Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger"

Transkript

1 Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá =

2 Kolofon Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i 2011 Bidragyder(e): Fotograf(er): Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg Tlf.: Fax: Websted: Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: Websted: ISBN

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Retsgrundlag Overtrædelser af dyreværnsbestemmelserne Almindelige bestemmelser Forberedelse til kontrolbesøget Besøgsregler Besøgets indledning Besøgets gennemførelse Afslutning på kontrolbesøget Tolkning af love og bekendtgørelser samt bemærkninger hertil Opstaldning Opbinding af svin Søer og Gylte Rent, veldrænet og tørt leje Indretning af stalden Lys Fodring og vanding Skadelige stoffer Rejse og lægge sig Se og høre andre svin Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v Overbrusning Udegående svin Mekanisk udstyr Håndtering og pasning af dyr Syge og tilskadekomne dyr generelt Skuldersår hos søer Brok Halebid Ørebid / øresutten Andre lidelser = 1

4 5.3.7 Sygestier Rengøring af søer inden indsættelse i faresti Sammenblanding og aggression Strøelse Beskæftigelses- og rodemateriale Søer og gylte (redebygningsmateriale) Pattegrise (fravænningsalder) Operative indgreb Halekupering Tandslibning - pattegrise Tandslibning - orner Kastration Aflivning af svin Optegnelser Personale Bilag 1: Definitioner Bilag 2: Omregning fra svin til VPE Bilag 3: Drikkeventil monteringsvinkel og højde Bilag 4: Notat om overbrusningsanlæg m.v

5 1. Indledning Denne instruks er skrevet til de kontrollører fra Plantedirektoratet (PD) og Fødevarestyrelsen (FVST), der skal udføre kontrol med velfærd i svinebesætninger. Der vil ske en løbende revision af instruksen, som meddeles kontrollørerne. Det pointeres, at denne instruks ikke kan stå alene, den skal ses i sammenhæng med lovgivningen på området og med den generelle instruks for kontrollen af dyrevelfærd. 2. Formål Formålet med velfærdskontrollen i svinebesætninger er, at kontrollere om besætningsejere lever op til lovgivningen omkring velfærdsbestemmelser ved hold af svin samt kontrollere om visse betingelser vedrørende krydsoverensstemmelseskrav i relation til velfærd i svinebesætninger er i overensstemmelse med reglerne. Der er udarbejdet en selvstændig vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse. 3. Retsgrundlag Nedenstående lovgivning skal kontrolleres, når der foretages velfærdsbesøg i svinebesætninger jf. kontrollørskemaet. Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2007, bekendtgørelse af dyreværnsloven med senere ændringer. Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte med senere ændringer. Lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin med senere ændringer. Lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin med senere ændringer. Lov nr. 269 af 21. april 2004 om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden. Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr med senere ændringer. Bekendtgørelse 583 af 06. juni 2007 om slagtning og aflivning af dyr Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer Ovennævnte kan findes på FVST s og Justitsministeriets hjemmesider samt på 3

6 3.1 Overtrædelser af dyreværnsbestemmelserne I vurderingen af alvoren af overtrædelser af dyreværnsmæssige bestemmelser sondres der imellem: 1) Væsentlig ulempe 2) Uforsvarlig behandling 3) Grovere uforsvarlig behandling 4) Mishandling jf. 28 og 29 i dyreværnsloven, jf. 1. Det er FVST s opfattelse, at der ved sondringen mellem ovenstående fire grupper som hovedregel kan lægges følgende vurderinger til grund: Væsentlig ulempe er forhold, der ikke kan betegnes som uforsvarlige, men som er til ulempe for dyrenes velfærd. F.eks. stilles der i loven krav om, at udstyr til fodring og vanding skal være udført og anbragt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand. I situationer, hvor denne bestemmelse ikke er opfyldt, f.eks. fordi fodertruget er anbragt sådan, at der nemt sker forurening med jord eller gødning, vil der normalt være tale om, at forholdet vurderes som væsentlig ulempe. Uforsvarlig behandling af dyr er forhold, hvor der normalt ikke er baggrund for at anmelde forholdet til politiet, hvis det rettes straks. Som eksempel kan nævnes forvoksede klove hos svin, hvor klovbeskæring er nødvendig for at undgå, at klovene bliver så lange, at dyret lider i en grad, hvor forholdet betragtes som groft uforsvarlig behandling. Grovere uforsvarlig behandling af dyr og visse typer af uforsvarlig behandling af dyr skal anmeldes til politiet. Et eksempel kan være et dyr med en kronisk lidelse, der ikke er i sygesti, behandlet, ikke tilset af en dyrlæge eller aflivet i tide. Mishandling er endnu alvorligere end grovere uforsvarlig behandling og skal altid anmeldes til politiet. Det kan f.eks. være tilfælde af vanrøgt, hvor dyr er døde af sult og tørst pga. manglende pasning. 4. Almindelige bestemmelser Denne instruks er en beskrivelse af, hvorledes kontrollen med svinevelfærd skal gennemføres, men indeholder ikke en udtømmende beskrivelse af reglerne på området. Før kontrollen påbegyndes, er det derfor nødvendigt nøje at gennemgå regelgrundlaget. Ved tilrettelæggelsen af kontrol hos en svineproducent skal kontrolløren være opmærksom på, om producenten er udtaget til kontrol i forbindelse med andre ordninger. I bekræftende fald skal der så vidt muligt, gennemføres kontrol af samtlige ordninger ved samme kontrolbesøg. Opmærksomheden skal dog henledes på, at kontrol med svinevelfærd i en stor svinebesætning alene kan tage flere timer, så det ikke i alle tilfælde er muligt at gennemføre kontrol med alle ordninger i samme arbejdsgang. 4

7 Der benyttes i lovgivningen forskellige betegnelser for de enkelte grupper af svin. Se bilag 1 for definitioner. 4.1 Forberedelse til kontrolbesøget Besøget forberedes med opslag i relevante databaser, jf. også afsnit 5.2 i den generelle instruks for information om besætningens status, så besøgsrækkefølge kan planlægges, samt for information om tidligere besøg og/eller sanktioner fra besøg, samlestalde eller slagterier. Opmærksomheden henledes på sanktionskaskaden. Opmærksomheden henledes ligeså på, at enkelte besætninger kan være ophørt eller have fået en ny ejer siden udpegningen. Div. telefonnumre medtages. Der kan ofte være en del mobiltelefonnumre tilknyttet en besætning. Relevant udstyr medtages, jf. afsnit i den generelle instruks. 4.2 Besøgsregler Specifikt for svinebesætninger skal opmærksomheden henledes på de enkelte besætningers besøgsregler. Det er vigtigt, at kontrolløren efterkommer de krav, der stilles vedrørende beklædning og besøgsregler. I enkelte besætninger kan kontrolløren blive anmodet om at tage et bad inden kontrollen påbegyndes. Dette krav bør efterkommes, medmindre der tilbydes urimelige forhold til dette. For svinebesætninger med speciel status henvises til og Det tilrådes, at der kun besøges én svinebesætning om dagen, samt at højstatus besætninger besøges således, at der har været mindst 48 timer siden sidste svinebesætningsbesøg. 4.3 Besøgets indledning Kontrolbesøgene skal foretages uanmeldt, jf. afsnit i den generelle instruks. Oftest vil der være personale tilstede, når der er tale om sobesætninger eller store slagtesvinebesætninger, så kontrolløren skal lægge et vist pres på besætningsejeren for at gennemføre kontrolbesøget, også selv om ejeren ikke er til stede. Principielle spørgsmål til produktionen kan så gennemføres senere. Det vigtige er, at besætningen bliver gennemgået på besøgsdagen, når en myndig person træffes på stedet. Der henvises i øvrigt til den generelle instruks. 4.4 Besøgets gennemførelse Mange svinebesætninger er store og specielt i sobesætninger kan det være vanskeligt at holde styr på de forskellige staldafsnit. Derfor er det en god ide, at anmode besætningsejer eller dennes repræsentant om at udfærdige en skitse over staldafsnittene samt angive, hvornår staldafsnittene er taget i brug. Dette kan gøres på tjekskemaet. 5

8 Alle dyr i besætningen skal tilses, så alle staldafsnit skal gennemgås. Det er ikke nødvendigt at få alle dyr til at rejse sig op, men hvis dyr er opmærket (spray eller kridt) f.eks. i forbindelse med en behandling, skal disse dyr tilses nøjere f.eks. ved, at kontrollanten går ind i stien og ser dyret i bevægelse. Dette gælder også, hvis et svin putter sig i et hjørne eller på anden måde adskiller sig fra de øvrige. Speciel opmærksomhed skal tillægges dyr i sygestier, hvor alle dyr skal ses i bevægelse. Ejer eller dennes repræsentant kan anmodes om at gå ind i stier og få svin til at rejse sig op. Den naturlige gennemgang af en sobesætning: Farestalde - klimastalde løbeafdeling - drægtighedsstald smågrisestald slagtesvinestald. Den naturlige gennemgang af en slagtesvinebesætning: Mindste dyr først og afslutte med de ældste. Undervejs ved besætningsgennemgangen udfyldes tjeklisten samtidig med, at kontrollanten er i dialog med besætningsejer eller dennes repræsentant. Det er hensigtsmæssigt, at danne sig et overblik over forholdende i besætningen inden evt. fejl og mangler påpeges, idet den gode dialog derved opretholdes. Det er endvidere formålstjenligt med ekstra skrivepapir, hvis det viser sig, at mange kontrolpunkter er overtrådt. Optegnelser over døde dyr og medicinsk behandling kan kontrolleres enten ved besøgets start eller mere naturligt ved staldgennemgangens afslutning. Endvidere skal korrekt aflivning kontrolleres efter staldgennemgangen ved at bese evt. aflivede dyr på pladsen for afhentning af døde dyr. Besætningen gennemgås med tjeklisten som grundlag. Det er vigtigt, at alle felter udfyldes, og det af bemærkninger nøje fremgår, hvad der er observeret og gennemgået under besøget. 4.5 Afslutning på kontrolbesøget Kontrolbesøget afsluttes med udfyldelse af en kontrolrapport efter gældende instruks. Startog slut-tidspunkt for kontrolbesøget skal noteres og anføres i kontrolrapporten. 5. Tolkning af love og bekendtgørelser samt bemærkninger hertil I følgende afsnit vil udvalgte emneområder og tilhørende paragraffer, som erfaringsmæssigt giver tolkningsproblemer, gennemgås. Det bemærkes, at der er tale om Fødevarestyrelsens tolkninger, og at den endelige afgørelse ligger hos domstolene. 5.1 Opstaldning Opbinding af svin Det har siden 1. januar 2006 været forbudt at opbinde svin, jf. bekendtgørelse nr Hvis det konstateres, at svin holdes opbundne i en besætning, skal forholdet anmeldes. Hvis der kan konstateres skader på dyrene som følge af opbindingen, er der efter FVST s opfattelse som hovedregel tale om grovere uforsvarlig behandling. Hvis der ikke kan konstateres skader 6

9 på dyrene, er der efter FVST s opfattelse som hovedregel tale om uforsvarlig behandling af dyrene Søer og Gylte Løsgående drægtige søer Ifølge lov nr , 1 pkt. skal søer og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Kravet om løsdrift gælder for nye bygninger og bygninger taget i brug efter lovens ikrafttræden (1. januar 1999). Kravet gælder for alle bygninger fra 1. januar For bygninger taget i brug før 1. januar 1999 er der en overgangsordning således, at søer og gylte i disse stalde kan opstaldes i enkeltdyrsbokse i hele drægtighedsperioden indtil 1. januar Ofte vil ombygningen fra bindestald til boksstald ikke kræve, at staldafsnittet er taget ud drift. I sådanne tilfælde anser Fødevarestyrelsen det for at være indenfor lovens rammer, at en bindestald er ændret til en boksstald. Hvis en bygning først er taget i brug efter 1. januar 1999 og er indrettet med enkeltdyrsbokse gives påbud med opfølgning. Drægtige søer og gylte indsættes i farestier tidligst syv dage og senest tre dage før forventet faring, jf. lov nr. 404, 5 og bekendtgørelse nr. 323, 25, stk. 2. Hvis det under kontrollen konstateres, at en so har faret i drægtighedsstalden, og det på sokortet kan konstateres, at soens termin passede med faringstidspunktet skal forholdet som hovedregel anmeldes, hvis der er tegn på grovere behandling af dyrene (f.eks. andre søer æder pattegrisene, andre søer forstyrrer den fødende so). Hvis der ikke er tegn på synlig overlast af den fødende so og dens afkom indskærpes forholdet og det sikres, at det straks rettes. Hvis søer, der burde være løsgående i drægtighedsperioden er fikserede, gives påbud med opfølgning Rent, veldrænet og tørt leje I henhold til 12, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 323 skal alle svin have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyr at ligge ned samtidig. Svin, der holdes indendørs, skal være rene. Tilsølede dyr er et tegn på, at noget er galt med klimaet og pasningen. Hvis temperaturen i stien er for høj, kan svin finde på at søle sig i gylle eller ved træk i stien vende denne om således, at de gøder på det faste gulv med deraf følgende svineri. Hvis gyllen står for højt i gyllesystemet, kan denne flyde over og ud på gulvet. Ved enkelte stier med beskidte dyr gives påbud med opfølgning. 7

10 Hvis dyrene er tvunget til at ligge i gylle og der ingen andre muligheder er for dem for at finde tørt leje skal forholdet anmeldes. Der er her efter FVST s opfattelse som hovedregel tale om uforsvarlig behandling grænsende til grovere uforsvarlig behandling. Foto 5.1: Eksempel på en sti med rene dyr og en sti med beskidte dyr i samme stald. Foto 5.2: Søer i løsdriftsstald på dybstrøelse. Strøelsen er tør ind mod midten, men ude ved kanten er det rent mudder. Der er flydende væskespejl i de nederste hvile-ædebokse. 8

11 5.1.4 Indretning af stalden Jf. bekendtgørelse nr og 8 skal materialer, der anvendes til opførsel af rum, hvor dyr holdes, være uskadelige for dyr og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt. Desuden skal rum og udstyr til fastgørelse af dyr være konstrueret og vedligeholdt på en sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre dyrene skade. Et klassisk eksempel på overtrædelse af ovenstående er defekt spaltegulv, gennemtæret jerninventar eller defekte/utilpassede farebøjler. Som en retningslinje for, hvornår anmeldelse for uforsvarlig behandling til grovere uforsvarlig behandling af dyr kan være, hvis dyrene har skader som følge af defekterne. Påbud eller indskærpelse foretages, hvis skadeligt inventar konstateres, men der ikke kan konstateres skader på dyrene. Der er her tale om væsentlig ulempe til uforsvarlig behandling afhængig af skadernes omfang. Hvis der gives et påbud, skal der ske opfølgning. Foto 5.3: Defekt jernspaltegulv i farestald 9

12 Foto 5.4: Defekt betonspaltegulv Lys Svin må hverken holdes i permanent lys eller permanent mørke. Staldafsnit kan være indrettet med så få vinduer, at dette især i vinterperioden medfører, at dyr holdes i konstant mørke, medmindre der er kunstig belysning. Tilslutning af en timer kan afhjælpe problemet. I bekendtgørelse 323, 8 anføres, at svin skal holdes i en belysning, der følger en 24-timers rytme og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. Lyset skal endvidere have en lysintensitet på mindst 40 lux. 40 lux svarer i praksis til, at en sort skrift på hvidt papir netop kan læses. I tvivlstilfælde kan det være nødvendigt at måle lysintensiteten. Det skal bemærkes, at lysintensiteten skal måles i grisenes niveau i stierne. Der er efter Fødevarestyrelsens opfattelse som hovedregel tale om væsentlig ulempe, og forholdet indskærpes Fodring og vanding Ifølge bekendtgørelse nr. 323, 17, skal alle svin have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at industrifoder til svin opfylder lovens krav, da dette som hovedregel passer til dyrenes vægt, alder og fysiologi. 10

13 Kravet om et adfærdsmæssigt korrekt foder er specificeret for søer og gylte. For drægtige søer og gylte i 9a i lov nr. 404 og for søer efter fravænning og indtil løbning i 21 i bekendtgørelse nr Ifølge bestemmelserne skal de nævnte søer og gylte have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge. Under produktionsforhold fodres drægtige søer og gylte oftest kun én til to gange dagligt med strukturfattigt og begrænset fyldende foder, hvilket gør, at søerne kun opnår en kortvarig mæthedsfølelse. Dette medfører, at dyrene det meste af tiden har en udpræget sultfornemmelse og dermed øget aggressionsniveau, hvilket kan være et problem, der især bliver synligt for dyr i løsdriftssystemer. Kravet om, at drægtige søer og gylte samt søer efter fravænning og indtil løbning skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge, skal håndhæves, uanset hvilket staldsystem dyrene opstaldes i. Det skal bemærkes, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 323, 18, at alle svin skal fodres mindst én gang dagligt. Det vil sige, at andre fodringsstrategier, f.eks. fodring hver anden dag, ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Svin over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde, jf. 19 i bekendtgørelse nr Oftest benyttes automatiske drikkesystemer i form af nipler eller ventiler, men i enkelte ældre stalde benyttes manuel vanding. Hvis der ikke er vand i krybben på kontroltidspunktet, anmodes besætningsejer eller dennes repræsentant om at tildele dyrene vand. Dyrene iagttages under denne tildeling, og hvis dyr drikker, kan dette tolkes som tegn på tørst, hvorfor kravet om permanent vand ikke er opfyldt. Såfremt forholdet vurderes at være uforsvarlig behandling af dyr, gives et påbud med opfølgende kontrolbesøg således, at det kan vurderes, om der er indført en rutine i besætningen med tilstrækkelig tildeling af vand. Opmærksomheden henledes på drikkeniplernes opsætning. Drikkesystemerne skal tilpasses den kategori af dyr, de er tiltænkt (se bilag 3). Retningslinje for, hvornår anmeldelse foretages: Hvis det konstateres og der er tegn på længerevarende mangel på foder og vand. Ved mangel på vand kan det dreje sig om forhold, hvor der i) ingen vand er ved tryk på niplerne, ii) dyrene drikker ivrigt, når de tilbydes vand og iii) dyrene fremstår som tydeligt dehydrerede. Ved mangel på foder kan dyrene fremstå som sygeligt afmagrede, apatiske eller underfodrede igennem længere tid. Retningslinje for, hvornår påbud gives: Dyrene fodres ikke dagligt, eller det vurderes, at de ikke fodres efter deres fysiologiske behov, f.eks. hverandendagsfodring af søer eller utilstrækkelig fodring af dyr i vækst. Et andet eksempel kan være, når ikke alle dyr har adgang til foder på samme tid medførende et højt aggressionsniveau og evt. magre, lavt rangerende dyr. 11

14 Foto 5.5: Mager so. Skarpt aftegnet rygsøjle, synlige ribben Skadelige stoffer Ifølge 14 i bekendtgørelse nr. 707 må intet dyr gives foder eller vand på en måde, der kan påføre det lidelse eller skade. Foder og drikke må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade. Der kan ved kontrollen ses tilfælde, hvor der er tilsat stoffer, såsom myresyre, til dyrenes drikkevand. Det er p.t. ikke klart, om tilsætning af f.eks. myresyre er i strid med bestemmelsen om, at svin over to uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. Indtil der foreligger en afklaring må det i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering om hvorvidt, det må antages, at tilsætning af forskellige stoffer til dyrenes drikkevand har en sådan effekt, at det må vurderes at medføre væsentlig ulempe eller uforsvarlig behandling af dyr. Hvis der er mistanke om anvendelse af hormonlignende stoffer eller anden ulovlig medicin skal en dyrlæge fra fødevareregionen tilkaldes Rejse og lægge sig Ethvert svin skal kunne lægge sig, samt hvile og rejse sig uden besvær, jf. bekendtgørelse nr. 323, 12, stk.1. Søer er gennem årene blevet større (ca. 10 % længere og bredere og næsten 30 % tungere). Dette har medført pladsproblemer især i nogle af de ældre stalde med enkeltbokssystemer (se billeder). Søerne tager boksen på, de klemmes af inventaret og må ofte 12

15 ligge med hovedet oppe i krybben. De for små bokse kan medføre trykninger på ryg, ved skeden og på lemmerne. Dyrene skal kæmpe for at komme op og stå, eller når de vil lægge sig. Deres normale lægge-rejse sig mønster kan ikke finde sted. Problemet kan ses både i farestald, løbeafdeling og drægtighedsstald. Foto 5.6: Søer opstaldet i for små bokse. Foto 5.7: Gylte i løbeafdeling opstaldet i for små bokse. Dyrene er klemt af inventaret og må ligge med hovedet i krybben. 13

16 Retningslinje for, hvornår anmeldelse foretages: Når flere søer er klemt inde i for små bokse evt. med skader. Søerne er tvunget til at ligge med hovederne i krybben, og endepartiet er presset op ad inventaret. Dyrene har udpræget besvær med at rejse og lægge sig. Der er efter FVST s opfattelse som hovedregel tale om grovere uforsvarlig behandling. Påbud eller indskærpelse gives, hvis få dyr er for store i forhold til boksen. Der er ingen synlige skader på dyrene, men inventaraftryk kan ses, når søerne rejser sig. Søerne har noget besvær med at rejse og lægge sig. Forholdet vurderes som hovedregel som væsentlig ulempe til uforsvarlig behandling. Hvis det vurderes, at der er tale om er uforsvarlig behandling gives påbud, og der skal så ske opfølgning Se og høre andre svin I følge bekendtgørelse nr. 323, 12, Stk. 3, så skal ethvert svin kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. Eller søer og gylte i ugen før forventet faring, jf. bekendtgørelse nr. 323, 25, stk. 1. Retningslinje for hvornår der gives påbud eller indskærpelse: Når der er tendens til, at dyr systematisk og jævnligt isoleres uden grund. I relation til isolerede dyrs unormale adfærd er der efter FVST s opfattelse som hovedregel tale om væsentlig ulempe til uforsvarlig behandling Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i lov nr , 7 og 7a, lov nr , lov nr og 9 samt bekendtgørelse nr , 5, 11a, 16, 22, stk. 2 og 30. Når stiers areal opmåles, skal inventaret i stien ikke medindregnes i det samlede areal. F.eks. skal krybber, fodertrug, inventar og lignende, herunder arealet under en ophængt krybbe fratrækkes dyrenes rådighedsareal. Smågrise, avls- og slagtesvin Ifølge lov nr. 104, 3, stk. 1, skal mindst 1/3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav i stier til smågrise, avls- og slagtesvin være fast eller drænet gulv. Hvis stien alene anvendes til smågrise skal mindst ½ delen af det til enhver tid gældende minimumsareal være fast eller drænet gulv jf. 3, stk. 2. For bygninger, der var taget i brug før 1. juli 2000 træder kravet om fast eller drænet gulv ført i kraft den 1. juli Smågrise, avls- og slagtesvin skal opstaldes i stabile flokke, jf. 34 i bekendtgørelse 323. Kravet gælder indtil dyrene slagtes eller indsættes i løbeafdeling (jf. definitionen i lov nr. 104) / indtil de tages fra til avlsbrug (jf. definitionen i lov nr. 173 og bekendtgørelse nr. 323). Det betyder efter FVST s opfattelse, at sopolte, der er indsat i en løbeafdeling og indgår i en cyklus med henblik på avlsbrug, ikke længere er om-fattet af kravet om flokopstaldning. 14

17 Løsdriftssystemer til drægtige søer og gylte Minimumskrav til det totale areal og til arealet med fast eller drænet gulv til drægtige søer og gylte, som holdes i løsdriftssystemer findes i lov nr. 404 ( 6 og 7a, stk. 2). Ifølge 7a, stk. 2 i lov nr. 404 skal arealet med fast eller drænet gulv være sammenhængende. Formålet med kravet om et fast eller drænet gulv er at give dyrene et liggeareal, der er mere behageligt end et spaltegulv. Dyrene skal derfor kunne ligge på det faste eller drænede gulv, i nedenstående tegning er den del af det faste/drænede gulv, der kan regnes som sammenhængende angivet med en cirkel. Hvis der i ædeboksene er fast eller drænet gulv i hele boksens længde sådan, at det kan udgøre et liggeareal for dyrene, kan det regnes med i det sammenhængende areal, men det indebærer samtidig, at der skal strås i boksene. Kravet om sammenhængende fast / drænet gulv udelukker ikke, at der i systemer til større flokke af drægtige søer og gylte er et areal med spalter mellem to sammenhængende arealer med fast / drænet gulv. Det er dog en forudsætning, at det faste / drænede gulv er tilstrækkelig stort, dette må bero på en konkret vurdering. Overgangsbestemmelser for fast/drænet gulv: Bestemmelserne i 7a gælder alle bygninger, der er taget i brug den 15. maj 2003 eller senere. Fra 1. januar 2013 skal kravene være opfyldt af alle. For bygninger, der er taget i brug mellem 1. januar 1999 og 15. maj 2003 gælder samme krav til størrelsen, men der er ikke krav om, at arealet skal være sammenhængende. Overgangsbestemmelser for minimumskrav til det totale areal: Minimumsarealkravene for gylte i 6, stk. 2 gælder for bygninger, der er taget i brug den 1. januar 1999 eller senere. Kravet gælder alle for bygninger fra den 1. januar For så vidt angår søer gælder minimums arealkravene i 6, stk. 1 for alle bygninger, der er taget i brug den 15. maj 2003 eller senere. For bygninger taget i brug mellem 1. januar 1999 og 15. maj 2003 gælder følgende: For de første 4 søer skal der være mindst 2,8 m 2 pr. so 15

18 For de næstfølgende 6 søer skal der være mindst 2,2 m 2 pr. so For de efterfølgende 10 søer skal der være mindst 2,0 m 2 pr. so For hver yderligere so skal der være mindst 1,8 m 2 pr. so Fra 1. januar 2013 skal kravene i lovens 6, stk. 1 være opfyldt på alle bedrifter. Disse noget komplicerede overgangsbestemmelser skyldes, at lovens oprindelige krav til minimumsstørrelsen af det totale areal for søernes vedkommende ikke helt levede op til de EUkrav, der trådte i kraft i EU-kravene til totalarealet for 18 søer og opefter var strengere end de danske, og samtidig var der i de danske regler ikke krav om et arealet med fast eller drænet gulv skal være sammenhængende. Lovændringen i 2003 var derfor nødvendig. Da loven blev vedtaget i 1998 blev formuleringen bygninger der er taget i brug anvendt i forbindelse med overgangsbestemmelserne. Da loven blev ændret i 2003 blev formuleringen nyopførte og genopførte bedrifter og bedrifter, der er taget i brug første gang. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at formuleringerne i praksis dækker det samme, nemlig, at reglerne gælder, når en bygning tages i brug. Det er uden betydning om der er tale om en nyopført bygning, en genopført bygning eller en bygning, der tages i brug efter, at den har været taget ud af brug f.eks. på grund af ombygning. Drænet gulv er et gulv med små huller eller langsgående åbninger, hvor væde kan drænes fra, og hvorpå der kan tildeles strøelse. Det er, jf. bemærkningerne til loven defineret som et gulv med maks. 10 % åbningsareal. Åbningerne i det drænede gulv skal være jævnt fordelt. I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke være smallere end 3 m, jf. 6, stk. 3 i lov nr Udgangspunktet er derfor, at uanset hvor i stien, der måles, må denne ikke være smallere end 3 m. Det overvejes imidlertid p.t. om der er særlige sti-indretninger, hvor 3-meter kravet ikke anses for gældende. Der kan være situationer især ved ombygning af ældre stalde til løsdrift, hvor der er behov for at indsætte eller bibeholde en stolpe til understøttelse af bærende konstruktioner. Hvorvidt en sådan stolpe skal opfattes som et brud på 3-meter regler må komme an på en konkret vurdering i den enkelte situation. Det er i den sammenhæng vigtigt, at stolpen ikke er placeret, så en so kan komme i klemme eller blive forhindret i at flygte fra stifæller. For løsdriftssystemer, der er taget i brug før 1. januar 1999 gælder 3-meter kravet senest fra 1. januar Enkeltdyrsbokse, individuelle stier og aflastningsstier Ifølge lov 404, 7 skal enkeltdyrsbokse, hvor drægtige søer eller gylte opstaldes de første 4 uger efter løbning, have mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Kravet gælder bygninger der er taget i brug efter 1. januar Kravet gælder fra 1. januar 2013 for alle bygninger. 16

19 Det kan ses, at slagtesøer opstaldes i enkeltdyrsbokse også i bygninger taget i brug efter 1. januar Såfremt de ikke er drægtige vil dette være tilladt, og kravet om 90 cm fast gulv er ikke gældende. Krav til minimumsareal (herunder at dyrene skal kunne vende sig) og gulv i individuelle stier og aflastningsstier fremgår af 7a, stk. 1 og 2. Kravet om at dyrene skal kunne vende sig kan fraviges, hvis det er veterinært begrundet. Det vil sige, at en dyrlæge ud fra en klar og konkret veterinær begrundelse for det enkelte dyrs vedkommende skal have rådgivet om, at dyret ikke skal kunne vende sig. Det antages derfor, at undtagelsen kun finder anvendelse i mindre omfang. Kravet i 7a, stk. 1 om, at dyrene skal kunne vende sig med mindre det er i modstrid med veterinær rådgivning, gælder for bygninger, der er taget i brug den 15. maj 2003 eller senere. Kravet gælder for alle bygninger senest den 1. januar Kravet i 7a, stk. 2 til minimumsstørrelsen på det sammenhængende faste/drænede gulv gælder for bygninger, der er taget i brug den 15. maj 2003 eller senere. For bygninger taget i brug fra den 1. januar 1999 og til den 15. maj 2003 gælder samme minimumsarealkrav, men uden krav om, at det faste gulv skal være sammenhængende. Kravene i 7a, stk.2 gælder for alle bygninger senest den 1. januar Kravene i 7a, stk. 1 om minimumsareal og max. tre dyr har været gældende for alle bedrifter siden 15. maj Orner: Arealkravet for en voksen orne er ifølge bekendtgørelse 323, 22, stk. 2., et frit gulv areal på mindst 6m². Hvis stien anvendes til naturlig bedækning skal det frie gulvareal være på mindst 10m 2. I gældende lovgivning er der ikke specifikt taget højde for en situation, hvor flere orner holdes i samme sti. Arealkrav til søer som huses sammen udgøres af et minimumsareal for de første 4 søer, hvorefter der skal tillægges et minimumsareal per efterfølgende so. Det har ikke været muligt for Fødevarestyrelsen, at indhente relevante oplysninger i forbindelse med udregning af et tilsvarende tillægsareal per efterfølgende orne, hvis flere orner huses sammen. På den baggrund er det Fødevarestyrelsens opfattelse, at arealkravet på 6m² gælder per orne. Således gælder det, at hvis 2 voksne orner holdes i samme sti, skal stiens frie gulvareal være minimum 6m² + 6m² = 12m² for at opfylde ornernes pladsbehov. Forholdet vil under normale forhold efter FVST s opfattelse som hovedregel være til væsentlig ulempe for dyrene, og forholdet indskærpes. I nogle besætninger anvendes en ornestimuleringsvogn eller sti, der indebærer, at en orne holdes på et begrænset område i forbindelse med brunstkontrol eller for stimulering af søer i forbindelse med inseminering. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at ovennævnte arealkrav ikke finder anvendelse i disse situationer, forudsat ornens ophold i vognen/stien er så kort, at det ikke får karakter af opstaldning. 17

20 Overbelægning: Der er ingen gyldig grund til overbelægning i stier heller ikke, hvis der er tale om slagteristrejker eller lign. Alt afhængig af overbelægningens størrelse og dyrenes almenbefindende på den plads de har, kan der være tale om væsentlig ulempe uforsvarlig behandling - grovere uforsvarlig behandling af dyr. Foto 5.8: Massiv overbelægning i slagtesvinesti med deraf følgende adfærdsproblemer såsom øre- og halebid. Manglende fast gulv: Der skal som retningslinje gives påbud på dette område med opfølgning, når der tages hensyn til, at det tager tid at ændre gulvet i en stald. Forholdet vil efter FVST s opfattelse som hovedregel være fra væsentlig ulempe til uforsvarlig behandling af dyr alt afhængig af dyrenes almenbefindende i det stisystem, der findes. Som en retningslinje for, hvornår anmeldelse skal foretages, er hvis producenten ikke vil ændre gulvet, så lovgivningen er overholdes. Farestier: Alle pattegrise skal kunne hvile samtidig på fast gulv, på en måtte eller på et strøet leje jf. bekendtgørelse nr. 323, 30. Arealet skal være adskilt fra soen. Kravet giver i nogle staldsystemer problemer, idet pattegrisekuldene efterhånden har en betragtelig størrelse samtidig med, at fravænningsvægten ofte kan ligge på 7 9 kg pr. gris. Der gives påbud med opfølgning eller indskærpelse, hvis det vurderes, at grise er nød til at ligge på spaltearealet eller udenfor varmekilden pga. pladsmangel. Der er efter FVST s opfattelse som hovedregel tale om væsentlig ulempe til uforsvarlig behandling afhængig af, om der kan ses tegn på, at dyrene har lidt overlast. 18

21 Foto 5.9: Det faste gulvareal til pattegrisene er ikke stort nok til, at samtlige grise kan hvile der samtidig. Vedr. grisene på billedet er der 14 dage, til de skal fravænnes, hvilket vil forværre tilstanden. For gulve i farestier gælder, at de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse, jf. 16 i bekendtgørelse nr Nogle typer af farestalde er forsynet med et antal huller bag soen for at lette fjernelse af gødning og dermed tilgodese hygiejnen i stien. Det er fødevarestyrelsens opfattelse, at den pågældende konstruktion som udgangspunkt ikke kan siges at være i strid med gældende lovgivning. Det er dog en forudsætning, at der ikke konstateres skader på pattegrisene, der kan henføres til hullerne. Det er endvidere en forudsætning, at hullerne er dækket under og umiddelbart efter faring, enten ved propper eller ved, at baglågen er skubbet ind over. Foto 5.10 Faresti med huller 19

22 Overbrusning I stier med smågrise på over 20 kg, avls- og slagtesvin skal der ifølge lov nr. 104, 4 være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der kan bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur. For bygninger, der er taget i brug før 1. juli 2000, skal kravet være opfyldt senest 1. juli For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer gælder et tilsvarende krav om adgang til et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Hvis bygningen er taget i brug før 1. januar 1999 skal kravet først være opfyldt den 1. januar 2014 Baggrunden for kravet om overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning er, at svin kun har ganske få svedkirtler, og derfor har behov for at regulere deres kropstemperatur på andre måder end ved at svede og dermed sikre termisk komfort, eller hvis dette ikke opnås, at nedsætte en eventuel varmebelastning. Dette kan tilgodeses ved anordninger, der øger varmeudveksling med omgivelserne. Under typiske danske indendørs forhold kan dette ske ved at sænke lufttemperaturen, ved at gøre grisene våde, ved at øge lufthastigheden eller ved at installere anordninger, som ved kontakt øger varmeudvekslingen. Uanset hvilken metode der vælges, bør der tages hensyn til varierende behov for afkøling/ varme over døgnet og årstider. Kun overbrusningsanlæg er konkret nævnt i lovgivningen. En vurdering af hvilke andre anordninger, der må antages at have en tilsvarende effekt må bero på en konkret vurdering i den enkelte situation. Det er dog Fødevarestyrelsens opfattelse, at anvendelse af en anordning, der alene sænker temperaturen (f.eks. højtrykskøling) må forudsætte, at systemet kan sænke temperaturen så mange grader, at grisenes termiske komfort tilgodeses. I vurderingen af en anordnings effekt er det ud over måling af staldtemperaturen relevant at observere grisenes adfærd og hygiejnen i stierne. Se desuden bilag 4 om overbrusningsanlæg eller tilsvarende til regulering af svins kropstemperatur. Som en retningslinje for, hvornår anmeldelse foretages: Hvis svinene viser tydelige tegn på overophedning uden mulighed for afkøling (halser med åben mund, søler sig i gylle, ligger fladt udstrakt på siden, tegn på nervøse forstyrrelser). Der er efter FVST s opfattelse som hovedregel tale om uforsvarlig behandling til grovere uforsvarlig behandling. Påbud med opfølgning eller indskærpelse overvejes: Når der ikke er installeret overbrusning eller der er overbrusning, men dette bliver ikke brugt, eksempelvis i besætninger med manuel betjening af over-brusningen, og hvor der kun kommer personale 1 2 gange dagligt i besætningen. Der er efter FVST s opfattelse som hovedregel tale om væsentlig ulempe til uforsvarlig behandling Udegående svin Lov nr. 173 beskriver under hvilke forhold svin skal holdes, hvis de holdes udendørs til landbrugsmæssigt formål. Desuden finder reglerne i Dyreværnsloven og i forskrifter, der udfærdiges i medfør af dyreværnsloven, anvendelse på svin, der holdes udendørs. 20

23 Hytter Når svin holdes udendørs, skal alle dyr samtidig have adgang til hytter, hvor dyrene kan stå oprejst og bevæge sig uhindret. Der skal endvidere være mulighed for, at dyrene kan tilses inde i hytterne. I loven angives minimumsarealkrav til det lejeareal og det udenomsareal, der til enhver tid skal være til stede. Hytterne skal være isolerede med mulighed for regulering af luftcirkulationen. Hytterne skal være med en eller anden form for strøelse (halm eller lignende), der sikrer, at svinene kan ligge tørt og lunt under alle vejrforhold. I farehytter skal materialet desuden kunne bruges til redebygning. Drægtige søer og gylte skal indsættes i farehytter senest 7 dage før forventet faring. Sølehul Alle svin over 20 kg skal have adgang til et sølehul, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger 15 o C. Sølehullet kan erstattes med et overbrusningsanlæg eller tilsvarende såfremt dyrene har adgang til et eller flere arealer med skygge og effektiv udluftning, hvor alle dyr kan ligge ned i udstrakt sideleje på samme tid i døgnets varmeste timer. Vedrørende sanktioner henvises til ovenstående vedrørende hold af indendørs svin, hvor der kan drages paralleller vedrørende de enkelte forhold. 5.2 Mekanisk udstyr I besætninger hvor dyrs sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem skal der være et passende reservesystem (f.eks. vinduer der åbnes), der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare dyrenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigt, jf. bekendtgørelse nr. 707, 13. Alarmsystemet skal afprøves regelmæssigt. Kontrollanten skal overvære en demonstration af alarmsystemet, som oftest er et opkald til en mobiltelefon. Når kontrollanten skal vurdere, om reserve- og alarmsystem er nødvendigt, tages udgangspunkt i belægningsgraden udtrykt i varmeproducerende enheder (VPE). Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at et reserve- og alarmsystem som hovedregel er nødvendig, når der er mindre end 12 m 2 pr. VPE. For beregning af hvor mange svin af forskellige kategorier, der medgår til en VPE se bilag 2. Forholdet påbydes rettet oftest med anden opfølgning, hvis det konstateres, at forholdet ikke opfylder lovgivningen. Anden opfølgning vil typisk være tilsendelse af faktura for indkøb og opsætning af reserve- og alarmsystem. I henhold til bekendtgørelse nr skal alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed og velfærd, efterses mindst én gang om dagen. Evt. konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte dyrenes sundhed og velfærd. Eksempelvis skal dyr fodres manuelt, hvis foderautomatikken går i stykker. Det samme gælder, hvis vandforsyningen via au- 21

24 tomaterne svigter. Hvis vandrør eller gyllesystemet svigter og oversvømmer dyrenes arealer, skal dyrene fjernes så hurtigt, det er muligt. Der sanktioneres afhængig af hvor meget dyrene har lidt overlast pga. manglende udbedring af skader på mekanisk udstyr. 5.3 Håndtering og pasning af dyr Syge og tilskadekomne dyr generelt Ifølge dyreværnslovens 1 og 2 skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og enhver, der holder dyr sørge for, at de behandles omsorgsfuldt. Ifølge 9 i bekendtgørelse nr. 323 skal alle svin tilses mindst én gang dagligt, og ifølge 5 i bekendtgørelse nr. 707 skal alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. Der skal altid være sygestipladser med blødt leje osv. til rådighed i en svinebesætning, se pkt Som grundregel skal dyr med benproblemer, med endetarmsprolaps, svækkede dyr og dyr med feber altid opstaldes i en sygesti med ekstra pleje og tilsyn. Dyr med brok, hale- og ørebid, skedesår, andre sår eller bylder kan evt. opstaldes i en aflastningssti, hvis dyret ikke er alment påvirket. Dette skal vurderes individuelt fra dyr til dyr. Når der ved PD s screeningskontrol konstateres syge eller tilskadekomne dyr, der ikke er behandlet forsvarligt, vil der som hovedregel være behov for at tilkalde en dyrlæge fra fødevareregionen med henblik på en klinisk, veterinærfaglig vurdering og beskrivelse af forholdene til brug for påbud eller politianmeldelse. Optælling af syge og tilskadekomne dyr Når der sanktioneres i forbindelse med syge og tilskadekomne dyr, skal der for hver kategori af syge / tilskadekomne dyr ske en optælling således, at det fremgår, hvor mange dyr der er tale om Skuldersår hos søer Skuldersår hos søer har haft og har stadig stor politisk og offentlig bevågenhed. Skuldersår kan sammenlignes med liggesår hos mennesker. De opstår som følge af længerevarende tryk mod hårdt underlag. Derfor ses skuldersår overvejende i farestalden, hvor søer ligger i sideleje i længere tid for at give die til deres afkom. Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser vedrørende skuldersår hos søer. Skuldersår hos søer er karakteriseret ved en læsion lokaliseret til skulderbladets knude. Såret kan være overfladisk af karakter og blot inddrage huden, men det kan også gå i dybden og inddrage underhud og knogle. Sårene kan blive ganske betragtelige med dannelse af nyt knoglevæv over skulderbladsknuden. Knoglevæv kan i grelle tilfælde ses ved sårets overflade. 22

25 Skuldersår deles op i 4 grader, der er defineret ud fra de patologiske fund: Grad 1: Rødme i huden eller et lille sår svarende til en let hudafskrabning. Grad 2: Såret er kronisk med begyndende vævsdød. Såret er oftest inficeret. Såret svarer til en dyb hudafskrabning. Grad 3: Såret har gennembrudt huden. Der er omfattende vævsdød, infektion og dannelse af reparationsvæv. Grad 4: En fortsættelse af grad 3 men med knoglenydannelser og blotlagt skulderbladsknude, der kan være afslidt. Det kan være vanskeligt på det levende dyr at fastlægge graden af et skuldersår. Landsretten har i år 2008 fastslået, at skalaen kun kan benyttes af særligt uddannede personer og bedst på et dødt dyr. Der er ved at blive udviklet en ny skala til bedømmelse af skuldersår hos søer, som bliver mere anvendelig i praksis. Den nye skala skal kunne benyttes af producenter og teknikere efter oplæring. Indtil denne skala kommer, vil en dyrlæge oftest skulle tilkaldes især ved formodning om skuldersår af grad 3 og 4. Som en retningslinje for, hvornår anmeldelse foretages: Skuldersår grad 4, hvor der efter FVST s opfattelse som hovedregel er tale om grovere uforsvarlig behandling. Dyr med grad 3 skuldersår, hvor soen ikke er sat i sygesti, idet dette efter Fødevarestyrelsens opfattelse må anses for uforsvarlig behandling af dyr, der ikke straks er rettet. Forholdet påbydes eller indskærpes eksempelvis: Ved fund af grad 1 og 2 skuldersår, hvor dyrene ikke er blevet behandlet (blødt leje, sårbehandling m.v.). Ved fund af grad 3 på en so i sygesti, hvor der er taget tilstrækkeligt hånd om soen, men hvor der er sat for sent ind med behandling, siden har soen udviklet et svært skuldersår. Der kan efter FVST s opfattelse som hovedregel være tale om væsentlig ulempe til uforsvarlig behandling. 23

26 Foto 5.11: Skuldersår grad 1 hos so, der også har flere bidskader Foto 5.12: Skuldersår grad 2 hos so. 24

27 5.13: Skuldersår grad 3 hos so i farestald. Foto 5.14: Skuldersår grad 4 hos so i drægtighedsstald. Der omfattende knoglenydannelse. Såret er under afheling. 25

28 5.3.3 Brok Forskellige former for brok kan ses hos grise. Mest almindeligt er navlebrok, men der kan også forekomme lyskebrok (nedløb) eller muskelbrok. Brok er en tilstand, hvor det væv, som normalt holder de indre organer på plads ikke fungerer tilstrækkeligt. Indholdet i et brok er tarmkrøs og ofte også tarme. Dyrene kan være helt upåvirkede af et brok, men der kan ske en vis indeklemning, så et stykke tarm ikke fungerer optimalt (mager, utrivelig gris) eller helt afsnøres blodforsyningen (grisen dør under store lidelser). Hvis grise med brok opstaldes på hårdt underlag, kan der komme sår på brokposen. Såret kan udvikle sig og blive dybt med vævsdød med stor risiko for, at der går hul på brokket, så tarmene falder ud. Grisen dør i denne situation under store lidelser. Som en retningslinje for håndtering af grise med brok kan angives, at den ansvarlige for dyrene skal sørge for, at grise med store brok (større end 15 cm i diameter) med sårdannelser, grise, hvor brokket har medført dårligt almenbefindende, væksthæmning eller tydelig bevægelseshindring aflives straks. Andre grise med brok skal anbringes i en sygesti. Der henvises til det Veterinære Sundhedsråds udtalelse om svin med store / komplicerede navle- eller lyskebrok. Retningslinje for, hvornår anmeldelse foretages: Grise med store brok med sår, der ikke er opstaldet i sygesti, og hvor der er risiko for, at brokket springer. Fund af grise med sprængt brok. Utrivelige, magre grise med store brok, hvor der er en vis indeklemning. Der er her efter FVST s opfattelse som hovedregel tale om grovere uforsvarlig behandling. Retningslinje for påbud med opfølgning eller indskærpelse: Grise med brok er ikke opstaldet på blødt leje. Der kan efter FVST s opfattelse som hovedregel være tale om væsentlig ulempe til uforsvarlig behandling. 26

29 Foto 5.15: Navlebrok med sår på slagtesvin opstaldet på fuldspaltegulv. Der er stor risiko for sprængning af broksækken. Grise med navlebrok kan være trivelige, men der er fare for akut og voldsom død, hvis brokket indeklemmes, eller hvis brokket sprænger. Foto 5.16: Slagtesvin fundet død med sprængt navlebrok. Læg mærke til det store sår i bunden af brokket. 27

30 Foto 5.17: Slagtesvin med lyskebrok (nedløb). Der ligger tarme i pungen. Hvis grisen skal transporteres, skal den stå i separat rum, medmindre en dyrlæge har skrevet en attest Halebid Hvis grise opstaldes under forhold, der ikke er optimale (temperatur, træk, krybestrøm, foder, vand, manglende beskæftigelse, overbelægning m.v.), er der risiko for, at enkelte grise begynder at sutte og bide i andre grises haler. Dette er en unormal adfærd, der kan antage betydeligt omfang. En gris kan også lære, at hvis den bider i en artsfælles hale, flytter denne sig, så der bliver adgang til en ressource (vand, foder, rode-beskæftigelsesmateriale, hvileplads). Besætningsejeren eller dennes repræsentant skal straks reagere, hvis der forekommer halebid. Grunden til halebidning skal søges og rettes. Den/de halebidende gris/grise skal fjernes fra stien, og de halebidte dyr skal straks behandles evt. indsættes i sygesti. Halebid kan udvikle sig til alvorlige sår, hvor en del af halen afstødes pga. vævsdød. Endvidere er der risiko for blodforgiftning, idet halen er inficeret, og haleknogler er involverede. Dette kan betyde spredninger af bylder til rygraden eller andre dele på kroppen. Ubehandlede halebidssår kan endvidere pga. infektion og/eller andre grises fortsatte interesse for såret udvikle sig til også at involvere endetarmsmusklen. Som en retningslinje for, hvornår anmeldelse foretages: Hvis der er dyr, hvor halebiddet har medført en betydelig grad af lemlæstelse vil der efter FVST s opfattelse som hovedregel er tale om grovere uforsvarlig behandling. Der skal som retningslinje gives påbud hvis: Besætningsejer eller dennes repræsentant har ingen foranstaltninger foretaget mod halebid. Her tænkes på situationer, hvor problemer ikke har nået et omfang som ovenfor, men hvor det ikke er forsøgt afhjulpet. 28

31 Der vil i disse situationer efter FVST s opfattelse som hovedregel være tale om uforsvarlig behandling. Der henvises i denne forbindelse til Dansk Svineproduktions manual om forebyggelse og håndtering af halebid: ebid.html. Foto 5.18: Grise med friske halebid af ca. 1 døgns varighed. Sandsynligvis er det få dyr, der udfører den unormale handling. Den siddende gris har haft blodøre, der nu er blevet til et blomkålsøre. 29

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Læs mere

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret juni 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2016 Foto:

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. Bekendtgørelse hestelov. Opdateret, den 27. oktober 2008. Bekendtgørelse af 21. oktober 2008 angående differentiret lodtshøjde. Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde I medfør af 6, stk. 2, og under

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1) BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret oktober 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Læs mere

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret marts 2011 jekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd svin CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger Hentes på www.glr-chr.dk Evt. afvigelser

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 22. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 358 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2

Læs mere

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen

Læs mere

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden.

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden. Vognmanden Landmanden B esætningsdyrlægen Slagteriet At gøre det rigtige Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer SEPTEMBER 2005 FORORD Dyrevelfærd

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin 2008/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Dyrevelfærdskontoret, j.nr. 2008-5400-0009 Fremsat den 28. januar 2009 af justitsministeren

Læs mere

27. Februar 2006. Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser

27. Februar 2006. Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser 27. Februar 2006 Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser 2003-20-053-00063 Skrivelse af 4. december 2003 fra politimesteren i Hjørring. Ved det levende syn fandtes en so at have sår på begge skuldre med

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

Afgørelser til Det veterinære Sundhedsråds udtalelser i dyreværnssager vedrørende svin

Afgørelser til Det veterinære Sundhedsråds udtalelser i dyreværnssager vedrørende svin Afgørelser til Det veterinære Sundhedsråds udtalelser i dyreværnssager vedrørende svin Januar: 2011-20-053-00064 Skrivelse af d. 16. juni 2011 fra Syd- og Sønderjyllands Politi En embedsdyrlæge konstaterede

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472. Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 472. Bekendtgørelse af lov om hold af heste Hermed bekendtgøres lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013, med de

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dyreværnsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af dyreværnsloven og forskellige andre love 2008/1 LSV 162 B (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-5400-0006 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2009 Forslag til

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2005

Kontrol af dyrevelfærd 2005 Kontrol af dyrevelfærd 25 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring Kontrol

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr BEK nr 21 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hold af heste

Bekendtgørelse af lov om hold af heste LBK nr 472 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Styr på X- overensstemmelse

Styr på X- overensstemmelse Styr på X- overensstemmelse Uffe Baller Advokat, Interlex Advokater, Århus Marlene Sparre Ibsen Ledende Svinerådgiver, Gefion, Sorø Formål med XO At skabe sammenhæng mellem overholdelse af gældende regler

Læs mere

Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder

Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder Revideret marts 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Vejledning om velfærdskontrol i besætninger med får og geder Revideret

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I

KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I 2016 DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE I 2017 1 2017 DYREVELFÆRD I DANMARK - BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE?

HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? Heidi Mai-Lis Andersen ØKOLOGIENS MÅL - SVINEPRODUKTION Svineproduktion: I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/kise Sagsnr.: 2014-15-30-00003 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2004

Kontrol af dyrevelfærd 2004 Kontrol af dyrevelfærd 4 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyreværn, veterinære lægemidler m.v. Kontrol af dyrevelfærd

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi

Læs mere