- 1 - Produktør. Resumé

Transkript

1 Produktør Resumé 1. Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet Formålet er at kvalificere unge mennesker til at varetage et job i produktionen på det industrielle arbejdsmarked. Uddannelsen til Produktør er en erhvervsuddannelse, der fører til ansættelse bredt i industrien. Uddannelsen indstilles til placering i indgangen Produktion og Udvikling. 2. De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke Produktøren vil varetage produktionsopgaver som i dag primært varetages af erfarne ufaglærte medarbejdere, som typisk har gennemgået en række AMU-uddannelser. 3. Om udvalget har samarbejdet med andre faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af uddannelser Udvalget har været i tæt dialog og samarbejdet med uddannelserne i regi af Industriens Fællesudvalg for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser. Derudover er det oplyst fra Metal Industriens Uddannelsesudvalg (MI), at der ikke er planlagt erhvervsuddannelsestiltag på operatørniveauet. Der er således ikke overlap til andre uddannelser med produktøruddannelsen. 4. Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser Uddannelsen varer 1 år og 6 måneder. Heraf udgør grundforløbet 20 uger, og hovedforløbets skole og praktikdel varer samlet 52 uger. Heraf foregår de 16 ugers undervisning på skole og de resterende 36 uger som praktik i en virksomhed. 5. Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod Produktøruddannelsen henvender sig til en målgruppe, som består af praktisk orienterede unge, som vil have store vanskeligheder ved at gennemføre en anden erhvervsuddannelse. Hovedparten af de unge i målgruppen vil med stor sandsynlighed bestå af drenge og kan have en overvægt af unge med anden etnisk baggrund end dansk. 6. Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelse Produktøruddannelsen er i sit indhold og målsætning en bred indgangsvinkel til uddannelse og beskæftigelse inden for industriel produktion og adskiller sig unikt i forhold til kendte - 1 -

2 erhvervsuddannelser, herunder nye korte erhvervsuddannelser og egu. Uddannelsens indhold er - modsat egu - fast beskrevet og er dermed i høj grad målrettet industriens behov. 7. De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser De virksomheder, som i dag er godkendt til at tage elever i regi af Industriens Fællesudvalgs erhvervsuddannelser, vil også være oplagte praktikværter for Produktørelever. Eleven vil efter endt uddannelse kunne varetage arbejdsfunktioner bredt inden for industrien. Jobfunktionen omfatter eksempelvis intern transport og lageropgaver såsom forsendelser og pakning og produktionsovervågningsopgaver herunder enkle vedligeholdelsesopgaver. 8. Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser Det forventes, at uddannelsen i sin opstartsfase vil kunne tiltrække elever pr. år. Det tal forventes yderligere at stige med ca. 50 elever årligt, efterhånden som kendskabet til uddannelsen udbredes. 9. Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold Den generelle tendens i industrien er, at der sker en langsom stigning i uddannelsesniveauet som følge af automatisering og udflytning af jobfunktioner. Begge ændringer betyder, at der stilles flere krav til personlige kompetencer som at kunne tage ansvar og arbejde selvstændigt. 10. Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter 1 Produktøruddannelsen opfylder, med det beskrevne indhold i oplæggets punkt 2, målsætningen i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse. I arbejdet med beskrivelsen af produktøruddannelsen, har der været afholdt møde med repræsentanter fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, vejlederepå skoler bl.a. tosprogskoordinatorer og vejledere i 10. klassecentre, skolerepræsentanter samt en produktionshøjskole repræsentant. Der er i arbejdet med uddannelsen taget højde for de anbefalinger, der er fremført af Undervisningsministeriet

3 Produktøruddannelsen - Industriens praktiske produktionsmedarbejder 1. Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. Formål unge, svarende til 22 % af de årige, som i dag har forladt grundskolen, er ikke i gang med en kompetencegivende uddannelse (DI, 2007). Dette tal skal nedbringes, hvis det skal lykkes at nå regeringens målsætning om, at 95 % af en årgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. Produktøruddannelsen skal være medvirkende til, at en større andel af de unge får en uddannelse, som giver mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet. Formålet med Produktøruddannelsen er at kvalificere unge mennesker til at varetage et job på det industrielle arbejdsmarked. Grundet en større teknologisering af jobfunktioner i industrien, kræver disse job i dag en høj grad af arbejdsparathed og produktionsforståelse. Unge uden uddannelse eller anden erfaring er derfor afskåret for ansættelse i industrien, men Produktøruddannelsen vil kvalificere til at varetage en bred vifte af jobfunktioner i industrien. Produktøruddannelsen henvender sig til de unge mennesker, som det eksisterende uddannelsessystem i dag ikke har mulighed for at fastholde. Der er en gruppe unge personer med særlige behov, som efter folkeskolen generelt synes at savne flere muligheder, der matcher deres interesser og faglige kompetencer. (CEFU, 2007:12) Disse unge vil have vanskeligheder ved at varetage et job uden først at blive kvalificeret hertil. Uddannelsen vil kunne løfte de basale kvalifikationer og færdigheder - svarende til en erhvervsuddannelse - for medlemmer af denne gruppe. Uddannelsen vil samtidig give de unge en uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed samt et kompetenceløft til gavn for rekruttering til produktionen i en stadig skærpet konkurrencesituation for dansk industri. Herudover vil uddannelsen til Produktør være med til at give en gruppe af unge en succesoplevelse i en uddannelsesmæssig sammenhæng, noget som denne gruppe typisk ikke tidligere har oplevet i deres skoleforløb. Uddannelsen til Produktør skal ses som en uddannelse, der kan føre til ansættelse bredt i industrien. Uddannelsen har industrielle og håndværksmæssige kompetencer indbygget i uddannelsesforløbet, hvorfor uddannelsen vil ligge i indgangen Produktion og Udvikling. 2. De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke. Beskæftigelsesområdet for Produktøren er i dag ikke dækket af andre kompetencegivende erhvervsuddannelser. Produktøren vil kunne varetage opgaver som i dag primært varetages af ufaglærte medarbejdere som har gennemgået en række AMU-uddannelser

4 Den udlærte Produktør opnår følgende kompetencer: 1. Almene kompetencer a. Personlige kompetencer - indgå i samarbejde med og fungere i team med kollegaer og andre faggrupper - forstå almindelige, menneskelige reaktionsmønstre og adfærd, herunder ved forandringer og omstillingsprocesser. - være indstillet på en fortsat udvikling af faglige og personlige kvalifikationer - vurdere egen indsats og resultat i forhold til opstillede mål - arbejde selvstændigt og ansvarligt i forhold til definerede opgaver/mål - opsøge, indhente og vurdere faglige informationer - være bevidst om sikkerheds- og miljømæssige konsekvenser af eget arbejde - udføre elementær førstehjælp og brandbekæmpelse b. Sociale kompetencer - tage medansvar for den faglige, personlige og sociale del af en samarbejdsproces - forstå almindelige reaktionsmønstre i grupper og team - indgå konstruktivt i drøftelser inden for grupper og team 2. Håndværksmæssige kompetencer Eleven opnår på grundforløbet generelle håndværksmæssige kompetencer på begynderniveau. Dette vil sikre et uddannelsesmæssigt basisgrundlag således, at eleven vil kunne løse en række grundlæggende arbejdsopgaver i praktikvirksomheden. De opnåede kompetencer bliver yderligere udbygget på hovedforløbet, hvor der også foretages en mindre brancherettet specialisering alt efter, hvilken praktikvirksomhed eleven har indgået aftale med. Beskrivelse af generelle, obligatoriske kompetencer: a. Reparation og vedligehold, begynderniveau: - udføre enkle vedligeholdelses- og reparationsopgaver på baggrund af kendskab til forskellige materialers egenskaber og anvendelsesområder - anvende almindeligt forekommende håndværktøjer Beskrivelse af branchespecifikke kompetencer: b. Montage- og sammenføjningskompetencer, begynderniveau: - forstå og anvende enkle tekniske tegninger - anvende forskellige typer af sammenføjningsmetoder, herunder limning, lodning, svejsning samt anvende løsbare sammenføjningsmetoder ved brug af skruer, bolte og møtrikker - anvende lime- og svejseteknikker under iagttagelse af gældende sikkerhedsregler, herunder være i besiddelse af nødvendige certifikater - 4 -

5 c. Bearbejdningskompetencer, begynderniveau: - foretage forskellige typer af bearbejdning, herunder enkle dreje- og boreteknikker - anvende håndværktøjer, som f.eks. file og nedstryger til manuel bearbejdning d. Fejlfinding, begynderniveau: - foretage enkel fejlfinding på elektriske anlæg - foretage enkel fejlfinding på mekaniske anlæg 3. Industrielle kompetencer Eleven opnår på grundforløbet generelle industrielle kompetencer på begynderniveau. Dette vil sikre et uddannelsesmæssigt basisgrundlag således, at eleven vil kunne løse en række grundlæggende arbejdsopgaver i praktikvirksomheden. De opnåede kompetencer bliver yderligere udbygget på hovedforløbet, hvor der også foretages en mindre brancherettet specialisering alt efter, hvilken praktikvirksomhed eleven indgår aftale med. Beskrivelse af generelle, obligatoriske kompetencer: a. Produktionsforståelse, begynderniveau: - forstå og anvende enkle arbejdsinstrukser - medvirke ved opstart, gennemførelse og afslutning af produktion på maskiner og anlæg - betjene forskelligt produktionsudstyr til bearbejdning og transport af forskellige stoffer Eleven skal kende: - forskellige hovedtyper af produkter og råvarer inden for industriel produktion, eksempelvis fødevare-, medicinalvare- og non-foodproduktion - forskellige hovedtyper af produktionsprocesser, herunder kende til produktionsflow samt arbejds- og kommunikationsgange ved produktion i industrien b. Intern transport, begynderniveau - deltage i virksomhedens interne transport af råvarer og produkter under iagttagelse af gældende sikkerhedsregler, herunder være i besiddelse af nødvendige certifikater Beskrivelse af branchespecifikke kompetencer: c. Kvalitetsvurderingskompetencer, begynderniveau: - medvirke i virksomhedens kvalitetskontrol og kvalitetsstyring i produktionen - 5 -

6 d. Styrings-, regulerings- og overvågningskompetencer, begynderniveau: - medvirke ved betjening af enkle produktionsanlæg med grundlæggende styringsautomatikker på baggrund af kendskab til produktionsformer inden for industrien e. Logistikkompetencer, begynderniveau: - deltage i virksomhedens interne lagerfunktioner og kende virksomhedens logistiksystem Eleven skal kende: - virksomhedens overordnede produktionsstyringssystem, herunder kommunikationsvejene i produktionen 4. Arbejdsmæssige og samfundsmæssige kompetencer - forholde sig til rettigheder og pligter som medarbejder i en virksomhed - indgå i samarbejdsrelationer med kollegaer med forskellige kulturelle og faglige baggrunde - forstå demokratiske beslutningsprocesser 5. Kommunikative og teknologiske kompetencer - betjene gængse it-programmer på begynderniveau - læse og forstå enkle arbejdsinstruktioner 3) Om udvalget har samarbejdet med andre faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af uddannelser. I udarbejdelse af Produktøruddannelsen har der været tæt dialog og samarbejde med uddannelserne i regi af Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser (IF) 1. Indholdet i Produktøruddannelsen vil, som beskrevet i oplægget til funktionskompetencer for uddannelsen, distancere sig i niveau og handlekompetencer fra de eksisterende erhvervsuddannelser. I hovedforløbene er det primært de kendte operatøruddannelser, hvor der kan være overlap i forhold til Produktøruddannelsen. Det må dog forudsættes, at overlapningen primært er på den indledende del af uddannelserne: Elektronikoperatør Forsyningsoperatør 1 Samarbejdet i Industriens Fællesudvalg indbefatter Udviklingsudvalgene indenfor Plastindustri, Procesindustri, Industrioperatøruddannelsen, Aluminium og Montage, Elektronikindustri, Overfladebehandlerindustri, Svejse og øvrig industri, Energi og Forsyning samt Det arbejdsorganisatoriske område

7 Industrioperatør Plastmager Procesoperatør Det er oplyst fra Metal Industriens Uddannelsesudvalg (MI), at der ikke er planlagt erhvervsuddannelsestiltag på operatørniveauet, men at der primært inden for MI planlægges ud fra elementer og niveauer i forhold til discipliner i faglærte uddannelser, med et meget lille indhold af industriel produktion i forhold til kompetencer af håndværksmæssig karakter. 4) Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsen har en varighed af 1 år og 6 måneder. Heraf udgør grundforløbet 20 uger i alt. Hovedforløbets skole og praktikdel udgør samlet 52 uger. Heraf foregår de 16 ugers undervisning på skole og de resterende 36 uger som praktik i en virksomhed. Hovedforløbets skoledel falder i mindst tre dele. Der indgår faste faglige elementer i hovedforløbet, som skal støtte op omkring elevens kompetencer som alsidig produktionsmedarbejder. Undervisningen skal være praksisnær, og det er muligt, at elever på samme hold arbejder med forskellige projekter alt efter interesse og behov i relation til praktikvirksomheds praksis. De teoretiske og almene elementer vil foregå i en praktisk sammenhæng i relation til et konkret praktisk produktprojekt. Nedenstående figur illustrerer uddannelsens forløb fordelt på skoleophold og praktikperiode. Figur 1: Eksempel på Produktøruddannelsens forløb fordelt på skole- og praktikperiode. Skole 6 uger Praktik 12 uger Skole 5 uger 12 måneders uddannelse, heraf 16 uger på skole Praktik 12 uger Skole 5 uger Praktik 12 uger Grundforløb 20 uger Grundforløb 20 uger Svendeprøve Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve i form af en praktisk opgave. Opgaven skal være virkelighedsnær og afspejle både kompetencer oparbejdet indenfor en specifik branche - typisk praktikvirksomhedens branche samt generelle industrielle kompetencer. Det er desuden af betydning, at eleven viser sine almene kompetencer

8 Den konkrete opgave formuleres af skolen. Der skal være tale om en virkelighedsnær opgave fra den industrielle branche, som giver eleven mulighed for at demonstrere så mange af kompetencemålene som muligt. Der er intet krav om et færdigt resultat, idet den praktiske opgave kan ses som et sæt af forskellige produktionsprøver, hvor eleven udviser en fornuftig og alsidig tilgang til det industrielle arbejde. Svendeprøvens opgave skal løses af eleven selvstændigt eller i en gruppe på op til tre personer, men eleven bedømmes i alle tilfælde individuelt. Prøven har en varighed af 6 timer. Eleven eksamineres løbende under selve opgaveløsningen af lærere og censorer. Der finder således en praksisnær eksamensoverhøring sted, hvor eleven har mulighed for at vise sine færdigheder gennem sine handlinger. Der gives ikke karakter ved svendeprøven, men bedømmelsen bestået/ikke bestået. 5) Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod. Målgruppen til Produktøruddannelsen Produktøruddannelsen henvender sig til en målgruppe, som består af unge, ofte skoletrætte elever. Målgruppen er kendetegnet ved en lav grad af både social og kulturel kapital og typisk tilhører målgruppen en uddannelsesmarginaliseret gruppe, som vil have store vanskeligheder ved at gennemføre en ungdomsuddannelse uden et særligt tilrettelagt forløb. Målgruppen har ofte både faglige og sociale problemer, hvorfor der også skal benyttes ekstra lærerressourcer til gruppen for at disse skal kunne få en succes og blive (re)-integreret i uddannelsessystemet. Målgruppen har generelt ikke haft succes i grundskolen og har muligvis allerede afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser. Produktøruddannelsen skal være medvirkende til, at de unge, som har oplevet et nederlag i en uddannelsesmæssig sammenhæng både i grundskolen og måske senere på en ungdomsuddannelse, skal opnå succes, fagligt såvel som socialt. Udover sociale problemstillinger kan en stor del af eleverne i målgruppen være ordblinde og/eller talblinde, og målgruppen har stor risiko for at ende i det, der betegnes som restgruppen 2. Grundet manglende succes i en uddannelsesmæssig sammenhæng, vil der ofte være brug for ekstra ressourcer for at få gruppen til at genvinde selvtilliden og troen på, at også de kan få en brugbar uddannelse. Hovedparten af de unge i målgruppen vil med stor sandsynlighed bestå af drenge og kan have en overvægt af unge med anden etnisk baggrund end dansk 3. Dette udelukker dog ikke, at også piger vil være at finde i målgruppen. Selvom målgruppen således kan have problemstillinger, der minder om hinanden, vil der være samtidig være individuelle behov. Hvor findes elevgrupperne før uddannelsens start? Målgruppen til uddannelsen kan eksempelvis være elever, som er i gang med et forløb på en produktionsskole eller et 10. klassescenter. Det kan også være elever, som har gennemført et forløb på 2 I alt er der i ,8 %, som ikke får en ungdomsuddannelse (Unge i tal og tekst, CEFU, 2004). Det er vanskeligt præcist at definere, hvilke karakteristika, der gør sig gældende for denne gruppe. Rent statistisk er det muligt i tilknytning til den enkelte at pege på tre forhold, som ser ud til at være betydende for de unges situation som værende uden for det formelle uddannelsessystem. Det er den sociale baggrund, aflagte prøver i folkeskolen samt boglige færdigheder (Unge i tal og tekst, CEFU, 2004). 3 I 1998 afsluttede omkring personer deres grundskoleforløb. Status fem år senere (2003) viser, at 6 procent af disse personer ikke har påbegyndt en uddannelse (restgruppe 1), mens 7 procent havde påbegyndt, men senere afbrudt en uddannelse (restgruppe 2). En analyse af disse to grupper viser, at der er en sammenhæng mellem de unges uddannelsesmønster, deres etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau. (UNI C Statistik & Analyses beregninger på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik)

9 skoleforløb på disse skoler uden efterfølgende at påbegynde en uddannelse. Det anbefales derfor, at der etableres et tæt samarbejde med skolerne, således at overgangen til Produktøruddannelsen, gerne gennem kombinationsforløb, opleves som god, hvilket kan mindske frafald fra uddannelsen. Skole Alle erhvervsskoler med industrivirksomheder i oplandet bør som udgangspunkt kunne godkendes til uddannelsen. I opstartsfasen af uddannelsen vil der dog blive lagt vægt på, at der kun udvælges tre fem pilotskoler, som er geografisk spredte. Endvidere foreslås det, at mindst én af skolerne har et skolehjem. I godkendelsen skal der yderligere lægges vægt på, at skolen har et bredt udbud af værkstedsfaciliteter, som giver mulighed for, at uddannelsen primært tilrettelægges med værkstedsbaseret og projektorganiseret undervisning inden for alle de kompetenceområder, der indgår i de grundlæggende industrielle arbejdsfunktioner. Den værkstedsbaserede undervisning skal tage udgangspunkt i elevernes praktiske kompetencer og bygge på en kombination af teori og praktiske øvelser. Da uddannelsens målgruppe kan have personlige problemstillinger, lægges der vægt på, at skolen har de fornødne ressourcer til at varetage social, personlig og psykologisk rådgivning på professionel vis. Det tillægges stor betydning, at faglige og personlige problemstillinger hurtigst muligt håndteres. Dette kræver bl.a. en fast kontaktlærer eller anden stabil voksenperson under hele uddannelsesforløbet. Uddannelsens succes er helt overordnet afhængig af, at eleven hurtigst muligt indgår uddannelsesaftale med en virksomhed. Det giver eleverne et klart og synligt mål med uddannelsen samt en konkret praktisk virkelighed, hvortil de kan relatere det, de lærer i undervisningen. Der skal derfor gøres et stort arbejde for at finde praktikvirksomheder til eleverne så tidligt som muligt i uddannelsesforløbet, meget gerne inden de starter på uddannelsens grundforløb. En sådan god start på uddannelsen kræver også, at virksomhederne engagerer sig og tidligt i uddannelsesforløbet påtager sig uddannelsesopgaven

10 6) Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. Produktøruddannelsen er i sit indhold og målsætning en bred indgangsvinkel til uddannelse og beskæftigelse inden for industriel produktion og adskiller sig unikt i forhold til kendte erhvervsuddannelser, herunder nye korte erhvervsuddannelser og egu. 4 Uddannelsen til Produktør adskiller sig særligt ved et generelt industrielt indhold, der i indledningen ikke er branchespecifikt, men primært fokuserer på at bibringe målgruppen kompetencer, der gør dem arbejdsmarkedsparate med basale kompetencer, som enkelt kan tilpasses en industriel produktion uanset hvilket brancheområde virksomhedens produktion omfatter. Figur 2: Niveauplacering af uddannelsen til Produktør Produktør Operatøruddannelser: Industrioperatør Elektronikoperatør Forsyningsoperatør EGU Produktøruddannelsen er en uddannelse, som kan tilpasses den enkelte elev og den industribranche, som eleven opnår uddannelsesaftale indenfor. Uddannelsens indhold er - modsat egu - fast beskrevet og er dermed i høj grad målrettet industriens behov. Produktøruddannelsen er en selvstændig kompetencegivende uddannelse inden for erhvervsuddannelserne. 7) De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser. Industrien er kendetegnet ved at have et lavt antal unge ansatte. Antallet af beskæftigede i industrien under 30 år er fra 1993 til 2002 blevet reduceret med 36 %. Antallet af unge i den samlede beskæftigelse er i den samme periode kun reduceret med 9 %. Denne udvikling gælder også inden for de beskæftigelsesmæssigt set fremgangsrige industribrancher mineralolie-, plast- og kemisk industri. Dette indikerer, at industrien vil få et akut behov for rekruttering og uddannelse af unge i perioden fra nu og fremover. Analyser indikerer, at arbejdskraftmanglen i industrien vil betyde, at virksomheder vil opprioritere ressourcer til udvikling af kompetencer samt arbejde hårdere for at fastholde medarbejdere for at få glæde af investeringer i kompetenceudvikling. Ligeledes indikeres det, at manglen på arbejdskraft vil 4 Erhvervsgrunduddannelse

11 betyde, at virksomhederne i højere grad end før vil lægge vægt på samarbejdsevner mellem forskellige faggrupper og fleksibel produktion (New Insight, 2003:9). For at Produktøruddannelsen skal blive en succes, er det altafgørende, at industrivirksomhederne udøver et socialt ansvar. Meget tyder på, at industrien er villig til det. Tal fra socialforskningsinstituttets 2006 årbog viser en fremgang blandt lønmodtagere der er positivt stemt over for nyansættelser af personer med nedsat arbejdsevne. Andre undersøgelser indikerer en tilsvarende positiv forøgelse over for ansættelse af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Disse tal indikerer, at andelen af lønmodtagere, der ser positivt på, at arbejdspladsen påtager sig et socialt engagement, er steget i perioden. Ledernes holdninger er ligeledes skiftet markant i den positive retning, når det gælder viljen til at påtage sig et socialt ansvar. I 2006 angiver 66 % af de adspurgte ledere, at de i høj grad eller meget høj grad personligt er engageret i et rummeligt arbejdsmarked (Miiller, 2007:12) og 50 % af dem ser det som deres opgave at nyansætte personer med nedsat arbejdsevne (Miiller, 2007:23). Analysen viser, at der ikke er forskel på lederes sociale engagement i store og små virksomheder, ej heller om lederne har få eller mange underordnede. Endelig angiver 1/3 af lederne, at de nyansætter personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet (Miiller, 2007:145-47). Samlet set må industriens mangel på arbejdskraft og den kendsgerning at store årgange når pensionsalderen forventes at påvirke virksomhedernes positive incitamenter til at opkvalificere marginaliserede grupper, herunder målgruppen for Produktøruddannelsen. Det er derfor konklusionen, på baggrund af de fremlagte analyser, at uddannelsen vil blive efterspurgt og anvendt af industrien. Jobfunktioner efter endt uddannelse Eleven vil efter endt uddannelse kunne varetage arbejdsfunktioner bredt inden for industrien. Jobfunktionen omfatter eksempelvis intern transport og lageropgaver såsom forsendelser og pakning og produktionsovervågningsopgaver herunder enkle vedligeholdelsesopgaver. Produktøren vil have lokalt produktionskendskab, som f.eks. kendskab til produktionens kvalitetsparametre, og vil med sit produktionskendskab kunne bidrage ved bl.a. klargøring af maskiner. Desuden vil den udlærte elev kunne udføre flere forskellige manuelle produktionsopgaver som montage via arbejdsinstruktioner og enkle tekniske tegninger

12 8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser. Målgruppen er som tidligere beskrevet de personer, som har en risiko for at ende i den såkaldte restgruppe. Det er vanskeligt at give en nøjagtigt beskrivelse af, hvilke unge der indgår restgruppen. Dog viser analyser, at der i alt befinder sig unge, som er uden for uddannelsessystemet i dag. Det er netop fra denne gruppe af unge, der skal rekrutteres til Produktøruddannelsen. Figur 3: Produktøruddannelsen henvender sig til gruppen, som kan defineres som de opgivende unge og de praktiske unge jf. Ulla Højmarks Jensens begrebsapparat (Jensen og Jensen, 2005). Ikke alle i restgruppen kan dog tilskrives at tilhøre disse grupper. En ny uddannelse som denne vil først skulle står sin prøve på markedet for de unge. Herudover skal virksomhederne ligeledes opnå kendskab til uddannelsen. Hvor stor tilgangen konkret bliver, afhænger ikke mindst af antallet af andre alternativer, som pt. af gode grunde ikke er kendt. Uddannelsen til Produktør vil være et naturligt tilbud til den beskrevne målgruppe (se punkt 5) Kendskabet til Produktøruddannelsen bør derfor udbredes til UU-centre, produktionsskoler, erhvervsskoler og kommuner. Det forventes, at uddannelsen i sin opstartsfase vil kunne tiltrække imellem elever pr. år. Det tal forventes yderligere at stige med ca. 50 elever årligt, efterhånden som kendskabet til uddannelsen udbredes. Uddybende analyser for tilgange til uddannelsen er pt. ikke tilgængelige. 9) Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold. Kvalifikationsbehov i industrien Den generelle tendens i industrien er, at der sker en langsom stigning i uddannelsesniveauet inden for industrien som følge af automatisering og udflytning af jobfunktioner. Begge ændringer betyder, at der stilles flere krav til personlige kompetencer som at kunne tage ansvar og arbejde selvstændigt (New

13 Insight, 2007:19). Endvidere er det forventningen, at industrien vil komme til at efterspørge mere faglært arbejdskraft (New Insight, 2007:26) Industrien har siden 1993 gennemført et markant uddannelsesmæssigt løft blandt de beskæftigede, for så vidt, at der er kommet flere med en grundskole eller en KVU, mens antallet af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse er uændret med en samlet andel på 44 % (New Insight, 2003:15). Analyser peger på, at industrien har mulighed for at gøre sig attraktiv især blandt restgrupperne på arbejdsmarkedet (New Insight, 2003:8). Produktøruddannelsen er helt oplagt til at give unge mennesker det faglige og menneskelige selvværd og den selvtillid, der skal lægge bunden for mere livslang læring i industrien. 10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter 1. Produktøruddannelsen opfylder, med det beskrevne indhold i oplæggets punkt 2, målsætningen i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse; 1. En erhvervsuddannelse skal opfylde formålene efter lov om erhvervsuddannelser og de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, herunder forudsætningerne med hensyn til den fastsatte samlede varighed af skoleundervisningen og det fastsatte tilskud pr. årselev. Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdigheder, fx. inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation og fremmedsprog, samt fremme international forståelse. Stk. 3. Uddannelsen skal bidrage til elevens forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed. 1 opfyldes til fulde af de beskrevne almene kompetencer, herunder de personlige og sociale, samt de beskrevne generelle håndværksmæssige kompetencer. Grundet de brede indhold i uddannelsen vil eleven løbende kunne forbedre både sine faglige og sociale kompetencer

14 Bilag 1: Litteratur Arbejdsmarkedsredegørelse 4. kvartal Center for Ungdomsforskning (2004): Unge i tal og tekst. Danmarks Statistik, DI materiale fra Procesindustriens Årsdag 2007 Jensen, Ulla Højmark og Torben Pilegaard Jensen (20059: Unge uden uddannelse hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Socialforskningsinstituttet, København. Madsen, Lisbeth (2007): Marginaliserede unge uden uddannelse. Brøndby kommune. Miiller, Max Mølgaard et al (2007). Virksomhedernes sociale engagement. Årbog, Socialforskningsinstituttet. New Insight (2003), Industrien 6-7 års sigt. Nogle udviklingsveje. Pless, Mette og Noemi Katznelson (2007): Unges vej mod ungdomsuddannelserne. Center for Ungdomsforskning. Undervisningsministeriet (2005): Tal der taler Uddannelsesnøgletal Schultz Grafisk Undervisningsministeriets hjemmeside d : -