner og grøntsager, som er gjort i stand dagen i forvejen, men også fremmedartede krydderier kan tilsættes. Forældrene kan involveres i opstartsfasen ved at finde afrikansk-inspirerede ting frem som institutionen kan og må låne; bøger, billeder, musikinstrumenter, stof til pynt på væggene, udstoppede dyr og træsnit fra Afrika. Det vil tilføre projektet autensitet samt et integrerende aspekt, hvis der arbejdes med temaet i andre af institutionens værksteder; dans og musik er oplagt. Dette er med til at styrke sanseindtrykkene og formidle kulturforståelse i børnehøjde. Dokumentation Et velovervejet dokumentationsforløb er styrkende for forældrekontakten, da forløbet uundgåeligt vil åbne op for dialog. Mulighederne for at dokumentere de forskellige forløb er mangfoldige. Billeder og en åben logbog, hvor forældrene løbende kan følge med i børnenes aktivitetsforløb, er en mulighed. Endvidere taler duften af nybagt brød, i institutionen, for sig selv. 12

13 Leg og bevægelse Af Lene B. Terp, CVU Sønderjylland Indledning Hvorfor overhovedet tale om fysisk aktivitet i børnehaver? Bevæger børn sig ikke helt naturligt af sig selv? Og børn har da ikke livsstilssygdomme?! Skal vi til at bestemme om børnene skal løbe ligeud? Og skal vi til at tage tid på, om de nu også bevæger sig 60 minutter om dagen? Både ja og nej! Kapitlet her tager udgangspunkt i målene for projektet, Børnehaver i Bevægelse, specifikt i området fysisk aktivitet og sundhed. Disse mål kobles til området Krop og Bevægelse fra læreplanerne. Herefter kommer der nogle begrundelser for, at børnehaven overhovedet skal beskæftige sig med fysisk aktivitet, slutteligt forslag til praksis og implementering i hverdagens børnehave. Mål med Børnehaver i Bevægelse At medvirke til at forebygge livsstilssygdomme At medvirke til at mindske ulighed i sundhed At medvirke til at børn får sunde vaner (mad og motion) fra en tidlig alder. Specifikt i området fysisk aktivitet og sundhed er målene: At skabe en positiv holdning til en sundhedsfremmende kultur i institutionerne. At det pædagogiske personale arbejder ud fra en fagprofessionel holdning til området fysisk aktivitet. At kvalificere det pædagogiske personale indenfor fysisk aktivitet således, at emnerne bliver integreret i den daglige pædagogiske praksis. At indsatser indenfor området fysisk aktivitet indskrives i institutionernes læreplaner. At der bliver iværksat en proces, således at fysisk aktivitet bliver sat på dagsordenen i de pædagogiske miljøer. Hvorfor fokus på fysisk aktivitet og bevægelse i børnehaven? Børn i alderen 3-6 år har ikke livsstilssygdomme, men hvis man tror på, at vaner tillægges tidligt i livet, og når vi samtidig ved, at symptomer på visse livsstilssygdomme som f.eks. fedme, forhøjet blodtryk og Type II diabetes viser sig tidligere og tidligere, så må de forebyggende tiltag vel også starte tidligere? Børn skal bevæge sig, fordi det er sundt, men børn skal også bevæge sig, fordi der er rigtig mange andre grunde her er blot et lille udvalg : Børn med alsidige motoriske færdigheder har større selvværd og indgår lettere i sociale sammenhænge. Bevægelse og fysisk aktivitet styrker hjerte, muskler, knogler, sener og ledbånd. Stofskiftet øges, hvilket betyder større sukkeromsætning og fedtforbrænding. Børns evne til at lære forbedres. 13

14 Fordi det er sjovt Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De er til stede i verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de i dagtilbuddene oplever glæden ved at bruge kroppen i fri leg og mere tilrettelagte fysiske udfordringer. Det er også væsentligt, at de befinder sig i et miljø, der lægger vægt på en aktiv livsstil, hygiejne og ernæring. 1 Kroppen er ikke bare et fysisk redskab, men en måde at sanse og kommunikere med verden på. I kroppen lagres erfaringer, følelser og viden. Og derfor skal børn støttes i at udforske, nyde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen. De skal have stimuleret alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. 2 Det er vigtigt, at børn får erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og tryghed; men også at de lærer at forstå og respektere egne og andres kropslige reaktioner, grænser og integritet. Er man tryg ved sin krop og kender dens styrke og muligheder har man et godt fundament at erobre verden ud fra. 3 Hvordan gør vi? I ministeriets vejledning til læreplaner 4 er angivet en model med 3 læringsrum, som kan anvendes som udgangspunkt for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan. Den kan synliggøre mange overvejelser og erfaringer, som allerede bliver udført i praksis, men som ikke nødvendigvis tidligere har været formuleret. Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Et bestemt indhold på programmet. Den voksne går foran barnet. Støtte og udvikling sammen med børnene. Den voksne går ved siden af barnet. Muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø. Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bagefter barnet. Hvis et læringsrum skulle tilrettelægges i forhold til målene for dette projekt og i forhold til de pædagogiske målsætninger, der er opstillet i de pædagogiske læreplaner i området krop og bevægelse, skal børnene på den gode legeplads (inde og/eller ude) kunne: Klatre svinge svæve balancere. Glide gynge springe gemme sig. Bygge skabe overnatte digte. Sanse være tryg være stille. Være vild. Børnene skal selv kunne benytte redskaberne (læringsrum 3), de skal nogle gange støttes af de voksne og præsenteres for nye udfordringer og muligheder (læringsrum 2), og andre gange foregår der planlagte aktiviteter, der er voksen-styret (læringsrum 1) Pædagogiske læreplaner i dagtilbud undervisningsmateriale, side 8 14

15 Oplæg til pædagogiske mål for arbejdet med krop og bevægelse 5 - Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. - Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktiv livsstil. - Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. - Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Hvordan skal vi så som institution kunne leve op til disse mål, og ikke mindst: Hvordan skal vi gøre i praksis? Nedenstående didaktiske model, 7-kanten gennemgår forskellige faktorer, som bør gennemtænkes inden aktiviteter sættes i gang, eller når dagligdagen skal beskrives for der foregår allerede en masse, som nu blot skal beskrives. I næste afsnit med de praktiske eksempler er den didaktiske model benyttet. I forhold til tegn og dokumentation og evaluering kan det være svært at se tegnene på læring efter fysisk aktivitet og bevægelse, da læringen bliver lagret i kroppen, som efterfølgende gerne skulle give sig udtryk i ændret adfærd, handlemønster, koordination m.m. Det handler altså om, for pædagoger og voksne, at kunne iagttage børnene og deres bevægelser og evt. lave videooptagelser af før og efter situationer. Evaluering og dokumentation Forudsætninger Rammer Læringsrum Tegn Mål Indhold Didaktisk model 7-kanten Indhold Mål Hvad skal børnene lære? Hvilket indhold skal der være i læringen? Hvilke mål stilles op for læringen? 5 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud undervisningsmateriale, side 63 15

16 Arbejdsformer og læringsrum Tegn Rammefaktorer Børnenes og personalets forudsætninger Evaluering og Dokumentation Hvilke metoder og arbejdsformer anvendes i læringen? Hvordan kan læring iagttages konkret? Hvilke tegn vælges for læring? Hvilke konkrete muligheder er til stede, som kan anvendes i læringen? Hvilke forudsætninger har man? Beskrivelse af personalets viden, kunnen, erfaringer og interesser i forhold til temaets indhold. Evaluering af sammenhængen mellem modellens forskellige punkter. Kan tegnene påvises og er de anvendelige. Anvendes resurserne hensigtsmæssigt. Passer arbejdsformerne til børnenes forudsætninger. Sundhedstegnet Fysisk aktivitet og bevægelse er også på dagsordnen i Sundhedstegnet 6 udgivet af bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedstegnet er et redskab for landets institutioner m.v. for børn og unge til at sætte sundhed på dagsordenen og arbejde med sundhed i bred forstand. Sundhedstegnet er et praktisk redskaber i bestræbelserne på at dokumentere og finde tegn på sundhedstiltag i dagligdagen i institutionen. Leg og Bevægelse er et af 7 emner, og man giver følgende gode råd: Stimuler børnene til leg og bevægelse hver dag Dette gøres ved at: o Børnene selv henter fx mælken o Børnene opfordres til at gå selv, når man er på tur eller går en omvej o Forældre tilskyndes til, at børnene går eller cykler til institutionen o Børnene er aktive udendørs hver dag Fællesaktiviteter for børn og voksne (inkl. forældre) o Institutionen har en årlig temadag for børn og forældre, hvor leg og bevægelse indgår. Fx legedag, klatre/gemmelege i skoven, skattejagt el.lign. o Institutionen bruger hver dag tid på at lege eller spille spil, hvor der indgår fysisk aktivitet. Undersøg og brug muligheder for leg og bevægelse i institutioner og nærmiljøet ude og inde o Institutionen undersøger mulighed for at bruge lokaler og områder i nærmiljøet til leg og bevægelse o Købe legeredskaber, som stimulerer til aktiv bevægelse som fx bolde, sjippetove, balanceredskaber, tove, kæmpebolde osv. Særligt fokus på fysisk inaktive børn o Institutionen laver plan for, hvordan forældre kan medvirke til, at inaktive børn bliver mere aktive

17 o Der gives alsidige tilbud. o Opmærksomhed på, at alle børn får rørt sig i løbet af dagen. Praktiske anbefalinger til leg og bevægelse Her følger forslag til aktiviteter, som tager sit udgangspunkt i forskelligt indhold, mål, rammer og forudsætninger, og alle aktiviteter er beskrevet i forhold til den didaktiske 7-kant-model. Motorikbaner i gymnastiksal/hal Indhold: Lav en redskabsbane, som indeholder følgende motoriske grundbevægelser: Rulle (liggende fra mave til ryg og omvendt). Krybe. Kravle. Gå, løbe. Hoppe (afsæt med samlede fødder). Hinke (afsæt og landing på samme fod flere gange i træk). Springe (tilløb, afsæt og landing). Balancere (liggende, siddende, knæsiddende, knælende, stående). Rotere (om vandret og lodret akse). Vippe og gynge. Svinge og klatre. Skubbe og trække. Trille, kaste, gribe. Mål: At børnene bliver motorisk udfordret til at prøve de skitserede bevægelser. At børnene er fysisk aktive. At børnene leger sammen og udfordrer sig selv, og viser hvad de kan med deres kroppe. At børnene går i gang med at lege på redskaberne af sig selv. Arbejdsformer og læringsrum: De voksne kan gå forrest og vise måder at benytte redskaberne, eller de kan lade børnene eksperimentere selv, men komme med støtte og vejledning undervejs. Tegn: Børnene bliver dygtigere til selv at prøve nye ting på redskaberne og deres bevægelser bliver med tiden mere sikre og koordinerede. Rammer: Hal/gymnastiksal/multirum el. lign. Evt. indretning af legeplads. Gymnastikredskaber/skumredskaber. Forudsætninger hos børn og voksne: Redskabsbanen bygges efter børnenes motoriske forudsætninger og kendskab til redskaber om miljøet. Med tiden kan redskabsbanen udbygges og udfordringerne kan øges. De voksne skal have lidt fantasi og turde gå forrest i tummel og leg Vide hvor der evt. skal være hjælp og modtagning ved redskaberne. Evaluering og dokumentation: 17

18 Lav evt. videooptagelse af første gang i gymnastiksalen og læg mærke til hvilke børn, der straks kaster sig ud i udfordringerne, og hvem der bliver stående ude ved væggen. Ændres deres adfærd efter nogle gange? Får de forsigtige børn lært at lege på redskaberne, og får de lyst til at prøve nogle ting af af sig selv, efter at de nogle gange har været i mere styrede rammer? Helt konkret kan man se, om børnene har lært at lave en kolbøtte, hoppe over en skammel, balancere på en bænk, trille ned af en skrå-skum-plint o. lign. Leg med klude og lagen Indhold: Alle børn har en klud. Der spilles musik, som børnene kan bevæge sig til. Vaske sig med kluden. Over hele kroppen, og der sættes ord på de forskellige legemsdele. Danse rundt med kluden til musikken Løbe med kluden på hovedet. Prøve at løbe så hurtigt, at kluden kan ligge på maven, mens man løber Slå en knude på kluden, kast den op i luften og grib ind. Børnene går rundt mellem hinanden. Kaste/bytte klud med en de møder. Sæt en fod på kluden og surf på den prøv med både højre og venstre. Parvis sammen. Gå med en fod hver på samme klud. Alle børn har et lagen. Bind lagen om halsen og løb som batmand. Læg lagen på gulvet o løb rundt mellem dem o hop over o løb tilbage til egen ved musikstop o løb til de blå/røde/hvide ved musikstop o Stå 2/3/4/5 på hvert lagen ved musikstop. Børnene lægger sig på ryggen på lagenet og mærker, at hjertet slår kraftigere. Rulle sig ind og ud i lagen. o Bevæge sig som en regnorm Kravle frem med lagen under sig (træner krydsbevægelse). Kravle frem som krokodille. Parvis De starter med at lægge det lagen sammen, som de nu ikke skal bruge mere. Løbe rundt med lagen mellem sig. Et barn ruller den anden ind i lagenet stående og trækker ud igen (pas på, de kan komme lidt hurtig ud!). Flere sammen Et barn sidder/står på et lagen, de andre trækker. Et barn rulles ind i et lagen, de andre nusser. Mål: Sætte ord på legemsdele og koordination. Mærke kroppens reaktion på fysisk aktivitet. Balance. Samarbejde og styrke. Fantasi, motorik, fysisk aktivitet og leg. 18

19 Perception. Lytte til musik og bevæge sig til musik. Samarbejde. Arbejdsformer og læringsrum: De voksne viser og styrer legen, men giver eks. mere og mere rum til at børnene kommer med forslag til bevægelser. Tegn: Børnene kan sætte ord på legemsdele og lærer måske at koordinere bedre. Forbedret koordination og motorik hos det enkelte barn. Efterfølgende egen igangsætning af lege og bevægelse med lagen. Rammer: Plads til at løbe og lege. En klud og et lagen per barn. Forudsætninger hos børn og voksne: Nemt at sætte i gang. Evaluering og dokumentation: Er alle børn aktive? Kan børnene selv finde på lege og bevægelser til musik og klud/lagen? Har de lært at samarbejde? Gamle lege 7 8 Indhold: Hvor mange er klokken hr. Ræv? Antal børn: 5-10 I legen "Hvor mange er klokken hr. Ræv?" går en flok kyllinger på besøg hos ræven, og en fast formular udløser en tagfat. Et barn vælges til ræv, resten er kyllinger og et hjørne af legepladsen udpeges til hønsegård. Børnene samles om ræven og spørger: "Hvor mange er klokken hr. Ræv?" Ræven svarer fx 7 eller 9. Først når ræven svarer 12, må kyllingerne skynde sig hjem til hønsegården for ikke at blive fanget. Plukke bjergmandens ærter" Antal børn: 6-10 I legen "Plukke bjergmandens ærter" er det mytologiske univers sikkert ukendt for børnene. Har de været på æbleskud, ved de dog godt, hvad det drejer sig om. Et barn vælges til bjergmand, og et fristed udpeges, som børnene kan søge tilflugt i. Bjergmanden sætter sig til at sove til middag i sin hule. Uden for hulen vokser hans ærter, og børnene lader, som om de plukker dem. De synger imens: "A plukker, a plukker, a plukker i bjergmandens ærter!" Sangen får bjergmanden til at vågne. Han farer ud for at fange tyvene, der spæner af sted for at redde sig i sikkerhed. Bjergmanden tager de tilfangetagne med ind i hulen og sætter sig igen til at sove. Legen starter forfra, til alle er taget til fange. Den som først blev fanget, er bjergmand i næste runde af legen Jørn Møller, Gamle idrætslege i Danmark, bind 2: Hund i lænke og 99 andre gamle fange- og findelege 19

20 Kidspus Antal børn: I "Kidspus" bytter to børn plads i en rundkreds, mens et tredje barn jagter dem. Børnene skal stille sig i en kreds, og et enkelt barn skal stå i midten. Børnene i kredsen skal så forsøge at skifte plads to og to, mens de råber "Kidspus". Børnene kan signalere til hinanden ved at blinke, når de vil skifte plads - eller en voksen kan kalde navnene på de to børn, som skal bytte plads. Barnet i midten skal så forsøge at fange et af de børn, der skifter plads. Når det lykkes at fange et af de andre børn, bytter fangeren og den tilfangetagne plads. Det er nu den tilfangetagnes tur til at fange. Grøftekælling Antal børn: 6-10 I "Grøftekælling" er en vranten grøftekælling på spil. Hun jager alle, som forsøger at krydse hendes grøft. Legen kræver en tør grøft, som børnene skal kunne krydse i et spring. Grøften må heller ikke være dybere, end at det mindste barn har overkroppen fri af grøftekanten. Grøften afgrænses, så den ikke er længere, end at den passer til antallet af børn. Grøften kan også tegnes på asfalt eller fliser. Et barn vælges ved lodtrækning til grøftekælling og går ned i grøften. De andre børn fordeler sig på hver side af grøften. De skal nu forsøge at springe over grøften, uden at grøftekællingen rører ved dem. Når det lykkes grøftekællingen at røre et af børnene, afløser barnet grøftekællingen. "Bjørnen sover" Antal børn: 6-15 I "Bjørnen sover" jagter en bjørn nogle børn, som har været så uforsigtige at vække den med deres sang. Et barn eller flere børn - vælges til bjørn og lægger sig til at sove. De andre børn danner en kreds om bjørnen og går rundt om den, mens de synger: Bjørnen sover, bjørnen sover i sit lune bo, den er ikke farlig, hvis man blot er varlig, men man skal dog, men man skal dog, aldrig på ham tro. Sangens sidste ord vækker bjørnen, som farer op. Den fanger et af de andre børn, som overtager rollen som bjørn. Mål: Leg og bevægelse. Rollespil. 20

21 Samarbejde og social læring. Sang og sprog. Arbejdsformer og læringsrum Den voksne introducerer og starter legene, men efterfølgende skulle de gerne kunne igangsættes af børnene selv. Tegn: Forbedret koordination og motorik. Rammer Plads til at løbe og lege. Evt. grøft eller fliser hvor der kan tegnes. Forudsætninger hos børn og voksne: Børnene skal kunne forstå simple regler. De voksne skal have kendskab til legene. Evaluering og dokumentation Indgår alle børn aktivt i legene? Fortsætter børnene med at lege sammen efter afslutning på den organiserede leg? Træerne i skoven Indhold: Halvdelen af børnene er træer, som svajer i vinden. Den anden halvdel løber rundt i skoven mellem træerne. Alle børn har et stamtræ. Efter forskellige opgaver og løb byttes roller. Løb på forskellig måde rundt mellem træerne. Forlæns, baglæns, sidelæns, gadedrengeløb, hop, hink, frø, kænguru Rør ved 5 andre træer, før du løber tilbage til dit eget træ. Kravl gennem benene på tre andre træer, før du løber tilbage til dit eget træ. Løb hele vejen rundt om tre træer, før du løber tilbage til dit eget træ. Tag fat i dit træs hænder og løb rundt i cirkel, så I snurrer rundt. Udnævn evt. 2-4 små skovtrolde som skal forsøge at fange de andre. Legen sluttes af med, at træerne fældes og trilles ud til siden. Mål: Leg og bevægelse. Alsidig motorisk træning. Social læring. Arbejdsform og læringsrum: Den voksne styrer legen. Tegn: Forbedret motorik og koordination hos det enkelte barn. Rammer: Plads til at løbe og lege. Forudsætninger hos børn og voksne Intet specielt. Evaluering og dokumentation: Har børnene lært forskellige løbe- og bevægelsesformer? Leg med balloner Indhold: 21

22 Børnene spiller ballonen op i luften til sig selv med hænder, fødder, albue, skuldre, numse og mave. Parvis spil til hinanden. Stafetter med ballonen. Del børnene op i hold af 5-6. Et hold laver to rækker overfor hinanden med 2-3 i hver række. Et barn løber ad gangen over i modsatte række med ballonen, mens de o Triller ballonen langs jorden. o Sparker til ballonen med foden. o Spiller ballonen med hånden. Mål: Leg og bevægelse. Alsidig motorisk træning. Social læring. Arbejdsform og læringsrum: Den voksne styrer legen i begyndelsen og børnene skulle gerne senere selv igangsætte aktiviteter med bold og balloner. Tegn: Forbedret motorik og koordination hos det enkelte barn. Rammer: Plads til at løbe og lege. Forudsætninger hos børn og voksne Intet specielt. Evaluering og dokumentation: Har børnene lært forskellige løbe- og bevægelsesformer? Igangsætter børnene efter introduktion og voksenstyrede aktiviteter selv spil med bold og ballon? 22

