ANALYSE AF ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN RÅDET FOR UNGDOMSUDDANNELSER KONFERENCE OM UNGDOMSUDDANNELSERNE, 13. DECEMBER 2016

Transkript

1 ANALYSE AF ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN RÅDET FOR UNGDOMSUDDANNELSER KONFERENCE OM UNGDOMSUDDANNELSERNE, 13. DECEMBER 2016

2 INDHOLD Kort om analysen og datagrundlaget 1 2 Udviklingen i egu Praksis i kommunerne 3 4 Styrker og barrierer ved egu 5 Effekter af egu

3 ANALYSE AF ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN (EGU) Formålet med analysen af egu var: at etablere et samlet overblik over udbredelsen af egu på landsplan, herunder afdække lokale forskelle at kortlægge de organisatoriske modeller, som er valgt for egu rundt om i landets kommuner at analysere henholdsvis muligheder og barrierer i forhold til at bruge egu som et virkemiddel til at løfte unge, der er længst fra uddannelse og arbejdsmarked at give viden om effekten af egu, herunder hvad der har betydning for effekten.

4 DATAGRUNDLAGET 1 Telefonisk rundspørge blandt samtlige 98 kommuner Interviews med ledelsesrepræsentanter i de ansvarlige egu-enheder og eguvejledere i 26 udvalgte kommuner 25 interview med ledelsesrepræsentanter 15 interview med egu-vejledere Data fra STIL om eleverne på egu Uddannelsesregisterdata fra Danmarks Statistik DREAM/registerdata fra Danmarks Statistik

5 DATAGRUNDLAGET 2 - EN HYPOTESEDREVET ANALYSE Eksempler på hypoteser ORGANISERING Helhedstænkning i kommunen omkring udsatte unge har en positiv betydning for egu VEJLEDNING Det er afgørende, at vejlederne har en tæt og løbende kontakt med egu-eleven BARRIERER OG VILKÅR Det er afgørende, at eleven er i praktik på en arbejdsplads frem for en værkstedsskole

6 KORT OM UDDANNELSEN OG MÅLGRUPPEN Egu er målrettet unge under 30 år, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Egu er kommunalt forankret og individuelt tilrettelagt, hvilket dels betyder, at kommunerne kan skræddersy uddannelsen til den enkelte unge og sammensætte skoleog praktikforløb under hensyntagen til den unges behov og forudsætninger. Målet med egu er, at de unge opnår beskæftigelse eller påbegynder en kompetencegivende uddannelse, typisk en erhvervsuddannelse. Egu-forløb, der afbrydes med det formål at påbegynde anden kompetencegivende uddannelse, som et positivt afbrud.

7 UDVIKLINGEN I EGU Tilgang og bestand på egu har været stabil siden 2012, hvor tilgangen og bestanden var på sit højeste i egu s levetid på daværende tidspunkt. Andelen af elever, som er 18 år eller yngre, er den største gruppe på egu, hvor det tidligere var elever over 18 år, der var den største gruppe. Størstedelen af kommunerne har delegeret ansvaret for egu til produktionsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

8 Antal elever UDVIKLINGEN I EGU Figur 3-1: Tilgang til og bestand på egu ( ) Tilgang Bestand

9 PRAKSIS I KOMMUNERNE Der er forskel i praksis mellem højt og lavt præsterende kommuner. De højt præsterende kommuner har (i højere grad): en helhedstænkning omkring den udsatte unge, hvor særligt uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen er sammentænkt et tæt og intenst samarbejde mellem jobcenteret og den ansvarlige egu-enhed et uddannelseskrav til deres egu-vejledere et krav om en minimumskontakt mellem egu-vejleder og egu-elev (fx hver 14. dag) opfølgende kontakt med eleven efter endt egu fællesaktiviteter for egu-eleverne i løbet af egu-forløbet (særlig positivt ift. gennemførelse)

10 STYRKER OG BARRIERER VED EGU Styrken ved egu er, at uddannelsen er individuelt tilrettelagt, så den kan tilpasses den enkelte unges behov og forudsætninger samt arbejdspladsens årshjul og behov. Den største barriere er økonomien omkring egu, herunder: Bortfald af løntilskud til arbejdspladserne Høje lønsatser i forhold til elever på erhvervsuddannelserne De afsatte ressourcer i kommunerne.

11 EFFEKTER AF EGU Størstedelen af eleverne, der gennemfører eller afbryder egu, fortsætter i beskæftigelse eller videre uddannelse efter endt egu. Sandsynligheden for at ende på kontanthjælp reduceres markant, når eleverne gennemfører egu, sammenlignet med dem, der afbryder egu. Sammenlignet med Effektanalysen 2012, er der sket en stigning i andelen af afbrudte elever, der overgår til kontanthjælp efter afbrudt egu, hvilket svarer til en stigning på 7,4 procentpoint. Langt de fleste afbrudte elever, der overgår til offentlig forsørgelse, ender på kontanthjælp efter egu. For de fuldførte elever er situationen den omvendte.

12 EFFEKTER AF EGU 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. 24 mdr. Uddannelse 17 pct. 11 pct. 11 pct. 10 pct. Beskæftigelse 36 pct. 45 pct. 43 pct. 48 pct. Gennemført egu (39 pct.) Selvforsørgende 6 pct. 11 pct. 7 pct. 6 pct. Offentlige ydelse 37 pct. 29 pct. 33 pct. 29 pct. Kontanthjælp 4 pct. 3 pct. 6 pct. 7 pct. Startet på egu i år 2010, 2011 eller 2012 Uddannelse 19 pct. 15 pct. 19 pct. 19 pct. Beskæftigelse 24 pct. 28 pct. 29 pct. 31 pct. Afbrudt egu (61 pct.) Selvforsørgende 21 pct. 28 pct. 15 pct. 14 pct. Offentlige ydelse 4 pct. 4 pct. 6 pct. 7 pct. Kontanthjælp 31 pct. 26 pct. 31 pct. 31 pct.

13 EFFEKTER AF EGU De elever, der fortsætter i uddannelse, fortsætter typisk på en erhvervsuddannelse i grund- eller hovedforløb. De elever, der fortsætter i beskæftigelse, ansættes oftest i handel og transportbranchen eller inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. Kommunerne oplever, at elevernes beskæftigelsesmuligheder er bedre, hvis de har været i praktik på en arbejdsplads frem for i en værkstedsskolepraktik, og især hvis praktikken var hos en privat arbejdsgiver.

14 EFFEKTER AF EGU mdr Fuldført egu I uddannelse 6 måneder efter egu (17 pct.) Erhvervsfagligt grundforløb Erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb 49 pct. 51 pct Erhvervsfagligt grundforløb Erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb

15 EFFEKTER AF EGU 6 mdr. Landbrug, skovbrug og fiskeri 8 pct. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 10 pct. Handel og transport 28 pct. Bygge og anlæg 12 pct. Offentlig administration, undervisning og sundhed 26 pct. Bygge og anlæg 12 pct. Fuldført egu I beskæftigelse 6 måneder efter egu (36 pct.) Handel og transport Ejendomshandel og udlejning 28 pct. 2 pct. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Landbrug, skovbrug og fiskeri Erhvervsservice 7 pct. 8 pct. 10 pct. Erhvervsservice 7 pct. Uoplyst aktivitet og information og kommunikation 3 pct. Offentlig administration, undervisning og sundhed 26 pct. Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejling 3 pct. 2 pct. Kultur, fritid og anden service 3 pct. Uoplyst aktivitet og information og kommunikation 3 pct.

16 EFFEKTER AF EGU Elevens alder og det, at eleven har afsluttet folkeskole, har positiv betydning for effekten af egu. Elever, der gennemfører egu, har 11 pct. større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller videre uddannelse, end dem, der afbryder egu. Effekten af egu er forskellig, hvis der foretages sammenligning på regionsniveau, hvor elever i Region Nordjylland eksempelvis i højere grad gennemfører egu og går videre i uddannelse eller beskæftigelse.

17 FIRE AFSLUTTENDE HOVEDPOINTER Virker egu? Relationsarbejdet er afgørende Husk den særlige målgruppe! Hvad med sammenhæng?

18 SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER?