9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision "Hurtig omstilling til vedvarende energi". 9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, 31/ Indhold Indledning og opsummering Beskæftigelsen ved en hurtig omstilling til vedvarende energi Miljø - luftforurening.m.m. ved hurtig omstilling til vedvarende energi Om dette notat Indledning og opsummering VedvarendeEnergi har foreslået en hurtig omstilling til vedvarende energi, så dansk indenlandsk energiforbrug omstilles til 100% vedvarende energi allerede i Det er vurderet til at have en god økonomi, hvis det gennemføres uden væsentlige fejlinvesteringer 1. Samtidig vil det betyde, at danske, indenlandske drivhusgasudledninger reduceres med over 80% fra 1990 til En hurtig omstilling vil også have en række andre effekter, bl.a. for beskæftigelsen og for andre miljøpåvirkninger end drivhusgasudledninger. Dette notat gennemgår effekten af omstillingen for beskæftigelsen og for luftforurening med partikler, kvælstofoxider m.m. Med forslagene til bæredygtig udnyttelse af biomasse vil der også være reduktioner af kvælstofudvaskning; hvilket dog ikke er beskrevet nærmere her, idet det forventes, at kvælstofudvaskningen skal reduceres under alle omstændigheder p.g.a. EU-krav. For beskæftigelsen er konklusionen, at den hurtige omstilling vil give en merbeskæftigelse de næste 15 år på i gennemsnit jobs i forhold til scenarier med langsommere omstilling, mens det langsigtet betyder flere jobs, end en (teoretisk) fortsat brug af fossil energi. Det er i begge tilfælde en væsentlig merbeskæftigelse. For miljøet er konklusionen, at skadelig dansk luftforurening næsten kan halveres med forslagene til hurtig omstilling til vedvarende energi til Det vil give en årlig besparelse i Danmark på godt 3 milliarder kr/år i sparede forureningsskader, samt besparelser i vore nabolande. Der vil samtidig ske andre forbedringer med f.eks. renere dieselbiler, derfor vil den samlede reduktion af 1 Se notatet "Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi", VedvarendeEnergi, marts Se notatet "Samlede danske drivhusgasudledninger", VedvarendeEnergi, marts 2015 Side 1/19

2 forureningen og dens omkostninger blive større. Endvidere vil omstillingen reducere støjgener fra trafikken. Side 2/19

3 9.2. Beskæftigelsen ved en hurtig omstilling til vedvarende energi En hurtig omstilling til vedvarende energi til 2030 vil betyde store investeringer i både energibesparelser, vedvarende energianlæg, el- og varmenet og anden infrastruktur. Til gengæld vil det betyde, at der kan spares omkostninger til fossil energi, incl. omkostninger til distribution af fossil energi i Danmark. Den direkte beskæftigelse ved aktiviteten (hos involverede selskaber og underleverandører) kan vurderes ved at vurdere beskæftigelsesandelen ved de forskellige investeringer, samt beskæftigelsen ved driften af de forskellige anlæg. Vi medregner i denne opgørelse ikke produktionen af fossil energi, da denne ikke antages at være afhængig af dansk forbrug, uanset om den foregår i Danmark eller i udlandet. Til gengæld medregnes beskæftigelsen til distribution af olie og gas, uanset om det er distribution af fossil olie og gas eller af flydende biobrændsel og biogas. Beskæftigelsesberegninger er ikke en eksakt videnskab, og de to fremlagte vurderinger skal ses som bedste bud på beskæftigelseseffekter. De anvendte metode medtager ikke følgende forhold: Beskæftigelsesvirkninger via. evt. nye indkomststrømme er ikke medregnet. Generelt vil omstilling med god økonomi give øget købekraft, som vil medføre øget aktivitet og dermed også øget beskæftigelse. Denne beskæftigelsesvirkning vil i øvrigt ikke blive fuldt realiseret, hvis vindmøllerne o.a. ejes af udenlandske selskaber, da indtjeningen så vil gå ud af landet. Omvendt vil en omstilling med ekstraomkostninger reducere købekraft andre steder i samfundet. I VedvarendeEnergis forslags til hurtig omstilling er der en god samfundsøkonomi og dermed en merbeskæftigelse, der ikke er med i denne opgørelse. At beskæftigelsestal p.g.a. eksport, der er afledet af den ekstra indsats ikke er medregnet. For f. eks. vindmøller og fjernvarme har denne effekt vis sig væsentlig i den hidtidige omstilling. Der er ikke medregnet de forventede, store investeringer i omlægning af transporten. De er ikke medtaget, eftersom der er tale om det samme niveau af investeringer som uden omstillingen, blot rettet mod jernbaner og cykelfaciliteter frem for mod nye motorveje. Samtidig forventes dansk beskæftigelse ved anlægsarbejder i forskellige former for trafikinfrastruktur at være den samme pr. investeret krone Beskæftigelsesvurdering ud fra detaljeret brancheanalyse Med en detaljeret brancheanalyse er det muligt at give et præcist billede af beskæftigelsen af en række af de brancher, der involveres i omstillingen til vedvarende energi. Her anvendes en analyse af prof. Frede Hvelplund og prof. Henrik Lund 3 Der er altså her tale om en vurdering af beskæftigelsesvirkningerne af selve investeringen og driften af energiteknologierne incl energibesparelser. Det skal også bemærkes, at for at den forventede beskæftigelse ved investeringerne skal resultere i en samlet forøgelse af beskæftigelsen, skal der føres en aktiv beskæftigelses-og uddannel- 3 Notat om data til vurdering af beskæftigelsesvirkninger af investering i forskellige energiteknologier, prof. Frede Hvelplund og prof. Henrik Lund, Aalborg Universitet, oktober 2011 Side 3/19

4 sespolitik. Der skal bl.a. være efteruddannelse af arbejdsløse, så de har kvalifikationerne til de nye stillinger. Til at vurdere beskæftigelseseffekten bruges en detaljeret vurdering af beskæftigelsen ved forskellige investeringer, som er opdateret til brug for region Midtjylland (Hvelplund og Lund) 4. I denne vurdering anvender vi nationale beskæftigelsestal fra vurderingen. Da ikke alle de teknologier, der indgår i scenarierne, er med i denne undersøgelse, antager vi, at de øvrige har samme beskæftigelseseffekt som de teknologier, der er med i vurderingen. Vore antagelser om beskæftigelseseffekten for de forskellige teknologier er gennemgået i tabel Notat om data til vurdering af beskæftigelsesvirkninger af investering i forskellige energiteknologier, prof. Frede Hvelplund og prof. Henrik Lund, Aalborg Universitet, oktober 2011 Side 4/19

5 Investering Biomassebaseret fjernvarme og kraftvarme Store solvarmeanlæg (kollektiv, fjernvarme) Andel dansk arbejde Årsværk/mill. DKK Kilde 69% 2.0 Hvelplund og Lund 3 58% 1.7 Hvelplund og Lund 3 Geotermi til fjernvarme 70% 2.0 Hvelplund og Lund 3 Små solvarmeanlæg 68% 1.9 Hvelplund og Lund 3 Store varmepumper til fjernvarme 51% 1.5 Hvelplund og Lund 3 Individuelle varmepumper 51% 1.5 Hvelplund og Lund 3 Biogasanlæg incl opgradering 75% 2.1 Hvelplund og Lund 3 Vindkraft 55% 1.6 Hvelplund og Lund 3 bygninger 70% 2.0 Hvelplund og Lund 3 ervherv 70% 2.0 Hvelplund og Lund 3 Solceller på bygninger 44% 1.3 Hvelplund og Lund 3 Udvidelse af fjernvarme 75% 2.1 Hvelplund og Lund 3 Gaskraftvarme 51% 1.5 Brændselsceller 51% 1.5 Som varmepumper (forventet stor importandel) Som varmepumper (forventet stor importandel) Biodieselanlæg 75% 2.1 Som biogasanlæg Varmelager 75% 2.1 Som fjernvarme Elektrolyse 51% 1.5 Brintlager 51% 1.5 Små kedler (bio, olie, gas) 51% 1.5 Som varmepumper (forventet stor importandel) Som varmepumper (forventet stor importandel) Som varmepumper (forventet stor importandel) Affaldsforbrænding 69% 2.0 Som biomassekraftvarme Elnetudvidelse 51% 1.5 Andre investeringer 51% 1.5 Eget skøn Drift og vedligehold incl. biomasseproduktion Som varmepumper (forventet stor importandel) 78% 2.2 Hvelplund og Lund3, dog er biomasseproduktion eget skøn Distribution af olie og gas 18% 0.45 Baseret på IO-tabel, se Tabel.9 1 Beskæftigelseseffekter af energiinvesteringer, anvendt i dette notat. Der er regnet med en gennemsnitsløn på kr/år, svarende til en faglært arbejders løn. Side 5/19

6 Ved at kombinere beskæftigelseseffekter i tabel 1 med investeringer til hurtig omstilling til vedvarende energi kan den samlede beskæftigelse vurderes. Der er gennemført to vurderinger: den langsigtede beskæftigelseseffekt, hvor effekten af den enkelte investering er fordelt på dens levetid, svarende til at der konstant er nyinvesteringer efterhånden som de gamle anlæg slides op beskæftigelseseffekt , hvor investeringen i nyanlæg er er fordelt lige over 15 år, Resultaterne er samlet i tabel. 9.2 Side 6/19

7 Investering Biomassebaseret fjernvarme og kraftvame Store solvarmeanlæg (kollektiv, fjernvarme) Investerin ger, mill. kr Investerin ger , mill. kr Levetid, år Job, langsigte t Job, ,191 17, ,373 2,259 16,573 15, ,373 1,739 Geotermi til fjernvarme 8,914 8, ,129 Små solvarmeanlæg 14,728 13, ,145 1,812 Store varmepumper til fjernvarme 24,480 24, ,784 2,378 Individuelle varmepumper 5,651 22, ,140 Biogasanlæg incl opgradering 11,367 9, ,218 1,299 Vindkraft 157, , ,900 11,550 bygninger 152, , ,133 20,267 ervherv 68,200 68, ,093 9,093 Solceller på bygninger 28,000 24, ,173 2,053 Udvidelse af fjernvarme 4,000 4, Gaskraftvarme 17,719 10, ,033 1,033 Brændselsceller 8,600 8, ,506 2,506 Biodieselanlæg 21,565 21, ,311 3,081 Varmelager 5,987 5, Elektrolyse 14,304 14, ,390 Brintlager 4,150 4, Små biokedler 4,408 3, Elnetudvidelse 32,503 30, ,998 2,945 Andre investeringer 4,736 1, Drift og vedligehold incl. biomasseproduktion 35,434 35,434 Distribution af olie og gas Ialt 84, ,807 Tabel 9.2, Beskæftigelse ved hurtig omstilling til vedvarende energi, dels permanente job på lang sigt, dels job i perioden op til Investeringer er egne skøn for nyanlæg i perioden (både udvidelser af kapacitet og udskiftning af udslidte anlæg). Distribution af olie og gas omfatter flydende biobrændsel og biogas. Som det ses af tabel 2, er der væsentlig flere arbejdspladser i perioden frem til 2030 end langsigtet. Det harmonerer godt med, at arbejdsstyrken forventes at blive reduceret frem til 2030, idet Side 7/19

8 danskerne bliver ældre. Det skal iøvrigt bemærkes, at de angivne beskæftigelsestal er de samlede tal for beskæftigede i den danske, indenlandske energiforsyning, samt beskæftigede med energibesparelser udover nuværende energirenoveringer. Beskæftigelsen fordelt på hovedområder er vist på figur 9.1 Beskæftigelse ved 100% VE-baseret energisystem Job, langsigtet Job, Andre investeringer Energibesparelser Brint- og brændselscelleanlæg El-og varmenet, varmelagre Varmepumpe Kraftvarme og biogas Vind, sol og geotermi Drift-og vedligehold incl. Biomasse Figur 9.1. Beskæftigelse som angivet i tabel 2, opdelt i hovedområder For at få et billede af beskæftigelseseffekten af en hurtig omstilling til vedvarende energi, er det nødvendigt at sammenligne med scenarier med en langsommere omstilling og fortsat brug af fossil energi. Derfor er den beregning, der er vist i tabel 9.2, gennemført for Energistyrelsens brintscenarie for 2035 og for en basisfremskrivning for Resultaterne er vist i tabel 9.3 og tabel Se beskrivelser i "Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi", VedvarendeEnergi, marts 2015 Side 8/19

9 Investering Biomassebaseret fjernvarme og kraftvame Store solvarmeanlæg (kollektiv, fjernvarme) Investering, mill. kr Investering mill. kr Levetid, år Job, langsigtede Job, ,897 21, ,665 2,158 2,725 2, Geotermi til fjernvarme 2,975 2, Små solvarmeanlæg 6,747 6, Store varmepumper til fjernvarme Individuelle varmepumper Biogasanlæg incl opgradering 5,209 5, ,503 10, ,212 11, ,201 1,201 Vindkraft 142, , ,967 8,967 bygninger ervherv 65,000 65, ,333 6,500 45,300 45, ,040 4,530 Solceller på bygninger 7,000 3, Udvidelse af fjernvarme Gaskraftvarme 11,126 5, Brændselsceller Biodieselanlæg 3,112 3, Varmelager Elektrolyse 3,876 3, Brintlager 1,577 1, Små biokedler 17,864 17, ,302 1,302 Elnetudvidelse 26,993 21, ,660 2,065 Affaldsforbrænding 21,772 21, ,089 2,146 Andre investeringer 28,715 28, ,092 2,092 Drift og vedligehold incl. biomasse 31,492 31,492 Distribution af olie og gas 1,570 1,570 Ialt 66,226 67,972 Tabel Beskæftigelseseffekter for Energistyrelsens brintscenarie, med samme forudsætninger som i tabel9.2 og med VedvarendeEnergis analyse af scenariet 3, excl. transportmidler og excl. brændsel til international transport. I Energistyrelsens beregninger er transportmidler og brændsel til international transport medtaget. Side 9/19

10 Investering Biomassebaseret fjernvarme og kraftvame Store solvarmeanlæg (kollektiv, fjernvarme) Investering, mill. kr Investering , mill. kr Levetid, år Job, langsigtede Job, ,821 51, ,337 3, Geotermi til fjernvarme Små solvarmeanlæg 1,920 1, Store varmepumper til fjernvarme Individuelle varmepumper Biogasanlæg incl opgradering ,725 5, ,662 12, ,678 1,790 Vindkraft 73,530 36, ,622 4,622 bygninger ervherv Solceller på bygninger 17,500 13, ,100 Udvidelse af fjernvarme Gaskraftvarme 26,821 13, ,563 1,563 Brændselsceller Biodieselanlæg 11,261 11, ,207 1,609 Varmelager Elektrolyse Brintlager Små kedler 27,734 22, ,021 2,155 Elnetudvidelse 14,085 14, ,406 1,406 Affaldsforbrænding 26,200 19, ,583 Andre investeringer 3,824 1, Drift og vedligehold incl. biomasse Distribution af fossil energi 31,461 31,461 11,977 11,977 Ialt 63,485 64,553 Tabel 9.4. Beskæftigelseseffekter for Energistyrelsens basisscenarie for 2030 fra 2012 og med samme forudsætninger som i tabel9.2, med VedvarendeEnergis analyse 3 af scenariet. I Energistyrelsens basisscenarier fra 2014 er der intet 2030-scenarie, derfor anvendes 2012-udgaven af basisscenarierne. Side 10/19

11 Beskæftigede De samlede effekter for de tre scenarier er sammenlignet i figur Beskæftigelse ved dansk energiforsyning Job til 2030/35 Job, langsigtet VE-2030 ENS-Brint2035 Basis2030 Figur 9.2: Samlede beskæftigelseseffekter af de tre scenarier beskrevet i tabel Som det ses af figur 9.2, er der væsentligt større beskæftigelseseffekter ved den hurtige omstilling til 100% vedvarende energi end for de to alternative scenarier. Når Energistyrelsens brintscenarie kun har beskeden merbeskæftigelse i forhold til basis skyldes det, dels at investeringen er spredt ud over længere periode (20 år mod 15 år i de øvrige), dels at der også i Basis2030 er nogen investeringer i bl.a. vedvarende energi og udskiftning af kraftværker. Kraftværker og anden energiinfrasstruktur skal udskiftes løbende, uanset evt. omstilling. For de kommende 15 år er merbeskæftigelsen ved hurtig omstilling jobs i forhold til de øvrige scenarier, mens det langsigtet betyder flere jobs, ifølge denne vurdering Beskæftigelsesvurdering ud fra samfundsøkonomisk input-output analyse Ovenstående vurdering af beskæftigelsen ved omstilling til vedvarende energi har den svaghed at ikke alle brancher med, og det derfor er nødvendigt med skønne for en række sektorer. Der er derfor her en supplerende analyse baseret på en input-output analyse fra Danmarks Statistik 6. Denne analyse medtager alle sektorer; men er ikke så detaljeret i brancheopdelingen. For at bruge den, er det nødvendigt at skønne over en installations fordeling mellem aktiviteter indenfor for f.eks. branchen byggeri og branchen produktion af maskiner. Skøn over branchefordeling og resulterende beskæftigelse for de relevante investeringer og drift er angivet i tabel Danish Input-Output Tables and Analyses Imports, Employment and Environment, Danmarks Statistik, maj Side 11/19

12 Investering Biomassebaseret fjernvarme og kraftvame Store solvarmeanlæg (kollektiv, fjernvarme) Geotermi til fjernvarme Årsværk /mill.dkk Kilde Tab 5.D % Construction, 50% Mfr of machinery % Civil engineering, 75% Mfr of manchinery 1.23 Civil engineering Små solvarmeanlæg % Construction repair and maintenance, 50% Mfr of machinery Store varmepumper % Construction, 50% Mfr of machinery til fjernvarme Individuelle varmepumper % Construction repair and maintenance, 50% Mfr of machinery Biogasanlæg incl opgradering % Construction, 50% Mfr of machinery Vindkraft % Civil engineering, 75% Mfr of manchinery 1.89 Construction repair and maintenance bygninger ervherv % Construction repair and maintenance, 50% Mfr of machinery Solcller på bygninger % Construction repair and maintenance, 50% import Udvidelse af fjernvarme % Civil engineering, 50% Mfr of machinery Gaskraftvarme % Construction, 50% import Brændselsceller % Construction, 50% Mfr of machinery Biodieselanlæg % Construction, 50% Mfr of machinery Varmelager % Civil engineering, 25% Mfr of machinery Elektrolyse % Construction, 50% Mfr of machinery Brintlager % Civil engineering, 50% Mfr of machinery Små kedler(bio, olie, gas) % Construction repair and maintenance, 75% Mfr of machinery Affaldsforbrænding % Construction, 50% Mfr. Of machinery Elnetudvidelse % Civil engineering, 50% Mfr of machinery Andre investeringer % Construction, 50% Mfr of machinery Drift og vedligehold incl. Biomasseproduktion % Agriculture 50% Construction repair and maintenance Distribution af gas 0.11 Fra Tab 6.D.2 Distribution af olie % liquid fuel, 50% vehicle fuel, tab 6.D.2 Tabel 9.5 Beskæftigelse, direkte + inddirekte, beregnet ud fra ovennævnte input-output analyse, tabel 6.D.1 og 6.D.2, begge med data fra 2007 Med beskæftigelsesfaktorer fra 9.5 kan beskæftigelsen ved omstillingen beregnes, se tabel 9.6 Side 12/19

13 Investering, VE 2030 Årsværk/m ill. DKK Biomassebaseret fjernvarme og kraftvame Store solvarmeanlæg (kollektiv, fjernvarme) Geotermi til fjernvarme Investering, mill. kr Investering , mill. kr Levetid Job, langsigtet Job, ,191 17, ,198 1, ,573 15, , ,914 8, Små solvarmeanlæg ,728 13, ,413 Store varmepumper ,480 24, ,105 2,807 til fjernvarme Individuelle varmepumper ,651 22, ,225 Biogasanlæg incl ,367 9, ,043 opgradering Vindkraft , , ,324 8, , , ,576 19,152 bygninger ,200 68, ,888 6,888 ervherv Solceller på bygninger ,000 24, ,544 Udvidelse af fjernvarme ,000 4, Gaskraftvarme ,719 10, Brændselsceller ,600 8, ,958 2,958 Biodieselanlæg ,565 21, ,855 2,473 Varmelager ,987 5, Elektrolyse ,304 14, ,025 1,640 Brintlager ,150 4, Små biokedler ,408 3, Elnetudvidelse ,023 20, ,625 4,334 Andre investeringer ,736 1, Drift og vedligehold incl. Biomasseproduktion ,143 28,143 Distribution af gas Distribution af olie Ialt 69,469 89,395 Tabel 9.6 Beskæftigelse ved hurtig omstilling til vedvarende energi (VE-2030), vurdering baseret på input-output analyse. Beskæftigelsen for de andre scenarier er på samme måde vurderet, se tabel 9.7 og 9.8 Side 13/19

14 Investering, ENS Investering Investering Levetid Job, langsigtede Job, Biomassebaseret 26,897 21, ,452 1,883 fjernvarme og kraftvame Store solvarmeanlæg 2,725 2, (kollektiv, fjernvarme) Geotermi til fjernvarme 2,975 2, Små solvarmeanlæg 6,747 6, Store varmepumper til 5,209 5, fjernvarme Individuelle varmepumper 10,503 10, Biogasanlæg incl opgradering 11,212 11, Vindkraft 142, , ,633 6,633 65,000 65, ,095 6,143 bygninger 45,300 45, ,575 3,431 ervherv Solcller på bygninger 7,000 3, Udvidelse af fjernvarme Gaskraftvarme 11,126 5, Brændselsceller Biodieselanlæg 3,112 3, Varmelager Elektrolyse 3,876 3, Brintlager 1,577 1, Små biokedler 17,864 17, ,186 1,186 Elnetudvidelse 16,629 16, ,959 3,918 Affaldsforbrænding 21,772 21, ,290 1,290 Andre investeringer 28,715 28, ,469 2,469 Drift og vedligehold 25,012 25,012 incl. Biomasse Distribution af gas Distribution af olie 3,208 3,208 Ialt 53,059 56,513 Tabel 9.7 Beskæftigelse ved Energistyrelsens brintscenarie for 2035 (ENS 2035), vurdering baseret på input-output analyse. Til denne analyse er for distribution af olie og gas medregnet den samlede omkostning til olie og gas (2010-omkostninger), ikke kun distributionsomkostningerne, idet beskæftigelsesfaktorererne er baseret på samlede omkostninger for den enkelte forbrug og investeringer. Beskæftigelsesfaktoren for distribution af olie på 0.28 årsværk/mill.kr for hele omsætningen svarer til en beskæftigelsesfaktor på 0,45 årsværk /mill. kr for distributionsomkostningerne alene, med brændselspriser for Derfor er der i anvendt 0,45 årsværk/mill. kr Side 14/19

15 Investering Investering, mill kr Investering , mill. kr Levetid Job, langsigtede Job, Biomassebaseret fjernvarme 56,821 51, ,911 2,911 og kraftvame Store solvarmeanlæg (kollektiv, fjernvarme) Geotermi til fjernvarme Små solvarmeanlæg 1,920 1, Store varmepumper til fjernvarme Individuelle varmepumper 5,725 5, Biogasanlæg incl opgradering 15,662 12, ,347 1,437 Vindkraft 73,530 36, ,419 3, bygninger ervherv Solcller på bygninger 17,500 13, Udvidelse af fjernvarme Gaskraftvarme 26,821 13, Brændselsceller Biodieselanlæg 11,261 11, ,291 Varmelager Elektrolyse Brintlager Små kedler 27,734 22, ,841 1,964 Elnetudvidelse 14,085 14, ,659 4,425 Affaldsforbrænding 26,200 19, ,552 Andre investeringer 3,824 1, Drift og vedligehold 24,987 24,987 incl. Biomasse Distribution af gas Distribution af olie 11,486 11,486 I alt 51,282 56,423 Tabel 9.8 Beskæftigelse ved basisscenarie ( Basis 2030), vurdering baseret på input-output analyse. Også her er for distribution af olie og gas medregnet den samlede omkostning til olie og gas, ikke kun distributionsomkostningerne. Da ovenstående tabeller bygger på beskæftigelsesdata for 2007 men prisniveau 2011 for investeringer, drift og vedligeholdelse, er der behov for at korrigere for lønstigninger i løbende Side 15/19

16 Beskæftigede De beskæftigelser, der er angivet i tabel , reduceres derfor med 11%. Resultaterne er vist i tabel 9.9 og grafisk i i figur9.3 priser. Derfor korrigeres med lønprisindekset. Lønprisindekset for virksomheder er samlet steget 11% Indenfor industri og råstofudvinding var stigningen 12% mens den indenfor byggeri og anlæg var 8% 7. Vi anvender en stigning på 11%, som et gennemsnit af de involverede sektorer. Beskæftigelse, korrigeret VE-2030 ENS- Brint2035 Basis2030 VE-2030 merbeskæftigelse udover ENS Brint2035 Job til 2030/ Job, langsigtet Tabel 9.9 Beskæftigelse ved de tre scenarier, korrigeret for lønstigninger Da investeringer og omkostninger er angivet i 2011-kroner, er der ikke behov for at korrigere for senere prisstigninger; men hvis de fremlagte forslag gennemføres, vil både samlede omkostninger og lønninger til den tid være steget med inflationen. Beskæftigelsen pr. investeret million krone vil derfor være mindre; men den samlede beskæftigelse vil ikke ændre sig i samme grad. Beskæftigelse ved dansk energiforsyning, vurderet med input-output analyse VE-2030 ENS-Brint2035 Basis2030 Job til 2030/35 Job, langsigtet Figur 9.3: Samlede beskæftigelseseffekter af de tre scenarier beskrevet i tabellerne , vurderet med input-output analyse. 7 Lønindeks for virksomheder og organisationer (1.kvartal 2005 =100), opdelt i branche og tid, Statistikbanken tabel ILON12, Danmarks Statistik Side 16/19

17 Selvom beskæftigelsen er mindre med denne vurdering end med vurderingen i 9.2.1, er der det samme markante resultat med størst beskæftigelse ved hurtig omstilling til vedvarende energi. Merbeskæftigelsen med denne vurdering er i perioden i alt jobs i gennemsnit for perioden og langsigtet ekstra jobs, i begge tilfælde sammenlignet med Energistyrelsens brintscenarie. Sammenholdes vurderinger i og 9.2.2,. er merbeskæftigelsen ved den hurtige omstilling jobs i gennemsnit for perioden og ekstra jobs, begge dele sammenlignet med en langsommere omstilling til vedvarende energi (Energistyrelsens brintscenarie frem til 2035)..Sammenholdes omstillingen med basisscenariet med fortsat brug af fossil energi, er den langsigtede merbeskæftigelse højere: ekstra jobs i perioden og langsigtet jobs. Det er i alle tilfælde en væsentlig merbeskæftigelse. Side 17/19

18 Miljø - luftforurening.m.m. ved hurtig omstilling til vedvarende energi Luftforurening er i Danmark skyld i 3400 for tidlige dødsfald og omkostninger for samfundet på 29 mia. kr/år. Omkostningerne er skader (primært sundhedsskader) fra partikler, kvælstofoxider (o.a). 75% af den skadelige luftforurening kommer fra udlandet og fra international skibsfart. Den danske del er således 25%. Den kommer fra husholdninger og serviceerhverv (30%, primært brændeovne), transport (22%), landbrug (33%), kraftvarme incl. affaldsforbrænding (4.4%) og andre kilder bl.a. industri (11%). Det forventes, at den samlede skadelige luftforurening bliver mindre i de kommende år, så omkostningerne reduceres til 29 mia. kr i Det forventes primært at ske p.g.a. mindre forurening fra vore nabolande og fra international skibsfart 8. Den danske luftforurening giver skader for 7,3 mia. kr/år i Danmark (25% af 29 mia. kr), samt skader i vore nabolande, da også dansk luftforurening er international. Med VedvarendeEnergis forslag til hurtig omstilling til vedvarende energi vil den danske luftforurening blive kraftigt reduceret, f.eks. vil transportens luftforurening reduceres 84% og husholdningernes 80%. Da der samtidig sker andre forbedringer med renere dieselbiler og brændeovne, vil den samlede reduktion af luftforureningen blive større. VedvarendeEnergis forslag vil give en 46% reduktion af den danske skadelige forurening frem til 2030 (målt i skadeomkostninger). Det vil reducere de danske skader fra dansk luftforurening med 3,4 milliarder kr (uden medregning af de andre indsatser til at reducere luftforureningen). Det er illustreret med figur 3. 8 Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96, Titel: Luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark, Undertitel: Sammenfatning og status for nuværende viden, Forfattere: Thomas Ellermann oa, Aarhus Universitet, maj 2014 Side 18/19

19 mia. kr/år Omkostninger i Danmark fra dansk luftforurening Andre mobile (tog, færger) Vejtrafik Brændeovne o.a., bolig og service Landbrug Kraftvarme Rest incl. Industri 0 Omkostninger 2010 Omkostninger VE2030 Figur 3. Danske omkostninger ved dansk luftforurening hhv. i 2010 og med gennemførsel af "Hurtig omstilling til vedvarende energi", men uden andre tiltag. For landbrug er regnet med 10% reduktion pga. mindre markarbejde mm. Udover den reducerede luftforurening vil en hurtig omstilling til vedvarende energi kunne reducere støjgenerne for de mange tusinder, der er generede af trafikstøj, idet både omstillingen til elbiler og den reducerede vejtrafik vil reducere vejstøjen. 9.4 Om dette notat Dette notat er udarbejdet som en del af projektet Hurtig omstilling til vedvarende energi ved VedvarendeEnergi med Gunnar Boye Olesen som projektleder, og med støtte fra VELUX-Fonden. Projektet løber juli 2013 til marts Læs mere på Side 19/19

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Indhold 6.1 Introduktion og opsummering...

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 21/1-2015, Gunnar Boye Olesen 6.1 Introduktion og opsummering Det er muligt at omstille

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 07/12/15 Hansen Economics VÆKST: TRENDEN ER LAVERE Samme i andre lande, også Vesteuropa, EU15 INVESTERINGSKVOTE, VÆKST OG LEDIGHED

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Dansk Energistatistik

Dansk Energistatistik Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energiforsyning

Fremtidens energiforsyning Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning i samarbejde med Energiteknisk Gruppe, IDA Fremtidens energiforsyning tiltrædelsesforelæsning Henrik Lund Professor i Energiplanlægning

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere