Fængselsfunktionæren 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 4"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 4 Dansk Fængselsforbund April 2006

2 Nr. 4/2006 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Kriminalforsorgens kurser for dyre for fængslerne 16 Mange fravælger fodlænken 18 Belægningsprocent: Ny rekord 19 Kriminalforsorgens nye blæksprutter 10 Femmeren vil være landskendt 12 På job med Nana og Carsten 15 Fjernsyn med måde 16 Meddelelse fra Tjenestemændenes Låneforening 17 Debat 18 Navnenyt Udgivet af Dansk Fængselsforbund Vestre Kirkegårds Allé 3, 2450 København SV Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Danmarks billigste A-kasse Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på diskette, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Forsidebillede: Fængselsfunktionæren Charlotte i en af de celler på Fængslet på Nytorv, som nu bruges til nødbelæg, når Københavns Fængsler er fyldt op. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Utroværdigt, pinligt og uansvarligt LEDER Af Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Vi tager sikkerheden meget alvorligt, lyder det fra ledelsen på Statsfængslet i Vridsløselille. Og sådan har det lydt i årevis. Budskabet er naturligvis aldeles utroværdigt. Razzia efter razzia har vist, at det nærmest kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan finde inde bag mure, tremmer og perimeterhegn. Seneste razzia i starten af marts på fængslets rockerafdeling afslørede flere mobiltelefoner, adskillige mobilopladere, mange hundrede piller, anabole steroider, ampuller og kanyler. At en razzia i 2006 kan have dette resultat er både pinligt og et udtryk for et enormt ledelsesmæssigt svigt. Det burde ikke være nødvendigt at minde om, at Direktoratet for Kriminalforsorgen tilbage i 2004 i en rapport pegede på, at sikkerheden skrantede voldsomt på Vridsløselille. Siden har man sat højere hegn op, øget videoovervågningen og forsikret om, at nu vil alle blive bedre tjekket. Men lige meget ser det nu ud til at have hjulpet. Hvilket i og for sig ikke er overraskende. Man skal ikke have talt med ret mange kolleger fra Vridsløselille, før det står klart, at der til tider er noget, der halter alvorligt. Man får et indtryk af, at det er den helhjertede vilje, der skranter. Hvis man tror på, at det bedste man kan gøre for sikkerheden er at tale de indsatte efter munden, så vil man få sig en overraskelse igen og igen. Episoden bør give anledning til konklusioner tre steder. For det første på Vridsløselille: Det er afgørende, at ledelsen får sat en stopper for anarkiet nu. Det skylder man både de ansatte, de indsatte og for den sags skyld også den øvrige befolkning. Direktoratet har stillet krav om bestemte arbejdsgange de bør gennemføres i praksis nu. Ledelsen bør sadle om og indse, at sikkerheden og dermed også de ansattes arbejdsmiljø bør gå foran de indsattes frie og utæmmede udfoldelse. For det andet i Direktoratet: I landets fængsler og arresthuse mangler vi helt generelt standarder for, hvad god sikkerhed er. Spørgsmålet om sikkerhed er noget, der i alt for høj grad tages stilling til i det enkelte fængsel og det enkelte arresthus. Vi mangler en egentlig hvidbog en opgørelse af, hvilke ens standarder for sikkerhed, der skal indføres overalt i Kriminalforsorgen. For det tredje i ministeriet: Nu er det jo ikke op til mig at give ministeren gode råd. Så det vil jeg lade være med. Jeg vil nøjes med at konstatere, at hun har det øverste ledelsesansvar for et fængsel, hvor man igennem flere år til fulde har bevist, at man ikke magter sikkerhedsopgaven. Fængselsfunktionæren

4 Kriminalforsorgens kurser for dyre for fængslerne Danmarks største fængsel, Vestre Fængsel, udfordrer nu Kriminalforsorgens Uddannelsescenter ved at udbyde langt billigere efteruddannelseskurser. For Københavns Fængsler er det en ren og skær nødvendighed. Pengene rækker simpelthen ikke til at sende medarbejderne på dyre kurser på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter KUC. Og det er et problem for Københavns Fængsler, mener Pernille Iversen, personalechef i Københavns Fængsler. Det er vigtigt for os at fastholde de gode medarbejdere, og vi har ikke ret mange ressourcer til at kompetenceudvikle. Hvis vi skal følge med samfundsudviklingen, bliver vi simpelthen nødt til at tænke i alternativer, siger hun. Derfor udfordrer Københavns Fængsler nu KUC ved at udbyde supplerende kurser til medarbejderne i samarbejde med Undervisningsministeriets Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) i stedet for udelukkende at sende medarbejderne på efteruddannelse på KUC. Fint for Vestre Fængsel, men et problem for KUC, mener Jørgen Balder, Københavns Fængslers kursuskatalog for 2006 giver gode efteruddannelsesmuligheder for personalet. 4 Fængselsfunktionæren

5 uddannelseschef i Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Vi får jo ikke de tilskud, AMU får, så vi kan umuligt konkurrere på de samme vilkår, siger han. Går KUC i bedene For at fylde holdene op på AMU-kurserne og dermed spare penge har Københavns Fængsler sendt et kursuskatalog til de andre fængsler i området. Og det synes Jørgen Balder er at gå KUC i bedene. Problemet er jo, at Kriminalforsorgen må afgøre med sig selv, hvilken rolle, et internt uddannelsescenter skal spille. Herunder, om fængslerne selv skal have deres egen kursusproduktion, siger Jørgen Balder. Men personalechef Pernille Iversen kan ikke se, at der er noget galt i det, Københavns Fængsler har gjort: Vi vil jo bare have fyldt holdene op. Jeg kan ikke forstå, at KUC ikke er forberedt på konkurrence. Fra 2005 har Kriminalforsorgen jo selv sagt, at der er fri konkurrence på udbuddet af kurser, siger Pernille Iversen. Kataloget for i år er kun sendt ud til Københavns Fængslers egne medarbejdere. For selvom de ikke skulle få fyldt kursusholdene helt op, er det ifølge Pernille Iversen stadig billigere end at sende medarbejderne på kursus på KUC. KUC har endda forhøjet priserne i 2006 med omkring 20 procent, og vi har jo ikke fået flere midler. Det må være det samme problem på de mindre fængsler, de har jo endnu mindre budgetter end os. Vi kan ikke forstå, at man ikke har taget denne diskussion i Direktoratet for Kriminalforsorgen, siger Pernille Iversen. Ny aftale på vej Personalechef Pernille Iversen er meget tilfreds med at Københavns Fængsler nu selv kan tilbyde medarbejderne en lang række kurser, der ellers ikke var råd til. Kriminalforsorgen har som løsning på problemet bedt et eksternt konsulentfirma om at se på mulighederne for samarbejde. Aftalen bliver nu ifølge Jørgen Balder at KUC også skal til at samarbejde med AMU om kurser fremover, og at der oprettes en central formidlingsenhed på KUC, som kan samle de forskellige tilbud om kurser ude på fængslerne. Men de fængselsfaglige kurser bliver i KUC-regi. AMU kan ikke dække alle de behov for efteruddannelse, der er. I kraft af, at vi også udbyder grunduddannelsen, har vi en helt anden ekspertviden, end de har, siger Jørgen Balder. Men om Københavns Fængsler vil bruge kurserne, må komme an på en prøve: Vi vil jo altid sende nogle af sted på KUC s kurser, men hvor mange, det afhænger jo helt af deres prisniveau og vores budgetter, siger Pernille Iversen. Udvikling forståelig For Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund, er Københavns Fængslers tiltag både forventet og forståeligt. Det viser jo bare, at vi ikke kan vente længere. Det vigtigste er at få flest mulige medarbejdere kompetenceudviklet for færrest mulige penge, siger Kim Østerbye. Modstanden mod at bruge de arbejdsmarkedsrettede uddannelser er ifølge Kim Østerbye kommet fuldstændig bag på forbundet, især fordi alle ansatte alligevel betaler til dem via skatten: Vi synes faktisk, at det er lidt skandaløst, at det stadig er et diskussionsemne, om det er en god idé eller ej. For det er en god idé, siger Kim Østerbye. At KUC og Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke for lang tid siden har sikret sig aftaler med AMU, forstår man heller ikke fra forbundets side: Vi håber, at 2006 bliver året, hvor et reelt samarbejde mellem Kriminalforsorgen og AMU bliver en realitet og at de irriterende forbehold bliver lagt i mølposen. Det er en vigtig vej til at medarbejderne kan få den nødvendige kompetenceudvikling, siger Kim Østerbye. Af Louise Angelo Fængselsfunktionæren

6 Mange fravælger fodlænken Seks måneder efter det blev muligt at afsone domme for overtrædelser af færdselsloven i hjemmet, er det kun halvdelen af dem, som har fået tilbudet, der har taget i mod det. Når det nu er muligt at drikke kaffe hjemme ved sofabordet, mens man afsoner en spritdom, så kan man undre sig over, at ikke flere benytter sig af denne mulighed. Ordningen med fodlænker er ikke blevet så populær, som Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen havde regnet med. Således var der den 20. februar 2006 kun 575 ud af de 1.060, som har fået tilbudet, der har søgt om at få lov til at afsone i hjemmet. Derfor er man i Direktoratet for Kriminalforsorgen i øjeblikket ved at drøfte, om man kan gøre noget for at få flere til at søge. Vi er blandt andet ved at se nærmere på indholdet i vores informationsbrev, for at se om vi kan gøre budskabet mere klart. Men loven sætter nogle klare rammer, som skal opfyldes, og måske er der flere end forventet, som ikke mener, at de kan leve op til de krav, siger specialkonsulent i direktoratets klientkontor, Jette Lund-Abelsen, der ikke ved, hvad det konkret er, der gør, at folk ikke søger. Derfor kan man i Direktoratet kun gisne om, hvad det er, der får folk til at afstå fra at søge. Men et af problemerne kunne ifølge Jette Lund-Abelsen være, at mange i målgruppen har et stort alkoholproblem, og derfor vurderer, at det vil være for svært at afsone hjemme uden at komme til at bryde kravet om ikke at indtage alkohol. En anden årsag kan være, at folk med korte domme på eksempelvis 14 dage ikke er interesserede i at inddrage arbejdsgiver og den Spørgsmålet er, hvorfor så mange vælger fængselsstraf i stedet for fodlænkeordningen. øvrige omverden i sagen, og derfor vælger at tage 14 dages ferie i stedet. Mange får afslag På trods af at det kun er cirka halvdelen af målgruppen, der søger, bliver der alligevel givet mange afslag. Derfor er der ud af de 575 ansøgninger hidtil kun givet 225 tilladelser, hvoraf de 13 er tilbagekaldt, primært fordi det ved Direktoratets kontrolbesøg har vist sig, at afsoneren imod reglerne har indtaget alkohol. Selvom man ikke har lavet en egentlig opgørelse af, hvad der er grundlag for afslagene, er det Jette Lund-Abelsens fornemmelse, at de typisk kan begrundes med tre ting: Verserende sager eller uafsonede domme, massive alkoholproblemer og manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet. Men også folk, der tidligere har takket nej til en betinget dom, får afslag, da man ikke ønsker, at fodlænken skal underminere samfundstjenesten. Udvidelse af ordningen Den 1. april 2006 trådte en udvidelse af fodlænkeordningen i kraft, som betyder, at alle unge under 25 år med en ubetinget dom på mindre end tre måneder vil kunne søge om at afsone hjemme. I Direktoratet er man spændte på, hvordan det vil gå med den udvidede ordning, da man indser, at der kan forekomme andre barrierer. Unge har typisk andre misbrugsproblemer, og erfaringer fra udlandet viser, at de unge er mere grænsesøgende og derfor i højere grad forsøger at udfordre systemet, siger Jette Lund-Abelsen. 6 Fængselsfunktionæren

7 Hvor stor en andel af den nye målgruppe, der vil tage imod tilbudet, tør Jette Lund-Abelsen endnu ikke sætte tal på, men hun forventer, at udvidelsen af målgruppen vil være på cirka personer. Jeg tror, at ordningen skal have lidt tid. Den er jo stadig ret ny, og for, at den bliver en succes, kræver det også omverdenens anerkendelse af afsoningsformen. For hvis ikke arbejdsgiverne og eventuelle samlevere accepterer ordningen, så er det jo svært at få ordningen til at køre, siger Jette Lund-Abelsen. De hidtidige forventninger til ordningen har været baseret på tal fra Sverige, hvor 65 procent af målgruppen afsoner iført fodlænke, men som Jette Lund-Abelsen påpeger, er de tal svære at opnå i Danmark, så længe det kun er 50 procent, som søger. Af Line Kold Fakta om fodlænken Intensiv overvågning eller elektronisk fodlænke, som det populært kaldes, er en alternativ måde at afsone en fængselsstraf på. Ordningen indførtes efter en lovændring den 1. juli Målgruppen er spritbilister, som idømmes ubetinget fængselsstraf på op til 3 måneders fængsel, og personer, der kører bil, mens de har fået frakendt deres kørekort. Der er kapacitet til 150 klienter ad gangen. Afsoningen gennemføres i hjemmet under elektronisk overvågning af en fodlænke med signal til en døgnbemandet vagtcentral. Hjemmet må kun forlades efter en nøje fastlagt og aftalt aktivitetsplan. For at den dømte kan findes egnet, skal vedkommende have en egnet bolig, beskæftigelse og samtykke fra eventuelle samlevere og arbejdsgiveren. Desuden skal den dømte afholde sig fra at indtage alkohol og andre former for rusmidler, herunder dopingpræparater, under hele afsoningsforløbet. Endelig skal den dømte acceptere at deltage i et kriminalitetsforebyggende program i Kriminalforsorgen og acceptere 1 3 uanmeldte kontrolbesøg på bopælen om ugen, hvor der skal afgives alkoholtest og eventuel urinprøve. Kilde: Cirka halvdelen af de personer, der får tilbudt at søge om at afsone i eget hjem med fodlænke, vælger i stedet at udstå deres straf i en fængselscelle. Fængselsfunktionæren

8 Belægningsprocent: Ny rekord Det historisk høje belægningsniveau fortsætter i Belægningsprocenten slår ny rekord med 97,9 procent efter årets første to måneder. Men, mener justitsminister Lene Espersen, målsætningen om 92 procent kan fortsat nås i år. De, der troede, at nu var det umuligt at presse mere ud af kapaciteten i landets fængsler, må tro om igen. Belægningsprocenterne når i årets første måneder et niveau, hvor selv fjerkræavlere må blive imponeret. Den gennemsnitlige belægningsprocent måned inde i året ligger på 97,9 procent. Dermed er rekorden fra 2005 på 97,4 procent foreløbig slået. Alligevel tror justitsminister Lene Espersen, at Kriminalforsorgen vil opfylde målsætningen om en belægningsprocent på 92 procent for hele Et gennemsnitligt belæg på 92 procent kan opfyldes i år, siger Lene Espersen. Fulde huse over alt Den høje belægning betyder, at situationen er tilspidset i landets fængsler og arresthuse. I København er Domstolsafdelingen på Nytorv to gange blevet anvendt til indsatte i Det er første gang i mange, mange år, siger Ina Rasmussen, formand for fængselsfunktionærerne i Københavns Fængsler. Når vi bliver nødt til at grave forældede fængsler uden gårdtursareal frem fra mølposen, så kan det ikke blive meget værre, siger Ina Rasmussen. I det åbne fængsel Kragskovhede ved Frederikshavn betyder overbelægningen, at der nu ikke er arbejdspladser nok til de indsatte. Lars Præstholm, formand for fængselsfunktionærerne i Kragskovhede, udtaler: Vi har indsatte, som må blive på afdelingerne, fordi der ikke er arbejdspladser nok og det er vel at mærke med løn. Han mener, at overbelægningen slider på personale og indsatte: Stemningen er ofte anspændt, fordi belægget er alt for højt. Det får nerverne uden på skjorterne og så er der ikke langt til, at nogen får en dør i hovedet eller andre falder på badeværelset, siger Lars Præstholm. Ministeren tror fortsat på målsætningen Justitsministeren mener dog, at den nuværende belægningssituation er forbigående: Der er altid højt belæg i Kriminalforsorgens institutioner på dette tidspunkt af året. Samtidig er situationen blevet tilspidset af, at politiet har skærpet indsatsen med at anholde dem, der udebliver fra afsoning, siger Lene Espersen. Hun tror fortsat på, at et gennemsnitligt belæg på 92 procent er realistisk i 2006: Jeg kan med glæde konstatere, at der ikke længere er en venterkø til Kriminalforsorgens institutioner. Samtidig kan jeg konstatere, at strafmassen er på vej ned. Disse to forhold gør, at Kriminalforsorgen fortsat mener, at målet om at nå et gennemsnitligt belæg på 92 procent kan opfyldes i løbet af i år. Det er selvfølgelig bekymrende, at fodlænkeordningen ikke har fået det forventede omfang, men jeg håber, at udvidelsen pr. 1. april vil råde bod på dette, siger Lene Espersen. Langelandsfortet er solgt Til trods for rekord i belægningsprocent vil Langelandsfortet fortsat blive lukket i år, siger justitsministeren. Køkkenet i Fængslet på Nytorv. Det har hele tiden været forudsætningen, at Langelandsfortet kun skulle benyttes i en begrænset periode for at få venterkøen væk, og jeg kan i øvrigt oplyse, at det gamle fort allerede er blevet solgt. Det er planlagt sådan, at fængslet bliver lukket på den mest hensigtsmæssige måde. Kriminalforsorgen forventer, at der kun vil være omkring 60 indsatte tilbage, der skal omplaceres, og forløbet er nøje aftalt med de åbne fængsler, der skal modtage de pågældende, siger Lene Espersen. Af Søren Gregersen HOLDER MINISTERENS LØFTE? Dansk Fængselsforbund er tilfreds med, at venterkøen er fjernet, og strafmassen tilsyneladende er nedadgående, men medlemmerne i forbundet afventer også et fald i belægningsprocenten. Med en aktuel belægningsprocent på næsten 98 procent, så kræver det en ekstraordinær lav belægning resten af året, hvis målet om 92 procent skal opfyldes i år. Dansk Fængselsforbund er derfor meget spændt på, om ministerens optimistiske løfte om 92 procent kommer til at holde stik. Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund 8 Fængselsfunktionæren

9 Kriminalforsorgens nye blæksprutter Kriminalforsorgens grunduddannelse får en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, når der indføres praktikvejledere, som fremover skal medvirke til at forbedre uddannelsen af de nye prøveansatte fængselsfunktionærer. Inden længe iværksættes der et banebrydende og længe ventet tiltag i forhold til grunduddannelsen. Frafaldet blandt prøveansatte har gennem mange år været stort, men nu er der udsigt til, at der for alvor bliver mulighed for at fastholde flere af de prøveansatte fængselsfunktionærer. De nye blæksprutter Med det nye koncept bliver den røde tråd i uddannelsen mere synlig, og de lokale praktikvejledere vil arbejde i teams, således at den prøveansatte altid har et kendt ansigt at henvende sig til. Den gamle ordning har blandt andet været dårlig, fordi sidemandsoplæringen ofte har beroet enten på én person eller været fordelt på en hel afdelings personale. De steder hvor ordningen har været koncentreret om en enkelt person har den prøveansatte, i de perioder hvor sidemandsoplæreren har været fraværende, ikke haft nogen formelle kontaktpersoner og det har været vanskeligt for andre at overtage oplæringen, uden den fornødne forberedelse. De nye praktikvejledere vil kunne bistå, formidle, uddanne, bedømme og koordinere i forhold til uddannelsen af de prøveansatte. Praktikvejlederne får også rollen som mentorer for de prøveansatte hele vejen gennem grunduddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne får mulighed for at tilpasse ordningen til de lokale forhold, så man får det optimale ud af det nye tiltag. Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse Siden efteråret 2003 har den nye ordning med praktikvejledere kørt som et forsøg i Statsfængslet i Nyborg, og gradvist er der blevet bygget videre på ordningen. Håndteringen af de prøveansattes modtagelse, oplæring og den videre uddannelse er blevet styrket væsentligt ved indførslen af de nye praktikvejledere. Ordningen kører nu permanent i Nyborg, da alle er tilfredse med den og kan se, hvor effektiv den er i forhold til fastholdelsen af de prøveansatte, siger Uffe Sandgaard, der er formand for Dansk Fængselsforbunds lokalafdeling i Nyborg. Det var oprindeligt planen, at de prøveansatte under hele grunduddannelsen skulle modtage lokal undervisning i forskellige emner af praktikvejlederne, og have mulighed for at få lagt en individuel kompetenceprofil, både fagligt og personligt. Denne del af planen har det, af tidsmæssige årsager, ikke været muligt at implementere. Afdelingsformand Uffe Sandgaard. I Statsfængslet i Ringe har man også gode erfaringer med en styrkelse af sidemandsoplæringen og praktikperioderne. Her har man siden foråret 2005 indført en målrettet og struktureret plan for uddannelsen af nye kolleger, der ligeledes baserer sig på vejleder- og mentorfunktionerne. I Ringe kaldes praktikvejlederne for uddannelsesvejledere. Alle prøveansatte fængselsfunktionærer i Ringe bliver fra de starter til de skal på GF-2, uddannet på 2 uddannelsesafdelinger af et team af uddannelsesvejledere. Når de kommer tilbage fra GF-3 kommer de ud på en af fængslets andre afdelinger, men bevarer tilknytningen til en mentor. Der er stor tilfredshed med den nye ordning, som allerede nu viser sig bæredygtig og er en klar forbedring i forhold til den gamle sidemandsoplæring. Set i forhold til de mange specialafdelinger, den mangfoldighed og udvikling som findes i Ringe er konceptet en nødvendig uddannelsesmæssig udfordring for at bevare en bred fængselsfaglig uddannelse af nye fængselsfunktionærer, siger Erling Grønholt, der er formand for Dansk Fængselsforbunds lokalafdeling i Statsfængslet i Ringe. I øjeblikket arbejdes der på, at ordningen med de nye praktikvejledere skal indføres på landsplan, men dette sker først, når forhandlingerne er afsluttet mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgens Uddannelsescenter og Dansk Fængselsforbund. Af Brian Sørensen Afdelingsformand Erling Grønholt. Fængselsfunktionæren

10 Femmeren vil være landskendt Behandlingsleder Jens Damm (til højre) drøfter dagligt behandlingsindsatsen med de andre faggrupper, herunder blandt andet fængselsfunktionær Pia Antonsen (midten) og psykologen Rose Marie (til venstre). I Statsfængslet i Horsens finder man et succesfuldt projekt, men personalet føler ikke, at den nye behandlingsafdeling har modtaget den anerkendelse og opmærksomhed, som den fortjener. April 2004 var måneden, hvor Statsfængslet i Horsens kunne åbne dørene for en ny behandlingsafdeling i Kriminalforsorgen. Håndværkerne renoverede på rekordtid den gamle og slidte gammelmandsafdeling 5, og fængslet kunne for første gang nogensinde tilbyde de indsatte behandling mod misbrug af eufor- BEHANDLING FRA 7 TIL 22 Når FEMMEREN s behandlere går hjem hen på eftermiddagen, stopper behandlingen ikke. En del af behandlingen er også at støtte og motivere de indsatte, både på gode og dårlige dage. I dagtimerne er der mindst to fængselsfunktionærer på vagt ad gangen og i eftermiddags- og aftentimerne er der 3 fængselsfunktionærer på vagt. Hvis man er interesseret i at vide mere om FEMMEREN kan man kontakte afdelingen eller behandlingsleder Jens Damm på telefon Fængselsfunktionæren

11 Nogle af FEMMERENs indsatte har gennem længere tid renoveret 3 motorcykler sammen med nogle af fængselsfunktionærerne på afdelingen. iserende stoffer. Et ambitiøst projekt med et tæt samarbejde mellem fængslets faggrupper og behandlere fra Hjulsøgård blev sat i gang. Træningsbanen skal bestås På behandlingsafdelingen FEMMEREN arbejdes der både kognitivt, psykoterapeutisk og med tilbagefaldsterapi. FEM- MEREN er træningsbanen, som man skal bestå for at få kørekortet til et kriminalitetsfrit liv uden misbrug af euforiserende stoffer. I behandlingsmetoden sættes der maksimal fokus på misbrugernes mangelkompetencer og daglige livsførelse, hvor misbruget og kriminaliteten betragtes som værende de bagvedliggende årsager til de indsattes fængselsophold. De borer i éns liv En 38 årig indsat, der har haft et misbrug af euforiserende stoffer i 16 år, har afsonet på FEMMEREN i lidt over et år. De borer i én. Jeg har fundet ud af alle årsagerne til mit mangeårige misbrug. Nu har jeg fundet ud af, hvad jeg vil med mit liv, og jeg ved, at det er nu eller aldrig, siger den indsatte. Behandlingsleder Jens Damm, som er uddannet psykoterapeut, mener, at kulturen på FEMMEREN ligger meget tæt op af Kriminalforsorgens principprogram. Vi arbejder ud fra de indsattes individuelle behov og i en tværfaglig omsorgskultur, som giver nye spændende udfordringer, men som gør behandlingsproceduren mere kompleks, siger Jens Damm. Flere kulturer mødes Tæt samarbejde faggrupperne imellem er af afgørende vigtighed for, at FEM- MEREN er en succes. Fængselsfunktionær Pia Antonsen har arbejdet i Horsens i 6 år og været med fra FEMMERENS spæde start. Det er dejligt at arbejde med indsatte, der er clean og motiverede for at indgå i et samarbejde. Indsigt og dialog er med til at mindske disciplinærsagerne, og sidste år var der kun 7 indsatte, som vi måtte afbryde samarbejdet med. Vi har gang i et rigtig godt projekt, men der er desværre ikke mange i Kriminalforsorgen, som ved at vi eksisterer, siger Pia Antonsen. Mange fritidsmuligheder En vigtig del af behandlingsterapien består også i at beskæftige de indsatte. De kan både arbejde med læder, træværksted og sølv. Derudover afvikles der mange sportsaktiviteter såsom volleyball, badminton og fodtennis. Fængselsfunktionær Søren Klyver har arbejdet på behandlingsafdelingen i godt et år og er ikke i tvivl om hvad der interesserer ham mest. Mit hjertebarn er MC-værkstedet, hvor jeg har tilbragt uendelig mange timer sammen med de indsatte, siger Søren Christiansen, imens han stolt viser alle billederne frem af motorcyklerne. Af Brian Sørensen Fængselsfunktionæren

12 På job med Nana og Carsten Der er en lille gruppe ansatte i Kriminalforsorgen, som ikke går synderligt meget op i voldsstatistikken, manglende information omkring nyt fængsel i Horsens og 60 års jubilæum i Møgelkær. (For nu at nævne nogle vigtige emner fra sidste udgave af Fængselsfunktionæren). Det drejer sig om et lille korps på 12 firbenede narkotikahunde. Det er tirsdag formiddag i Arresthuset i Slagelse. Personalet har mistanke om, at der udefra skulle være kastet nogle ulovlige stoffer ind til arresten. Derfor har de hidkaldt hundefører Carsten Druekær og hans 4-årige labrador Nana. Personalet har på forhånd udpeget et par celler som værende interessante. Efter at de indsatte er fulgt ud i baderummet, går det lille makkerpar i gang med eftersøgningen. Det er tydeligt at se, at dette er en rutineopgave for Nana. Hun går systematisk til værks og når hun snuser sig frem til noget som kunne være interessant, så skraber hun i gulvet med begge poter. Det er tegnet til hendes ejermand om, at der er noget som skal undersøges nærmere. Efter en lille halv times eftersøgning er det blevet tid til en pause. Mens Carsten får en kop kaffe, slapper Nana af i nærheden af sin ejer. 4 år som hundefører Carsten Druekær har været hundefører siden april Lige siden han startede i Kriminalforsorgen i 1992, har hans store mål været at komme med i dette korps. Faktisk søgte han alle ledige stillinger i korpset gennem 10 lange år, før drømmen endelig skulle gå i opfyldelse. Inden det kom så vidt, nåede han at forrette tjeneste i både åbne og lukkede fængsler, samt et enkelt arresthus. Når man begynder som hundefører, så starter man samtidigt også på et træningsforløb som varer et helt år. Allerede når hvalpen er 8 uger gammel, kan man så småt begynde at træne med den. Efterfølgende begynder den på Politiets Hundeskole for hvalpe. Her bliver hunden og dens ejer trænet i alle de tænkelige situationer, som parret senere kan komme ud for. For en narkotikahund er dette dagens højdepunkt. Efter veludført fangst venter belønningen i form af leg, ros og hundekiks. Carsten Druekær fortæller, at Nana kun var knap 12 uger gammel, før hun havde sin første rigtige fangst. 45 gram hash, gemt i en shampooflaske, fandt hun til sin stolte ejer. Kunsten at snuse sig frem til ulovlige stoffer er ikke det som tager længst tid at optræne. Den del af træningen, som drejer sig om balancering på glatte overflader, stå på en lille vinduesafsats og lignende er langt sværere at lære hunden. Samme træning som politiet I politiet optræner man hunde til enten patruljeopgaver eller til narkotikahunde. Under en kort pause i eftersøgningen, bliver der tid til en kop kaffe og en sludder med personalet i Arresthuset i Slagelse. 12 Fængselsfunktionæren

13 Hver en krog af cellen bliver grundigt undersøgt af hundefører Carsten Druekær og narkotikahunden Nana. De hunde som er i Kriminalforsorgens regi, har gennemgået præcis den samme uddannelse som narkotikahundene hos politiet. Hvert år skal narkotikahundene til prøve. Denne prøve går ud på at kontrollere hundens færdigheder. Der bliver lagt 5 forskellige slags hårde stoffer ud på et areal af kvadratmeter. Hunden har en time til at finde 4 ud af 6 genstande, som indeholder hårde stoffer. Derefter skal der bestås en prøve i elementær lydighed. En gang om måneden er der fælles træning med politiets hunde. Her forsøger man at gøre træningen så realistisk som overhovedet muligt. Lokaliteten kan være en gård eller et diskotek. Ud over at træne sammen, så udmønter samarbejdet mellem Politi, Toldvæsen og Kriminalforsorgen sig også på det arbejdsmæssige plan. Hvis et fængsel for eksempel skal bruge 8 mand med hunde til en aktion, og man ikke har så meget mandskab til rådighed, så trækker man på hjælp fra politiet og omvendt. Selv under uddannelsen af nye hundeførere, på Politiets Hundeskole, bliver Kriminalforsorgens hundeførere brugt som instruktører. Men selvfølgelig er der forskel på hvad Politiets hunde og Kriminalforsorgens hunde er dygtige til. Det altovervejende arbejdsområde for Kriminalforsorgens hunde er en ca. 6 kvadratmeter celle, med meget lidt plads, hvor politihundens spidskompetence er væsentlig større arealer. Kort om hundeførerne Bløde og hårde hunde Mens Nana snuser sig igennem fællesarealerne i Arresthuset i Slagelse, fortæller Carsten Druekær, at der er stor forskel på hundenes psyke. Man opdeler dem i hårde og bløde hunde. En hård hund er en narkotikahund, som kan søge længe uden gevinst og samtidigt bevare såvel motivationen som koncentrationen. En blød hund, kræver mere hjælp fra hundeføreren. Carsten Druekærs hund, Nana, er en blød hund, men det lader hun sig ikke mærke af. Hun forsætter ufortrødent sin søgen igennem køkken, bad og kondirum. Der er ikke de store fangster denne dag i I Kriminalforsorgen er der 12 hundeførere og 12 narkotikahunde. De er fordelt med 5 hundeførere, som varetager Sjælland og Bornholm. De øvrige 7 hundeførere har Fyn og Jylland som ansvarsområder. Man kører sammen i teams af 2 hundeførere og 2 hunde. I gennemsnit kører hundeførerne kilometer på landevejene om året. Narkotikahundene i Kriminalforsorgen er af racen labrador. Hvad kræves der for at blive hundefører? Stor erfaring med hunde. Bred kriminalforsorgserfaring. Det er vigtigt at man har været rundt i Kriminalforsorgens institutioner. Det sociale skal være i orden. Man skal være i besiddelse af et åbent sind og være meget imødekommende. Hvis man er fængselsfunktionær på prøve, så er det ikke realistisk, at man kan blive ansat som hundefører, før prøvetiden er vel overstået. Hjælp til narkotikahundene og hundeføreren: Inden en visitation på en celle, kan personalet gøre nogle simple ting, som er til stor hjælp for hundefører og narkotikahunden: Fjern skraldespande med madrester. Luk for varmen. Luk døren ind til cellen. Husk altid at spørge hundeføreren, inden du begynder at kæle med hans hund! Fængselsfunktionæren

14 Slagelse. Så for at give Nana en succesoplevelse bliver der gemt en lille pose med hash i beskæftigelseslokalet i arresten. Der går ikke mange øjeblikke før Nana har fået færten. Hun går systematisk til værks og efter kort tid, retter hun hele sit fokus på det område, hvor der er gemt hash. Så snart hun har lokaliseret fangsten, venter belønningen. Stor ros fra far, lidt leg og en hundekiks. Narkohunde og bankkonto Carsten Druekær sammenligner den koncentrerede måde man arbejder med en narkotikahund, med en bankkonto. Hvis man bliver ved med at bruge af hundens ressourcer, uden at sætte penge ind på kontoen, så vil det før eller siden gå galt. For at forebygge dette, har de 5 hundeførere på Sjælland en ugentlig træningsdag. Her skiftes hundeførerne til at stå som arrangør. Når der er fundet egnet lokaliteter, bliver der lagt en træningsbane ud til hundene, hvor de skal forsøge at opsnuse forskellige stoffer. Træningsdagen kan også bruges til gøre hunden endnu skarpere på svære gemmesteder, som er opstået i Kriminalforsorgen, eller hvis der er kommet nye stoffer på markedet, så sørger man for at hunden bliver opdateret på disse. Ingen lang karriere som narkotikahund Det sværeste at lære en narkotikahund er at gå på glatte overflader og i vindueskarme. Efter 3 års tjeneste har Nana dog ingen problemer med dette. Hvor langt størsteparten af hundeførerne i Kriminalforsorgen først stopper med jobbet, når de kommer i pensionsalderen, så har hundene en noget kortere karriere. Det svinger selvfølgelig fra hund til hund, men omkring 7 år i Kriminalforsorgens tjeneste er det normale. Den ældste hund, som er i tjeneste hos Kriminalforsorgen er 9 år, og går stadigvæk til opgaverne med krum hals. Efter endt tjeneste overgår hundene til at være almindelige familiehunde. Det samme sker for de hunde, som ikke kan klare optagelseskravene. Netop disse hvalpe er der stor efterspørgsel på. At få en afrettet hund, som kommer når man kalder og er renlig, er i høj kurs hos mange hundeglade mennesker. Ikke noget 8-16 job Dagens opgaver i Arresthuset i Slagelse lakker mod enden. Hundefører Carsten Druekær afslutter opholdet med at give arrestforvareren en kort briefing om formiddagens eftersøgning. Det næste stop, for hundefører og hund, er på et grønt område, hvor Nana får mulighed for at få lidt tiltrængt frihed. Som hundefører i Kriminalforsorgen, så ved man aldrig hvad dagen bringer. I princippet er hundefører og hund til rådighed 24 timer i døgnet. Langt de fleste dage går med 8-10 timers arbejde med rutine- og opsøgende opgaver, men bedst som man tror at man skal hjem og slappe af, så kan mobiltelefonen ringe med yderligere 6 timers arbejde for enten Toldvæsenet, Politiet eller Kriminalforsorgen. Af Christian Pilt 14 Fængselsfunktionæren

15 Fjernsyn med måde De ændrede regler om personalets adgang til at se TV, skal følges op af lokale retningslinjer på området. Nye regler om brug af tv i arbejdstiden er indført, og det betyder, at fængselsfunktionærerne nu kan blive bedre opdaterede om livets gang i den store verden. For fremtiden behøver man ikke at gå glip af folketingsvalg, royale bryllupper og vigtige landskampe, selvom man er på arbejde, for parterne i det centrale samarbejdsudvalg er blevet enige om at bløde lidt op på de eksisterende regler om brug af tv i arbejdstiden. Det betyder, at det fremover bliver tilladt at se tv på arbejde, hvis der er tale om særlige nationale begivenheder, eller man lokalt har aftalt, at det er i orden at se tv, efter de indsatte er låst inde for natten. Samtidig kan der lokalt indgås aftale om, at det også bliver tilladt at se tv, hvis man ikke har klientkontakt, eksempelvis hvis man er tilkaldt som disponibelt personale. Samtidig gælder de tidligere regler fra 1986 om, at det er tilladt at se tv, hvis det sker sammen med de indsatte i fællesstuerne, forudsat at man ikke har andet forehavende. Ændringerne i reglerne er sket på baggrund af et ønske fra både de ansatte og tjenestestederne, som mener, det er vigtigt, at de ansatte har mulighed for at holde sig ajour med, hvad der sker i omverdenen. Af Line Kold Cirkulæreskrivelse om personalets adgang til at se TV i arbejdstiden (Til kriminalforsorgens fængsler og arresthuse) Efter drøftelse i Justitsministeriets centrale samarbejdsudvalg for Kriminalforsorgen skal direktoratet herved præcisere, at personalet som udgangspunkt ikke bør se TV, herunder video og DVD, i arbejdstiden. Direktoratet har dog ingen bemærkninger til, at personalet ser TV sammen med de indsatte i disses fælles opholdsrum, såfremt det i øvrigt er foreneligt med tjenesten. Direktoratet har heller ikke bemærkninger til, at tjenestestedets leder i særlige tilfælde efter en konkret vurdering tillader personalet at se TV i arbejdstiden, hvis det i øvrigt er foreneligt med tjenesten. Der kan herudover på de enkelte tjenestesteder efter drøftelse i det lokale samarbejdsudvalg indgås aftale om personalets adgang til at se TV efter afmønstring og til opmønstring. Endvidere kan der indgås aftale om, at personale, der gør tjeneste på områder, hvor der ikke er direkte klientkontakt, tilsvarende kan få adgang til at se TV i arbejdstiden. Det er dog en afgørende forudsætning herfor, at de sikkerhedsmæssige opgaver fortsat vil kunne varetages på forsvarlig vis, og at personalet ikke ser TV i teknik/overvågningsrum. Denne cirkulæreskrivelse vil blive optaget i Kriminalforsorgens Administrative Regelsamling. Skrivelse af 10. december 1986 om personalets adgang til at se TV i arbejdstiden ophæves. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 15. marts 2006 William Rentzmann Hanne Olesen Fængselsfunktionæren

16 Meddelelse fra Tjenestemændenes Låneforening ÅRSRAPPORT 2005 Udlånsrenten har fra 1. januar 2005 til 31. oktober 2005 været 5,5% p.a. Fra 1. november 2005 og resten af året har udlånsrenten være 5,25% p.a. Hovedtal Antal lån mill. kr. mill. kr. Udlånssum 422,2 370,6 Samlet udlån 715,8 705,5 Omkostninger 7,8 8,6 Tab og hensættelser 2,4 0,9 ÅRETS RESULTAT 5,4 5,3 Egenkapital 183,6 178,1 Der er fortsat ingen gebyrer eller stiftelsesomkostninger. Lånet kan altid indfries uden omkostninger. Årsrapporten blev godkendt på repræsentantskabsmødet den 20. marts Der har været en stigning i det årlige udlån på ca. 52 millioner kr. svarende til 14%, men det samlede udlån er kun steget med ca. 10 millioner kr., hvilket skyldes at der fortsat sker store indfrielser af lån. Mange låntagere benytter friværdien i fast ejendom til at indfri øvrig gæld, og man kan altid indfri sin gæld i låneforeningen uden omkostninger. Stigningen i antallet af lån skyldes at der også er åbnet op for at nu pensionerede medlemmer kan optage lån, og at der i løbet af året er gjort ekstra opmærksom på de tilbud som låneforeningen kan tilbyde organisationernes medlemmer. Omkostningerne er faldet, hvilket skyldes en reduktion i personalet og at de store investeringer i nyt IT stort set er tilendebragt. Tjenestemændenes Låneforening er fortsat et meget attraktivt tilbud til alle, der har behov for et billigt og hurtigt forbrugslån, og der er ingen begrænsninger på lånets anvendelse. I forbindelse med Nationalbankens forhøjelse af diskontoen ultimo 2005 med 0,25% og i marts 2006 med yderligere 0,25% har Tjenestemændenes Låneforening hævet udlånsrenten med 0,50% med virkning fra 15. marts Udlånsrenten er herefter 5,75% p.a. 16 Fængselsfunktionæren

17 DEBAT Vi skal modtage indlæg til næste nummer senest 14. april 2006 Stav eller ej? Af fængselsfunktionær Frank Henriksen, Statsfængslet Midtjylland - Fængslet Kærshovedgård. Jeg kører på min tredje dobbelttur i træk herude på Kærshovedgård. Der mangler personale og der har været en del ballade med nogle enkelte indsatte de sidste par dage. Så det er egentlig ikke for pengenes skyld, at jeg har taget de sidste par ekstravagter. Jeg ville såmænd meget hellere tilbringe lidt tid sammen med mine børn, frem for bare at snakke med dem i telefonen. Men arbejdet skal jo passes og nogle skal jo være der. Midt på dagen bliver jeg så kontaktet af min overvagtmester. Han siger, at han har set mig med en stav i lommen. Jeg kan da også kun bekræfte hvad han selv har set. Jeg har ganske rigtigt haft en stav i min stavlomme i uniformen. Dette skyldes flere voldsomme episoder de sidste to døgn i vores strafcelleafsnit, hvor jeg er tjenestegørende. Denne gang er der en indsat der er gået fuldstændig amok og er begyndt at smadre cellen. Jeg har tilkaldt yderligere personale for at få flyttet den indsatte til en særlig sikret celle. Da de ankommer, har jeg selv taget en stav og udleverer endnu en stav til en af mine kollegaer. Vi har på det tidspunkt ingen intentioner om at anvende stavene, medmindre vi møder så meget modstand, at det bliver nødvendigt for at undgå at nogen lider unødig overlast. Stavene forlader da under hele episoden heller ikke vores stavlommer og er på intet tidspunkt synlige for den indsatte, som udelukkende bliver flyttet med håndkraft. Lidt irriteret over irettesættelsen kontakter jeg den ledende overvagtmester og spørger ind til om det kan have sin rigtighed, at det ikke er mig betroet at medbringe en stav i situationer, hvor der er en overhængende fare for at vi skal betvinge voldsom modstand. Han bekræfter dette og uddyber det endda, så selv en enfoldig funktionær som mig kan forstå det. Jeg får den besked, at vi som personale aldrig må bære eller bruge stav uden inspektørens, og alene inspektørens, godkendelse uanset situationens karakter. Om det så måtte komme til en situation, hvor ens eget eller andres liv eller helbred måtte være i fare, skulle vi som personale altid trække os tilbage og indhente en godkendelse fra inspektøren til at bære eller bruge stav. Det er altså ikke engang nok med en godkendelse fra en ledende overvagtmester eller lignende, men det er udelukkende inspektøren der kan træffe denne afgørelse. Dette uanset tidspunktet eller situationens karakter. Jeg må bare håbe at han så er hjemme, når jeg ringer for at få tilladelse til at bruge stav overfor for en indsat, der er ved at overfalde en af mine kollegaer. Jeg accepterer fuldt ud at jeg er tjenestemand og skal rette mig efter et givent regelsæt. Jeg har da også oplyst at det aldrig vil ske igen, at jeg bærer stav uden inspektørens tilladelse. Men må erkende at jeg finder det en smule beskæmmende, at der er så lidt tillid til min dømmekraft omkring hvornår et givent magtmiddel skal tages i brug. Slutteligt må jeg også sige at det skuffer mig dybt, at jeg og alle de andre kollegaer der var på arbejde de par døgn og udførte et solidt og helt igennem professionelt stykke arbejde med to smadrede strafceller og flere magtanvendelser, uden, at der var en eneste der led overlast på nogen måde, ikke modtog nogen form for anerkendelse. Der var åbenbart ikke plads til ros i den forbindelse, men kun en irettesættelse. Jeg er fængselsfunktionær jeg kan alt eller? Fængselsfunktionær Henriette Haagensen, Arresthuset i Esbjerg. Den 30. december 2005 bragte Jyske Vestkysten en artikel om to falckreddere der havde reddet julen for to familier i Skærbæk, da deres nærmeste fik hjertestop. Artiklen beskrev endvidere hvordan sådanne episoder påvirker falckreddere psykisk. Den ene mand de reddede er rent faktisk en indsat fra Statsfængslet Renbæk, og det beskrives herefter i artiklen, hvordan det lykkedes at få liv i manden takket være et godt samarbejde med fængselspersonalet. Pludselig går det op for mig, at jeg har været med til noget stort jeg har udrettet noget stort. Men artiklen giver også stof til eftertanke. Falckfolk der bliver psykisk belastet af at komme ud til et hjertestop. Jeg tænker jamen det er jo deres job deres job er at redde liv. Men det er jo også en del af mit; men er jeg så klædt godt nok på til at gøre det? Ja, det er jeg, for manden lever takket være de kollegaer jeg var på arbejde med den nat, så LEVER manden. Men hvad var prisen? Hvor mange mon der har nogen idé om, hvordan det er at sidde 4 mand i natmessen efter sådan en episode. Den sorte humor tager som en selvfølge hurtigt over og der bliver grinet og lavet jokes, lige indtil telefonen ringer. Så går englen gennem rummet og alle tænker det samme det er fra sygehuset, han er død. Der er ikke just kamp om at tage telefonen, men tages, det skal den jo. Og ganske rigtigt det er fra sygehuset. Det omhandler bare en anden indsat, hvis samlever har født. Og ja, det er bare noget uvirkeligt, når der netop den aften bliver ringet fra et sygehus vedrørende en fødsel, når det er det modsatte man har forberedt sig på. Kort efter bliver uvisheden for stor og vi kontakter selv sygehuset. De fortæller os, at vi har lavet et fantastisk stykke arbejde og uden os havde den indsatte ikke overlevet. Tak siger jeg, tusind tusind tak Lige hvad vi havde behov for at høre og vel egentlig også den eneste gang vi kommer til at høre det. Én siger, ganske fornuftigt, vi gjorde hvad vi kunne og han var i live da han blev kørt herfra. Ja, vi gjorde hvad vi kunne og vi har ryggen fri. Det er jo det, det hele handler om at have ryggen fri. Vi er jo alle bevidste om hvilket helvede der var brudt løs, hvis den indsatte var død. Men prisen er jo ikke betalt endnu. Vores afdelingsledere møder tidligt ind og tager en snak med os. En rigtig god handling, da vi alle vist havde brug for at fortælle om episoden. Der bliver lavet en aftale om debriefing om eftermiddagen og alle er mere eller mindre ved godt mod, da de tager hjem. Men det er jo ikke bare gjort med det. Pludselig er jeg ikke sikker på, at jeg er helt så godt klædt på til den opgave jeg lige har været en del af. Hvordan bearbejder man de billeder på nethinden der hele tiden trænger sig på og de tanker der kredser rundt så man ikke kan sove? Men ned i rygsækken med det, ned til alt det andet, jeg er jo fængselsfunktionær, jeg kan alt Fængselsfunktionæren

18 NAVNE 40 års jubilæum Ledende overvagtmester Bent Hoffmann, Arresthuset i Kolding Lørdag den 1. juli 2006 kan Bent Hoffmann fejre sit 40 års jubilæum i Statens tjeneste. Bent startede sin karriere ved Den Kongelige Marine (Danmarks knyttede næve mod Nord) den 13. november 1963 og gjorde her karriere frem til den 12. januar 1969, hvor han sluttede med titel som marineoverkonstabel. Den 1. september 1971 blev han ansat ved Statsfængslet i Vridsløselille, hvor han bl.a. er kendt fra det hedengangne visitationshold. I Vridsløselille lykkedes det blandt andet Bent, som den eneste i Kriminalforsorgen, at få et skriftligt forbud mod at gå i T-shirt med tryk. Desuden var han i Statsfængslet i Vridsløselille selvforsvarsinstruktør. Den 1. november 1995 kom Bent til Arresthuset i Kolding, hvor han hurtigt faldt til, blev overvagtmester og har nu nået toppen som vellidt ledende overvagtmester. Bent er i Kolding kendt som en rigtig god kollega og en som man altid kan stole på. Hans store opbakning til personalet, har været værdsat mange gange gennem årene. Bent møder dagligt med et smil samt en humoristisk og fræk bemærkning. Bent står ikke kun til rådighed for personalet på arbejde. Er der brug for støtte og/eller hjælp privat tropper Bent altid op. Bent er desuden uddannet Heilpraktiker, hvilket er et stort gode for personalet samt deres familier. Næsten alle skavanker bliver helbredt under Bent s kyndige hænder. Samtlige kollegaer i Arresthuset i Kolding ønsker dig et hjerteligt tillykke med jubilæet og ønsker dig alt muligt godt fremover. På dine kollegaers vegne Claus Tønder 25 års jubilæum Asmus Theodor Vedager, Arresthuset i Haderslev Den 1. april 2006 kunne Asmus fejre sit 25 års jubilæum. Asmus startede sin karriere i Statsfængslet i Sdr. Omme den 1. april Der gik ikke ret lang tid, før Asmus indså at han var arresthusmand og allerede samme år blev han forflyttet til Arresthuset i Kolding og der gik han så og ventede på, at der skulle blive en ledig stilling i Haderslev. Men ventetiden på en stilling i Haderslev kan godt være meget lang, så Asmus tænkte, at måske kunne Åbenrå også bruges. Så da der blev en ledig stilling dernede søgte han den, men de ville ikke have ham. Den 1. juli 1988 kom Asmus så til Haderslev, og her bliver han nok pensioneret. Asmus er ikke den der taler hele tiden; nogle mener endda at han er tavs. Det passer ikke, han sparer bare på ordene. Til gengæld er hans ord altid velvalgte, og når han taler lytter vi alle. Dine kollegaer i Arresthuset i Haderslev ønsker dig hjerteligt tillykke med jubilæet og vi ser frem til mange gode år med dig endnu. På personalets vegne Niels Damsgård 18 Fængselsfunktionæren

19 NAVNE 25 års jubilæum Gustav Andersen, Statsfængslet i Horsens Lørdag den 1. april 2006 havde Gustav Andersen 25 års jubilæum. Han følte ikke lige for at fejre begivenheden, men han kan se tilbage på et langt og spændende arbejdsliv i kriminalforsorgens tjeneste. Gustav Andersen er født i Efter at have arbejdet i byggebranchen og halvandet års ophold i mellemøsten, startede Gustav i Statsfængslet i Horsens. I 1982 var han udstationeret til Arresthuset i Herning, og i 1983 var han udstationeret til Arresthuset i Ålborg. Efter at have været vagtmester i starten af 80 erne, blev han i 1995 enhedsfunktionær indenfor bygningstjenesten i Horsens, og senere fængselsfunktionær i opsynet. Fritiden bruger Gustav på at bygge huse og køre motorcykel. Resten af den dyrebare fritid bruges på familien, og han ser meget frem til snart at blive bedstefar for første gang. Gustav Andersen kan i år fejre dobbelt jubilæum, da han også lige har holdt sølvbryllup. Gustav arbejder i dag i Sikkerhedsenheden i Horsens, hvor hans arbejdsmotto er: Overskud i hverdagen. Gustav Andersen elsker det kollegiale sammenhold i Horsens og er kendt for sin brede viden om Kriminalforsorgen. Man ved altid, hvor man har Gustav og han er altid klar med sine uforbeholdne meninger og synspunkter. Et stort tillykke til en rigtig god kollega. Brian Sørensen Fængselsfunktionær Afsked Arrestforvarer Hans Peter Wessehoff, Arresthuset i Kalundborg Vores arrestforvarer i Kalundborg, Hans Peter Wessehoff, fyldte 60 år den 13. marts Han ønskes tillykke med den store dag og alt godt i årene fremover. Nu skal du jo til at nyde din pension, som du gik på den 1. april Vi vil gerne herfra arresthuset sige dig tak for dit lederskab igennem årene, samt ønske dig et dejligt otium. Mange gange hurra og venlige hilsener fra dit personale i Arresthuset i Kalundborg. På personalets vegne Claus Pynt Fængselsfunktionæren

20 Dansk Fængselsforbund Vestre Kirkegårds Allé København SV B MAGASINPOST

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Direktoratet har oplyst at fængselsafdelingen i 2003 selv har bekostet og opført en lagerhal.

Direktoratet har oplyst at fængselsafdelingen i 2003 selv har bekostet og opført en lagerhal. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 23. oktober 2003 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 18. april 2002 af Fængselsafdelingen Kærshovedgård. I rapporten anmodede jeg om oplysninger

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Formanden orienterer

Formanden orienterer Nummer 1 2013 - årgang 39. I dette nummer: Formanden orienterer Formanden orienterer 1 Ferie!!!! 2 Parkering ved klubhuset 3 Hjemmesiden får nyt udseende 4 Igennem de seneste år har der været faldende

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste

Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste UDDANNELSE TIL FÆNGSELSBETJENT 2 KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER Som fængselsbetjent får du: en uforudsigelig hverdag, hvor alt kan ske mulighed

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj.

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 345 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 26. juni 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-792-0383

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring Januar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Justitsministeriets økonomistyring (beretning

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016 Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. marts 2016 Dok.: 1898570 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Tal og farver i pilene refererer til vores bemærkninger til Jakob Axel Nielsens svar til Sundhedsudvalget.

Tal og farver i pilene refererer til vores bemærkninger til Jakob Axel Nielsens svar til Sundhedsudvalget. Sundhedsudvalget 008-09 L 55 Bilag 5 Offentligt Bedsteforældrenes bemærkninger til Jakob Axel Nielsens besvarelse af Sundhedsudvalgets spørgsmål (bilag 4) ad L 55. - Sundhedsudvalgets spørgsmål blev stillet

Læs mere

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Dansk Fængselsforbund København, 5. november 2007 Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Kære William Rentzmann Du har bedt om en redegørelse, hvor

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Administrationsafdelingen Dato: 03. februar 2015 Dok.: 1481057 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Den 24. juni 2002 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg bad om nogle oplysninger mv.

Den 24. juni 2002 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg bad om nogle oplysninger mv. 1 Den 14. december 2001 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 2. april 2001 af Arresthuset i Ringsted. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen om udtalelser mv.

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

I den anledning har jeg modtaget breve af 27. marts, 5. april, 5. maj og 9. maj 2006 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I den anledning har jeg modtaget breve af 27. marts, 5. april, 5. maj og 9. maj 2006 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 22. marts 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 9. og 10. juni 2004 af Københavns Fængsler, Vestre Fængsel. I rapporten meddelte jeg at

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Interview med frivillig fra URK

Interview med frivillig fra URK Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Nyhedsbrev december 2012

Nyhedsbrev december 2012 Nyhedsbrev december 2012 Kære kolleger Har din kollega fået nyhedsbrevet? Jeg vil begynde årets sidste nyhedsbrev med at takke alle ansatte ved Ejendomscenteret for jeres indsats i forbindelse med etablering

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

JYSK ELEVUDDANNELSE ET SOLIDT SPRINGBRÆT

JYSK ELEVUDDANNELSE ET SOLIDT SPRINGBRÆT JYSK ELEVUDDANNELSE ET SOLIDT SPRINGBRÆT Drømmer du om at flyve højt og nå langt, er en elevuddannelse hos JYSK et solidt springbræt. Elevuddannelsen er blandt landets bedste og mest anerkendte og åbner

Læs mere