- 1 - Produktør. Resumé

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- 1 - Produktør. Resumé"

Transkript

1 Produktør Resumé 1. Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet Formålet er at kvalificere unge mennesker til at varetage et job i produktionen på det industrielle arbejdsmarked. Uddannelsen til Produktør er en erhvervsuddannelse, der fører til ansættelse bredt i industrien. Uddannelsen indstilles til placering i indgangen Produktion og Udvikling. 2. De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke Produktøren vil varetage produktionsopgaver som i dag primært varetages af erfarne ufaglærte medarbejdere, som typisk har gennemgået en række AMU-uddannelser. 3. Om udvalget har samarbejdet med andre faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af uddannelser Udvalget har været i tæt dialog og samarbejdet med uddannelserne i regi af Industriens Fællesudvalg for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser. Derudover er det oplyst fra Metal Industriens Uddannelsesudvalg (MI), at der ikke er planlagt erhvervsuddannelsestiltag på operatørniveauet. Der er således ikke overlap til andre uddannelser med produktøruddannelsen. 4. Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser Uddannelsen varer 1 år og 6 måneder. Heraf udgør grundforløbet 20 uger, og hovedforløbets skole og praktikdel varer samlet 52 uger. Heraf foregår de 16 ugers undervisning på skole og de resterende 36 uger som praktik i en virksomhed. 5. Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod Produktøruddannelsen henvender sig til en målgruppe, som består af praktisk orienterede unge, som vil have store vanskeligheder ved at gennemføre en anden erhvervsuddannelse. Hovedparten af de unge i målgruppen vil med stor sandsynlighed bestå af drenge og kan have en overvægt af unge med anden etnisk baggrund end dansk. 6. Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelse Produktøruddannelsen er i sit indhold og målsætning en bred indgangsvinkel til uddannelse og beskæftigelse inden for industriel produktion og adskiller sig unikt i forhold til kendte - 1 -

2 erhvervsuddannelser, herunder nye korte erhvervsuddannelser og egu. Uddannelsens indhold er - modsat egu - fast beskrevet og er dermed i høj grad målrettet industriens behov. 7. De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser De virksomheder, som i dag er godkendt til at tage elever i regi af Industriens Fællesudvalgs erhvervsuddannelser, vil også være oplagte praktikværter for Produktørelever. Eleven vil efter endt uddannelse kunne varetage arbejdsfunktioner bredt inden for industrien. Jobfunktionen omfatter eksempelvis intern transport og lageropgaver såsom forsendelser og pakning og produktionsovervågningsopgaver herunder enkle vedligeholdelsesopgaver. 8. Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser Det forventes, at uddannelsen i sin opstartsfase vil kunne tiltrække elever pr. år. Det tal forventes yderligere at stige med ca. 50 elever årligt, efterhånden som kendskabet til uddannelsen udbredes. 9. Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold Den generelle tendens i industrien er, at der sker en langsom stigning i uddannelsesniveauet som følge af automatisering og udflytning af jobfunktioner. Begge ændringer betyder, at der stilles flere krav til personlige kompetencer som at kunne tage ansvar og arbejde selvstændigt. 10. Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter 1 Produktøruddannelsen opfylder, med det beskrevne indhold i oplæggets punkt 2, målsætningen i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse. I arbejdet med beskrivelsen af produktøruddannelsen, har der været afholdt møde med repræsentanter fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, vejlederepå skoler bl.a. tosprogskoordinatorer og vejledere i 10. klassecentre, skolerepræsentanter samt en produktionshøjskole repræsentant. Der er i arbejdet med uddannelsen taget højde for de anbefalinger, der er fremført af Undervisningsministeriet

3 Produktøruddannelsen - Industriens praktiske produktionsmedarbejder 1. Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. Formål unge, svarende til 22 % af de årige, som i dag har forladt grundskolen, er ikke i gang med en kompetencegivende uddannelse (DI, 2007). Dette tal skal nedbringes, hvis det skal lykkes at nå regeringens målsætning om, at 95 % af en årgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. Produktøruddannelsen skal være medvirkende til, at en større andel af de unge får en uddannelse, som giver mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet. Formålet med Produktøruddannelsen er at kvalificere unge mennesker til at varetage et job på det industrielle arbejdsmarked. Grundet en større teknologisering af jobfunktioner i industrien, kræver disse job i dag en høj grad af arbejdsparathed og produktionsforståelse. Unge uden uddannelse eller anden erfaring er derfor afskåret for ansættelse i industrien, men Produktøruddannelsen vil kvalificere til at varetage en bred vifte af jobfunktioner i industrien. Produktøruddannelsen henvender sig til de unge mennesker, som det eksisterende uddannelsessystem i dag ikke har mulighed for at fastholde. Der er en gruppe unge personer med særlige behov, som efter folkeskolen generelt synes at savne flere muligheder, der matcher deres interesser og faglige kompetencer. (CEFU, 2007:12) Disse unge vil have vanskeligheder ved at varetage et job uden først at blive kvalificeret hertil. Uddannelsen vil kunne løfte de basale kvalifikationer og færdigheder - svarende til en erhvervsuddannelse - for medlemmer af denne gruppe. Uddannelsen vil samtidig give de unge en uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed samt et kompetenceløft til gavn for rekruttering til produktionen i en stadig skærpet konkurrencesituation for dansk industri. Herudover vil uddannelsen til Produktør være med til at give en gruppe af unge en succesoplevelse i en uddannelsesmæssig sammenhæng, noget som denne gruppe typisk ikke tidligere har oplevet i deres skoleforløb. Uddannelsen til Produktør skal ses som en uddannelse, der kan føre til ansættelse bredt i industrien. Uddannelsen har industrielle og håndværksmæssige kompetencer indbygget i uddannelsesforløbet, hvorfor uddannelsen vil ligge i indgangen Produktion og Udvikling. 2. De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke. Beskæftigelsesområdet for Produktøren er i dag ikke dækket af andre kompetencegivende erhvervsuddannelser. Produktøren vil kunne varetage opgaver som i dag primært varetages af ufaglærte medarbejdere som har gennemgået en række AMU-uddannelser

4 Den udlærte Produktør opnår følgende kompetencer: 1. Almene kompetencer a. Personlige kompetencer - indgå i samarbejde med og fungere i team med kollegaer og andre faggrupper - forstå almindelige, menneskelige reaktionsmønstre og adfærd, herunder ved forandringer og omstillingsprocesser. - være indstillet på en fortsat udvikling af faglige og personlige kvalifikationer - vurdere egen indsats og resultat i forhold til opstillede mål - arbejde selvstændigt og ansvarligt i forhold til definerede opgaver/mål - opsøge, indhente og vurdere faglige informationer - være bevidst om sikkerheds- og miljømæssige konsekvenser af eget arbejde - udføre elementær førstehjælp og brandbekæmpelse b. Sociale kompetencer - tage medansvar for den faglige, personlige og sociale del af en samarbejdsproces - forstå almindelige reaktionsmønstre i grupper og team - indgå konstruktivt i drøftelser inden for grupper og team 2. Håndværksmæssige kompetencer Eleven opnår på grundforløbet generelle håndværksmæssige kompetencer på begynderniveau. Dette vil sikre et uddannelsesmæssigt basisgrundlag således, at eleven vil kunne løse en række grundlæggende arbejdsopgaver i praktikvirksomheden. De opnåede kompetencer bliver yderligere udbygget på hovedforløbet, hvor der også foretages en mindre brancherettet specialisering alt efter, hvilken praktikvirksomhed eleven har indgået aftale med. Beskrivelse af generelle, obligatoriske kompetencer: a. Reparation og vedligehold, begynderniveau: - udføre enkle vedligeholdelses- og reparationsopgaver på baggrund af kendskab til forskellige materialers egenskaber og anvendelsesområder - anvende almindeligt forekommende håndværktøjer Beskrivelse af branchespecifikke kompetencer: b. Montage- og sammenføjningskompetencer, begynderniveau: - forstå og anvende enkle tekniske tegninger - anvende forskellige typer af sammenføjningsmetoder, herunder limning, lodning, svejsning samt anvende løsbare sammenføjningsmetoder ved brug af skruer, bolte og møtrikker - anvende lime- og svejseteknikker under iagttagelse af gældende sikkerhedsregler, herunder være i besiddelse af nødvendige certifikater - 4 -

5 c. Bearbejdningskompetencer, begynderniveau: - foretage forskellige typer af bearbejdning, herunder enkle dreje- og boreteknikker - anvende håndværktøjer, som f.eks. file og nedstryger til manuel bearbejdning d. Fejlfinding, begynderniveau: - foretage enkel fejlfinding på elektriske anlæg - foretage enkel fejlfinding på mekaniske anlæg 3. Industrielle kompetencer Eleven opnår på grundforløbet generelle industrielle kompetencer på begynderniveau. Dette vil sikre et uddannelsesmæssigt basisgrundlag således, at eleven vil kunne løse en række grundlæggende arbejdsopgaver i praktikvirksomheden. De opnåede kompetencer bliver yderligere udbygget på hovedforløbet, hvor der også foretages en mindre brancherettet specialisering alt efter, hvilken praktikvirksomhed eleven indgår aftale med. Beskrivelse af generelle, obligatoriske kompetencer: a. Produktionsforståelse, begynderniveau: - forstå og anvende enkle arbejdsinstrukser - medvirke ved opstart, gennemførelse og afslutning af produktion på maskiner og anlæg - betjene forskelligt produktionsudstyr til bearbejdning og transport af forskellige stoffer Eleven skal kende: - forskellige hovedtyper af produkter og råvarer inden for industriel produktion, eksempelvis fødevare-, medicinalvare- og non-foodproduktion - forskellige hovedtyper af produktionsprocesser, herunder kende til produktionsflow samt arbejds- og kommunikationsgange ved produktion i industrien b. Intern transport, begynderniveau - deltage i virksomhedens interne transport af råvarer og produkter under iagttagelse af gældende sikkerhedsregler, herunder være i besiddelse af nødvendige certifikater Beskrivelse af branchespecifikke kompetencer: c. Kvalitetsvurderingskompetencer, begynderniveau: - medvirke i virksomhedens kvalitetskontrol og kvalitetsstyring i produktionen - 5 -

6 d. Styrings-, regulerings- og overvågningskompetencer, begynderniveau: - medvirke ved betjening af enkle produktionsanlæg med grundlæggende styringsautomatikker på baggrund af kendskab til produktionsformer inden for industrien e. Logistikkompetencer, begynderniveau: - deltage i virksomhedens interne lagerfunktioner og kende virksomhedens logistiksystem Eleven skal kende: - virksomhedens overordnede produktionsstyringssystem, herunder kommunikationsvejene i produktionen 4. Arbejdsmæssige og samfundsmæssige kompetencer - forholde sig til rettigheder og pligter som medarbejder i en virksomhed - indgå i samarbejdsrelationer med kollegaer med forskellige kulturelle og faglige baggrunde - forstå demokratiske beslutningsprocesser 5. Kommunikative og teknologiske kompetencer - betjene gængse it-programmer på begynderniveau - læse og forstå enkle arbejdsinstruktioner 3) Om udvalget har samarbejdet med andre faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af uddannelser. I udarbejdelse af Produktøruddannelsen har der været tæt dialog og samarbejde med uddannelserne i regi af Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser (IF) 1. Indholdet i Produktøruddannelsen vil, som beskrevet i oplægget til funktionskompetencer for uddannelsen, distancere sig i niveau og handlekompetencer fra de eksisterende erhvervsuddannelser. I hovedforløbene er det primært de kendte operatøruddannelser, hvor der kan være overlap i forhold til Produktøruddannelsen. Det må dog forudsættes, at overlapningen primært er på den indledende del af uddannelserne: Elektronikoperatør Forsyningsoperatør 1 Samarbejdet i Industriens Fællesudvalg indbefatter Udviklingsudvalgene indenfor Plastindustri, Procesindustri, Industrioperatøruddannelsen, Aluminium og Montage, Elektronikindustri, Overfladebehandlerindustri, Svejse og øvrig industri, Energi og Forsyning samt Det arbejdsorganisatoriske område

7 Industrioperatør Plastmager Procesoperatør Det er oplyst fra Metal Industriens Uddannelsesudvalg (MI), at der ikke er planlagt erhvervsuddannelsestiltag på operatørniveauet, men at der primært inden for MI planlægges ud fra elementer og niveauer i forhold til discipliner i faglærte uddannelser, med et meget lille indhold af industriel produktion i forhold til kompetencer af håndværksmæssig karakter. 4) Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsen har en varighed af 1 år og 6 måneder. Heraf udgør grundforløbet 20 uger i alt. Hovedforløbets skole og praktikdel udgør samlet 52 uger. Heraf foregår de 16 ugers undervisning på skole og de resterende 36 uger som praktik i en virksomhed. Hovedforløbets skoledel falder i mindst tre dele. Der indgår faste faglige elementer i hovedforløbet, som skal støtte op omkring elevens kompetencer som alsidig produktionsmedarbejder. Undervisningen skal være praksisnær, og det er muligt, at elever på samme hold arbejder med forskellige projekter alt efter interesse og behov i relation til praktikvirksomheds praksis. De teoretiske og almene elementer vil foregå i en praktisk sammenhæng i relation til et konkret praktisk produktprojekt. Nedenstående figur illustrerer uddannelsens forløb fordelt på skoleophold og praktikperiode. Figur 1: Eksempel på Produktøruddannelsens forløb fordelt på skole- og praktikperiode. Skole 6 uger Praktik 12 uger Skole 5 uger 12 måneders uddannelse, heraf 16 uger på skole Praktik 12 uger Skole 5 uger Praktik 12 uger Grundforløb 20 uger Grundforløb 20 uger Svendeprøve Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve i form af en praktisk opgave. Opgaven skal være virkelighedsnær og afspejle både kompetencer oparbejdet indenfor en specifik branche - typisk praktikvirksomhedens branche samt generelle industrielle kompetencer. Det er desuden af betydning, at eleven viser sine almene kompetencer

8 Den konkrete opgave formuleres af skolen. Der skal være tale om en virkelighedsnær opgave fra den industrielle branche, som giver eleven mulighed for at demonstrere så mange af kompetencemålene som muligt. Der er intet krav om et færdigt resultat, idet den praktiske opgave kan ses som et sæt af forskellige produktionsprøver, hvor eleven udviser en fornuftig og alsidig tilgang til det industrielle arbejde. Svendeprøvens opgave skal løses af eleven selvstændigt eller i en gruppe på op til tre personer, men eleven bedømmes i alle tilfælde individuelt. Prøven har en varighed af 6 timer. Eleven eksamineres løbende under selve opgaveløsningen af lærere og censorer. Der finder således en praksisnær eksamensoverhøring sted, hvor eleven har mulighed for at vise sine færdigheder gennem sine handlinger. Der gives ikke karakter ved svendeprøven, men bedømmelsen bestået/ikke bestået. 5) Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod. Målgruppen til Produktøruddannelsen Produktøruddannelsen henvender sig til en målgruppe, som består af unge, ofte skoletrætte elever. Målgruppen er kendetegnet ved en lav grad af både social og kulturel kapital og typisk tilhører målgruppen en uddannelsesmarginaliseret gruppe, som vil have store vanskeligheder ved at gennemføre en ungdomsuddannelse uden et særligt tilrettelagt forløb. Målgruppen har ofte både faglige og sociale problemer, hvorfor der også skal benyttes ekstra lærerressourcer til gruppen for at disse skal kunne få en succes og blive (re)-integreret i uddannelsessystemet. Målgruppen har generelt ikke haft succes i grundskolen og har muligvis allerede afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser. Produktøruddannelsen skal være medvirkende til, at de unge, som har oplevet et nederlag i en uddannelsesmæssig sammenhæng både i grundskolen og måske senere på en ungdomsuddannelse, skal opnå succes, fagligt såvel som socialt. Udover sociale problemstillinger kan en stor del af eleverne i målgruppen være ordblinde og/eller talblinde, og målgruppen har stor risiko for at ende i det, der betegnes som restgruppen 2. Grundet manglende succes i en uddannelsesmæssig sammenhæng, vil der ofte være brug for ekstra ressourcer for at få gruppen til at genvinde selvtilliden og troen på, at også de kan få en brugbar uddannelse. Hovedparten af de unge i målgruppen vil med stor sandsynlighed bestå af drenge og kan have en overvægt af unge med anden etnisk baggrund end dansk 3. Dette udelukker dog ikke, at også piger vil være at finde i målgruppen. Selvom målgruppen således kan have problemstillinger, der minder om hinanden, vil der være samtidig være individuelle behov. Hvor findes elevgrupperne før uddannelsens start? Målgruppen til uddannelsen kan eksempelvis være elever, som er i gang med et forløb på en produktionsskole eller et 10. klassescenter. Det kan også være elever, som har gennemført et forløb på 2 I alt er der i ,8 %, som ikke får en ungdomsuddannelse (Unge i tal og tekst, CEFU, 2004). Det er vanskeligt præcist at definere, hvilke karakteristika, der gør sig gældende for denne gruppe. Rent statistisk er det muligt i tilknytning til den enkelte at pege på tre forhold, som ser ud til at være betydende for de unges situation som værende uden for det formelle uddannelsessystem. Det er den sociale baggrund, aflagte prøver i folkeskolen samt boglige færdigheder (Unge i tal og tekst, CEFU, 2004). 3 I 1998 afsluttede omkring personer deres grundskoleforløb. Status fem år senere (2003) viser, at 6 procent af disse personer ikke har påbegyndt en uddannelse (restgruppe 1), mens 7 procent havde påbegyndt, men senere afbrudt en uddannelse (restgruppe 2). En analyse af disse to grupper viser, at der er en sammenhæng mellem de unges uddannelsesmønster, deres etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau. (UNI C Statistik & Analyses beregninger på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik)

9 skoleforløb på disse skoler uden efterfølgende at påbegynde en uddannelse. Det anbefales derfor, at der etableres et tæt samarbejde med skolerne, således at overgangen til Produktøruddannelsen, gerne gennem kombinationsforløb, opleves som god, hvilket kan mindske frafald fra uddannelsen. Skole Alle erhvervsskoler med industrivirksomheder i oplandet bør som udgangspunkt kunne godkendes til uddannelsen. I opstartsfasen af uddannelsen vil der dog blive lagt vægt på, at der kun udvælges tre fem pilotskoler, som er geografisk spredte. Endvidere foreslås det, at mindst én af skolerne har et skolehjem. I godkendelsen skal der yderligere lægges vægt på, at skolen har et bredt udbud af værkstedsfaciliteter, som giver mulighed for, at uddannelsen primært tilrettelægges med værkstedsbaseret og projektorganiseret undervisning inden for alle de kompetenceområder, der indgår i de grundlæggende industrielle arbejdsfunktioner. Den værkstedsbaserede undervisning skal tage udgangspunkt i elevernes praktiske kompetencer og bygge på en kombination af teori og praktiske øvelser. Da uddannelsens målgruppe kan have personlige problemstillinger, lægges der vægt på, at skolen har de fornødne ressourcer til at varetage social, personlig og psykologisk rådgivning på professionel vis. Det tillægges stor betydning, at faglige og personlige problemstillinger hurtigst muligt håndteres. Dette kræver bl.a. en fast kontaktlærer eller anden stabil voksenperson under hele uddannelsesforløbet. Uddannelsens succes er helt overordnet afhængig af, at eleven hurtigst muligt indgår uddannelsesaftale med en virksomhed. Det giver eleverne et klart og synligt mål med uddannelsen samt en konkret praktisk virkelighed, hvortil de kan relatere det, de lærer i undervisningen. Der skal derfor gøres et stort arbejde for at finde praktikvirksomheder til eleverne så tidligt som muligt i uddannelsesforløbet, meget gerne inden de starter på uddannelsens grundforløb. En sådan god start på uddannelsen kræver også, at virksomhederne engagerer sig og tidligt i uddannelsesforløbet påtager sig uddannelsesopgaven

10 6) Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. Produktøruddannelsen er i sit indhold og målsætning en bred indgangsvinkel til uddannelse og beskæftigelse inden for industriel produktion og adskiller sig unikt i forhold til kendte erhvervsuddannelser, herunder nye korte erhvervsuddannelser og egu. 4 Uddannelsen til Produktør adskiller sig særligt ved et generelt industrielt indhold, der i indledningen ikke er branchespecifikt, men primært fokuserer på at bibringe målgruppen kompetencer, der gør dem arbejdsmarkedsparate med basale kompetencer, som enkelt kan tilpasses en industriel produktion uanset hvilket brancheområde virksomhedens produktion omfatter. Figur 2: Niveauplacering af uddannelsen til Produktør Produktør Operatøruddannelser: Industrioperatør Elektronikoperatør Forsyningsoperatør EGU Produktøruddannelsen er en uddannelse, som kan tilpasses den enkelte elev og den industribranche, som eleven opnår uddannelsesaftale indenfor. Uddannelsens indhold er - modsat egu - fast beskrevet og er dermed i høj grad målrettet industriens behov. Produktøruddannelsen er en selvstændig kompetencegivende uddannelse inden for erhvervsuddannelserne. 7) De forventede praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser. Industrien er kendetegnet ved at have et lavt antal unge ansatte. Antallet af beskæftigede i industrien under 30 år er fra 1993 til 2002 blevet reduceret med 36 %. Antallet af unge i den samlede beskæftigelse er i den samme periode kun reduceret med 9 %. Denne udvikling gælder også inden for de beskæftigelsesmæssigt set fremgangsrige industribrancher mineralolie-, plast- og kemisk industri. Dette indikerer, at industrien vil få et akut behov for rekruttering og uddannelse af unge i perioden fra nu og fremover. Analyser indikerer, at arbejdskraftmanglen i industrien vil betyde, at virksomheder vil opprioritere ressourcer til udvikling af kompetencer samt arbejde hårdere for at fastholde medarbejdere for at få glæde af investeringer i kompetenceudvikling. Ligeledes indikeres det, at manglen på arbejdskraft vil 4 Erhvervsgrunduddannelse

11 betyde, at virksomhederne i højere grad end før vil lægge vægt på samarbejdsevner mellem forskellige faggrupper og fleksibel produktion (New Insight, 2003:9). For at Produktøruddannelsen skal blive en succes, er det altafgørende, at industrivirksomhederne udøver et socialt ansvar. Meget tyder på, at industrien er villig til det. Tal fra socialforskningsinstituttets 2006 årbog viser en fremgang blandt lønmodtagere der er positivt stemt over for nyansættelser af personer med nedsat arbejdsevne. Andre undersøgelser indikerer en tilsvarende positiv forøgelse over for ansættelse af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Disse tal indikerer, at andelen af lønmodtagere, der ser positivt på, at arbejdspladsen påtager sig et socialt engagement, er steget i perioden. Ledernes holdninger er ligeledes skiftet markant i den positive retning, når det gælder viljen til at påtage sig et socialt ansvar. I 2006 angiver 66 % af de adspurgte ledere, at de i høj grad eller meget høj grad personligt er engageret i et rummeligt arbejdsmarked (Miiller, 2007:12) og 50 % af dem ser det som deres opgave at nyansætte personer med nedsat arbejdsevne (Miiller, 2007:23). Analysen viser, at der ikke er forskel på lederes sociale engagement i store og små virksomheder, ej heller om lederne har få eller mange underordnede. Endelig angiver 1/3 af lederne, at de nyansætter personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet (Miiller, 2007:145-47). Samlet set må industriens mangel på arbejdskraft og den kendsgerning at store årgange når pensionsalderen forventes at påvirke virksomhedernes positive incitamenter til at opkvalificere marginaliserede grupper, herunder målgruppen for Produktøruddannelsen. Det er derfor konklusionen, på baggrund af de fremlagte analyser, at uddannelsen vil blive efterspurgt og anvendt af industrien. Jobfunktioner efter endt uddannelse Eleven vil efter endt uddannelse kunne varetage arbejdsfunktioner bredt inden for industrien. Jobfunktionen omfatter eksempelvis intern transport og lageropgaver såsom forsendelser og pakning og produktionsovervågningsopgaver herunder enkle vedligeholdelsesopgaver. Produktøren vil have lokalt produktionskendskab, som f.eks. kendskab til produktionens kvalitetsparametre, og vil med sit produktionskendskab kunne bidrage ved bl.a. klargøring af maskiner. Desuden vil den udlærte elev kunne udføre flere forskellige manuelle produktionsopgaver som montage via arbejdsinstruktioner og enkle tekniske tegninger

12 8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser. Målgruppen er som tidligere beskrevet de personer, som har en risiko for at ende i den såkaldte restgruppe. Det er vanskeligt at give en nøjagtigt beskrivelse af, hvilke unge der indgår restgruppen. Dog viser analyser, at der i alt befinder sig unge, som er uden for uddannelsessystemet i dag. Det er netop fra denne gruppe af unge, der skal rekrutteres til Produktøruddannelsen. Figur 3: Produktøruddannelsen henvender sig til gruppen, som kan defineres som de opgivende unge og de praktiske unge jf. Ulla Højmarks Jensens begrebsapparat (Jensen og Jensen, 2005). Ikke alle i restgruppen kan dog tilskrives at tilhøre disse grupper. En ny uddannelse som denne vil først skulle står sin prøve på markedet for de unge. Herudover skal virksomhederne ligeledes opnå kendskab til uddannelsen. Hvor stor tilgangen konkret bliver, afhænger ikke mindst af antallet af andre alternativer, som pt. af gode grunde ikke er kendt. Uddannelsen til Produktør vil være et naturligt tilbud til den beskrevne målgruppe (se punkt 5) Kendskabet til Produktøruddannelsen bør derfor udbredes til UU-centre, produktionsskoler, erhvervsskoler og kommuner. Det forventes, at uddannelsen i sin opstartsfase vil kunne tiltrække imellem elever pr. år. Det tal forventes yderligere at stige med ca. 50 elever årligt, efterhånden som kendskabet til uddannelsen udbredes. Uddybende analyser for tilgange til uddannelsen er pt. ikke tilgængelige. 9) Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold. Kvalifikationsbehov i industrien Den generelle tendens i industrien er, at der sker en langsom stigning i uddannelsesniveauet inden for industrien som følge af automatisering og udflytning af jobfunktioner. Begge ændringer betyder, at der stilles flere krav til personlige kompetencer som at kunne tage ansvar og arbejde selvstændigt (New

13 Insight, 2007:19). Endvidere er det forventningen, at industrien vil komme til at efterspørge mere faglært arbejdskraft (New Insight, 2007:26) Industrien har siden 1993 gennemført et markant uddannelsesmæssigt løft blandt de beskæftigede, for så vidt, at der er kommet flere med en grundskole eller en KVU, mens antallet af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse er uændret med en samlet andel på 44 % (New Insight, 2003:15). Analyser peger på, at industrien har mulighed for at gøre sig attraktiv især blandt restgrupperne på arbejdsmarkedet (New Insight, 2003:8). Produktøruddannelsen er helt oplagt til at give unge mennesker det faglige og menneskelige selvværd og den selvtillid, der skal lægge bunden for mere livslang læring i industrien. 10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter 1. Produktøruddannelsen opfylder, med det beskrevne indhold i oplæggets punkt 2, målsætningen i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse; 1. En erhvervsuddannelse skal opfylde formålene efter lov om erhvervsuddannelser og de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, herunder forudsætningerne med hensyn til den fastsatte samlede varighed af skoleundervisningen og det fastsatte tilskud pr. årselev. Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdigheder, fx. inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation og fremmedsprog, samt fremme international forståelse. Stk. 3. Uddannelsen skal bidrage til elevens forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed. 1 opfyldes til fulde af de beskrevne almene kompetencer, herunder de personlige og sociale, samt de beskrevne generelle håndværksmæssige kompetencer. Grundet de brede indhold i uddannelsen vil eleven løbende kunne forbedre både sine faglige og sociale kompetencer

14 Bilag 1: Litteratur Arbejdsmarkedsredegørelse 4. kvartal Center for Ungdomsforskning (2004): Unge i tal og tekst. Danmarks Statistik, DI materiale fra Procesindustriens Årsdag 2007 Jensen, Ulla Højmark og Torben Pilegaard Jensen (20059: Unge uden uddannelse hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Socialforskningsinstituttet, København. Madsen, Lisbeth (2007): Marginaliserede unge uden uddannelse. Brøndby kommune. Miiller, Max Mølgaard et al (2007). Virksomhedernes sociale engagement. Årbog, Socialforskningsinstituttet. New Insight (2003), Industrien 6-7 års sigt. Nogle udviklingsveje. Pless, Mette og Noemi Katznelson (2007): Unges vej mod ungdomsuddannelserne. Center for Ungdomsforskning. Undervisningsministeriet (2005): Tal der taler Uddannelsesnøgletal Schultz Grafisk Undervisningsministeriets hjemmeside d : -

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 255 af 14/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 438 af 03/06/2009 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 436 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.38T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 255 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Svendeprøvevejledning produktør

Svendeprøvevejledning produktør Svendeprøvevejledning produktør (Censorvejledning) August 2011 Formål med vejledningen... 3 Retningslinjer for den praktiske prøve... 4 Dagens forløb... 4 Trækning af to opgaver samt forberedelse... 5

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed BEK nr 474 af 17/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.53T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker BEK nr 337 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.52T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Bliv IOP er. - tag fremtidens erhvervsuddannelse i dag TIL MEDARBEJDEREN

Bliv IOP er. - tag fremtidens erhvervsuddannelse i dag TIL MEDARBEJDEREN TIL MEDARBEJDEREN Bliv IOP er - tag fremtidens erhvervsuddannelse i dag Industrioperatøruddannelsen er målrettet den ufaglærte, der ønsker bedre jobmuligheder i industrien. Uddannelsen varer typisk to

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker BEK nr 326 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.23T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1515 af 15. december 2010 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Elektronikoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tarmrenser

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tarmrenser BEK nr 455 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.18T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Forsyningsoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som Udstedelsesdato: Juli 2011 ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.juli 2011 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bliv IOP er. - tag fremtidens erhvervsuddannelse i dag INDUSTRIOPERATØR

Bliv IOP er. - tag fremtidens erhvervsuddannelse i dag INDUSTRIOPERATØR INDUSTRIOPERATØR Bliv IOP er - tag fremtidens erhvervsuddannelse i dag Industrioperatøruddannelsen er målrettet den ufaglærte, der ønsker bedre jobmuligheder i industrien. Uddannelsen varer typisk to år

Læs mere

Fase II Bedre veje til ungdomsuddannelser. - Regeringens reformudspil: Tro på dig selv det gør vi

Fase II Bedre veje til ungdomsuddannelser. - Regeringens reformudspil: Tro på dig selv det gør vi Fase II Bedre veje til ungdomsuddannelser - Regeringens reformudspil: Program for orienteringsmødet: 9.30 ankomst og kaffe 10.00 til ca. 12.00 Status efter Regeringens udspil Ca. 12.00 til 12.45: Sandwich,

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Motorcykel VPA (Virksomheds Praksis Administrator)

Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Motorcykel VPA (Virksomheds Praksis Administrator) Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Motorcykel VPA (Virksomheds Praksis Administrator) Grundlag for uddannelsen... 3 A. Idéen... 3 B. Lovgrundlag... 3 C. Administration... 3 D. Samarbejdsaftaler

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed BEK nr 318 af 26/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.13T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 221

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen BKF

Børne- og Kulturchefforeningen BKF Udviklingstendenser på vejledningsområdet set i lyset af kommunalreformen, globaliseringsrådets arbejde, regeringens velfærdsudspil og Preislerudvalgets forslag Oplæg om ungestrategi til UU Vestsjælland

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Praksispilot en uddannelse i praksis

Praksispilot en uddannelse i praksis Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 148 Offentligt November 2011 Praksispilot en uddannelse i praksis Hvem står bag ideen? II R Information er et rådgivningsfirma, der ejes af Lars

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Kapitalkædedrift. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kapitalkædedrift. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kapitalkædedrift Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Fremtidens muligheder for unge med handicap. - Gør #fgu en forskel?

Fremtidens muligheder for unge med handicap. - Gør #fgu en forskel? Fremtidens muligheder for unge med handicap - Gør #fgu en forskel? Regeringens reformudspil: Tro på dig selv det gør vi Ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) Målgruppe: alle unge under 25, som ikke er

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed BEK nr 221 af 09/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere