3. september Strategi 2008 for kommuneplan og agenda 21 på Bornholm.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. september 2008. Strategi 2008 for kommuneplan og agenda 21 på Bornholm."

Transkript

1 TEKNIK OG MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Tlf.: Fax: CVR: P-enhed: 3. september 2008 Strategi 2008 for kommuneplan og agenda 21 på Bornholm. Bornholms Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. august 2008 Strategi 2008 for Kommuneplan og Agenda 21 med tilknyttede Redegørelse til kommuneplanstrategi 2008 og Miljøplan en lokal Agenda 21 redegørelse. Kommuneplanstrategien, med tilknyttede redegørelser, indeholder kommunalbestyrelsens overordnede strategier for hvordan man forventer at fokusere planlægnings-, projekt- og anlægsindsatsen de kommende år. Strategien følges op med en revideret Kommuneplan Strategierne tager afsæt i de visioner og mål som kommunalbestyrelsen har fastlagt i den Regionale Udviklingsplan 2008, og skal således medvirke til at skabe sammenhæng og retning regionkommunens indsats i de kommende år. I strategien fokuseres på: Landskab og miljø. Landskab og miljø skal forstærkes og forbedres. Bornholm skal bl.a. lægge sig helt i front på energiområdet. Bosætning. Bornholm skal være en levende ø for dem der bor her, tilflyttere og gæster. Dette skal bl.a. sikres ved kvalitet og nytænkning i vores byer og boligområder samt i landdistrikterne. Arbejde for vækst. Der skal være gode muligheder for at arbejde og drive virksomhed på Bornholm. Regionskommunen skal sikre rammebetingelser for nye virksomheder, der tilfører attraktion, kvalitet og kreativitet til Bornholm. Samarbejde. Regionskommunens lokale Agenda 21 skal fremme en bæredygtig udvikling og sikrer et godt samspil mellem samfundets forskellige interesser. J.nr.:«JNR»

2 Side 2/2 Høringsprocessen Kommunalbestyrelsen sendte strategiforslag i offentlig høring fra den 10. marts til den 5. maj 2008, for at give alle mulighed for at debattere, om der er valgt de rette fokusemner og et hensigtsmæssigt ambitionsniveau. Kommunalbestyrelsen modtog 16 bidrag til strategien. Bidragene er behandlet politisk, og strategiforslaget er revideret som følge af de indkomne bidrag og den vedtagne regionale udviklingsplan. Kommuneplanstrategi og redegørelser kan ses på under Teknik & Miljø, Planer, eller rekvireres hos Teknik & Miljø, tlf / Med venlig hilsen Bjarne Kristiansen Borgmester

3 Strategi 2008 for Kommuneplan og Agenda 21 Bornholms Regionskommune

4 Indhold Side Forord (Det unikke Bornholm) 3 Kommuneplanstrategi og Agenda 21 strategi 4 og kommuneplanrevision Udviklingstendenser og visioner for udvikling 6 Det unikke landskab og miljøet 8 Natur og livskvalitet 10 Mindre energiforbrug bedre energikilder 11 Et renere miljø 12 Vi vil bo på Bornholm 13 Byliv og bymiljø 15 Byernes udvikling og nye bomuligheder 16 At leve på landet 17 Arbejde for vækst 19 Nye erhverv med ny kvalitet 21 At samarbejde, udbrede og inddrage 22 Titel: Strategi 2008 for Kommuneplan og Agenda 21 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Plan Vedtaget: Kommunalbestyrelsen Henvendelser om plan: Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3770 Allinge Mail: Journalnummer: P Kortgrundlag: Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Foto Bornholms Vækstforum og Bornholms Regionskommune Tryk. Bornholms Regionskommune 2

5 Det unikke Bornholm Bornholm er en regional enhed, med specielle behov og udfordringer, men også specielle og unikke muligheder for udvikling. Kommunalbestyrelsen vil fokusere på disse muligheder i den indsats, der de kommende år skal medvirke til at skabe udvikling på Bornholm. Strategi for Kommuneplan og Agenda 21 og tilknyttede redegørelser indeholder kommunalbestyrelsens overordnede strategier for hvordan man forventer at fokusere planlægnings-, projekt- og anlægsindsatsen de kommende år. Strategien skal i følges op med udarbejdelsen af en revideret kommuneplan. Strategierne tager afsæt i de visioner og mål som kommunalbestyrelsen har fastlagt i Den regionale Udviklingsplan 2008, og strategierne skal således medvirke til at skabe sammenhæng og retning i de kommende års indsats. Et godt liv på Bornholm er bl.a. knyttet tæt til vore menneskelige ressourcer, det unikke landskab, et rent og godt miljø, kulturelle muligheder og et erhvervsliv i udvikling. Der er derfor vigtigt at der sættes fokus på, at disse værdier bevares og udvikles. Den bornholmske centerstruktur skal understøtte byernes og landområdernes stærke sider og samtidig afhjælpe de svage sider. Øens vækstcentre skal styrkes som dynamoer for udvikling på hele øen, samtidig med at der også kan ske en udvikling i de små byer. Vi skal skabe positiv opmærksomhed om Bornholm, og vise at øen allerede nu rummer noget særligt og unikt, der kan danne en attraktiv ramme om det gode liv på øen. Jeg vil gerne takke de borgere, virksomheder og organisationer, der aktivt har deltaget og kommet med gode forslag til, hvad vi fremover skal prioritere, og jeg håber, at der bakkes op om at realisere de mål og strategier, vi i fællesskab er nået frem til i dette dokument.. Fokusemner: Det unikke landskab og miljøet skal forstærkes og der skal suppleres med de gode muligheder vi har for at forbedre miljøet, ikke mindst på det energimæssige område, hvor Bornholm skal lægge sig helt i front. Vi vil bo på Bornholm. Bornholm skal være en levende ø for bornholmere, tilflyttere og gæster. Der skal sikres kvalitet og nytænkning i byer og på landet. Bornholm har meget at tilbyde, og det kan synliggøres for omverdenen. Arbejde for vækst. Der skal være gode muligheder for at arbejde og drive virksomhed på Bornholm. Kommuneplanen skal understøtter nye virksomheder, der tilfører ny attraktion, kvalitet og kreativitet til Bornholm Samarbejde. Der skal samarbejdes bredt om at gennemføre de overordnede mål og visioner der sættes for udvikling af Bornholm, og udnyttelsen af de samlede ressourcer på øen skal optimeres. Bjarne Kristiansen Borgmester Kommunalbestyrelsen 28. august

6 Kommuneplanrevision 2009 Alle kommuner skal inden udgangen af den første halvdel af valgperioden udarbejde en planstrategi og en Agenda 21 strategi. De visioner og målsætninger der indgår i kommuneplanstrategien har kommunalbestyrelsen fastlagt i Bornholms første regionale udviklingsplan Bornholm visioner om rammerne for det gode liv. Desuden har kommuneplanstrategien taget udgangspunkt i ideer og forslag fra de politiske temamøder og borgermøder der har været afholdt, og hvor der har været opbakning til at satse på en ny udvikling baseret på det unikke, på kvalitet og kreativitet. Kommunalbestyrelse har som følge af dette udarbejdet Det unikke Bornholm - Strategi 2008 for kommuneplan og Agenda 21, der tager udgangspunkt i de overordnede visioner og mål og udfordringer der er for Bornholms fremtidige udvikling og de meget væsentlige udviklingspotentialer, der ikke mindst på det fysiske område er unikke for Bornholm. Det beskrives hvordan der skal fokuseres i kommuneplanlægningen for at understøtte disse mål, og hvordan indsatsen koordineres med Agenda 21 strategien for en bæredygtig udvikling. Som grundlag for strategierne er udarbejdet: Redegørelse til kommuneplanstrategi 2008 der tager udgangspunkt i den gældende Regionkommuneplan 2005, og indeholder en redegørelse for kommune og lokalplanlægningen i den forløbne periode, og det beskrives hvilke statslige krav der er for den fremtidige kommuneplanindsats. I redegørelsen beskrives hvordan kommuneplanlægningen hænger sammen med den regionale udviklingsplan og kommunens servicestrategier. Miljøplan en lokal Agenda 21 redegørelse der har til formål at understøtte en bæredygtig udvikling, der bør indgå i alle de aktiviteter der foregår, også i kommuneplanlægningen. Agenda 21 strategien skal blandt andet sikre, at det arbejde der skal gøres for landskab, miljø, bosætning og erhvervsudvikling udføres ud fra en helhedsbetragtning om bæredygtighed.. 4

7 Lovkrav til Kommuneplanstrategi Ifølge planloven skal kommuneplanstrategien indeholde: oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen (på Bornholm i form af en planredegørelse). Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen. En beslutning om kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller om der skal foretages en delvis revision af særlige temaer eller emner. Lovkrav til Agenda 21 strategi Ifølge planloven, skal Agenda 21 strategien indeholde oplysninger om kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 2100 århundrede, med politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Fremme af biologisk mangfoldighed. Inddragelse af befolkning og erhvervsliv i det lokale Agenda 21 arbejde. Fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. 5

8 6

9 Kommuneplanrevision 2009 Kommunalbestyrelsen har i denne strategi med tilhørende redegørelser besluttet at kommuneplanen skal revideres i 2009 inden for nogle fokusområder, som igen berører flere af regionkommuneplanens temaer. I forbindelse med revisionen, vil der i blive mulighed for debat om kommuneplanstrategiens temaer, således at offentligheden får mulighed for at få indflydelse på Kommuneplan Fokusområderne/regionplantemaer er: Naturen og miljøet: der skal foretages revision af kommuneplanens afsnit vedr. kystzone, natur, landskab/geologi, vådområder, kulturmiljøer, friluftsliv, grundvandsbeskyttelse, vandløb mv., spildevand, vandforsyning, varmeforsyning, vindmøller, affaldshåndtering, støjende anlæg og evt. miljøtekniske anlæg. Vi vil bo på Bornholm: Der skal foretages revision af kommuneplanens afsnit vedr. boliger, havne, landdistrikter, byggeri og anlæg i landzone, kulturmiljøer, veje. Arbejde for vækst: Der skal foretages revision af kommuneplanens afsnit vedr. havne, detailhandel, byggeri og anlæg i landzone, kystzone, hoteller/feriecentre/vandrehjem. Derudover må det forventes, at også andre områder skal justeres og tilrettes i mindre omfang, som følge af ændrede lovkrav, agenda 21 hensyn m.v., herunder bymønster/byudvikling, landbrug, skovbrug, råstofindvinding, særlige virksomheder og masteanlæg. Kommuneplanens Bybeskrivelse og Byudvikling samt Rammer for Lokalplanlægning skal desuden revideres, i overensstemmelse med de øvrige ændringer. 7

10 Udviklingstendenser Befolkning Bornholms geografiske beliggenhed og de aktuelle socioøkonomiske forhold har givet følgende særlige udfordringer på Bornholm: Befolkningstallet har gennem en årrække været faldende. Der er færre indbyggere (2,5 %) end for fem år siden (ca indbyggere i 2007). Befolkningstallet i hele Danmark er stigende Arbejdsstyrken er faldet med 10 % i de sidste 10 år (mod 1 % i Region Sjælland). Andelen af årige i arbejdsstyrken er faldet med 42 %, og der er blevet 38 % flere årige. Det betyder, at et stigende antal personer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år, og det forventes ikke, at de kan erstattes af et lignede antal unge Prognose befolkning Uddannelsesniveauet er svagt stigende. Personer med en videregående uddannelse er en del lavere end landsgennemsnittet (20 % af arbejdsstyrken mod 27 % på landsplan i 2005). Der er dog en større andel med en erhvervsfaglig uddannelse på Bornholm end i landet som helhed. Antallet af arbejdspladser er i en femårs periode faldet med (eller godt 6,5 %) fra i 2000 til i Men dog steget til i Tilbagegangen har især ramt de brancher, som ellers havde særlige styrkepositioner på øen. Mange jobs på Bornholm er sæsonbetonede. Ledigheden er faldet, især i løbet af 2007, men den er stadig højere end på landsplan (4,6-8,8 % mod 2,4-4,3% på landsplan i 2007) Højest uddannelse Pers. Bh % Dk % Grundskole Alment gymnasium Erhv. gymnasium Erhvervsuddannelse Kort videregående Mell. videregående Bachelor Lang videregående Uoplyst Indkomst pr. indbygger er lavere end på landsplan og indkomstgabet i forhold til det øvrige land er vokset over den seneste halve snes år. Den samlede produktionsværdi forventes i de næste mange år at være markant mindre på Bornholm end i den øvrige del af landet. Disse udfordringer ligger til grund for den erhvervsudviklingsstrategi, som Bornholms Vækstforum udviklede i et samarbejde med erhvervslivet, uddannelses- og vidensinstitutioner og det politiske niveau, med det formål at skabe ny vækst på Bornholm. Erhvervsudviklingsstrategi fik titlen Det unikke Bornholm Vækst via kreativitet og kvalitet. Bornholm har kvalitet og det unikke som udgangspunkt for en fortsat udvikling: Unik natur, korte afstande en god fornemmelse af tryghed samt ejendomme og grunde, der er til at betale. Bornholm er yderligere, som følge af sin særlige beliggenhed, en selvbærende ø, der er velforsynet med offentlig og privat service. Øen rummer også adskillige virksomheder med vækstpotentiale inden for eksempelvis turisme- og oplevelsesindustrien samt mindre nicheproduktioner og større eksportindustrier. Øens placering mellem Øresundsregionen og Østersøregionen, med en rejsetid til Hovedstaden på under 3 timer med hurtigfærgen og under én time med fly giver særlige muligheder for vækst og øget samhandel. 8

11 Erhvervsudviklingsstrategien fastslår at Bornholm skal satse på at udnytte og forbedre øens særlige styrkeposition som et attraktivt og unikt sted at bo og, arbejde og drive virksomhed, med følgende visioner for fremtiden: Trafikal tilgængelighed. I kommunalbestyrelsens fremtidsbillede er den trafikale tilgængelighed til og fra Bornholm på niveau med efterspørgslen; der er sikret en tilstrækkelig kapacitet, frekvens og kvalitet til en rimelig pris. Vækst, arbejde og uddannelse. I kommunalbestyrelsens fremtidsbillede kan det bornholmske samfund uddanne, tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges af de bornholmske virksomheder, og som sikrer grundlaget for vækst. Bosætning. I kommunalbestyrelsens fremtidsbillede er Bornholm kendetegnet som en attraktivt bosætningskommune med et varieret tilbud af boligformer af høj arkitektonisk og håndværksmæssig standard, der er udviklet i harmoni med den unikke bornholmske natur og landskab. Natur, landskab og miljø. I kommunalbestyrelsens fremtidsbillede er Bornholm kendetegnet ved unikke og mangfoldige landskaber, naturområder og kulturmiljøer, der fungerer som et attraktivt grundlag for udvikling af bosætning, friluftsliv og erhverv. Bornholm er selvforsynende med vedvarende energi. Friluftsliv. I kommunalbestyrelsens fremtidsbillede danner den bornholmske natur rammen om et attraktivt friluftsliv der medvirker til trivsel, sundhed og livskvalitet. Kultur. I kommunalbestyrelsens fremtidsbillede af Bornholm er kunstog kulturlivet en integreret og aktiv del af udviklingen af samfundet med vægt på kvalitet og kreativitet. Offentlige service. I kommunalbestyrelsens fremtidsbillede Er den offentlige service fortsat er kendetegnet ved en høj grad af brugerinddragelse.er mødet mellem borger og medarbejder fortsat præget af respekt og faglig professionalisme. Har borgere og erhvervsliv adgang til mest mulig selvbetjening på internettet døgnet rundt. Sundhed. I kommunalbestyrelsens fremtidsbillede tilbyder Bornholm attraktive rammer for et langt og sundt liv. 9

12 Det unikke landskab og miljøet Vision: Bornholm er kendetegnet ved unikke og mangfoldige landskaber, naturområder og kulturmiljøer, der fungerer som et attraktivt grundlag for udvikling af bosætning, friluftsliv og erhverv. Bornholm er selvforsynende med vedvarende energi. Bornholms unikke muligheder og styrker hænger snævert sammen med naturen, landskabet og miljøet. Vi har det særlige privilegium at være omgivet af en særegen og meget varieret natur, med strande, klippekyster, skove og åbent land mm ressourcer og kilder til oplevelser vi alle kan benytte os af i det daglige. Bæredygtighed inden for natur, miljø og klima får stadig større fokus i den globale verden, og kommunalbestyrelsen ønsker at bringe Bornholm ind i fremtiden som en bæredygtig, ressourcestærk og attraktiv ø. Oplevelsen af et naturrigt og sundt Bornholm skal til stadighed forstærkes og der skal suppleres med de gode muligheder vi har for at forbedre miljøet ikke mindst på det energimæssige område, hvor Bornholm bør lægge sig helt i front. I kommuneplanlægningen sættes der således fokus på vores natur, energianvendelse og miljømæssige indsats, som beskrives i det efterfølgende Udfordringer Der mangler en samlet vurdering af landskabs, natur og kulturmiljøkvaliteter som grundlag for planlægning og administration, som sikrer at kvaliteterne udvikles og forbedres. Landbruget m.fl. bør i højere grad medvirke til at forbedre kvaliteter i landskab natur og kulturmiljø. Der er behov for en indsats der sikrer at udvaskning af forurenende stoffer hindres, at alt spildevand renses og andre miljøgener minimeres og at der fortsat er balance i vandforbrug og vandmiljø. Der er behov for at vedvarende lokale energikilder afløser importerede fossile brændstoffer på Bornholm, f.eks. ved anlæg af nye fælles energianlæg, reduktion af uhensigtsmæssig brug af energi og udvikling af nye alternative vedvarende energikilder. 10

13 Mål De bornholmske natur- og kulturhistoriske kvaliteter anvendes aktivt i samfundsudviklingen. Bornholms værdifulde landskaber, geologiske dannelser skal sikres. Kulturmiljøer og naturtyper må ikke forringes. Den biologiske mangfoldighed skal bevares eller øges. I områder med særlige drikkevandsinteresser, og specielt i nærområder til vandværkernes boringer, skal grundvand et sikres mest mulig beskyttelse. Miljøkvaliteten i vandområder fastholdes eller forbedres; Der sikres rent drikkevand og rent vand i åer og søer, og at kystvandenes kvalitet forbedres. En miljømæssigt forsvarlig og stabil afledning samt rensning af spildevandet fra by- og landområderne skal sikres. Direkte udledning af spildevand i det åbne land kan erstattes af f.eks. nedsivnings- og rodzoneanlæg eller af andre miljømæssigt forsvarlige løsninger Bornholms energiproduktion skal i videst muligt omfang baseres på vedvarende energikilder og restproduktion således at forurening af miljøet mindskes og om muligt helt undgås. Sikre at Bornholm bliver et godt eksempel for andre nationalt som internationalt, f.eks. ved at CO2-udslippet og risikoen for forurening mindskes ved selvforsyning med vedvarende energi. 11

14 Natur og livskvalitet Den natur, vi ser i dag, er et resultat af mange forskellige processer og kræfter, der både udspringer af naturen selv og af menneskeskabte påvirkninger. Naturen på Bornholm danner et fintmasket net, der fungerer som spredningskorridor for dyr og planter og er med til at sikre mange arters overlevelse. Det er vigtigt at bevare dette net ikke mindst fordi naturens artsrigdom i dag generelt er hårdt trængt. Samtidig er det vigtigt at arbejde for at finde nye veje til at udnytte naturens ressourcer på en bæredygtig måde, så naturen og dens kvaliteter også i fremtiden vil kunne give os sundhed og livskvalitet. Det indbefatter nye tanker om udnyttelse af naturen i erhvervsmæssigt øjemed - at kunne se det fornuftige i at producere et bæredygtigt kvalitetsprodukt med en god historie og give mulighed for yderligere at informere om naturen og forbedre adgangen til naturen. Kommunens gældende målsætninger, retningslinjer og rammer for, hvordan kommunalbestyrelsen ønsker at beskytte og forbedre den bornholmske natur, både i forhold til de landskabelige værdier og den biologiske mangfoldighed, er samlet i Regionkommuneplan 2005, opdelt på emnerne: Naturbeskyttelse, grundvandsbeskyttelse, vandløb, søer og kystvande, kulturmiljøer og kulturlevn, landbrug og skovbrug. Regionskommunen er ansvarlig for at indsamle viden om naturens tilstand og forekomsten af arter, til brug for planlægning og sagsbehandling på en lang række love indenfor området. Derfor har kommunen udviklet en naturdatabase, der skal rumme denne information 12

15 Strategi - Det vil vi gøre Udarbejde en naturkvalitetsplan på baggrund af ny naturregistrering med værdisætning. Udarbejde en landskabsplan. Øge indsatsen for at beskytte og pleje den enestående, uerstattelige og sårbare natur ved at, bevare og styrke økologiske forbindelser og biologiske mangfoldigheder, bekæmpe invasive dyre og plantearter, der er fremmed for den bornholmske natur og udbygge naturplejen på fredede arealer mm. Øge indsatsen for ny skovtilplantning, f.eks. i tilslutning til byudviklingsområder. Fortsat arbejde for trafiksikring af de bornholmske cykelstier. Forbedre tilgængelighed til naturen ved at udbygge og forbedre: nettet af cykel-, gang- og ridestier, støttepunkter, tilgængelighed for handicappede og informationen om øens særegenheder og naturindhold. 13

16 Mindre energiforbrug bedre energikilder Brændselstyper 2005 Varmepumper Affaldsbrænding Biobrændselimport El-import Gasflaske-import Biobrændsler (lokale) Halm Solvarme Gødning Vind Benzin JP1 Diesel Kul Light olie Heavey olie TransPlan indhold: Kortlægning af energiforbrug Energistrategi 2025 Handlingsplan Hvad kan borgere gøre? Bornholms energiforsyning består af 78 % importerede brændstoffer (olie, kul, el, biobrændsel og flaskegas) og 22 % bornholmsk produceret brændstof ( fra halmvarmeværker, biobrændsel, overskudsvarme fra BOFA, vindenergi og solvarme). Kommunalbestyrelsen ønsker at energiforbrug og energiproduktion i videst muligt omfang skal baseres på vedvarende energikilder og energi baseret på restprodukter således at forurening af miljøet mindskes og om muligt helt undgås. Miljøproblemerne og forsyningssikkerheden kommer stadig mere i fokus. For at løse udfordringerne på disse områder skal der prioriteres og koordineres, så det sikres at konkrete satsninger får den tilsigtede effekt. Kommunalbestyrelsen har igangsat et EU-energiprojekt TransPlan hvor Bornholms energiforbrug kortlægges og analyseres som grundlag for prioritering af indsatsområder. Energiforbruget skal nedbringes i kommunens egne virksomheder men der skal også arbejdes for at private virksomheder og borgere får information om hvordan energiforbruget kan reduceres, til fordel for miljøet og økonomien. Herudover skal fjernvarmeforsyning i de største byområder fremmes, baseret på ikke-fossile alternative energikilder (herunder bioethanol), og muligheder for udbygning af vindmøller, evt. på havet, og andre fælles energiproduktionsanlæg skal vurderes. Det nye bioethanolanlæg ved Aakirkeby skal producere biethanol udvundet af græs, halm, træflis m.v. Bioethanolen skal primært anvendes som tilsætning til benzin og dermed reducere anvendelsen af benzin. Det skal i øvrigt undersøges, om der er flere muligheder for at udnytte energiindhold i landbrugets restprodukter, herunder gylle 14

17 Strategi - Det vil vi gøre Udarbejde en energistrategiplan for Bornholm, om hvordan øen i videst mulig omfang kan blive selvforsynende med vedvarende energi og muliggøre nye energibesparende initiativer og projekter. Sørge for at der i kommuneplanlægningen sikres muligheder for at tilgodese alternativ energianvendelse og energibesparende foranstaltninger. Udarbejde energiopgørelser og energihandleplaner for kommunens ejendomme og reducere energiforbrug i den offentlige transport. Udbygge de bornholmske vedvarende energianlæg, herunder undersøge nye muligheder for placering af vindmøller på havet og andre energiproducerende anlæg. Planlægge for fjernvarmeforsyning i Aakirkeby, Nylars, Snogebæk og Hasle og yderligere fjernvarmeforsyning af 5 byområder. 15

18 Et sundt og rent miljø Miljøet påvirkes af mange forhold, og vi kan gøre meget for at påvirke det positivt f.eks. i forhold til grundvand, vandløb, søer og spildevandsudledninger og den måde vi håndterer vores affald. Et rent miljø er afgørende for at vi på længere sigt kan sikre et sundt og bæredygtigt samfund. Staten har overtaget dele af miljøplanlægningen og der skal aftales en arbejdsfordeling mellem regionskommunen og staten. Landbrug. I vækstforum s regi udarbejdes der en handlingsplan for projekter som udarbejdelse af en landbrugsstrategi, bioeksperimentarium og demonstration af teknologier til reduktion af lugt og NH-emmision. Regionskommunen vil så vidt muligt understøtte disse initiativer. Vandmiljøet er i fokus i den statslige planlægning, og der forventes nye restriktioner for udvaskning af næringsstoffer og pesticider fra landbruget. Der skal samarbejdes med landbruget m.fl. for at forbedre kvaliteter i landskab, natur og kulturmiljøer, således at forurenende stoffer ikke ødelægger miljøet og at restprodukter fra landbruget anvendes hensigtsmæssigt. Kommunen skal i de kommende år justere og udbygge miljøhandleplaner for at sikre en god kvalitet i vores vandløb, søer og kystvande, så de lever op til nye krav, og forsat føre tilsyn med udledninger til vandområderne. Ifølge spildevandsplan , skal det sikres at alt spildevand fra større samlet bebyggelse renses i biologiske og kemiske rensningsanlæg. Der arbejdes mod at spildevand og spildevandsoverløb føres udenom åer og vandløb, at udvaskning af forurenende stoffer hindres, at spildevand renses og at andre miljøgener minimeres og at der er balance i vandforbrug. Luft og støjforurening skal begrænses, f.eks. gennem fortsatte miljøkrav til udledninger m.v. og gennem fortsat indsats for anvendelse af alternative og mere effektive energianlæg. Affaldsbehandling varetages af Bofa. I dag afhentes og håndteres det meste affald centralt, og stigende forbrug og tilsvarende affaldsmængder gør, at affald i øget grad søges genanvendt. Hensyn til miljøbelastning og nye teknikker for genanvendelse, gør affald til en ressource, og i dag genanvendes over 70 % af alt affald. Der er udarbejdet en affaldsplan som på sigt betyder at over 80 % skal genanvendes. Men for at kunne gennemføre det mål er det vigtigt, at befolkningen også deltager positivt i de foranstaltninger, der iværksættes. 16

19 Strategi det vil vi gøre Udarbejde nye indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Følge op på spildevandsplan Overfladevand, herunder søer vandløb og kystvande, skal f.eks. sikres mod overløb fra spildevandsanlæg. Undersøge nye muligheder for at begrænse støj og lugtgener Udarbejde en ny affaldsplan, når en ny statslig affaldsbekendtgørelse foreligger. Erhvervsvirksomheder, borgere og kommunens egne virksomheder skal informeres og vejledes om affaldssortering med fokus på sortering af husholdningsaffald så mest muligt affald kan genanvendes. Følge op på statens nye vandplan, når den foreligger. 17

20 Vi vil bo på Bornholm Vision: Bornholm er kendetegnet som en attraktivt bosætningskommune, med et varieret tilbud af boligformer af høj arkitektonisk og håndværksmæssig standard, der er udviklet i harmoni med den unikke bornholmske natur og det særprægede landskab. Udfordringer: Siden 1985 er befolkningstallet faldet med ca. 200 personer årligt. Der er blevet flere ældre, men færre unge og folk i den arbejdsdygtige alder. Prognosen spår om færre i alderen år i 2018, hvis udviklingen fortsætter. Bornholm har i de seneste år haft et stigende antal tilflyttere, især børnefamilier. Denne positive udvikling skal styrkes gennem en klar bosætningsprofil. Bornholm har værdifulde byudviklingsområder især ved havne og i kystnære byer med mulighed for attraktive boliger og erhverv, der kan give et kvalitetsløft til byerne og tiltrække ressourcestærke borgere. Der ligger en udfordring i at muliggøre dette gennem aktiv byplanlægning, arkitektur- og bevaringspolitik. Der skal skabes mulighed for forskellige boformer, f.eks. eksperimenterende miljøvenligt byggeri i samklang med Bornholms visioner om selvforsyning på energiområdet. Der er et ønske om at markedsføre bornholmske bosætningsmuligheder. Kommuneplanen skal på sit felt bidrage til at synliggøre de bornholmske by- og landskabsværdier. Kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde og øge befolkningstallet, bl.a. ved at fokusere på muligheder for at øge tilflytning til Bornholm. Dette er en udfordring, fordi Bornholm, ligesom andre udkantsområder, gennem flere år har haft et faldende befolkningstal. Samtidig bliver der stadig flere ældre og stadig færre unge. I de sidste år ses dog en positiv tendens til, at flere børnefamilier flytter til øen. Bornholms muligheder for at tiltrække nye tilflyttere, og samtidig fastholde befolkningstallet, ligger især i den særegne natur, de levende bymiljøer, landskabet og den relativt lette adgang til service, kultur- og fritidstilbud. Bornholms enestående bymiljøer og naturområder, sammenholdt med relativt billige helårsboliger, viser sig ofte afgørende for, at nogen vælger at flytte til øen. Selvom mange stadig opfatter Bornholm som et udkantsområde, der ligger langt fra hovedstadsområdet, så er bedre og hurtigere trafikforbindelser efterhånden medvirkende til at den opfattelse ændres, således at det kan lade sig gøre at bo på Bornholm og arbejde i Hovedstadsregionen. Der er behov for at sikre de bornholmske kulturværdier og at forbedre boligstandard og boligudbud. Hertil behøves udvikling af nye attraktive boligområder, og mulighed for nye boliger og boligformer, af en kvalitet der matcher de ændrede behov, og som yderligere kan tiltrække ressourcestærke borgere. Der findes uudnyttede og attraktive byudviklingsmuligheder i kommuneplanen. Disse muligheder skal vurderes og beskrives, så de kan synliggøres og markedsføres som attraktive bosætningsområder, med helt nye muligheder for bosættere. Tilsvarende findes der i de bornholmske havne flere muligheder for byomdannelse, som kan blive til gavn for ny bosætning. Planlægningen af attraktive arealer gør det ikke alene det skal også på andre måder sikres at kommunens byområder tilføres ny kvalitet, f.eks. gennem udarbejdelsen af en kommunal arkitekturpolitik kombineret med offensiv markedsføring af kommunale byggegrunde. Desuden skal der arbejdes videre med kommunens trafikale spørgsmål, herunder trafikafvikling i byerne, forbedrede cykelstinet og bedre kollektiv trafik. 18

21 Mål for regional udvikling/kommuneplanen: Bornholmske byer skal udvikles som helårsområder, med levende bycentre og attraktive boligområder ved at udvikle og kvalitetsløfte byer og byområder gennem kvalitetsbyggeri og bevaringsplanlægning. De bæredygtige og attraktive byområder på Bornholm skal fastholdes og udbygges ved at udvikle klare profiler for den fremtidige udvikling og ved at markedsføre byerne som attraktive bosætningsområder. De værdifulde kulturmiljøer skal bevares, og der skal ske kvalitativ omdannelse af de erhvervs- og havneområder, der ikke længere benyttes efter deres oprindelige formål. Øen skal tilføres nye boligformer og ny arkitektur gennem arkitekturpolitik. Nye bosætningsområder koordineres med en strategi for den offentlige service samt med fritids-, kultur- og erhvervsudviklingen. Der sikres liv i småbyerne og på landet via projekter i landdistrikterne. Der skal etableres mulighed for at erhverve fritidsboliger eller bolig nr. to i landdistrikterne og i særlige byområder. Der skal opføres flere boliger til unge og ældre i de største byer. Flere ressourcestærke borgere skal bosætte sig på Bornholm. Den trafikale infrastruktur skal forbedres med hensyn til parkering, vej- og stianlæg og kollektiv trafik 19

22 Byliv og bymiljø Det er vigtigt at passe på de kulturværdier vi har. Øens attraktive men samtidig forskelligartede bymiljøer, det aktive sociale liv i de bornholmske småbyer, og den nære sammenhæng mellem by og land, er væsentlige årsager til at nogen vælger at bo på Bornholm. Det er også vigtigt at vores byer bevares som levende bymiljøer, med helårsboliger, fritidsaktiviteter, handel, service og erhverv, som naturligt hører hjemme her. Byernes udviklingsmuligheder beskrives i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen har desuden, med stor lokal opbakning, gjort meget for at fastholde helårsbeboelse i byerne, også for at sikre at der er liv i byerne hele året. Bornholms mange byforeninger udfører et stort arbejde til gavn for netop deres byområde, og regionskommunen samarbejder med disse foreninger, f.eks. i områdefornyelsesprojekter, bevaringsplanlægning mm. I de ældre købstæder og fiskerlejer findes der mange bevaringsværdige bymiljøer, der bør beskyttes. Men det er ikke kun de ældste byområder vi skal passe på, mange nyere byområder har også værdifulde kulturmiljøer, bl.a. rummer de små byers tætte sammenhæng med landskabet ofte mange kvaliteter, der skal bevares eller måske endda udbygges, hvis de fortsat skal være attraktive for tilflyttere. I mange byer er der øget trafikbelastning - især i sommersæsonen (vi kører mere i bil, og der er flere turister på vejene). Det medfører ofte slitage på husene, og parkerede biler optager gade- og byrum. Samtidig opstår der løbende behov for modernisering af den ældre bebyggelse. Bevarings- og byfornyelsesindsatsen betyder meget for hvordan vi håndterer disse ændringer. Bevaringsindsatsen skal sikre de bestående kulturværdier, men der skal også gives plads til fornyelse, f.eks. hvis byområdet mangler et samlingssted, et torv eller et bynært grønt område, hvis byens trafikale problemer skal løses eller hvis der opføres ny bebyggelse i et område. Der er tradition for bevaring på Bornholm, men planer og regler har virket forskelligt. I 2007 udarbejdede regionskommunen 2 nye bevarende lokalplaner i Gudhjem-Melsted og Aakirkeby, med bevaringsbestemmelser og tilhørende vejledningsblade. Det er tanken at disse planer kan være pilotprojekt for tilsvarende planer i andre byområder på Bornholm. 20

23 Strategi - Det vil vi gøre: Regionkommuneplanens Bybeskrivelse og Byudvikling skal viderebeskrives, i samarbejde med lokale byforeninger m.fl., så planen i endnu højere grad kan danne baggrund for udvikling og f.eks. bosætningsindsats, beskrevet ud fra de vilkår der findes i det enkelte byområde. I kommuneplanlægningen skal der sættes nye mål for de kommende års bevaringsindsats og sikring af værdifulde kulturmiljøer og områdefornyelse. De trafikale forhold skal forbedres. Mulighederne for kollektiv transport og for at etablere parkering i randzonen af bycentrene, undersøges med henblik på at mindske trafikbelastningen. 21

