Årsrapport Psykiatrisk Center Nordsjælland. Psykiatrisk Center Nordsjælland. Tanker. Følelser

Transkript

1 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Årsrapport 2013 Tanker Krop Adfærd Følelser

2 Indhold 1. Indledning Om Psykiatrisk Center Nordsjælland Opgaver og mål Organisation Optageområde og befolkningsgrundlag Patienter opdelt på diagnostiske grupper Nøgletal Økonomi Aktivitet Tvang På vej mod en forbedringskultur Værdi for patienten Uddannelse i lean Datadrevet udvikling Lean-værktøjer Centermål og afsnitsmål Designspor på centret Designspor på afsnit Status på centermål Øget patienttilfredshed Behandlingsplaner udarbejdes sammen med patienten Patienter modtager psykoedukation Pårørende inddrages i samarbejdet med patient og behandlere Tværsektorielt samarbejde Færre genindlæggelser inden for 30 dage efter udskrivelse Kortere ventetid Kortere gennemløbstid Mindre brug af bæltefikseringer Patientsikker medicinering Kompetenceudvikling Status på tværgående designspor Overflytninger

3 6.2 Henvisninger /central visitation (CVI) Transport Statusattester Status på det lokale forbedringsarbejde Bedre planlægning af dagen frigør tid Bedre sikkerhed i slusen på lukket afsnit Tyve timer mere om ugen til patienterne Patienttavler giver overblik Implementering af kognitiv adfærdsterapi Opfølgning på implementeringen Metodetræning og sidemandsoplæring Dialektisk adfærdsterapi (DAT) Udvikling af KAT kompetencer Kognitive behandling med fokus på patientinddragelse Standardiseret psykoedukationsmateriale Recoveryorienteret tilgang til behandling Øvrige udviklingstiltag Sektorsamarbejde Udvikling af behandlingen af patienter med dobbeltdiagnoser Etablering af akutteam Etablering af følge-hjem-ordning Etablering af diagnostisk team Udvidelse af åbningstiden i distriktspsykiatrien Ombygning af afsnit Arbejdsmiljø Vold og trusler om vold Social kapital Forebyggelse af arbejdsulykker Høj medarbejdertilfredshed Lavt sygefravær Forskning

4 1. Indledning Med denne årsrapport ønsker vi at give medarbejderne på Psykiatrisk Center Nordsjælland overblik over, hvad der er sket i 2013, og hvilke resultater vi har nået at give nye medarbejdere en introduktion til centret at give samarbejdspartnere overblik over centret I 2013 har Psykiatrisk Center Nordsjælland overordnet haft fokus på tre store indsatser, som har involveret alle centrets medarbejdere: Udvikling af en forbedringskultur, hvor vi bruger leanværktøjer til at arbejde systematisk med løbende forbedringer af patientbehandlingen og arbejdsgangene. Tilegnelse af viden og metoder, så vi kan tilbyde alle patienter kognitiv adfærdsterapi. Udvikling af en recovery-orienteret tilgang til behandling og rehabilitering, hvor inddragelse af patienter og pårørende er i centrum. Omdrejningspunktet for alle tre indsatsområder er, hvordan vi kan skabe mere værdi for patienten. Det er ganske sigende for den tænkning, som præger hele vores hospital i disse år, hvor patientens viden, ønsker og erfaringer er vigtige elementer i både egen behandling og rehabilitering og mere generelt i udviklingen af psykiatriens ydelser og service. I det forløbne år har vi haft fokus på mange enkeltelementer af behandlingen. Vi har arbejdet med at finde nye veje til at nedbringe antallet af bæltefikseringer, med medicinmonitorering og forbedrede medicineringsprocesser, med mødeforbedringer, arbejdsmiljøforhold, forbedring af ventetider og kapacitetsplanlægning og meget andet. Centret har også inddraget patienternes oplevelser af behandlingen via feedback-møder og indførelse af løbende tilfredshedsmålinger. Dette bidrager til, at vi som ansatte får et godt overblik over, hvad patienterne forventer af os, og vi kan konkret bruge deres erfaringer og input til at få en bedre forståelse af, hvordan vi kan forbedre hverdagen for psykiatriske patienter i behandling på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Når vi ser tilbage på 2013 har vi taget et stort skridt i retning af at tænke værdi for patienterne ind i alle de små og store skridt, vi tager hver dag. Vi er godt på vej mod en forbedringskultur, hvor intet er statisk, men hvor opgaveløsningen og arbejdsprocesserne hele tiden kan forbedres. Centerledelsen vil gerne sige en stor tak til alle medarbejdere for en utrolig flot indsats i 2013 og for det store engagement i at være med til at udvikle de faglige tilbud. Psykiatrisk Center Nordsjælland, marts 2014 Anne Mertz Marianna Hansen Henrik Søltoft Jakob Landsperg Centerchef Udviklingschef Klinikchef Administrationschef Jytte Andersen Gitte Busch Pedersen Eric Schaumburg Udviklingschef Udviklingschef Klinikchef 4

5 2. Om Psykiatrisk Center Nordsjælland 2.1 Opgaver og mål Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og dermed også en del af Københavns Universitetshospitaler. Centret har følgende tre kerneopgaver: Diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med psykiatriske sygdomme af en sådan sværhedsgrad, at det skal foregå i hospitalsregi. Centret varetager desuden regionsfunktion for patienter med komplicerede affektive lidelser Uddannelse, både på grunduddannelses- og videreuddannelsesniveau Forskning og udvikling Behandlingen på Psykiatrisk Center Nordsjælland er baseret på et helhedssyn og omfatter medicinsk behandling, miljøterapeutisk behandling og træning, sygepleje, psykoterapi og social støtte. Psykiatrisk Center Nordsjællands overordnede mål med behandling, uddannelse og forskning er at patienterne bliver helbredt eller får øget færdighed i at mestre egen sygdom og livssituation patientforløb er sammenhængende og af høj kvalitet patienterne er tilfredse med undersøgelse, behandling, pleje, service og kommunikation forskningen foregår på et højt niveau, og resultater implementeres i praksis uddannelse på grund- og videreuddannelsesniveau er af høj kvalitet, og studerende får lyst til at arbejde på Psykiatrisk Center Nordsjælland Målene opnås ved at patienterne tilbydes specialiseret psykiatrisk diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering på et højt fagligt niveau ved brug af evidensbaserede behandlingsformer og med tæt inddragelse af patienten selv samt patientens netværk den daglige kerneydelse forbedres løbende, og systematisk læring og videndeling anvendes som grundlag for forbedringer patientbehandlingen er organiseret i velstrukturerede forløb med høj grad af kontinuitet behandler og patient imellem og på det mindst indgribende niveau patientforløbet er sammenhængende i forhold til somatiske hospitaler, øvrige psykiatriske centre, kommunale samarbejdspartnere og mellem Psykiatrisk Center Nordsjællands forskellige tilbud der fokuseres på fysisk sundhed som en del af den psykiatriske behandling der skabes gode forskningsmiljøer, som arbejder tæt sammen med klinikken studerende og ansatte under videreuddannelse inddrages aktivt i deres uddannelsesplanlægning og aktiviteter 5

6 2.2 Organisation Nedenfor ses centrets organisationsdiagram med de forskellige afsnit og stabsfunktioner. Psykiatrisk Center Nordsjælland Forskningsenheden og Ældrepsykiatrisk Forskningsenhed Klinisk uddannelse for sygeplejerske-, ergoterapeut-, fysioterapeutstuderende + SOSU elever Udvikling og koordination af psykologfunktionen Frederikssund Klinikchef Henrik Søltoft-Jensen Udviklingschef Jytte Andersen Centerledelsen Centerchef Anne Mertz Afdelingsledelser Hillerød, Helsingør og Frederikssund Hillerød Klinikchef Henrik Søltoft-Jensen Udviklingschef Marianna Hansen Administrationen Ledelsessekr., HR, økonomi, klinisk IT, drift, kvalitetsusvikling, patientsikkerhed, uddannelse, kommunikation, lean, arbejdsmiljø, udvikling og koordination af fys.- ergoterapi og socialrådgiverfunktionen Adm.chef Jakob Landsperg Helsingør Klinikchef Eric Schaumburg Udviklingschef Gitte Busch Pedersen Stab til CL Følgehjemordning Åbent afsnit Intensivt, lukket afsnit Lægesekretærer Ambulatorium, OPUS, centerfunktion Distriktspsykiatri, OP-Team Forskningsenhed Åbent afsnit ptt. Åbent afsnit ptt. Følgehjemordning Lægesekretærer Distriktspsykiatri OP-team Akutmodtagelse, centerfunktion, Følgehjemordning, Akutteam Intensivt Afsnit ptt. Åbent afsnit ptt. 3 ptt.styrede 5-døgns afsnit ptt. Ældrepsyk. Afsnit ptt. Lægesekretærer Psykiatrisk Ambulatorium Ældrepsyk. Ambulatorium Distriktspsykiatri OP-team OPUS-team Akutmodtagelsen afsnit 2122/2121 Skadestue, 14 ptt. (intensiv) 9 ptt. (åbent afsnit) Akutteam, ECT, tilsyn, følgehjemordning Åbent afsnit ptt. Åbent afsnit ptt. Intensivt afsnit ptt. Følgehjemordning Lægesekretærer Distriktspsykiatri OP-team Januar 2014 Psykiatrisk Center Nordsjælland er opdelt i tre afdelinger, som er placeret på hver sin matrikel i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Afdelingerne i Hillerød og Frederikssund er tilknyttet de somatiske hospitalers afdelinger. I Helsingør er afdelingen siden 2013 beliggende selvstændigt uden et somatisk hospital i sin nærhed. 6

7 2.3 Optageområde og befolkningsgrundlag Psykiatrisk Center Nordsjælland varetager psykiatrisk behandling på hovedfunktionsniveau for borgere i 9 nordsjællandske kommuner. Der foreligger en samarbejdsaftale med hver af de 9 kommuner. Psykiatrisk Center Nordsjællands befolkningsgrundlag: Allerød borgere Rudersdal borgere Hillerød borgere Gribskov borgere Helsingør borgere Fredensborg borgere Hørsholm borgere Halsnæs borgere Frederikssund borgere I alt borgere Kilde: Danmarks Statistik, 4. kvartal 2013 Psykiatrisk Center Nordsjællands optageområde opdeles i to områder, ét optageområde for Frederikssund-Hillerød, som udgør 55 %, og ét optageområde for Helsingør, som udgør 45 %. 2.4 Patienter opdelt på diagnostiske grupper På skemaet nedenfor ses fordeling af Psykiatrisk Center Nordsjællands patienter i 2013 fordelt på diagnosegrupper. Diagnosegruppe Sengeafsnit Psyk amb + ældreamb. Distriktpsyk. + OP Skizofreni og skizofrenispektrum 27 % 0 % 53 % 27 % Affektive sindslidelser 22 % 37 % 14 % 24 % Angsttilstande/PTSD/ belastningsreaktion 14 % 17 % 6 % 12 % Personligheds- forstyrrelser, ADHD 9 % 20 % 12 % 14 % Samlet for PCN Demenssygdomme og organiske sindslidelser Alkohol -og misbrugsrelaterede psykiske sygdomme Spiseforstyrrelser, Mental retardering, Psykiske udviklingsforstyrrelser, Adfærdsforstyrrelser, Observationer/ undersøgelser Kilde: PLIS % 20 % 5 % 10 % 20 % 0 % 5 % 8 % 3 % 6 % 4 % 4 % 7

8 3. Nøgletal 3.1 Økonomi Psykiatrisk Center Nordsjælland havde i 2013 et samlet budget på 306,8 mio. kr. Regnskabsåret 2013 sluttede med et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr., svarende til 1 % af det samlede budget. Mindreforbruget vedrører lønbudgettet og skyldes bl.a., at nogle lønudgifter af regnskabstekniske årsager belastede øvrig driftsbudget frem for lønbudgettet, fx FADL vagter. På lønområdet endte resultatet med et mindreforbrug, svarende til 1,6 % af budgettet, mens øvrig drift udviste et lille merforbrug på 0,5 % af det samlede budget. Hovedparten af overforbruget på øvrig drift skyldes som anført uventede lønudgifter. Det samlede resultat, der som nævnt udviser et mindreforbrug på 1 % af det samlede budget, er meget tilfredsstillende for året. Beløb i kr. Budget 2013 Forbrug 2013 (+/-) Forbrug PC NORDSÆLLAND Udgifterne til lønninger udgjorde ca. 251,5 mio. kr. eller 83 % af Psykiatrisk Center Nordsjællands samlede forbrug i Øvrig driftsudgifter udgjorde ca. 53,9 mio. kr. eller 17 % af det samlede forbrug, mens centrets indtægter var på ca. 1,7 mio. kr. 8

9 Øvrige driftsudgifter 2013 Udgifter vedr. personale (Herunder tjenestelig kørsel, FADL og honorar) Kr Kurser (Kursusafgift, materiale og ophold) Kr Materiale- og aktivitetsudgifter Kr Kost til patienter Kr Vaskeri Kr Patienttransport (Falck og Taxi) Kr Medicin (Apotek og medicinservice) Kr Øvrige lægelige artikler (Herunder engangsforbrugsvarer som handsker) Kr Kliniske analyser Kr Anskaffelser (Inventar, IT og kunst) Kr Drift og vedligeholdelse Kr Ejendomsudgifter og -vedligeholdelse Kr Rengøring Kr Ejendomsskat Kr Forsyning (El, vand og varme) Kr I alt Kr

10 3.2 Aktivitet Alle ambulante afsnit har et aktivitetsbudget, der indeholder mål for antal af ambulante besøg. Alle på centret kan følge med i udviklingen på forbedringstavlerne og på intranettet under data. I 2013 var målet, at Psykiatrisk Center Nordsjælland samlet skulle have ambulante besøg. Ved årsskiftet blev regnskabet opgjort til ambulante besøg. Som tabellen nedenfor viser, er der sket en fin stigning i antallet af ambulante besøg fra 2012 til 2013, og vi er godt på vej til målopfyldelsen i Aktivitet Antal unikke patienter behandlet på centret totalt patienter patienter patienter patienter Antal unikke patienter, ambulante afsnit Antal unikke patienter, sengeafsnit patienter patienter patienter patienter patienter patienter patienter patienter Antal udskrevne patienter på centret patienter patienter patienter patienter Belægningsprocent 85,2 % 81,9 % 86,1 % 83,1 % Ambulante besøg besøg besøg besøg besøg Skadestuebesøg besøg besøg besøg besøg Kilde: PLIS 1.0, 2.0. Belægningsprocent og ambulante besøg er baseret på GS-udtræk 3.3 Tvang Brugen af tvang i psykiatrien har stor bevågenhed, både blandt politikere, i medierne, hos patienter og pårørende og ikke mindst hos de ansatte. I 2013 har centret haft stort fokus på tvang og i særdeleshed på nedbringelsen af bæltefikseringer. Dette er nærmere beskrevet i et afsnit senere i årsrapporten. Tabellerne på de følgende sider viser tvangsforanstaltninger i Psykiatrisk Center Nordsjælland fra : 10

11 Antal tvangsforanstaltninger: Antal personer udsat for tvang: 11

12 12

13 13

14 Kilde: PLIS 4. På vej mod en forbedringskultur Det ene store indsatsområde i 2013 har været udvikling af en forbedringskultur. Medio 2012 tog vi hul på at bruge lean-metoden til at arbejde systematisk med løbende forbedringer, og i 2013 har vi for alvor fået sat skub i forbedringsarbejdet. Vi har brugt året på at sætte os ind i tankegangen bag lean, tilegne os nogle af lean-værktøjerne og øve os i at bruge dem i det daglige arbejde med at forbedre vores ydelser og arbejdsprocesser. Den store gevinst ved at arbejde leanbaseret med udvikling har vist sig at være, at vi er blevet langt bedre til at analysere problemerne, inden vi griber til løsninger. Vi arbejder nu langt mere systematisk og faktabaseret med både målopfyldelse og løbende forbedringer, end vi tidligere har gjort. Det betyder ikke, at vi ved udgangen af 2013 er verdensmestre i forbedringskultur i Psykiatrisk Center Nordsjælland, men vi har i løbet af 2013 taget et meget stort skridt i den rigtige retning. 4.1 Værdi for patienten Overskriften for forbedringsarbejdet er, at vi skal behandle flere patienter bedre. De forbedringer, vi skaber, skal skabe værdi for patienten, og det skal ske ved, at vi med udgangspunkt i patientens ønsker og behov sikrer det rette samspil mellem kvalitet i behandlingen, kompetente medarbejdere og effektive arbejdsgange. Tankegangen er udtrykt i det logo, som Region Hovedstadens Psykiatri lancerede i efteråret 2013: 14

15 Tankegangen er også udtrykt i den vision for forbedringsarbejdet, som centerledelsen formulerede ved årets start: Når en patient træder ind ad døren til Psykiatrisk Center Nordsjælland, føler han sig straks velkommen. Medarbejderne udstråler overskud, og patienten oplever at blive behandlet med respekt. Der bliver lyttet til ham, og han oplever at blive inddraget i alle beslutninger og have indflydelse på det videre forløb. Behandlingsplanen bliver udarbejdet sammen med patienten og tager højde for hans ønsker og vurderinger af, hvad der er godt for ham. De ansatte gør sig umage med at sikre minimale ventetider og et højt informationsniveau, hvor patienten hele tiden er klar over, hvad næste skridt i forløbet er. Behandlingen, der tilbydes, bygger på højeste niveau af faglig evidens. Undervejs i forløbet modtager patienten psykoedukation. Alle medarbejdere ser patientens pårørende som vigtige samarbejdspartnere, og der etableres kontakt med det samme, senest inden 24 timer efter indlæggelse. I det videre forløb oplever de pårørende også at blive inddraget i samarbejdet og føler sig som vigtige samarbejdspartnere. Hvis patienten skal overflyttes fra et afsnit til et andet, oplever patienten, at alle involverede behandlere er inde i hans sygdomsforløb, og at forløbet opleves som ét forløb på én afdeling, således at patienten ikke skal gentage informationer, og der ikke sker brist og forsinkelser i behandlingen. Patienten oplever også, at samarbejdet mellem Psykiatrisk Center Nordsjælland, kommunen, evt. botilbud og egen læge fungerer, og at alle tager ansvar for forløbet. De involverede parter er godt inde i, hvad der er gået forud og har de nødvendige informationer til at sikre bedst mulig behandling og støtte fremadrettet. 4.2 Uddannelse i lean Alle ledere, leanfacilitatorer og nøglepersoner i Psykiatrisk Center Nordsjælland har gennemgået en leanuddannelse bestående af fire moduler á to dage. Modul 1 og 2 blev afviklet i efteråret 2012, og modul 3 og 4 blev afviklet i foråret Mellem modulerne blev der arbejdet med at anvende værktøjerne i praksis. I anden halvdel af året har alle ledere fået erfaringer med at bruge værktøjerne i afsnittets arbejde med løbende forbedringer med henblik på at nå de fastsatte mål og optimere dagligdagens opgaveløsning og arbejdsgange. 4.3 Datadrevet udvikling I udviklingen af centrets kvalitet og service har brugen af data som baggrund for prioriteringer været et særskilt fokusområde i Det betyder, at udviklingsinitiativer initieres på baggrund af analyse af data, og at forbedringsindsatser bliver fulgt op. Dette gøres både for at sikre, at ressourcerne anvendes dér, hvor der er mest brug for dem, men også for at sikre, at der er kvalitet i og effekt af de indsatser, der iværksættes. I løbet af 2013 har vi fået skabt en struktur, hvor vi sikrer, at alle relevante data produceres og formidles på en måde, så de giver mening for dem, der skal anvende dem i det daglige arbejde. Data produceres med fastlagte intervaller på både center-, afdelings- og afsnitsniveau i det omfang, det er nødvendigt for styringen. Alle data ligger tilgængelige på centrets intranet på en overskuelig måde og i en form, som er lige til at printe ud og hænge op på forbedringstavlerne. 15

16 Ledelsesinformation på intra 4.4 Lean-værktøjer Som led i forbedringsarbejdet har vi taget forskellige lean-værktøjer i brug, bl.a. værdistrømsanalyser, der går ud på at kortlægge arbejdsprocesser, så man får identificeret spild og forbedringsmuligheder. Værdistrømsanalyse Arbejdet med målstyring og løbende forbedringer foregår ved forbedringstavlerne, som alle enheder i centret har fået installeret i løbet af Centerledelsen og samtlige afsnit holder nu ugentlige tavlemøder, hvor der arbejdes målrettet med udvalgte centermål, egne designspor og de små sten, som er mindre justeringer og forbedringer af dagligdagens opgaveløsning og arbejdsrutiner. I slutningen af 2013 fik yngre læger deres egen forbedringstavle. Tavlerne hjælper med at få sat forbedringsarbejdet i system, så man hurtigt kommer ind til kernen af et problem, finder en løsning og får den indarbejdet i de daglige rutiner. 16

17 Forbedringstavle, der bliver brugt til målstyring og arbejdet med løbende forbedringer Endnu et af de lean-værktøjer, som i er taget i brug i forbindelse med forbedringsarbejdet, er gemba. Gemba er japansk og betyder det faktiske sted / driften / produktionen eller med andre ord, dér hvor tingene sker. Når man går på gemba, besøger man hinanden for at se og høre, hvordan dagligdagen udspiller sig forskellige steder i organisationen med det formål at dele viden og lære af hinanden. I løbet af 2013 har centerledelsen taget værktøjet til sig og er begyndt at gå jævnligt på gemba for at få en bedre føling med, hvad der rører sig i dagligdagen ude blandt patienterne. 4.5 Centermål og afsnitsmål I forbindelse med forbedringsarbejdet blev der i 2012 udarbejdet et fælles opgavegrundlag med en række konkrete mål gældende for perioden Derudover har det enkelte afsnit opstillet egne mål. I løbet af 2013 er der blevet arbejdet målrettet med at indfri disse mål i hele centret. Målstyringen foregår på forbedringstavlerne, hvor alle kan følge med i, hvordan det går med målopfyldelsen ud fra de data, som løbende bliver produceret. 4.6 Designspor på centret Ud over arbejdet med center- og afsnitsmål er der i 2013 blevet arbejdet med såkaldte designspor på både center- og afsnitsniveau. I begyndelsen af året blev der produceret et forbedringskatalog, som alle centrets medarbejdere bidrog til. Kataloget indeholdt over 600 forbedringsforslag, og disse har dannet grundlag for arbejdet med løbende forbedringer og implementering af nye løsninger i På baggrund af forbedringskataloget udvalgte hvert afsnit 2-3 temaer designspor som de ville gå i dybden med. Ambitionen i 2013 har været, at alle afsnit løbende har haft 2-3 designspor kørende en ambition som langt hen ad vejen er blevet indfriet. Forbedringskataloget viste, at mange afsnit havde de samme udfordringer. Derfor besluttede centerledelsen at løfte fire designspor op på centerniveau med det formål at finde og implementere løsninger for hele centret. De fire tværgående designspor er: Overflytninger Transport / IT-udstyr til udgående medarbejdere Visitation / CVI Statusattester 17

18 4.7 Designspor på afsnit Sideløbende med dette arbejdet har alle afsnit haft fokus på at optimere og forbedre den daglige opgaveløsning og arbejdsrutiner. På forbedringstavlerne kan alle hænge forslag op til løbende forbedringer, som så behandles på de ugentlige tavlemøder. Arbejdet med de små designspor har i årets løb ført en række forbedringer med sig. I næste afsnit gøres status på resultaterne af arbejdet med centermål og tværgående designspor og der gives eksempler på lokale forbedringer. 5. Status på centermål Medio 2012 opsatte centret en række mål. Derudover har afsnittene opsat mål for eget afsnit. Nedestående centermål er de mål, som alle på Psykiatrisk Center Nordsjælland har arbejdet med. 5.1 Øget patienttilfredshed Mål frem til medio 2014: Patienttilfredsheden skal forøges med 20 %. I november 2013 gik vi i gang med at foretage systematiske målinger af patienttilfredsheden ved hjælp af tablets. Alle afsnit har fået tablets med en række spørgsmål, som patienten ved udskrivelse bliver bedt om at besvare. Data opdateres månedligt på afsnitsniveau, så afsnittene har muligheder for at arbejde konkret med at højne tilfredsheden på udvalgte områder på de ugentlige forbedringsmøder. Ved udgangen af 2013 har 259 patienter besvaret spørgsmålene, hvoraf de 11 går på generel tilfredshed med centrets ydelser og service. På en skala fra ligger den gennemsnitlige patienttilfredshed på 78. På spørgsmålet om, hvor tilfreds de adspurgte er med den samlede behandling, er scoren 82. På akutmodtagelsen er den gennemsnitlige score på 64. Patienttilfredshed sengeafsnit/ambulante afsnit december

19 5.2 Behandlingsplaner udarbejdes sammen med patienten Mål frem til medio 2014: 75 % af alle behandlingsplaner udarbejdes sammen med patienten. Psykiatrisk Center Nordsjælland har et stort ønske om at inddrage patienten i behandlingsarbejdet og opstillede derfor for to år siden et mål for inddragelsen som det første psykiatriske center i regionen. Det har inspireret Region Hovedstadens Psykiatri til at gøre dette til et fælles mål for hele psykiatrien, og alle centre har nu et mål om, at behandlingsplaner udarbejdes i samarbejde med patienten. I Psykiatrisk Center Nordsjælland har alle afsnit i 2013 fulgt udviklingen på forbedringstavlerne. I december 2013 viste målingerne, at de ambulante afsnit udarbejder behandlingsplanen i samarbejde med patienten i 79 % af tilfældene, mens det sker i 75 % af tilfældene på døgnafsnit. 19

20 5.3 Patienter modtager psykoedukation Mål frem til medio 2014: 85 % af centrets patienter modtager psykoedukation. Fra november 2013 registrerer alle afsnit antallet af patienter, der har modtaget psykoedukation inden for 6 forskellige kategorier. Ved årsskiftet har vi ikke tilstrækkeligt med tal til at kunne gøre status, men vi følger op i Pårørende inddrages i samarbejdet med patient og behandlere Mål frem til medio 2014: Der er etableret kontakt til pårørende til indlagte patienter inden for 24 timer efter patientens ankomst til afsnittet i 75 % af de tilfælde, hvor patienten har givet samtykke. I løbet af 2013 har vi arbejdet målrettet på at inddrage de pårørende, og det øgede fokus har betydet en jævn stigning i pårørendekontakten. I uge 48 var der etableret kontakt til pårørende i 81 % af tilfældene. 5.5 Tværsektorielt samarbejde Mål frem til medio 2014: Der er en tilfredshed med det tværsektorielle samarbejde på 85 % blandt vores eksterne samarbejdspartnere (kommune, botilbud, praksis). I slutningen af oktober 2013 gennemførte vi en undersøgelse blandt de eksterne samarbejdspartnere med henblik på at afdække tilfredsheden med samarbejdet og identificere forbedringsområder. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 71 kommunale/regionale samarbejdspartnere og 50 praktiserende læger. I undersøgelsen er der spurgt til tilfredsheden med samarbejdet generelt, skriftlig og mundtlig kommunikation, tilgængelighed, involvering undervejs i patientforløbet, udskrivningsmøder og planlægningskonferencer, koordinationsplaner og udskrivningsaftaler iht. psykiatrilovgivning samt behandlingsforløbet generelt. Generelt er der stort forbedringspotentiale i forhold til målet om 85 % tilfredshed. Tilfredsheden er større blandt de kommunale og regionale samarbejdspartnere end blandt de praktiserende læger. 20

21 Blandt de kommunale og regionale samarbejdspartnere er tilfredsheden højest vedrørende den mundtlige kommunikation og den generelle tilfredshed med samarbejdet, mens den er lavest vedrørende den skriftlige kommunikation. Ved sammenligning af de forskellige arbejdsområder fremtræder de kommunale misbrugsrådgivninger, hjemmeplejerne, botilbud og socialpsykiatrien som mindst tilfredse. Blandt de praktiserende læger er tilfredsheden højest vedrørende epikriser, både når det gælder kvalitet og tidspunkt for modtagelse af epikriser. Tilfredsheden er lavest vedrørende muligheden for telefonisk kontakt til en psykiater i centret. 5.6 Færre genindlæggelser inden for 30 dage efter udskrivelse Mål frem til medio 2014: Antallet af genindlæggelser inden for 30 dage efter udskrivelse skal reduceres med 15 %. I begyndelsen af 2013 blev der foretaget en analyse af centrets genindlæggelser for Denne viste bl.a., at det reelle tal for genindlæggelser ligger ca. 20 % under de tal, der figurerer i PLIS. Det skyldes en registreringsfejl i PLIS, idet patienterne her er blevet registreret som akutte, selv om indlæggelsen var planlagt. Centrets analyse af genindlæggelser viste også, at 15 patienter havde mere end 6 genindlæggelser. Der har i løbet af 2013 været særligt fokus på tiltag til at forebygge genindlæggelser, herunder elektive indlæggelser, og intensivere samarbejdet med Orion. Analysen bliver efterfulgt af supplerende analyse af genindlæggelser i Kortere ventetid Mål frem til medio 2014: Den gennemsnitlige ventetid for ambulante patienter reduceres med 20 %. Ambulante patienter får en tid inden for 60 dage Ved årsskiftet 2013/2014 er der ingen patienter, der venter ud over de 60 dage. 5.8 Kortere gennemløbstid Mål frem til medio 2014: Gennemløbstiden reduceres med 20 % på de almene sengeafsnit. Den gennemsnitlige liggetid er reduceret fra i 2012 at være på 17,4 dage til i 2013 at være 16,3 dage. På ældrepsykiatrisk sengeafsnit er liggetiden reduceret fra 39 dage i 2012 til 28,4 dage i Mindre brug af bæltefikseringer Mål: Antallet af bæltefikseringer nedbringes med 20 % - det vil sige et fald fra 286 (2009/2010) til 229 (2013). I løbet af 2013 har der været stort fokus på at reducere anvendelsen af tvang på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Fra maj måned begyndte afsnittene at indrapportere tvang på afsnitsniveau, og det blev derfor muligt for de enkelte afsnit af følge udviklingen i tvangen. Samtidig fik alle afsnit i juni måned forbedringstavler (målstyringstavler), hvilket har skabt synlighed og overblik for den samlede personalegruppe omkring tvangsanvendelsen. Den målrettede indsats har betydet, at Psykiatrisk Center Nordsjælland har reduceret sin samlede tvangsanvendelse med ca. 20 % fra første til andet halvår af Konkret har det betydet, at centret har reduceret sine tvangsforanstaltninger fra 847 i første halvår til 685 i andet halvår. Den tvangstype, der har været størst opmærksomhed omkring i 2013, er bæltefikseringer. Alle de intensive afsnit har arbejdet systematisk med at reducere antallet af bæltefikseringer. Fra slutningen af oktober måned er alle bæltefikseringer blevet fulgt op af en kort evaluering. Formålet med denne eva- 21

22 luering er at indsamle viden, der fremadrettet kan benyttes til at minimere antallet af bæltefikseringer på Psykiatrisk Center Nordsjælland Som det fremgår af nedenstående figur, har indsatsen for at reducere bæltefikseringer haft en markant effekt, og antallet af bæltefikseringer er således næsten halveret fra første til anden halvdel af Patientsikker medicinering Kombinationsbehandling Mål: Højst 20 % af patienterne er i behandling med en kombination af benzodiazepiner og antipsykotika. Det markante fald i antallet af ambulante patienter, der får ordineret benzodiazepiner, har influeret positivt på andelen af ambulante patienter, der får både antipsykotisk medicin og benzodiazepiner. Vi sluttede 2013 af med at have en lav andel af ambulante patienter, der får både antipsykotisk medicin og benzodiazepiner sammenlignet med de øvrige centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Det er positivt, da kombinationen af antipsykotisk medicin og benzodiazepiner kan være skadelig for patienterne. 31. december 2013 Pct. Ambulante patienter med ordinationer på både antipsykotika og benzodiazepiner 21 % Polyfarmaci Mål: Højst 20 % (hævet fra 15 % af Sundhedsstyrelsen ved årsskiftet) af alle ambulante patienter med skizofreni er i behandling med flere antipsykotika. Et andet fokusområde har været reduktion i anvendelsen af polyfarmarci, da brug af mere end et antipsykotikum - i langt de fleste tilfælde - ikke er rational farmakoterapi. De fleste kliniske undersøgelser med antipsykotika er nemlig udført med ét præparat, og viden om effekt og bivirkninger af polyfarmaci med antipsykotika er derfor begrænset. På Psykiatrisk Center Nordsjælland har vi en høj andel af patienter, der får ordineret mere end ét antipsykotisk præparat sammenlignet med de øvrige centre i Region Hovedstadens Psykiatri. 22

23 31. december præparater 3 præparater 4+ præparater I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ambulante patienter i antipsykotika behandling % 42 3 % 0 0 % I 2013 har vi særligt fokuseret på den gruppe af patienter, som modtager 3 eller flere præparater. Som det fremgår af tabellen, har vi næsten halveret antallet af patienter, der modtager 3 præparater fra 79 til 42 patienter, mens vi ikke længere har patienter, der modtager 4 præparater eller mere. Ambulante patienter i antipsykotika behandling 1. januar december præparater præparater Benzodiazepiner Mål: 95 % af alle patienter i benzodiazepinbehandling skal have en plan for nedtrapning, eller det skal være dokumenteret i journalen, at patienten er nedtrappet til laveste dosis. På Psykiatrisk Center Nordsjælland har der i 2013 været særligt fokus på at reducere anvendelsen af benzodiazepiner til de ambulante patienter. Benzodiazepiner virker angstdæmpende, men skal primært benyttes i den akutte fase, da lægemidlet er stærkt vanedannede. Der er derfor krav om, at der foreligger en plan for aftrapning, når patienter udskrives. Hvis der ikke ligger en plan for aftrapning, skal der foreligge en eksplicit begrundelse for fortsat behandling med benzodiazepiner i ambulant regi. Da vi i forbindelse med afvikling af audit i foråret 2013 konstaterede, at dette ikke var tilfældet i en stor andel af de ambulante patientforløb, blev det besluttet at gennemgå alle ambulante patientforløb, hvor der blev ordineret benzodiazepiner. Konkret betød det, at 539 ambulante patientforløb med ordinationer på benzodiazepiner blev gennemgået med fokus på a) aftrapningsplan eller b) begrundelse for fortsat behandling. Gennemgangen resulterede i et markant øget fokus på aftrapningsplaner eller eksplicit begrundelse for fortsat behandling med benzodiazepiner. Vi har også set, at antallet af ambulante patienter i behandling med benzodiazepiner er faldet ganske markant i perioden fra maj-december 2013 jf. nedenstående Maj August Oktober December Fald i perioden Ambulante patienter, som får 539 pt. 464 pt. 432 pt. 414 pt. 23,2 % ordineret benzodiazepiner Olanzapin Mål: Vi har ikke noget mål for dette, men vi arbejder aktivt med at reducere overskridelse af de anbefalede maksimale doser. Fra midten af 2013 har vi arbejdet mere systematisk end tidligere med at reducere andelen af ambulante patienter, der modtager mere end de anbefalede døgndoser af Olanzapin. Som det fremgår, har vi i perioden reduceret andelen fra 55 patienter til 37 patienter, hvilket er et procentuelt fald på 32 %. Vi arbejder fortsat aktivt med at reducere det yderligere. Overskridelse af anbefalet døgndosis af Olanzapin 1. august april 2014 Antal Antal Pct. Antal Antal Pct % % 23

24 Registrering af bivirkninger, UKU Mål: Der skal være gennemført UKU bivirkningsscreening for 90 % af indlagte patienter i antipsykotisk behandling inden udskrivelse og for 90 % af ambulante patienter i forbindelse med den årlige behandlingsplan. I 2013 lykkedes vi i Helsingørafdelingen at komme i mål med vores målsætning i forhold til bivirkningsscreening af indlagte patienter. På centerniveau lykkedes det imidlertid ikke. I 2014 vil der derfor være ekstra fokus på at nå dette mål, bl.a. ved at få fastlagt procedurer for, hvordan og af hvem bivirkningsscreeninger udføres. Nedenstående målkurver relateret til UKU bivirkningsscreening vil derfor hyppigt være at finde på forbederingstavlerne i

25 PDA Mål: PDA bruges i forbindelse med medicinadministration i 85 % af tilfældene. Der har gennem 2013 været stor fokus på brug af PDA, som bruges i forbindelse med medicinadministration. PDA ens formål er at styrke patientsikkerheden i den del af medicineringsprocessen, hvor patienten får sin medicin udleveret. Psykiatrisk Center Nordsjælland har gennem 2013 gået fra en samlet gennemsnitlig brug af PDA på 72 % i starten af året til at nå målsætningen på 85 % i december (se tabel). Målet er nået ved, at afsnittene har arbejdet målrettet med PDA brugen bl.a. ved at bruge PDA data på forbedringsmøderne. Derudover har afsnit, der har ligget under 70 %, udarbejdet skriftlige handleplaner for at øge PDA-brugen Kompetenceudvikling Mål: Alle medarbejderes kompetencer er kortlagt, og kompetenceniveauet er øget med 10 %. Der er i perioden maj til september blevet udarbejdet kompetenceprofiler for alle medarbejdere. Medarbejderne har scoret sig selv på en scala med 5 muligheder (ingen kendskab, kender til, kan, behersker, ikke relevant) inden for 4 områder: 1. Undersøgelse, fx a. første samtale/indledende samtale og anamneseoptagelse b. selvmordsscreening c. indledende sygeplejevurdering d. AMPS (assessment of motor and process skills) e. BAT (body awareness therapy) 2. Behandling, fx a. Kognitiv adfærdsterapi b. Samtale efter kognitive principper c. Kognitiv miljøterapi d. Pårørendesamtale e. pårørendegruppe 25

26 3. IT, fx a. Microsoft Office b. Web c. Diverse kliniske systemer 4. Uddannelse, fx a. Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje b. Medicingivningskompetence for social- og sundhedsassistenter c. Kompetenceudvikling for social- og sundhedsassistenter (KUA) De udarbejdede kompetenceprofiler afspejler det eksisterende kompetenceniveau og udgør dermed baseline. Der er efter årsskiftet blevet arbejdet på at fastlægge det ønskede kompetenceniveau på individ-, afsnits- og centerniveau, så kompetenceløftet på 10 % bliver målrettet centrets strategiske målsætninger så præcist som muligt. Centrets LMU har udarbejdet en uddannelsesplan på centerniveau, så udbuddet af uddannelser matcher behovet. I efteråret 2014 følges op med en ny kompetencekortlægning, som kan måle, om vi har nået det ønskede kompetenceniveau og dermed målet om en kompetenceforøgelse på 10 %. 6. Status på tværgående designspor Som udløber af afsnittenes værdistrømsanalyser, som blev lavet i foråret, tegnede der sig nogle problemstillinger, som mange afsnit havde til fælles. Ud af disse godt 600 forslag til forbedringer har 4 arbejdsgrupper på tværs af alle afsnit arbejdet med løsninger på 4 større problemstillinger. 6.1 Overflytninger Et af de tværgående designspor, der er blevet arbejdet med i 2013, er forbedring af arbejdsgangene i forhold til visitering og overflytninger mellem afsnit i centret Visitation Visitationsgruppen har arbejdet med at sikre klare kommandoveje og entydig arbejdsfordeling i visitationsprocessen. Resultatet af gruppens arbejde er indskrevet i instruksen: Visitation ved Psykiatrisk Center Nordsjælland gældende fra oktober Ifølge instruksen har de faste læger i Akutmodtagelsen visitationsretten, og det er den visiterende læge, der kontakter den ansvarlige for intern fordeling af overflyttede patienter. Efter en indkøringsperiode fungerer visitationsformen tilfredsstillende Overflytninger Overflytningsgruppen er endnu ikke færdig med opgaven, men er i gang med at afprøve en tjekliste, som skal bruges ved indlæggelse/overflytning og modtagelse af patient. Tjeklisten udfyldes af henholdsvis læge/sygeplejerske/sekretær. Tjeklisten følger patienten, og det skulle således give et hurtigt overblik over, hvad der er foretaget/færdigregistreret, og hvad der mangler, når en patient flyttes mellem to døgnafsnit. Det modtagne afsnit læser selv i KISO og OPUS om patienten, så det kun er meget vigtige oplysninger, der gives videre pr. telefon (suicidalrisiko, tvang, observationsniveau). Alle tjekskemaer, der er udfyldt i uge , vil blive gennemgået. Alt efter resultatet kan gruppen muligvis færdiggøre denne del af overflytningen. Herefter skal der ses på overgange mellem døgnafsnit og ambulante enheder. Overflytninger vil blive beskrevet i en kommende instruks: Overflytninger ved Psykiatrisk Center Nordsjælland. 26

27 6.2 Henvisninger /central visitation (CVI) Et andet tværgående designspor, der er blevet arbejdet med i 2013, er forbedring af arbejdsgangene i forbindelse med modtagelse af henvisninger fra den centrale visitation (CVI), videredistribution af henvisninger inden for vores eget center (centervisitationen) og lokal visitation af henvisninger i afsnittene Centervisitationen Ved årets udgang er der færdiggjort en analyse på behandlede henvisninger i Psykiatrisk Center Nordsjællands visitation og behandlede henvisninger i ambulatorierne. Arbejdsgangene er blevet kortlagt. Der er udarbejdet en instruks for sekretærer i ambulatoriet, som sidder med den daglige visitation. Derudover er der udarbejdet et flowchart for håndtering af interne henvisninger. Instruks og flowchart ligger på VIP Central visitation Ambulatoriet på Psykiatrisk Center Nordsjælland og et afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup har været pilotcenter vedr. kapacitetsindberetning. Februar 2014 har alle psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri indrapporteret ventetid og kapacitet til den centrale visitation med henblik på at skabe overblik og bedre styring. 6.3 Transport Endnu et tværgående designspor, der er blevet arbejdet med i 2013, er transport. Tre arbejdsgrupper har arbejdet med hver sin problemstilling: P-pladser i Hillerød, it til udkørende medarbejdere og optimering af køreruter P-pladser I forhold til P-pladsproblematikken har arbejdsgruppen undersøgt og analyseret behovet og har fundet en række løsningsforslag, som nu skal afprøves. Der er blevet indhentet tilbud på tiltag, der kan øge kapaciteten, bl.a. etablering af flere P-pladser og indførelse af P-billetter og bom med kortløsning IT Der er bestilt 60 nye pc'er til udkørende medarbejdere, som kan være med til at forbedre arbejdsgangene og give nye muligheder for at arbejde med og kommunikere med patienten. Pc erne forventes leveret i foråret 2014, og herefter vil de udkørende medarbejdere blive indkaldt til en 2 timers undervisningsseance, der har fokus på smarte arbejdsgange og de nye muligheder sammen med patienten, som pc erne giver Køreruter Transport har vist, at der er behov for at visualisere køreruterne. Arbejdsgruppen er i gang med at undersøge, om "vægkort" over optageområde kan give et bedre overblik i forhold til planlægning og delegering af nye patienter. 6.4 Statusattester Det fjerde tværgående designspor, som vi har arbejdet med i 2013, er statusattester. Arbejdsgruppen har ved hjælp af en værdistrømsanalyse kortlagt den rejse, en statusrapport gennemgår, fra vi her på centret modtager en anmodning fra kommunen, til statusattesten er blevet udarbejdet og afsendt fra Psykiatrisk Center Nordsjælland. På baggrund af værdistrømsanalysen har gruppen foretaget grundi- 27

28 gere analyser af kommunernes anmodningspraksis og vores egen praksis i forhold til at udarbejde statusattester Praksis for anmodning og udarbejdelse Analysen gennemgik 56 statusattester og viste, at anmodningspraksis, dvs. den information, vores optagekommuner efterspørger, ligger inden for rammen af den aftale, som er indgået mellem KL og lægeforeningen. Endvidere viste analysen, at for 52 ud af 56 (93 %) af de analyserede statusattester var udarbejdelse i orden. Dvs. at der blev ikke udarbejdet for meget Tidsfrist Analysen af statusattester viste endvidere, at hovedparten af statusattesterne ikke bliver afsendt inden for 14 dage, som er tidsfristen. En af de primære årsager til det er, at afsendelse- og modtagelse foregår pr. brev, og at anmodninger ofte cykler rundt i vores systemer. Mulighederne for at anvende elektroniske LÆ-blanketter er derfor blevet undersøgt, og pt. deltager vi i en arbejdsgruppe i IMT, som muligvis har en elektronisk løsning klar til efteråret Lad os derfor håbe, at vi snart kan sætte strøm til denne lidt tunge manuelle arbejdsgang. 7. Status på det lokale forbedringsarbejde Alle afsnit har i året løb arbejdet med at forbedre den daglige opgaveløsning og optimere arbejdsgange, og det er der kommet en lang række forbedringer ud af. Her kommer tilfældigt udvalgte eksempler på forbedringer, som er resultatet af det systematiske forbedringsarbejde, der foregår på de ugentlige forbedringsmøder. Nedenstående eksempler er udvalgt blandt mange men alle de gode eksempler kan ikke beskrives i årsrapporten. Centerledelsen arbejder på at finde en form, hvor vi kan formidle ALLE de gode forbedringsløsninger. At sprede gode ideer er også en vigtig forbedringsopgave. 7.1 Bedre planlægning af dagen frigør tid På afsnit 2221 har personalet taget et lille forbedringskridt med stor effekt. Når den daglige morgenkonference er slut, mødes alle faggrupper i 5 minutter for at planlægge dagens lægesamtaler og sætte tid på, hvornår patienter, pårørende og øvrige faggrupper skal være klar. Tidligere var det lægen, der selv planlagde dagens samtaler med patienterne. Det betød, at patienter, pårørende og personale var i venteposition i op til mange timer. Problemet blev bragt op på et forbedringsmøde, og den nye procedure blev besluttet samme dag. Den nye form for planlægning har givet meget mere ro i behandlingen af patienterne. For patienterne betyder den nye arbejdsprocedure, at de ved præcis, hvornår samtalen med lægen finder sted, og de kan bruge ventetiden konstruktivt. For de pårørende betyder det, at de ikke behøver at tage en hel dag fri fra arbejde, men kan møde op på det aftalte tidspunkt. For de ansatte er gevinsten bedre overblik, og at de har fået frigivet tid til patienterne. De ved, hvornår patienten skal være klar og kan derfor bedre kaste sig over andre arbejdsopgaver i mellemtiden. De undgår også at skulle svare det ved jeg desværre ikke på gentagne spørgsmål om, hvornår lægen kommer. 28