23 Præsentation af nyeste sundhedspædagogiske teorier; herunder ulighed i sundhed Af Anette Schulz, CVU Sønderjylland Sundhedspædagogisk tilgang WHO definerer sundhed således: Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed. Hermed gives en positiv forståelse af sundhed. Samtidig erkender sundhedspædagogisk forskning, at sundhed er betinget af både livsstilsog levevilkårsfaktorer; livsstilsfaktorer forstået som måden vi lever vores liv på, og levevilkårsfaktorer forstået som de forhold vi lever under. Positivt sundhedsbegreb: En opfattelse af sundhed, som både vedrører et fysisk og et psykisk velbefindende. Bredt sundhedsbegreb: En opfattelse af sundhed, som både vedrører livsstil og levevilkår. Følgende model 1 kan anskue det brede og positive sundhedsbegreb: Fysisk Psykisk LIVSSTIL LEVEVILKÅR Mad Motion Alkohol Tobak Økonomi Arb.miljø Kultur 1 Bjarne Bruun Jensen, DPU 23

24 WHO betegner sundhed som en tilstand; nyeste sundhedspædagogisk forskning opfatter sundhed som en ressource en ikke-stationær tilstand men en tilstand, som er dynamisk. Det betyder at vi, som voksne, kan påvirke børns sundhedstilstand samt deres opfattelse omkring egen og andres sundhed. Her præsenteres handlekompetence som en afgørende faktor for at fremme det sunde menneske. Handlekompetence: Evnen til at kunne beskrive, forstå og forklare væsentlige sundhedsmæssige spørgsmål samt evnen til at kunne foretage kvalificerede valg og handle i overensstemmelse hermed, således at egen og andres sundhed fremmes. I arbejdet med sundhedsfremmende indsatsområder er målet, at børn (og forældre) skal erhverve erfaring med afprøvning af strategier og handlinger i forhold til ændring af egen og andres sundhed; både i forhold til livsstil og levevilkår. Følgende model 2 definerer handlekompetencebegrebet: Påvirkes til at gøre noget Beslutte selv at gøre noget Aktivitet som modvægt til teoretisk viden Aktivitet, der retter sig mod løsning af et problem Handling Sundhedsfremme: Det er vigtigt, at skelne mellem den sunde institution og den sundhedsfremmende institution. Den sunde institutions målsætning formuleres af eksperter ; i dette tilfælde af pædagogerne eller andre, der ikke kan betegnes som indeholdt i tiltagenes målgruppe. Den sundhedsfremmende institutions målsætninger formuleres af deltagerne; i dette tilfælde af børn og forældre. Omstående model vise to paradigmer i undervisningen om sundhed: 2 Bjarne Bruun Jensen, DPU 24

25 Paradigm A Moraliserende Sundhedsbegreb Adfærd Sygdom Sundhed et lukket begreb Pædagogisk begreb Mål: Adfærdsændringer Dagsordenen sættes af eksperten / den voksne Sund institution Institution / lokalsamfund Eksperter / den voksne skræmmer med historier fra det virkelige liv. Evaluering Måling af elevernes adfærd Specificering af betingelser i institutionen, der fremmer adfærdsændringer Paradigm B Sundhedsbegreb Demokratisk Livsstil og levevilkår Livskvalitet og fravær af sygdom Sundhed et åbent begreb Pædagogisk begreb Mål: Øge handlekraft Medbestemmelse Sundhedsfremmende institution Institution / lokalsamfund Børnene undersøger, vurderer og tager stilling. Børnene handler Evaluering Måling af børnenes handlekraft Specificering af betingelser i institutionen, der fremmer børnenes handlekompetence Kilde: Bjarne Bruun Jensen I evalueringssammenhæng betyder ovenstående, at der ikke søges tegn, der bekræfter en adfærdsændring men tegn, der bekræfter udvikling af handlekompetence. En yderligere faktor, i arbejdet med den sundhedsfremmende dimension, er opfattelsen af meningsfuldhed 3 ; kun i meningsfulde situationer og sammenhænge vil børnene kunne udvikle handlekompetence. Den sidste faktor er ejerskabsforholdet i forhold til de sundhedsfremmende tiltag, hvilket fordrer en væsentlig grad af medbestemmelse. Kun ved deltagerens ejerforhold til projektet, fremmes motivationen. Pædagogens opgave bliver hermed at skabe rammer og at sætte børn (og forældre) i meningsfulde situationer, hvor de får mulighed for at udvikle handlekompetence, og hvor det brede og positive sundhedsbegreb er i fokus. Først når disse kriterier opfyldes, er der tale om sundhedsfremmende arbejde. De sundhedsfremmende aktiviteter bygges hermed op omkring: Det brede og positive sundhedsbegreb. Handlekompetence. Medbestemmelse. 3 Aaron Antonovsky 25

26 Ulighed i sundhed Det sundhedsfremmende arbejde indebærer også en bevidsthed omkring ulighed i sundhed. Forskning viser, at der er stor forskel på børns sundhedstilstand og på, hvordan børn oplever egen sundhed. Børn fra familier i lavere sociale klasser har en betydelig dårligere sundhedstilstand end børn fra familier i højere sociale klasser. Det er derfor vigtigt, at pædagogen arbejder bevidst med ovenstående ved at differentiere de sundhedsfremmende tiltag og aktiviteter. Ved at tage udgangspunkt i børnenes livssituation vil det enkelte barn kunne identificere problemfeltet, og kun herved opstår muligheden for aktiv deltagelse i det sundhedsfremmende arbejde. De tre faglige synsvinkler Tilrettelæggelsen af sundhedsfremmende aktiviteter fordrer anvendelse af tre faglige synsvinkler: 1. Undersøgelse og betydning: Hvordan er dette emne vigtigt? Hvilken betydning har det for os og andre? Hvordan spiller livsstil og levevilkår ind? Hvilke andre påvirkninger udsættes vi for? Personlige erfaringer? 2. Udvikling af alternativer og visioner: Hvordan er forholdene andre steder (lande og kulturer)? Hvilke alternativer vil vi foretrække og hvorfor? 3. Handling og forandring: Hvilke forandringer skal ske for, at vi kan nærme os de opstillede visioner? Skal der ske forandringer med os selv / familien / institutionen/ lokalsamfundet? Hvilke handlemuligheder eksisterer? Hvilke barrierer for handling eksisterer? Pædagogen må løbende reflekterer over følgende: Hvad skete der med projektet / børnene i dag? (Erfaring) Hvorfor skete det? Hvilke konsekvenser kan det få? (Vurdering / generalisering) Hvad nu? Hvordan kan det lærte anvendes i fremtiden? (Ny handling / afprøvning) Desuden må graden af medbestemmelse og deltagelse løbende reflekteres. 26

27 Følgende model 4 søger at belyse den totale sundhedsfremmende dimension: Livsstil Levevilkår Handling Institutionens fysiske miljø Institutionens psykiske og sociale miljø Handlekompetence Den sundhedsfremmende institution Det brede og positive sundhedsbegreb som udgangspunkt Deltagelse og involvering Handlerorienteret Pædagogens kompetencer Samarbejdsrelationer i institutionen Samarbejdsrelationer mellem institution og samfund 4 Karsten Sørensen, CVU Sønderjylland 27

28 Projekt- og organisationsudvikling Af Anders Bech Thøgersen, CVU Sønderjylland I Børnehaver i bevægelse har det været vigtigt, at den viden og inspiration deltagerne fik på kurset, blev en del af hverdagen i børnehaverne. At resultatet af kurset blev synligt for både børn, forældre og medarbejdere. Derfor har der i alle otte kursusforløb været fokus på processen med at skabe forandringer at implementere nye initiativer der handler om kost og fysisk aktivitet. Et centralt element i dette arbejde har været at danne netværk. To opgaver i starten af processen 1. Observere, registrere og beskrive praksis 2. Drøfte, formulere og beskrive et værdigrundlag Ad. 1 Dette for at tydeliggøre, hvad det er børnehaven er god til og måske også hvad der ikke fungerer så godt. Men for at den enkelte børnehave ikke skal hoppe fra guru til guru er det centralt, at den har beskrevet en fælles platform, den kan arbejde ud fra. Når nye visioner eller værdier skal beskrives og implementeres, handler det jo ikke om at kasserer alt det eksisterende. Det vil være at smide barnet ud med badevandet. Det handler i stedet om at bygge videre på det, som børnehaven er god til og inddrage de elementer, der indgår i værdigrundlaget. Ad. 2 Man skal have et mål for at kunne score. Det gælder også i udviklingen af børnehaven. Der skal være et mål at arbejde hen imod. Men mål skal ses i en taksonomi, der hedder: Værdigrundlag, mål og handleplan. Mål forudsætter således, at børnehaven har formuleret et værdigrundlag. Målene er en konkretisering af værdigrundlaget. På samme måde er handleplaner en konkretisering eller praktisering af målene. Det er naturlig inddrage temaerne kost og fysisk aktivitet i arbejdet med værdigrundlaget og få dem skrevet ind i værdigrundlaget. 1 Eksempler på mål i Børnehaver i bevægelse: Mål vedr. kostpolitik: Synliggøre kostpolitikken. Personalet er gode rollemodeller med egen madpakke. Skabe ro og hygge ved spisning med børnene. Maddage: Sund mad inspiration til børn og forældre. Opskrifter. Vi personalet vil have forældrene med i hele forløbet. 1 Nogle børnehaver arbejder stadig med virksomhedsplaner, men begrebet værdigrundlag vinder frem som følge af loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., (L 175, 2002). Den pålægger den enkelte institutionen, at det aktuelle værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt er offentligt tilgængeligt på internettet. 28

29 Eksempler på handleplaner i Børnehaver i bevægelse: Handleplaner vedr. kostpolitik: Information og debat på personalemøder. Debat på forældrebestyrelsesmøder. Møde med konsulent. Fællesspisninger børn, forældre og personale med fokus på sund mad. 3 niveauer i børnehaven I arbejdet med at udvikle børnehaven hen mod det opstillede værdigrundlag kan der med fordel er arbejdet på tre niveauer: Individ: Den enkelte medarbejder, f.eks. pædagogen. Team/gruppe: Den enkelte medarbejdergruppe, f.eks. medarbejdere i den enkelte stue. Organisationen: Hele medarbejdergruppen samt bestyrelsen. Det er afgørende for arbejdsglæden, at den enkelte medarbejder har lov til at være sig selv med sin personlighed og sin livshistorie. Samtidig gælder det, at børnehaven må have en fælles vision et fælles værdigrundlag hvis der skal skabes kvalitet i dagligdagen. Her er et eksempel på, hvordan en børnehave forberedte sig til projektet. Personalegruppen diskuterede bl.a. deres egen sundhedsopfattelse for derved at få en fælles afklaring. I det følgende er nogle af de spørgsmål, som medarbejderne forholdt sig til både skriftligt og mundtligt. Hvordan vil du beskrive sundhed? Hvad betyder sundhed for dig? Hvorfor er sundhed vigtig? Hvorfor er sundhed vigtig for børn? Hvordan får børn forståelse af sundhed? Hvorfor er det danske samfund fokuseret på sundhed? Er sundhed en samfundssygdom? Konceptet om den lærende organisation handler i sin inderste kerne om at skabe et samspil mellem organisationens vision og den enkelte medarbejders vision. I praksis betyder det to ting: Organisationen skal have formuleret et værdigrundlag som medarbejderen kan pejle efter. Det er ledelsens ansvar, at dette er formuleret. Værdigrundlaget bør rumme såvel bestyrelsens som medarbejdernes værdier og holdninger, hvor der er konsensus. Den enkelte medarbejder skal have mulighed for i samtale med kollegaer at reflektere over sin vision i relation til organisationens vision. Det sker bedst på team- eller gruppeniveauet, og således er det vigtigt, at der skabes tid og rum til denne proces på team-, gruppe- eller stuemøderne. Den lærende organisation kan kort defineres som en organisation, der prioriterer læring gennem viden og erfaringer. Det er naturligvis ikke organisationen, der lærer, men medarbejder- 29