24 Byens udvikling og nye bomuligheder Kommunen har reserveret attraktive arealudlæg til byudvikling specielt til nyt boligbyggeri. Trods befolkningstilbagegang viser der sig at være et behov for flere nye boliger. De sidste 10 år er der opført over nye boliger på Bornholm, og der findes et konstant behov for nye byggemuligheder. At der opføres nye boliger skyldes især ændrede boligbehov, f.eks. behov for en særlig indretning, eller behov for et nyt og moderne hus indrettet efter egen smag. I de største byer er der stor efterspørgsel på nye boliger indrettet efter ældres behov, især andelsboliger, og der er efterspørgsel på nye byggegrunde i mange andre byområder. I erkendelse heraf er der i kommuneplanen sørget for at næsten alle byer har en passende byudviklingsmulighed. Nye tilflyttere efterspørger ofte nye boliger, ikke mindst moderne individuelle boliger præget af arkitektonisk kvalitet. Gerne attraktivt beliggende, i et spændende byområde, eller nær natur eller kystlandskab. Der efterlyses også lavenergiboliger og alternative boformer. På Bornholm har vi flere gode muligheder for at imødekomme det behov, og for at udforme boligområder der kan udgøre et godt supplement i en kampagne for bosætning på Bornholm. Dette kræver nytænkning i hvordan kommunens byggegrunde udbydes, hvilke krav der stilles til nybyggeri, og hvordan der efterfølgende lokalplanlægges. Udover egentlige byudviklingsområder har Bornholm allerede reserveret en del havneområder i Hasle, Allinge, Tejn og Nexø til byudviklingsformål og byomdannelse, da de oprindelige erhvervsformål ikke længere er aktuelle. Sådanne byomdannede havneområder kan også tænkes at omfatte helårsboliger med en meget attraktiv beliggenhed. Der skal således arbejdes med mulighederne for nye attraktive boliger på flere fronter. Kommunen vil bl.a. gennemføre en udbuds og byggemodningsstrategi for kommunale arealer som også kan indebære krav om kvalitet og udformning. Herudover skal der udarbejdes en arkitekturpolitik der tilgodeser kvalitet i nye boligområder og i det kommunale byggeri i øvrigt. Der overvejes også en miljømæssige indsats, der f.eks. kan handle om anvendelse af nedbrydelige byggematerialer og energivenligt byggeri, og det skal samtidig overvejes hvordan nye områder sikres en fornuftig trafikbetjening. 22

25 Strategi - det vil vi gøre: Der skal planlægges for byomdannelse af gamle havnearealer m.v., og der skal planlægges for en ny byudvikling, så der sikres flere attraktive byggegrunde og nye bo-tilbud. Kommunens mange attraktive byudviklingsmuligheder skal synliggøres som potentielle bo-områder for nye tilflyttere. Tilgængeligheden for handicappede skal sikres i byerne. Der skal udarbejdes en kommunal arkitekturpolitik, der også tager hensyn til eksisterende kulturmiljøer. En arkitekturpolitik skal blandt andet skal koordineres med udbud af kommunale byggegrunde og krav om miljøvurdering i det offentlige byggeri. 23

26 At leve på landet Hen mod en femtedel af Bornholms boligmasse ligger i landzone. Det bornholmske kulturlandskab præges netop af megen spredt bebyggelse, typisk ældre boliger opført på en tid hvor flere mennesker arbejdede på landet. Til gengæld har Bornholm ikke mange landsbyer som vi kender det andre steder. Mange ønsker stadigvæk at bo på landet, tiltrukket af de muligheder dette giver for nærhed til natur og landskab. Andre får mulighed for at kombinere beboelse med erhverv f.eks. etableret i nedlagte landbrugsejendomme. I landzoneadministrationen og i planlægning af nye aktiviteter i det åbne land, skal kommunen varetage de landskabelige hensyn. Der gælder særlige vilkår for bebyggelse og anvendelse i landzonen, der skal sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelsen af landskabsinteresser og benyttelsen af de bygninger og anlæg der findes på landet. Der gælder tilsvarende særlige vilkår for planlægning af nye aktiviteter i det åbne land, ikke mindst aktiviteter i kystområderne. Det bør sikres at landbrugsproduktion og bosætning i det åbne land kan sameksistere uden unødige gener. Landboliger kan almindeligvis anvendes til helårs- eller ferieboligformål efter behov, når bare de ligger udenfor byområderne. Landets boliger udgør derfor en meget fleksibel boligmasse som giver muligheder, f.eks. også for nye tilflyttere, der kun i perioder ønsker at bo på Bornholm, og derfor har behov for en bolig nr. 2. Der tillades som udgangspunkt ikke opførelse af helt nye boliger i det åbne land, men til gengæld kan de eksisterende boliger ofte bygges om og moderniseres. Sådanne ændringer betyder, sammenholdt med at der også opføres andre anlæg som f.eks. vindmøller i landskabet, at også det åbne land påvirkes af udviklingen. Det er derfor vigtigt at ændringer til stadighed afvejes i forhold til de landskaber og den natur der findes. Mange har en interesse i at der fortsat er aktivitet og liv i det åbne land, så længe de væsentlige natur- og landskabshensyn varetages, til gavn for fastboende, nye tilflyttere, og for de mange turister der årligt besøger os. I regionskommunens landdistriktspolitik redegøres der for nogle af de virkemidler regionkommunen har for at sikre fortsat liv i landområderne. Hertil kommer at der på det trafikale område skal arbejdes med trafiksikkerhed og forbedring af det bornholmske cykelstinet, bl.a. af hensyn til turismen. I den kommende periode skal der arbejdes med de regler der findes for kommunens landzoneadministration i almindelighed. Kommunens landzoneadministration og interesser i det åbne land skal desuden koordineres med planlægning i det åbne land, og specielt i kystzonen f.eks. planlægning for vindmøller, ferie- og fritidsformål, vej- og stianlæg m.m. 24

27 Strategi - Det vil vi gøre: Der skal foretages en evaluering af de planlægningsmæssige muligheder der findes for projekt-udvikling i det åbne land, ud fra en helhedsvurdering af landskabelige, energimæssige, turistmæssige og andre erhvervsmæssige og trafikale interesser. Der skal udarbejdes retningslinjer for regionskommunens planlægning i det åbne land og for landzoneadministrationen. 25

28 Arbejde for vækst Vision: Det bornholmske samfund kan uddanne, tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges af de bornholmske virksomheder, og som sikrer grundlaget for vækst. Udfordringer: Siden midten af firserne er befolkningstallet faldet med ca. 200 personer årligt. Der er blevet flere ældre, men færre unge og færre folk i den arbejdsdygtige alder. Prognosen spår om færre i alderen år i 2018, hvis udviklingen fortsætter. Arbejdsstyrken på Bornholm er faldet med 10 % inden for de sidste 10 år. Andelen af erhvervsaktive unge mellem 20 og 30 år er i samme periode faldet med 42 %, mens der er blevet 38 % flere mellem 50 og 60 år. Flere vil i fremtiden trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet uden at de kan forventes erstattet af yngre. Uddannelsesniveauet på Bornholm er lavt, men stigende. Der er stadig færre med videregående uddannelse og flere med en erhvervsfaglig uddannelse end i det øvrige land. Antallet af arbejdspladser er faldet med 6,5 % fra i 2000 til i Tilbagegangen har ramt alle brancher, også de som ellers har særlige styrkepositioner på Bornholm. Ledigheden pr. indbygger er væsentligt højere end på landsplan og indkomsten pr. indbygger er lavere. Bornholms styrke ligger i øens historie, geografi og natur, erhverv og kompetencer, og kultur og livsstil. Bornholm er dermed et unikt samfund med unikke muligheder der skal udnyttes til at fremme vækst og udvikling. Erhvervsudvikling skal bl.a. medvirke til at bremse befolkningstilbagegangen, øge antallet af erhvervsaktive, fremme økonomisk vækst, nedbringe arbejdsløsheden, udvide turistsæsonen og bygge/anlægssæsonen og at øge det generelle uddannelses- og kompetenceniveau. Betingelsen for at det lykkes er, at der sikres en høj trafikal tilgængelighed, at der udføres en koordineret erhvervsfremmeindsats og at der sker en markedsføring af Bornholm. Trafikal tilgængelighed, erhvervsmuligheder og bosætningsmuligheder indgår som forbundne kar i den kabale der skal muliggøre en ny udvikling. Kommuneplanen skal indeholde de fysiske rammevilkår for erhvervsudvikling. Det vil sige at der fysisk findes muligheder for at etablere og drive forskellige typer af erhvervsvirksomhed, ud fra en hensyntagen til andre erhverv og by- og naturinteresser. Erhvervsvirksomheder indgår i reglen som en naturlig og integreret del af det samfunds- og kulturliv vi har på Bornholm, ved at medvirker til beskæftigelse samt oplevelser og kvalitet i bylivet. Erhvervsvirksomhedernes udviklingsmuligheder har ændret sig meget de sidste år. Det ses især i de forandringer der fortløbende sker i øens erhvervsområder - især i havneområderne, hvor mange oprindelige virksomheder er forsvundet og erstattet af helt nye virksomhedstyper eller helt andre funktioner. Der er kun behov for traditionelle erhvervsområder til fremstillingsvirksomhed i de største byer, da andre erhvervsområder har ændret karakter, så produktionserhverv f.eks. kombineres med butikssalg og service. Derfor skal det løbende vurderes om kommuneplanens udlæg til erhverv skal fastholdes eller ændres. Kommunalbestyrelsen har allerede vedtaget at man vil byomdanne en del havneområder, f.eks. i Nexø og Hasle, for at fremme en ny udvikling bedre tilpasset nutidens behov. Kommuneplanen fastlægger rammer for erhvervsvirksomhed, f.eks. etablering af erhverv i bycentre eller i det åbne land. Planen skal i den 26

29 sammenhæng tilpasses, så muligheder for erhvervsudvikling så vidt muligt forudses og tilgodeses. I byerne skal erhvervslivets vilkår sammentænkes med den bykultur og de samfundsmæssige behov, f.eks. detailhandlen. I 3 km kystzone er der begrænsede muligheder for at understøtte ny turismevirksomhed i kystzonen, men de muligheder der findes skal beskrives, så de kan benyttes. De regionale mål for erhvervsudviklingen opgøres i økonomi, arbejdspladser og uddannelse. I kommuneplanen fokuseres på at der skabes rammer og fysiske muligheder, som kan fremme udviklingen af disse mål. Mål for regional udvikling At virksomhederne har adgang til veluddannet arbejdskraft, blandt andet ved at flere vælger at tage en uddannelse på øen. At 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i At antallet af attraktive videregående uddannelser øges i tidssvarende rammer. At arbejdsstyrken øges og opkvalificeres i forhold til erhvervslivets behov. At flere virksomheder bliver rustet til at blive større, og at flere vil opsøge udenøs markeder. At 200 nye iværksættervirksomheder etableres om året, og at der skabes 200 nye arbejdspladser om året. 27

30 Nye erhverv med ny kvalitet De brancheområder hvor bornholmske erhverv står stærkest er: Regionale fødevarer Jordbrugserhvervet Turisme Oplevelsesøkonomi Maskiner og teknik Bygge og anlæg I kommuneplanlægningen er de traditionelle produktions- og serviceerhverv tilgodeset med mange muligheder for placering i byernes erhvervsområder, blandede bolig og erhvervsområder og centerområder. De gode muligheder der er for at etablere nye virksomheder i de bornholmske byer, skal så vidt muligt fastholdes - selvom der mange steder sker forandringer, f.eks. i de eksisterende havneområder, der også betyder at helt nye virksomhedstyper rykker ind. Udover havneområder skal der ses på om nogle af de andre erhvervsområder skal ændres, så der gives mulighed for andre formål. Byernes liv hænger efterhånden meget sammen med udviklingen af nye virksomhedstyper. De bornholmske byområder udgør, med deres sociale liv, handelsliv og kulturmiljøer, potentielle udviklingsområder for ny virksomheder - især inden for oplevelsesøkonomi og turisme. Sådanne virksomheder er ofte med til at stimulere bylivet yderligere og skabe ny attraktion, så længe der er en fornuftig balance mellem erhvervshensyn og kulturmiljø og levevilkår. Større butikker skal efter reglerne placeres i bycentrene. De fleste steder er der også rigelig mulighed for at etablere mindre forretninger. Men det skal f.eks. undersøges om detailhandelsmulighederne i Rønne kan ændres, og bycentret udvides, da det er vanskeligt at indplacere nye større butikker det område. Turismen udgør et udviklingspotentiale der specielt skal tilgodeses i planlægningen. Det drejer sig ikke mindst om overnatningsmuligheder. Der er udsigt til, at der kan planlægges for nogle mindre udvidelser af sommerhusområder og for sommerhusområder bag 3 km kystnærhedszone. Overnatningskapaciteten er faldet på hotelområdet, fordi der har været en tendens til at hoteller nedlægges til andre ferieformål. Der er behov for at se på hvornår, og hvordan, der kan muliggøres nye hoteller i kystområderne eller i havneområder. Nøgleordet for nye projekter der skal fremmes skal i alle tilfælde være, at de skal tilføre ny kvalitet og oplevelsesværdi, og at de på sigt bør være med til at fremme mulighederne for helårsturisme. I landområderne skal der i øvrigt arbejdes med mulighederne for at indrette nye erhvervsaktiviteter i nedlagte landbrugsejendomme. 28

31 Strategi - Det vil vi gøre: Kommuneplanens erhvervsarealer skal evalueres ud fra en helhedsvurdering af erhvervsmæssige og andre bymæssige interesser. Der skal skabes mulighed for ny kvalitet i og ved havnene, der også tilgodeser turismeerhverv og oplevelsesøkonomi. Der skal arbejdes med mulighederne for at placere erhverv og nye kvalitetsprægede turistmæssige funktioner i det åbne land, i nedlagte landbrugsejendomme eller i tilslutning til anden bebyggelse. 29

32 At samarbejde, udbrede og inddrage Vision: Regionskommunen, borgere, virksomheder og organisationer samarbejder om at gennemføre de overordnede mål og visioner der sættes for udvikling af Bornholm og optimerer udnyttelsen af de samlede ressourcer på øen. Regionskommunens lokale Agenda 21 skal fremme en bæredygtig udvikling og sikrer et godt samspil mellem samfundets forskellige interesser. Således skal: miljøet forbedres, en bæredygtig byudvikling for byomdannelse og biologisk mangfoldighed fremmes og der skal samarbejdes bredt. Der skal lægges vægt på at tænke miljøet ind i valget af løsninger, så vi alle bliver mere energibevidste, sikrer vores kulturmiljøer og passer på naturen. Regionskommunens egne virksomheder skal gå foran, og tage et større ansvar for miljø og energiforbrug. En af metoderne til at sikre en tilstrækkelig forankring af miljø- og energiarbejdet er at udpege miljøambassadører i alle virksomheder. Dette arbejde er allerede påbegyndt og det arbejde skal fortsat udvikles. Det offentliges opgaveløsninger skal være fremsynet, træfsikker, fleksibel og lydhør. Der skal samarbejdes med virksomheder, organisationer og borgere, for at opnå gode løsninger i planlægning og projekter, ved at anvende det engagement der findes i lokalsamfundet. For at der kan samarbejdes, er det nødvendigt at udbygge koordinering og formidling. Vi skal synliggøre kommunens mål og initiativer og vi skal forbedre service og samarbejde. Det gælder om at forbedre løsningerne ved fælles hjælp og fælles ansvar. Hensigtsmæssig brug af netværk kan føre til løsninger, der er både er nytænkende, effektive og demokratiske. Udover de lokale bornholmske netværk, skal vi i det daglige udbygge samarbejdet med andre netværk udenfor øen, f.eks. andre destinationer i Danmark, forskningsinstitutioner og til det energinetværk af øer i EU som Bornholm er en del af. For de borgere og organisationer der indgår i samarbejdet ligger gevinsten først og fremmest i, at de kan øge deres lokale engagement og styrke det lokale fællesskab, herunder evnen til selvstyring og opnå indflydelse på de forandringer der sker på deres område 30

5. marts 2008 TEKNIK & MILJØ. Skovløkken 4. Tejn. 3770 Allinge. Tlf.: 56 92 00 00. Fax: 56 92 58 16. E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk. www.brk.

5. marts 2008 TEKNIK & MILJØ. Skovløkken 4. Tejn. 3770 Allinge. Tlf.: 56 92 00 00. Fax: 56 92 58 16. E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk. www.brk. TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Tlf.: 56 92 00 00 Fax: 56 92 58 16 E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk www.brk.dk CVR: 26-69-63-48 P-enhed: 5. marts 2008 Offentlig høring om Forslag til Strategi

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012

Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 BILAG 6 Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af Bornholms udviklingsplan den 28. juni 2012 kom der afstemningstemaer fra SF, Venstre og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Indhold. Januar 2007 Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3700 Allinge

Indhold. Januar 2007 Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3700 Allinge Indhold side Indledning 3 Målsætning 4 Retningslinier 4 Redegørelse 4 Rammer for afgrænsede byområder 5 Øvrige forhold 5 Kort Nye afgrænsede byområder 7 Kort Afgrænsede byområder, rettelse til Regionkommuneplan

Læs mere

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen Åbent punkt 10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen 01.02.05P16-0168 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Økonomi- og Planudvalget 20-06-2017 10 Hvem beslutter Økonomi-

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3 stk. 1 pkt. 2

Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3 stk. 1 pkt. 2 , Kommuneplan 201 Kommuneplanens kapitler er screenet individuelt. Derfor vil nedenstående ikke være udfyldt med x, men med tal: 1, 2, etc. Disse henviser til kommuneplanens kapitler. Kommuneplanens kapitler

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

Nye muligheder i landzonen

Nye muligheder i landzonen Nye muligheder i landzonen Advokat, Mark Christian Walters 53 Kort om zoneinddelingen Planlovens 34, stk. 1: Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. De overordnede retningslinjer

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Screeningsskema Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplan nr. Udført af: Dato:

Screeningsskema Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplan nr. Udført af: Dato: sskema Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplan nr. Udført af: Dato: 2016-xx-P.U.Bruunsvej, Faaborg Emil Julius Hansen (emjuh) Den 27.9.2016 Sagsnr.: Indledende screening Ja Nej Planen er

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

SwanVika. Bornholms Regionskommune

SwanVika. Bornholms Regionskommune Kommunal høring d. 3. 10. september 2015 SwanVika Bornholms Regionskommune Ansøgningens oplysninger Bornholms Regionskommune ansøger om at etablere 17 flex-boliger i byzone, på et areal der tidligere var

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Indhold. Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3700 Allinge Vedtaget: Kommunalbestyrelsen den 27. marts 2008

Indhold. Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3700 Allinge Vedtaget: Kommunalbestyrelsen den 27. marts 2008 Afgrænsede byområder Fastholdelse af helårsboliger Tillæg 004 til Regionkommuneplan ommuneplan 2005 Indhold side Indledning 3 Målsætning 4 Retningslinier 4 Redegørelse 4 Rammer for afgrænsede byområder

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Strategisk miljøvurdering

Strategisk miljøvurdering SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET Strategisk miljøvurdering Forslag til Kommuneplan 07-09 Plan/Programtitel: Forslag til Solrød Kommuneplan 07-09 Sagsbehandler: Susanne Prior Malling Dato: 0.06.07 Journalnummer:

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Screeningsskema til miljøvurdering af planer

Screeningsskema til miljøvurdering af planer Næstved Kommune - Kvalitetsstyring i Miljø og Plan - Fysik Planlægning Side:1 af 5 Bilag: LO-04.04 edoc nr.: Udgave nr.: 2 Dato: 10.02.09 Status:Endelig Ansv: dolil BYMILJØ, NATUR OG LANDSKAB Grønne områder

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Proces- og tidsplan Kommuneplan 2018 Kommuneplan 2018 Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Center for Erhverv, Byg og Sekretariat - januar

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Udvalgsplan Teknik- og Miljøudvalget

Udvalgsplan Teknik- og Miljøudvalget Udvalgsplan 2014-2017 Teknik- og Miljøudvalget TEKNIK OG MILJØ Forord Vækst og bæredygtighed skal gå hånd i hånd det er visionen for Teknik- og Miljøudvalget i Horsens Kommune. Vi skal skabe plads til

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Kommuneplantillæg 002 for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i Skibby Dato: 06. oktober 2017

Kommuneplantillæg 002 for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i Skibby Dato: 06. oktober 2017 NOTAT Miljøscreening Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 448 af 10/05/2017) Kommuneplantillæg 002 for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i Skibby

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Proces- og tidsplan Kommuneplan 2017 Kommuneplan 2017 Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Teknik og Miljø - marts 2017 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3.

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere