Indhold: Forsidebillede: fra The Flood for Climate Justice, 12. december Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: , fax:
|
|
- Lise Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÅRSBERETNING 2009
2 Indhold: Forord...3 NOAH og FoE...4 NOAHs 40 års jubilæum...5 Landbrug og fødevarer...6 Klimaforum Kritisk hjemmeside om CO2-lagring...7 På gaden for klimaretfærdighed...8 Den store demonstration for klimaretfærdighed...10 Styrkelse og fornyelse af NOAH på de indre linjer...11 NOAHs økonomi i Projekter i gang i Miljøsk...14 NOAHs Forlag...16 Denne beretning er vedtaget på NOAHs generalforsamling d. 25. april Generalforsamlingen genvalgte til bestyrelsen Jesper Hostrup Hansen (formand), Lise Fogh og Pernille Hagedorn-Rasmussen. Forsidebillede: fra The Flood for Climate Justice, 12. december Sekretariat: Hjemmeside: Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: , fax: noah@noah.dk 2
3 Forord Vi er mange. Ikke specielt i selve NOAH, hvor vi fortsat klarer os med under 150 m 2 kontorlokaler. Men derude, uden for Bella Centeret, på Roskilde Festivalen, på nettet eller til danske og internationale initiativer om klima og miljø, er vi mange. Og i kampen for et bedre miljø oplever vi alt fra forrygende til dybt skuffende resultater. NOAH har i 2009 som det danske medlem af Friends of the Earth (FoE) befundet sig midt i orkanens øje. Klimatopmødet trak titusindvis af miljøaktivister til København. Og NOAH stod sammen med FoE i spidsen for en international demonstration om klimaretfærdighed. Læs mere om The Flood senere i denne årsberetning. I NOAH stod 2009 også meget i klimaets tegn. Vi har selvfølgelig deltaget i og selv rejst debatter om, hvilke indsatser og løsninger, der er nødvendige på klimaområdet. Og vi har arbejdet på at engagere danskerne i at få rejst et stærkt folkeligt krav om en ambitiøs klimalov. Et behov, der desværre er endnu mere presserende efter det skuffende COP var også året, hvor NOAHs 40 år gamle rødder fik et eftersyn. Jubilæumsfesten i august viste, at der stadig er fin overensstemmelse mellem det grundlag, de første NOA-aktivister arbejdede på, og de tanker den seneste generation af NOAH-aktivitster gør sig om, hvad NOAH skal fokusere på, og hvad der skal være NOAHs særkende en basisdemokratisk organisation, der arbejder for bæredygtighed, forebyggelse og helhedstænkning med tanken om det miljømæssige råderum som pejlemærke for miljøindsatsen. Økonomisk har det også kørt fornuftigt for NOAH i Vi har investeret i os selv og har et forventet underskud. Men vi har igen i 2009 modtaget uundværlige støttebidrag fra mange forskellige sider, faktisk noget mere end vi plejer at få. NOAHs Støttekreds har vist sig at være i fin form. Og endelig er de oftest ulønnede NOAHaktivister stadig rigtigt gode til at få gjort meget med få ressourcer. Så tak for alle bidrag! NOAHs bestyrelse Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen 3
4 NOAH og FoE NOAH er det danske medlem af Friends of the Earth International (FoEI), som er en verdensomspændende sammenslutning af selvstændige miljøorganisationer. Med 77 nationale organisationer og 5000 lokalgrupper er det verdens største græsrodssammenslutning. I fællesskab arbejder organisationerne med presserende miljømæssige og sociale sager, og søger samtidigt at være katalysatorer for en udvikling mod bæredygtige samfund. Læs mere på De 30 europæiske medlemmer er desuden organiseret i Friends of the Earth Europe (FoEE), der hovedsageligt beskæftiger sig med EU-spørgsmål. Læs mere på Strategisk plan for FoEE for Efter et års arbejde, der inddrog alle medlemsgrupperne herunder NOAH vedtog årsmødet for Friends of the Earth Europe i juni en strategisk handlingsplan for årene De vigtigste indsatsområder bliver: (1) Energi og klima; (2) Biodiversitet, fødevarer og landbrug; (3) Ressourcer og forbrug; (4) Økonomisk retfærdighed. Planen fastslår, hvilke prioriteter FoEE s kontor i Bruxelles skal arbejde efter, og hvilke områder der føres kampagner indenfor. Det står naturligvis NOAH og de andre FoEEgrupper frit for at arbejde med andre områder, men inden for de nævnte kan vi finde opbakning i netværket og muligvis også finansiel støtte fra FoEE. Karakterbøger til Verdens ledere Young Friends of the Earth Europe har ved et møde i Bonn uddelt karakterbøger til Verdens ledere. Og især de industrialiserede lande har problemer i matematik, navnlig procentregning, når det angår at sætte effektive mål for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Karakterbøgerne blev overrakt til politikere, der deltog i klimaforhandlinger ved et møde i Bonn. Nogle slipper ikke for at gå en klasse om. 4
5 NOAHs 40 års jubilæum Stemningsbilleder fra festen NOAH rundede i år 4 årtiers miljøkamp på godt og ondt. 40 år er jo en dejlig mulighed for at gøre status evaluere, mindes - og ikke mindst at holde en fest. Miljøsk udsendte et jubilæumsnummer, og NOAHs Forlag genudgav Noget om den jord vi sammen lever på. Men 40 år skulle ikke bare være fornuft og debat vi holdt også en fest. En fest Safania Eriksen fortæller om, hvorfor hun i dag er aktiv i NOAH Fin stemning, taler og sange for de nye NOAH-folk, for de gamle og for dem, der næsten havde glemt, at de en gang var med i bevægelsen. Festen blev holdt på Nørrebro tæt på NOAHs Sekretariat. Indgangspartiet dannede Memory Lane, hvor deltagerne hængte plakater og billeder op, der fortalte historien om 40 års aktivisme. Fra oplysende plakater til stationerne, over blå pølser og store bier med pink pollen. Der var minder fra ø-lejre og aktioner. Under festen var der taler, sange og gamle venner, der var vin og øl og ikke mindst musik, dans og jeg lover dig NOAH bliver aldrig den første, der går hjem. David Heller fra FoEE ønsker NOAH tillykke 5
6 Landbrug og fødevarer Ny folder om svin og soja NOAHs Landsbrugs- og Fødevaregruppe har igennem flere år været optaget af energibalancen i landbrugets produktionssystemer. Med denne folder om produktionen af soja i Argentina, der senere bliver til svinefoder i Danmark, sættes fokus på de uheldige miljøeffekter af et helt konkret stofkredsløb. Folderen, der er blevet til som en del af projektet Feeding and Fuelling Europe, kan downloades som pdf-fil fra NOAHs hjemmeside 1. Reelle problemer og falske løsninger NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe er medforfatter til en rapport, der sætter fokus på forslag i klimaforhandlingerne om at gøre jorden og landbruget til objekt for CDM 2 og afladskøb (offsetting). Rapporten advarer mod falske løsninger som biochar (trækul skabt ved pyrolyse af biomasse) og GMO-afgrøder, og anbefaler at friholde landbrugsområdet fra CO2-markedsmekanismerne. Rapporten kan downloades fra NOAHs hjemmeside Clean Development Mechanism (CDM) er en ordning under Kyoto-protokollen, der tillader de industrialiserede lande med en drivhusgas-reduktionsforpligtelse at investere i selskaber, der reducerer emissionerne i udviklingslandene, som et alternativ til dyrere emissionsreduktioner i deres eget land
7 Klimaforum09 Der er brug for systemforandring, ikke klimaforandring Klimaforum09 var det alternative klimaforum i forbindelse med FN s klimatopmøde COP15 i december Klimaforum09, der fandt sted i centrum af København, blev arrangeret af en bred vifte af danske og internationale græsrodsbevægelser og civilsamfundsorganisationer, deriblandt NOAH. Omkring mennesker besøgte Klimaforum09 fra d december. I løbet af de 12 dage kunne man opleve 202 debatter, 70 udstillinger, 43 film, 16 koncerter og 11 teaterstykker fra hele verden. Klimaforum09 s døre var åbne hver dag fra kl til midnat, og der var gratis adgang for alle. Der blev udarbejdet en Folkets Deklaration med titlen Systemforandring ikke klimaforandring. Indtil videre har 500 organisationer underskrevet Deklarationen. Læs mere på Kritisk hjemmeside om CO2-lagring CCS Info ny hjemmeside på dansk og engelsk. CCS Info præsenterer og diskuterer problemer, der knytter sig til teknologien Carbon Capture and Storage, bl.a. vedrørende klima, miljø og økonomi. CCS er i dag kun på demonstrationsstadiet. På trods heraf er CCS en central del af EU s klimapolitik. Der er mange udestående spørgsmål f.eks. om lageransvar og sikkerhed. Men der er til gengæld ingen tvivl om, at en satsning på CCS vil betyde, at alle de miljøproblemer, der følger med anvendelsen af kul, vil fortsætte og forstærkes. CCS falder igennem, fordi energiregnskabet er elendigt. CCS er oven i købet rasende dyrt. Og der slipper alt for meget CO2 udenom nettet. Der har ikke været en offentlig debat om CCS. Men alligevel bliver der brugt store offentlige midler på sagen. NOAH vil med denne hjemmeside forsøge at belyse disse og mange andre spørgsmål om CCS. Den danske hjemmeside blev udarbejdet med støtte fra Europa-Nævnet. Læs mere på 7
8 På gaden for klimaretfærdighed Første teaser-aktion inden den store aktion Lørdag den 21. november 2009 gennemførte NOAH en aktion for klimaretfærdighed. Det foregik ved Storkespringvandet på Amager Torv i København. Målet var at skabe opmærksomhed om den store Friends of the Earth demonstration den 12. december. Vi ønskede at gøre opmærksom på det nuværende uretfærdige forbrug af fossile brændsler, hvor forbruget i USA og EU er langt større end I Indien og Kina (se tabel). USA Danmark EU gnst. Kina Indien Ton CO2 pr indbygger 19 9,6 8,8 4,6 1,3 I de internationale klimaforhandlinger siger amerikanerne, at de kun vil reducere deres udledninger, såfremt Indien og Kina også vil forpligte sig til reduktioner. Omvendt siger de fattige lande, at de først vil forpligte sig, når de kan se, at de rige, der bærer ansvaret for langt størstedelen af atmosfærens CO2- forurening, for alvor gør noget på hjemmebanen. De fattige lande siger, med rette, at de har krav på økonomisk udvikling. Hvis det sker ved brug af fossile brændsler og en CO2-udledning, lig den vi i de rige lande har forårsaget, vil klimaet ganske enkelt bryde sammen, med dramatiske konsekvenser for alle til følge. Derfor er der brug for klimaretfærdighed nu. Klimaretfærdighed betyder, at de rige lande påtager sig en dobbelt forpligtelse. For det første skal vi i EU samlet set reducere vores egne udledninger med mindst 40 % inden år For det andet skal vi finansiere mindst lige så store reduktioner i udviklingslandene samt hjælpe med at landene kan tilpasse sig de klimaforandringer, der ikke kan undgås. Kun på den måde kan den globale temperaturstigning holdes under 2 grader Celsius. 8
9 Sammen med andre gode kræfter Organisationen 350.org arbejder for, at CO2-koncentrationen i atmosfæren igen skal ned under 350 ppm (parts per million). Målet er at inspirere verden til at tage udfordringen op ift. klimakrisen, at skabe en ny følelse af at det haster, og af de muligheder det også giver for vores planet. Lørdag d. 24. oktober samledes aktivister over hele verden for danne tallet 350, sådan som det også skete på Rådhuspladsen i København (se billedet). For NOAH var det en lejlighed til at lufte nogle af de blå ponchos, der skulle bruges til den store aktion den 12. december. Linda her på billedet var udstationeret hos NOAH i Læs mere om projektet Aktion for en tilstrækkelig og retfærdig klimaaftale på side 13. 9
10 Den store demonstration for klimaretfærdighed NOAH på gaden sammen med tusindvis af aktivister fra hele verden Det var noget af en mundfuld for lille NOAH at skulle stå for en del af logistikken omkring verdens indtil nu største folkelige manifestation for klimaet. Ikke mindre end aktivister fra Friends of the Earth havde meldt deres ankomst til København. Men gennem utrætteligt arbejde lykkedes det at finde overnatningspladser til alle, polititilladelser m.v. til demonstrationen blev fremskaffet, en enorm mængde lyseblå ponchos blev indkøbt, bannere blev fremstillet... Selve demonstrationen forløb rigtig godt. Mellem og mennesker startede ved Øksnehallen og bevægede sig i bølger, løb og gang i en festlig og farverig demonstration mod Christiansborg Slotsplads. Vi demonstrerede for klimaretfærdighed og imod offsetting. Offsetting betyder modregning og går ud på, at rige lande kan købe sig til en højere udledning af drivhusgasser ved at finansiere projekter hos mindre udviklede lande. CO2- besparelsen i projekterne kan så modregnes offsettes de rige landes hjemlige reduktionsforpligtigelser. Vi vil have politikerne til at stoppe offsetting og i stedet sætte fokus på rigtige reduktioner af CO2-udledningen i deres egne lande. Samtidig handler det om at vi i de rige lande skal tage ansvar for den historiske klimagæld, som de rige lande har til u-landene. Vesten skal være med til at finansiere en bæredygtig udvikling i de fattige lande men uden offsetting. Det er helt afgørende, hvis vi skal forhindre de mest ødelæggende følger af global opvarmning på jorden. Der skal mere fokus på energibesparelser og vedvarende energi, og skovrydningen skal standses. The Flood sluttede med musik, dans og et gadeteater på Christiansborg Slotsplads, hvor NOAH havde bygget et stort World Offsetting Centre som demonstranterne indtog med bannere om klimaretfærdighed. NOAHs demonstration sluttede sig derpå til den store demonstration, der først på eftermiddagen bevægede sig mod Bella Center med deltagere. 10
11 Styrkelse og fornyelse af NOAH på de indre linjer NOAH i gang med organisationsudvikling 2009 blev året, hvor NOAH endelig tog Internettet til sig fuldt og helt i den forstand, at vi besluttede at lade store dele af vores store, historiske miljøbibliotek gå til de store papirgenbrugsmarker. Biblioteksaktionen udgjorde en af de første faser i en gennemgribende renovering af NOAHs sekretariat på Nørrebrogade. Uden de mange, lettere støvede bøger og vha. en venlig indendørsarkitekt, en militærnægter med møbelsnedker-baggrund og mange hårdtarbejdende aktivister lykkedes det at lave en gennemgribende nyindretning af lokalerne i løbet af foråret. I 2009 har vi i det hele tage haft en del fokus på, hvordan vi kan udvikle NOAH, så vi bliver (endnu) bedre til at lave græsrodsarbejde. Vi vil gerne være mere velfungerende på de indre linjer og mere slagkraftig udadtil, vel at mærke uden at vi giver køb på vores særkende og værdigrundlag. Deltagerne i FoEE-projektet om kapacitetsopbygning blandt baltiske miljøgrupper Et par snedker-håndfulde af aktivister i gang med renovering af Sekretariatet Via vores deltagelse i Friends of the Earth Europe s såkaldte kapacitetsopbygnings-projekt har NOAH sammen med tre andre miljøgrupper fra Polen, Sverige og Finland arbejdet med en lang række organisatoriske spørgsmål, som fx kommunikation, strategier, fundraising og rekruttering af aktivister. I forbindelse med projektet har vi været tilknyttet vores søsterorganisation Friends of the Earth England, Wales and Northern Ireland. Nogle af de mest konkrete resultater, vi har kunnet glæde os over i det seneste år, er relanceringen af vores hjemmeside, at vi har fået lavet et bedre system for, hvordan vi indsluser nye aktive, vi er igen begyndt at lave introduktionsmøder for nye mulige aktivister, og støttekredsen har fået et nyt boost. Vi har også kigget på arbejdsgangene på vores sekretariat og på nogle af de demokratiske beslutningsprocesser i NOAH. 11
12 NOAHs økonomi i 2009 (tallene for 2009 er foreløbige) Projektmidler udgør hovedparten af NOAHs økonomi. I 2009 havde vi 5 projekter kørende. Læs mere om projekterne på næste side. På udgiftssiden udgør vores kapacitetsopbygningsprojekt en væsentlig post i år. Heri indgår udgifter til renovering af sekretariatet samt projektløn. Kopi af revideret regnskab kan downloades fra NOAHs hjemmeside 4, når det foreligger
13 Projekter i gang i 2009 Bæredygtig skovdrift i Ghana I samarbejde med FoE Ghana arbejder NOAH for at engagere vigtige aktører og støtte nabolandsbyer til produktionsskovområder i at arbejde mod en bæredygtig skovforvaltning i Ghana. Der er bevilget penge i 2008, men arbejdet er først gået i gang i En af vores aktive har været i Ghana et par gange for at sikre, at projektet kører som planlagt, og for at give sparring til vores afrikanske kolleger. Klima SOS NOAH deltager i FoE Europe s kampagne Big Ask, som handler om at skabe et folkeligt pres for at få politikerne til at vedtage en klimalov. Projektet afsluttes i NOAH har i starten af 2010 afleveret endnu et stort antal underskrevne postkort til medlemmer af Folketinget. Læs mere på Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Europa-Nævnet, OAK Foundation og European Climate Foundation. Europapolitisk debat Europa-Nævnet har støttet 3 oplysningsinitiativer: Dansk hjemmeside om CCS (omtalt tidligere), EU s klimapolitik på årets Roskilde Festival (Klima SOS) samt Oplyningshæfte om EU s klimapolitik og COP15. Projekterne sigter på at skabe folkelig debat om EU og miljøet, især med henblik på EU s klimapolitik. Der har i tilknytning til oplysningsaktiviteterne været afholdt flere debatarrangementer om klima, kulstoflagring m.v. I november holdt NOAH Energi og Klima et debatmøde omkring gruppens forslag til en dansk klimalov, hvis mål er at sikre et fossilfrit Danmark i år 2030 og et Danmark der ikke udleder drivhusgasser i Bortset fra Venstre deltog alle de politiske partiers klimaordførere. NOAH Energi og Klima har også deltaget i en europæisk arbejdsgruppe om, hvordan EU- 27 kan reducere drivhusgasudledningerne med 40 % i år Stockholm Environment Institute udarbejdede studiet for FoEE - det kan findes på NOAHs hjemmeside. Feeding and Fuelling Europe Projektets mål er at skabe politisk opbakning til et moratorium (midlertidigt stop) for udvikling af agrofuels, samt at påvise de negative virkninger af dansk landbrugsproduktion og af anvendelsen af GMO (genmodificerede organismer). Projektet udføres i samarbejde med FoE Europe. Aktion for en tilstrækkelig og retfærdig klimaaftale Under COP15 var adskilige unge mennesker involveret i forskellige aktioner, hvilket har skabt bedre kontakt mellem netværket og unge mennesker. Dette projekt finansierer en ung tysk aktivists ophold i Danmark. Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri. 13
14 Miljøsk Herunder kan du se årets udgivelser af NOAHs tidsskrift Miljøsk samt læse uddrag fra ledere eller artikler i bladene. Miljøsk nr. 51: Den politiske investor Vi er ikke rige, fordi vi er flittigere eller dygtigere. Vi er rige, fordi vi som vampyrer har suget blod fra denne verdens tavse, sultende og plagede masser. Måske har vi brug for nye helte og nye idealer. Måske skal samfundet stoppe med at hylde folk som Dyne Larsen for hans evne til at samle penge i Bentley en. Vi har jo selv set på DR, at pengene er tjent på dyner fulde af kemikalier produceret under kummerlige kår i de varme lande. og renere vej frem? Men hvor skal paradigmeskiftet komme fra, hvordan har samfund før vores, på vej ud over kanten, fundet en bedre Miljøsk nr. 52: Dansk miljøpolitik i frit fald 8 år med VKO Enhver frø, fugl og fisk har fået det ringere. VKO har, selv i de første barske år, fastholdt at den førte politik ikke var udtryk for en nedprioritering af hensynet til natur og miljø. Det har i mange og lange perioder fremstået åbenlyst forkert og udtryk for usmageligt spin. Men da det er ikke for alvor er blevet udfordret af pressen, har regeringen bare fortsat og fortsat med deres tiltagende absurde fordrejninger. Pressens og oppositionens manglende evne til at rejse vælgerne mod VKO er både tankevækkende og skræmmende. NOAHs frivillige aktivister arbejder målrettet for at forbedre det levende miljø, men kan ikke løfte opgaven alene. Derfor efterlyser vi nu en kritisk presse til at udfordre løgn og spin og en skarp politisk opposition til at anvise og forfølge et bæredygtigt alternativ. Da mere af den førte miljøpolitik siden 2001 alvorligt truer vores fælles klode. 14
15 Miljøsk nr. 53: 40 års miljøkamp Kravet om fortsat økonomisk vækst er blevet rygrad i samfundsudviklingen, i konkurrence med krav til miljømæssig bæredygtighed og social ansvarlighed. Når finanssystemet så bryder sammen, betyder det desværre ikke, at bæredygtighed og social ansvarlighed tager over, tværtimod. Selv den politiske venstrefløj, hvor NOAH som regel finder størst opbakning til sine synspunkter, råber på mere forbrug som løsning på krisen. Der er i sandhed brug for alternativ tænkning og utraditionelle løsninger. NOAH har i alle sine fyrre år talt for, at vi må gribe om nældens rod. At tekniske fix, der f.eks. mindsker udledningen af miljøskadelige stoffer per kørt kilometer, ikke er tilstrækkeligt, når antal kørte kilometer samtidig stiger. At vi må fokusere på naturens bæreevne og indrette vores samfund efter denne. Og at vi skal være parate til væsentlige omstillinger i vores livsstil og forbrugsmønstre. NOAH ønsker ikke at varsle dommedag, men tværtimod pege på løsninger, der kan sikre os alle et godt liv i mange generationer fremover, forudsat at vi er parat til at gøre op med vanetænkning og bekvemmelighed. Miljøsk nr. 54: Efter COP15 Regeringens manglende handlekraft er desværre ikke et enkeltstående fænomen. Faktisk lader det til, at vi i stor stil vælger at lytte til klimaskeptikerne, frem for at følge den ubekvemme sandhed, der udstikkes af bl.a. forskerne i IPCC. Vores viden om klima- og miljøproblemer er der sådan set ikke noget at sætte en finger på. Men når det kommer til handling, er der stadig meget at hente. Vores transportvaner, rejsemønstre, indkøbs- og forbrugsvaner ligger så dybt indgroet i os, at der skal mere end klimaforskeres dystre fremtidsudsigter til, for at vi ændrer kurs. I stedet for at sammensætte et temanummer med en lang ønskeliste til klimatopmødet, går vi skridtet videre og lader en række temaforfattere give deres bud på, hvordan vi løfter arbejdet efter COP15. 15
16 NOAHs Forlag Nogle oplysninger om den jord, vi sammen lever på Bogen blev et kæmpehit, da den udkom i Den syner ikke af meget ud fra omslaget med den diskrete titel og den røde tekst, men inden i er den sprængfyldt med oplysninger, der kalder på indignation og aha-oplevelser. Forfatteren Tage Voss gav denne modtagelse ved et tidligere genoptryk: Den berømmelige NOAH-gruppe af unge studerende, der med djævelsk energi og kundskab forløste hele forureningsdebatten i Danmark, har genudsendt sin klassiker. Spændende billedbog og rystende dokumentation, masser af oplysninger, dygtigt skåret til, let at læse og med et altnedtromlende engagement. Læs den strø den rundt som gave: de værdige behøver den de uværdige trænger til den. Hvis vores verden skal gå videre. Vi har fundet, at bogen var relevant at genoptrykke i forbindelse med vores 40 års jubilæum, for at minde om det engagement NOAH opstod ud fra, og at langt fra alle problemer er blevet løst. Bogen kan købes for kr. 150,- via NOAHs Sekretariat. Andre nyere udgivelser Et undervisningsforløb for 3. til 6. klasse om affald i Danmark, Brasilien og Mozambique. Varens livscyklus kan ændres, og selv små elever kan gøre en indsats derhjemme og på skolen. Hvis flere sodavandsdåser bliver genbrugt, kan det betyde, at der skal produceres mindre nyt aluminium, og at der bliver produceret mindre affald. Det samme gælder, hvis mobiltelefonen får lov at leve lidt længere, før den bliver smidt ud. Eller hvis den bliver genbrugt i stedet for at blive sendt til et affaldsforbrændingsanlæg. Affald overalt blandt rige og fattige sætter fokus på samspillet mellem kritisk tilgang, kommunikation, kreativ tænkning og samarbejde. Det sker gennem tekster med baggrundsviden til læreren og eleverne, 32 illustrative billedkort og tre videosekvenser samt mere end 40 forslag til øvelser. 16
Miljøorganisationen NOAH
1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereJesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen. Denne beretning er vedtaget på NOAHs ekstraordinære generalforsamling d. 24. juni 2009.
ÅRSBERETNING 2008 Forord Finanskrise var ordet på alles læber i en stor del af 2008. Efter en årrække med drønende vækst i forbrug og boligpriser blev dette året, hvor tilliden til finanssystemerne og
Læs mereIndhold: Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober 2010.
ÅRSBERETNING 2010 Indhold: Forord... 3 Ingen klimalov på denne side af et valg... 4 CO 2 -lagring = falsk løsning... 5 Vulkanen viste vej... 6 Tjæresand... 7 Store mangler i dansk plan for vedvarende energi...
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereEnergistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag
Læs mereEuropa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún
Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereHandel med klimaet. NOAHs Forlag
Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereHandel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger.
Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO 2
Læs mereÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010
ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 Jeg kan nu se tilbage på mit første år som præsident for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Hvis jeg skal tage et kort tilbageblik på det forgangne
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereStrategi for CONCITO 2012-2015
Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereProblemer ved CO 2 -handel og offsetting
Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mere[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.
Overborgmesteren TALE TALE Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR-salen Budgettale Dato 26. september 2019 Klokken 16.00 Taletid Bemærkning til arrangementet 10
Læs mereMiljøorganisationen GREENPEACE. www.visdomsnettet.dk
1 Miljøorganisationen GREENPEACE www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen Greenpeace Grundlæggende værdier Parat til handling: Handling siger mere end ord. Politikere og forretningsledere taler alt for
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereTroværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereWASA ET GODT VALG FOR PLANETEN
WASA ET GODT VALG FOR PLANETEN WASAS LØFTE VORES BRAND ER 100% CO2 -KOMPENSERET 1 Vi tror på, at det er vigtigt at gøre en indsats for vores planet ved at reducere vores CO2 udslip og CO2-kompensere. Dette
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereNordicom-Information 35 (2013) 3-4
Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereROSKILDE PRIVATE REALSKOLE
Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn
Læs mere92-gruppen. Den 29. maj 2009
Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs merewww.handicaphistoriskselskab.
www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling
Læs mere6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst
6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereCCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri
Læs mereVision, mission og værdier Indhold
Vision, mission og værdier 2016-2018 Indhold VISION... 2 Drømme om det gode liv... 2 Miljøretfærdighed... 3 Menneske og natur... 3 MISSION... 4 Systemforandring... 4 Globalt udsyn... 5 En positiv vision...
Læs mereEurope Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):
Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereTema 2 Miljø COP15 1
Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs merePeter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt
Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,
Læs mereBygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereVerdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg
Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg 1972: FN s miljøkonference Første skridt til en international politik for bæredygtig udvikling var FN s miljøkonference i
Læs mereCaspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereCCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe
Læs mereNaturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mere- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den juni 2008 og den december 2008,
P6_TA-PROV(2009)0121 Bekæmpelse af klimaændringer Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2009 om en EU-strategi for en global klimaaftale i København og passende tilvejebringelse af finansiering for
Læs mereCorporate Social Responsibility
Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereKlimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)
Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk
Læs mereKlimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år
Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste
Læs mereAT VÆRE JOURNALIST? Journalist ansat på The Guardian HVAD VIL DET SIGE
Journalist ansat på The Guardian DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne skal
Læs mereÅrsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.
Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereArbejdsplan for 2015. Indledning
Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereTilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013
Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereAne Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder 19-01-2010. Kloden brænder
Kloden brænder I december, nærmere beskrevet d. 7., går startskuddet til FN s klimatopmøde i Danmarks hovedstad, København, hvor ministre og embedsmænd fra omkring 193 lande samt et stort antal organisationer
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereEU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling
EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling Spørgsmål, øvelser og opgaver Indledning, Fremtidens EU de fem scenarier 1. Kender I andre steder, hvor man bruger scenarier? Hvorfor kan det være en god
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereNu skal kunderne have styr på. Fup & Fakta om miljø og brændeovne
Nu skal kunderne have styr på Fup & Fakta om miljø og brændeovne Næstbilligste opvarmning lige efter kropsvarme Markedsføringspakke der skaber opmærksomhed Fup & Fakta-kampagnen omfatter en række markedsføringselementer,
Læs mereNetværksmøde d. 17. maj 2009
Netværksmøde d. 17. maj 2009 Dagsorden: 1. orientering 2. program gruppen 3. deklarations gruppen 4. kultur gruppen 5. hjemmeside gruppen 6. afslutning Ad. 1: Orientering Nyt fra Klimaforum09 Siden sidst
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mere