Børn som pårørende til alvorligt syge forældre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn som pårørende til alvorligt syge forældre"

Transkript

1 Projektbeskrivelse Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Projektets titel: Hjælp til børn som pårørende 1. - Model for implementering af anbefalinger vedr. børn som pårørende med fokus på dialog, inddragelse og de socialt særligt sårbare 2. Baggrund: Hvert år oplever over børn i alderen 0-18 år, at deres mor eller far bliver indlagt med kritisk sygdom, der er så alvorlig, at forælderen er indlagt over flere dage eller flere gange (7) Børn af kræftsyge forældre er udsat for et forhøjet niveau af psykosocial belastning. Daglige rutiner bliver brudt op, forældre og børn adskilles på grund af hospitalsindlæggelser, og den syge forælders energiniveau sænkes på grund af sygdommen, behandlingen og bivirkningerne (5,8,11). Børn af kronisk syge forældre har vist sig at udvikle flere adfærdsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder end børn med raske forældre. Især børn af yngre forældre er i risiko (13). Ægtefæller til patienter med fremskreden kræft og med hjemmeboende børn har flere depressions- og angstsymptomer end ægtefæller til patienter uden hjemmeboende børn. Man opfordrer til større klinisk opmærksomhed på patienter med hjemmeboende børn og deres familier med hensyn til psykosocial støtte, herunder hjælp til, hvordan alvorligt syge patienter kan tale om sygdom og død med deres børn (10). I kræftramte familier giver forældre udtryk for, at de savner viden om, hvordan de bedst muligt orienterer deres børn om sygdommen, og børnene giver udtryk for, at de har et stort behov for at blive informeret om sygdommen så tidligt som muligt (15,16). Forældres tilstand fysisk, men især mentalt, er en platform for barnets evne til at forholde sig til og bearbejde forælderens sygdom. En familieorienteret tilgang er derfor vigtig, hvor der satses på at styrke familiens egne ressourcer til at tage hånd om barnet, hvor det er muligt (1). Kræftens Bekæmpelse, Projekt OmSorg, gennemførte i 2009 en behovsafdækkende undersøgelse, som beskrev sundhedspersonales praksis, ønsker og behov, når de møder børn som pårørende til alvorligt syge. Den viste, at sundhedspersonale mangler uddannelse i at møde denne målgruppe. Sundhedspersonale oplever følelsesmæssige,

2 samtalemæssige og vidensmæssige udfordringer, når de møder børn som pårørende, hvilket gennem tiden er blevet forstærket af mangel på retningslinjer og procedurer for, hvad der forventes af sundhedspersonalet, og hvordan de kan gribe møderne an (2). Rigshospitalet, Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte, foretog i 2012 en afdækning af behovene på 29 sengeafsnit, der understøttede ovenstående resultater om behovet for et generelt kompetenceløft hos sundhedspersonalet. Afdækningen viste samtidig, at personalet ønsker adgang til pædagogisk-psykologisk vejledning, især når det gælder møder med særligt sårbare grupper af børn som pårørende, i problematiske situationer og i nogle tilfælde også inden familien smuldrer (9). Utilstrækkelig kommunikation mellem sundhedspersonale og pårørende, herunder børn, har vist sig at have en række negative konsekvenser, ikke kun for børnene og deres familier, men også for sundhedspersonalet selv i form af udbrændthed og stress relateret til overinvolvering og/eller distancering (3,4,6,12). I april 2012 udkom nationale anbefalinger vedr. børn som pårørende (14), der lægger op til en række handlinger fra sundhedspersonalets side. For at støtte disse handlinger ønsker vi at udvikle og afprøve en model for: a) hvordan sundhedspersonales kompetencer kan styrkes og b) hvordan et tættere tværsektorielt og tværfagligt samarbejde kan etableres. Målet er mere dialog, relevant inddragelse og en differentieret indsats, der tager hensyn til børns alder (0-18 år) og de socialt særligt sårbare børn, som er pårørende til alvorligt syge forældre. 1. Allen, J.G et al. (2010) Mentalizing in Clinical Practice. Arlington, VA: American Psychiatric Publishing, Inc. 2. Dencker A (2009) Børn som pårørende på hospitaler: Praksis, udfordringer og behov. Projekt OmSorg. Kræftens Bekæmpelse 3. Fallowfield L et al. (1999). Effective communication skills are the key to good cancer care. European Journal of Cancer; 35(11): Fallowfield L et al. (2002) Efficacy of a Cancer Research UK Communication skills training model for oncologists: a randomised controlled trial. The Lancet; 359: Gabriak BR et al. (2007): The impact of parental cancer on the adolescent: An analysis of the literature. Psycho-Oncology;16: Kruijver IP et al. (2000) Evaluation of training programmes in nursing care: a review of the literature. Patient Education and Counselling; 39(1): Kræftens Bekæmpelse (2008) Projekt OmSorg. Udtræk fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af børn med kritisk syge forældre 2

3 8. Lewandowski LA (1996): A parent has cancer: needs and responses of children. Pediatric Nursing;22(6): Mailund M (2012) Notat: Praksis på Rigshospitalets klinikker i håndteringen af børn som pårørende. Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte, Rigshospitalet. 10. Nilsson ME et al (2009) Mental health, treatment preferences, advance care planning, location, and quality of death in advanced cancer patients with dependent children. Cancer, 115(2), pp Osborn T (2007): The psychosocial impact of parental cancer on children and adolescents: a systematic review. Psycho-Oncology; 16: Razavi D et al. (1993) The Effects of a 24-h Psychological Training Programme on Attitudes, Communication Skills and Occupational Stress in Oncology: a Randomised Study. European Journal of Cancer; 29: Sieh DS et al. (2010): Problem Behavior in Children of Chronically Ill Parents: A Meta-Analysis. Clin Child Fam Psychol Rev, 13: Sundhedsstyrelsens Nationale Anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge Thastum M et al. (2005a): An explorative quantitative and qualitative evaluation of the Aarhus focused short-term preventive counselling project for families with a parent with cancer. Public Health and Health Services Research, s Thastum M et al. (2005b): The inner world of the coping child: A qualitative explorative study of children of parents with cancer. Public Health and Health Services Research, s

4 3. Overordnet mål Det overordnede formål er at forbedre børns trivsel, når de har en alvorligt syg forælder. Vi vil udvikle og afprøve en generel model for kompetenceudvikling til sundhedspersonale og udforme en manual, der kan bruges i det daglige kliniske arbejde på hospitalsafdelinger for alvorligt syge. Modellen skal på sigt støtte sundhedspersonale på landets hospitaler i at identificere behov hos - og sikre aldersvarende hjælp - til børn i alderen 0-18 år, som er pårørende til alvorligt syge forældre. Dette gøres gennem følgende trin: udvikling af en manual til sundhedspersonalet udvikling og gennemførsel af undervisningsforløb for personalet på udvalgte afdelinger i manualens indhold udvikling og afprøvning af en differentieret tværfaglig indsats med pædagogisk-psykologisk konsulentbistand til sundhedspersonale, når de møder særligt sårbare grupper af børn som pårørende løbende dokumentation og evaluering af forløbet med fokus på sundhedspersonalets kompetenceudvikling med fokus på: a) undervisningens og materialets relevans og brugbarhed i praksis i forhold til implementering af anbefalingerne vedr. børn som pårørende og b) afdækning af faktorer der fremmer, evt. hæmmer, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Projektet vil tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Nationale anbefalinger for sundhedshedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge samt erfaringer fra Norge (bl.a. Barns Beste). Modellen afprøves på Rigshospitalet og Herlev Hospital, hhv. et akutafsnit, et gynækologisk afsnit og et hæmatologisk afsnit med længerevarende kræftforløb. Erfaringerne fra projektet vil efter projektets afslutning kunne bruges af sundhedspersonale på alle hospitalsafdelinger i Danmark, hvor der er børn som pårørende til alvorligt syge. Henvisning og rekruttering til kommunale tilbud vil være et selvstændigt emne i udvikling af manual og undervisning, hvor metoder til brobygning mellem sundhedssystemet og det sociale system vil blive afprøvet og beskrevet. 4

5 4. Målgruppe(r), inklusiv forventet antal deltagere: 5. Aktiviteter og indsatser der gennemføres i projektperioden Målgruppen for projektet er sundhedspersonale i Danmark, der møder børn som pårørende til alvorligt syge, det værende sig i forbindelse med akutte eller længerevarende sygdomsforløb. Det er forventningen, at børn og deres forældre vil modtage den hjælp, de har brug for, når sundhedspersonale bliver uddannet i at afdække og varetage deres behov, alternativt henvise dem videre til anden relevant støtte i kommunen eller den lokale kræftrådgivning. Projektets intervention afprøves på 12 sygeplejersker og 3 læger på tre afdelinger fordelt på Rigshospitalet og Herlev Hospital, i alt 45 personer. Der er indgået aftaler med: en akutafdeling, som modtager personer med kritisk akut sygdom, og som ofte oplever dødsfald (Neurointensivt Terapiafsnit 2093, Rigshospitalet) en afdeling, hvor patienterne er i langvarige behandlingsforløb (Hæmatologisk afdeling, Rigshospitalet) en afdeling, hvor nogle patienter gennemgår særligt belastende behandlingsforløb med svære bivirkninger (Gynækologisk Afdeling, Herlev Hospital) Projektet består overordnet af to dele: 1) Intervention (manual, undervisning og konsulentbistand og 2) Evaluering (proces og resultat). 1)Intervention Manual: Udarbejdelse af manual, der skal sætte sundhedspersonalet i stand til at møde de udfordringer, der opstår i mødet med børn som pårørende. Den vil tage udgangspunkt i De nationale anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge (Sundhedsstyrelsen, 2012), erfaringer fra behovsafdækninger på området, der beskriver udfordringer og dilemmaer samt erfaringer fra Norge. Manualen vil både vejlede sundhedspersonalet i, hvordan de kan identificere pårørende børn, som har behov for støtte, samt i, hvordan de forholder sig i særlige situationer (f.eks. ved dødsfald, enlige forældre, m.m.). Der vil i udarbejdelsen af manualen lægges vægt på at gøre den så praksisnær som muligt, bl.a. gennem inddragelse af cases. Den vil have format af en manual, man kan slå op i, hvis man som sundhedsprofessionel har brug for vejledning i, hvorledes det er hensigtsmæssigt at agere i en specifik situation, eksempelvis i mødet med særligt sårbare grupper af børn. Det kunne være børn af misbrugere eller sindslidende eller børn, der har mistet en forælder pludseligt. Undervisning: Når manualen er udarbejdet vil der, med udgangspunkt i denne, afholdes kurser for sundhedsprofessionelle om mødet med børn som pårørende til alvorligt syge forældre. Kurset vil bestå af 3 x 1/2 dags undervisning + 2 x ½ dages opfølgning; i alt 2 1/2 dags undervisning. Kurset vil foregå over en periode på et halvt år. Undervisningen vil i udgangspunktet bestå af viden om børns reaktioner på forælders alvorlige sygdom, 5

6 kommunikationsøvelser, træning i kollegial vejledning samt metoder til henvisning og rekruttering til kommunens og Kræftens Bekæmpelses tilbud. Pædagogisk/psykologisk konsulentbistand Undervisningsdeltagerne vil mellem undervisningsgangene have mulighed for at benytte sig af en pædagogiskpsykologisk konsulent, som vil være en kompetent børnespecialist, der i forvejen er tilknyttet Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Konsulenten er især målrettet særligt sårbare grupper af børn som pårørende, hvor der er brug for hjælp til at få vurderet barnets og familiens situation og behov. Efter ønske kan konsulenten også støtte det pågældende barn eller familien direkte. Konsulenten vil have tæt samarbejde med kommunen om støtte til børnene og den samlede familie. Det kan være ved at facilitere yderligere psykologbistand, kontakt til skole/daginstitution og de sociale myndigheder. 2) Evaluering Evalueringen er delt op i tre dele. a) forundersøgelse med fokus på nuværende praksis (3 dages feltarbejde på hver af de involverede hospitalsafdelinger plus interview med fem sygeplejersker og to læger på hver afdeling b) undervisningsobservationer med fokus på relevans (herunder måling af tilfredshed og læringsudbytte) og c) implementeringsundersøgelse med fokus på undervisningens brugbarhed efter kurset (3 dages feltarbejde på hver af de involverede hospitalsafdelinger plus interview med fem sygeplejersker og to læger på hver afdeling). Evalueringen er kvalitativ og vil som nævnt bestå af feltarbejde, observationer og interview på de tre involverede hospitalsafdelinger. De kvalitative metoder kan bidrage til at pege på de mekanismer, som fremmer og evt. hæmmer: implementering af manual og undervisning tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, herunder brug af pædagogisk-psykologisk konsulentbistand samt henvisning og rekruttering til tilbud i kommune og i Kræftens Bekæmpelse Kriterierne for evalueringen vil være interventionens relevans og brugbarhed i lyset af anbefalingerne vedr. børn som pårørende med fokus på dialog, inddragelse og de socialt særligt sårbare. Sundhedspersonalets viden, færdigheder og holdninger vil blive undersøgt i alle evalueringens tre dele. Evalueringen af selve undervisningen vil være inspireret af Kirckpatricks niveauer: reaktioner, læring, adfærd og resultater. Da evalueringen er procesorienteret, vil den løbende give interventionsdelen input, som kan kvalificere det videre forløb. 6

7 6. Forventede resultater og effekter af indsatsen Selve interventionen med de tre sammenhængende dele vil kvalificere sundhedspersonalet til at handle adækvat og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for børn som pårørende. Det betyder konkret, at sundhedspersonalet vil: afdække behov og støtte børn som pårørende systematisk have kendskab til børns sorg-krise reaktioner kunne etablere dialog med børn og vurdere deres behov kunne yde en differentieret indsats, når det gælder børns behov for støtte og inddragelse give børn alderssvarende information støtte forældre i at støtte deres børn manøvrere i dilemmaer der opstår, når behov i familier er forskellige have blik for de særligt sårbare grupper af børn som pårørende og vide, hvordan de kan hjælpes videre have kendskab til henvisningsmuligheder og rekrutteringsredskaber kunne orientere sig tværfagligt og tværsektorielt Derudover vil det vægtes, at sundhedspersonalet bliver trænet i introspektion og kan indgå i kollegial sparring på området. På sigt, vil såvel manual som undervisning, kunne stilles til rådighed for sundhedspersonale i hele Danmark, ligesom evalueringen vil støtte projektets fremtidige udbredelse og implementering i kraft af de resultater og anbefalinger, der her vil fremgå. Den pædagogisk-psykologiske konsulentbistand, som indgår i undervisningsforløbet, vil vise, hvad der er brug for, når det gælder de mest udsatte børn som pårørende til alvorligt syge, og hvordan de kan hjælpes. Erfaringer fra konsulentbistanden vil blive samlet op og indarbejdet i manualen og undervisningsmaterialet, så disse erfaringer også kan udbredes nationalt efter projektets afslutning. Samarbejdet med Center for Kræft & Sundhed og ressourcepersonen fra Københavns Kommune vil pege på, hvordan henvisning og rekruttering til kommunale og andre rådgivningsmæssige tilbud kan optimeres. 7

8 7. Dokumentation og afrapportering af indsatsen Følgende dokumenter/redskaber vil være udviklet ved projektets afslutning: en manual til sundhedsprofessionelle, som uden omkostninger kan distribueres elektronisk til alle landets hospitaler et kvalificeret undervisningsforløb, som efter projektets afslutning kan rekvireres gennem Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte en evalueringsrapport som efter projektet afslutning kan rekvireres via Projekt OmSorg Den udviklede manual vil efter projektets afslutning kunne distribueres til alle landets hospitaler. Den vil blive udført, så den kan anvendes af alle uafhængigt af, om der er gennemført undervisning. Dog vil undervisningsprogrammet yderligere kvalificere den sundhedsprofessionelle i mødet med de pårørende børn. Undervisningsprogrammet vil således også kunne anvendes efterfølgende. Evalueringsrapporten, der beskriver projektets resultater, vil kunne bruges landsdækkende, idet den dels vil dokumentere den afprøvede intervention, dels vil opstille anbefalinger for, hvordan man sikrer optimal implementering af anbefalingerne for børn som pårørende til alvorligt syge i fremtiden. Der vil blive udarbejdet artikler målrettet relevante professionsrettede tidsskrifter, ligesom alle projektdeltagere vil formidle deres erfaringer ved konferencer, møder og lign. 8

9 8. Projektets forankring Manual og undervisning Projektet er forankret i et dokumenteret behov for at styrke sundhedspersonales kompetencer, når det gælder støtte til børn som pårørende og deres forældre. Interventionen, der skal opfylde denne målsætning, udarbejdes i tæt kontakt med hospitalsafdelinger, hvor problemstillinger vedr. børn som pårørende til alvorligt syge er kendte og aktuelle. Det er Rigshospitalets Tværfaglige Videnscenter for Patientstøtte, der vil have hovedansvaret for udarbejdelsen af interventionen, idet centeret er i daglig kontakt med sundhedspersonalet og derfor har et indgående kendskab til indholdet og rammerne for deres arbejde. Efter projektets ophør vil centeret udbyde den undervisning, de selv har udviklet og varetaget, til alle dele af landet, ligesom manualen vil kunne rekvireres vederlagsfrit elektronisk. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Den del af undervisnings- og manualudviklingen, der angår arbejdet med henvisning (fra hospital til kommune) og rekruttering til relevante støttetilbud, foretages i et samarbejde mellem Center for Kræft & Sundhed, Københavns Kommune, den lokale kræftrådgivning, Kræftens Bekæmpelse København, en ressourceperson fra Københavns Kommunes Socialforvaltning og den pædagogisk-psykologiske konsulent fra Rigshospitalet. Hensigten er at udvikle en model for, hvordan det tværfaglige og det tværsektorielle samarbejde kan organiseres til størst mulig gavn for de berørte børn og deres familier. Efter projektets ophør vil de etablerede samarbejdsrelationer kunne fortsætte, ligesom andre dele af landet kan inspireres til at implementere en lignende struktur. Dokumentation og kvalitetssikring Koordinationen af projektets dele vil blive varetaget af Kræftens Bekæmpelses Projekt OmSorg, som også vil stå for at dokumentere, formidle og kvalitetssikre indsatsen. Efter projektets ophør vil Projekt OmSorg fremadrettet stå til rådighed for regioner, kommuner og centrale politikere som faglig og politisk sparringspartner på området for børn som pårørende til alvorligt syge. Det vil også være muligt at facilitere yderligere samarbejder mellem de landsdækkende kræftrådgivninger, hospitaler og kommuner. 9

10 9. Projektets organisering og bemanding Projektet vil bestå af tre parter, som tilsammen udgør projektets styregruppe. Kræftens Bekæmpelse Projekt OmSorg Projektleder/Fagansvarlig for social ulighed og kræft Annemarie Dencker, cand. mag i pædagogik og antropologi: Projektledelse og administration. Overordnet koordinering af projektets aktiviteter og løbende erfaringsudveksling. Evalueringsansvarlig: feltstudier, undervisningsobservationer og kvalitative interview samt analyse og evalueringsrapport. Formidling af resultater til interessenter efter projektet. Projektchef Per Bøge og pædagogisk konsulent Jes Dige: Input til manual med afsæt i mangeårige erfaringer med udvikling af handleplaner til skoler og daginstitutioner Dokumentations- og udviklingschef Bo Andreassen Rix, læge, cand. psyk., Ph.d.: Styregruppemedlem Rigshospitalet Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte Centerleder Carolina Magdalene Maier: Interventionsansvarlig og senere udbyder af interventionen. Udvikling af manual og undervisningsprogram samt undervisningsafvikling udføres af: Svend Aage Madsen, ph.d., chefpsykolog og klinikleder af Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. Anders Korsgaard Christensen, chefpsykolog, Krisepsykologisk Enhed, Rigshospitalet. Christian Busch, hospitalspræst, Den kirkelige Enhed, Rigshospitalet og Udarbejdelse af manual og kursusplanlægning Projektmedarbejder Pædagogisk-psykologisk konsulentbistand Børne- og familiesagkyndig psykolog/pædagog Center for Kræft & Sundhed København (Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse) Bidragsydere til henvisnings- og rekrutteringsmodul i manual og undervisning samt udbyder af børne- og familietilbud. Centerchef Jette Vibe-Petersen, speciallæge i intern medicin Rådgivningsleder Marie Lawætz, psykolog Ressourceperson fra Københavns Kommunes socialforvaltning med særligt kendskab til omsorg for børn Projektet gennemføres på en akutafdeling og en hæmatologisk kræftafdeling på Rigshospitalet samt på gynækologisk afdeling på Herlev Hospital. 10

11 10. Tidsplan: Projektet forventes igangsat: 1/ og afsluttet: 1/ Angiv en plan for hvert finansår: September 2013 December 2013 (4 mdr.) Intervention Indhentning af national og international viden til brug for udarbejdelse af manual og undervisningsprogram Beskrivelse af grundlag, der vil fremgå af manualen Evaluering Forundersøgelse (3 dages feltarbejde på hver af de involverede hospitalsafdelinger plus interview med fem sygeplejersker og to læger på hver afdeling, inkl. transskribering af interview) Analyse og delbeskrivelse Januar 2014 December 2014 (12 mdr.) Intervention Udarbejdelse af manual samt udvikling og afvikling af undervisning (3x1/2 dag) og opfølgning på undervisning (2x 1/2 dag). Mulighed for psykologisk/pædagogisk konsulentbistand (seks måneder) Evaluering Undervisningsobservationer, herunder interview, reaktionsmåling samt analyse og delbeskrivelse Intervention Procesjustering af manual og undervisningsmateriale med udgangspunkt i evalueringsresultater Januar 2015 August 2015 (8 mdr.) Evaluering Implementeringsundersøgelse (3 dages feltarbejde på hver af de involverede hospitalsafdelinger plus interview med fem sygeplejersker og to læger på hver afdeling). Analyse og samlet rapportskrivning. Intervention Justering af manual og undervisningsmateriale med udgangspunkt i evalueringsresultater. 11

12

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Børn og unge som pårørende

Børn og unge som pårørende Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Kl. 17.00 til 19.00 på Rigshospitalet, Blå Stue, opgang 52, afsnit 5202 (kort vedlagt)

Kl. 17.00 til 19.00 på Rigshospitalet, Blå Stue, opgang 52, afsnit 5202 (kort vedlagt) D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Tirsdag den 18. december 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Rigshospitalet, Blå Stue, opgang 52, afsnit 5202 (kort vedlagt) Møde nr. 6 Medlemmer:

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00. Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Børn og unge som pårørende til patienter med akut opstået hjerneskade

Børn og unge som pårørende til patienter med akut opstået hjerneskade Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Projektbeskrivelse,

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema. Styrket indsats for børn og unge som pårørende

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema. Styrket indsats for børn og unge som pårørende Sagsnr. 1-1012-113/1 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket indsats for børn og unge som pårørende Vær opmærksom på, at dette skema ikke må overskride et omfang på 10 sider, skrevet i Times New Roman

Læs mere

Afdelingen for Kommunesamarbejde

Afdelingen for Kommunesamarbejde Projekt Implementering af den gode og Formål Formålet med projektet er via udarbejdelse af er, at: Sikre målrettede, sammenhængende og effektive sforløb for patienter, der har behov for efter udskrivning

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt:

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Frist for indsendelse af ansøgning 2. februar 2009 Skemaet sendes til cff@sst.dk og Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag i palliation 20. april Aalborg Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

B ørn. som pårørende til alvorligt syge forældre

B ørn. som pårørende til alvorligt syge forældre B ørn som pårørende til alvorligt syge forældre NØGLEORD Børn som pårørende Hospitaler Sorg Støtte Alvorlig sygdom FORFATTER Kristine Halling Kehlet,cand. scient. san. publ., Projektleder, Børn som pårørende,

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)

Læs mere

Sundhedsaftalen :

Sundhedsaftalen : Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende Det manglende møde Børn og unge som pårørende Børn, Unge & Sorgs tilbud Rådgivninger i København, Aarhus og Odense tlf. 70 266 766, info@bornungesorg.dk Tilbud v/ psykologer Telefonrådgivning Grupper opdelt

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse: Hjemmesiden: Fagfolk =>køb i netbutikken =>information =>omsorg Her ligger masser af små bøger og pjecer OmSorg: Arbejder for at støtte voksne til at kunne hjælpe

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Men det løser ikke det grundlæggende problem, som den enkelte medarbejder i kommunen udsættes for.

Men det løser ikke det grundlæggende problem, som den enkelte medarbejder i kommunen udsættes for. Borger Projektbeskrivelse 21. september 2016 Samspil om den gode borgermodtagelse Baggrund for projektet Mødet mellem borgeren og kommunen kan i flere situationer være konfliktfyldt, fordi borgeren kan

Læs mere

Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet

Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet Der afsættes en ansøgningspulje på 20 mio. kr. til at gennemføre indsatser, der kan reducere den sociale ulighed i behandling. BAGGRUND Det er velkendt

Læs mere

Identifikation af kritisk syge

Identifikation af kritisk syge Identifikation af kritisk syge Århus Universitets Hospital Bodil Sestoft & Claus Valter Herlev 8/4 2010 Opgave: 1) Utilsigtede hændelserh Kritisk syge opdages sent 1 Ingen/manglende handling påp dårlige

Læs mere