2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution"

Transkript

1 BØRN STATUS 2013

2 BØRN STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark. Rapporten behandler emner om gennemførelse af menneskeretten, asyl, børn, databeskyttelse, frihedsberøvelse, handicap, køn, magtanvendelse, menneskehandel, race og etnisk oprindelse, religion, retfærdig rettergang, statsborgerskab, uddannelse, udvisning og udlevering, væbnet konflikt, ytringsfrihed og ældre. Rapporten kan læses i sin fulde længde på instituttets hjemmeside, Der findes også et sammendrag af rapporten, i trykt form og på hjemmesiden. Rapporten vil løbende blive udbygget, og instituttet modtager gerne kommentarer på 2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K 1403 København K Telefon Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på

3 SI DE HOVE INDHOLD 1 OVERBLIK INDHOLD OG AFGRÆNSNING 5 2 DEN INTERNATIONALE RAMME BØRNEKONVENTIONEN HAR AFGØRENDE BETYDNING 7 3 DEN NATIONALE RAMME SERVICELOVEN SKAL SIKRE BØRNS RETTIGHEDER 11 4 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK BESKYTTELSE AF BØRN MOD OVERGREB DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER BØRN SOM SEKUNDÆRT RAMTE DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER BØRNS FORHOLD UNDER ANBRINGELSE UDEN FOR HJEMMET DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER FRIHEDSBERØVELSE AF BØRN OG UNGE PÅ GRUND AF KRIMINALITET DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER FRIHEDSBERØVELSE UDEN FOR STRAFFERETSPLEJEN OG ANDEN MAGTANVENDELSE OVER FOR BØRN OG UNGE DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER 35 SLUTNOTER 38

4 OVERBLIK FORKORTELSER CPR EMD EMRK EU FN KL NFM OPCAT SFI WHO ØSKR FN s konvention om civile og politiske rettigheder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Union De Forenede Nationer Kommunernes Landsforening National forebyggende mekanisme Valgfri protokol til FN s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Verdenssundhedsorganisationens FN s konvention om økonomiske, so ciale og kulturelle rettigheder 4

5 OVERBLIK KAPITEL 1 1 OVERBLIK 1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNING Menneskerettighederne gælder for ethvert menneske og dermed også for ethvert barn. De nationale retssystemer og retsregler har imidlertid traditionelt været tilpasset voksne mennesker. Børn er blevet set som beskyttelsessubjekter for eksempel i den familieretlige lovgivning, i værgemålslovgivningen og i den sociale lovgivning. Det er dog siden vedtagelsen af FN s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) i 1989 blevet mere almindeligt anerkendt, at børn har selvstændige rettigheder og skal respekteres på linje med voksne som ligeværdige individer og retssubjekter. Denne erkendelse har også givet sig udslag i dansk lovgivning, hvor der er indsat regler om inddragelse af barnet i afgørelser truffet af administrative myndigheder og domstole. Alligevel bringer medierne ikke sjældent historier om børn, hvis rettigheder er blevet krænket. Der er børn, som ikke har fået den nødvendige hjælp i hjemmet, når forældrene på grund af psykiske eller sociale problemer ikke magter forældrerollen; der er børn, der er blevet anbragt i familiepleje, på opholdssteder eller institutioner, som ikke lever op til lovgivningens socialpædagogiske krav til sådanne steder; og der er børn, der lider under at blive flyttet fra plejefamilier, opholdssteder eller institutioner, hvor de er faldet godt til. Baggrunden for sådanne rettighedskrænkelser kan ikke alene være utilstrækkelig lovgivning eller utilstrækkelige tilsynsordninger, men også utilstrækkelige offentlige budgetter og/eller prioriteringer. Dette kapitel behandler fem temaer, hvor der er behov for et øget fokus på barnets individuelle, selvstændige rettigheder. Det drejer sig om følgende temaer: Beskyttelse af børn mod overgreb Børn som sekundært ramte Børns forhold under anbringelse uden for hjemmet Frihedsberøvelse af børn og unge på grund af kriminalitet Frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen og anden magtanvendelse over for børn og unge. 5

6 OVERBLIK Kapitlet er ikke udtømmende og kommer for eksempel ikke nærmere ind på spørgsmål, der kan rejses i relation til forældreansvarsloven. 1 Der henvises i øvrigt til kapitlet om asyl, som blandt andet omhandler uledsagede mindreårige asylansøgere, kapitlet om frihedsberøvelse, der blandt andet omhandler børn af fængslede, og kapitlet om uddannelse, der blandt andet omhandler inklusion af børn med handicap. 6

7 DEN INTER NATIO NALE R AMME KAPITEL 2 2 DEN INTERNATIONALE RAMME 2.1 BØRNEKONVENTIONEN HAR AFGØRENDE BETYDNING De generelle menneskerettighedskonventioner beskytter som nævnt enhver, det vil også sige ethvert barn. Konventionerne kan dog også indeholde særlige regler for børn, som for eksempel FN s konvention om civile og politiske rettigheder (CPR), der blandt andet fastslår princippet om, at ethvert barn uden forskelsbehandling skal have ret til de beskyttelsesforanstaltninger, som dets stilling som mindreårig kræver. Det var imidlertid først med Børnekonventionen, at der for alvor blev sat fokus på barnets individuelle, selvstændige rettigheder. Konventionen tydeliggør barnets særlige behov for beskyttelse og omsorg. Danmark har ratificeret konventionen, der for Danmarks vedkommende trådte i kraft den 18. august Børnekonventionen er ikke som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) inkorporeret i dansk lovgivning, men konventionen er en retskilde, og dansk lov skal fortolkes i overensstemmelse med konventionen. I en dom fra 2000 har Vestre Landsret således fastslået, at en fogedret, som havde truffet bestemmelse om udlevering af et knap 13-årigt barn til forældremyndighedens indehaver, burde have haft en samtale med barnet. Landsretten henviste herved blandt andet til Børnekonventionen. 2 Børnekonventionen indeholder både civile og politiske rettigheder samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og den skal fortolkes i lyset af sine fire generelle hovedprincipper: ikke-diskrimination; varetagelse af barnets bedste interesse; retten til livet, overlevelse og udvikling; og respekt for barnets synspunkter. Princippet om, at ethvert barn har ret til ikke at blive diskrimineret, indebærer, at børn ikke må forskelsbehandles på grundlag af deres eller deres forældres race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling. 3 Princippet om barnets bedste interesser indebærer, at barnets bedste interesse (tarv) skal komme i første række ved ethvert tiltag, som vedrører børn. 4 Børne- 7

8 DEN INTER NATIO NALE R AMME konventionen fastlægger ikke, hvad der er det bedste for barnet. I dagligdagen inden for familielivet er det i første række forældrene, der bestemmer dette. Kan forældrene imidlertid ikke udøve omsorgen for barnet, eller er de uenige herom, skal de skilles, og kan de ikke enes om forældremyndighedens udøvelse og/eller samværet med barnet, eller skal barnet have lægelig behandling eller andet, kan der være behov for, at det offentlige træder til. Og det offentlige myndigheder, domstole mv. er forpligtet til at tage stilling til, hvad der er bedst for barnet. Man kan ikke af Børnekonventionen udlede, hvad barnets bedste interesse er. Der er ikke nogen tjekliste med faktorer, der kan indgå i begrebet, og opfattelsen af, hvad der er bedst for et barn, kan variere over tid og fra samfund til samfund. Der kan hentes en del vejledning i udtalelserne fra FN s Børnekomité, der er nedsat i henhold til Børnekonventionen. Børnekomitéen offentliggjorde for eksempel i 2013 en generel kommentar om barnets bedste interesse. 5 I øvrigt må princippet anvendes i den konkrete sociale kontekst. Hvad der er barnets bedste, kan være tydeliggjort gennem udtalelser fra danske myndigheder som for eksempel Ankestyrelsen, Socialstyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder. Ifølge Børnekonventionen skal hensynet til, hvad der er et barns bedste interesse, komme i første række, når forvaltningsmyndigheder, domstole, offentlige og private institutioner for social velfærd handler på områder, der berører børn. Der er således en retlig forpligtelse til først og fremmest at overveje, hvad der er det bedste for barnet. Dernæst kan andre hensyn tages i betragtning, idet der ikke er krav om, at hensynet til barnets bedste altid skal være absolut udslagsgivende. Børnekonventionens bestemmelse om, at alle forvaltningsmyndigheder, domstole, offentlige og private institutioner for social velfærd skal handle til barnets bedste, skal læses i sammenhæng med konventionens andre vigtige principper. Retten til livet, overlevelse og udvikling er den mest grundlæggende af barnets rettigheder. Retten til livet er den eneste rettighed, som Børnekonventionen betegner som en iboende eller naturlig rettighed. Det vil sige, at der ikke er tale om en rettighed, som barnet får tildelt, men om en medfødt ret. Børnekomitéen opfatter barnets udvikling som et holistisk begreb. Det betyder, at staten er forpligtet til give barnet beskyttende rammer, inden for hvilke det kan vokse op, sundt, fri for frygt og sult og med mulighed for at udvikle sin personlighed og sine evner i videst muligt omfang. 6 8

9 DEN INTER NATIO NALE R AMME Princippet om respekt for barnets synspunkter indebærer, at staten skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter. Barnet har ret til at udtale sig i alle sager, der vedrører det, og konventionen bestemmer også, at myndighederne mv. skal lægge passende vægt på barnets synspunkter i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Barnet skal således have mulighed for at udtale sig både over for dømmende myndigheder og forvaltningsmyndigheder. Det skal kunne afgive sine udtalelser enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ. 7 Også i forståelsen af denne bestemmelse kan der være variationer. Den vægt, barnets synspunkter tillægges, kan blandt andet afhænge af samfundets syn på henholdsvis autoriteter og børn som selvstændige individer. Når reglen skal gennemføres i national ret, kan det være væsentligt at identificere forskellige grader af selvbestemmelsesret, herunder hvornår barnet skal have udtaleret, medbestemmelse eller eventuelt selvbestemmelse. Alle børn uanset alder har ret til at blive hørt mv. Det betyder også, at barnet kan have behov for at få hjælp til fortolkning af sine udtalelser. Manglende høring og inddragelse af et barn kan som udgangspunkt ikke anses for at være i barnets bedste interesse. Blandt Børnekonventionens andre vigtige principper er respekten for barnets familie og for familiens ansvar for barnet. Forældrenes ansvar skal udøves i overensstemmelse med barnets løbende udvikling. 8 Børnekonventionen forpligter desuden Danmark til at beskytte børn mod alle former for fysisk eller psykisk vold, og konventionen omhandler endvidere barnets ret til den højest opnåelige sundhedstilstand. Som de fleste af Børnekonventionens rettigheder er disse rettigheder ganske bredt formuleret og derfor åbne for en vis fortolkning. Det skal tilføjes, at børns rettigheder naturligvis også må vurderes i lyset af de generelle menneskerettighedskonventioner, herunder CPR og FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR). Den stærkeste beskyttelse af retten til et privat- og familieliv er at finde i EMRK, jf. artikel 8 om enhvers ret til respekt for sit privat- og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Blandt konventionens andre vigtige bestemmelser for børn skal her fremhæves artikel 5 om retten til frihed og personlig sikkerhed, herunder beskyttelse mod vilkårlig frihedsberøvelse, artikel 3 om forbud mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling samt artikel 13 om retten til effektive retsmidler ved krænkelse af konventionens rettigheder. I de seneste år har Børnekomitéen udgivet flere generelle kommentarer, hvoraf både barnets ret til sundhed og beskyttelse af børn mod vold er blevet beskrevet nærmere. Også i andre internationale fora har der været betydeligt fokus på at 9

10 DEN INTER NATIO NALE R AMME bekæmpe vold mod børn. Europarådet har taget en række initiativer på området. Ministerrådet har blandt andet udsendt retningslinjer for at motivere og hjælpe medlemslandene til at udvikle nationale handlingsplaner til at beskytte børn mod vold, og i den igangværende børnepolitiske strategi for Europarådet for årene er afskaffelse af enhver form for vold mod børn ét af fire strategiske mål for organisationen i samarbejde med medlemslandene. 9 10

11 DEN NATIO NALE RAMME KAPITEL 3 3 DEN NATIONALE RAMME 3.1 SERVICELOVEN SKAL SIKRE BØRNS RETTIGHEDER Serviceloven indeholder regler om støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor. 10 Formålet er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som jævnaldrende, hvis familie uden særlig støtte (ud over de almindelige skole-, dagog klubtilbud) kan give dem gode livsbetingelser. Servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge berører rettigheder, der er reguleret i Børnekonventionen og EMRK. Loven indeholder også bestemmelser om handicapkompensation og berører således rettigheder, der er reguleret i FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen). Loven skal administreres i overensstemmelse med konventionerne. Støtte efter serviceloven skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: Sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, blandt andet ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk Sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk Understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse Fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel Forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Støtten skal bygge på barnets 11

12 DEN NATIO NALE RAMME eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal iværksatte foranstaltningers baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. De nævnte hensyn skal indgå i undersøgelsen af barnets forhold, i handleplaner og ved godkendelse af og tilsyn med døgntilbud og opholdssteder. I den forbindelse skal der navnlig lægges vægt på, at barnet eller den unge sikres kontinuitet i opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile omsorgsrelationer. Det er i den forbindelse centralt, at de familiemæssige relationer understøttes under hensyn til, hvad der er barnets bedste, og at barnet eller den unge så vidt muligt bevarer et stabilt netværk i et eventuelt anbringelsesforløb. Den nødvendige indsats skal ydes tidligt, så det i videst muligt omfang forebygges, at problemerne vokser sig store. Forskning viser, at det er vigtigt for effekten af den forebyggende indsats, at der sættes ind tidligt. 11 Forvaltningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område supplerer serviceloven gennem blandt andet fastsættelse af retssikkerhedsgarantier og sagsbehandlingsregler mv. for de myndigheder, som udfører opgaver i henhold til serviceloven. 12 Der er endvidere udstedt en lang række bekendtgørelser og vejledninger i henhold til serviceloven. Ved siden af serviceloven er også forældreansvarsloven særlig relevant i forhold til børn. Forældreansvarsloven fastsætter blandt andet regler om forældremyndighed. Serviceloven, retssikkerhedsloven og forældreansvarsloven blev ændret med Barnets Reform pr. 1. januar Målet var at understøtte udsatte børns og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og faglige kompetencer samt styrke deres forberedelse til at få et selvstændigt voksenliv. Med Barnets Reform fik plejefamilier ret og pligt til mere efteruddannelse og supervision. Børns og unges klagealder blev nedsat fra 15 til 12 år, der blev indført pligt til at høre anbringelsessteder ved blandt andet afgørelse om hjemgivelse. Der blev givet en ny adgang for fagpersoner til at udveksle oplysninger om rent private forhold om børn og unge (SSD-modellen). Underretningspligten for fagpersoner blev tydeliggjort, og kommunernes tilsyn med døgntilbud og opholdssteder blev styrket. 12

13 DEN NATIO NALE RAMME Til trods for de indførte forbedringer kunne danske medier fortsat berette om børn, hvis rettigheder var blevet krænket, fordi kommunerne ikke i tide havde grebet ind. Sager som Tøndersagen, Brønderslevsagen, Esbjergsagen, Videbæksagen og Rebildsagen vidnede om meget langvarige og voldsomme krænkelser af børn og unge. 14 Blandt andet de mange sager om krænkelser af børn og unge førte i folketingsåret til vedtagelse af en række yderligere tiltag til børns og unges beskyttelse, herunder vedtagelse af ny lovgivning. Der blev blandt andet indgået en bred politisk aftale om Et Nyt Socialtilsyn, som blev udmøntet i en ny lov om socialtilsyn (og medførte en række andre lovændringer). Endvidere vedtog Folketinget en ændring af serviceloven. Lovens nye regler om en øget beskyttelse af børn og unge mod overgreb med videre trådte i kraft 1. oktober Lovændringen var en del af et større program, der også rummer en række informations- og uddannelsesinitiativer samt styrkelse af rådgivning og it-redskaber i forhold til den kommunale indsats til forebyggelse og håndtering af sager om overgreb mod børn. Samlet kaldes disse initiativer for overgrebspakken. Der hentes finansiering til en række af tiltagene fra Satspuljen Senest har ombudsmandens beretninger om uklarhed om brugen af magtanvendelsesreglerne på anbringelsesstederne ført til, at Social- og Integrationsministeriet har nedsat et udvalg, Magtanvendelsesudvalget, der inden udgangen af 2014 skal afklare reglerne for magtanvendelse og blandt andet komme med forslag til nye regler. Pr. 1. november 2012 oprettede Folketingets Ombudsmand et særligt børnekontor, som har til opgave at behandle klager, der vedrører børn, rejse sager af eget initiativ og foretage tilsynsbesøg ved offentlige og private institutioner, hvor børn opholder sig. Børnekontoret skal desuden arbejde for at sikre, at den offentlige forvaltning overholder Børnekonventionen og andre internationale forpligtelser til at sikre børns rettigheder. 16 Oprettelsen af børnekontoret har til formål at sikre, at ombudsmandssystemet i Danmark fuldt ud tager højde for Børnekonventionen. 17 Samtidig med oprettelsen af Ombudsmandens børnekontor blev Børnerådets lovgrundlag styrket. Det blev således i retssikkerhedsloven fremhævet, at Børnerådet er uafhængigt og tværfagligt sammensat og blandt andet har til opgave at fremme børns rettigheder i samfundet og at informere og rådgive regeringen og Folketinget om børns forhold. Rådet kan inddrage børns synspunkter i sit arbejde, og rådet kan anmode institutioner, hvor børn opholder 13

14 DEN NATIO NALE RAMME sig, om at aflægge besøg med henblik på at styrke rådets viden og læring om børns vilkår

15 HER KAN M E NNE SKERETTIGHEDER NE STYRKE S I D ANMAR K KAPITEL 4 4 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK 4.1 BESKYTTELSE AF BØRN MOD OVERGREB Der er generelt en voksende offentlig opmærksomhed på, at børn ikke må udsættes for vold eller andre typer af overgreb. Internationale organisationer som FN og Europarådet har i de seneste år iværksat undersøgelser og kampagner over for deres medlemsstater. I Danmark er der også sat ind på mange fronter, i offentlig regi og blandt private organisationer, for at minimere mishandling af børn. Problemet er imidlertid meget vanskeligt at håndtere, fordi overgreb næsten altid foregår i det skjulte og ikke sjældent begås af børnenes nærmeste, blandt andet deres forældre, som børnene har stærke følelsesmæssige bånd til DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Ifølge Børnekonventionens artikel 19 skal staten træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, mens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. Også en række af konventionens øvrige bestemmelser har betydning for indsatsen mod mishandling og overgreb mod børn. Det gælder for eksempel artikel 2 om lige adgang til konventionens rettigheder, artikel 3 om,at barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, artikel 6 om barnets ret til liv og udvikling samt artikel 12, der fastslår barnets ret til at blive inddraget i beslutninger, der vedrører barnet selv. Når der tales om overgreb mod børn, er det i reglen fysisk vold eller seksuelle overgreb, der tænkes på. Børnekonventionens artikel 19 er imidlertid ikke begrænset til at værne barnet alene mod fysiske overgreb. Til støtte for denne brede forståelse af forpligtelsen til beskyttelse fremhæver Børnekomitéen i sin generelle kommentar nr. 13, at vold ofte forstås som omfattende kun fysisk og eller forsætlig skade. Børnekomitéen fremhæver imidlertid, at begrebet vold ikke må fortolkes på en måde, som udelukker ikke-fysisk og ikke forsætlig skade, som for eksempel psykologisk vanrøgt. 19 Det kan endvidere nævnes, at 15

16 HER KAN ME NNE SKERETT I GHEDER NE STYRKE S I D ANMAR K Europarådets og verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition af misbrug og overgreb mod børn er på linje med den brede bestemmelse i Børnekonventionens artikel DANSKE FORHOLD En ændring af Serviceloven har styrket beskyttelsen af børn mod overgreb på en række vigtige områder. 21 Der bliver gjort en større indsats for forebyggelse, idet alle kommuner skal udarbejde et beredskab mod overgreb, der kan udveksle oplysninger mellem forskellige myndigheder, hvis der er mistanke om overgreb. Underretningspligten udvides til at omfatte bekymrende skoleforsømmelser, underretningssager behandles hurtigere, registreres centralt, og der gives tilbagemelding til fagpersoner, der har foretaget underretning. Kommunerne forpligtes herudover til at indgå i samarbejde med et regionalt børnehus, der kan stå for tværfaglige undersøgelser i forbindelse med mistanke om overgreb. Barnet selv kommer desuden mere ind i sagsbehandlingen, idet der nu skal føres en samtale med barnet umiddelbart efter, at en underretning er indkommet, og barnets ret til en bisidder er blevet en permanent ordning. Yderligere er der i tilknytning til lovændringerne sat midler af under satspuljen til at informere børn såvel som fagfolk om børns ret til beskyttelse mod overgreb. I forbindelse med lovændringen har man defineret overgreb som voldelige og seksuelle overgreb. 22 Denne definition er mere snæver end den, som bruges i Børnekonventionens artikel 19, og som yderligere fremhæves i Børnekomitéens generelle kommentar nr. 13, som er gengivet ovenfor. Børnekomitéen har endvidere i de seneste anbefalinger til Danmark fremhævet behovet for at udvikle en national strategi til at forebygge og håndtere enhver form for vold mod børn. 23 For nogle få år siden foretog Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) en stor undersøgelse, der byggede på interviews af årige om deres oplevelser af overgreb i hjemmet. Der blev spurgt til fire kategorier af overgreb: fysisk mishandling, psykologisk mishandling, seksuelt overgreb og vanrøgt. Fysisk mishandling blev nærmere præciseret som grov vold, der medfører skade eller risiko for skade. Psykisk mishandling betegnede et gentaget mønster af forklejnelse, nedrakning eller afvisning af barnet. Vanrøgt defineredes som en systematisk mangel på sikring af barnets basale behov for mad, tøj, hygiejne og omsorg i forhold til dets alder. Undersøgelsen viste for det første, at det var en ganske stor del af de interviewede, der havde oplevet mishandling, og i særdeleshed psykisk mishandling og vanrøgt. Her var det næsten 23 procent, der rapporterede om psykisk mishandling, mens næsten 15 procent havde oplevet vanrøgt. I SFI s 16

17 HER KAN ME NNE SKERETT I GHEDER NE STYRKE S I D ANMAR K undersøgelse tages et vist forbehold for den meget iøjnefaldende andel, der har svaret bekræftende på spørgsmålene om psykisk mishandling. Rapporten henviser til andre, tilsvarende kortlægninger, hvor en nærmere analyse viste, at procent havde oplevet mere alvorlige, kroniske former for psykisk mishandling. 24 Det viser sig endvidere i SFI s undersøgelse, at det ud af 900 sociale børnesager kun er en ganske lille del, hvor overgreb mod børn er en del af problematikken, men der ses en fordeling på de fire typer af mishandling, som svarer til den, interviewene vidnede om, det vil sige langt flere tilfælde af psykisk vold og vanrøgt i forhold til fysisk vold og seksuelle overgreb. De relativt lave tal for psykisk vold og vanrøgt i sociale børnesager til sammenligning med de høje tal fra de interviewede personer vidner formentlig om en betydelig underrapportering. Samtidig peger den relativt højere forekomst af psykisk vold og vanrøgt i socialsagerne på, at det ikke ser ud til at være sværere at identificere og rapportere om psykiske overgreb og vanrøgt sammenlignet med seksuelle overgreb og fysisk vold. Opmærksomheden på, at børn skal beskyttes mod overgreb, er styrket meget de seneste år. Det har betydet, at antallet af underretninger er vokset. Der er endnu ikke noget overblik over stigningen, men Københavns Kommune forventede en stigning på næsten 80 procent i antallet af underretninger om børns mistrivsel fra 2010 til 2012, ligesom Ankestyrelsen i perioden 2006 til 2010 har oplevet, at antallet underretninger er vokset til det ni-dobbelte (ganske vist fra et lavt niveau på 49 sager i 2006). 25 Med overgrebspakken må forventes, at antallet af underretninger øges yderligere. Det kan også forventes med de påtænkte kampagner om børns rettigheder, at der vil blive et større behov for rådgivning og støtte til børn, der henvender sig, fordi de udsættes for overgreb. Kommunerne er forpligtede til at sikre åben, anonym rådgivning. 26 Rådgivning tilbydes i mange, måske alle kommuner, men åbningstiderne er ofte for snævre og sammenfaldende med skoletid og almindelig arbejdstid, ligesom anonymiteten ikke altid er sikret. 27 De mange initiativer, der sættes i værk, til beskyttelse af børn mod overgreb vil endvidere skulle følges op med uddannelse og efteruddannelse af frontpersonale i børneinstitutioner, skoler og fritidstilbud for at få fuld effekt. Det er en del af Satspuljebevillingen 2013 at kortlægge efteruddannelsesbehovene for disse faggrupper såvel som ansatte i den kommunale forvaltning. Parallelt med reglerne om beskyttelse af børn mod overgreb, der medfører en skærpet underretningsforpligtelse for bekymrende skoleforsømmelser, er der 17

18 HER KAN ME NNE SKERETT I GHEDER NE STYRKE S I D ANMAR K sket en ændring i læreruddannelsen, der går i den modsatte retning. I den forrige bekendtgørelse fra 2011 hed det, at uddannelsesinstitutionen skal sikre, at den enkelte studerende i løbet af uddannelsen arbejder med de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. 28 Denne forpligtelse er imidlertid taget ud i den nye bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. 29 I uddannelsen til pædagog er derimod et af de faglige kompetencemål, at den færdiguddannede kan identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og unge, ligesom et af de centrale kundskabs- og færdighedsområder er internationale konventioner og lovgivning, herunder regler om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. 30 Her er pædagoguddannelsen på linje med en af de anbefalinger, Danmark har fået fra FN s Børnekomité om at sikre, at professionelle grupper, der arbejder med børn, systematisk undervises i børns rettigheder ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: sikrer, at børn beskyttes mod alle former for overgreb, såvel psykiske som fysiske, herunder seksuelle overgreb og vanrøgt sikrer, at det kommunale overgrebsberedskab bliver udbygget og understøttet til at omfatte forebyggelse og håndtering af alle former for overgreb mod børn sikrer, at der er tilstrækkelige ressourcer til at håndtere et forventet stærkt stigende antal underretninger om børn, hvor der er mistanke om overgreb sikrer, at alle kommuner tilbyder åben og anonym rådgivning, der er praktisk tilgængelig og kendt af forældre, børn og unge sikrer, at uddannelserne til pædagog, lærer og andre professionelle, der arbejder med børn, giver de nødvendige kompetencer til at være opmærksom og reagere hensigtsmæssigt på signaler hos børn om mistrivsel. 4.2 BØRN SOM SEKUNDÆRT RAMTE Det er velunderbygget i forskningen, at børn lever under meget vanskelige vilkår, hvis deres forældre har alvorlige problemer. Børnene bliver sekundært ramte, når deres far eller mor er den primært ramte. Disse børn er langt oftere end 18

19 HER KAN ME NNE SKERETT I GHEDER NE STYRKE S I D ANMAR K andre udsatte for overgreb, har forhøjet dødelighed, lever med en øget risiko for psykisk sygdom, selvmord og for selv at få problemer i lighed med dem, som forældrene har. Børn som sekundært ramte kan blandt andet være børn af fængslede og børn af forældre med psykiske problemer, herunder navnlig problemer, som giver sig udslag i et alkohol- eller narkotikamisbrug. Dette kapitel behandler i det følgende forholdene for børn af forældre med misbrugsproblemer. Kapitlet om frihedsberøvelse behandler problemerne for børn af fængslede DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Børnekonventionens artikel 39 siger, at staten skal træffe alle passende forholdsregler for at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et barn, der har været udsat for enhver form for forsømmelse, udnyttelse eller misbrug, tortur eller anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Denne artikel inddrager FN s Børnekomité i sin generelle kommentar nr. 13, som udbygger fortolkningen af Børnekonventionens artikel 19. Her gøres det klart, at vold i Børnekonventionens forstand også omfatter stof- og alkoholmisbrug. 31 Ifølge Børnekonventionens artikel 19, stk. 2, skal stater iværksætte beskyttende foranstaltninger, der blandt andet kan yde behandling og opfølgning til børn, der har været eller er udsat for vold eller anden mishandling. Det uddybes i generel kommentar nr. 13, at behandling er en af mange ydelser, som er nødvendig for at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering for børn, som har oplevet vold. 32 I forhold til familier, der lider under en eller flere af de voksnes misbrug, vil det være en vigtig forbedring af mange udsatte børns forhold, at der anlægges en bred børnerettighedstilgang, som Børnekomitéen anbefaler. Det vil sige, at myndighedernes udgangspunkt bør være, at de er forpligtede til at sikre ethvert barn alle dets rettigheder, som konventionen foreskriver, i modsætning til at opfatte børn som personer, der skal beskyttes eller hjælpes DANSKE FORHOLD Cirka børn mellem 0-18 år, det vil sige næsten hvert tiende barn i Danmark (9,6 procent), skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer. De alvorlige problemer i hverdagen, disse livsvilkår medfører for børnene, samt risici for fysiske og psykiske skader, er velkendte også i Danmark. 33 Denne problematik kompliceres i særlig grad af, at mange af disse børn kæmper med deres vanskeligheder i det skjulte. Socialstyrelsen har slået fast, at der findes en stor gruppe af børn og unge, der lever i familier med misbrug eller psykisk sygdom, og som ikke får den støtte og hjælp, de har behov for. 19

20 HER KAN ME NNE SKERETT I GHEDER NE STYRKE S I D ANMAR K Sundhedsstyrelsen konstaterer på lignende vis, at det er et faktum, at mange børn er berørte af alkoholproblemer i deres hverdag, men at kun en lille del af børnene og deres forældre er omfattet af tilbud og foranstaltninger fra kommunernes børnefamilieafdelinger. De fleste af disse børn færdes i almensektoren, men mange uden opmærksomhed omkring, hvilken problemfyldt og utryg ramme deres forældres store alkoholforbrug sætter for deres hverdag. 34 Der har flere gange været gennemført kampagner, der skulle fremme opmærksomheden på og hjælpen til familier med misbrugsproblemer. I perioden kørte under satspuljen projektet Børn i familier med alkoholproblemer. Formålet var at skabe en systematisk opsporing af og en forbedret støtte til børn og deres forældre i familier med alkoholproblemer. Desuden blev det fremhævet som et overordnet formål, at kommunerne systematisk forankrer støtten til børn i familier med alkoholproblemer som en driftsfunktion i de relevante institutioner i kommunen. 35 I projektet deltog 79 (ud af 98) kommuner i større eller mindre omfang, hvoraf 51 kommuner afrapporterede. I hvilken udstrækning der i dag findes en systematisk opsporing samt forankring af indsatsen til støtte for børn og unge i familier med alkoholproblemer, hvilket var målsætningen, er uvist. Kommunerne greb projektet forskelligt an, så nogen fælles tilgang og systematik var der ikke tale om. Det er nu snart fem år siden, projektet blev afsluttet, og en del af de initiativer, der blev i gangsat, kan meget vel være indstillet, fordi der ikke længere er særlige midler til at understøtte dem, som der var i projektperioden. Siden har der været igangsat et nyt projekt i Sundhedsstyrelsens regi: Alkoholforebyggelse i kommunen, der har været gennemført i perioden og har haft til formål at styrke den forebyggende indsats og skabe sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig indsats og behandling. Her har der dog ikke været særligt fokus på børns vilkår. Projektet er blevet evalueret i 2012, og det er meget forskelligt, hvordan kommunerne tackler alkoholproblematikken. 36 Således har kun godt halvdelen (59 procent) en alkoholpolitisk handlingsplan. Det er dog en stigning fra 30 procent i forhold til De seneste evalueringsrapporter peger imidlertid på, at der ikke på landsplan er nogen systematisk og vedvarende indsats for at identificere, støtte og hjælpe børn, der lever i alkoholfamilier. Hertil kommer, at børnene risikerer at komme i anden række i sociale sager, uanset at intentionen hos sagsbehandlere og andre er at afhjælpe de problemer, familien slås med som følge af farens eller morens misbrug. Forskning på 20

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution BØRN STATUS 2014-15 BØRN STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

2016 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2016 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution BØRN STATUS 2015-16 BØRN STATUS 2015-16 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2015-16. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk Social- og Integrationsministeriet jurint@sm.dk cc: beb@sm.dk og lla@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt. Del 1: Baggrundsviden til underviseren

Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt. Del 1: Baggrundsviden til underviseren Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2.

Læs mere

Undervisernoter: Tilsyn

Undervisernoter: Tilsyn Undervisernoter: Tilsyn Plejefamilier, herunder kommunale plejefamilier Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2.

Læs mere

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder Døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: baggrundsviden til underviseren

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet 30. marts 2012 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det altafgørende for

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Børnevenlig retspleje

Børnevenlig retspleje Børnevenlig retspleje Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard Børnevenlig retspleje. Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Aftale om Barnets Reform

Aftale om Barnets Reform Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder ser positivt på den påtænkte styrkelse af grønlandske borgeres retsstilling.

Institut for Menneskerettigheder ser positivt på den påtænkte styrkelse af grønlandske borgeres retsstilling. Departementet for Familie og Justitsvæsen ikinn@nanog.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 8 9 6 P V K @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 50 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Afskaffelse af elektronisk

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Børnerådet - Høringssvar

Børnerådet - Høringssvar Side 1 af 8 Socialministeriet Børne -og familieenheden BØRNERÅDETS KOMMENTARER TIL HØRING OM UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

Præsentation af børn- og familieområdet i Ankestyrelsen

Præsentation af børn- og familieområdet i Ankestyrelsen Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 231 Offentligt Præsentation af børn- og familieområdet i Ankestyrelsen Møde i Folketingets Socialudvalg 17. Marts 2016 Håndtering af klagesager Børn

Læs mere

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne?

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? - i følge Ankestyrelsen DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2016 Oplæggets indhold Udgangspunkt i Ankestyrelsens undersøgelse Kommunernes håndtering af

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Forslag. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

Forslag. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge 2015/1 LSV 162 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-9621 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2016 Forslag

Læs mere

og unge Dok.nr. 16/ IRL

og unge Dok.nr. 16/ IRL Tema for tilsynsbesøg: Børn på handicapinstitutioner og unge Dok.nr. 16/01412-3 IRL 2/9 Hvad har temaet ført til? Børn og unge, som på grund af vidtgående og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Børns sociale rettigheder

Børns sociale rettigheder Børns sociale rettigheder Lov om social service Kapitel 11 Særlig støtte til børn og unge Indholdsfortegnelse Lovens formål.... 3 Rådgivning... 4 Forældre har ret til at få familieorienteret rådgivning...

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige Side 1 af 25 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse Overtagelse af handlekommuneforpligtelse Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Barnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1

Barnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1 Barnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1 INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 2 Mit oplæg: Baggrunden for Barnets Reform Formål

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere