Rådet forventes først at fastsætte de endelige rammer for energi- og klimapolitikken i 2030 på et rådsmøde i oktober 2014.

Transkript

1 Maj 2014 Dansk Byggeris anbefalinger til EU s energi- og klimapolitik I det følgende præsenteres Dansk Byggeris 10 anbefalinger til EU s energi- og klimapolitik frem mod Fokus er på energieffektivisering, der ofte ikke modtager den samme opmærksomhed, som initiativer til fremme af vedvarende energi og reduktion af CO 2 udledningen. De 10 anbefalinger er: 1. Fastsæt bindende mål for energieffektivisering mod Styrk forsyningssikkerheden via energieffektivisering og vedvarende energi 3. Styrk implementeringen af eksisterende energilovgivning 4. Stil EU-krav om energirenovering til alle offentlige instanser 5. Målret EU-krav om energiselskabernes energispareindsats mod bygninger 6. Inkluder potentialer for energieffektivisering i nye nationale energiplaner 7. Sikre en europæisk standardisering indenfor produktområderne 8. Sikre stabile finansieringsmekanismer til energieffektiviseringsteknologier 9. Indret EU s statsstøtteregler, så favorisering af fossile brændsler og A-kraft begrænses 10. Styrk kapacitetsopbygningen af aktører i energieffektiviseringssektoren 1. Fastsæt bindende mål for energieffektivisering mod 2030 Dansk Byggeri mener, at der i tillæg til bindende mål for CO 2 -reduktion og VE-andele bør fastsættes bindende mål for energieffektivitet, både på EU-niveau og nationalt. Energieffektivitet medvirker til at reducere udledningen af drivhusgasser, samt styrker regionens forsyningssikkerhed, og bør derfor være omdrejningspunktet for EU s energi- og klimapolitik. Ambitiøse mål for CO 2 vurderes ikke tilstrækkelige til alene at drive de rentable investeringer i energieffektivisering. EU forventes ikke at nå det frivillige 20 % mål for energieffektivitet i 2020 (i forhold til fremskrivningen), hvilket tydeligt viser, at de eksisterende initiativer ikke har været stærke nok. De bindende mål om 20 % CO 2 reduktion og 20 % vedvarende energi i 2020, forventes EU derimod at nå. Kommissionen vil først efter en evaluering af direktivet om energieffektivitet i juni overveje, hvorvidt det er nødvendigt at fastsætte bindende mål for energieffektivitet 1. I Europa-Parlamentets udspil mod 2030 er der derimod lagt op til, at energieffektiviteten skal forbedres med 40 %, mængden af vedvarende energi øges til 30 % og CO 2 -udledningen reduceres med 40 %. Mål som Dansk Byggeri støtter til fulde. Rådet forventes først at fastsætte de endelige rammer for energi- og klimapolitikken i 2030 på et rådsmøde i oktober Note: COM(2014) 15 final Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden Nørre Voldgade 106 Telefon København K Telefax info@danskbyggeri.dk

2 2. Styrk forsyningssikkerheden via energieffektivisering og vedvarende energi Opretholdelsen af en høj forsyningssikkerhed indebærer, at der kan leveres energitjenester når de efterspørges af de europæiske forbrugere, uden at EU bringes i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til andre lande. Pt. er diskussionen om forsyningssikkerhed aktualiseret af situationen i Ukraine. I Kommissionens udspil for energi- og klimapolitikken mod 2030 fokuseres på tre vinkler for at sikre forsyningssikkerheden: 1) højere udnyttelse af egne bæredygtige kilder (VE, A- kraft, naturgas), 2) medlemslandene skal agere samlet for at diversificere leverandørlande mv. 3) energieffektivisering i industri, bygninger mv. 2. Dansk Byggeri mener, at EU skal styrke forsyningssikkerheden ved at fokusere på udbredelsen af vedvarende energi og energieffektivitet. Dansk Byggeri mener ikke, at A-kraft og naturgas bør anses som bæredygtige kilder set i lyset af de drivhusgasudledninger, der følger af naturgasafbrænding, samt de sikkerhedsproblemer, der fortsat knytter sig til A- kraft, hertil udfordringen ved håndtering af radioaktivt affald. EU bør fortsat arbejde for en tættere kobling af de europæiske energimarkeder og etableringen af stærke udlandsforbindelser. Forsyningssikkerhed handler nemlig ikke kun om brændselssikkerhed, men også om systempålidelighed (er der tilstrækkelig produktionskapacitet, transmissions/distributionskapacitet - sikkerhed i systemet til at håndtere pludselige fejl mv.). Det Internationale Energiagentur har fremskrevet, at EU s afhængighed af importeret olie kommer til at stige fra ca. 80 % i dag til mere end 90 % i Tilsvarende forventes afhængigheden af importeret gas at ville stige fra 60 % til over 80 %. I 2012 beløb Europas udgifter til importeret olie og gas sig til over 400 mia. EUR, hvilket svarer til ca. 3,1 % af EU s BNP sammenlignet med ca. 180 mia. EUR i gennemsnit i perioden Dette øger EU s sårbarhed over for energiforsyning og prischok Styrk implementeringen af eksisterende lovgivning om energieffektivisering Dansk Byggeri mener, at implementeringen og efterlevelsen af den eksisterende EUlovgivning om energieffektivisering skal styrkes, så der ikke sker uhensigtsmæssige forvridninger imellem medlemslandene. Der er vedtaget følgende centrale direktiver, som er med til at fremme energieffektivisering: - Direktiv om energieffektivitet - Direktiv om bygningers energimæssige ydeevne - Direktiv om eco-designkrav til energirelaterede produkter - Direktiv om energimærkning af energirelaterede produkter Det fremgår af Kommissionens 30. rapport om årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2012), at medlemsstaterne stadig har store udfordringer med at sikre overensstemmelse med EU-retten. Der blev for visse direktiver indledt traktatbrudsprocedurer vedrørende forsinket gennemførelse mod over to tredjedele af medlemsstaterne. Kom- 2 COM(2014) 15 final Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden COM(2014) 15 final Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden

3 missionen indledte fx procedurer mod 24 medlemsstater vedrørende forsinket gennemførelse af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 4. De fire politikområder, hvor der blev indledt flest traktatbrudsprocedurer vedrørende forsinket gennemførelse i 2012, var transport (115 procedurer), sundhed og forbrugere (108), miljø (63) og det indre marked og tjenesteydelser (53) Stil EU-krav om energirenovering til alle offentlige instanser Den offentlige sektor har en særlig rolle i at gå foran og fremme energibesparelser i bygninger. Derfor mener Dansk Byggeri også, at der bør stilles krav om energirenovering til regioner og kommuner, tilsvarende de krav som stilles til staten som følge af direktivet om energieffektivitet. I direktivet om energieffektivitet er staten forpligtet til at energirenovere en andel af deres ejendomsportefølje (art. 5). Hver medlemsstat skal sikre, at 3 % af det samlede etageareal i opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af dens statsforvaltning, fra den 1. januar 2014 renoveres hvert år, så de som minimum opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som den pågældende medlemsstat har fastsat i medfør af artikel 4 i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. (I Danmark svarer det til minimumsniveauerne fastsat i Bygningsreglementet 2010). I Kommissionens første udkast til direktivet omfattede kravet om energirenovering alle offentlige instanser, dvs. også regionale og kommunale bygninger. Desværre blev direktivet på dette felt udvandet i forbindelse med trialog-forhandlingerne. Dansk Byggeri mener dertil, at muligheden for at fastsætte et fælles EU-minimumsniveau for energirenoveringen af offentlige bygninger bør undersøges. Pt. er det i dag meget svært at sammenligne de enkelte landes krav til eksisterende bygningers energimæssige ydeevne. Selv i de nordiske landes bygningsreglementer er der vidt forskellige ambitionsniveauer, definitioner, opgørelsesmetoder mv. 5. Målret EU-krav om energiselskabernes indsats mod bygninger Som følge af direktivet om energieffektivitet (art.7) skal hvert EU-land spare 1,5 % af energiforbruget om året. Dansk Byggeri mener, at der er behov for at målrette denne energispareforpligtelse, så energiselskaberne forpligtes til at realisere en andel af energibesparelserne i bygningsmassen. Derved sikres det, at det ikke kun er de lavest hængende frugter de nemmest realiserbare energibesparelser, som realiseres. Yderligere bør det undersøges om en række af undtagelsesmulighederne i direktivet kan justeres (fx i forhold til mængden af omfattet energiforbrug mv.), så medlemslandene ikke udhuler målsætningen i lige så høj grad som i dag. En analyse foretaget af The Coalition for Energy Savings af de 28 medlemslandes energieffektivitetsplaner viser, at landene lægger op til at bruge direktivets undtagelser til det yderste, så de i stedet for at spare 1,5 % af energiforbruget om året kun vil spare 0,8 %. Danmark er et af de kun tre lande, hvis plan vurderes som troværdig i forhold til at nå målsætningen. De to andre er Kroatien og Irland 6. Dette bekræfter også formodningen om, at EU ikke vil nå sit frivillige energieffektivitetsmål for COM(2013) 726 final 30. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2012) 5 COM(2013) 726 final 30. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2012) 6 The Coalition for energy savings, Implementing the EU Energy Efficiency Directive: Analysis of Article 7 Member States reports,

4 6. Inkluder potentialer for energieffektivisering i nye nationale energiplaner Kommissionen har i sit udspil for energipolitikken mod 2030 lagt op til, at der skal laves nye nationale energiplaner. Disse planer bør sammenkædes med de nationale energieffektivitetsplaner, som medlemslandene er forpligtet til at udarbejde som følge af direktivet om energieffektivitet (art. 24). Helt konkret mener Dansk Byggeri, at medlemslandene skal inkludere potentialer for energieffektivisering, fx opdelt på sektorer, i de nationale energiplaner og energieffektivitetsplaner. I direktivet om energieffektivitet og skabelonen for energieffektivitetsplanerne fremgår det, at medlemslandene skal lave en omfattende vurdering af potentialet for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling (art. 14). Dertil skal der udarbejdes en vurdering af potentialet for energieffektivitet i gas- og elinfrastruktur (art. 15). Potentialevurderinger for energibesparelser er fraværende. Det kan således også undre, at vurderinger for potentialer i bygningsmassen ikke indgår i de påkrævede energirenoveringsstrategier, som medlemslandene skal offentliggøre inden den 30. april 2014 (art. 4). 7. Sikre en europæisk standardisering indenfor produktområderne EU bør kontinuerligt arbejde for en pan-europæisk homogen standardisering indenfor produktområderne for bl.a. byggematerialer, så evt. konkurrenceforvridning og protektionisme staterne imellem undgås. Herunder er det væsentligt, at der slås ned på eventuelle landespecifikke særordninger, der stiller krav til yderlige godkendelse, registrering, eller lignende. Danmark er ofte foregangsland ved implementering af pan-europæiske regler/standarder hvilket på lang sigt kan være en konkurrencemæssig fordel, men som på kort sigt kan være med til at svække vores konkurrenceevne. Kontakt evt. Branchedirektør for Danske Byggematerialer under Dansk Byggeri, Per Thomas Dahl på for yderligere information. 8. Sikre stabile finansieringsmekanismer til energieffektiviseringsteknologier Forskning og udvikling af nye byggematerialer til energirenovering og nybyg af lavenergihuse bør prioriteres højt. På trods af at der allerede er sket en udvikling inden for området, vil der stadig kunne innoveres endnu mere energieffektive produkter. Bygninger står for ca. 40 % af EU s endelige energiforbrug, og potentialer for besparelser er store. Det Internationale Energiagentur vurderer, at energieffektivisering kan halvere det forventede globale energiforbrug frem mod 2035 og i gennemsnit skære 20 % af udgifterne til brændsel. Globalt er 80 % af potentialerne i byggeriet stadig ikke realiseret, ifølge IEA 7. Finansiering er et nøgleord, både hvad angår forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier, og hvad angår stimuleringen af efterspørgslen efter eksisterende teknologier. Det er derfor positivt, at Europa-Parlamentet har øremærket 85 % af midlerne på energibudgettet i Horizon 2020 til forskning inden for ikke-fossil brændselsløsninger 8. Denne begrænsning i tildelingen af energimidler til fossile brændsler bør fortsættes også i fremtidige rammeprogrammer. Andelen af midler til energieffektivisering gennem strukturfondene er også blevet øget, hvilket er den rette vej at gå for at understøtte de politiske målsætninger. EU bør fortsat understøtte medlemslandene i at udveksle best practices om forskellige finansieringsmodeller til fremme af energieffektivisering. 7 IEA, Energy Efficiency Market Report European Parliament News, : 4

5 9. Indret EU s statsstøtteregler, så favorisering af fossile brændsler og A-kraft begrænses Dansk Byggeri mener, at EU s statsstøtteregler bør indrettes, så de begrænser medlemslandenes direkte og indirekte støtte til fossile brændsler. Dertil bør statsstøttereglerne give medlemslandene mulighed for fortsat at kunne stimulere efterspørgslen efter energieffektiviserings- og vedvarende energiløsninger via tilskuds- og fradragsordninger. EU s medlemslandes subsidier til energi fordeler sig som følgende samlet set: - 30 mia. EUR til vedvarende energi - 35 mia. EUR til A-kraft - 26 mia. EUR til fossile brændsler - 40 mia. EUR indirekte tilskud til sociale og helbredsmæssige omkostninger som staterne årligt betaler pga. forureningen fra fossile brændsler 9. Dette er en stor skævvridning i forhold til de klimapolitiske udfordringer EU står overfor. 10. Styrk kapacitetsopbygningen af aktører i energieffektiviseringssektoren En forudsætning for realisering af potentialerne for energieffektivisering er, at markedsaktørerne besidder de rette kompetencer til at rådgive om energieffektivisering og implementere løsninger. Dette aspekt er også inkluderet i direktivet om energieffektivitet (art. 17), hvoraf det også fremgår, at Kommissionen vil tilskynde til, at oplysninger om bedste praksis for energieffektivitet udveksles og udbredes. Parlamentet bør holde Kommissionen op på at dette også finder sted. (I Danmark er der fx taget initiativ til BedreBolig-ordningen, i England arbejder de med Green Deals etc. der er et behov for erfaringsudveksling). Yderligere information om Dansk Byggeris udspil For yderligere information kontakt chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri, tlf cdp@danskbyggeri.dk Oktober 2013, Süddeutsche, Oettinger schönt Subventionsbericht