OMRÅDEPLAN 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMRÅDEPLAN 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse"

Transkript

1 OMRÅDEPLAN 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Viuf Almind Dons Sønder Vilstrup Områdeplan 05 Bramdrupdam Bramdrup Eltang Nørre Bjert Drejens Strandhuse Kolding Tved Rebæk Kommuneplan Seest Dalby Agtrup Sønder Stenderup Vonsild Sønder Bjert By- og Udviklingsforvaltningen December 2013 Kolding Kommune

2 Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse er udarbejdet af Kolding Kommune Fotos: Kolding Kommune Kort: Kolding Kommune Kolding byråd, december 2013

3 Kommuneplan Indholdsfortegnelse Forord 3 Hvorfor Kommuneplan? 4 Portræt af området 6 Boligudbygning 8 Erhvervsudvikling og detailhandel 12 Netværk og offentlig service 14 Trafik og forsyning 16 Det åbne land 18 Lokale retningslinjer 20 Rammer for lokalplanlægning 23 Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse 1

4 Oversigtskort over området Meter

5 Kommuneplan Forord Kommuneplan var første generations kommuneplan efter kommunalreformen, og blev således det første samlende plangrundlag for den nye Kolding Kommune. Hvor Kolding Kommune tidligere rummede ét stort byområde og en række mindre bysamfund, blev bystrukturen suppleret med Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup som vigtige centerbyer med forskellige potentialer. For at bevare og fremme den lokale identitet valgte Byrådet at sætte fokus på en områdebaseret planlægning. For hvert af de 14 planlægningsdistrikter i Kolding Kommune er der som grundlag for planlægningen udarbejdet en områdeplan med mål og rammer for den kommende udvikling i områdets bydele, bykvarterer og aktuelle landdistrikter. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Jørn Pedersen borgmester Kommuneplanen danner med områdeplanerne og den fælles hovedstruktur og retningslinjer for Trekantområdet et solidt grundlag for den fysiske planlægning i Kolding Kommune. I Planstrategi 2011 besluttede Byrådet derfor, at der alene skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplangrundlaget fra Revisionen omfatter blandt andet ajourføring af områdeplanerne med en forenkling af rammerne for lokalplanlægning. I den 4-årige planperiode fra vil revisionen blive fulgt op af temaplaner for udvalgte emner med fokus på kvalitet og vækst inden for den eksisterende hovedstruktur. Nærværende områdeplan er blevet opdateret og ajourført og indeholder mål og rammer for den kommende udvikling i området Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse. Planen beskriver den overordnede struktur for området med boligudvikling, erhvervsudvikling, offentlig service samt trafik og forsyning. Herudover er der sidst i hæftet rammer for lokalplanlægningen med inddeling af området i rammeområder samt bestemmelser for områdernes anvendelse og udbygning. Planen skal ses i sammenhæng med den fælles Hovedstruktur for Trekantområdet , som overordnet fastsætter mål og retningslinjer for byudvikling, bosætning, erhverv og uddannelse, detailhandel, det åbne land, kultur, turisme og friluftsliv, trafik og tekniske anlæg, støj samt klima. Den fælles hovedstruktur kan findes på Kolding Kommunes hjemmeside. 3

6 Hvorfor Kommuneplan? Kommuneplanlægning Kommuneplanen er byrådets plan for kommunens udvikling og arealanvendelse. Det gælder udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafikanlæg og grønne områder med videre. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere byrådets overordnede politiske mål. Selve kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen som helhed og i de enkelte by- og landområder. Herudover skal der foreligge rammer med både generelle og detaljerede bestemmelser for lokalplanlægningen. Kolding Byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet - Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Den fælles planlægning skal medvirke til at styrke Trekantområdets identitet og muligheder. Planstrategi og kommuneplanrevision Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt om Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde Byrådets beslutning om omfanget af en kommende kommuneplanrevision. I Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Kolding Kommune traf Byrådet beslutning om, at der skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplanen. Områdeplanerne Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. Områdeplanlægningen blev introduceret i 2010 som en nyskabelse i Kolding Kommunes planlægning. Hvert planlægningsdistrikt har sin egen minikommuneplan, som indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen i det konkrete område samt rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. 4

7 Kommuneplan I flere af Koldings planlægningsdistrikter er koblingen mellem by og land et vigtigt tema, idet planerne skal indeholde rammer for udviklingen i såvel byområde som landområde. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse I den forløbne planperiode har der omkring Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse særligt været fokus på planlægning for nye detailhandelsbutikker i Nr. Bjert og langs Fynsvej. I den kommende planperiode udlægges nye boligområder i Nr. Bjert området. I nærværende kommuneplanrevision er strukturen for lokalplanrammerne blevet forenklet, og der er sket mindre justeringer i forbindelse med byområdets forskellige anvendelselseskategorier. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Hotel Koldingfjord. 5

8 Portræt af området Byområdet Området omfatter to bynære boligkvarterer Fynsvej og Nr. Bjert - Strandhuse adskilt af Apotekerengen, en af de markante ådale mod Kolding Fjord. Øst for Strandhuse er Drejens Boligby under udbygning. 6 Fynsvej er en yngre bydel i den nordøstlige del af Kolding. Bydelen markerer sig med det karakteristiske vandtårn på Sjællandsvej og etagebebyggelsen Petersbjerggård, der ses fra store dele af Kolding syd for fjorden. Et offentligt område nord for boligbebyggelserne omfatter et ketchercenter og en rideskole. Øst for er et erhvervsområde med ikke-forurenende virksomheder. Flere af områdets erhvervsejendomme har potentialer til ny anvendelse, der kan styrke ønsket om byfortætning og medvirke til en alsidig bystruktur. Nr. Bjert-Strandhuse omfatter mod nord den oprindelige landsby Nr. Bjert med flere oprindelige gårdanlæg, heraf nogle med bindingsværk. Centralt i landsbyen er den højtliggende Nr. Bjert Kirke, der markerer sig i landskabet over stor afstand. Landsbyen er nu udbygget væsentligt mod syd og er efterhånden sammenbygget med det oprindelige fiskerleje Strandhuse. Strandhuse er præget af nuanceret boligbebyggelse, fra terrasseboliger til patriciervillaer og enfamiliehuse i en nutidig arkitektur. Kunstmuseet Trapholt ligger markant med sin enkle, hvide arkitektur, og Hotel Koldingfjord med sin statelige facade ligger naturskønt i området og markerer sig fra fjordsiden. Øst for Strandhuse er Drejens Boligby. Boligbyen omfatter fuldt udbygget 650 boliger opført efter en samlet plan, karakteriseret af bebyggelser anlagt som bybånd med særskilte fællestræk, omgivet af langstrakte skovstrækninger og grønninger. Byområderne er naturskønt beliggende i et varieret landskab, omgivet af skovarealer, kystlandskabet og det åbne land. Landsbyerne og det åbne land Det åbne land nord og øst for byområdet er et af istidens markante morænelandskaber, præget af et kuperet terræn med bakkedrag og nedskårne kløfter. Området er endvidere præget af store infrastrukturelle anlæg. Den østjyske længdebane er anlagt i dalstrøget Apotekerengen og Elbodalen. Ligeledes er den sønderjydske motorvej og Taulovmotorvejen anlagt centralt i området med støjgener til følge. Flere stærkstrømsledninger påvirker synsoplevelsen af kulturmiljø og landskab. Begge områdets to landsbysamfund Eltang og Sdr. Vilstrup er berørt af de nævnte anlæg. Petersbjerggård set fra Lystbådehavn Nord Bevaringsværdigt kulturmiljø i Nr. Bjert Kunstmuseet Trapholt Det kuperede landskab omkring Nr. Bjert

9 Kommuneplan Befolkning Området har et indbyggertal på 9467 borgere (2012) og ifølge Kolding Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet i området stige med ca. 3 % frem til Befolkningsvæksten har rod i de nye boligområder. Det bevaringsværdige stuehus for Østerholm i Eltang Eltang er beliggende i et dalstrøg nord for Nr. Bjertvej. I landsbyen er stadigvæk oprindelige gårdanlæg, men efter 1868 har bebyggelsen udviklet sig som stationsby. Eltang er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, der er sårbart overfor ændringer af arkitektur, bebyggelsesstruktur, veje og omgivelser. Eltang kirkemiljø er bevaringsværdigt kulturmiljø og er sårbart overfor ændringer i arkitektur, veje og omgivelser. Sdr. Vilstrup er beliggende nordøstligt i kommunen. Landsbyen har den oprindelige, åbne karakter med mange velbevarede gårdbebyggelser. Landsbymiljøet er præget af velholdte bygninger og en frodig beplantning, der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, sårbart over for ændringer af arkitektur, bebyggelsesstruktur, veje, diger, hegn og omgivelser. Området omfatter flere lokaliteter med udpeget bevaringsværdigt kulturmiljø. Ved Elvighøj er en fritidsbebyggelse med mindre bygninger og et oprindeligt badehotel. Miljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur, kystanlæg og omgivelser. Hotel Koldingfjord ligger kystnært omgivet af løvskov, og har med den omgivende bebyggelse fungeret selvstændigt som sanatorium. Området er sårbart overfor ændringer af arkitektur, park, veje og omgivelser. Houens Odde er udpeget på grund af fund af bopladser, pælespærringer i Gudsø Vig og skibsvrag i Eltang Vig. Bopladserne er sårbare over for terrænændringer og dybdepløjning. Skibsvrag, pælespærringer og bopladser på det maritime område er sårbare overfor arbejder, der berører havbunden. Gudsø Vandmølle er et smukt beliggende bygningskompleks ved Nr. Bjertvej og har rod i middelalderen. Møllen er sårbar overfor ændringer af arkitektur, mølleanlæg og omgivelser. I det åbne land er også Birkemose Golfcenter øst for Eltang, samt de anselige gårde Elviggård og Skibdræt Møllegård. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Sdr. Vilstrup har en åben landsbystruktur Sønder Vilstrup Taulovmotorvejen Lilballe Skov Eltang Gudsø Nørre Bjert Hovens Skov Drejens Strandhuse Drejens Odde Kulturmiljø Kulturmiljøer i området. 7

10 Boligudbygning Mål Målet er at skabe nutidige bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Tæt bebyggelse skal prioriteres med henblik på at skabe bymæssige kvaliteter og sikre rationel udnyttelse af ressourcer. Områdets nye boligområder syd for Eltang og ved Nr. Bjert knytter sig til Eltangs og Nr. Bjerts bystrukturer og skal bidrage til at udvikle serviceniveauet lokalt. Ny bebyggelse skal sikres et varieret bomiljø i høj arkitektonisk kvalitet, der tager hensyn til de landskabelige værdier i området. Status Befolkningstallet i Kolding kommune er stigende. I området Fynsvej - Nr. Bjert - Strandhuse har Drejens Boligby siden 2005 været det væsentligste udbygningsområde, der fuldt udbygget kan rumme op mod 650 boliger. Boligområdet er næsten fuldt udbygget. Syd for Eltang findes et andet af Koldings nye større boligudbygningsområder. Området kan med sine 20 ha rumme op mod 160 boliger. I forhold til Kommuneplan er arealet reduceret med cirka 13 ha. Til gengæld er der udlagt et nyt boligområde i tilknytning til Nr. Bjert. Udlægget er begrundet i, at der ikke er ret mange udbygningsmuligheder for boliger i den nord-østlige del af Kolding. Enfamiliehus ved Drejens. Blandet boligbebyggelse ved Baldersvej. 8 Boligudbygning på Drejens Sluttet bebyggelse i Drejens Boligby.

11 Kommuneplan Terrasseparken ved Lyshøj Alle. Boligudbygning syd for Eltang Den nye boligbebyggelse ved Eltang skal knytte sig til det nærliggende landsbysamfund for således at udnytte og understøtte allerede eksisterende service, netværk og forsyning bedst muligt. I forbindelse med lokalplanlægning skal hele Eltangområdet overføres til byzone. Inden der kan ske en udbygning af området ved Eltang skal det være godtgjort, at den forventede trafik til området ikke øger støjbelastningen på kirke og kirkegården i Nr. Bjert. Området syd for Eltang omfatter stærkt varierede landskabsformer, fra den småbakkede moræneflade til skråningsarealer mod de vandløb, der gennemstrømmer området i markante dalstrøg. I de nye boligbebyggelser skal der udlægges fælles opholdsarealer, for at sikre udsynet mod de omgivende landskaber og skabe adgang til større rekreative områder. Området skal tilplantes med tætte grupper af træer for at forsinke afstrømning af nedbør og for at skærme mod udtørring. På den måde opnås en vigtig klimaregulerende effekt, der forebygger overbelastninger af områdets spildevandsanlæg og gavner levestederne for dyr og planter. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Thorninghøj ved Petersbjerggård. For at bevare mest muligt af stedets karakter, skal ny bebyggelse tilpasse sig terrænets former, værdifulde kulturmiljøer og beskyttet kulturarv i området. Det åbner op for et varieret boligbyggeri, fra fritliggende boligbebyggelse på plane arealer til række- eller klyngehuse, hvor det plane areal er begrænset. Disse forhold skal medvirke til at give boligområderne en selvstændig identitet. Eltangvej Eltangvej Birkemosevej Tværskift Nr. Bjertvej Tværskift Nr. Bjertvej Sletteskovvej Houens odde Houens odde Basagervej Rugmarken Oprindeligt udlæg til boligudbygning Basagervej Rugmarken Boligudbygning Byudvikling i Kommuneplan Reduceret byudvikling - byzoneareal 9

12 Nye boligområder omkring Nr. Bjert Der er udlagt 3 nye boligområder omkring Nr. Bjert. Områderne er vurderet ud fra drikkevandsinteresser og landskabsinteresser. Rytterskolevej Området ligger syd for Drejensvej og har adgang fra Rytterskolevej. Der er ikke tale om hverken i OSD-område eller særligt værdifuldt landskab. Området er på 16 ha. og kan rumme ca. 128 boliger. Perspektivområde ved Sletteskovvej. Området indgår som perspektivområde i denne kommuneplan lige som i Kommuneplan Eltang Vig Området er ca. 10 ha. Ved en afvejning mellem landskabelæige interesser, intentioner om, at udvikle byer indefra og ud, er dette perspektivområde medtaget i kommuneplanens rammer forpå sigt at sikre den nødvendige udbygnings- Skovlyst Sletteskovvej Solbjerg Basagervej Nr. Bjertvej Rugmarken Birkedal Nørre Bjert Bygmarken Rytterskolevej Kastaniely Vænget Drejensvej Lavendelvej Strædet Bøgeløkke Bøgeløkke Skolebakken Bøgeløkke Agerøvej Enøvænget Bjørnøvænget Drejøvænget Havremarken Harevænget Hjortevænget Mårvænget 10 Byudviklingsområder i Nr. Bjert Øster Alle Lyshøj alle Forstalle Ny byudvikling boliger Perspektivområde Byzoner

13 Kommuneplan Erhvervsbebyggelse ved Fynsvej, der tillades ændret til anden anvendelse. mulighed i det nordlige Kolding, som et alternativ til Vonsild-Dalbyområdet. I henold til retningslinjer for byudviling i OSD-områder skal det i henhold til statslige retningslinjer godtgøres. at byudvikling ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Hvis området på et senere tidspunkt skal indgå som rammeområde i kommuneplanen, skal det godtgøres, at der ikke er stor sårbarhed, og at der ikke i området er andre byudviklingsmuligheder. Landsbyerne og det åbne land Sdr. Vilstrup og omegns Borgerforening har i deres udviklingsplan fra 2001 ønsket mulighed for opførelse af et mindre antal boliger ved Skovsgårdsvej, som en naturlig fortsættelse af landsbyens struktur af slynget vejklyngeby. Dette ønske kan efterkommes inden for nærværende kommuneplans rammer. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Eksisterende landsbymiljø i Eltang, der skal respekteres ved ny bebyggelse. Eltang skal overføres til byzone i forbindelse med den omfattende boligudbygning syd for byen. Opførelse af nye boliger og ombygning af boliger skal ske med respekt for de omkringliggende miljøer med god arkitektur og skal tilstræbes opført som lavenergihuse. I det åbne land må der som udgangspunkt kun opføres ny bebyggelse, der har tilknytning til jordbrugsdriften. Kæret Sdr. Vilstrup Skovvej Dalstrøget vest for Nr. Bjert. Sønder Vilstrup Hulskovvej Skovsgårdevej Fredericia Kommune Sdr. Vilstrupvej Eksisterende landsbyafgrænsning Taulovmotorvejen Taulovmotorvejen Højkærvej Landsbyafgrænsning i Sdr. Vilstrup. 11

14 Erhvervsudvikling og detailhandel Mål Detailhandlen skal fastholdes og styrkes, herunder specielt dagligvarehandlen i området. Der skal ske en udbygning af lokalcenteret i Nr. Bjert og bydelscenteret ved Gefionvej - Sommerfuglevej. Status Området har udpræget karakter af boligforstad til Kolding. Der er sket en voldsom udbygning blandt andet omkring Drejensområdet de seneste år, uden at der i samme grad er sket en tilsvarende tilvækst i det samlede areal til detailhandel. Flere dagligvarebutikker er dog under planlægning og opførelse. I området er i dag udlagt fire centerområder ved Gefionvej, Lyshøj Alle og Petersbjerggård og i Nr. Bjert. Der er etableret dagligvarebutikker i alle områderne. Der findes endvidere en dagligvarebutik i landsbyen Eltang. Der er et mindre udbygget erhvervsområde ved Birkemosevej og øst for Fynsvej med ikke-forurenende fremstillings- og serviceerhverv. Udfordringer Sletteskovvej Dyndmose Lokalcenter Petersbjerggård. Eltangvej Nr Bjertvej Galgebanke Houens odde På baggrund af befolkningsvæksten i området og den kommende bo- Bramdrupskovvej Bramdrup Skov ligudbygning vil det være vigtigt at fastholde den eksisterende dagligvarehandel, og samtidig give mulighed for at styrke dagligvarehandlen Nørrebjert Skov Birkemosevej lokalt i området. Området er geografisk meget stort, og der er derfor Hulskov Fynsvej Rytterskolevej Nr Bjertvej Nørre Bjert Drejens Gefionvej Drejensvej Apotekereng Petersbjerggårdvej Kobbelskov Lyshøj Alle Skolebakken Marielund Fynsvej Lyshøj alle Fynsvej Strandhuse Fjordvej Fjordvej Bydelscentre Hotel Kolding 12 Kolding bymidte Lokalcentre

15 Kommuneplan Fynsvej Birkemose Allé Silcon Alle Silcon Alle Enkeltstående butikker Enkeltstående butikker til et lokalområdes daglige forsyning er primært butikker, der forhandler dagligvarer. For at der reelt er tale om enkeltstående butikker, bør butikker, der etableres på baggrund af denne bestemmelse, som udgangspunkt placeres med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Birkemosevej Birkemose Allé Birkemosevej Ved Birkemosevej Nr. Bjertvej Sletteskovvej DETAILHANDELSRAMMER Område Butiksareal Udbygningsramme Samlet arealramme Max butiksstørrelser m 2 m 2 m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer Bydelscentre (planlovens 5 m, stk. 1 og 3) Bydelscenter Gefionvej Lokalcentre (planlovens 5n, stk. 1 nr. 1) Nørre Lokalcenter Bjert Lyshøj Alle Lokalcenter Petersbjerggård Ved Basagervej Lokalcenter Nr. Bjert Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse pskovvej Fynsvej Lyshøj alle Birkemosevej Nr. Bjertvej Birkemosevej Lyshøj Alle Birkesøen Gefionvej Gefionvej Friggasvej Degnevænget Nyt erhvervsområde ved Birkemosevej, der skal friholde skråningen mod jernbanen. Lavendelvej Kamillevej udlagt 4 centerområder - primært til lokal dagligvareforsyning. Der vil fortsat være mulighed for at etablere mindre enkeltstående dagligvarebutikker til lokalområdets forsyning i Eltang og Sdr. Vilstrup. Der udlægges et nyt erhvervsområde øst for Birkemosevej. Bebyggelsen skal indpasses i det kuperede landskab, og den grønne struktur omkring slugten med jernbanen skal bevares. Bebyggelsen planlægges opført i 3 etager og anvendelsen vil være administration og serviceerhverv. Adgang til dette erhvervsområde vil skulle ske fra Birkemosevej. Udvikling af centerområderne Der er udlagt et bydelscenter i området ved Gefionvej. Der udlægges et samlet areal til detailhandel i bydelscenteret på m 2. Dagligvarebutikker må i bydelscentre maksimalt have en størrelse på m 2 og udvalgsvarebutikker må maksimalt have en størrelse på m 2. De tre lokalcentre har alle en samlet arealramme til detailhandel på m 2. I lokalcentrene må både dagligvare- og udvalgsvarebutikker maksimalt have en størrelse på m 2. I alle lokalcentrene er der rummelighed til nye butikker. Nyt byggeri i Birkemose erhvervsområde. 13

16 Netværk og offentlig service Mål Udbuddet af pasnings-, pleje- og skoletilbud skal udbygges og forbedres i overensstemmelse med behovene i området og befolkningsudviklingen. Der skal sikres et godt og attraktivt udbud af idræts- og fritidsmuligheder. Status Området betjenes af folkeskolerne Eltang Centralskole og Lyshøjskolen. Eltang Centralskole med 0. til 7. klasse er beliggende på Eltangvej i Eltang. Til skolen hører en gymnastiksal og udendørs idrætsanlæg. Lyshøjskolen med 0. til 9. klasse, der er kommunens største folkeskole, er beliggende ved Lyshøj Allé. Der er tilknyttet SFO. Lyshøjskolen råder Lyshøjskolen. Sletteskovvej Eltangvej Birkemosevej Sletteskovvej Birkemosevej Ellebakken Tværskift Eltangvej Sletteskovvej Fynsvej Nr Bjertvej Birkemosevej Nr Bjertvej 14 Fynsvej Fjordvej Daginstitutioner Plejecentre Skoler Institutioner, service og idrætsfaciliteter i området omkring Fynsvej, Nr. Bjert og Eltang. Lyshøj alle Uddannelsessteder Indendørs idrætsfaciliteter Fjordvej Udendørs idrætsfaciliteter Skolebakken

17 Kommuneplan Folkeskoler Eltang Centralskole: klasse - 99 elever Lyshøjskolen: klasse 975 elever (2012) Daginstitutioner Børnehaven Eltang Integrerede institutioner: - Kernehuset, Nr. Bjert - Peterbjerggård - Strandhuse - Drejens over en gymnastiksal, et udendørs sportsanlæg og to haller, Lyshøjhallerne, der er beliggende direkte ved skolen. Der er bygget værested for foreningerne og etableret kunstgræsbane. Området betjenes i dag af fem daginstitutioner; daginstitutionen Eltang, de integrerede institutioner Kernehuset Nr Bjert, Petersbjerggård, Strandhuse og Drejens. Daginstitutionerne ligger naturligt i forhold til boligområderne. I området er plejecentret Basagerhus beliggende. Plejehjemmet vil blive nedlagt og erstattet af tidssvarende tilbud i naboområderne. Bygningerne vil blive brugt til andre formål som eksempelvis service eller foreningslokaler. I området eksisterer gode og varierede faciliteter for områdets fritids- og idrætsaktiviteter. Begge skoler råder over en gymnastiksal og udendørs sportsanlæg, hvor der blandt andet er mulighed for boldspil, gymnastik og badminton. Derudover ligger Lyshøjhallerne direkte ved Lyshøjskolen, der ligeledes giver god mulighed for at dyrke de mest gængse sportsgrene. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Fælles grønt område i Sdr. Vilstrup. Udfordringer Det eksisterende serviceniveau i området ønskes opretholdt, hvilket kræver løbende vedligeholdelse af de fysiske rammer. Børneinstitutioner skal sikres gode fysiske forhold af hensyn til børnenes indlæring og børnenes og personalets trivsel. De fysiske forhold skal tage afsæt i pædagogiske tanker og tillade en fleksibilitet for omstilling af institutionerne i forhold til forandring af behovene. Kulturtilbuddene skal tilgodese alle aldersgrupper og interesser. Øget mulighed for sunde fritidsinteresser skal fremmes gennem tilgængelighed til rekreative stier samt idrætsfaciliteter af højeste kvalitet. Faciliteterne skal tilpasses til de lokale ønsker og nutidens behov. For at området fortsat skal være attraktivt for bosætning, skal mulighederne for fritidsinteresser af forskellig art styrkes. Nye faciliteter Den forventede demografiske udvikling i området vil på længere sigt medføre et fald i antallet af børn og unge, mens antallet af ældre forventes at stige i perioden frem til Eltang Centralskole råder over tilstrækkelig kapacitet, der kan opfange en vækst i antallet af elever sidst i prognoseperioden. Ifølge den forventede udvikling i elev- og klassetal vil Lyshøjskolens elevtal falde moderat frem til skoleåret Der skal opføres en ny daginstitution i Drejens. Eltang Centralskole. 15

18 Anmeldelse Anmeldelse Anmeldelse Anmeldelse Byggesag Anmeldelse Byggesag Byggesag Anmeldelse Byggesag Trafik og forsyning Mål Målet er at forbedre og udvide stinettet mellem bydele, byerne og i det åbne land. Der skal sikres en god service inden for den kollektive trafik for centerbyen og lokalbyerne. Nr. Bjert skal aflastes for gennemkørende trafik, og skolevejene omkring Lyshøjskolen og Eltang skole skal trafiksikres. Den samlede miljøbelastning ved transport og energi skal reduceres, herunder CO 2 -udslippet, støj, vibrationer og luftforurening. Status Bramdrupskovvej Området bliver gennemskåret af motorvejen E45 og E20 samt jernbanen, der udgør de største trafikanlæg i området. Disse trafikale infrastrukturanlæg fører fjerntrafik forbi området. Området trafikbetjenes overordnet af gennemfartsvejene Fynsvej og Nr. Bjertvej, som har forbindelse til motorvejene. Andre betydningsfulde veje - eksempelvis bus- og skoletrafikken - udgøres af fordelingsvejene Lyshøj Allé, Drejensvej og Skolebakken. Derudover eksisterer en række sideveje, der forsyner trafikken til villakvartererne, hvoraf mange er udført som blinde veje. For at øge trafiksikkerheden er der blevet etableret fartdæmpende foranstaltninger på flere af vejene i området. Endelig er der i området et net af stier, der kobler bykvartererne og funktionerne sammen og flere steder giver adgang til landskaberne uden for de bebyggede områder. Området Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse betjenes af bybuslinje 4 tre gange i timen med forbindelse til bymidten. De vestlige dele betjenes Birkemosevej Nr. Bjertvej Lyshøj Alle Ny Omfartsvej Nr. Bjert skal aflastes med ny omfartsvej. Der er tale om en foreløbig skitse til linjeføring - den endelige linjeføring fastsættes i en senere detailplanlægning Skolebakken Nr. Bjertvej Nørresø Dons Almind Møsvrå Sønder Vilstrup Søndersø Rådvad llerup Sø Harte y Lilballe Bramdrupdam Bramdrup Nørre Stenderup Eltang Nørre Bjert Drejens Gudsø Hovens Odde Motorvej Lokalvej Gennemfartsvej Fartdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Fartdæmpet fordelingsvej Kolding Å 16 Slotsø Kolding Vejstruktur og forsyningsledninger. Strandhuse Skarre Odde Drejens Odde Løger Odde Løver Odde Højspænding Ønsket omfartsvej ved Nr. Bjert

19 Kommuneplan Nr. Bjertvej ved Gudsø Mølle. Lyshøj Allé. derudover af bybuslinje 6, som fra Bramdrupskovvej har forbindelse til bymidten. Det åbne landområde er præget af meget synlige højspændingsanlæg, som er fremmedelementer i det markante landskab. Udfordringer Kolding Kommune vil som energikommune gøre en indsats for at flytte en væsentlig del af persontransporten fra bilerne til de kollektive transportmidler og cykel. Ved nyanlæg og vedligeholdelse af veje og stier skal der rettes fokus på forskønnelse og arbejdes for en reduktion af energiforbruget for transport. Den kollektive trafik skal således forbedres, så den bliver konkurrencedygtig i forhold til privatbilismen. Derudover skal tilgængeligheden til busstoppesteder øges og det eksisterende stinet forbedres og udbygges. Trygheden i trafikken bør fortsat forbedres specielt omkring skolevejene. Her skal sikres gode cykel- og gangstier, sådan at flere skoleelever, forældre og undervisere vil føle sig trygge ved at cykle eller gå til skole fremfor at køre i bil. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Fjordvej med gadeparkering. Jernbanestrækningen fra nord mod Kolding gennemskærer et naturskønt område. Stisystemerne imellem byerne og i det åbne land skal løbende forbedres og udbygges. Stierne rummer en stor værdi i mange borgeres fritidsliv og er med til at give mulighed for sportslig udfoldelse og naturoplevelser på én gang. Der skal arbejdes for at de skæmmende højspændingsanlæg i det åbne land nord for Nr. Bjert bliver omlagt til jordkabler. Nye tiltag Der etableres en pendlerplads ved Fynsvej/Nr. Bjertvej, hvorfra der kan skabes højfrekvens busruter til bymidten. To af sporene på Fynsvej kan i denne sammenhæng reserveres til bustrafik. Øst for Skolebakken kan Lyshøj Allé trafiksaneres for at forbedre forholdene for svage trafikanter. Der skal etableres en omfartsvej nord om Nr. Bjert for at mindske genepåvirkningerne i lokalsamfundet og føre den passerende trafik omkring landsbyen. Herudover kan der etableres en række stier i området, som har til hensigt at koble de enkelte byområder sammen og ligeledes skabe forbindelser med det åbne land. I denne sammenhæng kan der eksempelvis etableres en sti langs jernbanen mellem Eltang og Nr. Bjert og videre til Lyshøj Allé. I forbindelse med lokalplanlægning af områder skal eksisterende og fremtidige stier udbygges, vedligeholdes, forsynes med belysning og kobles sammen med bykvartererne og det åbne land. Derudover skal der arbejdes for at højne trafiksikkerheden i området, især på skolevejene. Skolebakken med dobbeltrettet sti. 17

20 Det åbne land Mål Målet er at skabe en god balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land. Det er vigtigt at fastholde en klar adskillelse mellem by og land og etablere adskillelse mellem by og land ved ny byudvikling. Målet er også at sikre en fortsat udvikling af det åbne land, og at sikre offentlig adgang til kystområderne. Status Omkring 75 % af det samlede område er landområde. Det er gennemskåret af motorvejsstrækninger og af den gamle hovedlandevej Kolding-Fredericia, der forløber gennem området. Størsteparten af hele området ligger inden for 3 km-kystnærhedszonen langs Kolding Fjord. Viuf Gudsø Vig. Almind Møsvrå Sønder Vilstrup Lilballe Nørre Stenderup Eltang Gudsø Sdr. Vilstrup Bramdrup Hovens Odde Eltang kirke Nørre Bjert Drejens Eltang Kolding Tved Strandhuse Rebæk Gudsø vig Houens Odde Drejens Odde Skovrejsning Løger Odde Skovrejsning uønsket Rekreative stier Kulturmiljøer Naturbeskyttelsesområder Værdifuld landskaber 18 Naturområder og rekreative interesser.

21 Kommuneplan Landzonetilladelser Som grundlag for behandling af ansøgninger om landzonetilladelser til eksempelvis nyt byggeri eller ændret anvendelse i det åbne land er der i Kolding Kommune politisk vedtaget retningslinjer for administrationen. Det skal sikre ensartethed i sagsbehandlingen og klarhed omkring kommunens strategiske målsætninger for det åbne land. Landområdet omfatter såvel dyrkede marker, naturområder, rekreative arealer, kulturmiljø og landsbyer. Den sydlige del af området med de nye byområder langs Fynsvej og ved Nr. Bjert er et grænseområde mellem by og land. Det åbne land nord for Nr. Bjert og omkring landsbyen Sdr. Vilstrup er fortsat vigtige jordbrugsområder. Der er få store landbrug med dyrehold, og området drives derudover primært som planteavls- og fritidslandbrug. De mest værdifulde natur- og landskabsstrøg i området findes i kystlandskabet ved Kolding Fjord, Eltang Vig og Gudsø Vig. De bevarede eng- og overdrevsarealer her og langs Gudsø Å med tilløb, Spang å og Hulskov bæk udgør i sammenhæng med skovarealerne og de spredtliggende mindre naturarealer vigtige levesteder for plante- og dyreliv. Hele Houens Odde, nogle af kystarealerne, arealer ved grænsen til Fredericia kommune og nogle skovarealer i den nordligste del af området er særlig værdifulde. Lavtliggende arealer i ådalene er udpeget som potentielle vådområder. Hele den del af området, der ligger syd for motorvejen, er et værdifuldt kystlandskab. Eltang kirke og Sdr. Vilstrup kirke har landskabeligt meget fremtrædende placeringer, og området omkring dem skal friholdes for bebyggelse og tilplantning, der kan have indvirkning på udsyn eller indsigt. Også ådalene og kystlinjen skal friholdes for bebyggelse og beplantning. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Det kuperede terræn ved Birkemose Golfcenter. Sommerhusområdet Fjorddalen ved Kolding Fjord. Houens Odde Spejdercenter. Houens Odde, med spejdercenteret yderst, anvendes helt til rekreative formål (organiseret friluftsliv) og størsteparten af landområdet på Drejens-halvøen kan anvendes til rekreative formål. Hele den nordlige del, der nu er jordbrugsområde, er udlagt til friluftsaktiviteter (golfbane). På halvøen er der en del spredtliggende sommerhuse i landzone og her ligger også de ældre sommerhusområder Elvighøj og Fjorddalen direkte ved kysten. På Drejensspidsen findes også en idrætsefterskole, og også hele kyststrækningen på nordsiden af fjorden er udlagt til fritidsformål. Den nationale cykelrute Østkystruten forløber gennem området langs Gudsø Vig, Eltang Vig og videre langs sydsiden af Drejens-halvøen. Der er herfra stiforbindelser ad regionale ruter mod såvel nord som øst og vest. Udfordringer En stor del af området er omfattet af 3 km kystnærhedszonen, hvor alle nye anlæg og ny bebyggelse skal være særligt begrundet i en kystnær placering, og derfor skal tilpasses kystlandskabet. Landskabet og naturen uden for byen rummer en kvalitet, og det er attraktivt for mange mennesker at opholde sig og bosætte sig her, og dyrke friluftsliv. Et godt friluftsliv kræver natur- og skovarealer med let adgang til rekreative stier, og de rekreative stier og deres omgivelser skal derfor sikres en høj rekreativ værdi, så den landskabelige oplevelse ikke forringes af f.eks. oplag, beplantning mv. Det er et ønske at skabe sammenhæng mellem naturområderne ved at etablere nye naturområder i tilslutning til enge og overdrev i ådalene og ved vige og fjord, så der på den måde sikres mulighed for spredningsveje for planter og dyr. 19

22 Lokale retningslinjer En kommuneplan skal indeholde retningslinjer for en række emner, som er listet op i det såkaldte kommuneplankatalog i planlovens 11 a. Retningslinjerne udgør et grundlag for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og af kompetencer inden for anden lovgivning - herunder bl.a. natur-, miljø-, bygge- og vejlovgivning. Der refereres i stort omfang til geografiske udpegninger af særlige interesseområder. Hovedstruktur og retningslinjer for Kolding Kommune fremgår af Trekantområdets fælles Kommuneplan Lokalt i Kolding Kommune er der herudover særlige områder, hvor det er nødvendigt at fastlægge helt specifikke bestemmelser for administrationen konkret. For disse områder er der udarbejdet lokale retningslinjer, som fremgår af de efterfølgende afsnit. Disse retningslinjer er indarbejdet i kommunens områdeplaner i det omfang de har relevans for det aktuelle planlægningsdistrikt. Det er retningslinjernes specifikke ordlyd, der er bindende for administrationen. Til hver retningslinje er der knyttet en redegørelse, der uddyber og forklarer baggrunden for retningslinjen og præciserer, hvordan retningslinjen skal anvendes. Golfbaner inden for kystnærhedszonen Retningslinje for golfbane på Drejenshalvøen På et areal øst for Nr. Bjert mellem Eltang Vig og Drejensvej kan der planlægges for et golfanlæg. Etableringen af anlægget skal i ske i overensstemmelse med kommuneplanens mål og retningslinjer, herunder retningslinjer om beskyttelse af værdifulde landskaber, naturområder og kulturhistoriske interesseområder. Etablering af anlægget skal ske under iagttagelse af de forudsætninger, som er beskrevet i redegørelsen. Redegørelse Etablering af en golfbane på Drejenshalvøen skal ske i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, herunder retningslinjerne om beskyttelse af værdifulde landskaber, naturområder, kulturhistoriske interesser og om ferie- og fritidsanlæg. Placeringen i kystnærhedszonen på Drejenshalvøen giver en god mulighed for en bynær placering samtidigt med, at den samlede planlægning giver offentligheden bedre muligheder for at opleve landskab og natur af en høj kvalitet. Det forudsættes, at etableringen af fairways, greens og tee-steder inden for strandbeskyttelseslinjen begrænses til det mindst mulige og at etableringen sker uden terrænændringer og uden indgreb i de beskyttede strandenge. Etablering af golf-anlægget skal overalt tilpasses landskabet og beplantningen. De mindre ændringer i landskabet som følger af etablering 20

23 Kommuneplan af golfbanen skal derfor søges minimeret og holdes indenfor +/- 0,5 m. Det forudsættes, at der ikke sker indgreb i beskyttede naturområder, vældskovene, løvskovspar-cellerne og de kulturhistoriske interesseområder. Etablering af sti langs vigen og af tee-steder og greens skal ske i god og sikker afstand fra de beskyttede strandenge, så der opstår en bufferzone mellem de nye anlæg og naturområderne. Bufferzonen skal have en størrelse, der sikrer, at naturen kan udvikle sig uforstyrret af tekniske og friluftsmæssige interesser. Eksisterende bevoksning i områdets ledelinjer skal være en del af områdets fremtidige beplantning og dermed bidrage til dels at bevare indtrykket af de gamle markstrukturer og dels at sikre de økologiske ledelinjer i området. Inden for det potentielle vådområde vest for Eltang Vig må der ikke planlægges for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Bygnings- og parkeringsanlæg i tilknytning til golfbanen skal placeres uden for strandbeskyttelseslinjen i tilknytning til eksiterende bebyggelse og udformes under hensyntagen til de landskabelige værdier i området Det forudsættes, at den videre planlægning sikrer, at der sker en forbedring af offentlighedens adgang til området, herunder adgang til Eltang Vig Nørre Stenderup Fælleden Birkemose Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse I det videre planlægningsarbejde skal der redegøres for de målsætninger og overvejelser, der er gjort om flersidig anvendelse af golfbaneområdet. I den Eltang videre planlægning forudsættes det, at Kolding Kommune sikrer, at der udarbejdes en overordnet plejeplan for golfba- Sletteskov neanlægget Galgebanke Gudsø Dyndmose Krabborre Hovens Odde Hulskov Eltang Vig Hovens Skov Nørre Bjert Kidholmene Drejens Elvig Høj Apotekereng Kobbelskov Golfbane på Drejens Strandhuse Hotel Koldingfjord Løger Odde Drejens Odde Golfbane på Drejens Agtrupvig Rebæk 21

24 Kulturarv Retningslinje for bevaringsværdige bygninger Bygninger, der i henhold til oversigt fra Kulturstyrelsen over bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune pr. 13. marts 2013 er registreret med en bevaringsværdi på 1, 2, 3 eller 4 efter SAVE metoden, udpeges som bevaringsværdige. Redegørelse Ud over de fredede bygninger udgør også de bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af den danske kulturarv inden for arkitektur og kulturhistorie. Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning. En fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig bygning alene omhandler bygningens ydre. Bygninger, der udpeges som bevaringsværdige, er bygninger som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler på god byggeskik eller fortæller en historie om tidens udvikling og forskellige tiders levevilkår. En kommuneplan skal indeholde retningslinjer, der sikrer de bevaringsværdier bygninger både i byerne og i det åbne land. I henhold til Bygningsfredningsloven er en bygning bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan. En bygning der i henhold til kommuneplanen er bevaringsværdig må ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i 4-6 uger og Byrådet har meddelt ejeren om de i henhold til planlovens 14 vil nedlægge forbud mod nedrivning, jf. 18, stk. 1 og 2 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. Dette gælder ikke bygninger der i henhold til en lokalplan eller byplanvedtægt er omfattet af forbud mod nedrivning. Oversigt fra Kulturstyrelsen over bevaringsværdige bygninger i Kolding Kommune af den 13. marts 2013 findes på Kolding Kommunes hjemmeside under lokale retningslinjer. 22

25 Kommuneplan Rammer for lokalplanlægning Grundlag for lokalplanlægningen Kommuneplanen indeholder rammer for eksisterende og kommende byområder. Rammerne rummer de bestemmelser, der skal følges ved lokalplanlægning i de enkelte områder i kommunens 14 planlægningsdistrikter. Som hovedregel findes der ikke rammebestemmelser for det åbne land, men der er rammer for de afgrænsede landsbyer og en del fritliggende udlæg i landzone. For de områder, hvor der ikke er fastsat rammer henvises til kommuneplanens retninglinjer. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Via retninglinjer og rammer har offentligheden mulighed for at vurdere, hvilke bygge- og anvendelsesmuligheder der er i de enkelte områder. Planloven giver mulighed for, at rammebestemmelserne kan udgøre et direkte administrationsgrundlag i en del sager om byggeri og anvendelse, uden at dette automatisk udløser et krav om udarbejdelse af lokalplan. Rammebestemmelserne for enkeltområderne er udformet således, at den egentlige detailregulering og udformning ved større udstykninger og byggearbejder kan fastlægges ved lokalplanlægning. Ved mindre betydende ændringer vil rammebestemmelserne kunne fungere som administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen. Der er mulighed for at nedlægge et konkret forbud mod tiltag, som ikke stemmer med rammebestemmelserne. Et sådant forbud skal altid følges op af en lokalplan. Rammernes opbygning Rammerne for lokalplanlægningen fastsættes overordnet af generelle rammebestemmelser, som dels gælder for hele kommunen dels gælder for de enkelte anvendelseskategorier. Herudover fastsættes specifikke rammebestemmelser for de enkelte rammeområder. De generelle rammebestemmelser tilsidesættes i det omfang, hvor de specifikke bestemmelser for et enkelt rammeområde går ud over, hvad der generelt er gældende. 23

26 Generelle rammer for hele kommunen Klima og bæredygtighed Ved udarbejdelse af nye lokalplaner skal det vurderes, hvordan der kan indarbejdes bestemmelser, som sikrer en bæredygtighed og klimatilpasning. Der skal arbejdes med muligheder for at håndtere, forsinke eller tilbageholde overfladevand på egen grund med f.eks. forsinkelsesbassiner, nedsivning og fordampning med eksempelvis regnbede, permeabel belægning, grønne områder, tage med vegetation (grønne tage), fastsætte minimums sokkelkoter mv. Regnvandsbassiner: I forbindelse med nye byområder er der som udgangspunkt behov for arealreservation til nye regnvandsbassiner. Regnvandsbassinerne skal indpasses i landskabet og udformes med et naturmæssigt præg. Nedsivning: Spildevandsplanen angiver en maksimal befæstelsesgrad for den enkelte matrikel. Ved nye lokalplaner skal muligheden for nedsivning undersøges. Nedsivning kan eksempelvis ske gennem græsarealer, regnbede, faskiner. Grønne områder: Der skal arbejdes med at etablere nye grønne områder samt forbedre eksisterende grønne områder. Parker, grønne boligveje, træer m.m. kan bidrage til at klimatilpasse byen. Det grønne kan blandt andet være med til at reducere og forebygge regnvandsoversvømmelser, at skabe et bedre mikroklima ved at moderere og skabe balance i temperaturen i byerne og dermed medvirke til at reducere byens fremtidige energiforbrug til køling af bygninger, afhjælpe og nedsætte luftforurening. Grønne tage: Der skal arbejdes med muligheden for tage med vegetation (grønne tage). Grønne tage er effektive i forhold til at kunne optage større regnmængder og dermed reducere den samlede afstrømning. Ved at forsinke og reducere regnvandsafstrømningen reducerer grønne tage risikoen for oversvømmelse, overløb og mindsker presset på kloaksystemet. Sokkelkote: For at forebygge oversvømmelse skal der for lokalplaner for nybyggeri på kystnære arealer, hvor der er risiko for havvandsstigninger arbejdes med bestemmelser om minimums sokkelkoter. 24

27 Kommuneplan Lavenergibebyggelse Fremtidige lokalplaner skal indeholde bestemmelser om, at ny bebyggelse udelukkende må opføres som lavenergibygninger. Kolding Kommune ønsker at være blandt landets førende kommuner inden for energibesparelser og effektiv energianvendelse. Der sættes derfor fokus på etablering af lavenergibebyggelse og eksperimentielt byggeri herunder konstruktion og energikilder. Bygninger opført som lavenergi eller passivhuse, sparer både energi og giver et bedre indeklima. På baggrund af det lavere energiforbrug er byggeriet et godt sted at begynde i bestræbelserne på at nedsætte Kolding Kommunes samlede CO2 udledning. Krav om lavenergiklasse i lokalplaner vil have betydning for bygningernes udformning herunder kompakthed, taghældning, evt. mulighed for solvarme og bygningers orientering i forhold til syd, og der bør derfor ikke fastlægges bestemmelser, som kan vanskeliggøre opfyldelsen af energirammen. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Bevaringsværdig bebyggelse Der er i 1991 udarbejdet et kommuneatlas for den tidligere Kolding Kommune - områderne 00, 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, og 10. Tilsvarende er der for den tidligere Christiansfeld kommune - område 13 - udarbejdet et kommuneatlas i Kolding Kommune har efterfølgende registreret bygninger i flere af kommunens landsbyer. Bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 ifølge SAVE-registreringen i de aktuelle kommuneatlas og i registreringsdatabasen over fredede og bevaringsværdige bygninger hos kulturarvstyrelsen er registreret som bevaringsværdige og må ikke nedrives, uden en konkret vurdering og en tilladelse fra Byrådet, jf. nedenfor. Ved bevaringsværdige bygninger skal udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer, døre og kviste ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelig byggeskik, arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende, byggeskikken og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, der sikrer de udpegede værdifulde bygnings- og kulturmiljøer. En bygning, der i henhold til kommuneplanen er bevaringsværdig, må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i 4-6 uger og Byrådet har meddelt ejeren om de i henhold til planlovens 14 vil nedlægge forbud mod nedrivning, jf. 18, stk. 1 og 2 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. Dette gælder ikke bygninger der i henhold til en lokalplan eller byplanvedtægt er omfattet af forbud mod nedrivning. 25

28 Arkitektur Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal i hovedtræk placeres og udformes i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition. Der kan dog efter en nærmere vurdering åbnes mulighed for fornyende og eksperimenterende byggeri med indførelse af nye teknologier herunder forskellige former for innovative energi- og klimatiltag. Det er målet at sikre visuelt og arkitektonisk sammenhængende forløb mellem de enkelte kvarterer og bydele. Nye byggerier, ombygninger, anlæg og opholdsarealer skal om muligt være med til at underbygge og styrke et områdes identitet og den arkitektoniske kvalitet. Skiltning Skiltning kan kun ske med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Opholdsarealer Til en bebyggelse skal der sikres attraktive, udendørs opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. Til opholdsarealer medregnes ikke køre- og parkeringsarealer, regnvandsbassiner eller andre områder, der på grund af begrænsninger af brugen ikke er egnede til rekreativt ophold. Ved samlede bebyggelser skal en del af opholds-arealet være til fælles ophold for områdets brugere. Opholdsarealerne, herunder fælles opholds- og legearealer, skal have en passende størrelse og indretning i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed. De skal placeres i umiddelbar nærhed til bebyggelsen, og der skal skabes gode adgangsforhold for alle brugere. Arealerne kan placeres på terræn eller alternativt på hævet gårdareal, tagareal eller som store altaner. Opholdsarealerne skal indrettes og placeres med mulighed for sol, skygge, ly og læ og være velegnede til ophold og leg for alle aldersgrupper og må ikke være støjbelastede. I lokalplaner skal en del af opholdsarealerne udlægges til fælles opholdsarealer for boligområdet som helhed. De fælles opholdsarealers omfang og udformning fastlægges ud fra en nøjere vurdering af bebyggelsens sammensætning og områdets størrelse og karakter. Lokalplaner for de enkelte områder kan stille yderligere og skærpede bestemmelser. Efter en konkret vurdering, bl.a. i ældre udbyggede byområder, kan det tillades at reducere omfanget af opholdsarealerne. Det er dog en forudsætning, at kvaliteten af arealerne og placeringen er hensigtsmæssig - eller at der er adgang til opholdsarealer i umiddelbar nærhed. 26

29 Kommuneplan Master og andet sendeudstyr Der skal i forbindelse med lokalplanlægning tages stilling til, hvorvidt der kan opstilles nye antenner og master i det konkrete område. Antenner og master placeres med udgangspunkt i de visuelle hensyn og de tekniske hensyn for at give bedst mulig dækning. Nye master og antenner skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til bymæssig bebyggelse. Der kan kun opstilles nye master, hvis det ikke er muligt at anvende eksisterende master, høje konstruktioner eller bygninger. Nye master og antenner skal som udgangspunkt søges placeret i erhvervsområder eller områder til tekniske anlæg. Nye antenner og master skal tilpasses og vurderes i forhold til byens og landskabets skala og omgivelser samt områdets kulturhistoriske værdier og naturen og sammenholdes med antenners dækningsgrad. Miljøklasser Der er for relevante kommuneplanrammer fastlagt, hvilke typer miljøklasser af erhverv, som er muligt at etablere inden for det enkelte rammeområde. Igennem miljøklassesystemet fastlægges hvilke typer erhverv, som der gives mulighed for i forhold til den enkelte kommuneplanramme, det gælder både i forhold til boligområder, er-hvervsområder, centerområder osv. Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse Klassifikationen inden for den enkelte miljøklasse sker på baggrund af Håndbog for Miljø og Planlægning (Miljøministeriet 2004), som beskriver de forskellige erhvervstyper i forhold til miljøklasse 1-7, hvor klasse 1 typisk er kontorerhverv, mens de højeste miljøklasser vedrører erhvervsvirksomheder, som tung industri o.lign. Erhverv i miljøklasse 1 kan placeres sammen med boliger, mens de højeste miljøklasser skal placeres i deciderede erhvervsområder. Der kan kun gives tilladelse til, at nye virksomheder placeres i et lavere klassificeret område efter en nærmere konkret individuel vurdering. Kommunen skal vurdere, om virksomheden ved særlige tiltag kan gå et eller flere trin ned på klassificeringslisten. En forudsætning for tilladelse vil være, at virksomheden er indstillet på at anvende renere teknologi eller andre særlige forureningsbegrænsende foranstaltninger, så der kan opnås acceptable forhold over for de nærliggende naboer. Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. De nævnte minimumsafstande er vejledende og har til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Afstandene er skønsmæssigt fastsat og udtrykker de afstande, der vurderes at være nødvendige for at opnå gode naboskaber. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Bygningshøjde Byggehøjden er angivet ved antal etager og bygningshøjden. Antal etager er det maksimale antal etager bebyggelsen kan opføres i. Bygningshøjden er den maksimale højde for byggeriet angivet i meter. 27

Områdeplan 05 - Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse

Områdeplan 05 - Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse Kommuneplan 2010-2021 Områdeplan 05 - Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse Områdeplan 05 Kommuneplan 2010-2021 Kolding Kommune KOV0_Våben_Rød Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse er udarbejdet af Kolding

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

04 Vonsild. Trafikstruktur

04 Vonsild. Trafikstruktur Vonsild ligger som et selvstændigt byområde omgivet af åbent land. Kun erhvervsområder er ved Tankedalsvej og Sdr Ringvej knyttet til Kolding By. Boligbebyggelsen er samlet om lokalcentret nær kirken og

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025

Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025 Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025 Kolding Kommune December 2013 Trekantområdet Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger

Læs mere

4. Rækkefølgebestemmelser for boligudbygning I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af boligog erhvervsområder.

4. Rækkefølgebestemmelser for boligudbygning I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af boligog erhvervsområder. 1.2 Arealudlæg til nye boliger og erhverv 1. Der er udlagt areal til byudvikling i alle kommunens byer. Arealet svarer til det forventede behov i planperioden. Arealudlæggene fremgår af Rammer for lokalplanlægning.

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillæg 22 Hjarup

Kommuneplantillæg 22 Hjarup KOV0_Våben_Rød Tillæg 22 Kommuneplantillæg 22 Hjarup - en afgrænset landsby Kommuneplan 2010-2021 Områdeplan 12 - Vamdrup Kolding Kommune Redegørelse Dette kommuneplantillæg omfatter Hjarup. Status Hjarup

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 5 7 Erhvervsområde med offentlige formål ved Soldalen Hører til lokalplan nr. 1245 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-05-2012 Forslag til Ændring 2011.34 i kommuneplan

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Centerområder 1.C.1 Torvet Østergade Fremtidig anvendelse Butikker til detailhandel, liberalt erhverv, hotel og restaurationsvirksomhed, håndværksmæssige

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å. Arvad Møllevej Elværkssøen Jernbane Skjern Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 21. september til 16. november 2011

Læs mere

Bydelscenter Nørrebrogade

Bydelscenter Nørrebrogade 35 2013 Bydelscenter Nørrebrogade Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 35 2013 Plannavn Dato for offentliggørelse af forslag Bydelscenter Nørrebrogade 31. maj 2016 Høring start 31. maj 2016 Høring slut

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05 25.01.B05 TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE 25.01.B05 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - NOVEMBER 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forsalg til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

(&# )# "#$%&*+##&%&#%&!! #!- %&%##!!#&#%$&!%#$+ &%,111#$%&%!,%&!! 2%& Side 1

(&# )# #$%&*+##&%&#%&!! #!- %&%##!!#&#%$&!%#$+ &%,111#$%&%!,%&!! 2%& Side 1 !"#$%&'"#$%&% (&# )# "#$%&*+##&%&#%&!!,-#&&#&%,&#.#,$+& #!- *+#/%#!&%,&#$#$+& -#%#0##&,#$+#%#!! #0#&&!%-#&-## *+#/%#$!&#%&!!,-%$ %&%##!!#&#%$&!%#$+ &##!-&,#& &%,111#$%&%!,%&!! $$&%#&*&###2,111#$%&%34*&5

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

FORSLAG OMRÅDEPLAN 10 - BRÆNDKJÆR, DALBY, TVED. Kolding Kommune. By- og Udviklingsforvaltningen Juni 2013. Drejens Kommuneplan 2013-2025.

FORSLAG OMRÅDEPLAN 10 - BRÆNDKJÆR, DALBY, TVED. Kolding Kommune. By- og Udviklingsforvaltningen Juni 2013. Drejens Kommuneplan 2013-2025. Drejens Kommuneplan 2013-2025 Strandhuse Slotsø Kolding Løger Odde Tved Rebæk Sydvestkvarteret Dalby Skartved Agtrup Vonsild Sønder Bjert Områdeplan 10 Hoppeshuse Nørreskov Binderup Højsmose Hedehuse FORSLAG

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Boliger på Sauntevej i Hornbæk Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede

Læs mere

Ændringer til Forslag til Kommuneplan Kommuneplanens byudviklingsområder. Kolding Kommune

Ændringer til Forslag til Kommuneplan Kommuneplanens byudviklingsområder. Kolding Kommune Mat i for eriale b part indelse shø ring Ændringer til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 Kommuneplanens byudviklingsområder Kolding Kommune September 2017 2 Ændringer til forslag til Kommuneplan 2017-2029

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 33. Kommuneplan FORSLAG 3. juli august Sletteskovvej. - et boligområde i Nr. Bjert

KOMMUNEPLANTILLÆG 33. Kommuneplan FORSLAG 3. juli august Sletteskovvej. - et boligområde i Nr. Bjert KOMMUNEPLANTILLÆG 33 Ved Sletteskovvej - et boligområde i Nr. Bjert Sletteskovvej rkemosevej Rugmarken Basagervej Nr. Bjertvej Områdeplan 05 riggasvej Nr. Bjertvej Degnevænget Kastaniely Drejensvej Friggasvej

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

file:///c:/users/rvs/documents/sbsysnetdrift/temp/rvs/dagsorden/preview.html

file:///c:/users/rvs/documents/sbsysnetdrift/temp/rvs/dagsorden/preview.html Side 1 af 5 Ellen T. Schmidt Peter Sørensen Andreas Boesen Susan Gyldenkilde Kristian Dyhr Hans Bang-Hansen Ole Pilgaard Andersen Betina Steufer Bjarne Sørensen 8. ØK Kommuneplan 2013 - Tillæg 7 for byvækst

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Kolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009

Kolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg til Kommuneplan Kommuneplanen fastlægger mål for udviklingen i Kolding Kommune, og består af 2 dele: Hovedstruktur, der beskriver de overordnede mål og indsatsområder

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Sønderris, Boligområde ved Ravnsbjergvej

Sønderris, Boligområde ved Ravnsbjergvej Forslag til Ændring 2011.23 i Kommuneplan 2010-2022 Sønderris, Boligområde ved Ravnsbjergvej December 2011 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2011.23 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Forslag til Ændring 2011.23

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 23. september 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET

Læs mere

T I L L Æ G N R. 5 2 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R. 5 2 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune T I L L Æ G N R. 5 2 Boligområde ved Svinholtvej og Vindingvej, Vinding Hører til lokalplan nr. 1237 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Endelig godkendt

Læs mere