UNIK VIA KOMPLEMENTERING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNIK VIA KOMPLEMENTERING"

Transkript

1 UNIK VIA KOMPLEMENTERING 1. MEGATRENDS FREMTIDENS STØRSTE UDFORDRINGER OG POTENTIALER 2. MINDSET 2.1 BÆREDYGTIGT SAMFUND SOCIAL LIGHED SUNDT MILJØ KVALITATIV ØKONOMISK VÆKST 2.2 OPNÅELSE AF MINDSET LEARNING FROM WEB OVERFØRSEL AF PRINCIP 2.0 TIL VIRKELIGHEDEN CIVILT ENGAGEMENT (PRINCIP 2.0) REFLEKTERENDE OG VISIONÆR STYRING ORGANISATORISKE STRUKTURER OG STRATEGIER 2.3 KOMPLEMENTERING OG RELATIONER 3. POSITIONERING 3.1 GLOBAL POSITIONERING 3.2 EUROPÆISK POSITIONERING 3.3 POTENTIALER OG UDFORDRINGER FOR ØRESUNDSREGIONEN KONCEPTET KOMPLEMENTERING PROFILERING MENNESKER OG STEDER GLOBAL KOMPETENCE. ØRESUNDSIDENTITET PLACE MAKING. FORM AND RELATION MATTER! 1. MEGATRENDS Fremtidens største udfordringer og potentialer Den globaliserede verden gennemgår dramatiske forandringer, der sætter sit spor på kontinenter, nationer, regioner og byer. Demografiske forandringer kræver en nytænkning af den konventionelle 3-fasede livsforståelse. Er det socialt og økonomisk holdbart at ekskludere de ældre, i omkring en fjerdedel af deres levetid, fra at bidrage aktivt til samfundet? Individualisering, mangfoldiggørelse af livsstil og kultur, samt udvidede migrationsmønstre kræver nye bomiljøer. En stigende bevidsthed omkring personlig, psykosocial og proaktiv sundhedsforståelse vil udgøre et kæmpe fremtidigt marked, hvilket ændrer forbrugsvaner markant og efterspørgslen efter sunde omgivelser. The Conceptual Age og moralsk forbrug i kontrast til masseforbrug nødvendiggør skræddersyede og sunde produkter med en politisk korrekt oprindelse. Abstrakte teknologiske innovationer, stigende mobilitet og interaktionen mellem det lokale og det globale, gør hverdagen mere og mere kompleks og komplicerer personlig orientering og identitetsdannelse. Teknologisk konvergens, ført af biologi, bliver nøglen til state-of-theart udvikling og vil kræve mere og mere sofistikeret viden og kreativitet økonomien bliver vidensbaseret med den kreative klasse som dens stjerner. Den ny organisering af erhvervsslivet i åbne systemer kræver fundamentale ændringer i folks arbejdsvaner. Klimaet vil ændre sig drastisk, hvis forureningen af vores klode ikke reduceres markant. En ny livsstil af sundhed og bæredygtighed ( LOHAS lifestyle of health and sustainability) vinder frem og skaber en neo-økologisk bevægelse. Forsvindende ressourcer vil føre til globale konflikter, hvis den økonomiske orientering ikke ændres. Med Kina og Indien som stadigt større og stærkere nationer, og med Ruslands genopståen, vil den globale politiske orden blive restruktureret. Efter i årevis at have følt en individuel magtesløshed, opstår nye sociale konstellationer (f.eks. web 2.0) og skaber revolutionære resultater baseret på co-creation (samskabelse) og selv-realisering. GLOBALISERING - LOKALISERING STIGENDE KOMPLEKSITET DEMOGRAFISK SKIFT MANIGFOLDIGGØRELSE AF LIVSSTIL OG KULTUR VIDENSBASERET ØKONOMI MOBILITET NY ARBEJDS SYSTEMER - OPEN BUSINESS SKIFTENDE FORBRUGSMØNSTRE SUNDHEDSSAMFUNDET UDVIKLES KONVERGENS AF TEKNOLOGI OG VIDENSKAB 4.2 KONCEPT LAG MOBILITETS INFRASTRUKTUR BEBYGGEDE OMRÅDER LANDSKAB ØREZONERNE ØREPORTALER SMESTOS ØREZONER: PROFILER METROSUND METROSUND-BYER: PROFILER LEISURE LOOP 4.3 UDVIKLINGSPROCES PLANLÆGNING INSTITUTIONER: ØRESUND VISIONARY GUIDANCE O.A INSTRUMENTER FASEINDDELING 1 GLOBALISERING - LOKALISERING 2 STI- GENDE OG SKIFTENDE TYPE AF MOBILITET 3 STIGENDE KOMPLEKSITET 4 DEMOGRAFISK SKIFT 5 SUNDHEDSSAMFUNDET UDVIKLES 6 NY ARBEJDS SYSTEMER OPEN BUSINESS 7 MANGFOLDIGGØRELSE AF LIVSSTIL OG KUL- TUR 8 SKIFTENDE FORBRUGSMØNSTRE 9 VID- ENSBASERET ØKONOMI 10 KONVERGENS AF TEKNOLOGI OG VIDENSKAB 11 FORSVINDENDE ENERGI + RESSOURCER 12 KLIMAFORAN- DRINGER 13 NY POLITISK VERDENSORDEN 14 CO-CREATION OG SELV-REALISERING FORSVINDENDE ENERGI + RESSOURCER NY POLITISK VERDENSORDEN KLIMAFORANDRINGER 'CO-CREATION' OG SELV-REALISERING MEGATRENDS 1 25

2 2. MINDSET 2.1 BÆREDYGTIGT SAMFUND Overordnet bygger vores idé om et bæredygtigt samfund på de tre velkendte bæredygtigheds grundsten: Samfund, miljø og økonomi. Vi mener, at det er nødvendigt at kvalifi cere dem på følgende måde, hvis de skal fungere som mission statements : SOCIAL LIGHED SUNDT MILJØ KVALITATIV ØKONOMISK VÆKST Yderligere bør enhver fremtidig udviklingsstrategi indeholde disse tre i ligelige mængder SOCIAL LIGHED Vi defi nerer social lighed ved at prioritere grundlæggende frihed som vigtigere end social lighed, og social lighed som vigtigere end økonomisk belønning. Forudsætningerne for enhver udvikling af lige sociale rettigheder bygger på følgende indiskutable principper 1 : Ifølge det første princip skal de traditionelle frihedsrettigheder sikres, såsom politisk frihed, tale- og forsamlingsfrihed, samvittigheds- og tankefrihed, personlig frihed, retten til at have (personlig) ejendom og frihed fra vilkårlig arrestation og konfi skation. Ifølge det andet princip er social og økonomisk ulighed kun retfærdig, hvis den stiller de dårligst stillede bedst muligt. Ifølge det tredje princip skal nøgle positioner i den private og offentlige sektor være åbne for alle under forudsætning af lige muligheder for alle. Vores nuværende samfund og fremtidige udvikling taget i betragtning skal social lighed sikre social inklusion: at sikre at alle har adgang til og kan drage nytte af alle de muligheder der udbydes til medlemmer af samfundet. I lyset af skiftet mod en vidensbaseret økonomi bliver adgang til information, viden og uddannelse essentielle. Det samme gør sig gældende for mobilitet, hvilket i en globaliseret verden er nøglen til økonomisk succes. Globale uligheder i velstand og klimaforandringer medfører massive migrations bevægelser, hvilket kræver ny lovgivning på området muligvis resulterende i at alle frit kan vælge, hvor de vil bosætte sig. Den stigende mængde af minoriteter migrationen medfører, individualisering og mangfoldiggørelse af livsstil kræver fuld beskyttelse af minoriteternes rettigheder. Den stigende hastighed af den teknologiske evolution, som bliver mere og mere abstrakt og kompleks, kræver konstant etisk refl ektion og restriktioner for videnskaben. De ovennævnte retningslinier påstås ikke at være altfavnende, men er et forsøg på at tydeliggøre, hvad social lighed dækker over i fremtiden SUNDT MILJØ Forståelsen af sundt miljø kommer af individuel styrkelse og velbefi ndende. Som sådan bør mennesket og de fysiske omgivelser betragtes som en enhed, fremfor som to separate dele. Miljøet bør beskyttes mod alle former for forurening for at beskytte mod skade på menneskelig sundhed, fl ora og fauna. Økosystemernes funktion skal sikres med bevidstheden om en global sammenhæng mellem alle miljømæssige forandringer. Menneskets forbrug af naturlige ressourcer skal baseres på en forstålse af naturlige cykler, arbejde med dem og ikke mod dem. Derudover kan man ved at muliggøre naturlige processer (f.eks ventilation, afkøling, dræning osv.) selv i urbane, tætbefolkede områder forbedre livsvilkårene betydeligt. Ved at beskytte karakteristiske omgivelser, f.eks landskabstyper (nationalparker, utilgængelige områder osv.), bevarer man ikke blot det naturlige habitat, man styrker samtidig opbygningen af lokal identitet. Menneskers personlige forhold til naturen (vildnæs, parker, sportsfaciliteter osv.) er en grundlæggende faktor i opretholdelsen af fysisk sundhed, stress afbalancering og generel forbedring af livskvaliteten og bør derfor gives maksimal opmærksomhed. Mangfoldighed i urbane og landskabelige rum og deres indbyrdes relationer kan ses som basis i udformningen af attraktive omgivelser for en omfattende mængde af mennesker KVALITATIV ØKONOMISK VÆKST Klimaforandringer, migration og en voksende verdensbefolkning kræver en ny forståelse af økonomisk vækst. I stedet for kvantitativ vækst udnyttelse af ressourcer, materialer og opnåelse af vækst på bekostning af miljøet og de svageste i samfundet er der behov for kvalitativ vækst. Skiftet fra en industriel økonomi til en humanistisk økonomi vil fortsætte og frembringe ukendte økonomiske kræfter. Innovation baseret på implementering af øget formåen og viden øger kvaliteten af varer og services. Langtidsholdbare, velservicerede og energibesparende komponenter er nøglen til et mindre ressourceforbrug og lavere CO2 udslip. Nutidens konventionelle masseproduktion af kortlivede, billige produkter skal erstattes af langtidsholdbare kvalitetsprodukter med servicegaranti. Derved kan produktionsindustrien øge merværdien gennem kvalitetsforbedring, mens den egentlige materiale omsætning er mindre. Dette skift i den økonomiske struktur afføder et enormt behov for sociale, pædagogiske og kulturelle services. Som følge af en ny forståelse af økonomisk vækst, skal det forældede BNP (Brutto National Produkt) index der udelukkende betragter vækst i produktion og ekspanderende services erstattes af RFI (Reel Fremgangs Indikator), som skal måle hvorvidt eller ej vækst reelt har medført en forbedring i befolkningens trivsel. >>> >>> >>> samfund samfund miljø bæredygtigt samfund miljø økonomi økonomi SOCIAL KVALITATIV LIGHED ØKONOMISK VÆKST BÆREDYGTIGT SAMFUND SOCIAL LIGHED SUNDT MILJØ BÆREDYGTIGT SAMFUND SUNDT MILJØ KVALITATIV ØKONOMISK VÆKST 2.2 OPNÅELSE AF MINDSET For at tilnærme sig de førnævnte målsætninger for et bæredygtigt samfund, mener vi at det er nødvendigt at acceptere de begrænsninger langsigtet planlægning indebærer og basere udviklingen på en mangfoldig tilgang. Netværkssamfundet, global politik og økonomi, interkulturelle sammenstød og udveksling, og den indbyrdes afhængighed af økosystemer øger udviklingens kompleksitet. Globale og lokale hændelser, trends og aktiviteter overlappes og uforudsigelige forandringer opstår. Det er åbenlyst at der ikke kun er en vej at gå. I stedet foreslår vi en sammensætning af strategier, aktører og organisatoriske strukturer for at gå retfærdigt og effektivt fremad LEARNING FROM WEB 2.0 Med bevidsthed om den kompleksitet vores verden omfatter og de vanskeligheder der virker i og på den, udpeger udviklingen i den virtuelle verden store potentialer: nye kommunikationsformer, multikulturel interaktion og et netværksbaseret verdenssamfund er etableret. Web 2.0 tilbyder ikke bare en stor frihed til at udtrykke sig selv. Sammenbindingen af millioner af idéer og tanker genererer en videns- og erfaringsbank en katalysator for innovation og en mediator mellem fremmede kulturer. Ved at analysere denne bevægelse, er det nødvendigt at udforske intentionen om at involvere sig i e-samfundet: hvad er motivationen til at afgive viden, idéer, information, tid og erfaringer til en anonym gruppe uden at modtage økonomisk profi t? Udover impulser som ære eller selv-udtrykkelse, er en af fordelene ved online aktiviteter at det er nemt at deltage. Den virtuelle verden er en prøvebane, et laboratorium for idéer. Systemets enkelhed tilføjer et demokratisk aspekt: alle, som har mulighed for at være online 2, har de samme muligheder for at deltage producent og modtager bliver ligelige partnere. Men derudover løfter e-samfundet sløret for et interessant paradigmeskift: folk indser at der-er-intetjeg-kan-gøre attituden er væk og indser kollektivitetens kraft. De tror på og indgår i et fællesskab. Og er klar over at i et netværkssamfund er det nødvendigt og mere effektivt at være en del af et kollektivt system: man må gruppere sig, dele, involvere. Mest slående er den nye attitude af generøsitet i Community 2.0, hvilket demonstrerer et skift fra en en-til-en tankegang til en ny tro på at få noget igen i en ikke-lineær udveksling: lægge erfaring på en platform, modtage viden fra en anden kilde, informere et fællesskab, modtage idéer fra et andet osv. Med andre ord viser det online open-source-fællesskab os effektiviteten ved et frivilligt service- og informationssamfund. MINDSET 2 25

3 2.2.2 OVERFØRSEL AF PRINCIP 2.0 TIL VIRKELIGHEDEN Generelt gør deltagelse det muligt for folk at efterlade et fodaftryk. Muligheden for at påvirke beslutninger, modifi - cere omgivelser eller skabe indhold eller objekter genererer en stærk relation til disse. Med andre ord er engagement et stærkt fundament for identifi cering med det sted vi lever. På en lignende måde betyder personligt engagement både at være i stand til at forandre tingene og at tage ansvar. Dette refererer direkte til det at passe på noget, hvilket leder tilbage til selve meningen med ordet kultur CIVILT ENGAGEMENT (PRINCIP 2.0) Borgerdeltagelse og genkomsten af et civilt samfund indebærer ikke kun muligheden for individuel selvrealisering eller kollektivt ansvar. Engagement af et maksimum af mennesker lader også til at være den mest effektive måde at imødekomme fremtidige udfordringer de fl este af dem er masse-fænomener eller tilmed skabt af masserne (fødevare-/energiforbrug, affald, produktion, mobilitet osv.). Det er indlysende, næsten banalt at nævne: masse-problemer kan kun effektivt og fra selve kilden løses af masserne selv alt andet er blot en afhjælpning af symptomer. Civile initiativer kan udfordre udviklingen indefra og når den opstår, dette betyder at problemer potentielt kan håndteres når de er små, og på den anden side kan man drage fuld nytte af muligheder når de opstår. Ved at gøre brug af deres specifi kke erfaringer, personlige relationer og deres omgivelser, kan civile aktører skabe meget effektive og pragmatiske strategier, der involverer rationel interesse og følelsesmæssig forpligtelse. De skal drage fordel af at være uafhængige af politiske cykler (valgperioder) og at køre fast i offentlige instansers vaner og regler. De handler når og hvor de ser et behov. 2.3 KOMPLEMENTERING OG RELATIONER Det er indlysende, at det ikke kun er kompetencerne eller det karakteristiske ved forskellige dele af vores samfund og omgivelser, der skal defi neres og styrkes, men også de specifi kke relationer mellem dem. Vi tilstræber relationer som er karakteriseret af gensidighed og komplementering. Organisationsmodeller skifter fra hierarkiske strukturer til netværk, organisatoriske strategier bevæger sig fra en top-down eller bottom-up tilgang til en synergieffekt ved at kombinere dem, deltagelse og kollektivitet ses som mere effektive end selv-centrerede solomissioner. En-til-en eller en-til-mange relationer er ofte hierarkisk organiseret og baseret på en direkte, lineær udveksling af fysiske eller intellektuelle produkter. I modsætning hertil bygger mange-til-mange eller gensidige relationer som mellem forskellige parter i et netværk på tillid og bidrag til fælles bedste uden direkte belønning. Fordelen ved netværk ligger i deres fl eksibilitet til at tilpasse sig uforudset udvikling og deres robusthed. Grundet mangfoldigheden i koblinger og koalitioner opstår uventede idéer og væksten i innovationer vil være uforholdsmæssig høj. I modsætning til et konkurrencepræget system foreslår vi udviklingen af et komplementerende netværk i Øresundsregionen, som er baseret på de specifi kke kvaliteter fra dets parter og deres gensidige relationer. DELTAG, ENGAGER, INVOLVER... Leave your footprint lize the consequences...påvirk, MODIFICER, SKAB......EFTERLAD DIT FODAFTRYK OG VÆR BEVIDST OM KON- SEKVENSERNE AF DINE HANDLINGER......SKAB RELATIONER: IDENTIFICER DIG MED ET STED, TILSLUT DIG MENNESKER OG HÆNDELSER. VÆR ANSVARLIG: PAS PÅ DIG SELV, DIT STED OG DINE KOMPANER. På grund af relationers kompleksitet, hastigheden af udviklingen og deres indbyrdes afhængighed, mener vi, at det er nødvendigt ikke blot at tage sig af hvert eneste medlem af samfundet, men også at involvere et maksimum af mennesker i at udfordre det kollektive behov, at dele ansvar og opgaver for at styrke et civilt samfund 4. POPULATION IS THE MOST IMPORTANT ECONOMIC ASSET. IN- VESTING IN PEOPLE, KNOWLEDGE AND SKILLS IS A VITAL PART OF AN AGENDA TO ACHIEVE SUSTAINED ECONOMIC GROWTH AND SOCIAL INCLUSION. LONDON DEVELOPMENT AGENCY REFLEKTERENDE OG VISIONÆR STYRING Det ville være naivt at tro på kollektivt ansvar og selv-organisering alene. Nøgletemaer må sættes på dagsordenen og der skal skabes langsigtede visioner som ledetråde for handlinger og beslutninger på forskellige niveauer. Der skal tages ansvar for store beslutninger. De rigtige spørgsmål som ingen endnu har svaret på skal stilles. Rammer og platforme for deltagelse skal stilles til rådighed. Strategier, som tager højde for en kompleks vifte af interesser og risici, skal udvikles. En uafhængig og rådgivende gruppe skal sikre en balance mellem økonomisk magt, sociale behov og beskyttelse af miljøet. Refl ekterende styring og visionær konsultation er nødvendig for at samle kompetence og ekspertise, koordinere strategier og tilgodese forskellige interesser ikke kun for at sikre Commons 5 og sociale standarder, men også for at skabe synergi mellem individuelle initiativer. I denne sammenhæng kan top-down-styring bruges til at aktivere og styre bottom-up-udvikling. Som konsekvens heraf udgør juridiske instrumenter 6, økonomiske redskaber 7 og organisatorisk støtte 8 stærke kræfter i bevarelsen af sociale Commons. Og fostrer på samme tid deltagelse, engagement og interaktion. Styring i denne forstand betyder støtte, motivation og muliggørelse. EN GOD BLANDING AF CIVILT ENGAGEMENT OG REFLEKTERENDE, VISIONÆR STYRING DANNER GRUNDLAG... = +...FOR AT SKABE EFFEKTIV, MEN OGSÅ FLEKSIBEL UDVIKLING ORGANISATORISKE STRUKTURER OG STRATEGIER Samvirkningen af borgerdeltagelse og refl ekterende, visionær styring har uden tvivl brug for et alsidigt sæt af organisatoriske strukturer og strategier. Overordnede instanser og institutioner skal samle og videregive information, samt guide processer. Aktører på forskellige niveauer kan herudfra orientere sig og koordinere med hinanden. På denne måde vil top-down-retningslinier og bottom-up-initiativer ikke kun påvirke, men også drage gensidig nytte af hinanden. Som tidligere påpeget lader netværk til at være en effektiv organisatorisk struktur i forhold til fl eksibel sammenkobling, samarbejde og deltagelse. Ikke desto mindre kan et hierarki af forbundne netværk, som integrerer undersystemer og allokerer målsætninger og ekspertise, forbedre orientering, undgå spild fra enkel inkrementalisme og spore frugtbare alliancer. Økonomiske, politiske eller kulturelle institutioner har i stigende grad draget nytte af styrken ved netværk som organisatoriske modeller i modsætning til eksisterende hierarkiske eller dead-end strukturer. Denne udvikling er synlig i f.eks sammensmeltningen af videnskab og teknologi såsom NBIC 9, fremkomsten af nye økonomiske modeller 10 eller af nye politiske beslutnings-processer 11. Mens deltagelse og networking allerede er implementeret eller selv-organiseret i førnævnte områder, vil det være nødvendigt at yde kollektiv støtte til sociale initiativer og civile aktører der besidder mindre økonomisk eller strategisk magt. Deres ambition er fi lantropisk; de søger at ændre negative trends, sigter efter social inklusion og forsøger at opfylde sociale behov, hvor det ofte er de dårligst stillede grupper i samfundet 12 som er i fokus. Indledningsvis støtte til organisering, fi nansiering, vejledning osv. af disse initiativer kan generere stærke og kontinuerlige udviklingsdrivere; det skal være nemt at involvere sig og yde indfl y- delse. EN-TIL-MANGE >>> MANGE-TIL-MANGE 1 Refererer til John Rawls: A Theory of Justice, Procentdel af danske husholdninger med adgang til internet: 75% (2001: 59%), www. stats.oecd.org, ; Forestil dig et verdenssamfund i hvilket ethvert individ er i stand til at komme i kontakt med alle 3 Cultura - omsorg, støtte, omtanke 4 Civilt Samfund (CS) er en politik-fi losofi sk vending, der orienterer sig lige så meget mod ubunden individualisme (sådan som den er indført i vestlige samfund) som mod en alt-favnende politisering af alle livets områder (f.eks. de tidligere socialistiske stater). Idéen bag CS støtter opdelingen af en strammere politisk offentlig sektor og en social privat sektor, ind i mellem disse to skabes en stats-fri zone af forskellige former of selv-organisering og selv-styring (klubber, foreninger, forbund, NGOer osv.). 5 Fælles ressourcer og værdier af forskellig art (sociale, naturlige, kulturelle) 6 regler, (de)regulering, love 7 økonomisk incitament, beskatning/skattelettelser, økonomisk støtte, stipendier og sponsorater 8 arbejdspladser stilles til rådighed, gratis juridisk og økonomisk bistand, marketing og networking 9 Nano-, Bio-, Informations-, Cognitive Videnskaber og Teknologier 10 e-økonomier såsom internethandel, netbank osv. og de uformelle økonomier som kreative og indkommende økonomier 11 f.eks. fænomenet af et direkte demokrati presset af stærke sociale associationer eller NGOer som Attac, Greenpeace eller et stigende antal globaliserede politikker via transnationale forbindelser og interkulturel udveksling (klimaaftaler som Kyoto osv.) 12 Grundet arbejdsløshed, svag kundskab, lav indkomst, dårlig bolig, kriminelle omgivelser, dårligt helbred, opløsning af familien osv. many-to-ma MINDSET 3 25

4 nordic w a life * nor di * kollektivitet kritisk åbenhed tolerance forhold til natur enkelhed forpligtilse y of life * ife y of wa 3.1 GLOBAL POSITIONERING Via globaliseringen bliver byer og byregioner vigtigere og vigtigere ud fra det faktum at de (re-)agerer hurtigere end nationer, og i det at de i langt højere grad kan dække folks behov. Ikke desto mindre er det af hensyn til den politiske, økonomiske og sociale stabilitet, samt profit gennem komplementering, ekstremt vigtigt at være bundet til og påvirket af transregionale og transnationale netværk. Og her ud over vil supranationale alliancer blive vigtigere og vigtigere i forhold til at bevare de lokale forskelle samfundsmæssigt, politisk, etisk og religiøst i forhold til globaliseringens integration. Den Europæiske Union er den første føderale sammenslutning i verden skabt gennem politik og ikke gennem krig eller andre tilfældigheder. Den står for lighed, dialog, respekt, mangfoldighed og sammenhold. Skandinavien er baseret på en fælles geografisk, kulturel og politisk historie og repræsenterer et særligt mindset kendt som a Nordic way of life. Med en høj livskvalitet, social velfærd, liberale værdier, en progressiv kultur og økonomi er Skandinavien i dag et af de mest lovende områder i EU. For at udvikle en succesfuld strategi for fremtiden foreslår vi at skærpe profilen gennem differentiering. Europa og Skandinavien skal være et alternativ til den unilaterale amerikanske politik, såvel som til den kapitalist drevne udvikling i Asien. Kapitalisme vil altid følge den ene retning, der sikrer den største økonomiske vækst. Pt. er dette heldigvis indenfor grøn energi og grønne investeringer, ikke på grund af etiske eller miljømæssige interesser, men udelukkende et resultat af markedet. Som i mange andre fortilfælde skal EU, og Skandinavien især, være forløbere for forandring styret af holistiske beslutninger, som sikrer social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. c Før der etableres en regional strategi, mener vi at det er nødvendigt at definere Øresundsregionen i en global og europæisk kontekst. Da Øresundsregionen tilhører Skandinavien og den Europæiske Union, kan man spørge til Skandinavien og EUs roller i fremtiden, og hvordan de relaterer til de udfordringer supermagterne sætter på dagsordenen. Skal EU og Skandinavien konkurrere med de asiatiske sværvægtere indenfor masseproduktion? Ønsker europæerne og skandinaverne yderligere økonomisk liberalisering efter amerikanske foreskrifter? Er EU stærk nok til at opbygge gunstige relationer med det skrøbelige demokrati i et genopstående Rusland. Vil Europa (og Skandinavien) overhovedet være nøglespillere i den globale fremtid? wa y o rdic fl POSITIONERING no 3. NORWAY, SWEDEN, DENMARK, FINLAND AND ICELAND FIGURE AMONG THE TOP COUNTRIES ON THE HUMAN DEVELOPMENT INDEX, BECAUSE OF THEIR HIGH LEVELS OF EDUCATION, DEMOCRACY, INCOME AND PUBLIC HEALTH. UNITED NATIONS, HUMAN DEVELOPMENT REPORT 2007/ EUROPÆISK POSITIONERING Som følge af dens geografiske placering fungerer Øresundsregionen som interface mellem Central- og Nordeuropa. Øresund udgør den vigtige forbindelse mellem det Baltiske Hav og Nordsøen (og videre ud til det Nordatlantiske Ocean). Øresundsbroen har forbedret regionens betydning som et euro-regionalt center betragteligt. I tråd med komplementeringsprincippet foreslår vi at øge integrationen af regionen med etablerede netværk af europæiske storbyer (Hamborg, Berlin, Blue Banana 13, Stockholm, Oslo), såvel som med opstående baltiske forbindelser (Helsinki, St. Petersborg, Tallinn, Riga, Tri-city: Gdansk, Gdynia, Sopot, osv.). Denne proces kræver en forbedring af den infrastrukturelle sammenhæng i regionen, såvel som alliancer for udveksling af viden, services og varer14. Den planlagte bro mellem Rødby og Puttgarden vil være et af de infrastrukturelle nøgleprojekter i fremtiden. Yderligere foreslår vi implementeringen af højhastighedstog og -færger til intereuropæiske rejser for at afkorte afstande og reducere flytrafik. Københavns Lufthavn i Kastrup er som regionens globale center allerede fordelagtigt placeret i regionens centrum. Forbedring af forbindelsen til Fyn og Jylland skal genovervejes (frekvensen af færger, højhastighedstog via Storebæltsbroen). Projekter som Baltic Sea Knowledge Region 15 styrker og samler viden- Rusland gen-opstående supermagt baseret på spinkelt demokrati USA unilateralismus, økonomisk liberalisering $ oslo (handel + kultur) stockholm (handel + kultur) tallinn Kina high-speed kapitalisme, brud på menneskerettigheder Europeiske Union forenet i mangfoldighed fremskridt baseret på holistisk tankegang og bæredygtig udvikling st petersborg (rig kulturarv) riga hamborg (logistik) Indien 1/5 af verdensbefolkning og voksende helsinki (london) (rhine-ruhr) tricity baltiske lande som opkommende vækstmarked berlin (kreativitet) BLUE BANANA (milano) POSITIONERING 4 25

5 skabelig ekspertise og innovation. Transnationale associationer som denne skal sættes op for også at fostre kreative og (sub)kulturelle samarbejder. 3.3 POTENTIALER OG UDFORDRINGER FOR ØRESUNDSREGIONEN Med 3,6 millioner indbyggere udgør Øresundsregionen Skandinaviens største og tættest befolkede urbane område og er samtidig et af de tre kulturelle, økonomiske og politiske centre i Skandinavien. Regionen indeholder allerede potentialet til at være spydspids for en bæredygtig fremtid på grund af højt udviklede sektorer indenfor viden, kreativitet og avancerede teknologier. At blive en transnational storbyregion medfører en særlig dynamik. Integration på tværs af landegrænser kræver en høj grad af fleksibilitet i dagligdagen; det vil være essentielt at forbedre infrastruktur for at øge mobiliteten, samt at justere regler og vedtægter vedrørende arbejdsmarkedet, det offentlige sundhedssystem osv. Derudover mener vi, at det vil være centralt at skabe en fælles identitet for at udvikle en komplementerende storbyregion. Regionen skal repræsentere sameksistens af forskellige befolkningsgrupper en enhed af komplementerende dele - der erkender og udvikler deres specialiteter på et fælles grundlag. højhastighedstog + færge forbindelse ny bro mellem rødby - puttgarden globalt center flyforbindelser vandvej 24/7 online forbindelse helsinki oslo stockholm st petersborg tallinn riga hamborg tricity berlin (london) (rhine-ruhr) blue banana (milano) 13 Usammenhængende korridor af urbane områder, som dækker en af verdens højeste koncentrationer af mennesker, penge og industri inkl. Bruxelles, Amsterdam, Köln, Rhine-Ruhr distriktet, Frankfurt/Main, Leeds, London, Basel, Milano osv. 14 som f.eks. METREX, Network of European Metropolitan Regions and Areas, 15 Baltic Sea Knowledge Region projektet sigter mod at skabe en stærk region omkring det Baltiske Hav med videnskabelig ekspertise, kapital og innovation langt ud over potentialet i hver enkel region. Som indledende pilotprojekt forsøger det at skabe forbindelse mellem videns clusters i Hamborg, Øresund og Helsinki, og at forberede en senere udvidelse af netværket til at inkludere andre storbyregioner i regionen omkring det Baltiske Hav. POSITIONERING 5 25

6 4. Hvis Øresundsregionen skal formes og forberedes til at møde fremtidige krav, kræver det at der udvikles en unik kvalitet baseret på mangfoldighed. Vi har til hensigt at generere en robust og stærk ramme for udvikling, som integrerer de forskellige dele og former en samlet region med en fælles identitet for befolkningen. Samtidig skal den tillade frihed for individuelle udtryk eller tolkninger af lokale initiativer og autoriteter, samt indeholde fl eksibilitet til at reagere på uforudsigelig udvikling. 4.1 KONCEPTET KOMPLEMENTERING I dag er Øresundsregionen domineret af København, som blomstrende hovedstad, og Malmö. For at fremme en holistisk udvikling i regionen, skal denne situation balanceres. Vi opfatter mangfoldigheden af regionens dele som en fordel; fremfor en homogen udjævning, skal specifi kke kvaliteter og kendetegn forstærkes. Derfor bør regionen udvikles som en komposition af forskellige dele, som komplementerer hinanden, fremfor som en assimilerende sammenhobning. Bedre eller anderledes? For at et sted skal lykkes i et netværk, skal det enten være bedre eller anderledes end det næste. Hvis en by lykkes med at være bedre end andre nodes i netværket, bliver diagrammet for det større urbane område, mere eller mindre, mono-nuclear. Hvis en by stræber efter at komplementere andre steder ved at supplere deres kvaliteter, frem for at konkurrere med lignende byer, så kan alle disse byer lykkes kvalitativt, og netværket lykkes kvantitativt. Dette er konceptet for komplementering, af mangfoldighed og udveksling, i modsætning til konceptet for konkurrence. VENTURELINK ENERGYTECH INDIVALUISM LEARNINGNET helsingør hillerød frederikssund roskilde københavn HEALTH- SCAPE helsingborg klippan malmö lund eslöv GREENOMICS HUMATRIX SCANDILICIOUS ECOTRIP CITY MUST BE CONSIDERED NOT AS AN AGGLOMERATION OF SINGULAR FACTS BOUND TOGETHER ONLY BY THE OPPORTUNI- TY OF CONNECTION, BUT AS AN ARENA OF DIFFERENCES BY THE WILL OF PROXIMITY AND CONFRONTATION. P. V. AURELI PROFILERING Vi foreslår en konfi guration af to overordnede strukturer: først Metrosund en alliance af ni byer der omringer Øresund som repræsenterer regionens storbyområde, og dernæst Ørezoner en underdeling af regionerne Sjæl- land, Hovedstaden og Skåne i ni områder. Hver Metrosundby og Ørezone defi neres af en karakteristisk profi l baseret på stedernes eksisterende programmatiske og rumlige særegenheder. Samtidig tager profi leringen hensyn til de udfordringer og potentialer, som de ovennævnte fremtidige megatrends bringer med sig. Med udgangspunkt i disse to aspekter foreslås metoder til at styrke hvert sted, og som sådan Øresundsregionens overordnede identitet. Indenfor den regionale konfi guration vil hver Ørezone og Metrosundby tilbyde noget unikt, så de ikke blot er forbundet via et sofi stikeret transport system, men af større betydning ved at komplementere hinanden MENNESKER OG STEDER Profi lerne skal forstås som overordnede koncepter eller mission statements for udviklingen af specifi kke steder, med henblik på de urbane eller landskabelige omgivelser og deres programmer, såvel som deres indbyrdes relation. Ved at skabe en unik profi l genereres ikke blot et kvalitativt potentiale, men også lokal identitet og en stærk relation mellem mennesker og steder. I processen med at profi lere et sted, forsøger vi ikke kun at beskrive og bygge på stedets funktioner, men at kvalifi cere, hvordan disse funktioner bliver brugt eller kunne blive brugt i fremtiden. Således bliver steder defi neret af de individuelle og kollektive måder de bruges eller bliver tilpasset. Opfattelsen af unikhed og frihed kan opretholde personlig og kollektiv stimulering og tilfredshed. Dette kan motivere grupper til at co-create (samskabe) deres omgivelser gennem uformel, spontan handling eller gennem nøje overvejede strategier GLOBAL KOMPETENCE. ØRESUNDSIDENTITET Profi lerne defi neres så de kan imødekomme kravene fra større, fremtidige udviklinger. Profi lerne fremmer udviklingen af omgivelser, som kan dække sociale behov, forbedre udveksling af viden og information, inkorporere fremtidige økonomiske markeder, opmuntre kulturel fremgang, og herfra sikre global kompetence. Profi lerne bygger på det unikke og regionens specifi kke karakter, og derfor styrkes den regionale identitet PLACE MAKING. FORM AND RELATION MATTER! Ud over en programmatisk profi lering, tror vi på, at urban form og landskabstyper skal skærpes og differentieres tydeligt. Dette betyder, at områder bør være rumligt adskillelige, sprawl (spredning) og mergence (sammensmeltning) bør forebygges, og eksisterende bebyggelsesområder skal intensiveres af rumlig og programmatisk fortætning: start med at fortætte, udvid, hvis det er nødvendigt. Forholdet mellem grønne og urbane områder designes specifi kt til hver profi l. Således ses urban form og landskabelige mønstre som katalysatorer for ethvert programmatisk forslag eller ydeligere som foregribende uforudsete processer. 6 25

7 4.2 KONCEPT LAG MOBILITETS INFRASTRUKTUR Infrastruktur konceptet har to hovedmål: 1. At forstærke international forbindelse (som beskrevet ovenfor), 2. At optimere det offentlige transport system i Metrosund og Ørezonerne ved at etablere et multi-forbundet, multi-centreret netværk. Metrosund-byerne forbindes af en hurtig ringbane, Metrosund-Ekspres. Den maksimale rejsetid mellem to Metrosund-byer med længst afstand mellem sig - er begrænset til en time. Alle Metrosund-Ekspres stationer kombinerer en mobilitets hub med udendørs- og fritidsaktiviteter park 2 park for at sikre et let skift mellem transportformer. Ved disse mobilitets hubs kan folk enten efterlade deres individuelle transportmiddel (bil, cykel, båd osv.) eller leje et passende et af en mobilitets manager. Hotellejligheder tilbyder optimale forhold for rejsende med en høj rejsefrekvens. Stationerne er forbundet med det fi nmaskede regionale transport netværk som forbinder Ørezonerne med Metrosund; på nogle stationer skabes der adgang til international transport (f.eks København: højhastighedstog til Tyskland, Lund: højhastighedstog til Stockholm). Færgefart supplerer forbindelsen til de baltiske lande. Brugen af private transportmidler bliver mindre attraktiv på grund af hastigheden og komforten i de integrerede rejseforbindelser, som det offentlige transportsystem stiller til rådighed km til ebeltoft til arhus til kolby kas til torshavn til oslo til oslo til stockholm til swinoujscie max. 1h til rostock til travemünde københavn - rønne ystad - rønne trelleborg - sassnitz max. 1h sassnitz - rønne Metrosund-Ekspres BEBYGGEDE OMRÅDER Generelt foreslår vi følgende essentielle principper for udviklingen af bebyggede områder: 1. At udvikle stærk urban form og struktur, der kan skabe identitet og styrke program. 2. At fortætte eksisterende områder rumligt og programmatisk før der udvides på åbent land, for at minimere sprawl (spredning) og for at forøge den lokale forsyning af varer og services. 3. At give ubrugbare, forladte områder (f.eks industrielle) tilbage til naturen. til hamburg nyt internationalt højhastighedstog til rostock sassnitz eksisterende togforbindelser nye togforbindelser leisure loop 7 25

8 Vi mener, at både rumlig og programmatisk tæthed bør overvejes som lovbestemt miljøbeskyttelses politik: at minimere fladen af urbane områder betyder; 1. flere åbne rum, som tillader naturlige cykler (f.eks dræning, køling osv.) og forøger biodiversiteten, 2. mere offentligt rum, hvilket fostrer social interaktion og forståelse, 3. multifunktionelle områder, som muliggør short-distance-living (tids- og energibesparende) og beriger dagliglivet. Således betyder fortætning en minimering af det miljømæssige aftryk af bygninger og befolkning. Fortætningen af eksisterende urbane områder er essentiel, f.eks gennem reprogrammering og konvertering af utidssvarende bygningstypologier (f.eks industrihaller og en-familiehuse), ved at multiplicere brugen af eksisterende bygninger og ved at tilføje nye funktioner i monofuntionelle områder km LANDSKAB Tre typer landskaber defineres på følgende måde: 1. Det eksisterende naturlige landskab (åer og søer, kystlinie og øhav, fredede områder og national parker), 2. Ikke tilgængelige zoner 3. Programmeret landskab til energi- og fødevareproduktion, samt fritid og rekreation. Udover fredede områder, inklusiv naturparker, skal der etableres nogle fuldstændigt utilgængelige områder for at re-introducere udviklingen af habitater. Specielt i byområder kan disse zoner skabe uforudsete kvaliteter og oplevelser. Store landskabsområder skal bruges til regional energi- og fødevareproduktion for at muliggøre bæredygtige lokale cykler. Marker og skove til produktion af biomasse og andre powercrops og marker til økologisk landbrug placeres i alle Ørezoner. Disse områder er dobbeltprogrammerede; de fungerer som ressourcer, men også som steder til fritid og rekreation, hvilket skaber en bevidsthed om og et forhold til menneskeskabte landskaber ØREZONERNE I tråd med de eksisterende kommunegrænser deles regionerne Sjælland, Hovedstaden og Skåne i ni Ørezoner, som hver især udvikles efter en særlig profil. Genkendelsen af og adskillelsen mellem byer og bebyggelsesområder, der tilhører særlige kontekster og netværk, er essentiel for at opstrege de relevante retningslinier for fremtidig udvikling. Formålet med Ørezonernes bebyggelsesområder er ikke at appellere til eller at konkurrere på det globale marked. Imidlertid bidrager de til det regionale billede, som så til gengæld kan henvende dets mange facetter til de interregionale og globale netværk. Bebyggelsesområderne kendetegnes som Øreportaler og andre SMESTOs16 i oplandet. YOU CANNOT EXPECT ANY METROPOLIS TO BE ABLE TO OFFER EVERYTHING. BUT THE SURROUNDING REGION MUST BE ABLE TO OFFER IT ALL. 17 ny ny vindmølle park: land / hav landbrugsareal til fødevareproduktion landbrugsareal til produktion af biomasse ikke tilgængelige zoner x sammenhængende landskabsområder strand ny naturreservat 8 25

9 ØREPORTALER, såsom Trelleborg, er byer som indeholder et særligt potentiale grundet deres geografi ske placering og forbindelse til det transregionale transportsystem. Derfor udvikles de som gateways (porte) mellem Øresundsregionen og Europa. De udvikles til kulturelle ambassadører for regionen, næringsdrivende for regionale produkter (viden, teknologi, varer osv.), logistiske centre eller turistdestinationer km ängelholm karlshamn hässelholm klippan ET BESTEMT STYKKE LAND GØR OS EN REGION, EN BY ELLER ET LOKALOMRÅDE. ET LANDSKAB KAN I DET HELE TAGET DEFINERE, HVAD VI TÆNKER, OG HVEM VI ER I ØJEBLIKKET. VI BRUGER AKTIVT STEDER SOM BAGGRUNDEN FOR ELLER UNDERLAGET UNDER VORES IDENTITET, OG STEDET ER EN AF DE PRIMÆRE MÅDER, VI FORSTÅR OG HOLDER FAST I VORES KULTURELLE IDENTITET PÅ. 18 hundested frederiksværk frederikssund hillerød helsingør helsingborg landskrona eslöv kristianstad SMESTOs 19 københavn lund er de små og mellemstore byer der udgør regionens kernenetværk og som sådan beskriver mange af regionens originale karakteristika. SMESTOs kan give et billede af, hvad der faktisk sker i provinsen. De er bycentre for administration og politik, steder for møder og udveksling, repræsentanter for en særlig kulturel tone og koncentrationer af regional økonomi. Der er tre typer af SMESTOs: agglomererede, netværkede og isolerede. Hver af disse har tydeligvis forskellige potentialer og kvaliteter. Agglomererede SMESTOs er ofte beliggende i udkanten af en større by og dens funktionelle område. Programmatisk og rumligt støtter de de tætbefolkede områder f.eks ved at stille billigere boliger til rådighed med en højere procentdel af åbne områder. Samtidig profi terer de på nærheden til den større by. Netværkede SMESTOs er alliancer af adskillige byer af sammenlignelig størrelse. Ifølge komplementeringsprincippet kan disse samle en tilstrækkelig masse til at udvikle et varieret udvalg af forsyninger, services og aktiviteter. Isolerede SMESTOs er de byer og landsbyer, der opnår deres specifi kke karakter ved at være afskårede fra globaliseringens konstante skift, fl ows og trends. De opfostrer lokale traditioner og vaner, fungerer som centre i landområder og opnår attraktivitet som tilfl ugtssted. kalundborg slagelse korsør skælskør nakskov sorø holbæk ringsted næstved nykøbing roskilde vordingborg køge malmö ljunghusen trelleborg ystad rønne agglomererede SMESTOs netværkede SMESTOs THE WAY OF FORTUNE IS LIKE THE MILKY WAY IN THE SKY; WHICH IS A NUMBER OF SMALL STARS, NOT SEEN ASUNDER, BUT GIVING LIGHT TOGETHER: SO IT IS A NUMBER OF LITTLE AND SCARCE DISCERNED VIRTUES, OR RATHER FACULTIES AND CUSTOMS, THAT MAKE MEN FORTUNATE. FRANCIS BACON isolerede SMESTOs Øreportaler 9 25

10 ØREZONER. PROFILER INDIVALUISM Ørezonen INDIVALUISM, med Metrosund-byerne Helsingør, Hillerød og Frederikssund, er karakteriseret ved en New-Value (Ny-Værdi) bevægelse, der fokuserer på famileliv og kontakt til naturen. Nærheden til smukt landskab, lokal kultur og Metrosund, giver folk mulighed for at leve et typisk slow-city-life i fredelige og kulturelt rige omgivelser med umiddelbar adgang til storbyliv. Folk fokuserer på deres umiddelbare omgivelser. Familie, naboskab, klubliv og fælles (samfunds) engagement spiller en vigtig rolle i dagligdagen. Det rige udbud af kultur, der spænder fra historiske vartegn til lokal kunst til internationalt anerkendte udstillinger, er ikke kun attraktivt for de lokale, men også for familieorienteret turisme. Omgivelsernes kvalitet er varierede naturlige landskaber og adskillige mellemstore byer. For at opretholde store, for- bebyggelsesområde relationer kulturarv relationer marsk / sø relationer skov relationer kulturarv hundested frederiksværk hillerød bunde stykker af landskab, fortættes de urbane områder og, hvor det er nødvendigt, kombineres mindre agglomerationer til at forme større enheder. Samtidig lægges der stor vægt på at skabe individuelle identiteter. Danmarks næststørste sammenhængende skov Gribskov med Esrum Sø, der ligger nord for Hillerød, er gjort til den første Nationalpark på den danske side af Øresund. Store søer og den udvidede kystlinie med mange af Danmarks smukkeste strande, sætter folk i den favourable situation, at de kan holde ferie lige uden for deres dør. INDIVALUISMs infrastruktur er karakteriseret af to ekstremer. På den ene side den hurtige Metrosund transport forbindelse der giver fortrinlig regional, national og international forbindelse. Og på den anden side bevidst underspillede betjenings- og fordelingsveje der sikrer et slow-life fokus på de lokale omgivelser. höganäs helsingør ängelholm helsingborg astorp bjuv landskrona INDIVALUISM 2020 Emilie K. (32) bor i Lillerød sammen med sin kæreste Magnus F. og deres tre børn. De bor i en ny bæredygtig ejendom. Der bor mange andre børnefamilier, så børnene kan altid finde nogen at lege med, og forældrene møder også ligesindede mennesker. Hun arbejder som journalist, og han er lærer på en skole i Helsinge. De finder det ikke særlig vigtigt at blive gift, selvom de betragter deres forhold som værende for altid. De har en lille have som både rummer legemuligheder for børnene og en lille køkkenhave. Haven giver dem et stærkt tilhørsforhold til stedet. Begge forældre uddannede sig i Lund og Malmö, men vendte tilbage til deres rødder efter de blev færdige. INDIVALUISM er både blevet en livsstil og et hjem. De benytter sig ofte af kulturelle tilbud i nabolaget, og de sætter stor pris på at have mulighed for at tage til Metrosund så ofte de vil, men de benytter sig ikke så ofte af den. De kan godt lide at besøge nærtliggende museer sammen med deres børn, og de lægger stor vægt på at videregive traditionerne. De betragter dem selv som værende neo-bourgeois. De har derfor valgt selv at passe deres børn i stedet for at bringe dem i en eller kommunal institution. De skiftes til at være hjemme sammen med børnene og nyder at kunne se dem vokse op. Når både arbejde og familie skal passes, bliver der ikke så meget tid til at gøre rent derhjemme, hvorfor de har en rengøringsdame der kommer og ordner den slags en gang om måneden. De køber det meste af deres mad i Bio-Convenience. De tager ofte ud til kysten i weekenderne, og udøvelse af sport og anden fysisk aktivitet ude i naturen udgør i det hele taget en vigtig del i deres liv. Alle børnene går til en sportsgren, og Emilie og Magnus er ofte ude og svømme eller sejle. De forlader sjældent INDIVALUISM, og de bliver for det meste hjemme i ferien eller tager ud på mindre ture til de andre Ørezoner. frederikssund københavn bjärred holbæk roskilde malmö 10 25

11 HEALTHSCAPE Ørezonen HEALTHSCAPE, med Metrosund-byen København, er den mest urbaniserede af Ørezonerne og fokuserer på mennesker med særlige behov og på de ældre medlemmer af samfundet. Den stigende efterspørgsel efter personlig, psykosocial og proaktiv sundhed dækkes af biovidenskabsindustrien og take-care -udstyr. Fremragende tilgængelighed, velservicerede mellemstore byer tæt på naturen og nærheden til København gør det til et behageligt sted at leve. Som en konsekvens af den aldrende befolkning og den voksende bevidsthed omkring velvære vokser sundhedssektoren signifi kant. I 2008 havde HEALTHSCAPE allerede den højeste tæthed af hospitaler og sundhedsinstitutioner i Øresundsregionen og har til stadighed udvidet disse services. Kombineret med den relativt gamle befolkning sætter dette et klart fokus. Det tiltrækker ikke kun det grå guld fra Øresundsregionen, men også nationale og internationale helseturister. Udover den udøvende del af sundhedssektoren, forskes der i at fi nde nye veje til integration af de ældre i hverdagslivet. Omgivelserne er generelt karakteriseret af en stor variation over alle typer af bygningsstrukturer, landskaber og en blanding af de to. Den kraftige urbanisering begrænser det åbne landskab, men giver stor forskellighed og kontrast. Ved at skille eksisterende urbane agglomerationer med stærke landskabelige elementer, styrker en arkipelago-agtig struktur identiteten af hvert sted. Ydermere er gåafstanden til landskabelige elementer begrænset og de sammenhængende landskabsbånd tilbyder et stort antal af rekreative rum. hundested frederiksværk hillerød höganäs helsingør astorp bjuv helsingborg landskrona klip frederikssund käv HEALTHSCAPE 2035 Ole D. (73) tager det lynhurtige Metrosund- Eksprestog fra Høje Tåstrup til Klippan hver onsdag. Efter mange år som lokofører i København, flyttede han uden for byen. Han mødte ny venner da han for ti år siden, efter hans kones død, flyttede til et multigenerationshus. Den hurtige forbindelse til Metrosund-byerne, giver ham adgang til natur- og kulturoplevelser, rolige omgivelser, service, oplevelser og sundhedsfaciliteter. Ole tager hver lørdag til det store Mad & Gourmet-marked for at forkæle sig selv lidt. Den overdækkede markedsplads handler udelukkende med madvarer som er produceret i øresundsområdet, hvoraf størstedelen naturligvis er økologisk. Alle markedsindkøbene bliver leveret til døren. Fra tid til anden tilmelder han sig markedets vin- eller madlavningskurser. Når tiden er inde til et sundhedstjek, kan han bare smutte over til døgn-klinikken som ligger 5 minutter fra hvor han bor, fordi han behøver nemlig ikke at bestille tid i forvejen. Han har heldigvis et stærkt helbred. I 2010 tilmeldte han sig det statslige løbdig-slank-projekt, hvilket bragte ham tilbage til sin oprindelige vægt. Indimellem tager han sig selvfølgelig en øl, men det tager aldrig overhånd. Efter deltagelsen i løb-dig-slank-projektet begyndte han at løbetræne, og hans næste mål er at deltage i det årlige Broløb over Øresund. sorø holbæk ringsted næstved roskilde haslev fakse præsto køge københavn bjärred malmö falsterbo bebyggelsesområde relationer kulturarv relationer marsk / sø relationer skov relationer kulturarv 11 25

12 VENTURELINK Ørezonen VENTURELINK, med Metrosund-byen Roskilde, er karakteriseret ved en kreativ zone, der koncentrerer sig om små og mellemstore spillere. Zonen er meget godt forbundet med omverdenen, men undgår de højere grund- og lejepriser der fi ndes hos naboen, HEALTHSCAPE. Dette giver VENTURELINK mulighed for at udvikle sig som førende sted for nye innovative virksomheder. For at styrke denne markedsposition yderligere, ydes der opstartskapital og platforme for udveksling, konsulentbistand og samarbejde. Innovationscentre indrettes, hvor en magelig kombination af services, arbejde og bolig er mulig. Familieorienterede services sikrer en ukompliceret kombination af familie og arbejde. Intellektuelle aktiviteter såsom workshops, diskussioner, forelæsninger osv. arrangeres som stimulerende input. Der er en bred vifte af rekreative bebyggelsesområde relationer kulturarv relationer marsk / sø relationer skov relationer kulturarv nyborg kalundborg aktiviteter, kvalitets arkitektur og byplanlægning sikrer, at der er højkvalitets offentlige rum til offentligt liv såvel som private områder til tilbagetrækning. De to portaler, Holbæk og Kalundborg ved henholdsvis Isefjord og vestkysten, defi nerer de tættere og mere urbane områder i VENTURELINK. Stor-område-sammenslutninger af SMESTOs komplementerer hinanden og tilbyder landliv med de ovennævnte særlige karakterer. Hver portal er sluttet til den stærke øst-vestgående infrastruktur, som forbinder København i øst med Århus i vest. Det ukomplicerede urbane liv er fuldstændiggjort af et afslappet landskab langs smukke kystlinier, farverige marker af powercrops og lokal fødevareproduktion, og områder af skov og sø er overdænget med slotte, herregårde og andre kulturelle seværdigheder. sjællands odde høng jyderup slagelse sorø holbæk hundested ringsted frederiksværk frederikssund roskilde haslev hillerød køge höganäs helsingør københavn änge hels VENTURELINK 2040 Mikael D. (45) napper sin mac-book og farer ud ad kontoret, som han ejer med fire andre kolleger. De har hver deres firma, og Mikael er freelance-blogger for forskellige firmaer beliggende i øresundsområdet, hvoraf et af dem er et internationalt foretagende. Selvom næsten al kommunikation foregår online, så er egentlige møder indimellem en nødvendighed. Annika T. (42), som er sekretær i et logistikfirma, kommer f.eks. forbi i dag fordi hun har brug for hjælp til sit CV. Dørklokken ringer, og uden for finder hun sit rene vasketøj samt en termokande med varm grøn te. Annika flyttede hertil for ni måneder siden, efter hun blev separeret fra sin mand. Hun havde nu mindre at gøre godt med, og havde derfor ikke råd til at blive boende i hovedstaden. Nu elsker hun at gå lange ture eller tage ud til de forskellige Metrosund-byer med de mange skønne butikker og kulturelle opbud. Annikas arbejde kræver, at hun kan have mange bolde i luften, og selvom det indimellem godt kan være rutinepræget, så kan det til tider være ganske stressende. Kombinationen af at befinde sig tæt på et dynamisk bynetværk og at bo i rolige omgivelser skaber en perfekt balance i hendes liv. Næsten alle i VENTURELINK benytter sig af disse to komplimentære impulser. Annika bor med sine to børn i et villakollektiv som ligger meget tæt på hendes arbejde. I villaen har de deres egen lejlighed og med fælles køkken og stuer. Børnene bliver heldigvis tit passet af naboerne, og Annika har et afslappet og ukompliceret forhold til sin eks-mand og far til hendes to børn. Den velfungerende infrastruktur gør det meget nemt for børnene at besøge deres far, som de overnatter hos hver tredje dag i Odsherred. Faren er lydteknikker i medieparken

13 LEARNINGNET Uden en Metrosund-by, men med de stærke portaler Korsør og Køge såvel som de større byer Slagelse, Ringsted og Næstved, er Ørezonen LEARNINGNET koncentreret omkring integrerede, interaktive og specialiserede læreprocesser. Læring er ikke forstået som en top-down procedure, men som et læringsmiljø, hvor dem der lærer er en del af læringsprocessen. Det er ikke kun den uvidende person der lærer, men også den vidende. Læring bliver en del af dagligdagen. Målsætningen er først og fremmest at udstyre folk med en bred vifte af læringsredskaber, så de er i stand til fl eksibelt at omstille sig til andre læringssituationer i fremtiden livslang læring. Dernæst, at sætte folk i stand til at forstå og forholde sig til social-kulturelle forhold, for derigennem at udvikle en tolerant og open-minded Øresundsregion baseret på multikulturelle påvirkninger. Samtidig, udvikles uddannelsen af lærere, trænere, undervisningsassistenter osv. interaktivt. Med tilgang fra Jylland og Tyskland er den kulturelle og etniske blanding større end i andre Ørezoner. Med sin pædagogiske ekspertise og en avanceret integrationspolitik, drager LEARNINGNET stor fordel af immigration. Organiseringsmæssigt er der et centralt område: Slagelse, Sorø, Ringsted, og Næstved, der åbner sig mod et triangulært kraftfelt i uddannelsesekspertise med skovområder, rolige søer og pletter af kulturel interesse. I vest, danner Korsør og Skælskør en strategisk alliance, og i øst er netværksbyerne rundt om Fakse såvel som portalen Køge sluttet til den stærke nord-sydgående infrastruktur. bebyggelsesområde relationer kulturarv relationer marsk / sø relationer skov relationer kulturarv hundested frederiksværk frederikssund hillerød helsingør LEARNINGNET 2032 For ti år siden flyttede Henning L. (35) fra Ystad til Næstved. Han kunne selvfølgelig sagtens have uddannet sig som fysioterapeut på SCANDILICIOUS, men de eneste steder han kunne tage en tværfaglig uddannelse var i Slagelse, Sorø, Ringsted og Næstved, hvor han kunne forbedre sine kompetencer inden for fagområderne geriatrisk ernæring, psykologi og filosofi. Som selvstændig træner, coach og terapeut pendler han fra mandag til torsdag til HEALTHSCAPE for at møde forskellige pensionistgrupper, nu bedre kendt under navnet sølvgenerationen. Når han ikke er på farten underviser han i sund livsstil på et af livslang læring-centrene. Eleverne repræsenterer alle aldre og kommer fra hele øresundsregionen. Henning L. bor sammen med sin kæreste i et enfamilieshus i udkanten af Næstved. De adopterede en iransk dreng for fem år siden, Habib S., som får den bedst mulige undervisning på LEARNINGNET. Han begyndte allerede at lære persisk da han gik i børnehave og introduceres desuden for helt specielle indlæringsværktøjer. Når han starter i skole til næste år, så kan han ikke alene tre fremmedsprog på et fornuftigt niveau, men også læse, skrive og regne. Henning og kæresten, hvis familie flygtede fra Pakistan til Danmark for tre generationer siden, elsker den multikulturelle stemning i øresundsregionen. Henning ryster overbærende på hovedet ved tanken om, at netop denne multikulturelle bevægelse blev betragtet som et problem af sine forældres generation, i stedet for at se den som et potentiale der skulle udnyttes. Kæresten, som er industriel designer, kommer glad hjem fra Greve, hvor han har et atelier sammen to andre firmaer. Han bidrager med en etnisk kant til det traditionelle danske design, hvilket gør at en listig tilsætning af ornamenter endnu en gang kan anerkendes som moderne. Han har lige fået en stor ordre fra Tyskland i dag. kalundborg korsør høng jyderup slagelse sorø holbæk ringsted næstved roskilde haslev fakse præsto køge københavn kalvehave magleby 13 25

14 ENERGYTECH Ørezonen ENERGYTECH, med portalerne Vordingborg, Nakskov og Nykøbing, er tættest forbundet til og påvirket af havet. Ved at udnytte de konstante og stærke vinde, er økonomien baseret på produktion af vedvarende energi og udvikling af de teknologier der producerer den. Som en af verdens ledende regioner indenfor vedvarende energiproduktion, er ENERGYTECH internationalt kendt. Informations- og forskningsinstitutioner såvel som deres besøgscentre tiltrækker ikke blot potentielle kunder og studerende, men også mange privatpersoner, som er interesserede i bæredygtig teknologi. Viden og innovationskraft indenfor vindenergiproduktion, tiltrækker andre virksomheder med speciale i andre former for vedvarende energi, disse lokaliserer sig også i ENERGYTECH. Serviceudbydere vejleder privatpersoner og virksomheder i at forbedre deres CO2 udslip og er specialiserede i affaldshåndtering. Grundet sin meget særlige profil, er ENERGYTECH stærkt forbundet med andre regioner på verdensplan, med en lignende karakter, gennem udveksling af information, teknologi og HR. Det er ikke kun produktionsindustrierne der udnytter vinden, men også fritidsaktiviteterne. Sejlsport, drageflyvning og windsurfing er de mest populære sportsgrene og danner den anden hovedpille i den lokale økonomi. Halvøen og øernes fremtoning domineres af on-land og off-shore vindenergiparker, som er synlige på lang afstand. For at skabe balance er særlige områder sat under beskyttelse, som f.eks. Møns klintlandskab med strande, skov og græsmarker. Her må kalk og lavvandede kystområder med trækfugle kun opleves under opsyn. Andre områder er fuldstændigt utilgængelige f.eks. bugten ved syd-vest Lolland. De tre portaler Vordingborg, Nakskov og Nykøbing med deres indflydelssområder spredes strategisk i Ørezonen og profiterer på den direkte interaktion med de nordlige dele af Øresundsregionen, med Fyn og med Nordtyskland. Den geografiske placering og den nyligt byggede bro tværs over Femer Bæltet forbinder denne Ørezone tæt med Centraleuropa. korsør høng slagelse sorø ringsted næstved haslev præsto fakse køge vordingborg kalvehave magleby ENERGYTECH 2036 Mette M. (29) blev færdig som ingeniør med speciale i vindkraft for fem år siden. Hun har læst på internationale universiteter i f.eks. Lund, Berlin og Paris. Hendes specialeområde alternativ energi har ført hende til en god stilling på det velrenommerede Videns- og Teknologicenter for Vindmølledrift, som er specialiseret i og førende inden for udvikling af og forskning i vindkraft. Hun savner faktisk de gamle metropoler, Berlin og Paris, men det tager hende kun en time at komme til lufthavnen, hvorfra hun kan drage af sted, hvadenten det drejer sig om en forretnings- eller ferierejse. Hun rejser en tredjedel af året og har venner i hele verden, men trives rigtig godt på Videns- og Teknologicentret. Hun går meget op i sin karriere, og hun satser på at overtage chefingeniørstillingen, når den bliver ledig om ca. 5 år. På længere sigt vil hun gerne have børn med sin kæreste, som er konsulent i klimatisk neutralitet i en web 3.0 virksomhed. Infrastrukturen er så velfungerende, at de stadig vil kunne arbejde til den tid. Mette og kæresten skal på et nyt in-sted i Malmö efter fyraften, hvor man kun kan komme ind hvis man er skrevet op. De skal mødes med nogle studiekammerater, som nu arbejder i GREENOMICS i Landskrona, men inden da har Mette tænkt sig at smutte forbi sin yndlingsbutik i København, fordi designeren lige har ringet til hende for at fortælle, at den jakke, som de har designet sammen, er klar til afhentning. nakskov rødbyhavn rødby sakskøbing maribo guldborg nysted nørre alslev gedser nykøbing store damme bebyggelsesområde relationer kulturarv relationer marsk / sø relationer skov relationer kulturarv 14 25

15 GREENOMICS Ørezonen GREENOMICS er, med Metrosund-byerne Helsingborg og Klippan, den største af alle Ørezonerne og 75% dækket af skov. Livet er tæt knyttet til naturen og tilsvarende økonomien. Økonomien udgøres af virksomheder som kombinerer profit og neo-økologi, de indlader sig på en ny symbiose mellem økonomi og økologi. Disse industrier kan underdeles i fire kategorier: 1. Øko-tech, arbejder f.eks med præventive miljømæssige teknologier i stedet for produkter til efterbehandling; 2. Serviceleverandører, tilbyder f.eks. services til CO2 håndtering; 3. Bæredygtige træindustrier specialiserer sig i produkter til byggeindustrien, papir og andengenerations bio-brændsel; 4. Naturrelateret turisme der spænder fra forretningsrefugier til ekstremsport. En skelnen i forskellige typer af udviklinger og livsstile træder tydeligt frem. Det syd-vestlige område med Helsingborg, Klippan og Landskrona udgør den tætteste og mest urbane del. Den østlige del af GREENOMICS er sparsomt befolket og udelukkende urbaniseret langs infrastrukturens hovedårer. Disse byer er tydeligt defineret og afgrænset fra naturen. Skoven bruges bæredygtigt både af industrierne og fritidsaktiviteter. Livsstilen er afslappet og i kontakt med den stærke natur. Undtagelsen er portalerne Hässleholm og Ängelholm, disse er infrastrukturelt godt forbundet med henholdsvis Stockholm og Oslo, med en hurtig rejsetid på kun 3 timer. bebyggelsesområde relationer kulturarv relationer marsk / sø relationer skov relationer kulturarv almhult 100 km GREENOMICS 2040 Per D. (55) tager toget hver morgen kl fra Klippan, og et kvarter efter er han i Hässleholm centrum. Her skal han bl.a. spise middag med en kunde fra Träleksak AB kl. 20. De mødes i business loungen på stationen, hvor de bestiller en Rondo fra det sydlige Skåne. Alle råvarerne er naturligvis biodynamiske. Per, som er dansker, fik stablet sit Eco & CRS konsulentfirma på benene for 20 år siden, da han stadig studerede miljørådgivning i Landskrona. På det tidspunkt handlede det mest om emissionshandel og hvor meget Co2-udslip man s t e d kunne slippe af med, men de senere laholm osby bjärnum hästveda olofstro örkelljunga ängelholm tyringe höganäs hässelholm perstorp astorp klippan kristianstad bjuv vå helsingborg helsingør åhus höor erød landskrona hörby eslöv år har kundernes behov ændret karakter, og Per vejleder dem nu i alle mulige beslutningsprocesser inden for økologi og etik. Med tiden er han nået op på at have 15 freelance-ansatte under sig, som primært rådgiver træindustrien i det nordlige Skåne. Efter mødet, som handlede om nye oplæringsmetoder til videreuddannelse af Träleskak AB s medarbejdere, tager Per tilbage til Klippan, hvorfra han kører hjem i sin biogas sportsvogn. På trods af sin ansvarsfølelse over for samfund og miljø, vil han ikke fratage sig selv den luksus. Han bor i et gammelt træhus i Bonnarp sammen med sin kone, deres datter og sin mor. Da de flyttede ind for 15 år siden, renoverede de hele huset og installerede solcelleanlæg, træpille baseret varmesystem og et anlæg til genbrug af vand, som siden hen er blevet overflødigt. Per elsker sit hus, og han arbejder næsten altid hjemmefra. Hans kone, Linnea, er pakhusleder i en fond i Landskrona for certificeret træ. Hun har også mulighed for at arbejde hjemmefra, således at en af dem altid har kunnet være hjemme med datteren. Nu er Elin blevet ældre og læser ernæringsvidenskab på LEARNINGNET, og moren tager kurser på Folkhögskolan i Sundsgården

16 HUMATRIX Ved at have indset vigtigheden af digitale netværk på et tidligt tidspunkt, koncentrerer HUMATRIX, med Metrosundbyerne Lund og Eslöv, sig om en humanistisk tilgang til den næste generation af IKT (Informations- og kommunikationsteknologi) - Nye Medier og Allestedsnærværende Computing. Inspireret af innovationscenteret Lund mod vest og med den stærke portal Kristianstad i øst, betaler den økonomiske strategi sig. Efterspørgslen efter flere forbindelsespunkter for innovative forretningsidéer og integrerede services, såvel som applikationer (programmer) der reagerer smart på folk og deres omgivelsers behov stiger fra dag til dag. Den førende forretningsmæssige position er kun mulig grundet et tæt partnerskab mellem virksomhederne, de ansatte og lokalsamfundene. Alle deltager og bidrager til fælles bedste. Som en følge er engagementet i og entusiasmen omkring projekter og følelsen af identitet meget stærk. Den fantastiske natur, tæt på urbane områder, er ikke kun et fremragende sted til rekreation, men også en modvægt til den højteknologiske, abstrakte og virutelle økonomi. Kystområderne er tydeligvis de tættest befolkede og urbaniserede, hvor i mod områderne i midten tilbyder store naturoplevelser i form af fire naturreservater, store sammenhængende skovområder og store søer. bebyggelsesområde relationer kulturarv relationer marsk / sø relationer skov relationer kulturarv bjärnum HUMATRIX 2021 EvaLotta S. (40) drikker en kop te og læser sin personificerede avis (som før hed Sydsvenskan og nu Din Nyhetstidning) samtidig med hun tjekker det der er kommet ind på hendes RSS-feed gennem W-LAN, den vellykkede efterkommer af web 2.0 generationen. Telefonen lyser, og hun ved der er nyt. Det er hendes chef, Peter, som befinder sig på kontoret i Krinova sammen med en af partnerne fra online-rejseportalen OTP. Han beklager sig over alle de bestillinger som er strømmet ind i løbet af natten. OTP ledes af staten og sørger for, at øko-tourismen tilfører en stabil økonomi til Øresund samtidig med, at man undgår den massetourisme, som har kedelige miljømæssige konsekvenser. OTP arrangerer pakkerejser inden for øresundsregionen: alt fra en behagelig weekend i SCANDILICIOUS til et kurophold i HEALTHSCAPE eller ganske enkelt en tur til naturområdet ECOTRIP. Det er blevet verdenskendt i kraft af sit milde klima og regionens høje standard. Eva-Lotta følger sin 3-årige søn, Karl, til sin papmormor, som hun har fundet på dagsmormor.se. Hun skal over og øve sig på sin tee off på Eslöv golfbane, som for tiden ikke kræver medlemsskab. Hun slapper helt af når hun er der, og derefter skal hun mødes med Peter på Café-Offline i Kristianstad, hvor de skal spise frokost. Det er helt bevidst, at man ikke kan tilkoble sig nettet på denne café. W-LAN og mobilsamtaler er en umulighed på det sted. Eva-Lotta nyder den korte pause på dagen, om end det krævede tilvænning i starten ikke at være online, og hvis der f.eks. opstod behov fra Karls side, så kunne han altid få fat i sin far i Lomma, som arbejder på den lokale P2P (det homogene Peer-to-Peer net) tv-station. Lige så snart Eva-Lotta forlader caféen, tjekker hun dagens supermarkedstilbud på sin PDA. hästveda olofst örkelljunga tyringe hässelholm perstorp klippan astorp kristianstad bjuv vå åhus höor ndskrona hörby eslöv brösarp kävlinge bjärred lund sjöbo simrishamn malmö tomelilla svedala 16 25

17 SCANDILICIOUS Efter at højtempo kapitalisme og masseforbrug toppede i Europa i begyndelsen af det nye årtusind, udgjorde lokale bæredygtige fødevarer af høj kvalitet, selskabelighed og fritid den virkelige livskvalitet. SCANDILICIOUS, med Metrosund-by Malmö, leverer et indtagende mix af kulinariske tilbud, slow-city lignende byer, store strande, landskabsbånd og udvidede sportsfaciliteter som skaber et sted til nydelse. Stort set ingen anden industri fokuserer så meget på sæsonmæssig begrænsning, innovation og afveksling i deres produkter som fødevareindustrien. For at øge forbrugerens involvering i hele den lokale fødevareproces, tilbydes ikke bare madlavningskurser og kulinariske ferier, men også ture til de lokale produktionssteder og marker, såvel som helsingborg bjuv landskrona bjärred kävlinge lund eslöv forelæsninger om bæredygtig mad. Økonomien og livet er tætknyttede, hvilket gør at alle besøgende i SCANDILICIOUS bliver interesserede i den skandinaviske madkultur. Fælles fornøjelse og tilgængelighed til andre nationer på tværs af det Baltiske Hav kommer til udtryk i portalerne Trelleborg og Ystad og gør halvøen til en ambassadør for the Nordic way of life. I sammenligning med de andre svenske Ørezoner er SCANDILICIOUS tættere befolket med vidt spredte, men netværkede SMESTOs som danner en stærk alliance en meget anderledes, men lige så vigtig kraft som Malmö. Landskabet er nogenlunde åbent og derfor domineret af fødevare plantning, som er fremhævet af mellemstore gårde, der er åbne for offentligheden, for at give et indblik i hele fødevareprocessen. höor hörby vå kristianstad brösarp åhus SCANDILICIOUS 2040 Emma F. (63) åbner sin butik præcis kl. 10, som hun har gjort i de sidste 20 år. Hun elsker alle duftene, og hun kan næsten genkende hver eneste lille bestanddel i duften: den stærke gedeost fra det lille Sillaröd-mejeri, æblerne fra Kivik, krydderierne fra Köpingebro, vinen fra Omma, osv.. Hendes lille butik i Ystad sælger udelukkende produkter fra lokalområdet. Eftersom hun kun køber varer fra producenter der befinder sig højst 50 km væk, kender hun dem alle. En gang om måneden inviterer hun en producent efter lukketid, som, mens kunderne smager på varerne, præsenterer sine varer og filosofien der ligger bag. Emma holder meget af at planlægge ture til producenterne, hvor kunderne selv kan se kvalitetsvarernes forbløffende produktionsforløb med deres egne øjne. Hendes mand er nu over 65, men den gamle stjernekok giver stadig kurser på Slow-Food-Akademiet i Simrishamn. Gustav er desuden internationalt en meget efterspurgt forelæser. Så sent som i sidste måned var han i Bath Mergentheim i Tyskland som gæsteforelæser på Akademie für Kulinaristik, for at fortælle om SCANDILICIOUS kulinariske traditioner og dens økonomiske succes. Gustav og Emma mødte hinanden på gourmetrestauranten Noma i København, som i nu to generationer har kunnet bryste sig med en meget høj standard inden for skandinavisk madkultur. Gustav var dengang koldhævningsbager og Emma var konditor, og senere åbnede de deres eget konditori i Ystad. sjöbo malmö tomelilla sim bebyggelsesområde relationer svedala kulturarv relationer ystad marsk / sø relationer skov relationer trelleborg falsterbo kulturarv 17 25

18 ECOTRIP Som den mindste Ørezone i Øresundsregionen er ECOTRIP med sit milde klima og attraktive natur 100% koncentreret omkring bæredygtig turisme. Masseturismen er fraværende. Customiseret (skræddersyet) turisme, oplevelse, afslapning og afkobling af høj kvalitet er det der hovedsageligt tilbydes den besøgende. I trit med den Neo-Økologiske tankegang, er det ikke en fornægtende attitude der karakteriserer livsstilen, men bevidstheden omkring nødvendigheden af bæredygtig adfærd. Derfor er der en velvilje til at betale en højere pris til gengæld for en naturoplevelse af høj kvalitet, total komfort og forkælelse, alt dette med den gode samvittighed i behold. Luksus, nydelse og komfort er ikke længere i modstrid med økologi, helse og bæredygtighed. Udover afslapning og afkobling tilbyder denne Ørezone et rigt varieret aktivitetsprogram fra vandring og løb over ridning og golf til lund svedala sjöbo ystad tomelilla sejlsport og dykning. Livet i ECOTRIP er stærkt påvirket af årstiderne. Den er meget friluftsorienteret på grund af både landbruget og turistsæsonerne. Selvfølgelig er de nyeste teknologier til stede og i brug, men danner et komfortabelt langsomt sted, med en behagelig landlig stemning. For at bevare det unikke ved den eksisterende natur og samtidig forbedre den, er små og mellemstore områder sat under beskyttelse, og er kun tilgængelige med en guide på særlige tider af året. På denne måde løftes øens eksklusivitet sammen med en større påskønnelse fra den besøgende, og samtidig får ny fl ora og fauna lov til at udvikle sig. Hele turistinfrastrukturen baserer sig på cykler, biogas busser og taxaer. Besøgende må ikke selv medbringe motoriserede køretøjer til land eller vand. Rejsen til og fra øen sker generelt med båd. Sjældne fl yvninger beskattes kraftigt for at kompensere for CO2 udslippet. simrishamn ECOTRIP 2031 Philippe D. (42) går ned i sin kælder, som blev gennemrenoveret sidste år. Franskmanden har nu i længere tid produceret økologisk vin af den bedste kvalitet og med den nyeste teknologi. Første gang hans besøgte ECOTRIP var for 15 år siden, da han var på vandretur med sit arbejde. Det tog ikke mere end fem dages off-line oplevelse for at overbevise ingeniøren om at sige sit job op og flytte til ECOTRIP. I begyndelsen arbejdede han som personlig vagt for de fransktalende besøgende, som han ledsagede døgnet rundt. Han fandt dog hurtigt ud af, hvori hans sande interesse lå og fulgte i sin fars fodspor, som bestyrede en mindre vingård ved Rhône-floden. Philippe gennemførte et fjernkursus i ønologi på Øresund Universitet, og arbejde derefter så meget som muligt for en af de mest velrenommerede vinavlere i SCANDILICIOUS. Da vingården blev til salg for seks år siden, var han ikke i tvivl. Mens Philippe smager på sin årgang 2029, forbereder hans kæreste og partner, Ingrid, morgenmaden til gæsterne i køkkenalrummet. Der serveres økologiske æg fra nabogården, Faire Trade-kaffe og selvfølgelig de traditionelle Bornholmer-rugkiks m.m.. Deres nuværende gæster er velstående vinelskere fra GREENOMICS, som nu er til vinsmagning på Bornholm. Ingrid, som har boet på Bornholm i hele sit liv, er ikke alene bestyrer af gæstehuset, men hun arrangerer også kurophold for ledere. Hvad enten de handler om yoga, ensomhed, urter eller fridykning, så tager Ingrid hånd om sine gæsters ønsker. elleborg bebyggelsesområde relationer kulturarv relationer rønne marsk / sø relationer skov relationer kulturarv 18 25

19 HILLERØD City of contribution FREDERIKSSUND Cluster of initiative ROSKILDE City of expression HELSINGØR - HELSINGBORG Dual harbour city of exchange eksisterende bebyggede områder nye bebyggede områder grønne øer / arkipelago-forstæder vandområder Metrosund-Ekspres KØBENHAVN City of collaboration METROSUND-BYER: PROFILER KLIPPAN Retreat for inner essence MALMÖ City of streams ESLÖV City of production LUND City of focus København, Malmö, Lund, Eslöv, Klippan, Helsingborg/Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Roskilde er defi neret som METROSUND-BYER. Som en alliance kan de bringe nok mennesker, økonomisk kraft og kulturel tæthed sammen til at danne METROSUND, storbyområdet i Øresundsregionen, som er stærkt nok til at konkurrere på en global skala. MALMÖ CITY OF STREAMS Malmö er bedst kendt for at muliggøre og facilitere research & development (forskning og udvikling). En stærk scene for nye medier og eksperimenterende interaktiv digital kunst leverer en vifte af værktøjer og teknologi. Markedet vokser til at opfylde krav fra både København og Lund, og sætter deres videns og kreative sektorer i stand til at dele og co-create (samskabe). Atmosfæren i byen er munter og optimistisk, hungrende efter nye input og rede til at udvikle sig i nye og innovative retninger. Udover nogle få meget store selskaber, udfordrer og støtter en blanding af små og mellemstore fi rmaer konstant hinanden, for at holde sig forud for deres fælles marked. Når der ikke arbejdes, bevarer Malmö sin puls gennem en energisk kulturel scene, særligt indenfor moderne dans og bevægelse, hvor der samarbejdes med kunstnere og grupper fra Balkan og de Baltiske lande. Den fysiske restrukturering og potentielle vækst i Malmö er baseret på et vand-net. Dette net har tre hovedfunktioner: 1. at skabe et oplevelsesmæssigt fokus for fodgængere og cyklister; 2. at begrænse den fysiske udvidelse af bebygget areal; 3. at give det byggede miljø mulighed for at være i symbiose med landskabet. Vand-nettet defi nerer en ring rundt om byen fra havnen i vest til motorringvejen i øst. Indenfor denne ring forbinder en række radiale kanaler vandrummene i øst med dem i vest og giver vandet mulighed for at løbe ud i Sundet. Dette vil i sidste ende gøre Malmö til verdens første naturligt drænede by. På sin vej gennem byen renses vandet via fi ltrering, mens det på samme tid understøtter lokale økologier. Malmös park2park ligger ved kanalerne, hvor nyanlagte grønne områder skjuler cykelparkering og indgange til underjordiske parkeringsanlæg. Transport sammenfl etningen udgør et vitalt knudepunkt mellem Metrosund-Ekspres og det internationale højhastighedstog til Stockholm. eksisterende bebyggede områder nye bebyggede områder parker, fritidsarealer og landskab vand-net motorvej Metrosund-Ekspres KØBENHAVN CITY OF COLLABORATION København bliver excellence center for kollektiv, kreativ tænkning i alle eksisterende og opstående videnssektorer. Arbejdsmiljøet vil være åbent, dog kritisk, og tiltrækker en ny international kundskabsbase, og yder specialistbistand i bytte for et liberalt, indbydende og stimulerende miljø. Skellet mellem viden til uddannelse og viden til industri udviskes i takt med at forskning og læring bliver en fælles ressource til fælles fortjeneste. Et uddannelsesniveau i verdensklasse opretholdes af private virksomheder, der hyrer internationale top videnskabsmænd til at hjælpe med afviklingen af kurser ved de akademiske institutioner. Centerenheder dannes for at udforske effekten af kreativitet, intuition og konceptuel metodologi indenfor erhverv, teknologi, naturvidenskab og byplanlægning. Byens fysiske vækst fokuserer på to hovedmål: 1. at fortætte og intensivere den indre by på nedlagte industriog havnearealer; 2. at øge oplevelsen af at bo og arbejde i forstæderne, ved at skille øer ud i det kontinuerligt bebyggede bånd, og i stedet lade dem være omringet af landskab. På den måde får både videnscampuses og boligområder i den ydre by, samt videnscentre og tætbebyggede boligområder i den indre by altid mulighed for at være tæt på enten vand, parker eller åbent landkskab. Nogle af de tidligere industri- og havnearealer indenfor Københavns tætte bystruktur friholdes for at give innovative, men økonomisk svage iværksættere, mulighed for at gøre uformelt brug af og eksperimentere med rummene. Københavns park2park ligger mellem Kødbyen og Fisketorvet. Transport sammenfl etningen muliggør skift fra bil og cykel til alle S-tog og regionale togforbindelser, Metro Cityringen, Metrosund-Ekspres og internationale højhastighedstog til Oslo, Stockholm og Tyskland

20 eksisterende bebyggede områder nye bebyggede områder parker og fritidsarealer skov udsigtstårne intern udveksling optimeres Metrosund-Ekspres ESLÖV CITY OF PRODUCTION I 2008 satte Eslöv nogle ambitiøse målsætninger i forhold til restrukturering og fornyelse af produktionen og distributionen i deres landbrugs- og fødevareindustrier. Inspireret af Kalundborgs Symbiose initiativ, begyndte de at skabe et sluttet-kreds netværk mellem virksomheder og Eslöv, hvor affaldsprodukter fra et foretagende bruges som råmateriale af et andet, svagheder støttes, styrker presses frem og aktiver deles mellem industri og by. I dag er Eslöv kendt som center for symbiotiske industrielle aktiviteter, med besøgs- og udstillingscentre der danner et vindue mod omverdenen. Eslöv huser virksomheder, der producerer alt fra powercrops, bio-energi, farmaceutiske råmaterialer, fødevarer og fødevareemballering, byggematerialer, landbrugsmaskiner og udstyr til sundhedssektoren. Store produktionsvirksomheder er lokaliseret her i hjertet af en veletableret, aktiv landbrugsregion i midt-vest Skåne, hvor toglinierne fra Stockholm, Helsingborg-Göteborg og Malmö-København krydser hinanden. Byens fysiske layout giver plads til større faciliteter i en bred bebygget bræmme i byens periferi, som har tæt forbindelse til alle veje og toglinier. Herfra udvider faciliteterne sig indad mod bykernen, som i de første faser er omkranset af skove og søer. Vigtige udstillings- og forretningscentre placeres inde i dette landskab, som danner kontrast til byens vækst indtil en aftalt grænse, hvor landskabet får lov til at forblive og sikre åndehuller mellem produktionsenklaverne og byens liv. Eslövs park2park tillader direkte passage mellem Metrosund-Ekspres og den indre park med sine udstillingscentre. eksisterende bebyggede områder nye bebyggede områder parker, fritidsarealer og landskab udstillings- / besøgscenter energi- og fødevareproduktion vejnet Metrosund-Ekspres LUND CITY OF FOCUS Lund udgør et koncentreret rum til uddybning af alle områder indenfor viden i et frugtbart miljø for udforskning og læring. Indtil 2008, til trods for at være stærk indenfor individuelle afdelinger, industrihovedkvarterer og nogle få kulturelle centre (Mejeriet), har byen sjældent brudt dens indre grænser ved at krydse mellem universitets fakulteter eller løsrevne kulturelle sfærer eller fra universitets enklaver til resten af byen. Byens fysiske og kulturelle struktur indbyder de enkelte bestanddele til positivt at udfordre hinanden, så de refl ekterer og opnår fl ere fordele gennem mere effektive og åbne netværk. De internationale studerende bibringer ikke blot høj akademisk formåen som et nøgle aktiv for byen, de tilfører samtidig en række kulturelle hot-spots både tilskuere, tilhængere og ledere. Studerende af forskellig alder, kulturel baggrund og overbevisning blander sig med de lokale og danner et glokalt center for idealer, etik, sociale relationer og lærings- metoder. Resten af verden anerkender Lund som et frugtbart, intelligent og åbent miljø, der sætter idealer og styrer fremgangsmåden. Den overordnede fysiske struktur og karakter i byen er fodgængerorienteret og kompakt. Grønne linier af både blødt og hårdt landskab indtager mellemrummene mellem boligområder, og mellem universitet og kontor clusters (klynger), så de nemt kan interagere, men ikke overlapper hinanden. De grønne linier løber sammen indad mod byens centrum, hvor alle aktiviteter mødes og udad til bygrænsen, hvor bebyggelsen stopper og landbrugslandskabet starter. For at opretholde udsigt og undgå klaustrofobi, kan dem der lever, studerer og arbejder i byen altid komme ud til kanten, hvor udsigtstårne popper op over byens skyline og giver panoramaer af horisonten. Lunds park2park ligger centralt på en nord-sydgående grøn linie og giver hurtig og let adgang til det tilstødende historiske centrum og via andre grønne linier til alle andre byggede klynger

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

En sammenbunden by 2035

En sammenbunden by 2035 En sammenbunden by 2035 Strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg 2017-2020 Forord En sammenbunden by 2035 - en fælles strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg For at udvikle

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Teams 7 bevidsthedsniveauer Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige

Læs mere

UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK

UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK > Region Sjælland - Sygehusplan 2010 Køge Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning på omkring 300.000 borgere. Det vil derudover

Læs mere

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013 18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere