OMRÅDEPLAN 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse

Transkript

1 OMRÅDEPLAN 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Viuf Almind Dons Sønder Vilstrup Områdeplan 05 Bramdrupdam Bramdrup Eltang Nørre Bjert Drejens Strandhuse Kolding Tved Rebæk Kommuneplan Seest Dalby Agtrup Sønder Stenderup Vonsild Sønder Bjert By- og Udviklingsforvaltningen December 2013 Kolding Kommune

2 Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse er udarbejdet af Kolding Kommune Fotos: Kolding Kommune Kort: Kolding Kommune Kolding byråd, december 2013

3 Kommuneplan Indholdsfortegnelse Forord 3 Hvorfor Kommuneplan? 4 Portræt af området 6 Boligudbygning 8 Erhvervsudvikling og detailhandel 12 Netværk og offentlig service 14 Trafik og forsyning 16 Det åbne land 18 Lokale retningslinjer 20 Rammer for lokalplanlægning 23 Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse 1

4 Oversigtskort over området Meter

5 Kommuneplan Forord Kommuneplan var første generations kommuneplan efter kommunalreformen, og blev således det første samlende plangrundlag for den nye Kolding Kommune. Hvor Kolding Kommune tidligere rummede ét stort byområde og en række mindre bysamfund, blev bystrukturen suppleret med Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup som vigtige centerbyer med forskellige potentialer. For at bevare og fremme den lokale identitet valgte Byrådet at sætte fokus på en områdebaseret planlægning. For hvert af de 14 planlægningsdistrikter i Kolding Kommune er der som grundlag for planlægningen udarbejdet en områdeplan med mål og rammer for den kommende udvikling i områdets bydele, bykvarterer og aktuelle landdistrikter. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Jørn Pedersen borgmester Kommuneplanen danner med områdeplanerne og den fælles hovedstruktur og retningslinjer for Trekantområdet et solidt grundlag for den fysiske planlægning i Kolding Kommune. I Planstrategi 2011 besluttede Byrådet derfor, at der alene skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplangrundlaget fra Revisionen omfatter blandt andet ajourføring af områdeplanerne med en forenkling af rammerne for lokalplanlægning. I den 4-årige planperiode fra vil revisionen blive fulgt op af temaplaner for udvalgte emner med fokus på kvalitet og vækst inden for den eksisterende hovedstruktur. Nærværende områdeplan er blevet opdateret og ajourført og indeholder mål og rammer for den kommende udvikling i området Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse. Planen beskriver den overordnede struktur for området med boligudvikling, erhvervsudvikling, offentlig service samt trafik og forsyning. Herudover er der sidst i hæftet rammer for lokalplanlægningen med inddeling af området i rammeområder samt bestemmelser for områdernes anvendelse og udbygning. Planen skal ses i sammenhæng med den fælles Hovedstruktur for Trekantområdet , som overordnet fastsætter mål og retningslinjer for byudvikling, bosætning, erhverv og uddannelse, detailhandel, det åbne land, kultur, turisme og friluftsliv, trafik og tekniske anlæg, støj samt klima. Den fælles hovedstruktur kan findes på Kolding Kommunes hjemmeside. 3

6 Hvorfor Kommuneplan? Kommuneplanlægning Kommuneplanen er byrådets plan for kommunens udvikling og arealanvendelse. Det gælder udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafikanlæg og grønne områder med videre. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere byrådets overordnede politiske mål. Selve kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen som helhed og i de enkelte by- og landområder. Herudover skal der foreligge rammer med både generelle og detaljerede bestemmelser for lokalplanlægningen. Kolding Byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet - Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Den fælles planlægning skal medvirke til at styrke Trekantområdets identitet og muligheder. Planstrategi og kommuneplanrevision Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt om Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde Byrådets beslutning om omfanget af en kommende kommuneplanrevision. I Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Kolding Kommune traf Byrådet beslutning om, at der skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplanen. Områdeplanerne Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. Områdeplanlægningen blev introduceret i 2010 som en nyskabelse i Kolding Kommunes planlægning. Hvert planlægningsdistrikt har sin egen minikommuneplan, som indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen i det konkrete område samt rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. 4

7 Kommuneplan I flere af Koldings planlægningsdistrikter er koblingen mellem by og land et vigtigt tema, idet planerne skal indeholde rammer for udviklingen i såvel byområde som landområde. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse I den forløbne planperiode har der omkring Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse særligt været fokus på planlægning for nye detailhandelsbutikker i Nr. Bjert og langs Fynsvej. I den kommende planperiode udlægges nye boligområder i Nr. Bjert området. I nærværende kommuneplanrevision er strukturen for lokalplanrammerne blevet forenklet, og der er sket mindre justeringer i forbindelse med byområdets forskellige anvendelselseskategorier. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Hotel Koldingfjord. 5

8 Portræt af området Byområdet Området omfatter to bynære boligkvarterer Fynsvej og Nr. Bjert - Strandhuse adskilt af Apotekerengen, en af de markante ådale mod Kolding Fjord. Øst for Strandhuse er Drejens Boligby under udbygning. 6 Fynsvej er en yngre bydel i den nordøstlige del af Kolding. Bydelen markerer sig med det karakteristiske vandtårn på Sjællandsvej og etagebebyggelsen Petersbjerggård, der ses fra store dele af Kolding syd for fjorden. Et offentligt område nord for boligbebyggelserne omfatter et ketchercenter og en rideskole. Øst for er et erhvervsområde med ikke-forurenende virksomheder. Flere af områdets erhvervsejendomme har potentialer til ny anvendelse, der kan styrke ønsket om byfortætning og medvirke til en alsidig bystruktur. Nr. Bjert-Strandhuse omfatter mod nord den oprindelige landsby Nr. Bjert med flere oprindelige gårdanlæg, heraf nogle med bindingsværk. Centralt i landsbyen er den højtliggende Nr. Bjert Kirke, der markerer sig i landskabet over stor afstand. Landsbyen er nu udbygget væsentligt mod syd og er efterhånden sammenbygget med det oprindelige fiskerleje Strandhuse. Strandhuse er præget af nuanceret boligbebyggelse, fra terrasseboliger til patriciervillaer og enfamiliehuse i en nutidig arkitektur. Kunstmuseet Trapholt ligger markant med sin enkle, hvide arkitektur, og Hotel Koldingfjord med sin statelige facade ligger naturskønt i området og markerer sig fra fjordsiden. Øst for Strandhuse er Drejens Boligby. Boligbyen omfatter fuldt udbygget 650 boliger opført efter en samlet plan, karakteriseret af bebyggelser anlagt som bybånd med særskilte fællestræk, omgivet af langstrakte skovstrækninger og grønninger. Byområderne er naturskønt beliggende i et varieret landskab, omgivet af skovarealer, kystlandskabet og det åbne land. Landsbyerne og det åbne land Det åbne land nord og øst for byområdet er et af istidens markante morænelandskaber, præget af et kuperet terræn med bakkedrag og nedskårne kløfter. Området er endvidere præget af store infrastrukturelle anlæg. Den østjyske længdebane er anlagt i dalstrøget Apotekerengen og Elbodalen. Ligeledes er den sønderjydske motorvej og Taulovmotorvejen anlagt centralt i området med støjgener til følge. Flere stærkstrømsledninger påvirker synsoplevelsen af kulturmiljø og landskab. Begge områdets to landsbysamfund Eltang og Sdr. Vilstrup er berørt af de nævnte anlæg. Petersbjerggård set fra Lystbådehavn Nord Bevaringsværdigt kulturmiljø i Nr. Bjert Kunstmuseet Trapholt Det kuperede landskab omkring Nr. Bjert

9 Kommuneplan Befolkning Området har et indbyggertal på 9467 borgere (2012) og ifølge Kolding Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet i området stige med ca. 3 % frem til Befolkningsvæksten har rod i de nye boligområder. Det bevaringsværdige stuehus for Østerholm i Eltang Eltang er beliggende i et dalstrøg nord for Nr. Bjertvej. I landsbyen er stadigvæk oprindelige gårdanlæg, men efter 1868 har bebyggelsen udviklet sig som stationsby. Eltang er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, der er sårbart overfor ændringer af arkitektur, bebyggelsesstruktur, veje og omgivelser. Eltang kirkemiljø er bevaringsværdigt kulturmiljø og er sårbart overfor ændringer i arkitektur, veje og omgivelser. Sdr. Vilstrup er beliggende nordøstligt i kommunen. Landsbyen har den oprindelige, åbne karakter med mange velbevarede gårdbebyggelser. Landsbymiljøet er præget af velholdte bygninger og en frodig beplantning, der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, sårbart over for ændringer af arkitektur, bebyggelsesstruktur, veje, diger, hegn og omgivelser. Området omfatter flere lokaliteter med udpeget bevaringsværdigt kulturmiljø. Ved Elvighøj er en fritidsbebyggelse med mindre bygninger og et oprindeligt badehotel. Miljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur, kystanlæg og omgivelser. Hotel Koldingfjord ligger kystnært omgivet af løvskov, og har med den omgivende bebyggelse fungeret selvstændigt som sanatorium. Området er sårbart overfor ændringer af arkitektur, park, veje og omgivelser. Houens Odde er udpeget på grund af fund af bopladser, pælespærringer i Gudsø Vig og skibsvrag i Eltang Vig. Bopladserne er sårbare over for terrænændringer og dybdepløjning. Skibsvrag, pælespærringer og bopladser på det maritime område er sårbare overfor arbejder, der berører havbunden. Gudsø Vandmølle er et smukt beliggende bygningskompleks ved Nr. Bjertvej og har rod i middelalderen. Møllen er sårbar overfor ændringer af arkitektur, mølleanlæg og omgivelser. I det åbne land er også Birkemose Golfcenter øst for Eltang, samt de anselige gårde Elviggård og Skibdræt Møllegård. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Sdr. Vilstrup har en åben landsbystruktur Sønder Vilstrup Taulovmotorvejen Lilballe Skov Eltang Gudsø Nørre Bjert Hovens Skov Drejens Strandhuse Drejens Odde Kulturmiljø Kulturmiljøer i området. 7

10 Boligudbygning Mål Målet er at skabe nutidige bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Tæt bebyggelse skal prioriteres med henblik på at skabe bymæssige kvaliteter og sikre rationel udnyttelse af ressourcer. Områdets nye boligområder syd for Eltang og ved Nr. Bjert knytter sig til Eltangs og Nr. Bjerts bystrukturer og skal bidrage til at udvikle serviceniveauet lokalt. Ny bebyggelse skal sikres et varieret bomiljø i høj arkitektonisk kvalitet, der tager hensyn til de landskabelige værdier i området. Status Befolkningstallet i Kolding kommune er stigende. I området Fynsvej - Nr. Bjert - Strandhuse har Drejens Boligby siden 2005 været det væsentligste udbygningsområde, der fuldt udbygget kan rumme op mod 650 boliger. Boligområdet er næsten fuldt udbygget. Syd for Eltang findes et andet af Koldings nye større boligudbygningsområder. Området kan med sine 20 ha rumme op mod 160 boliger. I forhold til Kommuneplan er arealet reduceret med cirka 13 ha. Til gengæld er der udlagt et nyt boligområde i tilknytning til Nr. Bjert. Udlægget er begrundet i, at der ikke er ret mange udbygningsmuligheder for boliger i den nord-østlige del af Kolding. Enfamiliehus ved Drejens. Blandet boligbebyggelse ved Baldersvej. 8 Boligudbygning på Drejens Sluttet bebyggelse i Drejens Boligby.

11 Kommuneplan Terrasseparken ved Lyshøj Alle. Boligudbygning syd for Eltang Den nye boligbebyggelse ved Eltang skal knytte sig til det nærliggende landsbysamfund for således at udnytte og understøtte allerede eksisterende service, netværk og forsyning bedst muligt. I forbindelse med lokalplanlægning skal hele Eltangområdet overføres til byzone. Inden der kan ske en udbygning af området ved Eltang skal det være godtgjort, at den forventede trafik til området ikke øger støjbelastningen på kirke og kirkegården i Nr. Bjert. Området syd for Eltang omfatter stærkt varierede landskabsformer, fra den småbakkede moræneflade til skråningsarealer mod de vandløb, der gennemstrømmer området i markante dalstrøg. I de nye boligbebyggelser skal der udlægges fælles opholdsarealer, for at sikre udsynet mod de omgivende landskaber og skabe adgang til større rekreative områder. Området skal tilplantes med tætte grupper af træer for at forsinke afstrømning af nedbør og for at skærme mod udtørring. På den måde opnås en vigtig klimaregulerende effekt, der forebygger overbelastninger af områdets spildevandsanlæg og gavner levestederne for dyr og planter. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Thorninghøj ved Petersbjerggård. For at bevare mest muligt af stedets karakter, skal ny bebyggelse tilpasse sig terrænets former, værdifulde kulturmiljøer og beskyttet kulturarv i området. Det åbner op for et varieret boligbyggeri, fra fritliggende boligbebyggelse på plane arealer til række- eller klyngehuse, hvor det plane areal er begrænset. Disse forhold skal medvirke til at give boligområderne en selvstændig identitet. Eltangvej Eltangvej Birkemosevej Tværskift Nr. Bjertvej Tværskift Nr. Bjertvej Sletteskovvej Houens odde Houens odde Basagervej Rugmarken Oprindeligt udlæg til boligudbygning Basagervej Rugmarken Boligudbygning Byudvikling i Kommuneplan Reduceret byudvikling - byzoneareal 9

12 Nye boligområder omkring Nr. Bjert Der er udlagt 3 nye boligområder omkring Nr. Bjert. Områderne er vurderet ud fra drikkevandsinteresser og landskabsinteresser. Rytterskolevej Området ligger syd for Drejensvej og har adgang fra Rytterskolevej. Der er ikke tale om hverken i OSD-område eller særligt værdifuldt landskab. Området er på 16 ha. og kan rumme ca. 128 boliger. Perspektivområde ved Sletteskovvej. Området indgår som perspektivområde i denne kommuneplan lige som i Kommuneplan Eltang Vig Området er ca. 10 ha. Ved en afvejning mellem landskabelæige interesser, intentioner om, at udvikle byer indefra og ud, er dette perspektivområde medtaget i kommuneplanens rammer forpå sigt at sikre den nødvendige udbygnings- Skovlyst Sletteskovvej Solbjerg Basagervej Nr. Bjertvej Rugmarken Birkedal Nørre Bjert Bygmarken Rytterskolevej Kastaniely Vænget Drejensvej Lavendelvej Strædet Bøgeløkke Bøgeløkke Skolebakken Bøgeløkke Agerøvej Enøvænget Bjørnøvænget Drejøvænget Havremarken Harevænget Hjortevænget Mårvænget 10 Byudviklingsområder i Nr. Bjert Øster Alle Lyshøj alle Forstalle Ny byudvikling boliger Perspektivområde Byzoner

13 Kommuneplan Erhvervsbebyggelse ved Fynsvej, der tillades ændret til anden anvendelse. mulighed i det nordlige Kolding, som et alternativ til Vonsild-Dalbyområdet. I henold til retningslinjer for byudviling i OSD-områder skal det i henhold til statslige retningslinjer godtgøres. at byudvikling ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Hvis området på et senere tidspunkt skal indgå som rammeområde i kommuneplanen, skal det godtgøres, at der ikke er stor sårbarhed, og at der ikke i området er andre byudviklingsmuligheder. Landsbyerne og det åbne land Sdr. Vilstrup og omegns Borgerforening har i deres udviklingsplan fra 2001 ønsket mulighed for opførelse af et mindre antal boliger ved Skovsgårdsvej, som en naturlig fortsættelse af landsbyens struktur af slynget vejklyngeby. Dette ønske kan efterkommes inden for nærværende kommuneplans rammer. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Eksisterende landsbymiljø i Eltang, der skal respekteres ved ny bebyggelse. Eltang skal overføres til byzone i forbindelse med den omfattende boligudbygning syd for byen. Opførelse af nye boliger og ombygning af boliger skal ske med respekt for de omkringliggende miljøer med god arkitektur og skal tilstræbes opført som lavenergihuse. I det åbne land må der som udgangspunkt kun opføres ny bebyggelse, der har tilknytning til jordbrugsdriften. Kæret Sdr. Vilstrup Skovvej Dalstrøget vest for Nr. Bjert. Sønder Vilstrup Hulskovvej Skovsgårdevej Fredericia Kommune Sdr. Vilstrupvej Eksisterende landsbyafgrænsning Taulovmotorvejen Taulovmotorvejen Højkærvej Landsbyafgrænsning i Sdr. Vilstrup. 11

14 Erhvervsudvikling og detailhandel Mål Detailhandlen skal fastholdes og styrkes, herunder specielt dagligvarehandlen i området. Der skal ske en udbygning af lokalcenteret i Nr. Bjert og bydelscenteret ved Gefionvej - Sommerfuglevej. Status Området har udpræget karakter af boligforstad til Kolding. Der er sket en voldsom udbygning blandt andet omkring Drejensområdet de seneste år, uden at der i samme grad er sket en tilsvarende tilvækst i det samlede areal til detailhandel. Flere dagligvarebutikker er dog under planlægning og opførelse. I området er i dag udlagt fire centerområder ved Gefionvej, Lyshøj Alle og Petersbjerggård og i Nr. Bjert. Der er etableret dagligvarebutikker i alle områderne. Der findes endvidere en dagligvarebutik i landsbyen Eltang. Der er et mindre udbygget erhvervsområde ved Birkemosevej og øst for Fynsvej med ikke-forurenende fremstillings- og serviceerhverv. Udfordringer Sletteskovvej Dyndmose Lokalcenter Petersbjerggård. Eltangvej Nr Bjertvej Galgebanke Houens odde På baggrund af befolkningsvæksten i området og den kommende bo- Bramdrupskovvej Bramdrup Skov ligudbygning vil det være vigtigt at fastholde den eksisterende dagligvarehandel, og samtidig give mulighed for at styrke dagligvarehandlen Nørrebjert Skov Birkemosevej lokalt i området. Området er geografisk meget stort, og der er derfor Hulskov Fynsvej Rytterskolevej Nr Bjertvej Nørre Bjert Drejens Gefionvej Drejensvej Apotekereng Petersbjerggårdvej Kobbelskov Lyshøj Alle Skolebakken Marielund Fynsvej Lyshøj alle Fynsvej Strandhuse Fjordvej Fjordvej Bydelscentre Hotel Kolding 12 Kolding bymidte Lokalcentre

15 Kommuneplan Fynsvej Birkemose Allé Silcon Alle Silcon Alle Enkeltstående butikker Enkeltstående butikker til et lokalområdes daglige forsyning er primært butikker, der forhandler dagligvarer. For at der reelt er tale om enkeltstående butikker, bør butikker, der etableres på baggrund af denne bestemmelse, som udgangspunkt placeres med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Birkemosevej Birkemose Allé Birkemosevej Ved Birkemosevej Nr. Bjertvej Sletteskovvej DETAILHANDELSRAMMER Område Butiksareal Udbygningsramme Samlet arealramme Max butiksstørrelser m 2 m 2 m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer Bydelscentre (planlovens 5 m, stk. 1 og 3) Bydelscenter Gefionvej Lokalcentre (planlovens 5n, stk. 1 nr. 1) Nørre Lokalcenter Bjert Lyshøj Alle Lokalcenter Petersbjerggård Ved Basagervej Lokalcenter Nr. Bjert Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse pskovvej Fynsvej Lyshøj alle Birkemosevej Nr. Bjertvej Birkemosevej Lyshøj Alle Birkesøen Gefionvej Gefionvej Friggasvej Degnevænget Nyt erhvervsområde ved Birkemosevej, der skal friholde skråningen mod jernbanen. Lavendelvej Kamillevej udlagt 4 centerområder - primært til lokal dagligvareforsyning. Der vil fortsat være mulighed for at etablere mindre enkeltstående dagligvarebutikker til lokalområdets forsyning i Eltang og Sdr. Vilstrup. Der udlægges et nyt erhvervsområde øst for Birkemosevej. Bebyggelsen skal indpasses i det kuperede landskab, og den grønne struktur omkring slugten med jernbanen skal bevares. Bebyggelsen planlægges opført i 3 etager og anvendelsen vil være administration og serviceerhverv. Adgang til dette erhvervsområde vil skulle ske fra Birkemosevej. Udvikling af centerområderne Der er udlagt et bydelscenter i området ved Gefionvej. Der udlægges et samlet areal til detailhandel i bydelscenteret på m 2. Dagligvarebutikker må i bydelscentre maksimalt have en størrelse på m 2 og udvalgsvarebutikker må maksimalt have en størrelse på m 2. De tre lokalcentre har alle en samlet arealramme til detailhandel på m 2. I lokalcentrene må både dagligvare- og udvalgsvarebutikker maksimalt have en størrelse på m 2. I alle lokalcentrene er der rummelighed til nye butikker. Nyt byggeri i Birkemose erhvervsområde. 13

16 Netværk og offentlig service Mål Udbuddet af pasnings-, pleje- og skoletilbud skal udbygges og forbedres i overensstemmelse med behovene i området og befolkningsudviklingen. Der skal sikres et godt og attraktivt udbud af idræts- og fritidsmuligheder. Status Området betjenes af folkeskolerne Eltang Centralskole og Lyshøjskolen. Eltang Centralskole med 0. til 7. klasse er beliggende på Eltangvej i Eltang. Til skolen hører en gymnastiksal og udendørs idrætsanlæg. Lyshøjskolen med 0. til 9. klasse, der er kommunens største folkeskole, er beliggende ved Lyshøj Allé. Der er tilknyttet SFO. Lyshøjskolen råder Lyshøjskolen. Sletteskovvej Eltangvej Birkemosevej Sletteskovvej Birkemosevej Ellebakken Tværskift Eltangvej Sletteskovvej Fynsvej Nr Bjertvej Birkemosevej Nr Bjertvej 14 Fynsvej Fjordvej Daginstitutioner Plejecentre Skoler Institutioner, service og idrætsfaciliteter i området omkring Fynsvej, Nr. Bjert og Eltang. Lyshøj alle Uddannelsessteder Indendørs idrætsfaciliteter Fjordvej Udendørs idrætsfaciliteter Skolebakken

17 Kommuneplan Folkeskoler Eltang Centralskole: klasse - 99 elever Lyshøjskolen: klasse 975 elever (2012) Daginstitutioner Børnehaven Eltang Integrerede institutioner: - Kernehuset, Nr. Bjert - Peterbjerggård - Strandhuse - Drejens over en gymnastiksal, et udendørs sportsanlæg og to haller, Lyshøjhallerne, der er beliggende direkte ved skolen. Der er bygget værested for foreningerne og etableret kunstgræsbane. Området betjenes i dag af fem daginstitutioner; daginstitutionen Eltang, de integrerede institutioner Kernehuset Nr Bjert, Petersbjerggård, Strandhuse og Drejens. Daginstitutionerne ligger naturligt i forhold til boligområderne. I området er plejecentret Basagerhus beliggende. Plejehjemmet vil blive nedlagt og erstattet af tidssvarende tilbud i naboområderne. Bygningerne vil blive brugt til andre formål som eksempelvis service eller foreningslokaler. I området eksisterer gode og varierede faciliteter for områdets fritids- og idrætsaktiviteter. Begge skoler råder over en gymnastiksal og udendørs sportsanlæg, hvor der blandt andet er mulighed for boldspil, gymnastik og badminton. Derudover ligger Lyshøjhallerne direkte ved Lyshøjskolen, der ligeledes giver god mulighed for at dyrke de mest gængse sportsgrene. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Fælles grønt område i Sdr. Vilstrup. Udfordringer Det eksisterende serviceniveau i området ønskes opretholdt, hvilket kræver løbende vedligeholdelse af de fysiske rammer. Børneinstitutioner skal sikres gode fysiske forhold af hensyn til børnenes indlæring og børnenes og personalets trivsel. De fysiske forhold skal tage afsæt i pædagogiske tanker og tillade en fleksibilitet for omstilling af institutionerne i forhold til forandring af behovene. Kulturtilbuddene skal tilgodese alle aldersgrupper og interesser. Øget mulighed for sunde fritidsinteresser skal fremmes gennem tilgængelighed til rekreative stier samt idrætsfaciliteter af højeste kvalitet. Faciliteterne skal tilpasses til de lokale ønsker og nutidens behov. For at området fortsat skal være attraktivt for bosætning, skal mulighederne for fritidsinteresser af forskellig art styrkes. Nye faciliteter Den forventede demografiske udvikling i området vil på længere sigt medføre et fald i antallet af børn og unge, mens antallet af ældre forventes at stige i perioden frem til Eltang Centralskole råder over tilstrækkelig kapacitet, der kan opfange en vækst i antallet af elever sidst i prognoseperioden. Ifølge den forventede udvikling i elev- og klassetal vil Lyshøjskolens elevtal falde moderat frem til skoleåret Der skal opføres en ny daginstitution i Drejens. Eltang Centralskole. 15

18 Anmeldelse Anmeldelse Anmeldelse Anmeldelse Byggesag Anmeldelse Byggesag Byggesag Anmeldelse Byggesag Trafik og forsyning Mål Målet er at forbedre og udvide stinettet mellem bydele, byerne og i det åbne land. Der skal sikres en god service inden for den kollektive trafik for centerbyen og lokalbyerne. Nr. Bjert skal aflastes for gennemkørende trafik, og skolevejene omkring Lyshøjskolen og Eltang skole skal trafiksikres. Den samlede miljøbelastning ved transport og energi skal reduceres, herunder CO 2 -udslippet, støj, vibrationer og luftforurening. Status Bramdrupskovvej Området bliver gennemskåret af motorvejen E45 og E20 samt jernbanen, der udgør de største trafikanlæg i området. Disse trafikale infrastrukturanlæg fører fjerntrafik forbi området. Området trafikbetjenes overordnet af gennemfartsvejene Fynsvej og Nr. Bjertvej, som har forbindelse til motorvejene. Andre betydningsfulde veje - eksempelvis bus- og skoletrafikken - udgøres af fordelingsvejene Lyshøj Allé, Drejensvej og Skolebakken. Derudover eksisterer en række sideveje, der forsyner trafikken til villakvartererne, hvoraf mange er udført som blinde veje. For at øge trafiksikkerheden er der blevet etableret fartdæmpende foranstaltninger på flere af vejene i området. Endelig er der i området et net af stier, der kobler bykvartererne og funktionerne sammen og flere steder giver adgang til landskaberne uden for de bebyggede områder. Området Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse betjenes af bybuslinje 4 tre gange i timen med forbindelse til bymidten. De vestlige dele betjenes Birkemosevej Nr. Bjertvej Lyshøj Alle Ny Omfartsvej Nr. Bjert skal aflastes med ny omfartsvej. Der er tale om en foreløbig skitse til linjeføring - den endelige linjeføring fastsættes i en senere detailplanlægning Skolebakken Nr. Bjertvej Nørresø Dons Almind Møsvrå Sønder Vilstrup Søndersø Rådvad llerup Sø Harte y Lilballe Bramdrupdam Bramdrup Nørre Stenderup Eltang Nørre Bjert Drejens Gudsø Hovens Odde Motorvej Lokalvej Gennemfartsvej Fartdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Fartdæmpet fordelingsvej Kolding Å 16 Slotsø Kolding Vejstruktur og forsyningsledninger. Strandhuse Skarre Odde Drejens Odde Løger Odde Løver Odde Højspænding Ønsket omfartsvej ved Nr. Bjert

19 Kommuneplan Nr. Bjertvej ved Gudsø Mølle. Lyshøj Allé. derudover af bybuslinje 6, som fra Bramdrupskovvej har forbindelse til bymidten. Det åbne landområde er præget af meget synlige højspændingsanlæg, som er fremmedelementer i det markante landskab. Udfordringer Kolding Kommune vil som energikommune gøre en indsats for at flytte en væsentlig del af persontransporten fra bilerne til de kollektive transportmidler og cykel. Ved nyanlæg og vedligeholdelse af veje og stier skal der rettes fokus på forskønnelse og arbejdes for en reduktion af energiforbruget for transport. Den kollektive trafik skal således forbedres, så den bliver konkurrencedygtig i forhold til privatbilismen. Derudover skal tilgængeligheden til busstoppesteder øges og det eksisterende stinet forbedres og udbygges. Trygheden i trafikken bør fortsat forbedres specielt omkring skolevejene. Her skal sikres gode cykel- og gangstier, sådan at flere skoleelever, forældre og undervisere vil føle sig trygge ved at cykle eller gå til skole fremfor at køre i bil. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Fjordvej med gadeparkering. Jernbanestrækningen fra nord mod Kolding gennemskærer et naturskønt område. Stisystemerne imellem byerne og i det åbne land skal løbende forbedres og udbygges. Stierne rummer en stor værdi i mange borgeres fritidsliv og er med til at give mulighed for sportslig udfoldelse og naturoplevelser på én gang. Der skal arbejdes for at de skæmmende højspændingsanlæg i det åbne land nord for Nr. Bjert bliver omlagt til jordkabler. Nye tiltag Der etableres en pendlerplads ved Fynsvej/Nr. Bjertvej, hvorfra der kan skabes højfrekvens busruter til bymidten. To af sporene på Fynsvej kan i denne sammenhæng reserveres til bustrafik. Øst for Skolebakken kan Lyshøj Allé trafiksaneres for at forbedre forholdene for svage trafikanter. Der skal etableres en omfartsvej nord om Nr. Bjert for at mindske genepåvirkningerne i lokalsamfundet og føre den passerende trafik omkring landsbyen. Herudover kan der etableres en række stier i området, som har til hensigt at koble de enkelte byområder sammen og ligeledes skabe forbindelser med det åbne land. I denne sammenhæng kan der eksempelvis etableres en sti langs jernbanen mellem Eltang og Nr. Bjert og videre til Lyshøj Allé. I forbindelse med lokalplanlægning af områder skal eksisterende og fremtidige stier udbygges, vedligeholdes, forsynes med belysning og kobles sammen med bykvartererne og det åbne land. Derudover skal der arbejdes for at højne trafiksikkerheden i området, især på skolevejene. Skolebakken med dobbeltrettet sti. 17

20 Det åbne land Mål Målet er at skabe en god balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land. Det er vigtigt at fastholde en klar adskillelse mellem by og land og etablere adskillelse mellem by og land ved ny byudvikling. Målet er også at sikre en fortsat udvikling af det åbne land, og at sikre offentlig adgang til kystområderne. Status Omkring 75 % af det samlede område er landområde. Det er gennemskåret af motorvejsstrækninger og af den gamle hovedlandevej Kolding-Fredericia, der forløber gennem området. Størsteparten af hele området ligger inden for 3 km-kystnærhedszonen langs Kolding Fjord. Viuf Gudsø Vig. Almind Møsvrå Sønder Vilstrup Lilballe Nørre Stenderup Eltang Gudsø Sdr. Vilstrup Bramdrup Hovens Odde Eltang kirke Nørre Bjert Drejens Eltang Kolding Tved Strandhuse Rebæk Gudsø vig Houens Odde Drejens Odde Skovrejsning Løger Odde Skovrejsning uønsket Rekreative stier Kulturmiljøer Naturbeskyttelsesområder Værdifuld landskaber 18 Naturområder og rekreative interesser.

21 Kommuneplan Landzonetilladelser Som grundlag for behandling af ansøgninger om landzonetilladelser til eksempelvis nyt byggeri eller ændret anvendelse i det åbne land er der i Kolding Kommune politisk vedtaget retningslinjer for administrationen. Det skal sikre ensartethed i sagsbehandlingen og klarhed omkring kommunens strategiske målsætninger for det åbne land. Landområdet omfatter såvel dyrkede marker, naturområder, rekreative arealer, kulturmiljø og landsbyer. Den sydlige del af området med de nye byområder langs Fynsvej og ved Nr. Bjert er et grænseområde mellem by og land. Det åbne land nord for Nr. Bjert og omkring landsbyen Sdr. Vilstrup er fortsat vigtige jordbrugsområder. Der er få store landbrug med dyrehold, og området drives derudover primært som planteavls- og fritidslandbrug. De mest værdifulde natur- og landskabsstrøg i området findes i kystlandskabet ved Kolding Fjord, Eltang Vig og Gudsø Vig. De bevarede eng- og overdrevsarealer her og langs Gudsø Å med tilløb, Spang å og Hulskov bæk udgør i sammenhæng med skovarealerne og de spredtliggende mindre naturarealer vigtige levesteder for plante- og dyreliv. Hele Houens Odde, nogle af kystarealerne, arealer ved grænsen til Fredericia kommune og nogle skovarealer i den nordligste del af området er særlig værdifulde. Lavtliggende arealer i ådalene er udpeget som potentielle vådområder. Hele den del af området, der ligger syd for motorvejen, er et værdifuldt kystlandskab. Eltang kirke og Sdr. Vilstrup kirke har landskabeligt meget fremtrædende placeringer, og området omkring dem skal friholdes for bebyggelse og tilplantning, der kan have indvirkning på udsyn eller indsigt. Også ådalene og kystlinjen skal friholdes for bebyggelse og beplantning. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Det kuperede terræn ved Birkemose Golfcenter. Sommerhusområdet Fjorddalen ved Kolding Fjord. Houens Odde Spejdercenter. Houens Odde, med spejdercenteret yderst, anvendes helt til rekreative formål (organiseret friluftsliv) og størsteparten af landområdet på Drejens-halvøen kan anvendes til rekreative formål. Hele den nordlige del, der nu er jordbrugsområde, er udlagt til friluftsaktiviteter (golfbane). På halvøen er der en del spredtliggende sommerhuse i landzone og her ligger også de ældre sommerhusområder Elvighøj og Fjorddalen direkte ved kysten. På Drejensspidsen findes også en idrætsefterskole, og også hele kyststrækningen på nordsiden af fjorden er udlagt til fritidsformål. Den nationale cykelrute Østkystruten forløber gennem området langs Gudsø Vig, Eltang Vig og videre langs sydsiden af Drejens-halvøen. Der er herfra stiforbindelser ad regionale ruter mod såvel nord som øst og vest. Udfordringer En stor del af området er omfattet af 3 km kystnærhedszonen, hvor alle nye anlæg og ny bebyggelse skal være særligt begrundet i en kystnær placering, og derfor skal tilpasses kystlandskabet. Landskabet og naturen uden for byen rummer en kvalitet, og det er attraktivt for mange mennesker at opholde sig og bosætte sig her, og dyrke friluftsliv. Et godt friluftsliv kræver natur- og skovarealer med let adgang til rekreative stier, og de rekreative stier og deres omgivelser skal derfor sikres en høj rekreativ værdi, så den landskabelige oplevelse ikke forringes af f.eks. oplag, beplantning mv. Det er et ønske at skabe sammenhæng mellem naturområderne ved at etablere nye naturområder i tilslutning til enge og overdrev i ådalene og ved vige og fjord, så der på den måde sikres mulighed for spredningsveje for planter og dyr. 19

22 Lokale retningslinjer En kommuneplan skal indeholde retningslinjer for en række emner, som er listet op i det såkaldte kommuneplankatalog i planlovens 11 a. Retningslinjerne udgør et grundlag for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og af kompetencer inden for anden lovgivning - herunder bl.a. natur-, miljø-, bygge- og vejlovgivning. Der refereres i stort omfang til geografiske udpegninger af særlige interesseområder. Hovedstruktur og retningslinjer for Kolding Kommune fremgår af Trekantområdets fælles Kommuneplan Lokalt i Kolding Kommune er der herudover særlige områder, hvor det er nødvendigt at fastlægge helt specifikke bestemmelser for administrationen konkret. For disse områder er der udarbejdet lokale retningslinjer, som fremgår af de efterfølgende afsnit. Disse retningslinjer er indarbejdet i kommunens områdeplaner i det omfang de har relevans for det aktuelle planlægningsdistrikt. Det er retningslinjernes specifikke ordlyd, der er bindende for administrationen. Til hver retningslinje er der knyttet en redegørelse, der uddyber og forklarer baggrunden for retningslinjen og præciserer, hvordan retningslinjen skal anvendes. Golfbaner inden for kystnærhedszonen Retningslinje for golfbane på Drejenshalvøen På et areal øst for Nr. Bjert mellem Eltang Vig og Drejensvej kan der planlægges for et golfanlæg. Etableringen af anlægget skal i ske i overensstemmelse med kommuneplanens mål og retningslinjer, herunder retningslinjer om beskyttelse af værdifulde landskaber, naturområder og kulturhistoriske interesseområder. Etablering af anlægget skal ske under iagttagelse af de forudsætninger, som er beskrevet i redegørelsen. Redegørelse Etablering af en golfbane på Drejenshalvøen skal ske i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, herunder retningslinjerne om beskyttelse af værdifulde landskaber, naturområder, kulturhistoriske interesser og om ferie- og fritidsanlæg. Placeringen i kystnærhedszonen på Drejenshalvøen giver en god mulighed for en bynær placering samtidigt med, at den samlede planlægning giver offentligheden bedre muligheder for at opleve landskab og natur af en høj kvalitet. Det forudsættes, at etableringen af fairways, greens og tee-steder inden for strandbeskyttelseslinjen begrænses til det mindst mulige og at etableringen sker uden terrænændringer og uden indgreb i de beskyttede strandenge. Etablering af golf-anlægget skal overalt tilpasses landskabet og beplantningen. De mindre ændringer i landskabet som følger af etablering 20

23 Kommuneplan af golfbanen skal derfor søges minimeret og holdes indenfor +/- 0,5 m. Det forudsættes, at der ikke sker indgreb i beskyttede naturområder, vældskovene, løvskovspar-cellerne og de kulturhistoriske interesseområder. Etablering af sti langs vigen og af tee-steder og greens skal ske i god og sikker afstand fra de beskyttede strandenge, så der opstår en bufferzone mellem de nye anlæg og naturområderne. Bufferzonen skal have en størrelse, der sikrer, at naturen kan udvikle sig uforstyrret af tekniske og friluftsmæssige interesser. Eksisterende bevoksning i områdets ledelinjer skal være en del af områdets fremtidige beplantning og dermed bidrage til dels at bevare indtrykket af de gamle markstrukturer og dels at sikre de økologiske ledelinjer i området. Inden for det potentielle vådområde vest for Eltang Vig må der ikke planlægges for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Bygnings- og parkeringsanlæg i tilknytning til golfbanen skal placeres uden for strandbeskyttelseslinjen i tilknytning til eksiterende bebyggelse og udformes under hensyntagen til de landskabelige værdier i området Det forudsættes, at den videre planlægning sikrer, at der sker en forbedring af offentlighedens adgang til området, herunder adgang til Eltang Vig Nørre Stenderup Fælleden Birkemose Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse I det videre planlægningsarbejde skal der redegøres for de målsætninger og overvejelser, der er gjort om flersidig anvendelse af golfbaneområdet. I den Eltang videre planlægning forudsættes det, at Kolding Kommune sikrer, at der udarbejdes en overordnet plejeplan for golfba- Sletteskov neanlægget Galgebanke Gudsø Dyndmose Krabborre Hovens Odde Hulskov Eltang Vig Hovens Skov Nørre Bjert Kidholmene Drejens Elvig Høj Apotekereng Kobbelskov Golfbane på Drejens Strandhuse Hotel Koldingfjord Løger Odde Drejens Odde Golfbane på Drejens Agtrupvig Rebæk 21

24 Kulturarv Retningslinje for bevaringsværdige bygninger Bygninger, der i henhold til oversigt fra Kulturstyrelsen over bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune pr. 13. marts 2013 er registreret med en bevaringsværdi på 1, 2, 3 eller 4 efter SAVE metoden, udpeges som bevaringsværdige. Redegørelse Ud over de fredede bygninger udgør også de bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af den danske kulturarv inden for arkitektur og kulturhistorie. Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning. En fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig bygning alene omhandler bygningens ydre. Bygninger, der udpeges som bevaringsværdige, er bygninger som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler på god byggeskik eller fortæller en historie om tidens udvikling og forskellige tiders levevilkår. En kommuneplan skal indeholde retningslinjer, der sikrer de bevaringsværdier bygninger både i byerne og i det åbne land. I henhold til Bygningsfredningsloven er en bygning bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan. En bygning der i henhold til kommuneplanen er bevaringsværdig må ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i 4-6 uger og Byrådet har meddelt ejeren om de i henhold til planlovens 14 vil nedlægge forbud mod nedrivning, jf. 18, stk. 1 og 2 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. Dette gælder ikke bygninger der i henhold til en lokalplan eller byplanvedtægt er omfattet af forbud mod nedrivning. Oversigt fra Kulturstyrelsen over bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune af den 13. marts 2013 findes på Kolding Kommunes hjemmeside under lokale retningslinjer. 22

25 Kommuneplan Rammer for lokalplanlægning Grundlag for lokalplanlægningen Kommuneplanen indeholder rammer for eksisterende og kommende byområder. Rammerne rummer de bestemmelser, der skal følges ved lokalplanlægning i de enkelte områder i kommunens 14 planlægningsdistrikter. Som hovedregel findes der ikke rammebestemmelser for det åbne land, men der er rammer for de afgrænsede landsbyer og en del fritliggende udlæg i landzone. For de områder, hvor der ikke er fastsat rammer henvises til kommuneplanens retninglinjer. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Via retninglinjer og rammer har offentligheden mulighed for at vurdere, hvilke bygge- og anvendelsesmuligheder der er i de enkelte områder. Planloven giver mulighed for, at rammebestemmelserne kan udgøre et direkte administrationsgrundlag i en del sager om byggeri og anvendelse, uden at dette automatisk udløser et krav om udarbejdelse af lokalplan. Rammebestemmelserne for enkeltområderne er udformet således, at den egentlige detailregulering og udformning ved større udstykninger og byggearbejder kan fastlægges ved lokalplanlægning. Ved mindre betydende ændringer vil rammebestemmelserne kunne fungere som administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen. Der er mulighed for at nedlægge et konkret forbud mod tiltag, som ikke stemmer med rammebestemmelserne. Et sådant forbud skal altid følges op af en lokalplan. Rammernes opbygning Rammerne for lokalplanlægningen fastsættes overordnet af generelle rammebestemmelser, som dels gælder for hele kommunen dels gælder for de enkelte anvendelseskategorier. Herudover fastsættes specifikke rammebestemmelser for de enkelte rammeområder. De generelle rammebestemmelser tilsidesættes i det omfang, hvor de specifikke bestemmelser for et enkelt rammeområde går ud over, hvad der generelt er gældende. 23

26 Generelle rammer for hele kommunen Klima og bæredygtighed Ved udarbejdelse af nye lokalplaner skal det vurderes, hvordan der kan indarbejdes bestemmelser, som sikrer en bæredygtighed og klimatilpasning. Der skal arbejdes med muligheder for at håndtere, forsinke eller tilbageholde overfladevand på egen grund med f.eks. forsinkelsesbassiner, nedsivning og fordampning med eksempelvis regnbede, permeabel belægning, grønne områder, tage med vegetation (grønne tage), fastsætte minimums sokkelkoter mv. Regnvandsbassiner: I forbindelse med nye byområder er der som udgangspunkt behov for arealreservation til nye regnvandsbassiner. Regnvandsbassinerne skal indpasses i landskabet og udformes med et naturmæssigt præg. Nedsivning: Spildevandsplanen angiver en maksimal befæstelsesgrad for den enkelte matrikel. Ved nye lokalplaner skal muligheden for nedsivning undersøges. Nedsivning kan eksempelvis ske gennem græsarealer, regnbede, faskiner. Grønne områder: Der skal arbejdes med at etablere nye grønne områder samt forbedre eksisterende grønne områder. Parker, grønne boligveje, træer m.m. kan bidrage til at klimatilpasse byen. Det grønne kan blandt andet være med til at reducere og forebygge regnvandsoversvømmelser, at skabe et bedre mikroklima ved at moderere og skabe balance i temperaturen i byerne og dermed medvirke til at reducere byens fremtidige energiforbrug til køling af bygninger, afhjælpe og nedsætte luftforurening. Grønne tage: Der skal arbejdes med muligheden for tage med vegetation (grønne tage). Grønne tage er effektive i forhold til at kunne optage større regnmængder og dermed reducere den samlede afstrømning. Ved at forsinke og reducere regnvandsafstrømningen reducerer grønne tage risikoen for oversvømmelse, overløb og mindsker presset på kloaksystemet. Sokkelkote: For at forebygge oversvømmelse skal der for lokalplaner for nybyggeri på kystnære arealer, hvor der er risiko for havvandsstigninger arbejdes med bestemmelser om minimums sokkelkoter. 24

27 Kommuneplan Lavenergibebyggelse Fremtidige lokalplaner skal indeholde bestemmelser om, at ny bebyggelse udelukkende må opføres som lavenergibygninger. Kolding Kommune ønsker at være blandt landets førende kommuner inden for energibesparelser og effektiv energianvendelse. Der sættes derfor fokus på etablering af lavenergibebyggelse og eksperimentielt byggeri herunder konstruktion og energikilder. Bygninger opført som lavenergi eller passivhuse, sparer både energi og giver et bedre indeklima. På baggrund af det lavere energiforbrug er byggeriet et godt sted at begynde i bestræbelserne på at nedsætte Kolding Kommunes samlede CO2 udledning. Krav om lavenergiklasse i lokalplaner vil have betydning for bygningernes udformning herunder kompakthed, taghældning, evt. mulighed for solvarme og bygningers orientering i forhold til syd, og der bør derfor ikke fastlægges bestemmelser, som kan vanskeliggøre opfyldelsen af energirammen. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Bevaringsværdig bebyggelse Der er i 1991 udarbejdet et kommuneatlas for den tidligere Kolding Kommune - områderne 00, 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, og 10. Tilsvarende er der for den tidligere Christiansfeld kommune - område 13 - udarbejdet et kommuneatlas i Kolding Kommune har efterfølgende registreret bygninger i flere af kommunens landsbyer. Bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 ifølge SAVE-registreringen i de aktuelle kommuneatlas og i registreringsdatabasen over fredede og bevaringsværdige bygninger hos kulturarvstyrelsen er registreret som bevaringsværdige og må ikke nedrives, uden en konkret vurdering og en tilladelse fra Byrådet, jf. nedenfor. Ved bevaringsværdige bygninger skal udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer, døre og kviste ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelig byggeskik, arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende, byggeskikken og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, der sikrer de udpegede værdifulde bygnings- og kulturmiljøer. En bygning, der i henhold til kommuneplanen er bevaringsværdig, må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i 4-6 uger og Byrådet har meddelt ejeren om de i henhold til planlovens 14 vil nedlægge forbud mod nedrivning, jf. 18, stk. 1 og 2 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. Dette gælder ikke bygninger der i henhold til en lokalplan eller byplanvedtægt er omfattet af forbud mod nedrivning. 25

28 Arkitektur Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal i hovedtræk placeres og udformes i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition. Der kan dog efter en nærmere vurdering åbnes mulighed for fornyende og eksperimenterende byggeri med indførelse af nye teknologier herunder forskellige former for innovative energi- og klimatiltag. Det er målet at sikre visuelt og arkitektonisk sammenhængende forløb mellem de enkelte kvarterer og bydele. Nye byggerier, ombygninger, anlæg og opholdsarealer skal om muligt være med til at underbygge og styrke et områdes identitet og den arkitektoniske kvalitet. Skiltning Skiltning kan kun ske med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Opholdsarealer Til en bebyggelse skal der sikres attraktive, udendørs opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. Til opholdsarealer medregnes ikke køre- og parkeringsarealer, regnvandsbassiner eller andre områder, der på grund af begrænsninger af brugen ikke er egnede til rekreativt ophold. Ved samlede bebyggelser skal en del af opholds-arealet være til fælles ophold for områdets brugere. Opholdsarealerne, herunder fælles opholds- og legearealer, skal have en passende størrelse og indretning i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed. De skal placeres i umiddelbar nærhed til bebyggelsen, og der skal skabes gode adgangsforhold for alle brugere. Arealerne kan placeres på terræn eller alternativt på hævet gårdareal, tagareal eller som store altaner. Opholdsarealerne skal indrettes og placeres med mulighed for sol, skygge, ly og læ og være velegnede til ophold og leg for alle aldersgrupper og må ikke være støjbelastede. I lokalplaner skal en del af opholdsarealerne udlægges til fælles opholdsarealer for boligområdet som helhed. De fælles opholdsarealers omfang og udformning fastlægges ud fra en nøjere vurdering af bebyggelsens sammensætning og områdets størrelse og karakter. Lokalplaner for de enkelte områder kan stille yderligere og skærpede bestemmelser. Efter en konkret vurdering, bl.a. i ældre udbyggede byområder, kan det tillades at reducere omfanget af opholdsarealerne. Det er dog en forudsætning, at kvaliteten af arealerne og placeringen er hensigtsmæssig - eller at der er adgang til opholdsarealer i umiddelbar nærhed. 26

29 Kommuneplan Master og andet sendeudstyr Der skal i forbindelse med lokalplanlægning tages stilling til, hvorvidt der kan opstilles nye antenner og master i det konkrete område. Antenner og master placeres med udgangspunkt i de visuelle hensyn og de tekniske hensyn for at give bedst mulig dækning. Nye master og antenner skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til bymæssig bebyggelse. Der kan kun opstilles nye master, hvis det ikke er muligt at anvende eksisterende master, høje konstruktioner eller bygninger. Nye master og antenner skal som udgangspunkt søges placeret i erhvervsområder eller områder til tekniske anlæg. Nye antenner og master skal tilpasses og vurderes i forhold til byens og landskabets skala og omgivelser samt områdets kulturhistoriske værdier og naturen og sammenholdes med antenners dækningsgrad. Miljøklasser Der er for relevante kommuneplanrammer fastlagt, hvilke typer miljøklasser af erhverv, som er muligt at etablere inden for det enkelte rammeområde. Igennem miljøklassesystemet fastlægges hvilke typer erhverv, som der gives mulighed for i forhold til den enkelte kommuneplanramme, det gælder både i forhold til boligområder, er-hvervsområder, centerområder osv. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Klassifikationen inden for den enkelte miljøklasse sker på baggrund af Håndbog for Miljø og Planlægning (Miljøministeriet 2004), som beskriver de forskellige erhvervstyper i forhold til miljøklasse 1-7, hvor klasse 1 typisk er kontorerhverv, mens de højeste miljøklasser vedrører erhvervsvirksomheder, som tung industri o.lign. Erhverv i miljøklasse 1 kan placeres sammen med boliger, mens de højeste miljøklasser skal placeres i deciderede erhvervsområder. Der kan kun gives tilladelse til, at nye virksomheder placeres i et lavere klassificeret område efter en nærmere konkret individuel vurdering. Kommunen skal vurdere, om virksomheden ved særlige tiltag kan gå et eller flere trin ned på klassificeringslisten. En forudsætning for tilladelse vil være, at virksomheden er indstillet på at anvende renere teknologi eller andre særlige forureningsbegrænsende foranstaltninger, så der kan opnås acceptable forhold over for de nærliggende naboer. Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. De nævnte minimumsafstande er vejledende og har til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Afstandene er skønsmæssigt fastsat og udtrykker de afstande, der vurderes at være nødvendige for at opnå gode naboskaber. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Bygningshøjde Byggehøjden er angivet ved antal etager og bygningshøjden. Antal etager er det maksimale antal etager bebyggelsen kan opføres i. Bygningshøjden er den maksimale højde for byggeriet angivet i meter. 27