Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handel med klimaet. NOAHs Forlag"

Transkript

1 Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger. CO 2 Ifølge reglerne kan de rige lande benytte sig af nogle regnskabstekniske metoder, der gør det nemmere for dem at opfylde løfterne om at nedsætte deres udledninger af drivhusgasser. En metode består i, at rige lande betaler fattige lande for at lave reduktionerne, mens de rige lande så til gengæld kan modregne de opnåede reduktioner i regnskabet over deres egne udledninger. En anden metode går ud på, at et antal lande indbyrdes kan lave et helt nyt marked, hvor man kan handle med tilladelser til at forurene. Der har EU gjort. Men er det rimeligt, at de rige lande kan slippe for at feje for egen dør først? Og virker metoderne overhovedet, eller går de op i bureaukrati og svindel? NOAHs Forlag

2 Den lange vej mod en klimaaftale I 1992 var der en stor FN-konference i Rio de Janeiro. 153 lande vedtog her en såkaldt konvention om klimaet, som har været grundlag for alle de forhandlinger, der siden er foregået. I 1997 vedtog man Kyoto-protokollen, som pålagde de rige, udviklede lande at reducere deres udledning af drivhusgasser, mens udviklingslandene ikke fik nogen pligt til at reducere deres udledninger. Modregning og handel med udledninger Dette blev vedtaget i Kyoto-Protokollen efter krav fra USA. Men USA undlod at tilslutte sig Kyotoprotokollen, og lige siden har USA modsat sig enhver klimaaftale, der minder om Kyoto. Modregning (på engelsk offsetting) går ud på, at et land eller en virksomhed, som skal reducere sin udledning af CO2, kan betale sig fra selv at gøre noget og i stedet for betale for et projekt, der fører til reduktioner i et andet land. Modregning er især kendt som CDM (Clean Development Mechanism), hvor projektet udføres i et udviklingsland, der ikke selv har pligt til at reducere sin udledninger. Ifølge FN s Klimakonvention skal landene beskytte klimasystemet af hensyn til nuværende og fremtidige generationer, på basis af retfærdighed og i overensstemmelse med deres fælles, men forskellige ansvar og muligheder Kyoto-Protokollen blev vedtaget i 1997, men den trådte først i kraft i For at et projekt kan godkendes under CDM, skal det bidrage til en bæredygtig udvikling, og projektet skal også være nyt og ekstra i den forstand, at det ikke ville være foregået uden pengene udefra. Svindel med kvoter Kvotehandel Landene kan også etablere et nyt, kunstigt marked, hvor store CO2-udledere som kulkraftværker og cementindustri kan handle indbyrdes med tilladelser til at udlede CO2. Ideen er, at man ved at handle med kvoter, dvs. beviser for retten til at udlede drivhusgasser, kan flytte reduktionerne hen, hvor de er billigst at lave. Ved gradvis at sænke antallet af kvoter, ville man tvinge virksomhederne til at reducere udledningerne. Smuthuller og snyd Mange kalder disse metoder for smuthuller eller direkte snyd, fordi de gør det muligt for store udledere af drivhusgasser at snyde sig uden om at sænke deres egen udledning. Metoderne har ikke ført til de lovede resultater, og de er også udsat for korruption og direkte svindel. I 2008 og 2009 var EU kvotesystem udsat for omfattende svindel - en såkaldt momskarrusel, der unddrog medlemsstaterne for 38 milliarder kr. Danmark og Frankrig var centrum for svindelen. I nogle lande var op til 90 % af markedet forbundet med svindel. 2

3 Eksempler Modregning - handel med CO 2 -kreditter - er blevet en meget stor industri med deltagelse af stater og statslige myndigheder i Nord og Syd, banker, revisionsselskaber og advokatfirmaer foruden egentlige industriselskaber, der hellere vil købe sig til reduktioner end at gennemføre dem selv. Montalban Methane Landfill Power Plant Filippinernes hovedstad Manila har 12 mio. indbyggere. Hver dag producerer de tons affald, som ender på en enorm losseplads. De organiske dele af affaldet udvikler metan, der er en meget kraftig drivhusgas, 21 gange så stærk som CO 2. Energiselskabet Montalban Methane har bygget et kraftværk, som udnytter metanen til elproduktionen. Det er uden tvivl en god ide, når nu lossepladsen ligger der. Men hvorfor er det lige, at dette projekt skal forgyldes gennem CDM? Projektet kunne være kommet i stand uden CDM. Det er i hvert fald ikke, fordi ejerne ikke ville have råd til det. Men de kommer til at tjene rigtig godt på projektet. Montalban Methane Landfill Power Plant Metanen fra lossepladsens rådnende affald samles op og afbrændes for at producere el. Hvis affaldet blev sorteret ved kilden, sådan som filippinsk lov allerede kræver, ville der være meget lidt metan. HFC-23 projekter Salvador Zamora, som ejer 60 % af Montalban Methane, er en af Filippinernes rigeste mænd. Han ejer også flere mineselskaber, som har været skyld i store miljøødelæggelser og overtrædelse af menneskerettighederne. De andre 40 % ejes af Trading Emissions PLC, et anonymt investeringsselskab, der holder til i skattely på Isle of Man. Det er vanskeligt at se, hvorfor rige lande skal betale meget rige filippinere og anonyme britiske investeringsselskaber for at foretage reduktioner i udledningen af drivhusgasser, så de selv kan slippe? Projektet sikrer ikke en bæredygtig udvikling, sådan som det skal ifølge reglerne. I dette tilfælde kunne det være at sortere affaldet, kompostere den organiske del af affaldet og lave biogas ud af det. I stedet vil projektet holde liv i den ikke-bæredygtige praksis med at dumpe affaldet på en losseplads. 40 % af kreditterne i CDM stammer fra nogle få projekter i Kina, hvor man destruerer HFC-23, som er en vanvittig stærk drivhusgas, der dannes ved produktion af kølemidlet HFC-22. Den danske stat deltager i projekterne sammen med DONG Energy, Mærsk Olie & Gas, Nordjysk Elhandel og Aalborg Portland. I stedet for at støtte fortsat HFC-22 produktion via CDM, burde man støtte produktion af ufarlige kølemidler. 3

4 Modregning som klimaredskab? FN s klimakonvention og Kyoto-Protokollen er helt klare i mælet med hensyn til ansvar: Canada 2% Frankrig 3% USA 29% De rige lande, som har skabt klimaproblemet, skal også gøre den største indsats for at imødegå klimaforandringerne. De skal reducere deres egne udledninger, og de skal hjælpe udviklingslandene med know-how, teknologi og finansiering. Kina 9% Tyskland 7% Indien 2% Japan 4% Storbritanien 5% Ansvar CO2-koncentrationen i atmosfæren er steget fra ca. 280 ppm (milliontedele) før industrialiseringen, dvs. ca til nu ca. 390 ppm. Det er den stigning, der er årsag til den globale opvarmning. Ukraine 2% Rusland 8% Resten af Verden 29% 10 lande er ansvarlige for 71 % af CO2-udledningerne fra Kilde: World Resources Institute Ser man på forskellige landes ansvar i den forbindelse, så springer det i øjnene, at det er de tidligt industrialiserede lande, der har det største ansvar. USA alene står for 29 % af udledningerne fra 1900 til Det er lige så meget som de 183 lande, som har udledt mindst - eller 15 gange så meget som hele Afrika. Klimaretfærdighed De løsninger, der skal findes, så Verden kan undgå de helt katastrofale klimaforandringer, skal være retfærdige. Det er kravet fra udviklingslandene, og de organisationer, der arbejder med udvikling, nødhjælp og miljø, bakker helt op bag det krav. Det var de rige landes uvilje til at anerkende det, der fik COP15 - og flere tidligere klimatopmøder - til at ende i fiasko. USA med 4,5 % af jordens befolkning har ansvaret for 29 % af de historiske udledninger, mens Kina med 20 % har ansvar for 9 % af udledningerne. Hvis man ser på USA s og Kinas historiske udledninger, så har USA med 4,5 % af jordens befolkning ansvar for 29 % af udledningerne, mens Kina med 20 % har ansvar for 9 % af udledningerne. Det er her forklaringen ligger på Kinas holdning på COP15. De stod fast på FN s Klimakonvention. Modregning Med CDM fik de rige lande en mulighed for at undgå at gøre det, de bør gøre på hjemmebane. Uanset hvor mange projekter, man sætter i gang i Indonesien, Ghana og Peru, så bliver de rige landes egne udledninger ikke mindre af den grund. 4

5 Modregning set fra Syd Red skovene - men ikke med REDD I klimaforhandlingerne har man i de senere år arbejdet på at lave et system, der kan beskytte især regnskoven mod ødelæggelse. Det er utroligt vigtigt, fordi netop ødelæggelse af skov er skyld i næsten en femtedel af de globale drivhusgasudledninger. Men de forslag, der diskuteres for at forhindre afskovning og ødelæggelse af skov (REDD)*, lider af de samme skavanker som CDM. De inviterer til snyd og giver ingen sikkerhed for, at systemet begrænser udledningen af drivhusgasser. I troperne bliver den oprindelige regnskov som herover - fældet og erstattet af plantager. F.eks. med hurtigt voksende eucalyptus til papirproduktion (i midten) eller oliepalmer, som bruges til biobrændstof til biler (nederst). Det handler igen om, at de rige lande og virksomhederne vil gøre naturen til en del af et marked, for derved at kunne betale sig fra selv at gøre noget. Denne gang ved blot at betale nogen for ikke at fælde eller brænde skoven. Den biologiske mangfoldighed går tabt, når den frodige regnskov bliver erstattet af kunstgødede og giftsprøjtede monokulturer. Med andre ord: Det skal kunne tælle som et plus i CO2-regnskabet for en virksomhed i Nord, hvis den betaler et selskab i Syd for at ikke at fælde eller brænde et stykke regnskov. Det er som sagt vigtigt at gøre meget for at bevare de oprindelige skove, der endnu er tilbage på jorden. Men det er ikke ligegyldigt hvordan. Skovene udgør livsgrundlaget for folk, som har levet i og af skoven i generationer uden at ødelægge den. Mod de oprindelige folks rettigheder Hvis skovene skal beskyttes på en måde, hvor de forenkles til at være CO2-kreditter, som virksomheder i Nord kan købe, så bliver skove, som ingen tidligere har ejet, men mange har levet af, til en handelsvare. De oprindelige folks rettigheder bliver tilsidesat, og de fordrives fra skoven. Forandringen af den oprindelige regnskov til plantager, som kan skabe ekstra profitter gennem CDM, sker ikke sjældent med voldelige midler - til og med drab på talsmænd for de oprindelige folk. * REDD (Reducing Emissions from Deforestation and Degradation) 5

6 EU og kvotehandel EU s kvotehandelssystem (ETS eller Emissions Trading System) er lavet for at kunne klare EUlandenes reduktionsforpligtelser billigst muligt. Ved at udstede kvoter, dvs. beviser for retten til at udlede drivhusgasser (målt i ton CO2), vil man flytte reduktionerne hen, hvor de er billigst at lave. Det var meningen, at kvoterne skulle være så dyre, at det blev attraktivt at lave energibesparelser og investere i vedvarende energi. Kyoto-protokollen, som hele EU har skrevet under på, siger, at EU s 15 gamle medlemslande skal skære udledningen af drivhusgasser ned med 8 % i 2012 i forhold til EU landene har så fordelt reduktionerne imellem sig, så ikke alle skal skære lige meget ned. Danmark skal f.eks. skære ned med 21 %, men andre, fattigere EU-lande skal skære meget mindre ned. Over europæiske kraftværker, cementværker, stålværker og andre store industrianlæg er omfattet af EU s kvotehandelssystem. Heraf er cirka 380 danske. Det er de store virksomheder, som udleder store mængder drivhusgasser, der kan handle med kvoter. De står tilsammen for ca. 40 % af udledningerne i EU. En god ide? Man skulle tro, at det ville være en god ide at flytte de nødvendige reduktioner hen, hvor de er billigst. Men systemet har virket meget dårligt. Det har kun givet meget små reduktioner, og kvoteprisen har i lang tid været så lav, at det ikke kunne betale sig at spare på energien eller bygge vedvarende energianlæg. Årsagen er, at man for at gøre systemet spiseligt for elselskaberne og andre store virksomheder i EU forærede kvoterne til dem i stedet for at sælge dem til højest bydende på en auktion. Der var så mange gratis kvoter, at virksomhederne kunne sælge kvoter og høste en god fortjeneste uden at gøre noget selv for at spare på energien. Ved at binde ETS og CDM sammen kan kvotehandel i EU resultere i finansiering af et kraftværk i Brasilien, som bygger på afskovning og såkaldt nye energiplantager. Den slags projekter har ofte ødelæggende økologiske og sociale konsekvenser. Men da alle havde fået gratis kvoter til at starte med, var der meget få, der var interesserede i at købe, og kvoteprisen faldt voldsomt. Kvoteprisen er ved at blive højere nu, men det er for sent til, at kvotesystemet kan nå at give nogen væsentlig reduktion i udledningerne af drivhusgasser. 6

7 NOAH mener: NOAH mener, at det er uetisk, at rige lande kan betale sig fra at ændre deres egne energisystemer og forbrug ved at betale andre for at reducere CO2. NOAH er imod kvotehandel, bl.a. fordi: - naturen derved reduceres til CO2-kvoter, - metoden har vist sig at være et ineffektivt redskab til at begrænse udledningerne af drivhusgasser, - det ikke har skabt nogen teknologisk fornyelse, - metoden har givet grobund for en hær af spekulanter og advokater og for svindel. Om CDM-projekter NOAH er imod, at de rige lande kan købe sig til reduktioner i fattigere lande ved hjælp af såkaldt offsetting eller modregning ved at lave reduktionsprojekter fordi: - de rige lande derved stjæler de letteste og billigste reduktionsmuligheder fra de fattige lande, - de rige lande skubber den omstillingsproces, de allerede burde være i gang med, foran sig og bruger CDM-projekter til at fortsætte som sædvanligt, - de rige lande tit betaler for projekter, som alligevel ville blive gennemført, så der ikke sker nogen ekstra reduktion af udledningerne, - mange projekter ikke er bæredygtige, men har negative miljømæssige og sociale konsekvenser, - nogle projekter, f.eks. plantager, reelt fører til større udledninger af drivhusgasser, - modregningsprojekter medfører et massivt bureaukrati og store muligheder for svindel. Bondebevægelsen La Via Campesina oplever, at mange CDM-projekter går ud over små bønder og den øvrige lokalbefolkning. Her taler La Via Campesina s generalsekretær under COP15 ved Friends of the Earth International s aktion, Flood for Climate Justice. Hvad vi bør gøre i stedet I stedet for at udskyde en reel løsning af klimaproblemet, bør såvel EU som de enkelte lande iværksætte planer for besparelser og omstilling til vedvarende energikilder. Det bør ske ved at lave klimalove, som fastsætter årlige, bindende reduktioner for drivhusgasserne. Lovene skal følges op af handlingsplaner for energiforsyning, transport, industri og landbrug, som gør det muligt at opnå de årlige reduktionskrav. Flood for Climate Justice på Christiansborg Slotsplads, 12. december 2009 under COP15. Hovedbudskabet var: NO OFFSETTING. Handel med kvoter og modregning bør helt afskaffes, og i stedet bør der lægges høje og stigende skatter på de aktiviteter, der ødelægger natur, miljø og ikke mindst klimaet. Pengene fra disse skatter skal så gå til at finansiere omstillingen af samfundet og klimaindsatsen i udviklingslandene. Den eneste rigtige løsning er at omstille energiforsyningen til vedvarende energi. 7

8 Her kan du finde flere oplysninger om Modregning - kreditter og kvotehandel: NOAH Greenpeace - Friends of the Earth International - The Corner House - Carbontradewatch - Story of Stuff - kort tegnefilm om kvotehandel Cheat Neutral - satirisk film om at købe sig fra sit ansvar Klima og Energiministeriet - Energistyrelsen ENS - UNEP Risø - EU - EU s officielle side om kvotehandelssystemet ETS Carbon Neutral - Denne publikation er udarbejdet af NOAH Energi og Klima ISBN: ISBN (klassesæt): ISBN (digital udgave): NOAH fører kampagnen Klima SOS for en stærk klimalov i Danmark. kontakt(at)klima-sos.dk Vil du gøre noget aktivt sammen med andre? Kontakt NOAH Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: noah(at)noah.dk Websted: Denne publikation er støttet økonomisk af Europa-Nævnet og OAK Foundation samt Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler NOAH, december 2010

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag Geoengineering Det teknologisk klimafix Kunstige træer, der suger CO 2 ud af luften. Gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO 2 fra luften. Spredning af svovlpartikler i atmosfæren,

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon 1 Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

RAMMEBETINGELSER DANMARK. Regeringsgrundlag. Energiforlig. 23. april 2009 Jnr: 08.403-053

RAMMEBETINGELSER DANMARK. Regeringsgrundlag. Energiforlig. 23. april 2009 Jnr: 08.403-053 23. april 2009 Jnr: 08.403-053 RAMMEBETINGELSER Anvendelsen af biomasse og vedvarende energi i det danske energisystem, er reguleret af rammebetingelser i form af love og målsætninger. Disse rammebetingelser

Læs mere

Atomkraft uden fremtid

Atomkraft uden fremtid Atomkraft uden fremtid I 1985 blev det besluttet, at atomkraft ikke skulle være en del af energiforsyningen i Danmark. Det skete, fordi der var et klart flertal imod atomkraft i den danske befolkning,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

NOAH s holdning til CCS som klimaredskab

NOAH s holdning til CCS som klimaredskab NOAH s holdning til CCS som klimaredskab Efter NOAH s mening er der en lang række problemer ved CO2-separering og lagring (på engelsk Carbon Capture and Storage), som tilsammen gør, at vi må afvise det

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Vindkraft og CO2-kvoter

Vindkraft og CO2-kvoter Faktablad M 7 Vindkraft og CO2-kvoter Siden Klimakonventionen blev forhandlet på plads i FN og underskrevet i Rio i 1992, er der gennemført en række internationale forhandlinger for at konkretisere aftalen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, når frekvensomformere fra Danfoss styrer ventilatorer og pumper i erhvervsbygninger. 517 millioner

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården Velkommen i Stormgades Grønne Stormagasin. Gå på opdagelse på 4 etager, som sætter spot på fremtidens grønne løsninger, krydret med klimamad og sjove konkurrencer for børn og voksne. Program 18.45-19-25:

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

MINISTEREN GRØNNE LØSNINGER NYE ELBILER 4 ETAGER MED THEILGAARD ECODESIGN BØRNEMODE KLIMAKONCERT KLIMAMAD : ) Bedre Bolig

MINISTEREN GRØNNE LØSNINGER NYE ELBILER 4 ETAGER MED THEILGAARD ECODESIGN BØRNEMODE KLIMAKONCERT KLIMAMAD : ) Bedre Bolig 10. OKTOBER KL. 18-24 - STORMGADE 2-6, 1470 KBH K GRØNNE 4 ETAGER MED SJOVE KONKURRENCER OG PRÆMIER FOR BØRN OG VOKSNE NYE ELBILER FIND DEN MODEL, DER PASSER DIG MØD MINISTEREN OG FÅ HJÆLP TIL Bedre Bolig

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

For meget fokus på penge og for lidt miljø

For meget fokus på penge og for lidt miljø Rapport/Oktober 2005 For meget fokus på penge og for lidt miljø - Analyse af Danmarks JI og CDM projekter Af Øjvind Hesselager På baggrund af analyser fra 92-gruppen 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Indhold: Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober 2010.

Indhold: Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober 2010. ÅRSBERETNING 2010 Indhold: Forord... 3 Ingen klimalov på denne side af et valg... 4 CO 2 -lagring = falsk løsning... 5 Vulkanen viste vej... 6 Tjæresand... 7 Store mangler i dansk plan for vedvarende energi...

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere