OVERVÅGNINGENS KUNST OVERVÅGNINGSDYSTOPIER OG INTERFACEBEGÆR I DET URBANE RUM I 1984, FACELESS OG ANDRE URBANE INTERFACES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERVÅGNINGENS KUNST OVERVÅGNINGSDYSTOPIER OG INTERFACEBEGÆR I DET URBANE RUM I 1984, FACELESS OG ANDRE URBANE INTERFACES"

Transkript

1 S Ø R E N B R O P O L D OVERVÅGNINGENS KUNST OVERVÅGNINGSDYSTOPIER OG INTERFACEBEGÆR I DET URBANE RUM I 1984, FACELESS OG ANDRE URBANE INTERFACES Teleskærmen fungerede samtidig som sender og modtager. Den opfangede enhver lyd, der var højere end en ganske sagte hvisken, og så længe han opholdt sig inden for skærmens synsfelt, kunne han også ses. Det var naturligvis umuligt at vide, om man blev iagttaget. Alle teorier om, hvor tit og efter hvilket system Tankepolitiet gik ind på den enkelte ledning, var og blev det rene gætteri. Det var endda muligt, at de iagttog alle hele tiden, i hvert fald kunne de gå ind på ens ledning når som helst. Man måtte leve i formodningen om, at hvert ord blev aflyttet og enhver bevægelse, undtagen i mørke, iagttaget; og man gjorde det, det var en vane, der efterhånden var blevet til instinkt. Winston stod med ryggen til teleskærmen, det var sikrere, skønt selv en ryg kan være udtryksfuld, hvad han udmærket godt vidste. (ORWELL 6) I mange år havde overvågning en negativ klang i samfundsdebatten, og man behøvede blot at trække George Orwells 1984 frem for at pege på overvågningens negative konsekvenser i form af et disciplinerende kontrolsamfund uden frihed. De seneste år har overvågning imidlertid fået en renæssance, kameraerne monteres med ny hast, politiet gives nye beføjelser, og politikerne vedtager love, der pålægger teleudbyderne at logge vores færden. Alt sammen kun akkompagneret af spage protester og kritiske spørgsmål til den dokumenterede effekt, mens den brede befolkning har travlt med relativt ubekymret, frivilligt og ufrivilligt, at lægge flere data om os selv ud i nettets kommercielle tjenester. 1 I denne artikel vil jeg belyse, hvad det er for et kulturelt skift, der foregår omkring overvågning. Udgangspunktet er en undren over den aktuelle udbredelse af overvågning, og hvorfor den spreder sig på trods af velkendte advarsler og udbredt kritik. For at forstå overvågningens aktuelle betydning vil jeg have fokus på koblingen mellem overvågning og computerens interface, hvor overvågningen er en integreret del af funktionaliteten i det kybernetiske feedback-kredsløb, og særligt kigge på kunstprojekter, som diskuterer 1 I skrivende stund f.eks. denne helt aktuelle nyhed fra Århus: Maja Nielsen: Overvågning fælder ingen kriminelle Videoovervågningen ved cafemiljøet i city er endnu ikke brugt til opklaring af kriminalitet, Aarhus Stiftstidende, 2. august 2010, <http://stiften.dk/article/ /aas/ /> (besøgt ).

2 10 K&K Kultur&Klasse overvågningen i det urbane rum. Fra et indledende udgangspunkt i George Orwells roman, 1984, som ovenstående citat stammer fra, vil jeg kigge på, hvordan romanen også indgår i interfacets kulturhistorie via lanceringen af Apples Macintosh. Derefter vil jeg kigge på urban overvågningskunst, bl.a. Manu Luksch film Faceless, som herhjemme blev vist på Aros udstillingen Enter Action (Dinesen). 2 George Orwells 1984 er en klassiker inden for diskussioner af overvågning. Den er berømt for at skildre et samfund, hvor overvågningen er rygraden i et totalitært samfund, hvor grundmekanismen er overvågningens disciplinering af individerne, som beskrevet i citatet fra romanens begyndelse. Denne disciplinering er med andre ord en form for sansemæssig bevidsthed, en bevidsthed om sansning og sansningens funktionalitet og medialitet. Der er nemlig, som vi kan se af citatet, også medieteknologi involveret i form af den overvågende teleskærm. Ofte, ikke mindst i moderne tid, er medieteknologi og teknologiske arkitekturer integreret i overvågningens sansemæssige kerne. Teknologien forstærker og forlænger Benthams panoptikon 3 i kraft af sin transmission af det sansede og den dermed opnåede adskillelse af den overvågende og den overvågede. Relationen mellem overvågning og æstetik er langtfra ny. Benthams berømte panoptikon er for eksempel blot et omvendt panorama. Panoramaet var et populært kulturindustrielt massemedie i 1800-tallet sammenligneligt med det tyvende århundredes filmindustri og med gennemslagskraft i alle datidens toneangivende storbyer. Arkitekturen og blikvinklerne er stort set identiske både i den disciplinerende overvågningsarkitektur, panoptikonet, og i det kulturindustrielle visuelle medium, panoramaet. Imidlertid har fangerne i panoptikonet byttet plads med billedet i panoramaet og fangevogterne med publikum. Som Stephan Oettermann præcist udtrykker det: Panorama og panoptikon er som skoler for blikket både identiske og modsætninger på samme tid. I panoramaet lærer man det blik, gennem hvilket man i panoptikonet bliver belært. 4 2 Ud over på Aros blev overvågning tematiseret af udstillingen No Place to Hide på Skive Kunstmuseum (2009 katalog under udgivelse). I forbindelse med sidstnævnte og Aros Enter Action (Aros, Aarhus Kunstmuseum, 2009) arrangerede Digital Urban Living og Digital Aesthetics Research Center konferencen Sousveillance. The Art of Inverse Surveillance (Aarhus, 8-9 februar, 2009), hvor en række kunstnere og teoretikere diskuterede kunstneriske strategier i forhold til den tiltagende overvågning (heriblandt Manu Luksch, Jacob Jacobsen, Alexei Shulgin, Dmitry Kleiner, David Rokeby, overvågningsaktivisterne i Space Hijackers og Leipziger Kamera samt den feministiske overvågningskunstner Mare Tralla (cf.: <http://www.digitalurbanliving.dk/sousveillance/> (besøgt ) og <http://darc.imv.au.dk/?tag=sousveillance-the-art-of-inverse-surveillance> (besøgt ))). Denne artikel er udarbejdet på baggrund af indlæg på denne konference og på en workshop afholdt af Forum for Overvågningsstudier i marts 2008 (<http://fos.au.dk/> (besøgt )). 3 Som beskrevet i Foucaults indflydelsesrige bog om Bentham. Michel Foucault, Overvågning Og Straf Fængslets Fødsel, trans. på dansk ved Mogens Chrom Jacobsen indledning ved Anders Fogh Jensen, Tidsel-Serien, 2. opl. ed. (Frederiksberg: Det lille Forlag, 2003). 4 Panorama und Panopticon sind als Schulen des Blicks identisch und gegensätzlich zugleich. Im Panorama wird der Blick gelernt, durch den im Panopticon gelehrt wird. (Oettermann 36, cf. Pold Ex libris medierealistisk litteratur, Paris, Los Angeles & cyberspace).

3 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 11 Det betyder selvfølgelig ikke, at kunst og overvågning er det samme. De to områder er imidlertid beslægtede i kraft af deres sansemæssige mediearkitektur som to sider af den samme samfundsudvikling, der, som også Oettermann gør rede for, handler om, hvordan det moderne massesamfund organiseres, kontrolleres, styres og opleves. I forlængelse af denne sammen- og modstilling mellem overvågningsteknologi og æstetik kan man argumentere for, at kunsten giver os en mulighed for at erkende overvågningens blik. Men kunsten er mere end en tør kritisk dekonstruktion. Den peger også på den lokkende skønhed i overvågningsblikket drømmen om overblikket, der ser alt. Den peger på voyeurismen, på begæret efter at indtage det omnipotente perspektiv og endda på ekshibitionismen, på begæret efter at blive set og udstillet af det altseende blik. Kunsten peger også på skønheden i abstraktionerne og generaliseringerne; vores virkelighed set fra et altseende synspunkt, hvor vi reduceres til mønstre og spor i sociale konstellationer. Måske endda på skønheden i erkendelsen af overvågningsblikkets blinde vinkler og det liv, der udfoldes i dem? Denne tillokkelse, dette begær, som langt fra udelukkende er instrumentelt, men også kulturelt og æstetisk, skal medtænkes i en forståelse og kritik af overvågning, hvis den ikke skal fejle sit mål. Uden om overvågningens kerne af sansning ligger der lag af teknologiforståelse, politik og jura, men centralt er altså sansningen og bevidstheden om den, som imidlertid først for alvor konkretiseres for os, når den tematiseres og demonstreres æstetisk i kunst og litteratur som i Orwells roman er både teoretisk og i den brede offentlighed blevet kanoniseret som en skarp advarsel mod overvågningens samfundsmæssige konsekvenser, og romanens betydning kan næppe overvurderes. Den er blevet citeret og bearbejdet i adskillige film, tv-serier og i populærkulturen. Ved at følge romanens kulturelle spor hvordan den er blevet citeret og bearbejdet ser vi en hel overvågningskultur udfolde sig, som dels gentager romanens dystopiske advarsler, dels reformulerer dens kritik og korrigerer den i forhold til nye sammenhænge. Interfacet og over vågningens æstetik En af de mere overraskende bearbejdninger er i Ridley Scotts berømte reklamefilm for den første Apple Macintosh, der blev vist under tv-transmissionen af Super Bowl d. 22. januar En blond, atletisk, kvindelig hammerkaster løber ind i en hal, hvor grå, køns- og udtryksløse mennesker marcherer i takt foran en stor skærm. Hun er jagtet af tankepolitiet, men når lige at kaste sin hammer, der smadrer skærmen i det øjeblik, Store Broder udtaler, vi vil sejre. Derefter tager en betryggende mandestemme over og læser det budskab, som også fylder skærmen: Den 24. januar vil Apple Computer introducere Macintosh. Så vil du forstå, hvorfor 1984 ikke vil blive som (<http://www.apple-history.com/movies/1984.mov>, Friedman). Den gamle Big Brother afløses altså af en betryggende onkel, der med en maskulin fortællerstemme forsikrer os om, at 1984 er aflyst og afløst af noget ganske andet, hvis vi blot køber den nye Macintosh, samtidig med, at fjendebilledet (IBM?) bringes i erindring.

4 12 K&K Kultur&Klasse Macintoshens introduktion i 1984 markerede det kommercielle gennembrud for den personlige interaktive computer med et grafisk bruger-interface. Grundlæggende fungerer den interaktive computer via et kybernetisk feedback-kredsløb, hvor brugeren kan påvirke computerens processer i realtid, og computeren aflæser disse påvirkninger og reagerer på dem. Brugeren kan aflæse computeren via dens output gennem f.eks. skærm, højtaler eller print, men computeren kan også aflæse (og dermed overvåge) brugeren via det input, den får via tastatur, mus, mikrofon, kamera eller sensorer. Hvor 1984s teleskærm blot var en transmissionsskærm koblet med et overvågningskamera og mikrofon, er der nu introduceret en computer i kredsløbet, som kybernetisk aflæser og reagerer på brugeren og er koblet op i verdensomspændende netværk. Men samtidig med den nye teknologi introduceres en ny kultur, som vil frigøre os fra den gamle autoritære overvågningskultur. Den gamle overvågningskultur og computerforståelse, hvor computeren har været associeret med centraliserede kontrolsystemer betjent af grå mænd i hvide kitler, nyfortolkes i retning af et ungdommeligt univers, hvor computeren giver mulighed for selvudfoldelse og måske endda hippe modkulturelle strømninger. Det lykkes altså Apple og andre dele af den californiske computer-industri og forskningsverden at nyfortolke dette overvågningskredsløb som en frigørende revolution i stedet for den undertrykkende dystopi, som er illustreret i reklamefilmen. Computeren blev genfortolket som en frigørende teknologi fjernt fra den kontroltænkning og de militære laboratorier, inden for hvilke, den blev udviklet i 1940 erne og 1950 erne. 5 Vi har altså at gøre med en mønt med to sider: På den ene side computerens kulturelle og udtryksmæssige muligheder, bl.a. i en frigørelsesdiskurs. På den anden side følger overvågning og den dertil hørende disciplinering nødvendigvis med. Bagsiden af interaktivitet er således overvågning en pointe, som ofte synliggøres i computerspil (hvor spillenes grundstemning ofte er paranoia), men som understreges yderligere med WWW og de mange spor, vi mere eller mindre frivilligt efterlader til internettjenester som Google og hinanden. Denne form for overvågning er en grundbetingelse for det interaktive interface: Jo bedre interfacet kan aflæse dig, jo bedre kan det også tilpasse sig dig og dermed hjælpe dig. Amazon.com bliver bedre og bedre til at anbefale dig bøger, jo bedre det kender dig, Google rammer dig mere præcist med søgeresultater (og reklamer), og du finder dine venner på Facebook ved at udstille dig selv og dine private detaljer. Selvom heltinden i Ridley Scotts reklamefilm heroisk splintrede Store Broders teleskærm og dermed forhindrede, at 1984 blev til 1984, så opstod der en ny overvågningskultur af splinterne: En interfacekultur, som først manifesterede sig i en 5 Cf. Christian Ulrik Andersen, Interfacet Som Våben, Værktøj Og Legetøj Sage, Nls, Spacewar! Og 60 ernes Digitale Kultur, Interface Digital Kunst & Kultur, eds. Lone Koefoed Hansen and Søren Pold (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2007). Denne genfortolkning er selvfølgelig langt mere end blot en retorisk øvelse eller et reklamestunt, men bygger på uomgængelig tænkning, design og udvikling frem mod vore dages computer og internet. For en række centrale historiske tekster se f.eks. Ted Nelson, Douglas Englebart, Alan Kay & Adele Goldberg i Noah Wardrip-Fruin and Nick Montfort, The New Media Reader (Cambridge, Mass.: MIT Press, 2003).

5 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 13 venlig Macintosh og lidt senere i en knap så charmerende Windows PC på vores skrivebord. Efterhånden blev denne kultur mere social og kommunikativ i og med, at pc erne blev forbundet til internettet og senest Web 2.0s sociale kommunikationsplatforme. 6 Det er dette 1984, som Macintoshen, PC en og ikke mindst nettet har skabt: En interfacekultur, som langt fra kun påvirker vores arbejde, men i stadig højere grad også vores fritid, kultur, privatsfære, hjem etc. En kultur, hvor vi indretter os efter interfacet for at kunne se os selv i dets skærmbillede. Interfacet er blevet et kulturelt medium et medium, vi erkender og interagerer med virkeligheden gennem og samtidig bruger i vores egen selvfremstilling, hvilket ikke mindst web 2.0 tjenester som Facebook er et godt eksempel på. Computerens interface kan altså betragtes som en teknologisk og kulturel form, der korrigerer vores opfattelse af overvågning og sætter overvågningen ind i en kontekst, hvor vi selv delvist kan bruge den, spille med den, udtrykke os ved hjælp af den. 7 Overvågningen er altså ikke kun noget, der foregår usynligt bag skærmen, som i citatet fra 1984, men noget, der integreres i interfacets udtryk. 8 Samtidig står vi nu på tærsklen til en ny fase i udviklingen af interfacet, hvor det også indtager rummet, byen og dermed endnu mere af vores livsverden. Hurtigt skitseret kan man dele interfacehistorien op i en række faser: Interfacets rødder ligger i tekniske betjeningspaneler og switches, hvormed de første computere blev betjent, men efterhånden udvikledes tekstlige interfaces som kommandolinjeinterfacet kendt fra DOS og UNIX. Macintoshens 1984 markerer den fase, hvor det grafiske interface kommer ud af laboratoriet og bliver en uadskillelig del af pc en. Med WWW og specielt web 2.0 bliver interfacet socialt, og vi står nu på tærsklen til det, jeg vil kalde det urbane interface, hvor byens rum, byoplevelsen, interaktionen i byen bliver medieret af interfaces. Vi er ved at vænne os til bærbare pc er, tablets og smartphones med kameraer, medieafspillere, GPS-enheder etc., og disse mobile enheder kobles i stigende grad sammen med det sociale interface via web 2.0 tek- 6 Man kan jo altid diskutere, hvornår en interfacekultur indledes her vælger jeg den kommercielle og populære introduktion af det grafiske bruger-interface som startpunkt, altså Macintoshen. PC en er ældre, men de første år indtil Windows med et kommandolinje-interface. Se endvidere Steven Johnson, Interface Culture: How New Technology Transforms the Way We Create and Communicate, 1st ed. (San Francisco: HarperEdge, 1997). og Lev Manovich, The Language of New Media (Cambridge, Mass: MIT Press, 2001). for interfacekultur og det kulturelle interface. 7 Det er klart, at fokusset på terror siden 11. september også har været en kraftig faktor i forhold til at påvirke vores accept af overvågning, men i dette tilfælde uden på samme gennemgribende måde at genfortolke overvågningens betydning. 8 Samtidig er der selvfølgelig stadig masser af skjult overvågning bag skærmen, som sikkert udføres af efterretningstjenester, virksomheder, hackere og andre aktører. Mange af de nye sociale nettjenester kan f.eks. betragtes som skalkeskjul for en ny form for fremskudt direkte markedsføring, og der er vedholdende spekulationer om, hvordan Google, Yahoo, Microsoft, Facebook m.fl. bruger alle de oplysninger, de samler om os hvorvidt de f.eks. udleverer dem til amerikanske sikkerhedstjenester eller til mere eller mindre totalitære regimer, hvor de ønsker at gøre forretning. For en meget kritisk vurdering af Facebooks overvågning og relationer til neo-konservative og evt. CIA, se Tom Hodgkinson: With friends like these, The Guardian, 14 January 2008, <http://www.guardian.co.uk/technology/2008/jan/14/facebook> (besøgt ).

6 14 K&K Kultur&Klasse nologier og platforme, som giver brugeren adgang til stedsspecifikke oplysninger, men også annoncører og softwarefirmaer som Apple og Google adgang til detaljeret GPS-baseret overvågning af brugeren. 9 Medieforskeren Lev Manovich har beskrevet denne augmentering, dvs. forstærkning af rummet som bestående af to teknologier: overvågning (surveillance), som henter rummet og dets aktører ind i computeren, og mobile netværk ( cell space ), som bringer computeren og dens data ud i rummet. Terminalerne, som dette interface sammensættes ved, er både små mobile interfaces (mobiltelefoner, bærbare, pda, ipods ) og store urbane interfaces og andre former for rumlige interfaces (mediefacader, mediearkitektur etc.). 10 Dette urbane interface med dets mange terminaler og bestanddele er allerede en væsentlig del af vores byrum; tænk blot på, hvordan folk mødes via sms og i stigende grad GPS-baserede sociale tjenester som f.eks. Foursquare og tager deres arbejde med på café med deres bærbare eller tablet pc er. 11 Samtidig er der et kulturelt og teknologisk begær efter at udnytte og udvikle det urbane interface f.eks. gennem de mange aktuelle sammenkoblinger mellem det urbane rum og web 2.0-platforme som f.eks. Google Earth/Maps samt virtuelt organiserede og dokumenterede happenings i det urbane rum inden for street art, flash mobs, etc. Dette begær efter at blive del af det urbane sociale interface bliver i stigende grad til en måde at være på og en måde at være på. Vi logger frivilligt ind i overvågningskredsløbet, når vi tænder for vores GPS-smartphone, stiller personlige data mere eller mindre uhindret til rådighed, opdaterer vores Facebook og Foursquare. Set fra 1980 ernes totalitære DDR kan det synes uforklarligt, som om vi alle er blevet konsekvensløse og ureflekterede narcissistiske voyeurer uden kritisk bevidsthed. Eller er det blot en ny måde at være social på? En måde at erkende det sociale urbane interface, at finde ud af, hvad det er, at afprøve dets æstetiske muligheder, måske endda at hacke det? Over vågning i byen En række kunstneriske værker og happenings har arbejdet med overvågningsteknologi i det urbane rum, ofte som en måde at undersøge og samtidig gøre opmærksom på overvågningen. En særlig kunstform har udviklet sig omkring udnyttelsen og udforskningen af eksisterende overvågningskameraer, der jo er en form for overvågning, vi ser overalt, og som har været en del af bybilledet de seneste årtier, ikke 9 På Apples iphone kan man selv styre om de enkelte applikationer skal have adgang til GPS-data, men man kan ikke slå Apples adgang til indsamling af GPS-baseret information fra, da den er del af deres forretningskoncept. Det forholder sig tilsvarende med smartphones baseret på Googles operativsystem Android. Se f.eks. Jacob Ø.Wittorff: Nu indsamler Apple alle dine geografiske data Klikker du ja til Apples nye licensbetingelser, får virksomheden mulighed for at overvåge din færden., Computerworld, 23.juni, 2010, <http://www. computerworld.dk/art/56696> (besøgt ). 10 Manovich The poetics of urban media surfaces. 11 Foursquare er lokationsbaseret social netværkssoftware, der samtidig fungerer som et spil, hvor man tjekker ind, kan se, hvor ens venner har tjekket ind, kan efterlade beskeder og vinde emblemer og f.eks. blive et steds borgmester (<http://foursquare.com/> (besøgt )). Der findes flere alternativer f.eks. Brightkite, Gowalla, Google Latitude, etc. Den mest hypede tablet PC er pt. Apples ipad, men alternativer er på vej.

7 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 15 mindst siden 11. september 2001 med den stigende fokusering på terror. Som en af de første kunstnergrupper har Surveillance Camera Players opført stykker for overvågningskameraer i adskillige byer, bl.a. Orwells 1984, som blev opført på 14th St. and 7th Ave subway station i New York, 3. og 9. november Hvor Surveillance Camera Players ikke havde direkte adgang til billederne fra overvågningskameraerne, men måtte nøjes med at se og filme de opsatte Figur 1: Space Hijackers og Leipziger skærme, er der flere grupper, der aktuelt arbejder med at få direkte adgang til Kamera hacker overvågningskamera i Århus, foto: Lars Bo Løfgreen kameraernes billeder. Det britiske Mediashed lavede i marts 2007 en film i et indkøbscenter i Manchester, hvor de optog en duel mellem to såkaldte free running, parkour-løbere via indkøbscentrets eget netværk af 160 overvågningskameraer. Resultatet er en flot koreografi, som viser de to duellanter gå akrobatisk amok på gelændere, trapper, etager etc., samtidig med at man forbløffes over den detaljerede kameraopsætning, der trods de undertiden lidt specielle vinkler, ikke lader andre moderne kamerakoreografier meget efter. Ved denne lejlighed fik Mediashed adgang til kameraerne gennem indkøbscentret, men senere har de arbejdet med at få uautoriseret adgang til overvågningskameraer. Mange kameraer sender i dag deres signal trådløst til en server, og det er lykkedes Mediashed-projektet Video Sniffin at få adgang til disse trådløse signaler, således at kameraernes signal kan bruges til at lave film (<http://mediashed.org/duellists> og <http://mediashed.org/videosniffincom> (besøgt )). Space Hijackers og Leipziger Kamera arbejder også med trådløse kameraer, og under Sousveillance konferencen i Aarhus lykkedes det dem både at opsnappe billeder fra et trådløst overvågningskamera, men også at transmittere billeder fra et andet kamera, der viste et out-of-control skilt, til overvågningskameraet. Desuden iværksatte de performances med at bryde maskeringsforbuddet. Den estiske kunstner Mare Tralla optrådte i en selvovervågningsdragt, hvor en række webkameraer overvåger hendes egen krop, og desuden malede hun billeder af udvalgte overvågningskameraer, hvilket skabte opmærksomhed og debat mellem kunstneren og de folk, der kom forbi og undrede sig over motivet. 12 Jf. <http://www.notbored.org/scp-performances.html>. På dette website beskrives opførelsen d. 9. november. Der ligger videodokumentation af opførelsen d. 9. november 1998 på YouTube, bl.a. på <http://www.youtube. com/watch?v=9icnubvjyc0>. Her hører og ser man også, hvordan politiet ankommer og forgæves forsøger at finde ud af, hvad der foregår. Videodokumentationen består af en håndholdt filmning af en monitor ved indgangen til subway en, som viser billeder fra overvågningskameraet.

8 16 K&K Kultur&Klasse Et af de mest gennemførte filmiske eksperimenter med overvågningskameraer er Manu Luksch 50 minutter lange spillefilm Faceless (Luksch). 13 Faceless er optaget i London, som har den højeste tæthed af overvågningskameraer i verden, og det estimeres, at man på en gennemsnitlig dag i London vil blive filmet 300 gange (McCahill and Norris, 6). Luksch har ikke haft direkte adgang til overvågningskameraerne som i Mediasheds Video Sniffin, men har Figur 2: Mare Tralla maler et billede af i stedet fundet en juridisk udvej, som en kridttegning, som markerer det sted, er med til at skabe filmens rammer på hvor Space Hijackers og Leipziger Kamera forskellige måder. Data Protection Act hackede overvågningskameraet, 1998 er en britisk implementering af et foto: Lone Koefoed Hansen. EU direktiv, der giver en person ret til at købe kopier af data (for maksimalt 10), hvor hun selv indgår, hvis en række regler er opfyldt: Det skal være personlige data (det vil sige, hun skal være på filmen), det skal være en større operatør med flere kameraer, og alle andre aktører skal gøres uidentificerbare for at hemmeligholde deres identitet. Derfor har alle andre personer i filmen pletter oven på ansigterne eller er gjort uigenkendelige ved, at ansigterne er klippet ud. Disse betingelser har Luksch omsat til et Manifesto for CCTV Filmmakers. Her omsættes de særlige omstændigheder til et kreativt manifest, hvor det kræves, at filmskaberen skal overveje de visuelle effekter af denne manipulation og etablere en regel for håndteringen af materiale, som er leveret uden effektiv maskering eller sløring. 14 Hovedreglen er, at optagelserne skal være autentiske, og der må ikke anvendes yderligere kameraer eller lyssætning, så Faceless er lavet udelukkende via overvågningskameraer med optagelser skaffet gennem Data Protection Act. Som Luksch og skaberen af filmens soundtrack selv udtrykker det: Kunst bruges til at udforske loven (Luksch and Patel 73). Luksch fortæller selv, hvordan filmen udviklede sig over årene: Der var intet traditionelt manuskript, plottet udviklede sig hele tiden under den fire år lange proces med at få fat i billederne. Scener blev planlagt på bestemte steder, men billederne fra overvågningskameraerne kunne ikke altid skaffes, så fortællin- 13 Filmen kan købes på DVD fra <http://www.ambienttv.net/content/?q=faceless>, hvor man også kan se traileren og læse diverse information om filmen. På YouTube kan man også se udsnit fra en tidligere installations-version af materialet bag Faceless (Faceless The Spectral Children, 2006), <http://www.youtube.com/ watch?v=rw2zlgqli00> (besøgt ). 14 Manifestet er tilgængeligt her: <http://www.ambienttv.net/content/?q=dpamanifesto>, hvor der også henvises til de relevante lovtekster.

9 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 17 Fig. 3. Manu Luksch Faceless Fig. 4: Faceless, Scenen hvor kvinden får sit ansigt igen. gen måtte hele tiden genskrives. Faceless bruger overvågningskamerabilleder som juridiske readymades/objet trouvé. 15 Filmen udviklede sig altså i en vekselvirkning mellem planlægning og de resultater, der kom ud af det. På trods af Data Protection Acts rettigheder, så er der mange kameraoperatører, der på forskellige måder vægrer sig ved at udlevere materialet formodentlig bl.a. på grund af udgifterne til at anonymisere øvrige personer på filmen og Luksch fortæller også om en lang række tilfælde, hvor det viste sig, at kameraerne ikke virkede og oven i købet aldrig havde virket. 16 Faceless handler om en kvinde (nødvendigvis spillet af Manu Luksch selv), som lever i en fremtidig dystopisk teknologisk tidsalder, hvor The New Machine styrer og organiserer tiden således, at den ikke er kontinuerligt fremadskridende, men forløber i pulserende øjeblikke, den såkaldte RealTime. Denne maskinelle tidsstyring styrer alle borgeres liv og gennemsyrer deres bevidsthed i en grad, så det udelukker både erindring og fremtidsforventning og dermed også skyld, fortrydelse og fremtidsangst og frygt: RealTime, den perfekte og vedvarende nutid, er hjerteslaget i det sunde univers (Luksch), som filmens fortæller opsummerer det. 17 Desuden overvåger The New Machine byen og monitorerer beboernes dataspor i et perfekt Store Broder system, hvor den oven i købet kan sende Overseers for øjeblikkeligt at korrigere alle fejl og afvigelser. Men kvinden, som er ansat som en af de mange tusinde, der analyserer The New Machines data, er hjemsøgt af 15 There was no traditional shooting script: the plot evolved during the four-year long process of obtaining images. Scenes were planned in particular locations, but the CCTV recordings were not always obtainable, so the story had to be continually rewritten. Faceless treats the CCTV image as an example of a legal readymade (objet touvé). (Luksch and Patel, 74). 16 Jf. (Luksch and Patel 74 ff.) og Luksch egne foredrag om filmen, Transmediale 2008 i Berlin, og Sousveillance 2009 i Aarhus). 17 Filmens voice-over fortæller er den anerkendte britiske skuespiller Tilda Swinton, og manuskriptet kan findes på filmens website: <http://www.ambienttv.net/content/pdf/faceless_voiceover.pdf>.

10 18 K&K Kultur&Klasse ekkoer af en erindring (Luksch). Hun modtager et brev, der opfordrer hende til at følge sine drømme, og hun forfølger dem på tværs af byen. I en scene får hun sit ansigt igen, hvorefter hun jages af Overseers men møder nogle farverige spektrale børn, markeret af farvede klatter på hovedet, som er frigjort fra The New Machine. Senere møder hun sin tidligere elsker, som er brevets afsender og forklarer hende sagernes sammenhæng. Han Figur 5: Faceless, ved Seapod en som har i mellem tiden arbejdet som Overseer, men tilbyder at smugle hende Londonrejsende vil kunne genkende som London Eye pariserhjulet med en Seapod over The Blue Water, hvor hun kan infiltrere The New Machine for at befri byen. Det lykkes hende, og hun bliver forenet med sin fortid og fremtid, elsker og deres fælles barn. Filmens fortæller slutter dog med at drage befrielsen i tvivl: Hendes barn? Hendes elsker? Tvivlen voksede. Er dette hendes drøm, hendes fortid? Eller nostalgi efter en tid, der aldrig har eksisteret? Et fængsel for en anden perfekt nutid? (Luksch). Filmens fortælling følger således et klassisk Store Broder skema, hvor protagonisten heroisk befrier sig selv og sin by gennem en kærlighed, som gennemtrænger RealTime (Luksch). Langt hen ad vejen en overvågningskritik i traditionen fra 1984, og som den f.eks. også ses i The Matrix, trods ambivalensen mod slutningen om, hvorvidt man overhovedet kan befries, og om befrielsen er ægte. Filmen er gennem sin fortælling på mange måder en kritik af en tid parallelt med vores, hvor vi installerer overvågning og kontrol pga. angst for fremtiden og skyld over fortiden og hvor tilfredsheden trods frihedstabet er udbredt. 18 På denne måde udtrykker filmens fortælling en kritik af overvågningen og de mekanismer, der sætter den i værk, men filmens overvågningsbilleder rummer mere end denne velkendte kritik. Filmen rummer også i kraft af Mukul Patels surround-soundtrack med bl.a. Robert Hubers klavermusik en skønhed, undertiden med undertoner af melankoli 18 Luksch og Patel slutter deres essay med at overveje effekten af og den fortsat høje tiltro til overvågning, eftersom det har vist sig, at overvågning ikke er så effektivt som antaget, og Luksch har jo med sine forsøg på at indhente optagelser også afdækket store huller i panoptikonet: Panoptikonet er ikke fuldstændigt, endnu. Vil dets envejsblik mon overhovedet nogensinde kunne give os en tilstrækkelig grad af sikkerhed? ( The panopticon is not complete, yet. Regardless, could its one-way gaze ever assure an enabling conception of security? ) Manu Luksch and Mukul Patel, Faceless: Chasing the Data Shadow, Goodbye Privacy Ars Electronica 2007, eds. Gerfried Stocker and Christine Schöpf (Ostfildern: Hatje Cantz, 2007) 78.

11 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 19 fra klaveret. Andre gange er skønheden mere teknologisk og glitsch-præget, i særlig grad sekvensen, hvor overvågningskameraernes panoptikon bryder sammen (45.20 ff.), men på mere subtil vis præger det også filmen generelt. I sagens natur er filmen præget af overvågningskameraernes æstetik (f.eks. uskarphed, skidt på linsen, flimren, overbelyste og -mættede farver), deres indstillinger (ofte mere eller mindre tilfældige fugleperspektiver og tilfældigt Figur 6: Faceless, billedstøj fra fejlende komponerede billeder) samt kameraernes immobilitet. Det giver filmen en kameraer særlig dehumaniseret og objektiv kvalitet, at dens kameraer ikke er betjent af menneskehånd, hvilket også har betydning for tid og perspektiv: Tiden går ofte i ryk af et billede pr. sekund i stedet for de sædvanlige 25 billeder pr. sekund, hvilket understøttes af musikkens sekund-slag, og af billedernes altid synlige tidskode fra overvågningskameraerne. Manu Luksch fortæller selv, at fortællingen om The New Machines pulserende øjeblikke af RealTime blev udviklet som reaktion på prøvevisninger, hvor hun iagttog, at publikum var meget fokuserede på overvågningsbilledernes tidskoder. Fortællingen er dermed også her, som i hovedtemaet om de ansigtsløse, en direkte følge af billedernes karakter. Samtidig er tiden nogle gange speedet op og viser dermed udviklinger og processer, vi normalt ikke ænser skyggers og tidevands passage som i en smuk scene ved en kanal (21.40 ff), hvor over tre timer er kondenseret til få minutter. Andre steder står tiden stille eller går i loops over en periode. Tiden bliver altså generelt til noget, der er manipulerbart, og som kontrolleres af de maskinelle magter, der kontrollerer byens beboere. Tiden er således fuldstændig fjernet fra det levede livs erfaring med dets linearitet, varighed og narrative erfaringsopbygning til fordel for en maskinel måde at kontrollere og umyndiggøre individerne. Tiden giver ikke sammenhænge, mening og fører ikke til forståelse for den enkelte, men kontrolleres maskinelt og vilkårligt. Perspektivet er bemærkelsesværdigt. Manu Luksch hæfter sig selv ved, at overvågningskameraer stort set altid ser fra et fugleperspektiv for at skabe overblik og fange mest muligt ind. Det er et kameraperspektiv, som er langt fra det subjektive kamera, vi er vant til i film i stedet for at portrættere individer ser det masseoptog eller med Siegfried Kracauer masseornamenter. Kracauer skrev i 1927 med udgangspunkt i bl.a. store stadion-danseshows om masseornamenter og deres betydning i moderniteten. Masseornamentet er i Kracauers forståelse en æstetisk refleksion over den kapitalistiske produktionsproces, samlebåndet, massesamfundet og den statistiske kontrol. Alt sammen ting, som er uerkendelige for den enkelte på andre måder end som indirekte erfaring og igennem æstetisk iscenesættelse af masseornamenter:

12 20 K&K Kultur&Klasse Den enkelte tager vare på sit område ved samlebåndet, udøver en delfunktion uden at kende helheden. Som ved det mønster, der tegner sig på stadion, står organisationen over massen, en monstrøs figur, som af ophavsmanden unddrages bærerens synsfelt, og som dårligt nok har bæreren som betragter. (Kracauer 336). På denne måde erkendes massesamfundet gennem masseornamentet. Samtidig sker der igennem den ornamentale Figur 7: Faceless, scenen ved kanalen iscenesættelse en fortryllelse af det kapitalistiske massesamfund det opleves som et samlet projekt: Ornamentets bærer er massen, ikke folket (Kracauer 334) og heller ikke det personlige individ. En fortryllelse, fascismen og nazismen udnyttede eller måske snarere misbrugte og perverterede, ikke mindst i Leni Riefenstahls iscenesættelse. 19 Overvågningskameraerne viser dermed et visuelt masseperspektiv parallelt med det abstrakte, informationelle masseperspektiv, der konstrueres af den data-mining, som hovedpersonen beskæftiger sig med, når hun inspicerer dataspor indsamlet fra den nye maskine. Overvågningskameraernes billeder i filmen er automatiske og interesseløse billeder af anonymiserede, ansigtsløse masser. Filmen skaber en konstellation af et overvåget rum, der bærer mange paralleller til den måde, en londoner vil kunne følge hele sin dags færden på video, hvis han kunne få adgang til de gennemsnitligt 300 kameraer, der har fanget hans færden. Det er således denne proces med at skaffe sig adgang, som Manu Luksch har gennemført, og hun har dermed i sin film demonstreret en form for altseende overvågningssystem, der anlægger et masseperspektiv. Hvor Kracauer tog udgangspunkt i danseshows, har Luksch selv henvist til den toneangivende musical-instruktør og koreograf fra 1930 erne, Busby Berkeley, som filmede danseoptog med et panoptisk perspektiv, således at specielt mønstrene i dansen trådte frem, og de dansende blev til en ny større super-organisme som myrer i en myretue eller elementer i en (samfunds-)maskine. Som del af materialet i Faceless indgår The Eye Choreography for surveilled space (med George Piper Dances/ The Ballet Boyz, Lakeside Shopping Centre, 2005), som er en koreografi med 80 performere optaget fra indkøbscentrets overvågningskameraer og Luksch fremstiller det selv som en kalejdoskopisk humoristisk hyldest til Busby Berkeleys Hollywood musicals. 20 I koreografien er det tydeligt, hvordan de overvågede bliver til mønstre skærpet af de her farvede ansigtsafdækninger. 19 Cf. Pold An Aesthetic Criticism of the Media: The Configuration of Art, Media and Politics in Walter Benjamin s Materialistic Aesthetics, Cf. også <http://www.ambienttv.net/content/?q=node/132> (besøgt ).

13 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 21 Men også i de mindre koreograferede og mere tilfældige scener demonstrerer filmen et mønster-agtigt perspektiv en måde at se mennesker på, som netop kun det dehumaniserede og automatiserede kamera kan vise, fordi der netop ikke er nogen intention bag billederne. Det er dette overvågningsperspektiv og denne maskinelle tidskontrol, som udgør filmens dystopiske, kritiske stemme, men den rummer mere end det: En særlig skønhed, som måske ligger i filmens fortællings modstand mod Figur 8: Faceless, The Eye koreografien overvågningsparadigmet, men for mig at se snarere konstrueres af filmens visuelle æstetik. En æstetik, som tager sit tydelige udgangspunkt i materialet; måden, dens materiale er indsamlet og opbygget som juridisk ready-made og dermed peger på et reelt eksisterende overvågningssamfund. Dette udbygges i den måde, filmen genbruger materialet på, hvilket kan ses som en form for kunstnerisk modstand, der peger på de kunstnerisk-æstetiske muligheder for at udtrykke sig i dette overvågningssamfund, som en delvis transcendering af det. Endelig ligger den særlige æstetiske kvalitet i billederne selv; hvad der kommer til syne i konstellationen af dem: Overvågningskamera-billederne kan karakteriseres med Walter Benjamins begreb om det optisk ubevidste, der på en gang medvirker til, demonstrerer og potentielt sprænger modernitetens panoptiske, bureaukratiske og kapitalistiske fængsel: Idet filmen gennem nærbilleder af dens inventarium, gennem fremhævelse af skjulte detaljer ved de for os velkendte rekvisitter, gennem udforskning af banale miljøer under objektivets geniale ledelse, på den ene side forøger indsigten i de tvangsmæssigheder, som vores eksistens styres af, kommer den på den anden side til at love os et uhyre og uanet spillerum! Vi syntes at være håbløst lukket inde i vore beværtninger og storbygader, vore kontorer og møblerede værelser, vore banegårde og fabrikker. Da kom filmen, og den har med tiendedelssekundernes dynamit sprængt denne fængselsverden, så vi nu afslappet foretager eventyrlige rejser mellem dens vidtspredte ruinhobe. I nærbilledet breder rummet sig ud, i slow-motion gør bevægelsen det. Og så lidt som det i nærbilledet drejer sig om blot at tydeliggøre det, som man i forvejen ser utydeligt, men snarere om, at fuldstændig nye strukturdannelser i materien kommer til syne, lige så lidt bringer slow-motion blot kendte bevægelsesmotiver til syne, men derimod afslører den i disse kendte nogle helt ukendte, som virker slet ikke som hurtige bevægelser, der bliver sagtnet, men som ejendommeligt glidende, svævende, overjordiske bevægelser. På denne måde bliver det håndgribeligt, at det er en anden natur, som taler til kameraet end til øjet. (Benjamin , med citat af Arnheim).

14 22 K&K Kultur&Klasse Kameraet viser potentielt gennem sit optisk ubevidste et sådant rum hinsides det humane perspektiv, hvor skuespillerne bliver til rekvisitter, mens rekvisitterne, rummet og kulisserne bliver fortællende vi kender delvist æstetikken fra noir-film og gotiske gys, hvor man ofte kan forudse, hvad der vil ske ud fra kulissernes karakter, men her er der i modsætning til sådanne film ikke tale om iscenesættelse. I Faceless er skuespillerne (på nær Manu Luksch selv samt de koreograferede og iscenesatte karakterer) tilfældige tilstedeværende, anonymiserede og således på niveau med kulisserne, men samtidig får man øje for et større perspektiv. Rummet i filmen er således både panoptisk sammenhængende, gennemscannet, kontrolleret og samtidig heterogent, sprængt som den pulserende RealTime, og opløst i nye mønstre og strukturer. Faceless æstetik er altså præget af overvågningsperspektivets dehumaniserede perspektiv, af maskinens perspektiv. Både dens fortælling, manifest, tid, rum og visuelle æstetik er nødvendiggjort af materialets karakter af ready made, af fundet materiale, som derved har en særlig objektiv karakter, som ikke har kunnet kontrolleres fuldt ud af kunstneren. Perspektiv, rum, tid og fortælling er ikke fuldt ud styret af Manu Luksch, men nødvendiggøres af materialet. Filmen vokser ud af vilkårene, reglerne og juraen. Derfor kan den ikke undgå at være en film om overvågning men også en film, der demonstrerer overvågningens perspektiv, som fortælling og visuel æstetik. Den viser en dimension af, hvordan overvågningen også kan transformeres til at skabe sammenhænge, fortælling, skønhed, urbanitet og steder. En koreografi for det overvågede rum: Cirkler hvirvler inden i cirkler, drømme inden i drømme. Kort, koder, ritualer dansen synger om mange ting, som er ukendte for hende. (23.50) Interfacebegær Faceless tematiserer, hvordan det urbane rum er blevet overvåget og registreres i databaser. Det overvågede menneske har i udgangspunktet ingen muligheder for interaktion. Filmen viser alligevel og i forlængelse af projekter som Surveillance Camera Players og Video Sniffin hvordan man kan tilegne sig og udtrykke sig via de allerede implementerede overvågningsteknologier. Andre kunstprojekter som f.eks. Raphael Lozano-Hemmers Relational Architecture 21 viser, hvordan overvågningsteknologier kan monteres i interaktive byrumsinstallationer og skabe mødesteder mellem passerende mennesker, specifikke steder, arkitektur og teknologi. Fokus er her på at give folk mulighed for at udtrykke sig med teknologien at indtage det urbane interface, samtidig med at teknologien demonstreres og dermed også på sin vis afsløres. Her er al teknologien dog knyttet direkte til kunstværket, og værkerne rummer ikke samme kritiske kommentar til den teknologi, der allerede forefindes og er i brug i byrummet. Kritikken peger måske snarere på, hvordan teknologien potentielt kan udvikles. 21 <http://www.lozano-hemmer.com/projects.php?keyword=relational> (besøgt ),

15 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 23 Sådanne værker demonstrerer et begær efter at tage del i og samtidig erkende masse ornamentet, hvilket for Kracauer var umuligt og derfor netop blev iscenesat æstetisk. Siden Kracauer skrev sit essay i 1927 er massesamfundet i stigende grad blevet teknologisk understøttet, ikke mindst via computere og netværk som internettet. Samtidig er det blevet stadig mere differentieret og komplekst og dermed også sværere at få øje på. Det urbane interface er endnu sjældent så håndgribeligt som i Lozano-Hemmers værker ofte er det skjult og ikke umiddelbart til at interagere med uden kunstneriske greb som hos overvågningskunstnerne. Måske er fænomener som Flashmobs hvor hundreder af personer pludselig stopper op og fryser midt på en travl banegård for kort efter at bevæge sig videre igen, som om intet var hændt et aktuelt masseornament eller urbant interface i sin uudgrundelige demonstration af, hvordan virtuelle netværk effektivt og fleksibelt manifesterer sig i det fysiske rum? 22 Et andet eksempel på en legende og lettere absurd kunstnerisk strategi, der synliggør urbane interfaces og fører web 2.0s socialitet ud i byrummets fysiske virkelighed, er Aram Bartholls Datenform-projekter. I disse projekter udforsker han gennem forskellige værker og interventioner gerne af meget simpel og papkasseagtig karakter sammenhænge og forskelle mellem vores sociale interfaces og rum. Han tager elementerne fra web 2.0 interfaces og bygger dem i pap, ståltråd etc. i en række gør-det-selv workshops, hvor publikum inddrages, og fører dem derigennem ud i det fysiske rum. På denne måde gør han humoristisk og tankevækkende opmærksom på forskelle og ligheder og iscenesætter en legende sammenligning af de to rum. 23 Bartholls værker handler mindre om overvågning, men i høj grad om begæret efter at blive del af interfacet, del af mønstret at blive synlig på et mere abstrakt og generaliseret niveau. Som eksemplerne viser, har overvågningen en æstetik, en kultur, som ikke kun handler om terrorfrygt, men også om synlighed og synliggørelse i de urbane interfaces. Overvågningen og de urbane sociale interfaces er en ny scene at spille på et nyt interface at interagere med. Overvågningens tillokkelse er også en måde at ane de usynlige, abstrakte strukturer, der udgør byen og samfundsmaskineriet, og som vi hver især kun udgør en lille delfunktion af uden at kunne erkende helheden (jf. Kracauer). Overvågningens billeder i det omfang vi får dem at se som i disse og mange andre kunstprojekter rummer en sublim social dimension. Den anes i de uskarpe billeder og det dehumaniserede perspektiv, uden nogensinde at komme fuldt til syne som andet end en dystopisk konspiration eller en patetisk drøm. 22 Om projektet Frozen Grand Central se <http://improveverywhere.com/2008/01/31/frozen-grand-central/> Se også bloggen <http://urbanprankster.com/> (besøgt ). 23 Se <http://www.datenform.de/> (besøgt ) f.eks. Follow Me, Computer Game Objects, Second City, Chat, Missing Image, First Person Shooter, WoW m.fl. Bartholl optræder hyppigt på mediekunstfestivalerne f.eks. på Transmediale (2007, 2008) og Ars Electronica (2006, 2007).

16 24 K&K Kultur&Klasse En sidste og ganske vigtig pointe i forhold til Faceless angår alt det, man ikke kan se, som foregår uden for og mellem billederne og måske på de billeder, der er gået tabt på grund af kameraer, som ikke virkede, billeder, der er blevet slettet eller aldrig fundet frem. En væsentlig pointe med Manu Luksch film er alle dysfunktionaliteterne og den manglende synlighed. Det totale panoptiske overblik findes ikke, og filmens overvågningsfortælling opstår i forskydningen Figur 9: Faceless, billedsammenbrud mellem forskellige overvågningskameraers billeder og perspektiver. I sin bog om Paris forvandling fra Ville Lumière til Ville Invisible skriver Bruno Latour, at panoptikken ikke ser det egentlige, men blot er en utopisk drøm om det altseende perspektiv. I virkeligheden opererer vi altid med blinde vinkler, steds- og kontekstbundne perspektiver og støv på linsen. Fænomenet viser sig aldrig decideret på billedet, men bliver dog synligt i det, som omdannes, transporteres, deformeres fra et billede til et andet, fra ét synspunkt, fra et perspektiv til et andet. 24 Faceless viser både fortællingen om usynligheden, det aldrig etablerede altseende blik, og om den fortælling, der alligevel opstår mellem billederne, perspektiverne, kameraerne. Billederne i Faceless er således ikke bare billeder af overvågede subjekter. De er også billeder fra og af en overvågningskultur et samfund, som er bygget op omkring overvågning, hvor overvågningens dehumaniserede perspektiv er en væsentlig del af det, der holder samfundet sammen. Overvågning er ikke længere noget, vi kan vælge at tænde eller slukke for, den er integreret i samfundets udvikling som en overvågnings- og interfacekultur. Med udgangspunkt i denne indsigt kan vi begynde diskussionen om, hvordan vi forholder os til det, og hvordan det kan gøres på mere hensigtsmæssige måder i fremtiden. Som disse kunstværker og -projekter demonstrerer, er overvågning i dag meget mere end Orwells totalitære Store Broder-dystopi. Den er en central del af vores interaktive teknologi, vores interaktion med den, vores urbane rum og dermed også af vores kultur. Overvågningen er således ikke kun i totalitarismens tjeneste, om end den stadig tjener vore dages Store Brødre, men kritikken går forbi sit mål, hvis den ikke samtidig har øje for de mange andre dimensioner af, hvordan overvågning virker. Kunsten kan synliggøre overvågningen og dermed potentielt føre den tilbage i individernes og fællesskabets tjeneste, som noget vi udtrykker os med og gennem. Kunsten kan også få os til at eksperimentere med andre måder at bruge overvågningen på. 24 Certes, le phénomène n apparaît jamais sur l image, mais il devient pourtant visible dans ce qui se transforme, se transporte, se déforme d une image à l autre, d un point de vue, d une perspective à l autre. (Latour, Hermant and Shannon 53).

17 Søren Bro Pold Overvågningens kunst 25 Overvågning er et vilkår, og måske skal diskussionen ikke kun handle om, hvordan vi beskytter vores efterhånden illusoriske privathed? Måske skal overvågningen i stedet nogle gange synliggøres og åbnes op til fælles brug, så vi bliver bevidste om, hvem og hvad der lurer bag skærmen, og selv kan få lov til at bruge de data, der samles? Tak til Manu Luksch for at tillade gengivelse af billeder fra Faceless. Denne forskning er udført inden for forskningsprojektet Digital Urban Living finansieret af Det Strategiske Forskningsråd, bevilling nr L I T T E R AT U R L I S T E Andersen, Christian Ulrik. Interfacet som våben, værktøj og legetøj SAGE, NLS, Spacewar! og 60 ernes digitale kultur. Interface digital kunst & kultur. Red. Hansen, Lone Koefoed and Søren Pold. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2007: Benjamin, Walter. Kulturkritiske essays. København: Samlerens Bogklub, Dinesen, Pernille Taagaard, red. Enter action Århus: ARoS Århus Kunstmuseum, Foucault, Michel. Overvågning og straf: fængslets fødsel. Frederiksberg: Det lille Forlag, Friedman, Ted. Apple s 1984: The Introduction of the Macintosh in the Cultural History of Personal Computers. Society for the History of Technology Convention, <http://www.duke.edu/~tlove/mac. htm>. Hansen, Lone Koefoed, og Søren Pold, red. Interface digital kunst & kultur. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, Johnson, Steven. Interface culture: how new technology transforms the way we create and communicate. San Francisco: HarperEdge, Kracauer, Siegfried. Massens ornament. Trans. Rønn, Mette. Visuel kommunikation. Red. Fausing, Bent and Peter Larsen. Kbh.: Medusa, 1980: Latour, Bruno, Emilie Hermant, og Susanna Shannon. Paris ville invisible. Paris: La Découverte, Luksch, Manu. Faceless Amour Four Filmproduktion, Ambient Information Systems, London. Luksch, Manu, og Mukul Patel. Faceless: Chasing the Data Shadow. Goodbye Privacy Ars Electronica 2007: Red. Stocker, Gerfried and Christine Schöpf. Ostfildern: Hatje Cantz, 2007: Manovich, Lev. The Language of New Media. Cambridge, Mass: MIT Press, The poetics of urban media surfaces. First Monday Special Issue #4: Urban Screens: Discovering the potential of outdoor screens for urban society (2006), <http://www.firstmonday.org/issues/ special11_2/manovich/index.html>. McCahill, Michael, and Clive Norris. CCTV in London ( ): Centre for Criminology and Criminal Justice, University of Hull, UK, <http://www.urbaneye.net/results/ue_wp6.pdf>. Oettermann, Stephan. Das Panorama die Geschichte eines Massenmediums. Frankfurt/Main: Syndikat, Orwell, George København: Gyldendal, 1984.

18 26 K&K Kultur&Klasse Pold, Søren. An Aesthetic Criticism of the Media: The Configuration of Art, Media and Politics in Walter Benjamin s Materialistic Aesthetics. Parallax 12 (1999): Ex libris medierealistisk litteratur, Paris, Los Angeles & cyberspace. Odense: Syddansk Universitetsforlag, Wardrip-Fruin, Noah, and Nick Montfort. The new media reader. Cambridge, Mass.: MIT Press, 2003.

Kultur og Klasse Nr. 110 Årgang 2010

Kultur og Klasse Nr. 110 Årgang 2010 K&K Kultur og Klasse Nr. 110 Årgang 2010 Overvågning i samtidskunsten Redaktion Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild (Aarhus Universitet), Per Krogh Hansen (Syddansk Universitet, Kolding),

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi I min morfars kones stue - Hammerhøj Bogen tager afsæt i et af Vilhelm Hammershøis billeder Interiør. Åbne døre. Strandgade 30. 1905. Sammen med

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender INDHOLDSFORTEGNELSE Windows 8.1... 5 KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade Sådan får du Windows 8.1 på din pc... 8 Startskærmen... 9 Skrivebordet... 10 Kvikguide til den nye brugergrænseflade... 11 Amulet-menuen...

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Indholdsfortegnelse Idéen bag logo Idéen bag website Farveversioner af logo Webdesign Videoen: Visuelle tanker Stil Speciel effects Motion Design

Indholdsfortegnelse Idéen bag logo Idéen bag website Farveversioner af logo Webdesign Videoen: Visuelle tanker Stil Speciel effects Motion Design 1 Indholdsfortegnelse Idéen bag logo 3 Idéen bag website 4 Farveversioner af logo 5 Webdesign 6 Videoen: 7 Visuelle tanker 7 Stil 7 Speciel effects 8 3D 8 Motion Design 9-10 2 Introduktion Hoved idéen

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde Internetkurser Efterår 2014 Rådhusstræde 2 6800 Varde Internetkurser efterår 2014 Velkommen til en ny undervisningssæson på. Vi har fået nye muligheder for at holde internetkurser, så vi nu kan benytte

Læs mere

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd på computeren:...1 Lydoptager...3 Lydstyrke...4 Windows Media Player:...5 Et par eksempler på websider, hvor man har glæde af sin medieafspiller:...7

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Lidt orientering om, hvad en computer består af

Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af...1 Introduktion...2 Skærm...2 Printer...2 Tastatur...2 Mus...3 CPU...3 Bundkort...4 Strømforsyning...4 RAM/

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Windows 10 DEMONSTRATION AF LARS LAURSEN

Windows 10 DEMONSTRATION AF LARS LAURSEN Windows 10 DEMONSTRATION AF LARS LAURSEN Lidt om Windows 10 (1) Microsoft har sprunget tallet 9 over og er gået direkte til 10 Windows 10. Det kan skyldes, at Apple har et styresystem Mac OS X, hvor X

Læs mere

Alle vil have apps. En løsning til alle

Alle vil have apps. En løsning til alle Alle vil have apps Der er flere mobiltelefoner end indbyggere i Danmark 86 % af alle nye telefoner er en smartphone 20 % af alle søgninger på nettet er via mobiltelefon Over 80 % af alle køb indledes på

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011 Vi mener, at vi imødekommer brugergruppens behov og ønsker, da vi har skabt et nyt og anderledes design. Vores målgruppe stræber konstant efter nytænkning og søger events de kan deltage i med deres venner.

Læs mere

Sådan indstiller du din ipad første gang

Sådan indstiller du din ipad første gang Sådan indstiller du din ipad første gang Betjeningsvejledning - ver. 1.2, Side 1 Rudersdal Ny lærer-ipad Du får udleveret en ipad som lån fra kommunen. Denne vejledning gennemgår i en række skærmbilleder,

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

MEGET MERE END BARE EN ALARM

MEGET MERE END BARE EN ALARM MEGET MERE END BARE EN ALARM DIN SIKKERHED Tyverisikring Som standard indeholder COSESY en alarm, som trådløst og med batteribackup overvåger dit hjem når du ikke er hjemme. Skulle tyven forsøge at sabotere

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

EFTERÅR/VINTER kurser

EFTERÅR/VINTER kurser EFTERÅR/VINTER kurser 2015 Nyheder: Digital post - avanceret brug og Sikkerhed Stevns Bibliotekerne Velkommen til endnu en sæson med Internemt! Stevns Kommune - og Stevns Bibliotekerne - byder i efteråret

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

ARTiFAKTi. Inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi. Inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi Udstillingen består af 202 forskellige Fools, som museet har lånt af private kunstsamlere. Den danske kunstner Michael Kvium er kendt for at provokere, fortrylle og begejstre beskurene med sine

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Rapport Undervisningsmateriale.

Rapport Undervisningsmateriale. Skrevet af Morten & Jacob A. 1.5 HTX Roskilde 2011 Side 1 Rapport Undervisningsmateriale. Arbejdsgruppen bestod af: Morten, Jacob A. fra 1.5. Dato: 6. maj 2011 Skrevet af: Morten & Jacob A. Fag: Kom/IT.

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST7

It-sikkerhedstekst ST7 It-sikkerhedstekst ST7 Overdragelse af faktorer ved udstedelse af et personligt login til en identificeret fysisk Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST7 Version 1 Februar

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET 02 INTRODUKTION De menneskerettigheder, du har i det virkelige liv, gælder også, når du er online! I denne guide kan du læse om dine menneskerettigheder,

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Digitale fodspor. Oktober 2013 henrik@knopper.dk

Digitale fodspor. Oktober 2013 henrik@knopper.dk Digitale fodspor Oktober 2013 henrik@knopper.dk Dagens program Hvad ved de om os? Fremtidens facebook Hvem er jeg IT Arkitekt Blogger Iværksætter Google: 2120 hits, Bing, Yahoo, DuckDuckgo:

Læs mere

Forår 2012 - Firewalls

Forår 2012 - Firewalls Syddansk Universitet DM830 - Netværkssikkerhed Imada - Institut for matematik og datalogi Forår 2012 - Firewalls Forfatter: Daniel Fentz Johansen Alexei Mihalchuk Underviser: Prof. Joan Boyar Indhold 1

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Læs mere om KøgeBibliotekernes andre spændende tilbud på: www.koegebib.dk. It for alle It-kurser efterår 2010

Læs mere om KøgeBibliotekernes andre spændende tilbud på: www.koegebib.dk. It for alle It-kurser efterår 2010 Læs mere om KøgeBibliotekernes andre spændende tilbud på: www.koegebib.dk It for alle It-kurser efterår 2010 05.2010 Parkvej 2 4140 Borup Tlf.: 5667 2727 borupbib@koege.dk Herfølge Bibliotek Billesborgvej

Læs mere

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE At lave innovation og tænke nye forretningsområder kræver et velfunderet grundlag, der sikre kendskab til målgruppens behov og forretningens strategiske mål. Det er vigtigt at være sin position bevidst

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere