Kultur og Klasse Nr. 110 Årgang 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kultur og Klasse Nr. 110 Årgang 2010"

Transkript

1 K&K Kultur og Klasse Nr. 110 Årgang 2010 Overvågning i samtidskunsten

2 Redaktion Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet), Per Krogh Hansen (Syddansk Universitet, Kolding), Karen Hvidtfeldt Madsen (Syddansk Universitet, Odense), Henrik Skov Nielsen (Aarhus Universitet), Karen-Margrethe Simonsen (Aarhus Universitet), Kjersti Bale (Universitetet i Oslo), Mari Hatavara (University of Tampere), Stefan Jonsson (Södertörn högskola) Redaktionspanel Peter Burke (Emmanuel College, Cambridge), Peer Bundgaard (Aarhus Universitet), Lise Busk-Jensen, Terry Eagleton (University of Manchester), Arild Fetveit (Københavns Universitet), Anker Gemzøe (Aalborg Universitet), Kristin Gjesdal (Temple University), Jørgen Holmgaard, Irene Iversen (Universitetet i Oslo), Fredric Jameson (Duke University, North Carolina), Jørgen Dines Johansen (Syddansk Universitet, Odense), Jakob Lothe (Universitetet i Oslo), Jacob Lund (Aarhus Universitet), Anne-Marie Mai (Syddansk Universitet, Kolding), Søren Pold (Aarhus Universitet), Søren Schou (Roskilde Universitetscenter), Lars-Åke Skalin (Örebro Universitet), Anders Troelsen (Aarhus Universitet), Jacob Wamberg (Aarhus Universitet), Martin Zerlang (Københavns Universitet). Hovedredaktører K&K110 Mikkel Bolt og Karen-Margrethe Simonsen Kontakt K&K Kultur og Klasse nr. 110, 38. Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2010 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Trykt hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2010 ISBN ISSN Aarhus Universitetsforlag Århus Langelandsgade Århus N København Tuborgvej København NV Udgivelsen er støttet af Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation og V. Gieses Legat.

3 K K&Indhold Forord 9 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 27 Christopher Gad & Lone Koefoed Hansen Resistance is fertile 41 Peter Lauritsen Fra Big Brother til toiletkummer og mekaniske proteser 51 Maria Johansen This is the time. And this is the record of the time 75 Peter Ole Pedersen & Jan Løhmann Stephensen Paranoid, moi? 93 Kristin Veel Overvågningsnarrationer 105 Steen Klitgård Povlsen På tyske præmisser, men med globalt perspektiv 115 Mikkel Bolt Kontrolsamfund og kanonbådsdiplomati 129 Karen-Margrethe Simonsen Overvågning som lovgivning

4 147 Isak Winkel Holm Æstetik og politik 157 Marie-Louise Svane Verdenslitteratur set fra helikopterhøjde 161 Jacob Lund Hvorfor vi elsker Roland Barthes 165 Lis Møller Den kvindelige dannelsesroman 169 Bendik Wold Kildesmitte. Mikkel Bolt og avantgardens idealisme 179 Annegret Heitmann Herman Bang en klassiker revisited 184 Om forfatterne 186 Abstracts

5 Forord Efter 9/11 er overvågningen blevet intensiveret i mange lande, f.eks. USA, England, Tyskland, Sverige og Danmark. Denne overvågning har både antaget en synlig karakter, f.eks. overvågningskameraer og kontrol i lufthavne, og en usynlig karakter, f.eks. registrering i registre: dna-registre og sorte lister, koordinering af digitale registre mv. Den stigende overvågning er blevet udviklet og forsvaret under henvisning til den undtagelsestilstand, som 9/11 installerede globalt. Undtagelsestilstanden er, med et udtryk af Paul Virilio (efter første angreb på World Trade Center i 1993) en situation, der er præget af ubalance: ubalance, fordi i princippet én mand, eller en lille gruppe af mennesker kan påvirke en national eller global sikkerhedssituation. Samtidskunsten har ladet sig udfordre af denne stigende overvågning, og temaet dukker derfor op både direkte og indirekte i mange kunstværker, i mange forskellige medieringer, f.eks. i Hasan M. Elahis netbaserede selvovervågningskunstværk Tracking Transience, der var direkte foranlediget af FBIs overvågning af kunstneren selv, i Camera Surveillance Players avantgardistiske performance-opførelser foran kameraer i metroen af f.eks. George Orwells 1984, i Mare Trallas humoristiske udsmykningshappenings og f.eks. i Juli Zehs roman om sundhedsovervågning Corpus Delicti. Med dette temanummer ønsker vi at åbne for en tværfaglig diskussion af, hvilken betydning overvågningen og dens opdukken i samtidskunsten har. Overvågning synes at være et oplagt tema for kunsten, for den tydeliggør medialiseringen selv. Overvågningen er desuden et meget synligt symptom på en bestemt samfundsudvikling. Den skal ikke forstås isoleret, men må analyseres i større bredde, dvs. i sammenhæng med den generelle udvikling af de neoliberale samfund i senmoderniteten. F.eks. fortæller den stigende accept af overvågning også noget om et ændret syn på forholdet mellem det private og offentlige, dvs. mellem individuelle friheder og statslig indgriben. Overvågning rejser simpelthen en diskussion af de koder, der styrer vores liv. I megen teori om overvågning spiller Michel Foucault og hans generalisering af panoptikon-modellens virkning en stor rolle. Spørgsmålet er imidlertid, om Foucault vedvarende er det bedste bud på en forståelse af overvågning. Ifølge Gilles Deleuze lever vi ikke længere i den slags disciplinære samfund, som panoptikonmodellen byggede på. Vi lever ikke vores liv i milieux d enfermement (fx familien,

6 6 K&K Kultur&Klasse skolen, hospitalet), men i meget mere flydende sociale rum. Hvad betyder det for forståelsen af overvågning? Vi ønsker med dette temanummer at rejse nogle generelle spørgsmål om overvågningens funktion i samtidskunsten, men vi ønsker samtidig at sætte fokus på den konkrete overvågnings specifikke karakter: det gælder dens mediale udformning, teknik og anvendelse, og det gælder dens nationale og kontekstuelle forankring. Af historiske årsager er der stor forskel på den diskussion, der har været i Tyskland og det tidligere Østeuropa og de tilsvarende diskussioner i USA. Ligeledes kan der være radikale forskelle mellem et generelt europæisk scenarium, og hvad der foregår uden for Europa. Mange kunstneriske værker, der tematiserer overvågning og megen teori om samtidskunst trækker på George Orwells dystopiske beskrivelse af overvågning i 1984, men overvågning er ikke så monolitisk og entydigt negativ i dag, som den tilsyneladende var i George Orwells samtid. Samtidskunsten rummer ikke bare en kritik af overvågningsfænomenet, men også en positiv undersøgelse af, hvilke kulturelle, mediale og receptoriske præmisser overvågningsfænomenet udspilles på baggrund af. I videre forstand rejses der imidlertid også i mange af samtidskunstens værker et spørgsmål om overvågningens samfundsmæssige og etiske funktion. Søren Pold skriver i sin artikel, at overvågningskunsten også peger på den lokkende skønhed i overvågningsblikket, drømmen om et totalt overblik. Han analyserer blandt andet Manu Luksch film Faceless, som imidlertid viser denne drøms forlis. Filmen er dogmeagtig og baseret på rigtige overvågningsklip fra London. Den viser den allestedsnærværende overvågning, men samtidig udstilles også overvågningens mislykkethed, for overvågningen er fyldt med blinde vinkler, usynligheder mv. Overvågningsklippenes særprægede scenografi udnyttes til at skabe et selvstændigt kunstnerisk værk, der udstiller mennesket i et informationelt masseperspektiv som anonym deltager i en massefilmning. I Christopher Gad og Lone Kofoeds artikel diskuteres også overvågningens moderne karakter, og der argumenteres for, at vi i stedet for at betragte overvågning som ét stort fænomen undersøger specifikke overvågningssituationer og deres konkrete funktioner. Inspireret af Bruno Latours begreb om oligoptikon, som netop henviser til overvågningssituationernes sammensatte materialitet og forskellighed, analyseres mediekunstneren Jill Magids performative værk Surveillance Shoe, som er en sko, påført videoudstyr, som kunstneren bærer således, at kameraet filmer op under hendes kjole og derfra videre ud i verden. Frøperspektivet afslører tilsyneladende det mest intime, men slører det samtidig, idet fokus er uskarpt, og billedet er stærkt beskåret. Herved kommer værket til at gøre opmærksom på selve medialiseringen som en del af overvågningssituationen. Noget tilsvarende kan aflæses af de to værker, som Peter Lauritsen analyserer, nemlig Hasan Elahis Tracking Transience og Stelarcs suspensionsværker. Lauritsen argumenterer for, at kunsten kan spille en særlig rolle i den situation, vi er i nu, fordi overvågningsteorien endnu ikke har udviklet en tilstrækkelig nuanceret begrebslighed til forståelse af den post-orwellianske overvågningssituation. Elahi

7 udstiller gennem sit værk nyttesløsheden af den totale, allestedsnærværende overvågning, mens Stelarc undersøger relationen mellem teknologi og krop, herunder indtrængning i kroppen af fremmedelementer og fjernstyring af kroppen. Kroppen er også i centrum for Maria Johansens artikel. Hun fokuserer med Judith Butler og Hannah Arendt på kroppens sårbarhed over for overvågningskameraerne og rejser spørgsmålet om, hvad vi egentlig overvåger, og hvad der kan forstås som subjektiv integritet. I dataovervågningen sker der nemlig det paradoksale, at samtidig med, at kroppen i al sin materialitet fastholdes som dét objekt, der overvåges, så abstraheres, fragmenteres og kodes kroppen på forskellig vis af selve dataovervågningssystemet. Kroppen både er der og er der ikke. Med udgangspunkt i Hannah Arendt argumenterer Johansen for, at vi bør erstatte tanken om et klart afgrænseligt individ med en undersøgelse af vilkårene for kropslighed. Et andet tema relateret til overvågning er spørgsmålet om dokumentation og autenticitet. For at overvågning skal være effektiv, er det afgørende, at man kan have tillid til de data, der registreres, og f.eks. at de optagelser, man ser, er autentiske. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan denne autenticitet kommer til udtryk i en medieret virkelighed. Peter Ole Pedersen og Jan Løhmann Stephensen diskuterer den dokumentariske film-genre og analyserer David Bonds film Erasing David, som handler om overvågning. Her er overvågningssituationerne imidlertid stærkt iscenesatte og den autenticitet, der hævdes, stærkt manipuleret. Artiklen skelner mellem tre strategier for overvågningskunst og -teori 1) en kritisk eller subversiv strategi 2) en parakulturel strategi og 3) en affirmativ/medkulturel strategi. Bond hævder at være kritisk, men har ifølge Pedersen og Stephensen også elementer af de andre strategier. Mange af de værker, der tematiserer overvågning i samtidskunsten, er visuelt orienteret. Det må imidlertid ikke skygge for det faktum, at litteraturen også har bidraget væsentligt til at reflektere overvågning, og, bl.a. gennem Orwell og Aldous Huxleys dystopiske scenarier, har leveret nogle af de mest slående beskrivelser og metaforer for overvågningsscenarier; beskrivelser og metaforer, der har haft gennemslagskraft langt uden for litteraturens verden. I sin artikel om overvågningsnarrationer sætter Kristin Veel fokus på nogle nyere eksempler, nemlig Ulrich Peltzer (Teil der Lösung), Catherine O Flynn (What was lost) og Tim Lott (The Seymour Tapes). I analysen af disse viser hun, hvorledes overvågning ikke kun er en tematisk figur, men også et fortællemæssigt formgreb, der bruges til at reflektere over samtidige repræsentationsvilkår. Litteraturen er også i centrum for Steen Klitgård Povlsens artikel. Her tages der temperatur på den tyske situation, der rummer en særlig markant interesse for overvågning, bl.a. pga. fortiden med Stasi. Povlsen skildrer en udvikling, hvor billedet af overvågning har ændret sig fra at have et skær af grotesk klovneri til, efter åbningen af Stasis arkiver, at blive dybeste alvor. Folk opdagede her, at de ofte var blevet overvåget af deres egen familie, som det f.eks. fremgår af Susanne Schädlichs roman Altid december. Af andre eksempler, som Povlsen analyserer, kan nævnes Wolfgang Hilbig og Juli Zeh. I sidstnævntes roman Corpus delicti, som er 7

8 8 K&K Kultur&Klasse henlagt til en fremtidig verden, handler det om en uhyggelig og generaliseret sundhedsovervågning. I de to sidste artikler rejses spørgsmålet om overvågning set i lyset af den aktuelle historiske kontekst. Mikkel Bolt analyserer idehistorisk, bl.a. ud fra Gilles Deleuze, Toni Negri og Michael Hardt, Giorgio Agamben og Retort, den hybridagtige aktuelle situation, hvor vi på den ene side er konfronteret med netværksagtige strukturer, hvor det ikke kan lade sig gøre at lokalisere en sidste instans, og hvor kontrol udøves på stadigt mere subtile og usete måder, og på den anden side har set genkomsten af en gammeldags imperialisme, hvor lande plyndres for at sikre bestemte nationale kapitalistklassers velstand. Overvågning må, hævdes det, forstås på baggrund af denne dobbelthed i det nye krigs- og politiregime. Endelig rejses i Karen-Margrethe Simonsens artikel spørgsmålet om overvågningens juridiske fundering. Hun analyserer to nyere kunstværker, hhv. Tracking Transience af Hasan Elahi og 1984 af Surveillance Camera Players, som begge tematiserer overvågningens lovmæssige grundlag og rejser et spørgsmål om overvågningens konsekvenser for opfattelsen af forholdet mellem det private og det offentlige. Artiklen trækker på juristen Larry Catá Backer og hans ide om, at overvågningen som fænomen har selvstændiggjort sig og er blevet sin egen lovgivning. Temanummeret er redigeret af Mikkel Bolt og Karen-Margrethe Simonsen.

9 søren BrO POld overvågningens kunst OvervågningsdystOPier Og interfacebegær i det urbane rum i 1984, FACeLeSS Og andre urbane interfaces Teleskærmen fungerede samtidig som sender og modtager. Den opfangede enhver lyd, der var højere end en ganske sagte hvisken, og så længe han opholdt sig inden for skærmens synsfelt, kunne han også ses. Det var naturligvis umuligt at vide, om man blev iagttaget. Alle teorier om, hvor tit og efter hvilket system Tankepolitiet gik ind på den enkelte ledning, var og blev det rene gætteri. Det var endda muligt, at de iagttog alle hele tiden, i hvert fald kunne de gå ind på ens ledning når som helst. Man måtte leve i formodningen om, at hvert ord blev aflyttet og enhver bevægelse, undtagen i mørke, iagttaget; og man gjorde det, det var en vane, der efterhånden var blevet til instinkt. Winston stod med ryggen til teleskærmen, det var sikrere, skønt selv en ryg kan være udtryksfuld, hvad han udmærket godt vidste. (O rw e l l 6) I mange år havde overvågning en negativ klang i samfundsdebatten, og man behøvede blot at trække George Orwells 1984 frem for at pege på overvågningens negative konsekvenser i form af et disciplinerende kontrolsamfund uden frihed. De seneste år har overvågning imidlertid fået en renæssance, kameraerne monteres med ny hast, politiet gives nye beføjelser, og politikerne vedtager love, der pålægger teleudbyderne at logge vores færden. Alt sammen kun akkompagneret af spage protester og kritiske spørgsmål til den dokumenterede effekt, mens den brede befolkning har travlt med relativt ubekymret, frivilligt og ufrivilligt, at lægge flere data om os selv ud i nettets kommercielle tjenester. 1 I denne artikel vil jeg belyse, hvad det er for et kulturelt skift, der foregår omkring overvågning. Udgangspunktet er en undren over den aktuelle udbredelse af overvågning, og hvorfor den spreder sig på trods af velkendte advarsler og udbredt kritik. For at forstå overvågningens aktuelle betydning vil jeg have fokus på koblingen mellem overvågning og computerens interface, hvor overvågningen er en integreret del af funktionaliteten i det kybernetiske feedback-kredsløb, og særligt kigge på kunstprojekter, som diskuterer 1 I skrivende stund f.eks. denne helt aktuelle nyhed fra Århus: Maja Nielsen: Overvågning fælder ingen kriminelle Videoovervågningen ved cafemiljøet i city er endnu ikke brugt til opklaring af kriminalitet, Aarhus Stiftstidende, 2. august 2010, <http://stiften.dk/article/ /aas/ /> (besøgt ).

10 10 K&K Kultur&Klasse overvågningen i det urbane rum. Fra et indledende udgangspunkt i George Orwells roman, 1984, som ovenstående citat stammer fra, vil jeg kigge på, hvordan romanen også indgår i interfacets kulturhistorie via lanceringen af Apples Macintosh. Derefter vil jeg kigge på urban overvågningskunst, bl.a. Manu Luksch film Faceless, som herhjemme blev vist på Aros udstillingen Enter Action (Dinesen). 2 George Orwells 1984 er en klassiker inden for diskussioner af overvågning. Den er berømt for at skildre et samfund, hvor overvågningen er rygraden i et totalitært samfund, hvor grundmekanismen er overvågningens disciplinering af individerne, som beskrevet i citatet fra romanens begyndelse. Denne disciplinering er med andre ord en form for sansemæssig bevidsthed, en bevidsthed om sansning og sansningens funktionalitet og medialitet. Der er nemlig, som vi kan se af citatet, også medieteknologi involveret i form af den overvågende teleskærm. Ofte, ikke mindst i moderne tid, er medieteknologi og teknologiske arkitekturer integreret i overvågningens sansemæssige kerne. Teknologien forstærker og forlænger Benthams panoptikon 3 i kraft af sin transmission af det sansede og den dermed opnåede adskillelse af den overvågende og den overvågede. Relationen mellem overvågning og æstetik er langtfra ny. Benthams berømte panoptikon er for eksempel blot et omvendt panorama. Panoramaet var et populært kulturindustrielt massemedie i 1800-tallet sammenligneligt med det tyvende århundredes filmindustri og med gennemslagskraft i alle datidens toneangivende storbyer. Arkitekturen og blikvinklerne er stort set identiske både i den disciplinerende overvågningsarkitektur, panoptikonet, og i det kulturindustrielle visuelle medium, panoramaet. Imidlertid har fangerne i panoptikonet byttet plads med billedet i panoramaet og fangevogterne med publikum. Som Stephan Oettermann præcist udtrykker det: Panorama og panoptikon er som skoler for blikket både identiske og modsætninger på samme tid. I panoramaet lærer man det blik, gennem hvilket man i panoptikonet bliver belært. 4 2 Ud over på Aros blev overvågning tematiseret af udstillingen No Place to Hide på Skive Kunstmuseum (2009 katalog under udgivelse). I forbindelse med sidstnævnte og Aros Enter Action (Aros, Aarhus Kunstmuseum, 2009) arrangerede Digital Urban Living og Digital Aesthetics Research Center konferencen Sousveillance. The Art of Inverse Surveillance (Aarhus, 8-9 februar, 2009), hvor en række kunstnere og teoretikere diskuterede kunstneriske strategier i forhold til den tiltagende overvågning (heriblandt Manu Luksch, Jacob Jacobsen, Alexei Shulgin, Dmitry Kleiner, David Rokeby, overvågningsaktivisterne i Space Hijackers og Leipziger Kamera samt den feministiske overvågningskunstner Mare Tralla (cf.: <http://www.digitalurbanliving.dk/sousveillance/> (besøgt ) og <http://darc.imv.au.dk/?tag=sousveillance-the-art-of-inverse-surveillance> (besøgt ))). Denne artikel er udarbejdet på baggrund af indlæg på denne konference og på en workshop afholdt af Forum for Overvågningsstudier i marts 2008 (<http://fos.au.dk/> (besøgt )). 3 Som beskrevet i Foucaults indflydelsesrige bog om Bentham. Michel Foucault, Overvågning Og Straf Fængslets Fødsel, trans. på dansk ved Mogens Chrom Jacobsen indledning ved Anders Fogh Jensen, Tidsel-Serien, 2. opl. ed. (Frederiksberg: Det lille Forlag, 2003). 4 Panorama und Panopticon sind als Schulen des Blicks identisch und gegensätzlich zugleich. Im Panorama wird der Blick gelernt, durch den im Panopticon gelehrt wird. (Oettermann 36, cf. Pold Ex libris medierealistisk litteratur, Paris, Los Angeles & cyberspace).

11 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 11 Det betyder selvfølgelig ikke, at kunst og overvågning er det samme. De to områder er imidlertid beslægtede i kraft af deres sansemæssige mediearkitektur som to sider af den samme samfundsudvikling, der, som også Oettermann gør rede for, handler om, hvordan det moderne massesamfund organiseres, kontrolleres, styres og opleves. I forlængelse af denne sammen- og modstilling mellem overvågningsteknologi og æstetik kan man argumentere for, at kunsten giver os en mulighed for at erkende overvågningens blik. Men kunsten er mere end en tør kritisk dekonstruktion. Den peger også på den lokkende skønhed i overvågningsblikket drømmen om overblikket, der ser alt. Den peger på voyeurismen, på begæret efter at indtage det omnipotente perspektiv og endda på ekshibitionismen, på begæret efter at blive set og udstillet af det altseende blik. Kunsten peger også på skønheden i abstraktionerne og generaliseringerne; vores virkelighed set fra et altseende synspunkt, hvor vi reduceres til mønstre og spor i sociale konstellationer. Måske endda på skønheden i erkendelsen af overvågningsblikkets blinde vinkler og det liv, der udfoldes i dem? Denne tillokkelse, dette begær, som langt fra udelukkende er instrumentelt, men også kulturelt og æstetisk, skal medtænkes i en forståelse og kritik af overvågning, hvis den ikke skal fejle sit mål. Uden om overvågningens kerne af sansning ligger der lag af teknologiforståelse, politik og jura, men centralt er altså sansningen og bevidstheden om den, som imidlertid først for alvor konkretiseres for os, når den tematiseres og demonstreres æstetisk i kunst og litteratur som i Orwells roman er både teoretisk og i den brede offentlighed blevet kanoniseret som en skarp advarsel mod overvågningens samfundsmæssige konsekvenser, og romanens betydning kan næppe overvurderes. Den er blevet citeret og bearbejdet i adskillige film, tv-serier og i populærkulturen. Ved at følge romanens kulturelle spor hvordan den er blevet citeret og bearbejdet ser vi en hel overvågningskultur udfolde sig, som dels gentager romanens dystopiske advarsler, dels reformulerer dens kritik og korrigerer den i forhold til nye sammenhænge. Interfacet og overvågningens æstetik En af de mere overraskende bearbejdninger er i Ridley Scotts berømte reklamefilm for den første Apple Macintosh, der blev vist under tv-transmissionen af Super Bowl d. 22. januar En blond, atletisk, kvindelig hammerkaster løber ind i en hal, hvor grå, køns- og udtryksløse mennesker marcherer i takt foran en stor skærm. Hun er jagtet af tankepolitiet, men når lige at kaste sin hammer, der smadrer skærmen i det øjeblik, Store Broder udtaler, vi vil sejre. Derefter tager en betryggende mandestemme over og læser det budskab, som også fylder skærmen: Den 24. januar vil Apple Computer introducere Macintosh. Så vil du forstå, hvorfor 1984 ikke vil blive som (<http://www.apple-history.com/movies/1984.mov>, Friedman). Den gamle Big Brother afløses altså af en betryggende onkel, der med en maskulin fortællerstemme forsikrer os om, at 1984 er aflyst og afløst af noget ganske andet, hvis vi blot køber den nye Macintosh, samtidig med, at fjendebilledet (IBM?) bringes i erindring.

12 12 K&K Kultur&Klasse Macintoshens introduktion i 1984 markerede det kommercielle gennembrud for den personlige interaktive computer med et grafisk bruger-interface. Grundlæggende fungerer den interaktive computer via et kybernetisk feedback-kredsløb, hvor brugeren kan påvirke computerens processer i realtid, og computeren aflæser disse påvirkninger og reagerer på dem. Brugeren kan aflæse computeren via dens output gennem f.eks. skærm, højtaler eller print, men computeren kan også aflæse (og dermed overvåge) brugeren via det input, den får via tastatur, mus, mikrofon, kamera eller sensorer. Hvor 1984s teleskærm blot var en transmissionsskærm koblet med et overvågningskamera og mikrofon, er der nu introduceret en computer i kredsløbet, som kybernetisk aflæser og reagerer på brugeren og er koblet op i verdensomspændende netværk. Men samtidig med den nye teknologi introduceres en ny kultur, som vil frigøre os fra den gamle autoritære overvågningskultur. Den gamle overvågningskultur og computerforståelse, hvor computeren har været associeret med centraliserede kontrolsystemer betjent af grå mænd i hvide kitler, nyfortolkes i retning af et ungdommeligt univers, hvor computeren giver mulighed for selvudfoldelse og måske endda hippe modkulturelle strømninger. Det lykkes altså Apple og andre dele af den californiske computer-industri og forskningsverden at nyfortolke dette overvågningskredsløb som en frigørende revolution i stedet for den undertrykkende dystopi, som er illustreret i reklamefilmen. Computeren blev genfortolket som en frigørende teknologi fjernt fra den kontroltænkning og de militære laboratorier, inden for hvilke, den blev udviklet i 1940 erne og 1950 erne. 5 Vi har altså at gøre med en mønt med to sider: På den ene side computerens kulturelle og udtryksmæssige muligheder, bl.a. i en frigørelsesdiskurs. På den anden side følger overvågning og den dertil hørende disciplinering nødvendigvis med. Bagsiden af interaktivitet er således overvågning en pointe, som ofte synliggøres i computerspil (hvor spillenes grundstemning ofte er paranoia), men som understreges yderligere med WWW og de mange spor, vi mere eller mindre frivilligt efterlader til internettjenester som Google og hinanden. Denne form for overvågning er en grundbetingelse for det interaktive interface: Jo bedre interfacet kan aflæse dig, jo bedre kan det også tilpasse sig dig og dermed hjælpe dig. Amazon.com bliver bedre og bedre til at anbefale dig bøger, jo bedre det kender dig, Google rammer dig mere præcist med søgeresultater (og reklamer), og du finder dine venner på Facebook ved at udstille dig selv og dine private detaljer. Selvom heltinden i Ridley Scotts reklamefilm heroisk splintrede Store Broders teleskærm og dermed forhindrede, at 1984 blev til 1984, så opstod der en ny overvågningskultur af splinterne: En interfacekultur, som først manifesterede sig i en 5 Cf. Christian Ulrik Andersen, Interfacet Som Våben, Værktøj Og Legetøj Sage, Nls, Spacewar! Og 60 ernes Digitale Kultur, Interface Digital Kunst & Kultur, eds. Lone Koefoed Hansen and Søren Pold (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2007). Denne genfortolkning er selvfølgelig langt mere end blot en retorisk øvelse eller et reklamestunt, men bygger på uomgængelig tænkning, design og udvikling frem mod vore dages computer og internet. For en række centrale historiske tekster se f.eks. Ted Nelson, Douglas Englebart, Alan Kay & Adele Goldberg i Noah Wardrip-Fruin and Nick Montfort, The New Media Reader (Cambridge, Mass.: MIT Press, 2003).

13 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 13 venlig Macintosh og lidt senere i en knap så charmerende Windows PC på vores skrivebord. Efterhånden blev denne kultur mere social og kommunikativ i og med, at pc erne blev forbundet til internettet og senest Web 2.0s sociale kommunikationsplatforme. 6 Det er dette 1984, som Macintoshen, PC en og ikke mindst nettet har skabt: En interfacekultur, som langt fra kun påvirker vores arbejde, men i stadig højere grad også vores fritid, kultur, privatsfære, hjem etc. En kultur, hvor vi indretter os efter interfacet for at kunne se os selv i dets skærmbillede. Interfacet er blevet et kulturelt medium et medium, vi erkender og interagerer med virkeligheden gennem og samtidig bruger i vores egen selvfremstilling, hvilket ikke mindst web 2.0 tjenester som Facebook er et godt eksempel på. Computerens interface kan altså betragtes som en teknologisk og kulturel form, der korrigerer vores opfattelse af overvågning og sætter overvågningen ind i en kontekst, hvor vi selv delvist kan bruge den, spille med den, udtrykke os ved hjælp af den. 7 Overvågningen er altså ikke kun noget, der foregår usynligt bag skærmen, som i citatet fra 1984, men noget, der integreres i interfacets udtryk. 8 Samtidig står vi nu på tærsklen til en ny fase i udviklingen af interfacet, hvor det også indtager rummet, byen og dermed endnu mere af vores livsverden. Hurtigt skitseret kan man dele interfacehistorien op i en række faser: Interfacets rødder ligger i tekniske betjeningspaneler og switches, hvormed de første computere blev betjent, men efterhånden udvikledes tekstlige interfaces som kommandolinjeinterfacet kendt fra DOS og UNIX. Macintoshens 1984 markerer den fase, hvor det grafiske interface kommer ud af laboratoriet og bliver en uadskillelig del af pc en. Med WWW og specielt web 2.0 bliver interfacet socialt, og vi står nu på tærsklen til det, jeg vil kalde det urbane interface, hvor byens rum, byoplevelsen, interaktionen i byen bliver medieret af interfaces. Vi er ved at vænne os til bærbare pc er, tablets og smartphones med kameraer, medieafspillere, GPS-enheder etc., og disse mobile enheder kobles i stigende grad sammen med det sociale interface via web 2.0 tek- 6 Man kan jo altid diskutere, hvornår en interfacekultur indledes her vælger jeg den kommercielle og populære introduktion af det grafiske bruger-interface som startpunkt, altså Macintoshen. PC en er ældre, men de første år indtil Windows med et kommandolinje-interface. Se endvidere Steven Johnson, Interface Culture: How New Technology Transforms the Way We Create and Communicate, 1st ed. (San Francisco: HarperEdge, 1997). og Lev Manovich, The Language of New Media (Cambridge, Mass: MIT Press, 2001). for interfacekultur og det kulturelle interface. 7 Det er klart, at fokusset på terror siden 11. september også har været en kraftig faktor i forhold til at påvirke vores accept af overvågning, men i dette tilfælde uden på samme gennemgribende måde at genfortolke overvågningens betydning. 8 Samtidig er der selvfølgelig stadig masser af skjult overvågning bag skærmen, som sikkert udføres af efterretningstjenester, virksomheder, hackere og andre aktører. Mange af de nye sociale nettjenester kan f.eks. betragtes som skalkeskjul for en ny form for fremskudt direkte markedsføring, og der er vedholdende spekulationer om, hvordan Google, Yahoo, Microsoft, Facebook m.fl. bruger alle de oplysninger, de samler om os hvorvidt de f.eks. udleverer dem til amerikanske sikkerhedstjenester eller til mere eller mindre totalitære regimer, hvor de ønsker at gøre forretning. For en meget kritisk vurdering af Facebooks overvågning og relationer til neo-konservative og evt. CIA, se Tom Hodgkinson: With friends like these, The Guardian, 14 January 2008, <http://www.guardian.co.uk/technology/2008/jan/14/facebook> (besøgt ).

14 14 K&K Kultur&Klasse nologier og platforme, som giver brugeren adgang til stedsspecifikke oplysninger, men også annoncører og softwarefirmaer som Apple og Google adgang til detaljeret GPS-baseret overvågning af brugeren. 9 Medieforskeren Lev Manovich har beskrevet denne augmentering, dvs. forstærkning af rummet som bestående af to teknologier: overvågning (surveillance), som henter rummet og dets aktører ind i computeren, og mobile netværk ( cell space ), som bringer computeren og dens data ud i rummet. Terminalerne, som dette interface sammensættes ved, er både små mobile interfaces (mobiltelefoner, bærbare, pda, ipods ) og store urbane interfaces og andre former for rumlige interfaces (mediefacader, mediearkitektur etc.). 10 Dette urbane interface med dets mange terminaler og bestanddele er allerede en væsentlig del af vores byrum; tænk blot på, hvordan folk mødes via sms og i stigende grad GPS-baserede sociale tjenester som f.eks. Foursquare og tager deres arbejde med på café med deres bærbare eller tablet pc er. 11 Samtidig er der et kulturelt og teknologisk begær efter at udnytte og udvikle det urbane interface f.eks. gennem de mange aktuelle sammenkoblinger mellem det urbane rum og web 2.0-platforme som f.eks. Google Earth/Maps samt virtuelt organiserede og dokumenterede happenings i det urbane rum inden for street art, flash mobs, etc. Dette begær efter at blive del af det urbane sociale interface bliver i stigende grad til en måde at være på og en måde at være på. Vi logger frivilligt ind i overvågningskredsløbet, når vi tænder for vores GPS-smartphone, stiller personlige data mere eller mindre uhindret til rådighed, opdaterer vores Facebook og Foursquare. Set fra 1980 ernes totalitære DDR kan det synes uforklarligt, som om vi alle er blevet konsekvensløse og ureflekterede narcissistiske voyeurer uden kritisk bevidsthed. Eller er det blot en ny måde at være social på? En måde at erkende det sociale urbane interface, at finde ud af, hvad det er, at afprøve dets æstetiske muligheder, måske endda at hacke det? Overvågning i byen En række kunstneriske værker og happenings har arbejdet med overvågningsteknologi i det urbane rum, ofte som en måde at undersøge og samtidig gøre opmærksom på overvågningen. En særlig kunstform har udviklet sig omkring udnyttelsen og udforskningen af eksisterende overvågningskameraer, der jo er en form for overvågning, vi ser overalt, og som har været en del af bybilledet de seneste årtier, ikke 9 På Apples iphone kan man selv styre om de enkelte applikationer skal have adgang til GPS-data, men man kan ikke slå Apples adgang til indsamling af GPS-baseret information fra, da den er del af deres forretningskoncept. Det forholder sig tilsvarende med smartphones baseret på Googles operativsystem Android. Se f.eks. Jacob Ø.Wittorff: Nu indsamler Apple alle dine geografiske data Klikker du ja til Apples nye licensbetingelser, får virksomheden mulighed for at overvåge din færden., Computerworld, 23.juni, 2010, <http://www. computerworld.dk/art/56696> (besøgt ). 10 Manovich The poetics of urban media surfaces. 11 Foursquare er lokationsbaseret social netværkssoftware, der samtidig fungerer som et spil, hvor man tjekker ind, kan se, hvor ens venner har tjekket ind, kan efterlade beskeder og vinde emblemer og f.eks. blive et steds borgmester (<http://foursquare.com/> (besøgt )). Der findes flere alternativer f.eks. Brightkite, Gowalla, Google Latitude, etc. Den mest hypede tablet PC er pt. Apples ipad, men alternativer er på vej.

15 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 15 mindst siden 11. september 2001 med den stigende fokusering på terror. Som en af de første kunstnergrupper har Surveillance Camera Players opført stykker for overvågningskameraer i adskillige byer, bl.a. Orwells 1984, som blev opført på 14th St. and 7th Ave subway station i New York, 3. og 9. november Hvor Surveillance Camera Players ikke havde direkte adgang til billederne fra overvågningskameraerne, men måtte nøjes med at se og filme de opsatte Figur 1: space Hijackers og Leipziger skærme, er der flere grupper, der aktuelt arbejder med at få direkte adgang til kamera hacker overvågningskamera i århus, foto: Lars Bo Løfgreen kameraernes billeder. Det britiske Mediashed lavede i marts 2007 en film i et indkøbscenter i Manchester, hvor de optog en duel mellem to såkaldte free running, parkour-løbere via indkøbscentrets eget netværk af 160 overvågningskameraer. Resultatet er en flot koreografi, som viser de to duellanter gå akrobatisk amok på gelændere, trapper, etager etc., samtidig med at man forbløffes over den detaljerede kameraopsætning, der trods de undertiden lidt specielle vinkler, ikke lader andre moderne kamerakoreografier meget efter. Ved denne lejlighed fik Mediashed adgang til kameraerne gennem indkøbscentret, men senere har de arbejdet med at få uautoriseret adgang til overvågningskameraer. Mange kameraer sender i dag deres signal trådløst til en server, og det er lykkedes Mediashed-projektet Video Sniffin at få adgang til disse trådløse signaler, således at kameraernes signal kan bruges til at lave film (<http://mediashed.org/duellists> og <http://mediashed.org/videosniffincom> (besøgt )). Space Hijackers og Leipziger Kamera arbejder også med trådløse kameraer, og under Sousveillance konferencen i Aarhus lykkedes det dem både at opsnappe billeder fra et trådløst overvågningskamera, men også at transmittere billeder fra et andet kamera, der viste et out-of-control skilt, til overvågningskameraet. Desuden iværksatte de performances med at bryde maskeringsforbuddet. Den estiske kunstner Mare Tralla optrådte i en selvovervågningsdragt, hvor en række webkameraer overvåger hendes egen krop, og desuden malede hun billeder af udvalgte overvågningskameraer, hvilket skabte opmærksomhed og debat mellem kunstneren og de folk, der kom forbi og undrede sig over motivet. 12 Jf. <http://www.notbored.org/scp-performances.html>. På dette website beskrives opførelsen d. 9. november. Der ligger videodokumentation af opførelsen d. 9. november 1998 på YouTube, bl.a. på <http://www.youtube. com/watch?v=9icnubvjyc0>. Her hører og ser man også, hvordan politiet ankommer og forgæves forsøger at finde ud af, hvad der foregår. Videodokumentationen består af en håndholdt filmning af en monitor ved indgangen til subway en, som viser billeder fra overvågningskameraet.

16 16 K&K Kultur&Klasse Et af de mest gennemførte filmiske eksperimenter med overvågningskameraer er Manu Luksch 50 minutter lange spillefilm Faceless (Luksch). 13 Faceless er optaget i London, som har den højeste tæthed af overvågningskameraer i verden, og det estimeres, at man på en gennemsnitlig dag i London vil blive filmet 300 gange (McCahill and Norris, 6). Luksch har ikke haft direkte adgang til overvågningskameraerne som i Mediasheds Video Sniffin, men har Figur 2: Mare tralla maler et billede af i stedet fundet en juridisk udvej, som en kridttegning, som markerer det sted, er med til at skabe filmens rammer på hvor space Hijackers og Leipziger kamera forskellige måder. Data Protection Act hackede overvågningskameraet, 1998 er en britisk implementering af et foto: Lone koefoed Hansen. EU direktiv, der giver en person ret til at købe kopier af data (for maksimalt 10), hvor hun selv indgår, hvis en række regler er opfyldt: Det skal være personlige data (det vil sige, hun skal være på filmen), det skal være en større operatør med flere kameraer, og alle andre aktører skal gøres uidentificerbare for at hemmeligholde deres identitet. Derfor har alle andre personer i filmen pletter oven på ansigterne eller er gjort uigenkendelige ved, at ansigterne er klippet ud. Disse betingelser har Luksch omsat til et Manifesto for CCTV Filmmakers. Her omsættes de særlige omstændigheder til et kreativt manifest, hvor det kræves, at filmskaberen skal overveje de visuelle effekter af denne manipulation og etablere en regel for håndteringen af materiale, som er leveret uden effektiv maskering eller sløring. 14 Hovedreglen er, at optagelserne skal være autentiske, og der må ikke anvendes yderligere kameraer eller lyssætning, så Faceless er lavet udelukkende via overvågningskameraer med optagelser skaffet gennem Data Protection Act. Som Luksch og skaberen af filmens soundtrack selv udtrykker det: Kunst bruges til at udforske loven (Luksch and Patel 73). Luksch fortæller selv, hvordan filmen udviklede sig over årene: Der var intet traditionelt manuskript, plottet udviklede sig hele tiden under den fire år lange proces med at få fat i billederne. Scener blev planlagt på bestemte steder, men billederne fra overvågningskameraerne kunne ikke altid skaffes, så fortællin- 13 Filmen kan købes på DVD fra <http://www.ambienttv.net/content/?q=faceless>, hvor man også kan se traileren og læse diverse information om filmen. På YouTube kan man også se udsnit fra en tidligere installations-version af materialet bag Faceless (Faceless The Spectral Children, 2006), <http://www.youtube.com/ watch?v=rw2zlgqli00> (besøgt ). 14 Manifestet er tilgængeligt her: <http://www.ambienttv.net/content/?q=dpamanifesto>, hvor der også henvises til de relevante lovtekster.

17 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 17 Fig. 3. Manu Luksch Faceless Fig. 4: Faceless, scenen hvor kvinden får sit ansigt igen. gen måtte hele tiden genskrives. Faceless bruger overvågningskamerabilleder som juridiske readymades/objet trouvé. 15 Filmen udviklede sig altså i en vekselvirkning mellem planlægning og de resultater, der kom ud af det. På trods af Data Protection Acts rettigheder, så er der mange kameraoperatører, der på forskellige måder vægrer sig ved at udlevere materialet formodentlig bl.a. på grund af udgifterne til at anonymisere øvrige personer på filmen og Luksch fortæller også om en lang række tilfælde, hvor det viste sig, at kameraerne ikke virkede og oven i købet aldrig havde virket. 16 Faceless handler om en kvinde (nødvendigvis spillet af Manu Luksch selv), som lever i en fremtidig dystopisk teknologisk tidsalder, hvor The New Machine styrer og organiserer tiden således, at den ikke er kontinuerligt fremadskridende, men forløber i pulserende øjeblikke, den såkaldte RealTime. Denne maskinelle tidsstyring styrer alle borgeres liv og gennemsyrer deres bevidsthed i en grad, så det udelukker både erindring og fremtidsforventning og dermed også skyld, fortrydelse og fremtidsangst og frygt: RealTime, den perfekte og vedvarende nutid, er hjerteslaget i det sunde univers (Luksch), som filmens fortæller opsummerer det. 17 Desuden overvåger The New Machine byen og monitorerer beboernes dataspor i et perfekt Store Broder system, hvor den oven i købet kan sende Overseers for øjeblikkeligt at korrigere alle fejl og afvigelser. Men kvinden, som er ansat som en af de mange tusinde, der analyserer The New Machines data, er hjemsøgt af 15 There was no traditional shooting script: the plot evolved during the four-year long process of obtaining images. Scenes were planned in particular locations, but the CCTV recordings were not always obtainable, so the story had to be continually rewritten. Faceless treats the CCTV image as an example of a legal readymade (objet touvé). (Luksch and Patel, 74). 16 Jf. (Luksch and Patel 74 ff.) og Luksch egne foredrag om filmen, Transmediale 2008 i Berlin, og Sousveillance 2009 i Aarhus). 17 Filmens voice-over fortæller er den anerkendte britiske skuespiller Tilda Swinton, og manuskriptet kan findes på filmens website: <http://www.ambienttv.net/content/pdf/faceless_voiceover.pdf>.

18 18 K&K Kultur&Klasse ekkoer af en erindring (Luksch). Hun modtager et brev, der opfordrer hende til at følge sine drømme, og hun forfølger dem på tværs af byen. I en scene får hun sit ansigt igen, hvorefter hun jages af Overseers men møder nogle farverige spektrale børn, markeret af farvede klatter på hovedet, som er frigjort fra The New Machine. Senere møder hun sin tidligere elsker, som er brevets afsender og forklarer hende sagernes sammenhæng. Han Figur 5: Faceless, ved seapod en som har i mellem tiden arbejdet som Overseer, men tilbyder at smugle hende Londonrejsende vil kunne genkende som London eye pariserhjulet med en Seapod over The Blue Water, hvor hun kan infiltrere The New Machine for at befri byen. Det lykkes hende, og hun bliver forenet med sin fortid og fremtid, elsker og deres fælles barn. Filmens fortæller slutter dog med at drage befrielsen i tvivl: Hendes barn? Hendes elsker? Tvivlen voksede. Er dette hendes drøm, hendes fortid? Eller nostalgi efter en tid, der aldrig har eksisteret? Et fængsel for en anden perfekt nutid? (Luksch). Filmens fortælling følger således et klassisk Store Broder skema, hvor protagonisten heroisk befrier sig selv og sin by gennem en kærlighed, som gennemtrænger RealTime (Luksch). Langt hen ad vejen en overvågningskritik i traditionen fra 1984, og som den f.eks. også ses i The Matrix, trods ambivalensen mod slutningen om, hvorvidt man overhovedet kan befries, og om befrielsen er ægte. Filmen er gennem sin fortælling på mange måder en kritik af en tid parallelt med vores, hvor vi installerer overvågning og kontrol pga. angst for fremtiden og skyld over fortiden og hvor tilfredsheden trods frihedstabet er udbredt. 18 På denne måde udtrykker filmens fortælling en kritik af overvågningen og de mekanismer, der sætter den i værk, men filmens overvågningsbilleder rummer mere end denne velkendte kritik. Filmen rummer også i kraft af Mukul Patels surround-soundtrack med bl.a. Robert Hubers klavermusik en skønhed, undertiden med undertoner af melankoli 18 Luksch og Patel slutter deres essay med at overveje effekten af og den fortsat høje tiltro til overvågning, eftersom det har vist sig, at overvågning ikke er så effektivt som antaget, og Luksch har jo med sine forsøg på at indhente optagelser også afdækket store huller i panoptikonet: Panoptikonet er ikke fuldstændigt, endnu. Vil dets envejsblik mon overhovedet nogensinde kunne give os en tilstrækkelig grad af sikkerhed? ( The panopticon is not complete, yet. Regardless, could its one-way gaze ever assure an enabling conception of security? ) Manu Luksch and Mukul Patel, Faceless: Chasing the Data Shadow, Goodbye Privacy Ars Electronica 2007, eds. Gerfried Stocker and Christine Schöpf (Ostfildern: Hatje Cantz, 2007) 78.

19 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 19 fra klaveret. Andre gange er skønheden mere teknologisk og glitsch-præget, i særlig grad sekvensen, hvor overvågningskameraernes panoptikon bryder sammen (45.20 ff.), men på mere subtil vis præger det også filmen generelt. I sagens natur er filmen præget af overvågningskameraernes æstetik (f.eks. uskarphed, skidt på linsen, flimren, overbelyste og -mættede farver), deres indstillinger (ofte mere eller mindre tilfældige fugleperspektiver og tilfældigt Figur 6: Faceless, billedstøj fra fejlende komponerede billeder) samt kameraernes immobilitet. Det giver filmen en kameraer særlig dehumaniseret og objektiv kvalitet, at dens kameraer ikke er betjent af menneskehånd, hvilket også har betydning for tid og perspektiv: Tiden går ofte i ryk af et billede pr. sekund i stedet for de sædvanlige 25 billeder pr. sekund, hvilket understøttes af musikkens sekund-slag, og af billedernes altid synlige tidskode fra overvågningskameraerne. Manu Luksch fortæller selv, at fortællingen om The New Machines pulserende øjeblikke af RealTime blev udviklet som reaktion på prøvevisninger, hvor hun iagttog, at publikum var meget fokuserede på overvågningsbilledernes tidskoder. Fortællingen er dermed også her, som i hovedtemaet om de ansigtsløse, en direkte følge af billedernes karakter. Samtidig er tiden nogle gange speedet op og viser dermed udviklinger og processer, vi normalt ikke ænser skyggers og tidevands passage som i en smuk scene ved en kanal (21.40 ff), hvor over tre timer er kondenseret til få minutter. Andre steder står tiden stille eller går i loops over en periode. Tiden bliver altså generelt til noget, der er manipulerbart, og som kontrolleres af de maskinelle magter, der kontrollerer byens beboere. Tiden er således fuldstændig fjernet fra det levede livs erfaring med dets linearitet, varighed og narrative erfaringsopbygning til fordel for en maskinel måde at kontrollere og umyndiggøre individerne. Tiden giver ikke sammenhænge, mening og fører ikke til forståelse for den enkelte, men kontrolleres maskinelt og vilkårligt. Perspektivet er bemærkelsesværdigt. Manu Luksch hæfter sig selv ved, at overvågningskameraer stort set altid ser fra et fugleperspektiv for at skabe overblik og fange mest muligt ind. Det er et kameraperspektiv, som er langt fra det subjektive kamera, vi er vant til i film i stedet for at portrættere individer ser det masseoptog eller med Siegfried Kracauer masseornamenter. Kracauer skrev i 1927 med udgangspunkt i bl.a. store stadion-danseshows om masseornamenter og deres betydning i moderniteten. Masseornamentet er i Kracauers forståelse en æstetisk refleksion over den kapitalistiske produktionsproces, samlebåndet, massesamfundet og den statistiske kontrol. Alt sammen ting, som er uerkendelige for den enkelte på andre måder end som indirekte erfaring og igennem æstetisk iscenesættelse af masseornamenter:

20 20 K&K Kultur&Klasse Den enkelte tager vare på sit område ved samlebåndet, udøver en delfunktion uden at kende helheden. Som ved det mønster, der tegner sig på stadion, står organisationen over massen, en monstrøs figur, som af ophavsmanden unddrages bærerens synsfelt, og som dårligt nok har bæreren som betragter. (Kracauer 336). På denne måde erkendes massesamfundet gennem masseornamentet. Samtidig sker der igennem den ornamentale Figur 7: Faceless, scenen ved kanalen iscenesættelse en fortryllelse af det kapitalistiske massesamfund det opleves som et samlet projekt: Ornamentets bærer er massen, ikke folket (Kracauer 334) og heller ikke det personlige individ. En fortryllelse, fascismen og nazismen udnyttede eller måske snarere misbrugte og perverterede, ikke mindst i Leni Riefenstahls iscenesættelse. 19 Overvågningskameraerne viser dermed et visuelt masseperspektiv parallelt med det abstrakte, informationelle masseperspektiv, der konstrueres af den data-mining, som hovedpersonen beskæftiger sig med, når hun inspicerer dataspor indsamlet fra den nye maskine. Overvågningskameraernes billeder i filmen er automatiske og interesseløse billeder af anonymiserede, ansigtsløse masser. Filmen skaber en konstellation af et overvåget rum, der bærer mange paralleller til den måde, en londoner vil kunne følge hele sin dags færden på video, hvis han kunne få adgang til de gennemsnitligt 300 kameraer, der har fanget hans færden. Det er således denne proces med at skaffe sig adgang, som Manu Luksch har gennemført, og hun har dermed i sin film demonstreret en form for altseende overvågningssystem, der anlægger et masseperspektiv. Hvor Kracauer tog udgangspunkt i danseshows, har Luksch selv henvist til den toneangivende musical-instruktør og koreograf fra 1930 erne, Busby Berkeley, som filmede danseoptog med et panoptisk perspektiv, således at specielt mønstrene i dansen trådte frem, og de dansende blev til en ny større super-organisme som myrer i en myretue eller elementer i en (samfunds-)maskine. Som del af materialet i Faceless indgår The Eye Choreography for surveilled space (med George Piper Dances/ The Ballet Boyz, Lakeside Shopping Centre, 2005), som er en koreografi med 80 performere optaget fra indkøbscentrets overvågningskameraer og Luksch fremstiller det selv som en kalejdoskopisk humoristisk hyldest til Busby Berkeleys Hollywood musicals. 20 I koreografien er det tydeligt, hvordan de overvågede bliver til mønstre skærpet af de her farvede ansigtsafdækninger. 19 Cf. Pold An Aesthetic Criticism of the Media: The Configuration of Art, Media and Politics in Walter Benjamin s Materialistic Aesthetics, Cf. også <http://www.ambienttv.net/content/?q=node/132> (besøgt ).

Kultur og Klasse Nr. 110 Årgang 2010

Kultur og Klasse Nr. 110 Årgang 2010 K&K Kultur og Klasse Nr. 110 Årgang 2010 OVERVÅGNING I SAMTIDSKUNSTEN Redaktion Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet), Per Krogh Hansen (Syddansk Universitet, Kolding),

Læs mere

OVERVÅGNINGENS KUNST OVERVÅGNINGSDYSTOPIER OG INTERFACEBEGÆR I DET URBANE RUM I 1984, FACELESS OG ANDRE URBANE INTERFACES

OVERVÅGNINGENS KUNST OVERVÅGNINGSDYSTOPIER OG INTERFACEBEGÆR I DET URBANE RUM I 1984, FACELESS OG ANDRE URBANE INTERFACES S Ø R E N B R O P O L D OVERVÅGNINGENS KUNST OVERVÅGNINGSDYSTOPIER OG INTERFACEBEGÆR I DET URBANE RUM I 1984, FACELESS OG ANDRE URBANE INTERFACES Teleskærmen fungerede samtidig som sender og modtager.

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich Udemiljø Nicklas Thyssen Lavet af Nicklas Thyssen 1 Indhold... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Produktbeskrivelse... 4 Jan Krag Jakobsen... 4 Løsningsforslag... 6 Manuskript til film... 7 Produktion

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

K&K. Nr. 109 Årgang 2010 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG DEN SENMODERNE BY

K&K. Nr. 109 Årgang 2010 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG DEN SENMODERNE BY K&K Nr. 109 Årgang 2010 DEN SENMODERNE BY AARHUS UNIVERSITETSFORLAG K&K Kultur og Klasse Nr. 109 Årgang 2010 DEN SENMODERNE BY Redaktion Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet),

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show TERROR OGFILM redigeret Af CArsten BAgge laustsen og kasper VAnDBorg rasmussen AArHus

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05 Eksamensopgaven Krav, eksempler & litteratur Digital kulturteori 05 Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne analysere og vurdere dimensioner i et eller flere multimedieprodukter på baggrund af de gennemgåede

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

www.pernillewithmadsen.dk

www.pernillewithmadsen.dk CV Pernille With Madsen f.1972 www.pernillewithmadsen.dk Uddannet fra Det Jyske Kunstkakademi, 1998 2003 Medlem af UKK Unge kunstnere og kunstformidlere Medlem af Kunstner Samfundet Bor og arbejder i København

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao Kort om projektet: Kabul i København og København i Kabul I et udstillings vindue i København projekteres IP live stream optagelser fra et udstillings

Læs mere

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Internet Failure Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Af: Piravinth, Thitesan, Anders, Tobias M og Tobias N. Dato: 7. januar 2013 Indhold Introduktion...

Læs mere

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender INDHOLDSFORTEGNELSE Windows 8.1... 5 KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade Sådan får du Windows 8.1 på din pc... 8 Startskærmen... 9 Skrivebordet... 10 Kvikguide til den nye brugergrænseflade... 11 Amulet-menuen...

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe The Witness Denne opgave er en analyse af computerspillet The Witness. Computerspil har altid været mere end bare underholdning for mig og dermed er formålet med denne opgave at se hvordan man kan analysere

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Definition af design som fag og begreb

Definition af design som fag og begreb Definition af design som fag og begreb Design er overalt omkring os. Alt er blevet designet på et eller andet tidspunkt. F.eks. vores kroppe. Ingen ved helt hvordan det er sket, og hvem det er der har

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen 1 Girls - Break up app Om Tv serien I serien følger vi hovedpersonen Hannah og hendes tre veninder, der alle er i starten af tyverne og bor i New York. Vi følger deres venskaber, kærlighedsliv og forsøg

Læs mere

Street Art på Vesterbro

Street Art på Vesterbro Street Art på Vesterbro! Byens Netværk 05.05.11 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen På Vesterbro gemmer der sig overalt skjulte visuelle skatte. Disse skatte består i gadekunst, også kendt som Street Art,

Læs mere

Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby. Att.: Lis Rom Andersen

Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby. Att.: Lis Rom Andersen Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Att.: Lis Rom Andersen Ansøgning om økonomisk støtte til by-kunst projektet WE AArt. Vedlagt: Bilag 1 Et udvalg af potentielle kunstnere

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Opgave 1B. Billede 1 - The Liberator på Transmediale

Opgave 1B. Billede 1 - The Liberator på Transmediale Opgave 1B Denne opgave tager udgangspunkt i den årlige festival for mediekunst og digital kultur, Transmediale, der i Februar 2016 fandt sted i Berlin, Tyskland. Opgaven forsøger at tage højde for et bestemt

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

opsamling * Hvordan var det at arbejde med casen? * hvad har I lært (fokus på design)? * feedback på bloggen? * LInks til websites

opsamling * Hvordan var det at arbejde med casen? * hvad har I lært (fokus på design)? * feedback på bloggen? * LInks til websites dagens program * opsamling på IA projekt * næste temaprojekt: Go mobile * Brugsscenarier og wireframes * Øvelse * Modebranchen som case + fælles brainstorm * Øvelse/lektie * næste gang opsamling * Hvordan

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab har fra 11. september til 7. december 2006 haft opstillet kunst-/videnskabsinstallationen Det talende bord i Cafébiografen,

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

JOYCE DANMARK. Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen. Redigeret af AARHUS UNIVERSITET SFORL A G

JOYCE DANMARK. Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen. Redigeret af AARHUS UNIVERSITET SFORL A G JOYCE og DANMARK Redigeret af Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen AARHUS UNIVERSITET SFORL A G Joyce og Danmark Joyce og Danmark Redigeret af Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Ung dansk fotografi og videokunst 11/12 12. oktober til 16. december 2012

Ung dansk fotografi og videokunst 11/12 12. oktober til 16. december 2012 Ung dansk fotografi og videokunst 11/12 12. oktober til 16. december 2012 Fuck You Kiss Me, Ipad-kunst, spøgelseshistorier, parforholdsperformance, hovedløs kapitalisme, organiserede tilfældigheder, gonggonger

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag:

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag: Gaffelbomben i Processortærten Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: 201403769 Antal anslag: 12.617 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Analyse 3 Diskussion 6 Konklusion 6 Litteraturliste

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Hej du, tag dig lige et ekstra kig omkring. Måske du får øje på noget nyt. Stop lige op et sekund. Din hverdagsvej vil altid være der, når

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007

Carola Lehmann: Mickey Mouse på sigtekornet 5. maj 2007 Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007 Carola Lehmann står i Turbinehallernes lounge i kælderetagen. Modsat mange andre der har optrådt der, står hun ikke i én af vægnicherne, men har

Læs mere

Golden Days Mediekunst & Kropslighed Katalyst. En udviklingsworkshop d. 6. maj kl på Københavns Universitet Amager

Golden Days Mediekunst & Kropslighed Katalyst. En udviklingsworkshop d. 6. maj kl på Københavns Universitet Amager Golden Days Mediekunst & Kropslighed Katalyst En udviklingsworkshop d. 6. maj kl. 9-17 på Københavns Universitet Amager KATALYST Det Humanistiske Fakultets Afdeling for humanistisk innovation Rammen Katalyst

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

QR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne.

QR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne. Notat SEGES P/S Koncern Digital Stedfæstede instrukser ved brug af Recho Ansvarlig JPH Projekt: 7463, Kompetenceudvikling - når landmanden har tid og behov Oprettet 12-2015 Side 1 af 6 Stedfæstede instrukser

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Kvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers

Kvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Kvantemekanik Atomernes vilde verden Af Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Univers

Læs mere