29 7.2 Bedre sikkerhed i slusen på lukket afsnit Når det lukkede afsnit i Helsingør, 2713 modtager en patient, eller når en patient kommer tilbage fra udgang, skal patienten af sikkerhedsmæssige årsager visiteres, så der ikke kommer stoffer, skarpe genstande, lightere og andet ind på afsnittet. Tidligere var proceduren for visitering i slusen meget uensartet og op til den enkelte medarbejders vurdering. Derfor har afsnittet arbejdet med at forbedre sikkerheden i slusen gennem fælles retningslinjer. Arbejdet har ført til en ny arbejdsgang, hvor visitationsniveauet (grøn, gul, rød) fastsættes som lægeordination i forbindelse med ordination af terrænfrihed uden følge. Personalet kan ud fra faglig vurdering øge niveauet. På afsnittets patienttavle synliggøres patientens visitationsniveau med en magnet i relevant farve i en kolonne ved siden af patientens terrænfrihed. Efter at arbejdsgangen var blevet optimeret, dukkede en ny problemstilling op. Den handlede om, hvordan afsnittet synliggør og dokumenterer de ændringer i visitationsniveau, som plejepersonalet foretager. Det problem er der efterfølgende blevet arbejdet med på de ugentlige forbedringsmøder. Tavlemøde på 2713, hvor et af emnerne er dokumentation af ændringer i visitationsniveau 7.3 Tyve timer mere om ugen til patienterne På ældrepsykiatrisk sengeafsnit 2222 har forbedringsarbejdet ført til en ny mødestruktur, der har frigjort tid til patienterne. Efter grundige analyser af, hvilke processer der stod i vejen for mere smidige og bedre arbejdsgange, er mødestrukturen på afsnittet ændret. Mødelængde, indhold og deltagere er tilpasset, så de rette personer behandler det rette emne på det rette tidspunkt. Det er kun patienten, kontaktpersonen og tværfagligt personale med direkte relevans for den enkelte patients behandling (max 5 personer), der deltager i mødet. At der ikke længere sidder personale uden direkte relevans har sparet cirka 20 timer om ugen. Til gengæld bruger man nu tredive minutter på mødet i stedet for femten. Den ekstra tid betyder, at der er mere plads til psykoedukation, undervisning og tilrettelæggelse af dagens program for den enkelte patient. Den afledte effekt af de bedre morgenmøder med patienten er, at forbedringsmøderne nu fokuserer på akutvurderinger fra dag til dag, og ikke længere på de langsigtede planer for patienterne. 29

30 7.4 Patienttavler giver overblik På det åbne sengeafsnit 2712 har personalet valgt at arbejde med, hvordan patienten bedst muligt kan få overblik over ugens aktiviteter. Designsporet har været motiveret af, at personalet ofte har svært ved at få deres patienter til at huske de aftaler, der indgås i forbindelse med en døgnindlæggelse. Formålet har været at skabe struktur i patientens dagligdag, give patienten ejerskab til aktiviteterne og give patienten en bedre forståelse for hensigten med indlæggelsen. Tavlen og det visuelle overblik bruges som en aktiv del af miljøterapien. Patienterne medinddrages i at bruge tavlen, så de får styrket og udviklet den kompetence, der drejer sig om at holde styr på aftaler. På den måde kan patienterne få nogle succesoplevelser med at få struktur på dagligdagen, så de selv tager ansvar og kan se meningen i at skabe og bevare overblikket - også efter udskrivelsen helt i tråd med den kognitive tilgang. 8. Implementering af kognitiv adfærdsterapi Det andet store indsatsområde i 2013 har været at implementere kognitiv adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi er en psykoterapeutisk retning, der lærer patienten at identificere sine problemer og håndtere dem på en konstruktiv måde ved hjælp af alternative tanker og adfærd. Der arbejdes både i selve sessionerne, hvor patient og terapeut i fællesskab finder nye løsninger og uden for sessionerne, hvor patienten arbejder videre med hjemmeopgaver. Tanker Den grundmodel, vi arbejder ud fra: Den kognitive diamant Krop Adfærd Følelser 30

31 Målet er, at alle afsnit ved udgangen af 2014 kan tilbyde patienterne kognitiv adfærdsterapi, og indsatsen i 2013 har primært været at klæde det kliniske personale på til at kunne indfri målet. For 2013 blev der opsat 6 mål for indsatsen: Opfølgning på implementeringen, herunder aktivering af 3-kløverstrukturen bestående af overlæge, afdelingssygeplejerske og psykolog i hvert afsnit Metodetræning og sidemandsoplæring i hverdagen med bred inddragelse af tværfagligt personale i kognitive terapeutiske aktiviteter Etablering af DAT-team, opstart af DAT behandling (dialektisk adfærdsterapi) og planlægning af effektevaluering af behandlingstilbuddet Kompetenceudvikling i den samlede kliniske del af organisationen i kognitiv adfærdsterapi Udøve kognitive behandlingsprincipper med fokus på øget patientinddragelse Udvikling af standardiseret materiale til psykoedukation 8.1 Opfølgning på implementeringen Ved udgangen af 2013 er alle afsnit i gang med konkrete kognitive aktiviteter. Hovedparten af afsnittene er i gang med indførelse af udvalgte kognitive skemaer og psykoedukation. Afsnit med en kognitivt uddannet afsnitspsykolog har opstartet dialogmøder mellem 3-kløveret (overlæge, afdelingssygeplejerske, psykolog) og klinikledelsen. 8.2 Metodetræning og sidemandsoplæring I 2013 er der blevet oprustet på timer til oplæring/supervision og implementering af kognitive arbejdsredskaber på afsnittet. De kognitivt uddannende afsnitspsykologer / sygeplejersker / ergoterapeuter på alle afsnit sidemandsoplærer og træner tværfagligt personale. 8.3 Dialektisk adfærdsterapi (DAT) Dialektisk adfærdsterapi har i talrige undersøgelser vist sig som den mest effektive behandling af patienter med selvskadende adfærd og vanskeligheder med at håndtere stærke følelser. I 2013 startede vi derfor op med social færdighedstræning i to grupper. I efteråret 2013 er tilbuddet blevet udviklet, så vi i foråret 2014 kan tage imod patienter i et fuldt udbygget DAT-tilbud til selvskadende og suicidaltruede patienter med alvorlig personlighedsforstyrrelse. Tilbuddet omfatter færdighedstræning i gruppe, individuel terapi og telefonisk rådgivning efter bestemte spilleregler. Behandlingen varetages af DAT teamet, som blev sammensat i efteråret 2013, og der er igangsat uddannelse i dialektisk adfærdsterapi for teamets ansatte. 8.4 Udvikling af KAT kompetencer Som et led i implementeringen af kognitiv adfærdsterapi er der i årets løb blevet igangsat en række uddannelsesaktiviteter: Hver 3. måned afholdes der KAT-introdag for nyansat personale. Temadagene på de enkelte afsnit er overvejende afholdt med kognitivt indhold. 4 læger/psykologer har startet 2-årig KAT uddannelse. Der er afholdt to 2-dages workshops for læger/psykologer med international underviser (Professor Ray Novaco om behandling af vrede med 25 deltagere + Professor Ed Watkins om rumineringsfokuseret behandling af depression med 25 deltagere) og en workshop for tværfagligt personale (Professor Ray Novaco om deeskalering af situationer i miljøet med 40 deltagere). Fire læger/psykologer deltog i Europæisk kognitiv konference. Der er etableret en intern 1½-årig kognitiv efteruddannelse med deltagelse af 32 sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. 8.5 Kognitive behandling med fokus på patientinddragelse Ved årets afslutning er status, at 85 % af alle behandlingskonferencer afholdes med patientdeltagelse. 31