Historien om Jonas. Ugens vers

Transkript

1 4 TIL SABBATTEN 25. JULI 2015 Historien om Jonas Ugens vers Introduktion Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed (ApG 10,34-35). Historien om Jonas fortæller om en jødisk profet, hvis arbejde bragte ham langt ud over det, han fandt bekvemmeligt. Jonas levede under kong Jeroboam II, ca. 750 f.kr. (2 Kong 14,25), og han er den eneste gammeltestamentlige profet, som vi kender til, der blev direkte kaldt til at være missionær i et andet land. Selv om populær jødisk teologi på Jonas tid ikke accepterede, at det var Guds plan, at hedningerne også skulle få del i frelsen, er sandheden om, at alle menneskers skaber ikke begrænsede frelsen til kun at gælde sit udvalgte folk, gentaget mange gange i Det Gamle Testamente, især hos Esajas og i Salmerne. Selv på Det Nye Testamentes tid var det en vanskelig lektie at lære for de jødiske troende. I de fire kapitler i Jonas bog læser vi en ærlig fremstilling af både positive og negative sider ved Jonas modstræbende pionererfaring som missionær i udlandet. Bogen beskriver en missionærs indre og meget menneskelige reaktion på Guds kald, men også en stærk appel om behovet for mission i andre lande. Vi finder nogle få retningslinjer for missionærer i udlandet og vidnetjeneste på tværs af kulturelle forskelle. Bogen fremhæver også løsningen på nogle af de vanskeligheder og problemer, som moderne missionærer møder. Ugens tekster Jon Kong 14,25 Es 56,7 Es 44,8 Matt 12,40 Åb 14,

2 SØNDAG 19. JULI 2015 En mangelfuld profet 2 Kong 14,25 Hvad fortæller dette vers om Jonas? I hvilken slags lys fremstilles han? Ud over Jonas bog er profeten kun omtalt et enkelt andet sted i Det Gamle Testamente, nemlig 2 Kong 14,25. Her æres han, som en profet der forudsagde, at Israel skulle tage det landområde tilbage, der var erobret af Syrien. Jonas var født i Gat-ha-Hefer ( vinpersen ved vandhullet ), en by i Zebulon i det nordlige Israel, kun nogle få kilometer fra Nazaret. Både Jesus og Jonas var altså galilæiske profeter, dog adskilt fra hinanden med ca. 750 år. Jon 1, ; 3,3-10; 2,1-9 Til at tænke over Hvilket billede tegner disse vers af ham, både positivt og negativt? Jonas fremstår i bogen som en pudsig blanding af styrke og svaghed, egenrådig og oprørsk, men også lærevillig og lydig. Han var trofast mod Gud, modig, han troede på bøn; men han var også snæversynet, selvisk og hævngerrig. Selv om Jonas beskrives som en Herrens tjener i 2 Kong 14,25, fremstår han som en lidt tragisk og sørgelig figur i den bog, der bærer hans navn. Det er et vidnesbyrd om Bibelens sandhed og troværdighed, at han bliver beskrevet på en så ærlig måde. Den naturlige tendens for en menneskelig forfatter ville være at skjule de mindre gode sider ved de bibelske helte. Men under Helligåndens inspiration fremstiller de bibelske forfattere det modige sammen med det smålige i menneskers liv for at illustrere den sandhed, at uanset hvor svage eller ubehagelige disse mennesker er, kan Gud bruge dem og arbejde gennem dem, hvis de er villige. Hvilke andre bibelske personer blev brugt af Gud på trods af deres karakterbrist? Hvilket håb kan vi have for os selv, når vi ser, at Gud bruger mangelfulde og ødelagte mennesker i sit arbejde for at nå andre mennesker? 39

3 MANDAG 20. JULI 2015 En tidlig missionær Rejs til Nineve! Dette var Guds befaling til Jonas. I Det Gamle Testamente var den almindelige appel til folkeslagene: kom til Zion. Guds oprindelige plan var, at Israel skulle leve deres religion på en sådan måde, at deres nation blev så tiltalende for de andre nationer, at de ville komme til dem for at søge råd (Es 56,7). Jonas er en forløber for disciplene i Det Nye Testamente (Matt 28,18-20) og bliver bedt om at rejse til Nineve, for ham et fordærvet center for afgudsdyrkelse, brutalitet og diktatur. Jonas lagde detaljerede planer for en rejse vestpå over havet, selv om Gud havde bedt han om at rejse østpå over land. Jonas, den uvillige profet, flygtede i modsat retning. Jon 1,3-17 Hvad kan vi lære af denne forbløffende historie? Guds svar på Jonas flugt viste sig som en mægtig storm. Vindene adlyder deres Skaber, selv om hans profeter ikke gør det (Mark 4,41). Jonas sov under stormen, mens de hedenske søfolk bad (Jon 1,5). Men Jonas var nødt til at indrømme, at han var skyld i vanskelighederne, og han vidnede om den sande Gud og Skaber. Læg mærke til hans svar: Jeg er hebræer, en henvisning både til hans nationalitet og religion. I deres frygt for stormens voldsomhed forsøgte de hedenske søfolk at redde både sig selv og passagererne, og de viste medlidenhed med Jonas i deres tilbageholdenhed med at smide ham over bord. Men den modvillige profet var villig til at ofre sig selv for at redde andre, og da de til sidst gik med til hans anmodning, stilnede stormen og havet faldt til ro (vers 15). De forbløffede søfolk blev de første, der omvendte sig til Jonas Gud, som var i stand til at arbejde gennem Jonas, selv om han flygtede fra sit kald. Jonas redning var lige så mirakuløs som skibets redning. Gud sendte en stor fisk. På hebraisk er det ikke specificeret, hvilken slags fisk der reddede Jonas ved at sluge ham. Jonas i fiskens bug er givetvis den mest kendte episode i historien; men det bør ikke overskygge bogens dybere budskab om, at Gud elsker alle mennesker, har omsorg for dem og ønsker, at de skal frelses. 40 Til at tænke over I sidste ende er der kun én Gud, himlens og jordens skaber (se Es 44,8; 45,5-6). Alt andet, som mennesker tilbeder, er afgudsdyrkelse og falskhed. Enhver anden gud, mennesker beder til, er opdigtet og en løgn. Hvorfor er det så vigtigt for os at indse denne sandhed og gøre den til en del af vores liv, specielt i missionssammenhæng?

4 TIRSDAG 21. JULI 2015 I den store fisks mave Jonas tredages ophold i fiskens mave blev et symbol på Kristi død og opstandelse (Jon 1,17-2,10; Matt 12,40). Gud sørgede for den store fisk og styrede den. Selv om der findes beretninger om mennesker, der har overlevet på havet efter at være blevet slugt af en hval, må vi huske, at det var Gud, der sørgede for denne specielle store fisk, ligesom han også på mirakuløs vis gav sin tjener Jonas styrke til at overleve i fiskens mave. Dette var altså et mirakel, der kun kunne ske ved Guds overnaturlige indgriben. I hele Bibelen fremstår Gud som en personlig frelser, der virkelig på mirakuløs vis griber ind i menneskers liv. Udtrykket tre dage og tre nætter var en måde i datiden at udtrykke den tid, man forestillede sig det ville tage at foretage rejsen til Sheol, det hebraiske navn for dødsriget. Når man tænker over, hvad der egentlig skete med Jonas, burde han faktisk være død. I fiskens bug begyndte Jonas at bede. Skibskaptajnen havde forgæves bedt ham om at råbe til sin Gud (Jon 1,6). Nu, hvor Jonas er i en håbløs situation, begynder han at bede, og det meget alvorligt. Det krævede noget så desperat som dette for endeligt at få ham til at gøre det, han burde have gjort lige fra begyndelsen. Et resume af Jonas bøn er blevet gemt til os i form af en takkesalme. Denne form for salme består typisk af fem dele: (1) introduktion; (2) en beskrivelse af vanskelighederne; (3) et råb til Gud om hjælp; (4) en beskrivelse af Guds handling; og (5) et løfte om at holde enhver aflagt ed og vidne om Guds frelsende handling. Det vil sige, Herre, hvis du redder mig ud af denne situation, lover jeg at gøre dette eller hint. Hvem har ikke bedt på denne måde? Spørgsmålet er, holdt du det, du lovede at gøre? Matt 12,40 Joh 2,19-22 Hvordan anvender Jesus beretningen om Jonas på sig selv? Kapitlet afsluttes med ordene: Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden (Jon 2,11). Guds befaling til fisken sørgede for det, de velmenende søfolk ikke havde været i stand til at gøre for Jonas. På samme måde som Kristus efter sin opstandelse befalede sine disciple at gå ud i hele verden, gik Jonas efter sin undervandsoplevelse til hedningerne og blev den mest succesrige missionær i hele Det Gamle Testamente. Jonas redning er et vidnesbyrd om Guds frelsende nåde. Hans tangklædte ankomst på stranden er et vidnesbyrd om Guds faste beslutning om at frelse selv de syndige assyrere fra døden. 41

5 ONSDAG 22. JULI 2015 Nineve-generationen Jonas 3 Hvilket fantastisk budskab finder vi her i forbindelse med mission og evangelisme? Derefter kom Herrens ord for anden gang til Jonas: Rejs til den store by Nineve, og råb det, jeg befaler dig, ud over den (Jon 3, 1-2). Der er to vigtige udsagnsord i disse vers. For det første er dette anden gang, at Gud siger: Rejs! Gud giver ikke op. Han giver fejlende mennesker en ny chance. Her finder vi igen den nytestamentlige missionside, som består i at gå til alle folkeslag i modsætning til at forvente, at folkeslagene skal komme til dig. Det andet vigtige udsagnsord er Råb ud. Forkyndelse er altid af stor betydning i Bibelen. Det er stadigvæk den mest effektive måde at udbrede evangeliet på. Gud understregede over for Jonas, at det skulle være det budskab, jeg befaler dig. Det vil sige, at det budskab, vi forkynder, må være Guds budskab, ikke vores eget, heller ikke en tilpasset, modificeret eller censureret udgave af det. Guds budskab er generelt advarsel og løfte, dom og evangelium. Hans barske forkyndelse var: Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt! (Jon 3,4). Dette var dommen. Men der var også et løfte om håb, om befrielse, om frelse (det må der have været; for folket lyttede til budskabet og blev frelst). Selv det evige evangelium i Åb 14,6-12 indeholder også en vigtig advarsel om dom. Evangelium og dom går hånd i hånd. Evangeliet tilbyder os Guds vej for at undgå den fordømmelse, som dommen med rette ville nedkalde over os alle. Ingen forkyndelse af evangeliet opnår sin fulde virkning, med mindre disse elementer indbefattes. En politisk korrekthed som fører til en udvandet version af disse barske sider af evangeliet samt en nedtoning af forskellene mellem de ulige religioner eller selv mellem forskellige kristne traditioner, er risikabel. Selv om vi i missionssammenhæng skal tilpasse vores præsentationer til de mennesker, vi forsøger at nå (kontekstualisering), må vi aldrig gøre det på bekostning af det budskab, Gud har givet os at forkynde. 42 Jon 3,5-10 Til at tænke over Hvad sker der i disse vers? Nineves indbyggere troede, omsatte deres tro til praksis og blev frelst. Gud har givet os nogle fantastiske løfter, men også nogle alvorlige advarsler. Hvad bør denne historie lære os om, at disse løfter og advarsler er givet på betingelse?

6 TORSDAG 23. JULI 2015 Jonas klagesang Jonas 4,1-11 Disse vers bekræfter, at den største forhindring for Gud til at få sin profet til at blive involveret i mission ikke var afstand, vind, søfolk, fisk eller Nineves befolkning. Det var profeten selv. Nineves indbyggeres tro står i stor modsætning til Jonas vantro og hævngerrige holdning. Jonas er den eneste person i Bibelen, der anklager Gud for at være nådig, barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab, og som fortryder at sende ulykke. Man skulle tro, at de fleste mennesker ville betragte disse sider ved Gud med stor taknemlighed. Jonas burde have været den første til at glæde sig over Guds ufattelige nåde, da han blev klar over, at Gud ville skåne denne by, som trods sin ondskab havde angret i sæk og aske. Men i stedet for at glæde sig fik han den tanke, at han måske ville blive anset for at være en falsk profet. Han ville værne om sit rygte og glemte fuldstændig at tage i betragtning, at menneskene i den onde by betød langt mere. Jonas blev meget forbitret og vred, over at Gud viste de angrende ninevitter medlidenhed. (Ellen White, Profeter og konger, s. 132). Jon 4,10-11 Hvad lærer disse vers os om Guds karakter i modsætning til menneskers syndige natur? Hvorfor bør vi være glade for, at Gud og ikke vores medmennesker er vores endelige dommer? To gange er Jonas vred i kapitel 4. Han var vred over, at Gud fortrød og reddede de mere end et hundrede og tyvetusind indbyggere i Nineve. Han var også vred over, at olieplanten visnede. I sin selviskhed havde profeten brug for at få styr på, hvad der havde størst betydning. Gud lærte Jonas at indse, at alle mennesker er brødre og søstre, fordi vi alle har Gud som far. Profeten måtte acceptere, at han havde fælles broderskabsbånd med disse udlændinge, selv om de var kommet på afveje. Var ikke mennesker vigtigere end en slyngplante? Til at tænke over Læs Guds irettesættelse af Jonas igen. Kunne Gud sige noget lignende om os? Hvor tit er vi mere optaget af vores egne, ofte ret ubetydelige, personlige problemer end over de mange fortabte mennesker, som Kristus gav sit liv for at frelse? 43

7 FREDAG 24. JULI 2015 Til videre studium Jonas Bog er af stor betydning for at forstå det bibelske grundlag for mission, fordi den omhandler Guds opgave for sit folk mht. hedningerne og derfor tjener som en forberedelse for missionsbefalingen i Det Nye Testamente. Men den har også betydning, fordi den viser os et glimt af den dybe modstand, denne opgave møder hos de tjenere, Jehova har udvalgt til at formidle denne verdensomspændende opgave. (Johannes Verkuyl, Contemporary Missiology (Grand Rapids, Mich.: Wm. B. Eerdmans Pub. Co., 1978), s. 96). Spørgsmål til drøftelse 1. I beretningen om Nineve finder vi en lektie, som vi alle bør studere nøje Du må blive klar over din pligt over for uvidende og syndige medmennesker, som trænger til din hjælp. (Ellen White, The Southern Work, s. 80). Hvori består vores pligt over for disse medmennesker? 2. Assyrien var en af supermagterne i Mellemøsten fra omkring 885 til 625 f.kr. Israel og Juda led gentagne gange under dens barske styre. Israels konge Jehu blev tvunget til at betale skat til den førende assyriske hersker Shalmanassar III. Og omkring år 722 f.kr. blev Israel til sidst indtaget af de assyriske styrker. Det er ikke så mærkeligt, at Jonas var tøvende over for at skulle gå til Nineve, som var en af de fire største byer i Assyrien og centrum for tilbedelsen af kærligheds- og krigsgudinden Ishtar. Gud kaldte ham til at rejse til fjendens åndelige hovedstad for at opfordre de krigsglade assyrere til omvendelse. Hvilken lærdom er der for os i denne beretning mht. missionsopgaver? 3. Hvordan kan menigheden i den sidste tid undgå den forestilling, at de råd og velsignelser, som Gud har givet på områder som fx sabbatten, sundhed og uddannelse, kun er givet til os for vores egen fordel frem for til velsignelse for alle folkeslag? Læs Åb 3, Hvordan genspejles Jonas budskab til Nineve i de tre englebudskaber i Åb 14,6-12? Nogle mennesker afviser automatisk beretningen om Jonas, især den del, hvor han befinder sig i fiskens mave. Hvilke forudsætninger kan få dem til totalt at afvise den? Hvilke forudsætninger kræves der for at tro den?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 25. JULI 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Kan du komme i tanke om andre store bibelske personligheder kaldt af Gud, hvis svagheder var åbenlyse, som Jonas var det? Hvorfor bruger Gud sådanne mennesker? Elsker Gud mennesker, som han ikke frelser? Hvis befolkningen i Nineve havde sagt nej til Gud, ville han da stadig have elsket dem? Er der betingelser for Guds kærlighed? - Er der betingelser for Guds velsignelser? - Hvorfor tror du, at løftet i profetien i Esajas 2,2-4 aldrig blev helt opfyldt? Uddybende spørgsmål På en måde er historien om Jonas en parodi over Israels folk. De var kaldt til at vidne for andre folkeslag; men de ville egentlig ikke. De skulle fortælle om Guds barmhjertighed; men de ønskede ikke, at andre skulle erfare den! Kan du finde paralleller til deres holdning i kristenhedens historie, i nutiden og/eller i dit og mit liv? - Hvordan vil du og jeg og vores lokale menighed reagere, hvis en stor gruppe hedninger pludseligt omvendte sig og sluttede sig til menigheden? - Ville det skabe vanskelige situationer med sociale forandringer, kulturelle forskelle osv.? Personligt kristenliv Jonas er et eksempel på en profet, hvor det budskab, han prædiker, er i modstrid med hans eget liv. Hvordan vurderer du forholdet mellem det budskab, den etik og den tro, du bekender dig til, og dit faktiske liv? Findes der noget menneske, hvor ord og gerning stemmer helt og aldeles overens? Hvorfor tror du, at Jonas sang en takkebøn i fiskens bug? Han var jo ikke reddet endnu. Mødet med dagligdagen Tænk over, om du i ugens løb har mødt ikke-kristne mennesker, hvis væremåde og holdning afspejler Guds barmhjertighed, selv om de måske ikke selv er klar over det. 45

9 DIALOG TIL SABBATTEN 25. JULI 2015 Baggrund Forstå det bedre På hebraisk betyder navnet Jonas egentlig due. Godt en generation efter Jonas beskrev profeten Hoseas Efraim som en due (Jonas), let at lokke, uden forstand (Hos 7,11). Måske havde han profeten Jonas i tanke! Hvis du ser på et kort over datidens Mellemøsten, vil du opdage, at Tarsus lå så langt fra Assyrien som Jonas kunne komme. Mest sandsynligt lå Tarsus i det sydøstlige hjørne af vore dages Spanien, på den iberiske halvø. Navnet iberer er etymologisk identisk med navnet for de første israelitter, det vil sige hebræere, der sprogligt betyder dem fra den anden side, oprindeligt givet med henvisning til den anden side af Jordan. Tarsus lå geografisk modsat, på den anden side af Middelhavet, så langt væk, som Jonas kunne komme fra sit kald. Jonastegnet omtales af både Matthæus (12,38-42) og Lukas (11,29-32) i deres gengivelse af Jesu ord. Dermed henvises til Jesu opstandelse. Jonas var som død, men kom tilbage, et forbillede på Jesus, som virkeligt døde og opstod igen. Den kraft, der virkede i Jesu opstandelse og Jonas liv og forkyndelse, forvandler også i dag menneskehjerter, nøjagtigt som i oldtidens Assyrien. NOTER 46

10 NOTER TIL SABBATTEN 25. JULI