PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE
|
|
- Claus Carstensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE TILLÆG TIL DANISH PRODUKTSTANDARD MARTS 2018 VERSION 1
2 Introduktion Produktstandard for TICAN Englandsgrise udgøres af DANISH Produktstand suppleret med nærværende tillæg til DANISH Produktstandard. Besætningsejeren har det endelige ansvar for, at standardens krav bliver overholdt, samt at årligt certificeringsbesøg gennemføres. TICAN Englandsgrise produktionsstandard er akkrediteret i forhold til den internationale standard EN På de følgende sider i dette tillæg til DANISH Produktstandard beskrives forhold hvor kra-vene til TICANs Englandsgrise overstiger kravene i DANISH Produktstandard. De anførte afsnitsnumre refererer til de samsvarende afsnit i DANISH Produktstandard. Ejerskab: Ejerskabet af Tican Produktstandarden for Englandsgrise er Tican A/S. Administration af Tican Produktstandarden for Englandsgrise varetages af SEGES. Formål: Produktstandarden for Englandsgrise har til formål at levere en certificering af produktionen af levende grise. Certificering af Produktstandarden for Englandsgrise skal udføres af certificeringsorganer, der er akkrediteret til certificering efter ISO/IEC 17065:2012 scope Produktstandarden for Englandsgrise, samt har kontrakt med Tican vedr. certificeringen. 2
3 1. Identifikation og sporbarhed af grise 1.1. Identifikationssystemer og produktionspraksis skal sikre, at Englandsgrise stammer fra godkendte Englandsgrise besætninger. Som producent af Englandsgrise, må man aldrig indkøbe smågrise fra leverandører, der ikke er godkendt til produktion af Englandsgrise. Er man i tvivl om en leverandørbesætning er certificeret til Englandsgrise produktion kan man på se om de er certificeret til Englandgrise produktion) Hvis man indkøber smågrise fra en besætning, der ikke er godkendt til produktion af Eng-landsgrise, vil man omgående selv miste sin godkendelse til produktion af Englandsgrise, men ikke sin DANISH-godkendelse. / PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE MARTS 2018 TILLÆG TIL DANISH PRODUKTSTANDARD 3
4 2. Foder 2.1 Modtagekontrol af indkøbte fodermidler. Kontrollér, kvittér og gem alle indlægssedler. Et standardbrev, der overfor foderstodleverandørerne, præciserer, at man har underskre-vet en kontrakt med sit slagteri om produktion af englandsgrise skal foreligge underskrevet af foderstofleverandør. Standardbrev findes som bilag 1. Få din foderstofleverandør til at læse og underskrive standardbrevet. Kontrollér og kvittér alle indlægssedler, og gem så de kan forevises ved kontrolbesøg. 2.8 Bemærk; ved produktion af TICAN Englandsgrise må svinefoderet ikke indeholde blod-plasma og blodprodukter eller produkter fra grise (animalsk fedt). Se en til UK 2.1 4
5 3. Sundhed og medicinanvendelse 3.1 Alle besøgende registreres med navn, dato samt dato for deres eventuelle sidste besøg i en svinebesætning. Anvend fx skema, bilag Besætningen skal have en rengørings-/desinfektionsplan. Benyt evt. standardskema, bilag 3. Hvordan effektiv rengøring og desinfektion udføres, kan man finde mere om her, på SE-GES Svineproduktions hjemmeside. 3.3 / 3.4 Det er et krav at placering af giftdepoter mod rotter og mus fremgår af en oversigt / skitse over bygninger. Depoternes placering skal være angivet på en bygningsskitse. Virksomheder som udfører gnaverbekæmpelse har typisk et kort med angivelse af deporternes placering. Afmærkningen kan eksempelvis foretages på samme bygningsskitse, som viser mål og det maksimale antal grise pr. sti Batchnummer og udløbsdato af indkøbt / leveret medicin skal fremgå af fakturaen Leverandøren af medicin / Apoteket har almindeligvis det efterspurgte anført på faktura Medicin skal opbevares i aflåst medicinskab Der skal føres en behandlingsbog hvor følgende fremgår: Dato begyndt behandling + afsluttet behandling Antal dage tilbageholdelse + slutdato for tilbageholdelse Dyr hvilke og hvor mange samt vægt Årsag til behandling - diagnose Lægemiddel batchnummer + sidste anvendelses-/ udløbsdato, dosis, total mængde ved flokbehandling, indgivelsesmetode Hvem der har behandlet - initialer Der er ikke specificerede krav til udformning af registreringsskema. Registreringen kan fx ske på skema fra dyrlægepraksis såfremt ovenstående inkluderes. Benyt evt. standardskema, bilag 4. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er låst ind til staldbygningen. Der skal være lås på det skab/køleskab, hvor medicinen opbevares. / PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE MARTS 2018 TILLÆG TIL DANISH PRODUKTSTANDARD 5
6 5. Stalde og udstyr 5.1 En bygningsskitse med stimål og antal grise pr. sti skal kunne fremvises. For hvert staldafsnit skal laves en skitse med mål og maks. antal grise pr. sti. Eksisterende (aktuelle) bygningstegninger med mål kan eventuelt bruges. 5.7 Søer og gylte skal være løsgående fra fravænning til indsættelse i farestalden. Undtagelsesvis kan søer og gylte midlertidigt opstaldes i låste bokse under følgende for-hold: Enkeltdyrs niveau Når der foretages veterinære undersøgelser, behandlinger og operationer Når dyrene mærkes eller vejes I forbindelse med udlevering Når der skal foretages løbning Holdvis Seneste hold fravænnede søer må opstaldes i låst boks Den første uge efter fravænning, men kun når der foretages brunstkontrol eller insemi-neres og maksimalt op til 4 timer. 6 Det er kun tilladt at opstalde søerne i låste bokse i den periode, der er nødvendig for at udføre ovennævnte handlinger. Det betragtes ikke som opstaldning i boks i de tilfælde, hvor en so lægger sig i boksen, forudsat at den frit kan forlade den Afprøvning af alarm på mekaniske ventilationssystemer skal registreres ugentlig. Der skal foreligge et skema eller anden oversigt der viser historikken vedrørende afprøv-ning af alarmanlægget ugentligt. Standardskema bilag 5 kan benyttes.
7 8. Management 8.2 Uddannelse og instruktion af medarbejdere skal dokumenteres. Uddannelse / træning / instruktion af personale inden for medicinhåndtering / bedøvelse, injektionsteknik, halekupering, kastration, aflivning, rengøring/desinfektion og dyrevelfærd skal fremgå af et skema. Et standardskema, bilag 6 kan anvendes og skal som minimum være underskrevet af den besætningsansvarlige. Derudover bør beviser for gennemført medicinhåndteringskurser, bedøvelseskurser, hygiejnekurser og lignende forefindes i besætningen. 8.4 Ammesøers diegivningstid Søer må ifølge krav fra det engelske marked som udgangspunkt ikke opholde sig i farestien i mere end 28 dage efter faring, med mindre søerne har mulighed for at bevæge sig rundt i hele farestien. Behovet for ammesøer der har en diegivningstid der overstiger 28 dage skal attesteres af besætningsdyrlægen, og der skal af attesten fremgå det maksimale antal diegivningsdage der kan forekomme i den pågældende besætning Fremstår søerne med en huld-score lavere end 2 (dansk skala) bør diegivningstiden ikke overstige 28 dage. Besætningsdyrlægen skal med max 3 måneders interval attestere behovet for anvendelse af ammesøer og angive det maksimale antal diegivningsdage. Attesteringen kan se i de løbende dyrlægerapporter eller på særskilt erklæring, bilag 7. For vurdering af de diegivende søers huld tages udgangspunkt i nedenstående skala, udarbejdet af SEGES Svineproduktion. 8.5 Kastration Hvis der foretages kastration af pattegrise, skal det ske senest 72 timer efter fødsel. Der skal anvendes smertelindrende behandling i forbindelse med indgrebet. Fra 1. juli 2018 skal der endvidere anvendes lokalbedøvelse i forbindelse med kastration. Den besætningsansvarlige må kun indgive lægemidler med lokalbedøvende effekt til pattegrise forud for kastration, hvis den pågældende har gennemført et kursus i lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, og kan dokumentere dette. Bemærk at der fra 1. juli 2018 skal anvendes lokalbedøvelse + smertelindrende behandling. Personer der foretager behandling med lokalbedøvelse skal kunne dokumentere at have gennemført et kursus godkendt af FVST. / PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE MARTS 2018 TILLÆG TIL DANISH PRODUKTSTANDARD 7
8 8.7 Halekupering Pattegrise kan halekuperes, hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget. Hvis der foretages halekupering, skal det ske senest 72 timer efter fødsel, og maksimalt halvdelen af halen må bortkuperes. Erklæring vedrørende behovet for halekupering kan findes i de løbende dyrlægerapporter eller som en særskilt erklæring fra dyrlægen fx på en formular som vist i bilag 8. Behovet for halekupering skal regelmæssigt evalueres og der skal foreligge en erklæring fra besætningsdyrlægen vedrørende behovet for halekupering Ansvar Den ansvarlige for besætningen skal holde sig opdateret med regelsættet for produktion af englandsgrise. Tican A/S Strandvejen 6 DK-7700 Thisted 8 T tican@tican.dk
i denne kontrakt benævnt samlet Tican. Version 17, maj 2017
Kontrakt vedrørende specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn: Adresse: CVR nr: Og Lev. Nr. Tlf.nr Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted, CVR 26786576 SB Pork A/S,
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereDANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise
Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereRettelsesblad til DANISH Produktstandard
Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Ændringer er markeret med gul. Rettet juni 2018 Forsiden Juni 2017 er ændret til Juni 2018 Version 1 er ændret til Version 1.01 Side 2 Ændring af afsnit: Certificeringen
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs merePRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion
PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereKontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise
Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereOpstramninger i DANISH ordningen
Dyrevelfærd Opstramninger i DANISH ordningen Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin 2014-2020 Større overlevelse blandt pattegrise Større overlevelse blandt søer På sigt skal alle søer gå i løsdrift
Læs mereAltid klar til kontrol
Foredrag 66 Altid klar til kontrol Ann Kirstine Ballebye Lind, Dyrlæge, Sundhedskontrollen, SEGES, Landbrug & Fødevarer Asger Kjær Nielsen, cand.agro., Kvalitetschef DANISH SEGES, Landbrug & Fødevarer
Læs mereRettelsesblad til DANISH Produktstandard
Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Ændringer er markeret med gul. Rettet juni 2017 Forsiden: Januar 2016 er ændret til Juni 2017 Organisationsnavn er ændret til SEGES Svineproduktion Alle henvisninger
Læs mereDokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Dokumentation en oversigt 2018
SUNDHEDSSTYRING Dokumentation en oversigt 2018 LOVGIVNING OG KONTROL - PRODUKTIONSSIKKERHED Sundhed hos dyr og mennesker Fødevaresikkerhed Image Sporbarhed Dyrevelfærd Antibiotikaforbrug HVILKE KONTROLLER
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereDEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING
DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING Asger Kjær Nielsen, Kvalitetschef DANISH SEGES Videncenter for Svineproduktion Henning Jakobsen, Svineproducent Elbjerg 26. oktober 2016 DISPOSITION Om DANISH-kontrollen Typiske
Læs mereSund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Læs mereDANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion
DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Dyrevelfærd 2018
SUNDHEDSSTYRING Dyrevelfærd 2018 VELFÆRDSUDFORDRINGER I SVINEPRODUKTIONEN ELLER SKULDERSÅR ER DET ET PROBLEM? SKULDERSÅRSMÅLER SKULDERSÅRSMÅLER 3 NIVEAUER Ingen eller små skuldersår: Ingen hudforandringer
Læs mereBekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
Høringsudkast Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1) I medfør af 4 a, 14, stk. 3 og 4, og 28, stk. 5 og 7, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018nr. 50 af 11.
Læs mereSPECIFIKATION MÆRKEKRAV SVIN
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SVIN Version 18 af 6. marts 2019 1 INDHOLD KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 Udvikling... 3 DB KONTROL... 4 Kontrolbesøg... 4 Kontrolgebyr... 4 MÆRKET "ANBEFALET
Læs mereDM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereDokumentation og risikovurdering før halekupering
Danvets årsmøde 15/3 2019 Niels-Peder Nielsen SEGES Svineproduktion Dokumentation og risikovurdering før halekupering Kongres for Svineproducenter 2019 - Stine Mikkelsen, Griseproducent, Bornholm - Niels-Peder
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereBedre velfærd for svin
Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.
Læs mereBekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
BEK nr 1402 af 27/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00431 Senere ændringer
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
BEK nr 1220 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00420 Senere ændringer
Læs mereDANISH PRODUKTSTANDARD
DANISH PRODUKTSTANDARD JUNI 2017 Version 1 INTRODUKTION Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion af grise under DANISH. Den omfatter
Læs mereVejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.
Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive
Læs mereDLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen
Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Hvordan gør jeg det? Hvad kan vi? I DLBR SvineIT skal du oprette de mediciner, du anvender i produktionen se
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereDM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereMÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER
MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer
Læs mereUndertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.
Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold
Læs mereOpmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen
Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen
Læs mereSlutrapport for kampagnen. Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer
J. nr.: 2017-10-60-00184 Den 14.12 2018 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer INDLEDNING I forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol i svinebesætninger i de
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019)
Bilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019) Lovkrav Bek.1650 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1650 4. En obligatorisk
Læs mereBranchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for
Læs mereBranchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereFremtidens produktionssystemer
Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft
Læs mereTopresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion
Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereFødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017)
Bilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017) Lovkrav Bek.1534 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1534 4. En obligatorisk
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Krav til og egenkontrol med svinebesætninger Kapitel 3 Krav til slagterier Kapitel 4 Krav til øvrige virksomheder Kapitel 5 Krav
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise
HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil
Læs mereReducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereSygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Læs mereFarestaldskursus for PattegriseLIV Model I
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mereEgenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis
Læs mereEgenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereNYT FRA SEGES SVINEPRODUKTION. Christian Fink Hansen, sektordirektør
NYT FRA SEGES SVINEPRODUKTION Christian Fink Hansen, sektordirektør 2.. MRSA HYGIEJNEKURSUS AMBITIONEN (NY LF SVINEPRODUKTION STRATEGI) Vi vil selv sætte retningen, flytte os og holde orden i egne rækker
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereKoncept for et dansk dyrevelfærdsmærke
Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre
Læs mereBekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin
Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni
Læs mereTjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE
Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:
Læs mereLOKALBEDØVELSE I FORBINDELSE MED KASTRATION. Fagligt Nyt, Fredericia Tina Birk Jensen, HusdyrInnovation 18. september 2018
LOKALBEDØVELSE I FORBINDELSE MED KASTRATION Fagligt Nyt, Fredericia Tina Birk Jensen, HusdyrInnovation 18. september 2018 BRANCHENS MÅL 1. januar 2019: Alle pattegrise lokalbedøves før de kastreres 2..
Læs mereZink. Fødevarestyrelsens dialogmøde for praktiserende dyrlæger. Vejen d. 27/ Sandie H. Hald, dyrlæge
Zink Fødevarestyrelsens dialogmøde for praktiserende dyrlæger. Vejen d. 27/10 2016 Sandie H. Hald, dyrlæge Hvorfor er vi begyndt at interessere os mere for forbruget af zinkoxid? 3 / Fødevarestyrelsen
Læs mereHvad kan vi gøre ved det?
Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereKom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni 2007. Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Kom godt i gang med DLBR Minigrisen Udgivet Juni 2007 Redaktør Tryk Udgiver Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, SvineIT Support Se
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereHVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fagligt Nyt, Fredericia September 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på,
Læs mereL&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED?
L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED? Christian Fink Hansen, Sektordirektør Billund D. 17. april 2018 AMBITIONEN - NY LF SVINEPRODUKTION STRATEGI Vi vil selv sætte retningen, flytte
Læs mereHvad kan sobesætningerne på klippeøen?
Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?
Læs mereSO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES
SO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES Årsmøde Poul Bækbo, Chefkonsulent, Dyrlæge, PhD Vet Team 2017 Charlotte Sonne Kristensen, Afdelingsleder, Dyrlæge, PhD TEAM SUNDHED & VELFÆRD Vi skaber viden om sunde grise
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden
Læs mereEffektivitsrapport for avlsdyr
Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14
Læs mereVigtige regler for hold af heste i Danmark!
Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, har igennem de senere år skulle forholde sig til en masse forskellige love og regler herunder EU regler om bl.a. transport,
Læs mereHøj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mere