Indhold: Forsidebillede: fra The Flood for Climate Justice, 12. december Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: , fax:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold: Forsidebillede: fra The Flood for Climate Justice, 12. december 2009. Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: 3536 1212, fax: 3536 1217"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2009

2 Indhold: Forord...3 NOAH og FoE...4 NOAHs 40 års jubilæum...5 Landbrug og fødevarer...6 Klimaforum Kritisk hjemmeside om CO2-lagring...7 På gaden for klimaretfærdighed...8 Den store demonstration for klimaretfærdighed...10 Styrkelse og fornyelse af NOAH på de indre linjer...11 NOAHs økonomi i Projekter i gang i Miljøsk...14 NOAHs Forlag...16 Denne beretning er vedtaget på NOAHs generalforsamling d. 25. april Generalforsamlingen genvalgte til bestyrelsen Jesper Hostrup Hansen (formand), Lise Fogh og Pernille Hagedorn-Rasmussen. Forsidebillede: fra The Flood for Climate Justice, 12. december Sekretariat: Hjemmeside: Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: , fax:

3 Forord Vi er mange. Ikke specielt i selve NOAH, hvor vi fortsat klarer os med under 150 m 2 kontorlokaler. Men derude, uden for Bella Centeret, på Roskilde Festivalen, på nettet eller til danske og internationale initiativer om klima og miljø, er vi mange. Og i kampen for et bedre miljø oplever vi alt fra forrygende til dybt skuffende resultater. NOAH har i 2009 som det danske medlem af Friends of the Earth (FoE) befundet sig midt i orkanens øje. Klimatopmødet trak titusindvis af miljøaktivister til København. Og NOAH stod sammen med FoE i spidsen for en international demonstration om klimaretfærdighed. Læs mere om The Flood senere i denne årsberetning. I NOAH stod 2009 også meget i klimaets tegn. Vi har selvfølgelig deltaget i og selv rejst debatter om, hvilke indsatser og løsninger, der er nødvendige på klimaområdet. Og vi har arbejdet på at engagere danskerne i at få rejst et stærkt folkeligt krav om en ambitiøs klimalov. Et behov, der desværre er endnu mere presserende efter det skuffende COP var også året, hvor NOAHs 40 år gamle rødder fik et eftersyn. Jubilæumsfesten i august viste, at der stadig er fin overensstemmelse mellem det grundlag, de første NOA-aktivister arbejdede på, og de tanker den seneste generation af NOAH-aktivitster gør sig om, hvad NOAH skal fokusere på, og hvad der skal være NOAHs særkende en basisdemokratisk organisation, der arbejder for bæredygtighed, forebyggelse og helhedstænkning med tanken om det miljømæssige råderum som pejlemærke for miljøindsatsen. Økonomisk har det også kørt fornuftigt for NOAH i Vi har investeret i os selv og har et forventet underskud. Men vi har igen i 2009 modtaget uundværlige støttebidrag fra mange forskellige sider, faktisk noget mere end vi plejer at få. NOAHs Støttekreds har vist sig at være i fin form. Og endelig er de oftest ulønnede NOAHaktivister stadig rigtigt gode til at få gjort meget med få ressourcer. Så tak for alle bidrag! NOAHs bestyrelse Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen 3

4 NOAH og FoE NOAH er det danske medlem af Friends of the Earth International (FoEI), som er en verdensomspændende sammenslutning af selvstændige miljøorganisationer. Med 77 nationale organisationer og 5000 lokalgrupper er det verdens største græsrodssammenslutning. I fællesskab arbejder organisationerne med presserende miljømæssige og sociale sager, og søger samtidigt at være katalysatorer for en udvikling mod bæredygtige samfund. Læs mere på De 30 europæiske medlemmer er desuden organiseret i Friends of the Earth Europe (FoEE), der hovedsageligt beskæftiger sig med EU-spørgsmål. Læs mere på Strategisk plan for FoEE for Efter et års arbejde, der inddrog alle medlemsgrupperne herunder NOAH vedtog årsmødet for Friends of the Earth Europe i juni en strategisk handlingsplan for årene De vigtigste indsatsområder bliver: (1) Energi og klima; (2) Biodiversitet, fødevarer og landbrug; (3) Ressourcer og forbrug; (4) Økonomisk retfærdighed. Planen fastslår, hvilke prioriteter FoEE s kontor i Bruxelles skal arbejde efter, og hvilke områder der føres kampagner indenfor. Det står naturligvis NOAH og de andre FoEEgrupper frit for at arbejde med andre områder, men inden for de nævnte kan vi finde opbakning i netværket og muligvis også finansiel støtte fra FoEE. Karakterbøger til Verdens ledere Young Friends of the Earth Europe har ved et møde i Bonn uddelt karakterbøger til Verdens ledere. Og især de industrialiserede lande har problemer i matematik, navnlig procentregning, når det angår at sætte effektive mål for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Karakterbøgerne blev overrakt til politikere, der deltog i klimaforhandlinger ved et møde i Bonn. Nogle slipper ikke for at gå en klasse om. 4

5 NOAHs 40 års jubilæum Stemningsbilleder fra festen NOAH rundede i år 4 årtiers miljøkamp på godt og ondt. 40 år er jo en dejlig mulighed for at gøre status evaluere, mindes - og ikke mindst at holde en fest. Miljøsk udsendte et jubilæumsnummer, og NOAHs Forlag genudgav Noget om den jord vi sammen lever på. Men 40 år skulle ikke bare være fornuft og debat vi holdt også en fest. En fest Safania Eriksen fortæller om, hvorfor hun i dag er aktiv i NOAH Fin stemning, taler og sange for de nye NOAH-folk, for de gamle og for dem, der næsten havde glemt, at de en gang var med i bevægelsen. Festen blev holdt på Nørrebro tæt på NOAHs Sekretariat. Indgangspartiet dannede Memory Lane, hvor deltagerne hængte plakater og billeder op, der fortalte historien om 40 års aktivisme. Fra oplysende plakater til stationerne, over blå pølser og store bier med pink pollen. Der var minder fra ø-lejre og aktioner. Under festen var der taler, sange og gamle venner, der var vin og øl og ikke mindst musik, dans og jeg lover dig NOAH bliver aldrig den første, der går hjem. David Heller fra FoEE ønsker NOAH tillykke 5

6 Landbrug og fødevarer Ny folder om svin og soja NOAHs Landsbrugs- og Fødevaregruppe har igennem flere år været optaget af energibalancen i landbrugets produktionssystemer. Med denne folder om produktionen af soja i Argentina, der senere bliver til svinefoder i Danmark, sættes fokus på de uheldige miljøeffekter af et helt konkret stofkredsløb. Folderen, der er blevet til som en del af projektet Feeding and Fuelling Europe, kan downloades som pdf-fil fra NOAHs hjemmeside 1. Reelle problemer og falske løsninger NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe er medforfatter til en rapport, der sætter fokus på forslag i klimaforhandlingerne om at gøre jorden og landbruget til objekt for CDM 2 og afladskøb (offsetting). Rapporten advarer mod falske løsninger som biochar (trækul skabt ved pyrolyse af biomasse) og GMO-afgrøder, og anbefaler at friholde landbrugsområdet fra CO2-markedsmekanismerne. Rapporten kan downloades fra NOAHs hjemmeside Clean Development Mechanism (CDM) er en ordning under Kyoto-protokollen, der tillader de industrialiserede lande med en drivhusgas-reduktionsforpligtelse at investere i selskaber, der reducerer emissionerne i udviklingslandene, som et alternativ til dyrere emissionsreduktioner i deres eget land. 3 6

7 Klimaforum09 Der er brug for systemforandring, ikke klimaforandring Klimaforum09 var det alternative klimaforum i forbindelse med FN s klimatopmøde COP15 i december Klimaforum09, der fandt sted i centrum af København, blev arrangeret af en bred vifte af danske og internationale græsrodsbevægelser og civilsamfundsorganisationer, deriblandt NOAH. Omkring mennesker besøgte Klimaforum09 fra d december. I løbet af de 12 dage kunne man opleve 202 debatter, 70 udstillinger, 43 film, 16 koncerter og 11 teaterstykker fra hele verden. Klimaforum09 s døre var åbne hver dag fra kl til midnat, og der var gratis adgang for alle. Der blev udarbejdet en Folkets Deklaration med titlen Systemforandring ikke klimaforandring. Indtil videre har 500 organisationer underskrevet Deklarationen. Læs mere på Kritisk hjemmeside om CO2-lagring CCS Info ny hjemmeside på dansk og engelsk. CCS Info præsenterer og diskuterer problemer, der knytter sig til teknologien Carbon Capture and Storage, bl.a. vedrørende klima, miljø og økonomi. CCS er i dag kun på demonstrationsstadiet. På trods heraf er CCS en central del af EU s klimapolitik. Der er mange udestående spørgsmål f.eks. om lageransvar og sikkerhed. Men der er til gengæld ingen tvivl om, at en satsning på CCS vil betyde, at alle de miljøproblemer, der følger med anvendelsen af kul, vil fortsætte og forstærkes. CCS falder igennem, fordi energiregnskabet er elendigt. CCS er oven i købet rasende dyrt. Og der slipper alt for meget CO2 udenom nettet. Der har ikke været en offentlig debat om CCS. Men alligevel bliver der brugt store offentlige midler på sagen. NOAH vil med denne hjemmeside forsøge at belyse disse og mange andre spørgsmål om CCS. Den danske hjemmeside blev udarbejdet med støtte fra Europa-Nævnet. Læs mere på 7

8 På gaden for klimaretfærdighed Første teaser-aktion inden den store aktion Lørdag den 21. november 2009 gennemførte NOAH en aktion for klimaretfærdighed. Det foregik ved Storkespringvandet på Amager Torv i København. Målet var at skabe opmærksomhed om den store Friends of the Earth demonstration den 12. december. Vi ønskede at gøre opmærksom på det nuværende uretfærdige forbrug af fossile brændsler, hvor forbruget i USA og EU er langt større end I Indien og Kina (se tabel). USA Danmark EU gnst. Kina Indien Ton CO2 pr indbygger 19 9,6 8,8 4,6 1,3 I de internationale klimaforhandlinger siger amerikanerne, at de kun vil reducere deres udledninger, såfremt Indien og Kina også vil forpligte sig til reduktioner. Omvendt siger de fattige lande, at de først vil forpligte sig, når de kan se, at de rige, der bærer ansvaret for langt størstedelen af atmosfærens CO2- forurening, for alvor gør noget på hjemmebanen. De fattige lande siger, med rette, at de har krav på økonomisk udvikling. Hvis det sker ved brug af fossile brændsler og en CO2-udledning, lig den vi i de rige lande har forårsaget, vil klimaet ganske enkelt bryde sammen, med dramatiske konsekvenser for alle til følge. Derfor er der brug for klimaretfærdighed nu. Klimaretfærdighed betyder, at de rige lande påtager sig en dobbelt forpligtelse. For det første skal vi i EU samlet set reducere vores egne udledninger med mindst 40 % inden år For det andet skal vi finansiere mindst lige så store reduktioner i udviklingslandene samt hjælpe med at landene kan tilpasse sig de klimaforandringer, der ikke kan undgås. Kun på den måde kan den globale temperaturstigning holdes under 2 grader Celsius. 8

9 Sammen med andre gode kræfter Organisationen 350.org arbejder for, at CO2-koncentrationen i atmosfæren igen skal ned under 350 ppm (parts per million). Målet er at inspirere verden til at tage udfordringen op ift. klimakrisen, at skabe en ny følelse af at det haster, og af de muligheder det også giver for vores planet. Lørdag d. 24. oktober samledes aktivister over hele verden for danne tallet 350, sådan som det også skete på Rådhuspladsen i København (se billedet). For NOAH var det en lejlighed til at lufte nogle af de blå ponchos, der skulle bruges til den store aktion den 12. december. Linda her på billedet var udstationeret hos NOAH i Læs mere om projektet Aktion for en tilstrækkelig og retfærdig klimaaftale på side 13. 9

10 Den store demonstration for klimaretfærdighed NOAH på gaden sammen med tusindvis af aktivister fra hele verden Det var noget af en mundfuld for lille NOAH at skulle stå for en del af logistikken omkring verdens indtil nu største folkelige manifestation for klimaet. Ikke mindre end aktivister fra Friends of the Earth havde meldt deres ankomst til København. Men gennem utrætteligt arbejde lykkedes det at finde overnatningspladser til alle, polititilladelser m.v. til demonstrationen blev fremskaffet, en enorm mængde lyseblå ponchos blev indkøbt, bannere blev fremstillet... Selve demonstrationen forløb rigtig godt. Mellem og mennesker startede ved Øksnehallen og bevægede sig i bølger, løb og gang i en festlig og farverig demonstration mod Christiansborg Slotsplads. Vi demonstrerede for klimaretfærdighed og imod offsetting. Offsetting betyder modregning og går ud på, at rige lande kan købe sig til en højere udledning af drivhusgasser ved at finansiere projekter hos mindre udviklede lande. CO2- besparelsen i projekterne kan så modregnes offsettes de rige landes hjemlige reduktionsforpligtigelser. Vi vil have politikerne til at stoppe offsetting og i stedet sætte fokus på rigtige reduktioner af CO2-udledningen i deres egne lande. Samtidig handler det om at vi i de rige lande skal tage ansvar for den historiske klimagæld, som de rige lande har til u-landene. Vesten skal være med til at finansiere en bæredygtig udvikling i de fattige lande men uden offsetting. Det er helt afgørende, hvis vi skal forhindre de mest ødelæggende følger af global opvarmning på jorden. Der skal mere fokus på energibesparelser og vedvarende energi, og skovrydningen skal standses. The Flood sluttede med musik, dans og et gadeteater på Christiansborg Slotsplads, hvor NOAH havde bygget et stort World Offsetting Centre som demonstranterne indtog med bannere om klimaretfærdighed. NOAHs demonstration sluttede sig derpå til den store demonstration, der først på eftermiddagen bevægede sig mod Bella Center med deltagere. 10

11 Styrkelse og fornyelse af NOAH på de indre linjer NOAH i gang med organisationsudvikling 2009 blev året, hvor NOAH endelig tog Internettet til sig fuldt og helt i den forstand, at vi besluttede at lade store dele af vores store, historiske miljøbibliotek gå til de store papirgenbrugsmarker. Biblioteksaktionen udgjorde en af de første faser i en gennemgribende renovering af NOAHs sekretariat på Nørrebrogade. Uden de mange, lettere støvede bøger og vha. en venlig indendørsarkitekt, en militærnægter med møbelsnedker-baggrund og mange hårdtarbejdende aktivister lykkedes det at lave en gennemgribende nyindretning af lokalerne i løbet af foråret. I 2009 har vi i det hele tage haft en del fokus på, hvordan vi kan udvikle NOAH, så vi bliver (endnu) bedre til at lave græsrodsarbejde. Vi vil gerne være mere velfungerende på de indre linjer og mere slagkraftig udadtil, vel at mærke uden at vi giver køb på vores særkende og værdigrundlag. Deltagerne i FoEE-projektet om kapacitetsopbygning blandt baltiske miljøgrupper Et par snedker-håndfulde af aktivister i gang med renovering af Sekretariatet Via vores deltagelse i Friends of the Earth Europe s såkaldte kapacitetsopbygnings-projekt har NOAH sammen med tre andre miljøgrupper fra Polen, Sverige og Finland arbejdet med en lang række organisatoriske spørgsmål, som fx kommunikation, strategier, fundraising og rekruttering af aktivister. I forbindelse med projektet har vi været tilknyttet vores søsterorganisation Friends of the Earth England, Wales and Northern Ireland. Nogle af de mest konkrete resultater, vi har kunnet glæde os over i det seneste år, er relanceringen af vores hjemmeside, at vi har fået lavet et bedre system for, hvordan vi indsluser nye aktive, vi er igen begyndt at lave introduktionsmøder for nye mulige aktivister, og støttekredsen har fået et nyt boost. Vi har også kigget på arbejdsgangene på vores sekretariat og på nogle af de demokratiske beslutningsprocesser i NOAH. 11

12 NOAHs økonomi i 2009 (tallene for 2009 er foreløbige) Projektmidler udgør hovedparten af NOAHs økonomi. I 2009 havde vi 5 projekter kørende. Læs mere om projekterne på næste side. På udgiftssiden udgør vores kapacitetsopbygningsprojekt en væsentlig post i år. Heri indgår udgifter til renovering af sekretariatet samt projektløn. Kopi af revideret regnskab kan downloades fra NOAHs hjemmeside 4, når det foreligger

13 Projekter i gang i 2009 Bæredygtig skovdrift i Ghana I samarbejde med FoE Ghana arbejder NOAH for at engagere vigtige aktører og støtte nabolandsbyer til produktionsskovområder i at arbejde mod en bæredygtig skovforvaltning i Ghana. Der er bevilget penge i 2008, men arbejdet er først gået i gang i En af vores aktive har været i Ghana et par gange for at sikre, at projektet kører som planlagt, og for at give sparring til vores afrikanske kolleger. Klima SOS NOAH deltager i FoE Europe s kampagne Big Ask, som handler om at skabe et folkeligt pres for at få politikerne til at vedtage en klimalov. Projektet afsluttes i NOAH har i starten af 2010 afleveret endnu et stort antal underskrevne postkort til medlemmer af Folketinget. Læs mere på Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Europa-Nævnet, OAK Foundation og European Climate Foundation. Europapolitisk debat Europa-Nævnet har støttet 3 oplysningsinitiativer: Dansk hjemmeside om CCS (omtalt tidligere), EU s klimapolitik på årets Roskilde Festival (Klima SOS) samt Oplyningshæfte om EU s klimapolitik og COP15. Projekterne sigter på at skabe folkelig debat om EU og miljøet, især med henblik på EU s klimapolitik. Der har i tilknytning til oplysningsaktiviteterne været afholdt flere debatarrangementer om klima, kulstoflagring m.v. I november holdt NOAH Energi og Klima et debatmøde omkring gruppens forslag til en dansk klimalov, hvis mål er at sikre et fossilfrit Danmark i år 2030 og et Danmark der ikke udleder drivhusgasser i Bortset fra Venstre deltog alle de politiske partiers klimaordførere. NOAH Energi og Klima har også deltaget i en europæisk arbejdsgruppe om, hvordan EU- 27 kan reducere drivhusgasudledningerne med 40 % i år Stockholm Environment Institute udarbejdede studiet for FoEE - det kan findes på NOAHs hjemmeside. Feeding and Fuelling Europe Projektets mål er at skabe politisk opbakning til et moratorium (midlertidigt stop) for udvikling af agrofuels, samt at påvise de negative virkninger af dansk landbrugsproduktion og af anvendelsen af GMO (genmodificerede organismer). Projektet udføres i samarbejde med FoE Europe. Aktion for en tilstrækkelig og retfærdig klimaaftale Under COP15 var adskilige unge mennesker involveret i forskellige aktioner, hvilket har skabt bedre kontakt mellem netværket og unge mennesker. Dette projekt finansierer en ung tysk aktivists ophold i Danmark. Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri. 13

14 Miljøsk Herunder kan du se årets udgivelser af NOAHs tidsskrift Miljøsk samt læse uddrag fra ledere eller artikler i bladene. Miljøsk nr. 51: Den politiske investor Vi er ikke rige, fordi vi er flittigere eller dygtigere. Vi er rige, fordi vi som vampyrer har suget blod fra denne verdens tavse, sultende og plagede masser. Måske har vi brug for nye helte og nye idealer. Måske skal samfundet stoppe med at hylde folk som Dyne Larsen for hans evne til at samle penge i Bentley en. Vi har jo selv set på DR, at pengene er tjent på dyner fulde af kemikalier produceret under kummerlige kår i de varme lande. og renere vej frem? Men hvor skal paradigmeskiftet komme fra, hvordan har samfund før vores, på vej ud over kanten, fundet en bedre Miljøsk nr. 52: Dansk miljøpolitik i frit fald 8 år med VKO Enhver frø, fugl og fisk har fået det ringere. VKO har, selv i de første barske år, fastholdt at den førte politik ikke var udtryk for en nedprioritering af hensynet til natur og miljø. Det har i mange og lange perioder fremstået åbenlyst forkert og udtryk for usmageligt spin. Men da det er ikke for alvor er blevet udfordret af pressen, har regeringen bare fortsat og fortsat med deres tiltagende absurde fordrejninger. Pressens og oppositionens manglende evne til at rejse vælgerne mod VKO er både tankevækkende og skræmmende. NOAHs frivillige aktivister arbejder målrettet for at forbedre det levende miljø, men kan ikke løfte opgaven alene. Derfor efterlyser vi nu en kritisk presse til at udfordre løgn og spin og en skarp politisk opposition til at anvise og forfølge et bæredygtigt alternativ. Da mere af den førte miljøpolitik siden 2001 alvorligt truer vores fælles klode. 14

15 Miljøsk nr. 53: 40 års miljøkamp Kravet om fortsat økonomisk vækst er blevet rygrad i samfundsudviklingen, i konkurrence med krav til miljømæssig bæredygtighed og social ansvarlighed. Når finanssystemet så bryder sammen, betyder det desværre ikke, at bæredygtighed og social ansvarlighed tager over, tværtimod. Selv den politiske venstrefløj, hvor NOAH som regel finder størst opbakning til sine synspunkter, råber på mere forbrug som løsning på krisen. Der er i sandhed brug for alternativ tænkning og utraditionelle løsninger. NOAH har i alle sine fyrre år talt for, at vi må gribe om nældens rod. At tekniske fix, der f.eks. mindsker udledningen af miljøskadelige stoffer per kørt kilometer, ikke er tilstrækkeligt, når antal kørte kilometer samtidig stiger. At vi må fokusere på naturens bæreevne og indrette vores samfund efter denne. Og at vi skal være parate til væsentlige omstillinger i vores livsstil og forbrugsmønstre. NOAH ønsker ikke at varsle dommedag, men tværtimod pege på løsninger, der kan sikre os alle et godt liv i mange generationer fremover, forudsat at vi er parat til at gøre op med vanetænkning og bekvemmelighed. Miljøsk nr. 54: Efter COP15 Regeringens manglende handlekraft er desværre ikke et enkeltstående fænomen. Faktisk lader det til, at vi i stor stil vælger at lytte til klimaskeptikerne, frem for at følge den ubekvemme sandhed, der udstikkes af bl.a. forskerne i IPCC. Vores viden om klima- og miljøproblemer er der sådan set ikke noget at sætte en finger på. Men når det kommer til handling, er der stadig meget at hente. Vores transportvaner, rejsemønstre, indkøbs- og forbrugsvaner ligger så dybt indgroet i os, at der skal mere end klimaforskeres dystre fremtidsudsigter til, for at vi ændrer kurs. I stedet for at sammensætte et temanummer med en lang ønskeliste til klimatopmødet, går vi skridtet videre og lader en række temaforfattere give deres bud på, hvordan vi løfter arbejdet efter COP15. 15

16 NOAHs Forlag Nogle oplysninger om den jord, vi sammen lever på Bogen blev et kæmpehit, da den udkom i Den syner ikke af meget ud fra omslaget med den diskrete titel og den røde tekst, men inden i er den sprængfyldt med oplysninger, der kalder på indignation og aha-oplevelser. Forfatteren Tage Voss gav denne modtagelse ved et tidligere genoptryk: Den berømmelige NOAH-gruppe af unge studerende, der med djævelsk energi og kundskab forløste hele forureningsdebatten i Danmark, har genudsendt sin klassiker. Spændende billedbog og rystende dokumentation, masser af oplysninger, dygtigt skåret til, let at læse og med et altnedtromlende engagement. Læs den strø den rundt som gave: de værdige behøver den de uværdige trænger til den. Hvis vores verden skal gå videre. Vi har fundet, at bogen var relevant at genoptrykke i forbindelse med vores 40 års jubilæum, for at minde om det engagement NOAH opstod ud fra, og at langt fra alle problemer er blevet løst. Bogen kan købes for kr. 150,- via NOAHs Sekretariat. Andre nyere udgivelser Et undervisningsforløb for 3. til 6. klasse om affald i Danmark, Brasilien og Mozambique. Varens livscyklus kan ændres, og selv små elever kan gøre en indsats derhjemme og på skolen. Hvis flere sodavandsdåser bliver genbrugt, kan det betyde, at der skal produceres mindre nyt aluminium, og at der bliver produceret mindre affald. Det samme gælder, hvis mobiltelefonen får lov at leve lidt længere, før den bliver smidt ud. Eller hvis den bliver genbrugt i stedet for at blive sendt til et affaldsforbrændingsanlæg. Affald overalt blandt rige og fattige sætter fokus på samspillet mellem kritisk tilgang, kommunikation, kreativ tænkning og samarbejde. Det sker gennem tekster med baggrundsviden til læreren og eleverne, 32 illustrative billedkort og tre videosekvenser samt mere end 40 forslag til øvelser. 16

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen. Denne beretning er vedtaget på NOAHs ekstraordinære generalforsamling d. 24. juni 2009.

Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen. Denne beretning er vedtaget på NOAHs ekstraordinære generalforsamling d. 24. juni 2009. ÅRSBERETNING 2008 Forord Finanskrise var ordet på alles læber i en stor del af 2008. Efter en årrække med drønende vækst i forbrug og boligpriser blev dette året, hvor tilliden til finanssystemerne og

Læs mere

Indhold: Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober 2010.

Indhold: Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober 2010. ÅRSBERETNING 2010 Indhold: Forord... 3 Ingen klimalov på denne side af et valg... 4 CO 2 -lagring = falsk løsning... 5 Vulkanen viste vej... 6 Tjæresand... 7 Store mangler i dansk plan for vedvarende energi...

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger.

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger. Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO 2

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 Jeg kan nu se tilbage på mit første år som præsident for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Hvis jeg skal tage et kort tilbageblik på det forgangne

Læs mere

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

92-gruppen. Den 29. maj 2009

92-gruppen. Den 29. maj 2009 Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Miljøorganisationen GREENPEACE. www.visdomsnettet.dk

Miljøorganisationen GREENPEACE. www.visdomsnettet.dk 1 Miljøorganisationen GREENPEACE www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen Greenpeace Grundlæggende værdier Parat til handling: Handling siger mere end ord. Politikere og forretningsledere taler alt for

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Vision, mission og værdier Indhold

Vision, mission og værdier Indhold Vision, mission og værdier 2016-2018 Indhold VISION... 2 Drømme om det gode liv... 2 Miljøretfærdighed... 3 Menneske og natur... 3 MISSION... 4 Systemforandring... 4 Globalt udsyn... 5 En positiv vision...

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder 19-01-2010. Kloden brænder

Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder 19-01-2010. Kloden brænder Kloden brænder I december, nærmere beskrevet d. 7., går startskuddet til FN s klimatopmøde i Danmarks hovedstad, København, hvor ministre og embedsmænd fra omkring 193 lande samt et stort antal organisationer

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

REVISIO:'\.~'.DESTEDET

REVISIO:'\.~'.DESTEDET REVISIO:'\.~'.DESTEDET Miljøbevægelsen NOAH Arsrapport 2011 CVR-nr. 47 34 08 10 Vejlesby & Jensen - Olsgaard & Seeding - Revisionsfirmaet Ole Traberg Registreret Revisionsaktieselskab Vadestedet 6 Telefon

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Forsidebillede: FoEIs logo i mosaik fra FoE Brasiliens hovedkontor. FoEI havde 40 års jubilæum i 2011 læs mere her.

Forsidebillede: FoEIs logo i mosaik fra FoE Brasiliens hovedkontor. FoEI havde 40 års jubilæum i 2011 læs mere her. ÅRSBERETNING 2011 Indhold: Forord... 3 Folkelig debat om klima... 4 Bilismen er blevet billigere... 6 Olieefterforskning i Arktis... 7 Samarbejde med Bank of International Art Money... 8 NOAH går til filmen!...

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere