ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

Transkript

1 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side rigtigt, at de samfundsøkonomiske effekter af stigende oliepriser er langt mindre i dag, end de var for tyve år siden. De mindskede effekter skyldes både ændringer i energiforbruget og forbedringer i arbejdsmarkedets strukturer. AE s beregninger tyder på, at ændringerne i energiforbruget og energiproduktionen isoleret set har reduceret de negative effekter på samfundsøkonomien af en olieprisstigning til mellem en trediedel og en femtedel (målt på beskæftigelsen) af, hvad de var for tyve år siden. De sidste tyve års energi- og miljøpolitik har i høj grad medvirket til ændringerne i energiforbruget og produktionen og har dermed medvirket til at reducere de økonomiske effekter af stigninger i råolieprisen. Man kan derfor sige, at en del af udgifterne til den førte energi- og miljøpolitik nu betales tilbage i form af mindskede samfundsøkonomiske effekter af energiprisstigningerne. Den førte energi- og miljøpolitik har medvirket til, at energiforbruget pr. produceret enhed (BNP) er reduceret med ca. 30 procent i forhold til Energiforbruget er steget med i alt 3 procent fra 1980 til 2000, mens BNP er vokset med næsten 50 procent. I 1980 var det kun 5 procent af det danske energiforbrug, der blev dækket af indenlandsk energiproduktion (olie og gas fra Nordsøen og vedvarende energi). I 2000 var selvforsyningsgraden 138 procent. Høje energi- og co2-afgifter mindsker gennemslaget på forbrugerpriserne og effekterne på privatforbruget af stigninger i råolieprisen. Energi- og miljøpolitikken har ikke kunnet forhindre, at energiforbruget til transport er steget kraftigt siden Det betyder, at det i dag i højere grad er transportforbruget, der rammes af stigende oliepriser. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2001\6-a doc

2 2 ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF OLIEPRISCHOK Olieprisstigningerne i 1999 og 2000 var næsten lige så kraftige som stigningerne i perioden I 2000 var den gennemsnitlige råoliepris 2,3 gange højere end i 1998, og i 1980 var den gennemsnitlige råoliepris ca. 2,4 gange højere end i Fra 1980 til 1981 steg råolieprisen yderligere med næsten 40 procent. Selvom olieprisstigningerne i 1999 og 2000 var næsten lige så kraftige som stigningerne i perioden , er de negative effekter på samfundsøkonomien langt mindre i dag end for 20 år siden. De mindskede effekter skyldes både ændringer i energiforbruget og forbedringer i arbejdsmarkedets struktur. AE har beregnet de isolerede effekter af ændringerne i energiforbruget og energiproduktionen. Resultaterne vises nedenfor i figur 1-4. Ændringerne af oliepriserne i 1999 og 2000 sammenlignes med ændringerne i 1979 og Samlet set ændres råolieprisen stort set lige meget i de to perioder, men prisstigningerne i 1979 er kraftigere end i Hvor priserne i 1979 steg med 40 procent, steg de kun med 30 procent i I de beregnede effekter af olieprisstigningerne er der ikke taget hensyn til de afledte effekter på lønninger og rente. Men udlandet antages at være ramt af de samme energiprisstigninger og af den samme nedgang i væksten som i Danmark. Figur 1 viser effekterne på forbrugerpriserne af olieprisstigningerne i de to perioder. Når man tager højde for de lidt forskellige prisstigninger i 1979 og 1999, er prisstigningerne (målt i procent point) i 1999 cirka en trediedel af stigningerne i Det skyldes, at energieffektiviteten er højere i dag, og at det høje afgiftsniveau dæmper råolieprisernes gennemslag på forbrugerpriserne. 1 Olieprisstigningernes effekt på forbrugerpriserne topper i , hvorefter effekten på prisstigningstakten aftager. 1 En effekt på væksten i forbrugerpriserne på omkring en trediedel af gennemslaget i 1979 svarer til, at energiforbruget divideret med BNP (energiintensiteten) er 30 procent lavere i 1999, og at afgifterne halverer gennemslaget på forbrugerpriserne i forhold til 1979.

3 3 Figur 1 Olieprisstigningernes effekt på inflationen i Danmark Pct.point /'99 80/'00 81/' Amn: Ændringerne i væksten måles i procent point og i forhold til samme år, men uden olieprisstigningerne. Kilde: AE-beregninger på ADAM-modellen Udviklingen i det private forbrug i de to perioder afspejler udviklingen i forbrugerpriserne. Den mindre påvirkning af forbrugerpriserne i perioden 1999 til 2000 er årsag til, at privatforbruget hurtigere bevæger sig tilbage til de normale stigningstakter. Figur 2. Olieprisstigningernes effekt på det private forbrug Pct.point /'99 80/'00 81/' Amn: Ændringerne i væksten måles i procent point og i forhold til samme år, men uden olieprisstigningerne. Kilde: AE-beregninger på ADAM-modellen

4 4 Hvor den økonomiske vækst falder med 0,8 og 1,8 procent point i 1979 og 1980, er effekterne i 1999 og 2000 kun ca. 0,4 og 0,7 procent point. Som det var tilfældet med privatforbruget, holder de negative effekter sig i 1981, hvorimod effekterne på BNP stort set er forsvundet i Figur 3. Olieprisstigningernes effekt på væksten i Danmark Pct.point /'99 80/'00 81/' Amn: Ændringerne i væksten måles i procent point og i forhold til samme år, men uden olieprisstigningerne. Kilde: AE-beregninger på ADAM-modellen Det lave privatforbrug og den lave økonomiske aktivitet påvirker beskæftigelsen negativt. Ifølge AE s beregninger ville olieprisstigningerne i isoleret set betyde en nedgang i beskæftigelsen efter tre år på cirka 4 gange den beregnede effekt i Hvor der kan være stor usikkerhed om den nøjagtige nedgang i beskæftigelsen målt i antal personer, er der næppe tvivl om, at effekterne af olieprisstigningerne i dag er betydeligt mindre end i , og at effekterne på beskæftigelsen kan være reduceret ned til mellem en trediedel og en femtedel afhængigt af hvilke år, der betragtes.

5 5 Figur 4. Olieprisstigningernes effekt på beskæftigelsen personer /'99 80/'00 81/' Amn: Beskæftigelsesændringerne måles i forhold til samme år, men uden olieprisstigningerne. Kilde: AE-beregninger på ADAM-modellen De meget reducerede effekter af olieprisstigningerne skyldes i høj grad de sidste tyve års energi- og miljøpolitik. Tilskyndelser til selvforsyning med olie og naturgas, øget egenproduktion, energiomlægninger og energibesparelser i virksomheder og husholdninger var i en lang årrække efter de første oliekriser i og direkte motiveret udfra et ønske om at reducere de negative effekter på samfundsøkonomien af fremtidige olieprischok. De senere års tilskyndelser til brug af vedvarende energi og tilskyndelser til energibesparelser via f.eks. co2-af gifter har i højere grad været motiveret ud fra bæredygtigheds-hensyn men virkningerne er de samme. I det følgende vises nogle af de resultater af energi- og miljøpolitikken, som gør, at effekterne af energiprisstigninger i dag er betydeligt mindre, end de var for tyve år siden. Økonomien er vokset det er energiforbruget ikke Siden 1980 er den danske økonomi vokset med næsten 50 procent, mens energiforbruget kun er vokset med 3 procent. Det betyder, at eksempelvis virksomhedernes omkostninger til energi vejer mindre i de samlede omkost-

6 6 ninger i dag, end de gjorde for tyve år siden. Den samme stigning i energipriserne giver mindre inflation i dag end i Figur 5 viser udviklingen i energiforbruget, BNP og energiintensiteten siden Energiforbruget i forhold til BNP (energiintensiteten) er faldet med ca. 20 procent siden 1988 og med ca. 30 procent siden Specielt efter 1993 har faldet i energiintensiteten været stort. Figur 5. Stigning i BNP, energiforbrug og energiintensitet siden Indeks 1988= BNP Bruttoenergi/BNP Bruttoenergiforbrug Anm.: Bruttoenergiforbruget er klimakorrigeret og korrigeret for energiforbrug til nettoeksport af el. Kilde: Energistyrelsen Ud over at tilskynde til energibesparelser virker det høje danske energi- og co2-afgiftsniveau i sig selv dæmpende på stigningerne i forbrugerpriserne. Gennemslaget fra råolieprisen til forbrugerprisen er mindre. Hvis råolieprisen for eksempel kun udgør halvdelen af forbrugerprisen, vil en stigning på 10 procent i råolieprisen kun betyde 5 procents stigning i forbrugerprisen. Selvforsyningsgraden er steget fra 5 til 138 procent Danmark producerede energi svarende til 138 procent af vores eget energiforbrug i I 1980 producerede vi kun svarende til ca. 5 procent af forbruget. Den meget kraftige vækst i produktionen af såvel olie og naturgas som vedvarende energi skyldes i høj grad den offentlige tilskyndelse.

7 7 Tabel 1 viser udviklingen i den danske energiproduktion fordelt på olie, gas og vedvarende energi, og udviklingen i selvforsyningsgraden. Tabel 1. Produktion af primær energi Peta-joule Produktion i alt Råolie Naturgas Vedvarende energi Pct. Selvforsyningsgrad Kilde: Energistyrelsen Den nuværende høje selvforsyningsgrad på over 100 procent gør, at stigninger i energipriserne virker som en omfordeling af indkomster mellem de, der producerer energi i Danmark, og de virksomheder og husholdninger, der forbruger energien i Danmark. Hvis energiproduktionen var 100 procent dansk ejet, ville de danske energiproducenters indkomster stige mere end faldet i indkomsterne hos de danske forbrugere, fordi eksporten af energi ville give ekstraindtægter til producenterne. I dette tilfælde ville betalingsbalancoverskuddet stige med stigende energipriser. Cirka 60 procent af Dansk Undergrunds Consortium er udenlandsk ejet, og det bevirker, at cirka 60 procent af de øgede indtægter hos DUC fra olieprisstigningerne før eller siden vil skulle udbetales til de udenlandske ejere. Udbetalingen af overskuddet til de udenlandske ejere vil forringe betalingsbalancen. I 1980 importerede vi 95 procent af vores energiforbrug, og stort set alle ekstraomkostningerne til energi betød derfor et indkomsttab og en forringelse af betalingsbalancen. Husholdningernes nedgang i realindkomsterne påvirker det private forbrug negativt. Selvom restindkomsterne i de energiproducerede erhverv stiger kraftigt, vil det ikke kunne forhindre nedgangen i privatforbruget, fordi den andel af restindkomsstigningen, der anvendes på øget forbrug, er meget lille.

8 8 Forbruget af energi til transportformål er steget Hvor det samlede energiforbrug har været nogenlunde konstant fra 1980 til i dag, er forbruget af energi til transportformål steget med 35 procent. Næsten en fjerdedel af Danmarks samlede energiforbrug i 2000 gik til transport. Transportsektoren er derfor et af de få områder, hvor olieprisstigningerne rammer næsten lige så hårdt som tidligere. Dog virker energi- og co2- afgifterne også her dæmpende på prisstigningerne. Figur 6. Udviklingen i energiforbruget til transportformål Energiindh.[TJ] Kilde: Energistyrelsen