Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder Kloden brænder

Transkript

1 Kloden brænder I december, nærmere beskrevet d. 7., går startskuddet til FN s klimatopmøde i Danmarks hovedstad, København, hvor ministre og embedsmænd fra omkring 193 lande samt et stort antal organisationer mødes. Klimatopmødet slutter d. 18. december Målet med klimatopmødet er at lave en seriøs, ambitiøs og global aftale som skal nedsætte CO2 udslippet globalt, så den globale opvarmning ikke bliver forværret. Grunden til at vi har global opvarmning, er, at vi udleder for mange drivhusgasser ud i atmosfæren. CO2 er en drivhusgas ved navn Kuldioxid og bruges tit som bred betegnelse på forskellige drivhusgasser. Klimatopmødet bliver også kaldt COP15 som står for Conference of the Parties, altså partskonference. Det er det øverste organ for FN s klimakonvention som består af miljøministre og er underlagt af FN s klimasekretariat som har til opgave at holde øje med landenes CO2 udledning. Når FN s klimakonvention mødes hvert år, diskuteres og besluttes der konventionens fremtidige plan og udvikling. Selvom det er svært at blive enige, har konventionen igangsat en kyotoaftale også kaldet kyotoprotokollen som har til opgave at nedbringe CO2 udledningen for de lande som er med i aftalen. Hvert land har et vist antal kvoter, som de kan bruge. Kvoteloftet, hvis man kan kalde det det, bliver ligeså stille sunket mere og mere. Problemet er bare, at det simpelthen ikke er nok. De lande, I-lande, som i forvejen udleder meget CO2 til atmosfæren, har nemlig et større antal kvoter end de lande som udleder mindre (Ulande). Det er klart, at alle lande ikke udleder lige meget, da nogle lande er længere fremme på en række områder end andre. F.eks. er Danmark et land som er langt fremme teknologisk og har mulighed for reelt at gøre noget ved klimaproblemerne. Vi kan nemlig omlægge vores måde at producere på. I stedet for at bruge fossile brændstoffer som olie og kul, som på et tidspunkt bliver opbrugt, kan vi bruge naturens ressourcer som vind, sol og bølgeenergi. Hvorfor gør vi så ikke det? Det gør vi også på nogle områder, og der er en del forskning indenfor vedvarende energi. F.eks. har man forsøgt at lave biler som kan køre på andet end benzin, f.eks. raps. Ulempen ved dette er bare, at rapsen også skal produceres, - 1 -

2 hvilket vil sige, at der også udledes CO2 der. Samt at raps er en madressource og er det okay at køre bil på noget som kan gøre mennesker mætte? Klimaforandringerne har ramt os alle, nogle mere end andre selvfølgelig, men selvom vi danskere ikke er ramt af katastrofer som f.eks. oversvømmelser og tornadoer, så kan man ikke undgå at blive oplyst om global opvarmning og dens konsekvenser for verden omkring en. En af grundene til det, er, at vi alle sammen har et ansvar for at problemet bliver løst en gang for alle. Der er forskellige teorier og holdninger til, hvordan man løser den globale opvarmning. Ligesom der er tusindvis af midler man kan bruge for at få lige præcis sin holdning igennem: Læserbreve, fredelige, folkelige og brede demonstrationer, civil ulydighed, militante midler som f.eks. hærværk. Nogle af disse midler og måder at kæmpe sin kamp på, er legitime i Danmark, andre er ikke. Det er ikke legitimt at kaste med brosten mod politiet eller brænde biler og containere af, og til dels er det heller ikke legitimt at udøve civil ulydighed, mens det er legitimt at skrive læserbreve og demonstrere. Lige præcis de to sidste måder at få en holdning eller et budskab ud på, er nogle af de frihedsrettigheder, som vi som borgere har i Danmark, fordi vi har repræsentativt demokrati og ikke diktatur eller enevælde. Det er nogle rettigheder, som mange danskere glemmer at værdsætte, mens der samtidig er millioner af mennesker verden over, der misunder os disse rettigheder som er med til at beskytte os. Disse rettigheder er nedskrevet i loven over alle love: Danmarks Riges Grundlov, som blev lavet i 1849 efter 200 års enevælde. I Grundloven 71 stk. 1 står der: den personlige frihed er ukrænkelig, hvilket betyder, at du ikke bare uden videre kan anholdes af politiet. Politiet kan dog frihedsberøve dig i op til 24 timer, før du skal stilles for en dommer til Grundlovsforhør. I 77 står der: enhver er berettigede til på tryk, skrift og tale at offentliggøre sine tanker. Det betyder i praktisk, at enhver borger i Danmark har ytringsfrihed, dog under ansvar. Du kan blive sagsøgt, hvis du sviner en person til i offentligheden eller beskylder nogen for noget alvorligt, og så må en dommer se på, om der er et brud på loven eller ej. 79 siger: vi har forsamlingsfrihed. Det vil sige, at vi har ret til at samles til offentlige møder uden først at søge tilladelse. Vi har f.eks. lov til at samles til en demonstration. Politiet har dog lov til at opløse demonstrationen eller forbyde den, hvis de mener, at der er risiko for den offentlige fred. 1 Alle disse paragraffer er vigtige for at kunne danne fundamentet for et demokrati, og det er rettigheder som ikke er kommet af sig selv. Det er nogle rettigheder som vores medsøstre og medbrødre har kæmpet for, at vi har i dag. Det skal vi være taknemmelige for. Det gør det nemlig muligt, at demonstrere f.eks. imod en politisk beslutning som er blevet taget af den udøvende magt i vores magtfordeling; Regeringen. De to uger COP15 forløber, er der 1 Folketingets Mediatek - 2 -

3 arrangeret masser af demonstrationer, happenings og aktioner alle med forskellige midler og måder at udsende et budskab på. Det betyder, at der både vil være ulovlige og lovlige demonstrationer i København i løbet af de næste par uger. Der er generelt en bred enighed og forståelse omkring, at vold er uacceptabelt i et samfund. Derfor vil Regeringen, som har ansvaret for at dette samfund fungerer, gøre alt for, at demonstrationerne i Københavns gader forløber stille og roligt, og ikke mindst lovligt. Jeg tror selv på det folkelige og brede perspektiv, og selvom jeg personligt mener, at der skal meget mere til end en seriøs global klimaaftale bestemt af en masse lande med hver deres økonomi og måde at se tingene på, så tror jeg på, at der er nødt til at lægges et civilt pres på dem som har magten over vores klima altså dem som bestemmer til COP15. Sådan tror jeg utrolig mange mennesker verden over ser på COP15, og jeg tror og håber på, at dem som vil bruge voldelige midler vil stoppe op og spørge sig selv: hjælper det her på klimaet? Jeg er ikke alene om at synes, at vold er nedbrydende for et samfund og kun avler mere vold. Det er Danmarks Regeringen enig med mig i. De har netop vedtaget en række lovændringer som bliver kaldt Lømmelpakken eller Uropakken. Formålet med pakken er at straffe de demonstranter som bruger vold som et middel hårdere end de i forvejen bliver straffet. Målet er at ramme dem og ikke de fredelige demonstranter, som jo bare bruger deres ret til at ytre og forsamle sig. Problemet er bare, at pakken ikke kun rammer de voldelige demonstranter og aktivister, men også den brede befolkning. En ting er, at du kan få en bøde på 6000 kr. for at begå hærværk. Det var også muligt at få en bøde før Lømmelpakken. Fængselsstraf var endda også en mulighed. Det store problem er, at Lømmelpakken giver politiet utrolig løse rammer til at definere hvad der er en hindring for politiets arbejde. Et af formålene med Lømmelpakken er nemlig, at gøre politiets arbejde lettere i forbindelse med de store demonstrationer som er planlagt til at lægge under COP15. Men når politiet kan anholde personer præventivt i 12 timer er der altså et eller andet ravruskende galt. Eller når du kan risikere at komme i fængsel i 40 dage for at udøve civil ulydighed, f.eks. hvis du laver et sit-down, dvs. sætter dig på gaden for at blokere eller lign. For mig at se vil Lømmelpakken ikke ramme de voldelige demonstranter, men derimod optrappe en konflikt som slet ikke burde få så - 3 -

4 meget fokus, når vi forsøger at redde vores planet. Det var også ulovligt at udøve hærværk og bruge vold som middel i en kamp, før Lømmelpakken blev fremsat og vedtaget af en enig Regering. Forskellen er her, at Lømmelpakken krænker den personlige frihed ved at gøre det lettere for politiet at anholde personer præventivt. Lømmelpakken har mødt en masse kritik fra hele oppositionen, eksperter og menneskerettighedsorganisationer, fordi den sætter grænser for de frihedsrettigheder der står nedskrevet i vores Grundlov. Alligevel blev hele pakken vedtaget. Der er åbenbart en konsensus blandt magthaverne om, at Grundloven, som ellers vægter højt for liberalisterne i Regeringen, gerne må brydes i visse tilfælde. Det er åbenbart en fare for samfundet, at en masse mennesker, danskere og folk fra andre lande, demonstrerer for en seriøs og global klimaaftale. Som jeg ser det, er dette kun en trussel, hvis det ikke er deres intension at skabe sådan en aftale. Og sådan som jeg har forstået det, er Danmark interesseret i denne aftale og giver utryk for, at nu er det nu. Derfor forstår jeg ikke, at vi tager et skridt imod en politistat, blot fordi et mindretal i den danske befolkning tror, at det hjælper på klimaet at brænde containere af. Jeg ser det simpelthen ikke som en trussel. Samtidig kan jeg ikke lade vær med undre mig over dette: I samme uge, som Brian Mikkelsen fremlagde sin Lømmelpakke, demonstrerede 2000 utilfredse landmænd i Bruxelles over lave mælkepriser. Med lastbiler og traktorer blokerede de området omkring Europarådet, afbrændte dæk og kastede brosten, æg og rådne tomater på politiet, der forsøgte at normalisere situationen, med pigtråd og vandkanoner. Ingen af regeringsmedlemmerne løftede en finger overfor dette. Landmændene blev oven i købet præmieret for deres overtrædelse af diverse politivedtægter, idet Mariann Fischer Boel straks bevilgede 280 millioner euro til lømlerne fra landbruget. 2 Hvem er det egentlig der er lømlerne i dette samfund? 2 Sagt af Christian Juhl, formand for 3F Silkeborg - 4 -

5 For mig er udøvelse af vold og krænkelse af andres personlige frihed og rettigheder to lige store forbrydelser. Intet af det er mere rigtigt eller forkert end det andet. Hvis nogle aktivister vil demonstrere på forskellige måder, hvad enten de vil deltage i den store brede og folkelige demonstration d. 12. december i København, holde et alternativt topmøde udenfor Bella Centeret, eller deltage i de små aktioner som vil gøre opmærksom på, hvor meget profit spiller ind i forholdet til klima, via civil ulydighed, f.eks. ved indtrængen til Bella Centeret, så lad dem gøre det det er deres ret at ytre og forsamle sig. Det skaber mere vrede, at stille mistillid til de mennesker som kæmper for en bæredygtig produktion formet af vedvarende energi. Og det skræmmer de uskyldige mennesker væk, så de på en måde er tvunget til ikke at bruge deres demokratiske rettigheder. Det er vigtigt at komme ud med sit budskab, og selvom det er svært at samarbejde på kryds af tværs af politisk overbevisning og mål, så er det samtidigt vigtigt at holde fast ved, at der ER et fælles mål: en seriøs og global klimaaftale, som gavner hele verden og ikke kun dem som sidder på magten. Det handler om at skabe et nyt grønt værdisæt som ikke bare skabes fra den ene dag til den anden på en konference. Det skabes nede fra bunden og op. Jeg vil slutte af med dette citat, sagt om det alternative topmøde udenfor Bella Centeret: Vi har alle typer folk her - lige fra organisationer, der kæmper mod kødproduktion, til bønder, der lever af det. Så selvfølgelig bliver det svært, men intet er umuligt. 3 Det er en vigtig pointe der kommer til sidst. Der vil under hele COP15 blomstre af aktiviteter i Københavns gader, og der er fokus på klimaet: kunst, happenings, aktioner, demonstrationer, alternative møder osv. Men det handler nemlig om mere end demokratiske frihedsrettigheder og voldelige demonstranter som kaster med brosten: det handler om vores planet og vi har kun en, så vi er nødt til at redde den! 3 Sagt af Niels Fastrup i artiklen Alternativt topmøde uden fælles fodslag