Områdeplan 05 - Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse

Transkript

1 Kommuneplan Områdeplan 05 - Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse Områdeplan 05 Kommuneplan Kolding Kommune KOV0_Våben_Rød

2 Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse er udarbejdet af Kolding Kommune Fotos: Kolding Kommune Kort: Kolding Kommune Kolding, 13. december 2009

3 Kommuneplan Indholdsfortegnelse Forord 3 Hvorfor Kommuneplan? 4 Portræt af området 6 Boligudbygning 8 Erhvervsudvikling og detailhandel 12 Netværk og offentlig service 14 Trafik og forsyning 16 Det åbne land 18 Retningslinjer 22 Rammer for lokalplanlægning 58 Generelle bestemmelser 60

4 Oversigtskort over området Meter

5 Kommuneplan Forord Med kommunesammenlægningen i 2007 har vi fået skabt et nyt og spændende grundlag for udviklingen i Kolding Kommune. Hvor Kolding Kommune tidligere rummede ét stort byområde og en række mindre bysamfund, er bystrukturen nu suppleret med Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup som vigtige centerbyer med forskellige potentialer. Samtidig er landområdet udvidet til mere end det dobbelte. Samlet set er det således en stor udfordring at skabe et godt og fremtidssikret grundlag for udviklingen i kommunen. I forbindelse med kommuneplanarbejdet er der blevet udarbejdet en områdeplan for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som kommunen er inddelt i. Jørn Pedersen borgmester Formålet med områdeplanerne er at skabe grundlag for en lokalt forankret planlægning, der samtidig er i harmoni med en overordnet planlægning for hele kommunen. Hensigten er at gøre planlægningen nærværende og dermed give den enkelte borger et godt grundlag for en bedre forståelse for udviklingen i netop deres område. Denne områdeplan indeholder mål og retningslinjer for den kommende udvikling i området omkring Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse. Planen beskriver, hvilke muligheder byrådet ser for at tilføre området nye og spændende kvaliteter med fokus på konkrete indsatsområder. Planen indledes med et portræt af området og handler i de følgende 5 afsnit om boligudbygning, erhvervsudvikling, detailhandel, offentlig service, trafik og forsyning og udviklingen i det åbne land. Sidst i hæftet findes de overordnede retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for lokalplanlægningen. 3

6 Hvorfor Kommuneplan? Kommuneplanlægning Kommuneplanen er byrådets plan for kommunens udvikling. Det gælder udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafikanlæg og grønne områder mv. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere byrådets overordnede politiske mål. Selve kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges retningslinjer for arealanvendelse i kommunen som helhed og i de enkelte by- og landområder. Herudover skal der foreligge rammer med både generelle og detaljerede bestemmelser for lokalplanlægningen. Strategi og hovedstruktur Byrådet skal inden udgangen af 2009 vedtage en ny samlet kommuneplan for den nye Kolding Kommune, der blev dannet 1. januar Med kommunalreformen og den ændrede planlov styrkes kommuneplanlægningen, så den også kommer til at omfatte områder, der hidtil har været omfattet af regionplanen. Kolding Byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet -Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Det betyder, at kommunerne sammen har udarbejdet en fælles planstrategi for Trekantområdets udvikling samt en hovedstruktur med overordnede arealudpegninger og retningslinjer for arealanvendelsen. Den fælles planlægning skal medvirke til at styrke Trekantområdets identitet og muligheder. I Kolding Kommune har Byrådet herudover vedtaget Strategi Kolding 2007, en strategi for, hvordan Byrådet ønsker at målrette planlægningen omkring de temaer, der har særlig relevans for Kolding Kommune. Områdeplanerne Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. 4 Områdeplanerne er en nyskabelse i Kolding Kommunes planlægning. Hvert planlægningsdistrikt vil få sin egen minikommuneplan, som

7 Kommuneplan indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen samt retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. I flere af Koldings planlægningsdistrikter er koblingen mellem by og land et vigtigt tema, idet planerne skal indeholde rammer for udviklingen i såvel byområde som landområde. De retningslinjer, som indgår i den overordnede fælles hovedstruktur indarbejdes i den enkelte områdeplan i det omfang de er relevante for det konkrete område. I forbindelse med udarbejdelse af Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse er det vigtigt at betone, at tillæg 58, revideret rammedel til Kommuneplan har udgjort et væsentligt grundlag for arbejdet. Strategi Kolding 2007 samt Trekantområdets fælles planstrategi har ligeledes dannet et væsentligt grundlag for planen. Hotel Koldingfjord. 5

8 Portræt af området Vision Fynsvej - Nr. Bjert - Strandhuse skal være et attraktivt område at bo i, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige og kulturhistoriske kvaliteter er styrende for udviklingen. Det åbne lands rekreative værdier skal udvikles under hensyntagen til kulturmiljøerne, kystlandskabet og naturen. Byområdet Området omfatter to bynære boligkvarterer Fynsvej og Nr. Bjert - Strandhuse adskilt af Apotekerengen, en af de markante ådale mod Kolding Fjord. Øst for Strandhuse er Drejens Boligby under udbygning. Fynsvej er en yngre bydel i den nordøstlige del af Kolding. Bydelen markerer sig med det karakteristiske vandtårn på Sjællandsvej og etagebebyggelsen Petersbjerggård, der ses fra store dele af Kolding syd for fjorden. Et offentligt område nord for boligbebyggelserne omfatter et ketchercenter og en rideskole. Øst for er et erhvervsområde med ikke-forurenende virksomheder. Flere af områdets erhvervsejendomme har potentialer til ny anvendelse, der kan styrke ønsket om byfortætning og medvirke til en alsidig bystruktur. Petersbjerggård set fra Lystbådehavn Nord Nr. Bjert-Strandhuse omfatter mod nord den oprindelige landsby Nr. Bjert med flere oprindelige gårdanlæg, heraf nogle med bindingsværk. Centralt i landsbyen er den højtliggende Nr. Bjert kirke, der markerer sig i landskabet over stor afstand. Landsbyen er nu udbygget væsentligt mod syd og er efterhånden sammenbygget med det oprindelige fiskerleje Strandhuse. Strandhuse er præget af nuanceret boligbebyggelse, fra terrasseboliger til patriciervillaer og enfamiliehuse i en nutidig arkitektur. Kunstmuseet Trapholt ligger markant med sin enkle, hvide arkitektur, og Hotel Koldingfjord med sin statelige facade ligger naturskønt i området og markerer sig fra fjordsiden. Bevaringsværdigt kulturmiljø i Nr. Bjert 6 Øst for Strandhuse er Drejens Boligby. Boligbyen omfatter fuldt udbygget 650 boliger opført efter en samlet plan, karakteriseret af bebyggelser anlagt som bybånd med særskilte fællestræk, omgivet af langstrakte skovstrækninger og grønninger. Byområderne er naturskønt beliggende i et varieret landskab, omgivet af skovarealer, kystlandskabet og det åbne land. Landsbyerne og det åbne land Det åbne land nord og øst for byområdet er et af istidens markante morænelandskaber, præget af et kuperet terræn med bakkedrag og nedskårne kløfter. Området er endvidere præget af store infrastrukturelle anlæg. Den østjyske længdebane er anlagt i dalstrøget Apotekerengen og Elbodalen. Ligeledes er den sønderjydske motorvej og Taulovmotorvejen anlagt centralt i området med støjgener til følge. Flere stærkstrømsledninger påvirker synsoplevelsen af kulturmiljø og Kunstmuseet Trapholt Det kuperede landskab omkring Nr. Bjert

9 Kommuneplan Befolkning Området har et indbyggertal på 9320 borgere og ifølge Kolding Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet i området stige med ca. 8 % frem til Den store befolkningsvækst har rod i de nye store boligområder. landskab. Begge områdets to landsbysamfund Eltang og Sdr. Vilstrup er berørt af de nævnte anlæg. Eltang er beliggende i et dalstrøg nord for Nr Bjertvej. I landsbyen er stadigvæk oprindelige gårdanlæg, men efter 1868 har bebyggelsen udviklet sig som stationsby. Eltang er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, der er sårbart overfor ændringer af arkitektur, bebyggelsesstruktur, veje og omgivelser. Eltang kirkemiljø er bevaringsværdigt kulturmiljø og er sårbart overfor ændringer i arkitektur, veje og omgivelser. Sdr. Vilstrup er beliggende nordøstligt i kommunen. Landsbyen har den oprindelige, åbne karakter med mange velbevarede gårdbebyggelser. Landsbymiljøet er præget af velholdte bygninger og en frodig beplantning, der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, sårbart over for ændringer af arkitektur, bebyggelsesstruktur, veje, diger, hegn og omgivelser. Det bevaringsværdige stuehus for Østerholm i Eltang Sdr. Vilstrup har en åben landsbystruktur Området omfatter flere lokaliteter med udpeget bevaringsværdigt kulturmiljø. Ved Elvighøj er en fritidsbebyggelse med mindre bygninger og et oprindeligt badehotel. Miljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur, kystanlæg og omgivelser. Hotel Koldingfjord ligger kystnært omgivet af løvskov, og har med den omgivende bebyggelse fungeret selvstændigt som sanatorium. Området er sårbart overfor ændringer af arkitektur, park, veje og omgivelser. Houens Odde er udpeget på grund af fund af bopladser, pælespærringer i Gudsø Vig og skibsvrag i Eltang Vig. Bopladserne er sårbare over for terrænændringer og dybdepløjning. Skibsvrag, pælespærringer og bopladser på det maritime område er sårbare overfor arbejder, der berører havbunden. Gudsø Vandmølle er et smukt beliggende bygningskompleks ved Nr. Bjertvej og har rod i middelalderen. Møllen er sårbar overfor ændringer af arkitektur, mølleanlæg og omgivelser. I det åbne land er også Birkemose Golfcenter øst for Eltang, samt de anselige gårde Elviggård og Skibdræt Møllegård. Sønder Vilstrup Taulovmotorvejen Lilballe Skov Eltang Gudsø Nørre Bjert Hovens Skov Drejens Strandhuse Drejens Odde Kulturmiljø Kulturmiljøer i området. 7

10 Boligudbygning Mål Målet er at skabe nutidige bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Tæt bebyggelse skal prioriteres med henblik på at skabe bymæssige kvaliteter og sikre rationel udnyttelse af ressourcer. Områdets nye boligområder syd for Eltang og ved Nr. Bjert skal knytte sig til Eltangs og Nr. Bjerts bystrukturer og skal bidrage til at udvikle serviceniveauet lokalt. Ny bebyggelse skal sikres et varieret bomiljø i høj arkitektonisk kvalitet, der tager hensyn til de landskabelige værdier i området. Status Befolkningstallet i Kolding kommune er stigende. I området Fynsvej - Nr. Bjert - Strandhuse har Drejens Boligby siden 2005 været det væsentligste udbygningsområde, der fuldt udbygget kan rumme op mod 650 boliger. Boligområdet er næsten fuldt udbygget. Syd for Eltang findes et andet af Koldings nye større boligudbygningsområder. Området kan rumme op mod 200 boliger. Udfordringerne Den nye boligbebyggelse ved Eltang skal knytte sig til det nærliggende landsbysamfund for således at udnytte og understøtte allerede eksisterende service, netværk og forsyning bedst muligt. I forbindelse med lokalplanlægning skal hele Eltangområdet overføres til byzone. Terrasseparken ved Lyshøj Alle. Skibdrætvej Eltangvej Eltangvej Skibdrætvej Enfamiliehus ved Drejens. Birkemosevej Birkemosevej Ellebakken Eltang Tværskift Tværskift Nr. Bjertvej Sletteskovvej Nr. Bjertvej Houens Odde Ved Houens Odde Sletteskovvej Eksisterende byudvikling - boliger Ny byudvikling - boliger Eksisterende landsbyafgrænsning Houens odde 8 Nye byudviklingsområder omkring Eltang. Sluttet bebyggelse i Drejens Boligby.

11 Kommuneplan Fakta Den årlige boligtilvækst i området har gennem de seneste år været cirka 100 boliger. Hovedparten af disse er bygget i Drejens. Inden der kan ske en udbygning af området ved Eltang skal det være godtgjort, at den forventede trafik til området ikke øger støjbelastningen på kirke og kirkegården i Nr. Bjert. Området syd for Eltang omfatter stærkt varierede landskabsformer, fra den småbakkede moræneflade til skråningsarealer mod de vandløb, der gennemstrømmer området i markante dalstrøg. I de nye boligbebyggelser skal der udlægges fælles opholdsarealer, for at sikre udsynet mod de omgivende landskaber og skabe adgang til større rekreative områder. Området skal tilplantes med tætte grupper af træer for at forsinke afstrømning af nedbør og for at skærme mod udtørring. På den måde opnås en vigtig klimaregulerende effekt, der forebygger overbelastninger af områdets spildevandsanlæg og gavner levestederne for dyr og planter. For at bevare mest muligt af stedets karakter, skal ny bebyggelse tilpasse sig terrænets former, værdifulde kulturmiljøer og beskyttet kulturarv i området. Det åbner op for et varieret boligbyggeri, fra fritliggende boligbebyggelse på plane arealer til række- eller klyngehuse, hvor det plane areal er begrænset. Disse forhold skal medvirke til at give boligområderne en selvstændig identitet. Thorninghøj ved Petersbjerggård. I de eksisterende byområder skal de grønne arealer søges beskyttet og udbygget for at styrke naturindholdet i boligområderne. På friarealerne skal det være muligt at etablere fællesanlæg til energibesparende foranstaltninger og grønne anlæg til klimaregulering. Blandet boligbebyggelse ved Baldersvej. Bolig beklædt med træ i Eltang. Boligudbygning på Drejens 9

12 Nye boligområder Ved Eltang Området er et boligudbygningsområde syd for Eltang landsby og mod Houens Odde knyttet til landsbyens struktur. Bebyggelsen opføres adskilt fra Eltang med en grønning således, at der ikke foretages indgreb i den oprindelige landsbystruktur. Byudviklingen skal tilpasse sig landskabets karakteristiske terrænformer således, at de i størst mulig grad friholdes for bebyggelse. Desuden skal bebyggelse respektere de beskyttede naturtyper i området. Eltang Vig Ved Nr. Bjert Det er ønsket på sigt at åbne muilghed for at supplere boligområdet nord for nr. Bjertvej med et nyt boligområde, der kan knytte sig til dalstrøget vest for Nr. Bjert, med henblik på at drage fordel af områdets landskabelige værdier og udsynet mod vest. Området ligger i drikkevandsområde og udlægges derfor som perspektivområde. Området tte Sle kan først medtages i kommuneplanens rammer, når det er godtgjort, at sk Nr. j rtve ej v ov udlægget ikke udgør nogen risiko for grundvandet. Bje Sle sk tte ve ov j Nørre Bjert Byomdannelse og fortætning nget rtv r. B je rvej Rytte de lve j en ba kk en La v Dr eje n sve j og administration anvendes til centerformål uden detailhandel efter en nærmere planlægning. Området anses i henhold til Strategi for højt byggeri for egnet til højt byggeri. I et erhvervsområde nord for Nr. Bjert Vej er en erhvervsvirksomhed ophørt, og ejendommen udlæg- Elt an gv ej Hou Nr.B je rt ve j ens Meter Jernbane Sti Nyt boligområde 10 Principskitse for ny bebyggelse omkring Eltang. Odd e jen sve j Byzone Ag Perspektivområde e Sk ole j et Stræd vej m Ka en Dre Rytterskole Ved Fynsvej - Sjællandsvej kan en erhvervsvirksomhed med udstilling k ar vej Vænget le rsko mål uden detailhandel efter en nærmere planlægning. ve ille gm Ru akken Skoleb evæ Degn age n erhvervsområder, og ejendommene kan anvendes til lokalt centerfor- ke Bygmar Erhverv beliggende selvstændigt ved Fynsvej ønskes flyttet til større Bas N anvendelsen fra erhverv til center- eller boligformål. ej Ved Basagervej Kastanie ly Kommuneplanen udpeger flere områder, hvor der kan ske ændringer af Perspektivområde ved Basagervej rø ve j Askøvænget

13 Hulskovvej Kommuneplan Erhvervsbebyggelse ved Fynsvej, der tillades ændret til anden anvendelse. ges til haveboligområde, til bebyggelse med særlig hensyntagen til det værdifulde landskab mod Eltang Vig. Landsbyerne og det åbne land Sdr. Vilstrup og omegns Borgerforening har i deres udviklingsplan fra 2001 ønsket mulighed for opførelse af et mindre antal boliger ved Skovsgårdsvej, som en naturlig fortsættelse af landsbyens struktur af slynget vejklyngeby. Dette ønske kan efterkommes inden for nærværende kommuneplans rammer. Arbejdsgruppen i Eltang peger på en udbygning mod Eltang Kirkeby som anden prioritet, efter boligudbygningen mod syd langs Nr. Bjertvej. Arbejdsgruppens forslag anses ikke for aktuelt i nærværende planlægningsperiode og indgår derfor ikke i nærværende kommuneplan. Eltang skal overføres til byzone i forbindelse med den omfattende boligudbygning syd for byen. Opførelse af nye boliger og ombygning af boliger skal ske med respekt for de omkringliggende miljøer med god arkitektur, og skal tilstræbes opført som lavenergihuse. I det åbne land må der som udgangspunkt kun opføres ny bebyggelse, der har tilknytning til jordbrugsdriften. Eksisterende landsbymiljø i Eltang, der skal respekteres ved ny bebyggelse. Dalstrøget vest for Nr. Bjert. Eltangvej Eltangvej Nr. Stenderupvej Handlinger Der skal udarbejdes lokalplaner for byudviklingsområderne syd for Eltang inden for de første 4 år af planperioden. I alle nye lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om lavenergibebyggelse. I alle nye lokalplaner inden for områder med særlige drikkevandsinteresser skal der indarbejdes bestemmelser om, at der skal træffes foranstaltninger for at sikre grundvandet. Birkemosevej Sdr. Vilstrup Skovvej Kæret Birkemosevej Sønder Vilstrup Skovsgårdevej Fredericia Kommune Ellebakken Eltang Tværskift Tværskift Nr. Bjertvej Sdr. Vilstrupvej Eksisterende landsbyafgrænsning Eksisterende landsbyafgrænsning Landsbyafgrænsning i Eltang. Eltang skal overføres til byzone i forbindelse med boligudbygningen syd for byen Nr. Bjertvej Landsbyafgrænsning i Sdr. Vilstrup. Taulovmotorvejen Taulovmotorvejen Højkærvej 11 Sletteskov

14 Erhvervsudvikling og detailhandel Mål Detailhandlen skal fastholdes og styrkes, herunder specielt dagligvarehandlen i området. Der skal ske en udbygning af bydelscentrene ved Lyshøj Allé og ved Gefionvej - Sommerfuglevej. Status Området har udpræget karakter af boligforstad til Kolding. I 2007 var der 4 dagligvarebutikker i Fynsvej-, Nr. Bjert-, Strandhuse-området. Samlet set dækker de lokale dagligvare- og udvalgsvarebutikker i området 16 % af omsætningen fra borgere bosat i området. Det er den laveste dækningsgrad for et område i Kolding Kommune. Der er sket en voldsom udbygning blandt andet omkring Drejensområdet de seneste år, uden at der i samme grad er sket en tilvækst i det samlede areal til detailhandel. I detailhandelsanalysen fra januar 2008 peges på, at der i den kommende planperiode er et stort behov for udlæg af arealer til detailhandel. Som minimum vil der være behov for en udbygningsramme på m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer. I området er i dag udlagt fire centerområder. Der er etableret dagligvarebutikker i tre af områderne, Gefionvej, Lyshøj Alle og Petersbjerggård. Ved Nr. Bjert er en nedlagt erhvervsejendom udlagt til at blive omdannet til butikker. Der findes endvidere en dagligvarebutik i landsbyen Eltang. Der er et mindre udbygget erhvervsområde ved Birkemosevej og øst for Fynsvej med ikke-forurenende fremstillings- og serviceerhverv. Skovbrynet Marielundsvej Ekkodalen Rædersvej Bornholmsvej Borrehusvej Rytterknægten Haslevej Sandvigvej Gl. Kongevej Odinsvej Sjællandsvej Svanekevej Heimdalsvej Strandmøllevej Sorøvej Neksøvej Frederiksøvej Ringstedvej Baldersvej Christiansøvej Bramdrupskovvej Korsørvej Fynsvej Fjordskrænten Sommerfuglevej Middelfartvej Svendborgvej Strandvejen Ollerupvej Nr. Bjertvej Odensevej Lundeborgvej Birkemosevej Ryslingevej Glamsbjergvej Bydelscenter og lokalcenter i Fynsvejområdet. Frejasvej Næsbyvej Birkesøen Nyborgvej Petersbjerggård Troensevej Bydelscenter Lokalcenter Gefionvej Nakskovvej Marstalvej Maribovej Gl. Strandvej Friggasvej Apotekervænget Lyshøj Alle Udfordringer På baggrund af de seneste års forventede befolkningsvækst i området og den kommende boligudbygning vil det være vigtigt at fastholde den eksisterende dagligvarehandel, og samtidig give mulighed for at styrke dagligvarehandlen lokalt i området. Området er geografisk meget stort, og der er derfor udlagt 4 centerområder - primært til lokal dagligvareforsyning. Der vil fortsat være mulighed for at etablere mindre enkeltstående daligvarebutikker til lokalområdets forsyning i Eltang og Sdr. Vilstrup. Der udlægges et nyt erhvervsområde øst for Birkemosevej. Bebyggelsen skal indpasses i det kuperede landskab, og den grønne struktur omkring slugten med jernbanen skal bevares. Bebyggelsen planlægges opført i 3 etager og anvendelsen vil være administration og serviceerhverv. Adgang til dette erhvervsområde vil skulle ske fra Birkemosevej. Fynsvej Fynsvej Fynsvej Birkemose Allé Fynsvej Lokalcenter Petersbjerggård. Silcon Alle Silcon Alle Birkemosevej Birkemosevej Birkemose Allé Nr. Bjertvej Birkemosevej Birkemosevej Birkesøen Gefionvej Ved Birkemosevej Gefionvej Friggasvej Degnevænget Nr. Bjertvej Sletteskovvej Nørre Bjert Ved Basagervej Kamillevej Bramdrupskovvej 12 Lyshøj alle Lyshøj Alle Nyt erhvervsområde ved Birkemosevej, der skal friholde skråningen mod jernbanen. Lavendelvej

15 Kommuneplan Enkeltstående butikker Enkeltstående butikker til et lokalområdes daglige forsyning er primært butikker, der forhandler dagligvarer. For at der reelt er tale om enkeltstående butikker, bør butikker, der etableres på baggrund af denne bestemmelse, som udgangspunkt placeres med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Nr. Bjertvej Degnevænget Rugmarken DETAILHANDELSRAMMER Område Det lokale centerområde ved Nr. Bjert lokalcenter er endnu ikke udnyttet. Dette center er tænkt udbygget som et blandet område med boliger, kontorer og butikker. Lokalcentret er udvidet til et geografisk større område med et nyt område øst for Rytterskolevej i denne kommuneplan for at give mere fleksibilitet for mulig lokalisering af en dagligvarebutik. Butiksareal Udbygningsramme Samlet arealramme Max butiksstørrelser m 2 m 2 m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer Bydelscentre (planlovens 5 m, stk. 1 og 3) Bydelscenter Gefionvej Bydelscenter Lyshøj Alle Lokalcentre (planlovens 5n, stk. 1 nr. 1) Lokalcenter Petersbjerggård Lokalcenter Nr. Bjert Bygmarken Kobbelhave Skolevænget Kobbelskoven Kamillevej Lyshøj Alle Strandvænget Vinkelager Trappergårdsvej Lavendelvej Skolebakken Havremarken Toften Vænget Hvedemarken Rytterskolevej Strædet Øster Alle Æblehaven Æblevænget Kastaniely Mårvænget Agerøvej Hjortevænget Forstalle Bydelscenter Lokalcenter Centre i Strandhuse-Nr. Bjert området. Drejensvej Dådyrvej Enøvænget Udvikling af centerområderne Der er udlagt to bydelscentre i området ved henholdsvis Gefionvej og Lyshøj Allé. Centret ved Gefionvej er i forhold til tidligere planlægning Bjørnøvænget Drejøvænget udvidet med et tidligere erhvervsområde ved Sommerfuglevej. Der udlægges et samlet areal til detailhandel i bydelscentrene på m 2 i Farøvej begge bydelscentre. Dagligvarebutikker må i bydelscentrene maksimalt have en størrelse på m 2 og udvalgsvarebutikker må maksimalt have en størrelse på m 2. Harevænget Askøvænget Hesseløvænget Hindøvænget Gavnøvænget Langøvej Omøvænget Der er udlagt to lokalcentre - primært til dagligvareforsyning i henholdsvis Nr. Bjert med et maksimalt samlet butiksareal på 2000 m 2 og ved Petersbjerggård med et maksimalt samlet butiksareal på 1500 m 2 I lokalcentrene må både dagligvare- og udvalgsvarebutikker maksimalt have en størrelse på m 2. Nyt byggeri i Birkemose erhvervsområde. Handlinger Der skal udarbejdes en lokalplan for bydelscentret ved Gefionvej - Sommerfuglevej inden for de første 2 år af planperioden. Omkring Nr. Bjert lokalcenter skal planlægges for et projekt med blandet bolig, kontor og butiksformål. Der skal udarbejdes lokalplan for et nyt erhvervsområde ved Birkemosevej. I alle nye lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om lavenergibebyggelse. 13

16 Netværk og offentlig service Mål Udbuddet af pasnings-, pleje- og skoletilbud skal udbygges og forbedres i overensstemmelse med behovene i området og befolkningsudviklingen. Der skal sikres et godt og attraktivt udbud af idræts- og fritidsmuligheder. Status Området betjenes af folkeskolerne Eltang Centralskole og Lyshøjskolen. Eltang Centralskole med 0. til 7. klasse er beliggende på Eltangvej i Eltang. Til skolen hører en gymnastiksal og udendørs idrætsanlæg. Lyshøjskolen med 0. til 9. klasse, der er kommunens største folkeskole, er beliggende ved Lyshøj Allé. Der er tilknyttet SFO. Lyshøjskolen råder over en gymnastiksal, et udendørs sportsanlæg og to haller, Lyshøjhallerne, der er beliggende direkte ved skolen. Lyshøjskolen. Området betjenes i dag af fem daginstitutioner; daginstitutionen Eltang, den integrerede institution Kernehuset Nr Bjert, Petersbjerggård, børnehaven Strandhuse og daginstitutionen Drejens. Daginstitutionerne ligger naturligt i forhold til boligområderne. Sletteskovvej Birkemosevej Ellebakken Eltang Eltangvej Tværskift Nr Bjertvej Fynsvej Sletteskovvej Nr Bjertvej Houens odde Bramdrupskovvej Birkemosevej Nr Bjertvej Nørrre Bjert Skolebakken Børnehave Drejensvej Børnehave/fritidsordning Daginstitution Idrætsfaciliteter Plejecenter Skole 14 Institutioner, service og idrætsfaciliteter i området omkring Fynsvej, Nr. Bjert og Eltang.

17 Kommuneplan Plejecentre Plejecenter Basagerhus: 17 boliger (Type A). i tilknytning til plejecentret er der opført i alt 29 ældreboliger (Type B). Folkeskoler Eltang Centralskole: klasse - Forventes ikke udbygget Lyshøjskolen: klasse Udvidelse af normalklasser, mellemtrin etc. Daginstitutioner Daginstitutionen Eltang: 27 pladser (skal nedlægges og erstattes af en ny børnehave) Integrerede Institution Kernehuset: 87 pladser (12 vuggestue 75 børnehave). Antallet af pladser i vuggestuen skal reduceres inden 2010 Peterbjerggård: 100 pladser (40 vuggesstue 60 børnehave). Det er planlagt at udvide børnehaven med 4 pladser i tidsrummet Børnehaven Strandhuse: 100 pladser (100 børnehave) Vuggestuen Drejens: 60 pladser (60 vuggestue) I området er plejecentret Basagerhus beliggende. Der er plads til i alt 17 beboere i selve plejecentret og derudover råder plejecentret over 29 ældreboliger i umiddelbar tilknytning til plejecentret. I området eksisterer gode og varierede faciliteter for områdets fritids- og idrætsaktiviteter. Begge skoler råder over en gymnastiksal og udendørs sportsanlæg, hvor der blandt andet er mulighed for boldspil, gymnastik og badminton. Derudover ligger Lyshøjhallerne direkte ved Lyshøjskole, der ligeledes giver god mulighed for at dyrke de mest gængse sportsgrene. Udfordringer Det eksisterende serviceniveau i området ønskes opretholdt, hvilket kræver løbende vedligeholdelse af de fysiske rammer. Børneinstitutioner skal sikres gode fysiske forhold af hensyn til børnenes indlæring og børnenes og personalets trivsel. De fysiske forhold skal tage afsæt i pædagogiske tanker og tillade en fleksibilitet for omstilling af institutionerne i forhold til forandring af behovene. For seniorområdet skal sikres tidssvarende fysiske rammer, der lever op til brugernes behov for trivsel og godt arbejdsmiljø. Kulturtilbuddene skal tilgodese alle aldersgrupper og interesser. Øget mulighed for sunde fritidsinteresser skal fremmes gennem tilgængelighed til rekreative stier samt idrætsfaciliteter af højeste kvalitet. Faciliteterne skal tilpasses til de lokale ønsker og nutidens behov. For at området fortsat skal være attraktivt for bosætning, skal mulighederne for fritidsinteresser af forskellig art styrkes. Nye faciliteter Den forventede demografiske udvikling i området vil på længere sigt medføre et fald i antallet af børn og unge, mens antallet af ældre forventes at stige i perioden frem til Fælles grønt område i Sdr. Vilstrup. Eltang Centralskole råder over tilstrækkelig kapacitet, der kan opfange en vækst i antallet af elever sidst i prognoseperioden. Der skal dog indføres SFO i en tilbygning til skolen. Ifølge den forventede udvikling i elev- og klassetal vil Lyshøjskolens elevtal stige moderat frem til skoleåret 2016/17, hvorfor der kan opstå behov for enkelte bygningsmæssige tilpasninger. Der skal opføres en ny daginstitution i Drejens. Som led i Kolding Kommunes fysiske udviklingsplan for seniorområdet skal et nyt plejecenter med plads til 60 beboere opføres i området omkring Nr. Bjert. Eltang Centralskole. Handlinger Der skal udarbejdes plangrundlag for virkeliggørelse af udbygningsbehovet for de enkelte institutioner i området. I samtlige nye lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om energiklasse 1. Alt kommunalt byggeri skal opføres som energiklasse 1 eller lavere. 15

18 Anmeldelse Anmeldelse Anmeldelse Anmeldelse Byggesag Anmeldelse Byggesag Byggesag Anmeldelse Byggesag Trafik og forsyning Mål Målet er at forbedre og udvide stinettet mellem bydele, byerne og i det åbne land. Der skal sikres en god service inden for den kollektive trafik for centerbyen og lokalbyerne. Nr. Bjert skal aflastes for gennemkørende trafik, og skolevejene omkring Lyshøjskolen og Eltang skole skal trafiksikres. Den samlede miljøbelastning ved transport og energi skal reduceres, herunder CO 2 -udslippet, støj, vibrationer og luftforurening. Status Bramdrupskovvej Området bliver gennemskåret af motorvejen E45 og E20 samt jernbanen, der udgør de største trafikanlæg i området. Disse trafikale infrastrukturanlæg fører fjerntrafik forbi området. Området trafikbetjenes overordnet af gennemfartsvejene Fynsvej og Nr. Bjertvej, som har forbindelse til motorvejene. Andre betydningsfulde veje for eksempel busog skoletrafikken udgøres af fordelingsvejene Lyshøj Allé, Drejensvej og Skolebakken. Derudover eksisterer en række sideveje, der forsyner trafikken til villakvartererne, hvoraf mange er udført som blinde veje. For at øge trafiksikkerheden er der blevet etableret fartdæmpende foranstaltninger på flere af vejene i området. Endelig er der i området et net af stier, der kobler bykvartererne og funktionerne sammen og flere steder giver adgang til landskaberne uden for de bebyggede områder. Birkemosevej Nr. Bjertvej Lyshøj Alle Nr. Bjert skal aflastes med ny omfartsvej. Der er tale om en foreløbig skitse til linjeføring - den endelige linjeføring fastsættes i en senere detailplanlægning Vejstruktur m.v. Ny Omfartsvej Gennemfartsvej Skolebakken Fartdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Fartdæmpet fordelingsvej Lokalveje Motorvej Højspændingsledninger Nr. Bjertvej Området Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse betjenes af bybuslinje 4 tre gange i timen med forbindelse til bymidten. De vestlige dele betjenes derudover af bybuslinje 6, som fra Bramdrupskovvej har forbindelse til bymidten. Stistruktur Separat sti Sti langs vej Cykelrute ad lokalvej Planlagt separat sti Planlagt sti langs vej Mosevråvej Mosevråvej Sønderjyske Motorvej Sønderjyske Motorvej Taulovmotorvejen Taulovmotorvejen Jernbane Jernbane Birkemosevej Nr. Bjertvej Birkemosevej Nr. Bjertvej Fynsvej Fynsvej Nr. Bjertvej Ny Omfartsvej Nr. Bjertvej Ny Omfartsvej Bramdrupskovvej Bramdrupskovvej Lyshøj Alle Skolebakken Lyshøj Alle Skolebakken Lyshøj alle Lyshøj alle Fynsvej Fynsvej 16 Vejstruktur og forsyningsledninger. Stistruktur

19 Kommuneplan Nr. Bjertvej ved Gudsø Mølle. Det åbne landområde er præget af meget synlige højspændingsanlæg, som er fremmedelementer i det markante landskab. Udfordringer Kolding Kommune vil som energikommune gøre en indsats for at flytte en væsentlig del af persontransporten fra bilerne til de kollektive transportmidler og cykel. Ved nyanlæg og vedligeholdelse af veje og stier skal der rettes fokus på forskønnelse og arbejdes for en reduktion af energiforbruget for transport. Den kollektive trafik skal således forbedres, så den bliver konkurrencedygtig i forhold til privatbilismen. Derudover skal tilgængeligheden til busstoppesteder øges og det eksisterende stinet forbedres og udbygges. Trygheden i trafikken bør fortsat forbedres specielt omkring skolevejene. Her skal sikres gode cykel- og gangstier, sådan at flere skoleelever, forældre og undervisere vil føle sig trygge ved at cykle eller gå til skole fremfor at køre i bil. Lyshøj Allé. Stisystemerne imellem byerne og i det åbne land skal løbende forbedres og udbygges. Stierne rummer en stor værdi i mange borgeres fritidsliv og er med til at give mulighed for sportslig udfoldelse og naturoplevelser på én gang. Fjordvej med gadeparkering. Der skal arbejdes for at de skæmmende højspændingsanlæg i det åbne land nord for Nr. Bjert bliver omlagt til jordkabler. Nye tiltag Der etableres en pendlerplads ved Fynsvej/Nr. Bjertvej, hvorfra der kan skabes højfrekvens busruter til bymidten. To af sporene på Fynsvej kan i denne sammenhæng reserveres til bustrafik. Øst for Skolebakken kan Lyshøj Allé trafiksaneres for at forbedre forholdene for svage trafikanter. Der skal etableres en omfartsvej nord om Nr. Bjert for at mindske genepåvirkningerne i lokalsamfundet og føre den passerende trafik omkring landsbyen. Jernbanestrækningen fra nord mod Kolding gennemskærer et naturskønt område. Herudover kan der etableres en række stier i området, som har til hensigt at koble de enkelte byområder sammen og ligeledes skabe forbindelser med det åbne land. I denne sammenhæng kan der eksempelvis etableres en sti langs jernbanen mellem Eltang og Nr. Bjert og videre til Lyshøj Allé. Skolebakken med dobbeltrettet sti. Handlinger I forbindelse med lokalplanlægning af områder skal eksisterende og fremtidige stier udbygges, vedligeholdes, forsynes med belysning og kobles sammen med bykvarterene og det åbne land. Derudover skal der arbejdes for at højne trafiksikkerheden i området, især på skolevejene, og CO 2 -udslippet skal reduceres. 17

20 Det åbne land Mål Målet er at skabe en god balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land. Det er vigtigt at fastholde en klar adskillelse mellem by og land og etablere adskillelse mellem by og land ved ny byudvikling. Målet er også at sikre en fortsat udvikling af det åbne land, og at sikre offentlig adgang til kystområderne. Status Omkring 75% af det samlede område er landområde. Det er genemskåret af motorvejsstrækninger og af den gamle hovedlandevej Kolding-Fredericia, der forløber gennem området. Størsteparten af hele området ligger inden for 3 km-kystnærhedszonen langs Kolding Fjord. Landområdet omfatter såvel dyrkede marker, naturområder, rekreative arealer, kulturmiljø og landsbyer. Den sydlige del af området med de nye byområder langs Fynsvej og ved Nr. Bjert er et grænseområde mellem by og land. Det åbne land nord for Nr. Bjert og omkring landsbyen Sdr. Vilstrup er fortsat vigtige jordbrugsområder. Der er få store landbrug med dyrehold, og området drives derudover primært som planteavls- og fritidslandbrug. Gudsø Vig. De mest værdifulde natur- og landskabsstrøg i området findes i kystlandskabet ved Kolding Fjord, Eltang Vig og Gudsø Vig. De bevarede Sdr. Vilstrup Eltang kirke Eltang Gudsø vig Houens Odde Nr. Bjert Elvighøj og Fjorddalen Naturområder Værdifuldt landskab Friluftsområde Skovrejsningsområder Økologiske forbindelseslinjer Rekreative stier 18 Naturområder og rekreative interesser. Kolding fjord

21 Kommuneplan Landzonetilladelser Som grundlag for behandling af ansøgninger om landzonetilladelser til eksempelvis nyt byggeri eller ændret anvendelse i det åbne land er der i Kolding Kommune politisk vedtaget retningslinjer for administrationen. Det skal sikre ensartethed i sagsbehandlingen og klarhed omkring kommunens strategiske målsætninger for det åbne land. Det kuperede terræn ved Birkemose Golfcenter. eng- og overdrevsarealer her og langs Gudsø Å med tilløb, Spang å og Hulskov bæk udgør i sammenhæng med skovarealerne og de spredtliggende mindre naturarealer vigtige levesteder for plante- og dyreliv. Hele Houens Odde, nogle af kystarealerne, arealer ved grænsen til Fredericia kommune og nogle skovarealer i den nordligste del af området er særlig værdifulde. Lavtliggende arealer i ådalene er udpeget som potentielle vådområder. Hele den del af området, der ligger syd for motorvejen, er et værdifuldt kystlandskab. Eltang kirke og Sdr. Vilstrup kirke har landskabeligt meget fremtrædende placeringer, og området omkring dem skal friholdes for bebyggelse og tilplantning, der kan have indvirkning på udsyn eller indsigt. Også ådalene og kystlinjen skal friholdes for bebyggelse og beplantning. Houens Odde anvendes helt til rekreative formål (organiseret friluftsliv) og størsteparten af landområdet på Drejens-halvøen kan anvendes til rekreative formål. Hele den nordlige del, der nu er jordbrugsområde, er udlagt til friluftsaktiviteter (golfbane). På halvøen er der en del spredtliggende sommerhuse i landzone og her ligger også de ældre sommerhusområder Elvighøj og Fjorddalen direkte ved kysten. På Drejensspidsen findes også en idrætsefterskole, og også hele kyststrækningen på nordsiden af fjorden er udlagt til fritidsformål. Den nationale cykelrute Østkystruten forløber gennem området langs Gudsø Vig, Eltang Vig og videre langs sydsiden af Drejens-halvøen. Der er herfra stiforbindelser ad regionale ruter mod såvel nord som øst og vest. Udfordringer En stor del af området er omfattet af 3 km kystnærhedszonen, hvor alle nye anlæg og ny bebyggelse skal være særligt begrundet i en kystnær placering, og derfor skal tilpasses kystlandskabet. Sommerhusområdet Fjorddalen ved Kolding Fjord. Houens Odde Spejdercenter. Der er udlagt arealer til byudvikling ved Eltang og Nr. Bjert, som endnu ikke er inddraget til byformål. Her er det en udfordring at planlægge og realisere de nye bydele uden at landskabet forringes. Nogle af arealerne her ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, og der skal derfor træffes særlige foranstaltninger for at beskytte grundvandet. Landskabet og naturen uden for byen rummer en kvalitet, og det er attraktivt for mange mennesker at opholde sig og bosætte sig her, og dyrke friluftsliv. Et godt friluftsliv kræver natur- og skovarealer med let adgang til rekreative stier, og de rekreative stier og deres omgivelser skal derfor sikres en høj rekreativ værdi, så den landskabelige oplevelse ikke forringes af f.eks. oplag, beplantning mv. Det er et ønske at skabe sammenhæng mellem naturområderne ved at etablere nye naturområder i tilslutning til enge og overdrev i ådalene og ved vige og fjord, så der på den måde sikres mulighed for spredningsveje for planter og dyr. Handlinger Der skal udpeges værdifulde landbrugsområder på baggrund af en kommende jordbrugsanalyse. Der skal sikres maksimal offentlig adgang til de rekreative områder langs kysten. 19

22

23 Kommuneplan Retningslinjer og rammer 21

24 Retningslinjer Retningslinjer og arealudpegninger Områdeplanerne udgør den lokale del af kommuneplan for Kolding Kommune. Områdeplanerne tager udgangspunkt i Kommuneplan for Trekantområdet, der udgør den fælles del af kommuneplanen for Trekantområdets seks kommuner. Den fælles kommuneplan tager desuden udgangspunkt i den gældende Planlov med særlig reference til lovens 11a, der indeholder en fortegnelse over de emner, kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. Den fælles kommuneplan tager udgangspunkt i Miljøministerens Oversigt over statslige interesser i den kommunale planlægning For de enkelte emner i hovedstrukturen er der tilknyttet generelle retningslinjer. Retningslinjerne angiver enten generelle bestemmelser eller refererer til specifikke geografiske udpegninger af interesseområder, der skal varetages igennem administrationen. I områdeplanerne er udpeget og gengivet de retningslinjer, der gælder for det geografiske område, som områdeplanen dækker. Det er retningslinjernes specifikke ordlyd, der er bindende for administrationen. Til hver retningslinje er der knyttet en redegørelse, der uddyber og forklarer baggrunden for retningslinjen og præciserer, hvordan retningslinjen skal anvendes. Retningslinjer og udpegninger for grundvand og overfladevand, der indgår i regionplanen for det tidligere Sønderjyllands Amt, vil fortsat være gældende som landsplandirektiver, indtil der foreligger en statslig vandplan. Udpegningerne, der knytter sig til de enkelte emner, er gengivet på tilhørende oversigtskort. Kortene er først og fremmest egnede til at give et overblik over struktur og sammenhænge i udpegningerne. Redegørelserne for de enkelte retningslinjer er uddrag fra Trekantområdets fælles kommuneplan. 22

25 Kommuneplan Indeks Byerne Areal til byudvikling 24 Arealudlæg på særlige betingelser 24 Byudvikling og grundvand 24 Byudvikling og overfladevand 24 Byudvikling og naturområder 25 Byudvikling og overordnede veje 25 Kystnærhedszonen 25 Detailplanlægning af boligområder 26 Erhvervslokalisering 27 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 27 Risikovirksomheder 28 Bymidter 28 Bydelscentre 28 Aflastningsområder 29 Områder til butikker med pladskrævende varegrupper 29 Lokalcentre 29 Det åbne land Jordbrugsmæssig anvendelse 30 Husdyrbrug 30 Udflytning af driftsbygninger 31 Husdyrproduktion i byzone- og byudviklingsområder 31 Husdyrproduktion i nærhed af byzone- og byudviklingsområder 31 Skovrejsningsområder 32 Skovrejsning uønsket 32 Lavbundsarealer og potentielle vådområder 32 Naturområder generelt 33 Særlig værdifulde naturområder 34 Forbindende naturnetværk 35 Internationale naturbeskyttelsesområder 36 Værdifulde landskaber 36 Større uforstyrrede landskaber 37 Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder 37 Kystnærhedszonen 38 Offentlighedens adgang 38 Kultur, turisme og friluftsliv Kulturhistoriske værdier 39 Ferie- og kursussteder samt overnatningssteder 40 Større turistanlæg 40 Campingpladser 41 Sommerhusområder 41 Større fritids- og idrætsanlæg 42 Rekreative stier og friluftsområder 42 Kolonihaver 42 Lystbådehavne 43 Trafik og tekniske anlæg Overordnede veje 43 Kollektiv trafik 43 Vindmølleområder 44 Opstilling af vindmøller 45 Husstandsmøller 46 Højspændingsanlæg 46 Transportkorridorer 47 Olie- og naturgasanlæg 47 Forbrændings- og deponeringsanlæg 47 Støjforhold Planlægningszoner for støj 48 Arealer til støjfølsom anvendelse 49 Stilleområder 49 Klimaændringer Klimaændringer 49 Lokale retningslinjer Golfbane på Drejens 50 Bebyggelse i det åbne land 50 23

26 Retningslinjer Redegørelse Arealer til byudvikling Udlæg af arealer til byudvikling sker under iagttagelse af de fælles principper, der fremgår af redegørelsen til mål for byudviklingen samt af de lokale retningslinjer. Der skal skabes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land, og nye arealudlæg skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksiste-rende byer og tages i brug indefra og udefter. Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, således at der i videst muligt omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Arealudlæg til nye byområder skal fastsættes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug til byformål i planperioden. Arealudlæg skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i den kommende planperiode på 12 år. ved arealudlæg af nye byzonearealer skal der redegøres for afvejningen imellem byvlkstinteresser og jordbrugsinteresser. I områder, der er udpget til råstofgraveområde i den regionale råstofplan, skal råstofforekomsterne så vidt muligt udnyttes, inden arealet anvendes til byformål. Perspektivområder angiver i hvilken retning byudviklingen forventes at ske, når kommuneplanens arealudlæg er brugt op. Kommuneplanens rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byvæksten sker inde fra eksisterende by og udad. Helhedsplanlægning skal sikre, at byerne til stadighed fremtræder som sammenhængende enheder. De mindre landsbyer gives mulighed for en begrænset tilvækst i boliger i form af placering af enkelte nye boliger i de afgrænsede landsbyer som huludfyldning eller på en måde, der understøtter landsbyens struktur. Der er en vigtig balance mellem på den ene side at styrke lokalsamfundene uden for byerne og på den anden side at sikre en klar grænse mellem land og by og at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Arealudlæg på særlige betingelser Byudviklingsområder, som er udlagt på særlige betingelser, kan først lokalplanlægges, når de særlige planlægningsforhold er fastlagt i et tillæg til kommuneplanen. I et byudviklingsområde, hvor enkelte planlægningsmæssige forhold ikke er endeligt afklaret, men området i øvrigt anses for vejegnet til byudvikling, reserveres området til byudvikling, men kan først lokalplanlægges, når forholdene er endeligt afklarede. Der kan eksempelvis være tale om, at der pågår en kortlægning af grundvandsressource, som man skal afvente færdiggørelsen af, inden området kan udnyttes til byformål. Der kan også være tale om, at kommunen ønsker at udarbejde en helhedsplan for det samlede område. Byudvikling og grundvand Byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet og må som hovedregel ikke placeres i områder med særlige drikke-vandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Hvor dette ikke er muligt, planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne. I forhold til byudvikling skal der foretages en afvejning mellem beskyttelse af grundvandet og ny byvækst. Der er især fokus på områder med særlige drikkevandsinteresser og på indvindingsoplande. Før der kan foretages et nyt arealudlæg, skal der gennemføres en konkret vurdering af, om arealudlægget er forsvarligt det pågældende sted. Hvor det ikke er muligt at flytte byudviklingen uden for disse områder, skal der stilles særlige krav til foranstaltninger til sikring af grundvandet, bl.a. i form af krav til indretning af vej- og kørselsarealer, vaskepladser, spildevandssystemer, placering af olie- og benzintanke samt brug af pesticider. Byudvikling og overfladevand Ved byudlæg og omdannelse skal der træffes foranstaltninger for at mordvirke problemer som følge af klimaforandringer. Overfladevand fra befæstede arealer skal så vidt muligt håndteres lokalt for at modvirke problemer affødt af klimaforandringer. Afledning af overfladevand fra byområder er et stigende problem for vandløb, og hyppigheden af oversvømmelser er stigende på grund af mere intense regnhændelser. Virkemidler kan f.eks. være lokal nedsivning via faskiner, færre befæstede arealer, og etablering af vådområder, som kan virke som buffer. 24

27 Retningslinjer Byudvikling og naturområder Naturområder i byudviklingsområder skal bevares med henblik på at fastholde et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Lokalplaner for områder, som indeholder potentiel natur eller økologiske forbindelseslinjer, skal sikre, at områder udpeget til potentiel natur friholdes for bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende natur. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages aom fælles friarealer. Redegørelse Kommuneplan Inddragelse af bynære områder med natur- og landskabsinteresser skal ske på en måde, så værdierne indarbejdes som en kvalitet i planlægningen og dermed bliver en kvalitet i bymiljøerne. Skabelsen af sammenhængende natur i forbindelse med byudvikling kan medvirke til at bibeholde og genskabe spredningsveje for dyr og planter. Det er dog en forudsætning, at det sammenhængende naturområde friholdes for barrierer i form af f.eks. tværgående hegn, oplyste områder, områder med stor aktivitet og lignende. Naturområder skal søges bevaret med henblik på at sikre et varieret dyreog planteliv af hensyn til såvel naturområdets indhold af dyr og planter som til det kommende byområdes kvalitet. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages som fælles friarealer. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Zonens bredde tilpasses de lokale forhold, men bør normalt være meter. Zonen kan eksempelvis anvendes til rekreative stier. Byudvikling og overordnede veje Nye områder til byudvikling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet, og der skal sikres plads til etablering af fremtidens kollektive trafik (busser, tog og letbane m.v.) De nære landskaber til motorveje og øvrige fjerntrafikveje kan kun bebygges på baggrund af en kvalitativ helhedstænkning. Mellem byerne skal der fortsat bevares åbne landskaber langs motorvejene. Som hovedregel kan byudvikling kun foregå på den bynære side af eksisterende og planlagte overordnede veje, der forløber uden om byen. Nye områder til byudvkling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet. Udviklingen af større byudviklingsområder skal ske på baggrund af en kvalitativ helhedsplanlægning. i forhold til natur og landskab udgør de overordnede veje ofte en naturlig afgrænsning mellem byen og det åbne land, og det er derfor vigtigt at tage hensyn til placering af det overordnede vejnet ved udpegning af nye områder til byudvikling. En uhensigtsmæssig placering kan reducere fremkommeligheden på vejnettet og dels gøre det vanskeligt at skabe en hensigtmæssig og trafiksikkerhedsmæssig forsavarlig sammenhæng mellem bydele på hver sin side af vejen. Omvendt må vejen ikke være en uoverstigelig barriere for fremtidig byudvikling. Der kan godt bygges langs motorvejene i forbindelse med eksisterende byområder, hvis samspillet mellem by, motorvej og landskab er præget af kvalitet og helhedstænkning. I den forbindelse anses 300 m på hver side af motorvejene som det nære landskab. Ved nyere vejanlæg har den landskabelige inidplacering haft stor betydning for anlæggets placering. Derfor skal byggeri udformes, så vejanlæggets placering og udformning samt landskabstypernes særkender respekteres. Nye byområder skal anægges sådan, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet. Kystnærhedszonen I den kystnære zone kan der kun planlægges for byudvikling, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering. I forbindelse med byudvikling indenfor kystnærhedszonen skal kommunerne sikre, at der ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten. Samtidig bør der skabes udvidet adgang til kysten for offentligheden. Inden for kystnærhedszonen må der kun inddrages arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Bortset fra trafikanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Nye byzoneudlæg til beboelse må kun anvendes til helårsbeboelse, og der må ikke udlægges nye sommerhusområder, medmindre de er en del af et landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Eksisterende sommerhusområder fastholdes til fritidsformål. Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse. Det skal sikres at der uden for byzonen ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten med mindre der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for byudvikling langs kysten. 25

28 Retningslinjer Redegørelse Detailplanlægning af boligområder Detailplanlægningen af boligområder skal ske ud fra en række principper, der skal tilgodese udviklingen af den åbne, grønne storby som et meget attraktivt bosætningsområde. Ved planlægningen af boligområder skal følgende principper varetages: 1. Bæredygtighed og sundhed Nye boligområder skal både forebygge og tilpasses klimaforandringer, eksempelvis ved decentral regnvandshåndtering samt mulighed for jordvarmeanlæg o.l. Bæredygtighed og sundhed skal tænkes ind i krav til materialevalg Etablering af lavenergibyggeri, passivhuse og vedvarende energiforsyning skal fremmes Der skal sikres tilgængelighed for handicappede Der skal etableres sammenhængende stisystemer for gående og cyklister Der skal laves tiltag, som fremmer muligheden for den daglige motion. 2. Principper for boligtyper Byboliger: Skal primært være etageboliger eller tæt-lave boliger Haveboliger: Skal primært være åben-lave eller tæt-lave boliger Landsbyboliger: Skal primært være åben-lave eller tæt-lave boliger. 3. Principper for byomdannelse og fortætning Byomdannelse og fortætning skal ske med respekt for det eksisterende, omgivende bymiljø Byboliger skal blandes med andre byfunktioner Der skal ske en blanding af boligtyper og -størrelser Ved byomdannelse og byfortætning skal der tages højde for ændrede trafik- og parkeringsbehov Byboliger placeres ved rekreative områder som park, havn eller lignende, eller der etableres nye rekreative områder i forbindelse med etableringen af nye byboliger Overfladevand skal som udgangspunkt håndteres lokalt og indgå som element i byplanlægningen. 4. Principper for kvalitet i boligområder Der skal stilles krav til boligers arkitektur, materialevalg, farvevalg, udformning og indpasning i forhold til omgivelserne og landskabet Nye bygninger skal være tænkt ind i forhold til nabobebyggelserne Arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger og kvarterer skal bevares Der skal være plads til spektakulære og eksperimenterende byggerier Alsidighed i byggeriet 5. Principper for kvalitet og udenomsarealer Der skal stilles krav til omgivelsernes udformning og materialevalg Pladser, torve og centrale fodgænger- og gadestrøg skal gives forskellige funktioner og dermed forskellige identiteter samt lægge op til, at byen gøres levende døgnet rundt Der skal sikres økologiske forbindelsesområder Etablering af ny natur skal være et åndehul i byen samtidig med, at der skabes forbindelser mellem byens grønne strøg og det åbne landskab uden for bygrænsen Der skal skabes mulighed for etablering af parker med relativ stilhed. 26

29 Retningslinjer Erhvervslokalisering Nye erhvervsarealer skal udlægges på baggrund af samlede overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur. Bymidterne skal fastholdes som attraktive erhvervsområder for service- og kontorerhverv. Erhvervsarealer i umiddelbar til-knytning til motorveje og det øv-rige overordnede vejnet skal primært forbeholdes transporttunge virksomheder. Ved lokalisering skal der tages hensyn til omgivelserne miljømæssigt og visuelt. Redegørelse Kommuneplan Et bærende princip for den fremtidige erhvervsudvikling skal være: Rette virksomhed på rette sted. Der er stor efterspørgsel på erhvervsarealer, hvor synligheden er stor. Ønsket om en synlig placering må dog ikke ske på bekostning at målet om at fastholde natur og åbne landskaber mellem byerne. Det overordnede princip for udlæg af nye erhvervsområder er som for udlæg af nye boligområder, at arealerne udlægges og udnyttes indefra og ud. det vil sige, at nye erhvervsudlæg skal placeres i tilknytning til den eksisterende byzone. Allerede udlagte områder langs motorvejsnettet kan udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse. For flere af byerne i Trekantområdet er mulighederne for placering af nye erhvervsområder i tilknytning til den eksisterende byzone begrænsede og nye erhvervsarealer der placeres i byranden vil uværgeligt samtidig blive placeret tæt på overordnede veje og motorvejsnettet. Anvendelsen af disse arealer vil være til et bredere spekter af erhvervstyper end blot transporttunge. Den arkitektoniske kvalitet af byggeriet og hensynet til landskabet skal i disse områder prioriteres særligt højt da områderne har stor synlighed. I forbindelse med udlæg af nye erhvervsarealer skal der etableres de nødvendige bufferzoner mellem følsom anvendelse og erhverv, differentieret efter de forskellige virksomhedsklasser. Efterspørgslen efter erhvervsarealer langs motorvejene er stor. Udgangspunktet er dog fortsat, at en spredning af erhvervsarealer langs motorvejene og en sammenvoksning af byerne skal undgås. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Virksomheder, anlæg og indretninger, der kan forventes at belaste de nære omgivelser på trods af forureningsbegrænsende foranstaltninger, skal placeres i særlige erhvervsområder. Omkring de særlige erhvervsområder skal der udlægges et konsekvensområde på 500 m fra grænsen af området. Konsekvensområdet skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse, indtil der er foretaget undersøgelser, som dokumenterer, at miljøforholdene er acceptable i området. Kan det nødvendige konsekvensområde ikke udlægges i forhold til eksisterende og planlagte områder for forureningsfølsom anvendelse, skal afstanden på mindst 500 m tilvejebringes ved differentiering i det planlagte erhvervsområde. Nogle virksomheder belaster omgivelserne (støj, støv m.v.) eller udgør en risiko for de nære omgivelser på trods af foranstaltninger til at imødegå dette. Disse virksomheder placeres bedst i særlige erhvervsområder. Med den positive udvikling i mange industrivirksomheders miljøforhold i retning af færre gener og mindre forurening kan stadig flere virksomhedstyper integreres inde i byen. Virksomheder der genererer meget godstrafik påvirker omgivelserne med støj, luftforurening og øger risikoen for ulykker i trafikken. Denne type virksomheder placeres derfor bedst nær det overordnede vejnet, og evt. med adgang til jernbane. Af hensyn til flysikkerheden bør der ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra Billund Lufthavn og Kolding/ Vamdrup Flyveplads. 27

30 Retningslinjer Redegørelse Risikovirksomheder Ved udlæg af arealer til risikovirksomheder skal det sikres, at der ikke inden for en beregnet sikkerhedszone planlægges for boliger og anden følsom arealanvendelse, sådan at der sikres tilfredssttillende sikkerhedsmæssige forhold. Hensynet til risikoen for større uheld i forbindelse med eksisterende risikovirksomheder inddrages i planlægningen. Der fastlægges bestemmelser om arealanvendelsen for arealer, der ligger nærmere end 500 meter fra anden risikovirksomhed eller inden for den beregnede konsekvenszone. Ifølge risikobekendtgørelsens regler skal der ved revision af kommune- og lokalplaner for områder omkring risikovirksomheder tages hensyn til behov for passende afstand mellem virksomheden og anden arealudnyttelse. Eksempelvis afstanden til boligområder, offentlige bygninger og arealer, rekreative områder, andre områder, der er særligt følsomme, indkøbscentre, stadionanlæg, veje og andre transportanlæg samt bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter, og bygninger og områder, som er svært evakuerbare. Ønskes en ændret planlægning/ændret arealanvendelse for arealer omkring risikovirksomheder er kravene, at arealanvendelsen inden for en beregnet sikkerhedszone ikke kan ændres i retning af mere følsom anvendelse end det er forudsat i virksomhedens sikkerhedsdokument samt de tilhørende afgørelser fra Miljømyndigheden, Arbejdstilsynet og Brandvæsenet. Arealanvendelsen kan dog ændres i retning af mere følsom anvendelse, hvis acceptkriterierne i afgørelserne kan overholdes. Detailhandel bymidter Der kan i afgrænsede bymidter i hovedbyer, centerbyer og i enkelte lokalbyer lokalplanlægges for butikker. Butiksstørrelserne skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. I Kolding og Vejle kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over m 2. Rammer for nybyggeri og maksimale butiksstørrelser fremgår af skemaet for bymidter. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten). Her kan der planlægges for butikker til dagligvarer på op til m² og til udvalgsvarer på op til m ². Ændringer af bymidteafgrænsningen skal som udgangspunkt følge de regler for den statistiske metode, som er fastsat af Miljøministeriet. Reglerne omfatter også adgangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumenteret behov for yderligere detailhandelsområder. Detailhandel bydelscentre Der kan i afgrænsede bydelscentre lokalplanlægges for butikker. Butikkernes størrelse skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. I Kolding og Vejle kan der planlægges for bydelscentre på mere end m 2. Rammer for areal til butiksformål fremgår af skemaet for bydelscentre. Byer over indbyggere har mulighed for at afgrænse bydelscentre i den centrale del af bydele, og Fredericia, Kolding og Vejle har afgrænset bydelscentre i kommuneplanen. Kommuner over indbyggere fastsætter selv det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte bydelscenter. Butiksstørrelsen følger de generelle regler i planloven for dagligvarer og udvalgsvarer. 28

31 Retningslinjer Detailhandel aflastningsområder Der kan i afgrænsede aflastningsområder lokalplanlægges for nye butikker. Butiksstørrelsen i aflastningsområderne skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. Detailhandel områder til butikker med pladskrævende varegrupper Der kan i de afgrænsede områder til butikker med særligt pladskræ-vende varegrupper lokalplanlægges for butikker. Butikkernes størrelse og den samlede arealramme for områderne fremgår af redegørelsen. Redegørelse Kommuneplan Det eksisterende aflastningsområde Center Nord er placeret ved Vejlevej - en indfaldsvej til Kolding. Størrelsen af aflastningsområdet kan ikke ændres og fastsættes i overensstemmelse med de retningslinjer, som var gældende i regionplanen den 1. januar Butiksstørrelserne følger de generelle regler i Planloven for butikker til dagligvarer og udvalgsvarer. Arealer til butikker med pladskrævende varegrupper skal udlægges uden for bymidter og bydelscentre. Særligt pladskrævende varegrupper er defineret som biler, lystbåde, campingvogne, planter- og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. For møbelbutikker gælder dog, at disse først skal søges indplaceret i bymidter, bydelscentre eller aflastningsområder, før de kan placeres i et område til særligt pladskrævende butikker. Det skal i planlægningen sikres, at områderne betjenes med offentlig transport. Inden for erhvervsområdet Industri Syd og området ved Gejlhavegård er den maksimale butiksstørrelse inden for området fastsat til m 2. Den samlede ramme for areal til butiksformål er begrænset til mulighederne for udnyttelse af henholdsvis lokalplan og lokalplan Detailhandel lokalcentre Der kan lokalplanlægges for butikker i lokalcentre, der maksimalt må være på m 2. Størrelsen på de enkelte butikker må maksimalt være m 2. Lokalbyerne er karakteriseret ved at have offentlige og/eller private funktioner såsom skoler og butikker, og betjener derved det nære opland. I kommuneplanen er der mulighed for i lokalbyerne og i lokalområder i de større byer at udlægge arealer til butiksformål til den lokale forsyning. 29

32 Retningslinjer Redegørelse Jordbrugsmæssig anvendelse Områder til jordbrugsmæssig anvendelse skal hovedsagelig anvendes til jordbrugserhverv, dvs. landbrug, skovbrug og gartneri. Varetagelsen af andre samfundsmæssige interesser kan medføre, at ovennævnte hensyn må nedprioriteres. Ved afvejningen i forhold til jordbrugsinteresserne lægges der vægt på at begrænse arealforbruget til andre formål, og der tages hensyn til arronderingsforholdene og de allerede foretagne investeringer i området. Når jordbrugsområder inddrages til andre formål, vil det være en betingelse, at arealerne kan anvendes længst muligt til landbrugsmæssige formål. Kommunerne vil ved udpegning af eventuelle nye arealudlæg, der fremkommer ved kommuneplantillæg i planperioden, samt ved lokalplanlægning bruge de statslige jordbrugsanalyser, hvor den første forelå den 1. juli 2009 Kommunerne vil ved fremtidige udlæg af byvækst i landzonen tage hensyn til jordbrugsinteresserne på basis af jordbrugsanalyserne og dialog med landmændene/de lokale jordbrugsorganisationer. Kommunerne vil på grundlag af de statslige jordbrugsanalyser beskrive jordbrugsinteresserne i den enkelte lokalplan samt redegøre for, hvordan der er blevet taget hensyn til dem. Kommunerne vil bestræbe sig på at sikre, at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt. Beskyttede naturarealer, Natura 2000-områder, diger, veje, stier mv. er indeholdt i jordbrugsområderne på kortet. Selvom de beskyttede naturarealer indgår i jordbrugsområderne, må de kun anvendes i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Husdyrbrug En husdyrproduktion kan etableres, udvides eller omlægges, såfremt natur- og miljøpåvirkningerne er forenelige med kommuneplanens mål og retningslinjer, og såfremt der er taget hensyn til naboerne. Der vil i forbindelse med konkret stillingtagen til miljøgodkendelser blive taget hensyn til de natur- og vandområder, der er særligt sårbare overfor næringsstofpåvirkning fra landbruget. Det vil f.eks. være naturområder, der på grund af karakter og indhold af særlige arter kræver særlig beskyttelse, se retningslinje om særligt værdifulde naturområder. Desuden vil der være særlig fokus på de oplande til søer, som er overbelastet med fosfor, og hvor målsætningen for vandkvaliteten ikke er nået. Velovervejede placeringer og udformninger af fremtidens landbrugsbyggeri har stor betydning for de fremtidige udviklingsmuligheder for de enkelte landbrug, men også for de mennesker, som bor og færdes i det åbne land. Meget større bygninger end hidtil og fremtidige krav om brug af miljøteknologi vil betyde store forandringer for den fysiske udformning af byggeriet. Derfor er der god grund til at tænke i både arkitektur og placering i landskabet, når fremtidens landbrugsbyggeri skal udvikles. 30

33 Retningslinjer Udflytning af driftsbygninger Ved udflytning af driftsbygninger til det åbne land skal der tages landskabelige og arkitektoniske hensyn og beslutning om placering skal ske på baggrund af visualiseringer. I forbindelse med udflytning af driftsbygninger til det åbne land skal der samtidig tages stiling til om evt. overflødiggjorte landbrugsbygninger skal tages i brug til anden anvendelse eller nedrives. Redegørelse Kommuneplan Landbrugsbygninger skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommens bebyggelsesog færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed, og så der undgås en unødvendig spredning af bygningsmassen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om der er en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt. Husdyrloven giver mulighed for udflytning hvis det ikke er muligt at overholde afstandskravene til naboer på grund af f.eks. lugtafgivelse, og hvis det ikke sker på bekostning af en lang række beskyttelsesinteresser. Udflytning af større husdyrbrug skal ske på baggrund af særlig planlægning og høring i lokalsamfundet. På den måde kan konflikter mellem landbrug og naboer, landskab og natur imødegås. Kommunen skal gennem sin administration skabe og bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer og landskaber. For at undgå forfald af overflødiggjorte landbrugsbygninger skal der i forbindelse med miljøgodkendelser til større husdyrbrug i dialog med ansøger arbejdes på en helhedsplan for bedriftens bygninger. Det skal i den forbindelse sikres, at tomme bygninger ikke forfalder og overgår til slum, men i stedet nedrives eller tages i brug til anden anvendelse. Samtidig skal det sikres, at bevaringsværdige gamle landbrugsbygninger ikke uden videre nedrives, hvis de udgør en kulturværdi. Når der foreligger en jordbrugsanalyse og der evt. er udpeget særlig værdifulde landbrugsområder, kan kommuneplanerne omfatte bestemmelser til vurdering af, hvor større husdyrbrug kan placeres, så der tages hensyn til såvel naboer som udviklingsmuligheder for det eksisterende jordbrugs-erhverv og natur og miljø. Til den tid kan der fastsættes retningslinjer for udflytning af driftsbygninger inden for udpegede særligt værdifulde landbrugsområder. Husdyrproduktion i byzoneog byudviklingsområder Inden for kommuneplanens eksisterende og fremtidige byzone- og sommerhusområder kan der som hovedregel ikke blive givet tilladelse til udvidelse af eksisterende større husdyrproduktioner, hvis det strider mod den fremtidige anvendelse af området. Ifølge Husdyrloven er det ikke tilladt at etablere nyanlæg eller udvide eksisterende husdyrbrug, som giver anledning til øget forurening i kommuneplanens eksisterende og fremtidige byzone- eller sommerhusområder. Kommunen vil, når den modtager en ansøgning om udvidelse af et større husdyrbrug, som ikke giver anledning til øget gene, konkret vurdere, om udvidelsen vil være i strid med den fremtidige anvendelse til byudvikling. De forhold, der skal vurderes i dialog med landmanden, kan være produktionens størrelse, udviklingsmulighederne for virksomheden, anlæggets afskrivningstid, alternative placeringsmuligheder, tidshorisonten for inddragelse af området til byudvikling, arronderingsforhold m.m. Husdyrproduktion i nærhed af byzone- og byudviklingsområder Inden for næromgivelserne af eksisterende og planlagte byudviklings- og sommerhusområder vil etablering eller udvidelse af eksisterende større husdyrproduktioner kunne tillades, såfremt det er foreneligt med den fremtidige anvendelse. I praksis vil næromgivelserne til byområder og planlagte byudviklings- og sommerhusområder fungere som opmærksomhedszoner, når kommunerne vurderer henholdsvis bebyggelsesønsker og ønsker om udvidelse af husdyrbrug. Formålet med denne konfliktsøgning er at give både byerne og husdyrbrugene de bedste udviklingsmuligheder. Forhold, som skal vurderes i dialog med landmanden, kan være produktionens størrelse, udviklingsmulighederne for virksomheden, anlæggets afskrivningstid, tidshorisonten for inddragelse af området til byudvikling, arronderingsforholdene m.m. Det kan være en meget god idé for alle parter, at der skabes en åben dialog i næromgivelserne i forbindelse med etablering og udvidelse af husdyrbrug. 31

34 Retningslinjer Redegørelse Skovrejsningsområder Det gælder særligt, at områder udpeget til skovrejsningsområder skal beskyttes mod arealanvendelser og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning. Der er udpeget områder til skovrejsning ud fra følgende fire hovedformål: behov for grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af særlige drikkevandsområder samt lokal beskyttelse af almene vandværkers bevaringsværdige kildepladser, fremme bynære friluftsmæssige kvaliteter, mulighed for at styrke og skabe vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer, mulighed for at understøtte vandplanernes målsætninger, hvor blandt andet skovrejsning i oplande til følsomme fjorde og søer vil kunne mindske udvaskningen af næringsstoffer. Derudover vil mere skov binde mere CO 2. Eksisterende skovrejsningsområder, der er udpeget til sikring af væsentlige grundvandsinteresser, skal fastholdes, indtil de statslige vandplaner foreligger i Derefter kan der ske en revision. Nye skovrejsningsudpegninger skal koordineres i forhold til den kommende udpegning for vindmølleområder. Skovrejsning uønsket Omfang og beliggenhed af områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af kortbilag. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på steder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre planlægnings- og beskyttelseshensyn. Udpegningen af arealer, hvor skovrejsning er uønsket, gælder ikke for arealer omfattet af fredsskovpligt. Lavbundsarealer og potentielle vådområder Lavbundsarealer skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau genskabes, eller som kan hindre muligheden for at det vilde dyreog planteliv styrkes. Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v. der nødvendigvis skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for naturgenopretning på lavbundsarealet i øvrigt ikke går tabt. Anlægget skal udformes, så det kan tåle en højere vandstand. Potentielle vådområder, som er potentielt egnede som vådområder, skal friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Lavbundsarealerne er lavtliggende arealer, som ofte ligger i ådale og omkring vandløb. Mange lavbundsarealer er enge og moser, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Lavbundsarealer kan også være kunstigt afvandede vådområder, som tidligere har været moser, enge, lavvandede søer, eller fjordarme. Lavbundsarealerne danner en overgang mellem vand-områder og de tørre landområder. De udgør derfor vigtige levesteder for planter og dyr. Mange lavbundsarealer er udpeget som potentielle vådområder. For disse gælder, at der ikke kan gives tilladelse til byggeri og anlæg, der umuliggør en genopretning af det naturlige vandstandsniveau. Genoprettes disse arealer til vådområder, vil arealerne tilbageholde næringsstoffer til gavn for især kystvandene. Genopretning af vådområder nedsætter risiko for sommerudtørring af de små vandløb, så fisk og smådyr i større grad sikres overlevelse. Vådområderne er også væsentlige levesteder for fuglene. Derudover medvirker vådområder til at nedsætte afstrømningshastigheden, så sliddet på vandløbene bliver mindre. I nærheden af byerne er det desuden vigtigt at friholde lavbundsarealer i et omfang, der i tilstrækkelig grad sikrer reservoirer for overfladevand i tilfælde af kraftige nedbørshændelser, som vil blive hyppigere fremover. Gen-opretning af lavbundsarealer til vådområder kan derfor blive et væsentligt element i bestræbelserne på at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer. Opmærksomheden henledes på, at der af hensyn til flysikkerheden ikke bør etableres vådområder, der kan tiltrække fugle, inden for en afstand af 13 km fra offentligt godkendte lufthavne. 32

35 Retningslinjer Naturområder generelt Naturområder på land skal bevares og søges udvidet. Naturområderne skal sikres et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som forringer et naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye natur-arealer, så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted uden for selve naturområdet, hvis det påvirker naturområdet. Naturområderne må ikke inddrages til anden eller mere intensiv anvendelse, medmindre naturværdierne samlet bliver fastholdt eller forbedret. I de kommuner, hvor der er udarbejdet en naturkvalitetsplan, skal målsætningerne for de naturbeskyttede arealer danne grundlag for planlægning og sagsbehand-ling. Med henblik på at varetage de biologiske bevaringsinteresser i det åbne land må der ikke efter plan-, miljøog anden relevant lovgivning meddeles tilladelser til aktiviteter, der kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål. Naturbeskyttelsesinteresserne skal tilgodeses, også uden for naturområderne. Redegørelse Kommuneplan Naturområder omfatter områder, som er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3, såsom moser, enge, overdrev, heder, strandenge, søer og vandløb. Enkelte værdifulde vandløb, som ikke er beskyttet efter lovens 3, er også medtaget. Desuden er værdifulde og større skove samt skovpartier, der har værdi som element i de økologiske forbindelser, medtaget. Udpegningen af skovområder er ikke gennemført i dele af Kolding Kommune. Den nuværende lovlige anvendelse af naturområderne kan fortsætte som hidtil. Under særlige omstændigheder, f.eks. i forbindelse med projekter af større samfundsmæssig interesse som anlæg af større veje, må eksisterende naturområder tåle indgreb, der medfører opgivelse eller indskrænkning. I disse tilfælde skal der udlægges erstatningsarealer, der sikrer en naturtilstand af minimum samme kvalitet som før indgrebet. Der skal stilles krav om udlæg af faunapassager eller erstatningsbiotoper af større arealomfang eller med større eller tilsvarende naturindhold som før indgrebet. Byggeri og anlæg uden for naturområder kan også have en negativ effekt på disse. Eksempelvis kan der ændres på de hydrologiske forhold i et moseområde, hvorfor der skal kompenseres for forringelsen. Uden for de udpegede naturområder findes en række mindre, ofte ikke juridisk beskyttede, naturområder, som er af meget stor værdi som trædesten og vandringsveje for især dyr, fugle og anden fauna: levende hegn og diger, mindre vandhuller, kildevæld, småbevoksninger m.m. Det er vigtigt at sådanne bevares og at der i forbindelse med etablering af byggeri og anlæg m.v. tages hensyn til disse naturværdier. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Zonens bredde tilpasses de lokale forhold, men bør normalt være mellem meter. Zonen kan med fordel anvendes til stianlæg og adgang for offentligheden til naturområdet. 33

36 Retningslinjer Redegørelse Særlig værdifulde naturområder Ud over retningslinjerne for naturområder gælder følgende for de særligt værdifulde naturområder: De særligt værdifulde naturområder skal bevares og udvides. Deres helt særlige naturværdier skal sikres og gennem pleje og andre tiltag forbedres. Der skal stilles krav om foranstaltninger, der sikrer overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af de særligt værdifulde naturområder. I og i nærheden af særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturområder må der ikke ske etablering eller udvidelse af husdyrproduktioner eller andet, som medvirker til at forringe den biologiske mangfoldighed væsentligt. De særligt værdifulde naturområder er naturområder, som rummer sjældne arter eller naturtyper eller indeholder naturtyper med et højt naturpotentiale. I de fleste tilfælde har områderne en stor rigdom af arter, som er specielt knyttet til bestemte naturtyper eller til et samspil af forskellige naturtyper. For at sikre en positiv udvikling i de særligt værdifulde naturområder, skal der tages særligt hensyn til de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen. De særligt værdifulde naturområder prioriteres højt i den offentlige indsats for at bevare og styrke plante- og dyrelivet. Udpegningen er foreløbig, og der skal løbende ske en nærmere vurdering. I forbindelse med etablering og udvidelse af husdyrproduktioner skal det sikres, at naturen i området ikke forringes. Dette er for nogle naturtyper sikret i husdyrlovens 7. Udover de områder, der er udpeget i lovens 7, skal også påses, at der ikke gives tilladelse eller godkendelser til aktiviteter, der er i strid med naturbeskyttelseshensyn. Alle husdyrudvidelser, som vil kunne påvirke de særligt værdifulde naturområder, vil derfor blive vurderet. Naturkvalitetsplanlægning vil udgøre grundlaget for vurderingen af behovet for fastlæggelse af yderligere vilkår for de vigtige naturområder. Naturtypernes tålegrænser for kvælstof kan ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Der må ifølge EF-habitatdirektivet ikke ske en negativ påvirkning, der kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne, eller kan medføre forstyrrelse, der har betydelige konsekvenser for de arter, som områderne er udpeget for. Det betyder, at enhver negativ påvirkning som hovedregel vil blive vurderet som væsentlig, og at der dermed skal stilles særlige krav til indretning og drift af produktionsanlægget. 34

37 Retningslinjer Forbindende naturnetværk Forbindende netværk er opdelt i økologiske forbindelsesområder og særlige økologiske forbindelsesområder. Økologiske forbindelsesområder I de økologiske forbindelsesområder må ændringer i arealan-vendelsen, bl.a. etablering af nye, større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende, der vil afskære en økologisk forbindelseslinje, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur eller der skal etableres faunapassager, hvor der er behov for det. Særlige økologiske forbindelsesområder De særlige økologiske forbindelsesområder skal friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder eller etablere sammenhænge mellem eksisterende naturområder. Redegørelse Kommuneplan Økologiske forbindelsesområder er udlagt som forholdsvis brede bånd og skal opfattes som rammeområder, inden for hvilke eksisterende og nye naturelementer, der kan sikre forbindelse mellem naturområderne, søges bevaret/etableret. Hensigten med de økologiske forbindelsesområder er, at naturens bestande af vilde dyr og planter ikke isoleres, men at der er mulighed for en stadig udveksling for at opretholde en rig, sund og mangfoldig natur også på tværs af kommunegrænser. Særlige økologiske forbindelsesområder er områder, der på internationalt eller regionalt niveau har stor betydning for dyr og planter. Områderne omfatter sammenhængende eller potentielt sammenhængende områder, der tjener som eller vil kunne tjene som spredningsveje for dyr og planter. I Kolding er der udpeget mindre områder, hvor der er taget specifikt stilling til, at områderne med fordel kunne konverteres til nye naturområder. I forbindelse med lokalplanlægning, som indeholder udpegning af særligt værdifulde naturområder, skal hensynet til et forbindende naturnetværk tillægges stor vægt. Det kan være i form af bevaring af eksiste-rende beplantninger, etablering af levende hegn, vandhuller, mindre krat eller skovbeplantninger eller ekstensive græsarealer, som forbinder eller udvider eksisterende naturområder. Al eksisterende lovlig aktivitet på arealerne kan fortsætte som hidtil som for eksempel landbrugsdrift, jagt og færdsel ligesom gældende planlægningsmuligheder kan realiseres. Inden for en afstand af 13 km fra en offentligt godkendt lufthavn må der ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle. 35

38 Retningslinjer Redegørelse Internationale naturbeskyttelsesområder De internationale naturbeskyttelsesområder skal beskyttes og videreudvikles, så de arter og naturtyper, som er grundlaget for udpegningen, aktivt søges sikret eller genoprettet til en gunstig bevaringsstatus. Områderne skal friholdes for aktiviteter og anlæg mv., som kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne, eller kan medføre forstyrrelse, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det gælder også for aktiviteter og anlæg uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, men som kan have indvirkning inde i områderne. Bilag IV-arterne og deres levesteder uden for de internationale beskyttelsesområder skal ligeledes beskyttes. Der er forbud mod at udlægge nye arealer til f.eks. byzone og tekniske anlæg inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. De internationale naturbeskyttelsesområder danner et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. En række områder i Danmark er udpeget som vigtige naturtyper og som vigtige levesteder for udvalgte dyre- og plantearter i international sammenhæng. I administrationen af plan- og miljølovgivningen må der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse, hvis dette kan indebære forringelser eller forstyrrelser af de arter og naturtyper, som det internationale naturbeskyttelsesområde er udpeget på grundlag af. Disse forringelser og forstyrrelser belyses i en såkaldt konsekvensvurdering. Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer, kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal også konsekvensvurderes. Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Som ejer af arealet inden for Natura 2000-områder skal man være opmærksom på, at bestemte former for driftsændringer eller aktiviteter kræver en forudgående anmeldelse til enten kommunen eller Skov- og Naturstyrelsen også selvom de ikke normalt kræver tilladelse eller lignende. Frem mod 2009 vil staten udarbejde bindende statslige naturplaner for alle Natura 2000-områder. Disse planer vil danne grundlaget for de naturtiltag, som skal igangsættes inden for områderne. Natura 2000-planerne fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og dermed leve op til Danmarks forpligtelser efter fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Planerne skal vedtages inden udgangen af Herefter bliver opgaven at udmønte naturplanerne i egentlige handlingsplaner for de enkelte Natura 2000-områder, og den øvrige planlægning og administration skal efterfølgende være i overensstemmelse hermed. Værdifulde landskaber De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Hvor byggeri tillades må det ikke forringe de visuelle, kulturhistoriske, geologiske eller oplevelsesmæssige værdier. Hvor byggeri eller anlæg tillades, skal byggeriet besidde en høj arkitektonisk kvalitet og samspillet med landskabet prioriteres højt. For værdifulde landskaber skal der ved etablering af større byggeri og anlæg uden for de udpegede områder, tages hensyn til, at dette ikke forringer de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de udpegede områder. Værdifulde landskaber er områder, der er udpeget for at beskytte f.eks. synlige geologiske formationer, særlige udsigtsforhold, kulturhistoriske spor eller særlige karakteristiske landskabstræk. De værdifulde landskaber er sårbare overfor større tekniske anlæg, som veje, elledninger og råstofindvinding, samt fra enkeltstående byggerier, tekniske anlæg og arealanvendelser som gylletanke, siloer, vindmøller og store produktionsanlæg. For at kunne tage mest muligt hensyn til landskabet, er det derfor vigtigt at belyse de lokale landskabelige forhold nøje, inden man placerer store nye staldbygninger og lignende. Inden for de seneste år er der sket en vis byspredning i de værdifulde landskaber. Bl.a. bidrager erhvervsbyggeri langs motorvejene til, at byens boligområder mister forbindelsen til bynære friluftsområder og slører grænsen mellem by og land. Her er der brug for nytænkning. I stedet for at forbruge de eksisterende værdifulde landskaber kan der f.eks. skabes nye landskaber eller grønne kiler, der kan forbinde byområderne og den bynære natur. Visualiseringer kan være med til at belyse et byggeri eller anlægs samspil med landskabet. 36

39 Retningslinjer Større uforstyrrede landskaber De større uforstyrrede landskaber skal som udgangspunkt friholdes for større byggeri og større tekniske anlæg, så områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes. Redegørelse Kommuneplan Større uforstyrrede landskaber defineres som større områder, som i vidt omfang er friholdt for større tekniske anlæg, infrastrukturanlæg som lufthavn, motorvej og jernbane, større råstofindvinding, større bysamfund og væsentlig bymæssig påvirkning i øvrigt samt større ferie- fritidsanlæg som motorbaner, større skydebaner eller feriecentre. Med større tekniske anlæg er der først og fremmest tale om høje anlæg, der er synlige over større afstande, så som vindmøller, master, højspændingsanlæg, skorstene m.v. Tages der ikke hensyn til dette ved den fremtidige placering af store anlæg, mister landskabet afgørende identitet og oplevelsesværdi. Den østlige del af Stenderuphalvøen og området omkring Solkær Enge er udpeget som større uforstyrret landskab. Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder I de særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning terrænændring mv., som kan tilsløre de karakteristiske landskabstræk, skal undgås. Områderne er karakteriseret ved deres særlige visuelle oplevelsesmuligheder, hvor landskabsformerne afviger markant fra omgivelserne. Det er typisk særligt værdifulde kystlandskaber, der afspejler undergrundens geologi, samt områder, som har særlig geologisk interesse. Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder rummer også landskabsformer, hvis ind-byrdes samspil i særlig grad vidner om Danmarks dannelse i løbet af istiden. Kategorien omfatter endvidere områder med skjulte geologiske interesser, eksempelvis et afgrænset område, hvis undergrund indeholder lag, der er af forsknings- eller særlig undervisningsmæssig værdi. Adgangen til sådanne områder ønskes bevaret og bør derfor friholdes for byggeri. Områder af særlig værdifuld geologisk interesse er især sårbare over for bortgravning af materiale og opfyld, der kan betyde en permanent udslettelse af de geologiske informationer. En række geologiske interesseområder, f.eks. højmoser, er desuden sårbare over for afvandning og opdyrkning. Yderligere trusler er byudvikling og spredt bebyggelse, større tekniske anlæg herunder vindmøller, master mv., infrastrukturanlæg, råstofindvinding samt tilplantning. Landskabsformer, blotlagte geologiske profiler mv., som særligt tydeligt viser landskabets geologiske tilblivelse, skal bevares og søges holdt synlige uden skæmmende eller slørende beplantning, bebyggelse og anlægsarbejder. 37

40 Retningslinjer Redegørelse Kystnærhedszonen I den kystnære zone skal hensynet til de landskabelige interesser prioriteres højt ved planlægning og administration. Derfor skal funktionelt begrundet byggeri (byudvikling og lignende) ske i tilknytning til byerne og eksisterende bygninger og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. De anlæg, som har behov for nærhed til kysten, skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. De særlige beskyttelsesområder og værdifulde landskaber, der ligger inden for den kystnære zone, skal som hovedregel friholdes for nye anlæg. Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, skal indpasses i landskabet eller afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone, der omfatter landzonen og sommerhusområder i kystområderne. Hensigten med kystnærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning og variation er enestående i Europa. De danske kyststrækninger er flere steder noget af det mest uberørte natur og landskab Danmark har. Planlægningen skal sikre, at kystrækningerne fortsat bevarer deres karakter og helhed som et sammenhængende landskab, så også de efterfølgende generationer kan have en glæde af at opleve de relativt uberørte kystlandskaber. Derfor skal funktionelt begrundet byggeri (byudvikling og lignende) ske i tilknytning til byerne og eksisterende bygninger og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. De anlæg, som har behov for nærhed til kysten. skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. I områder beliggende i kystnærhedszonen skal der ved lokalplanlægning ifølge Lov om Planlægning, 16, stk. 4, oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. De særlige beskyttelsesområder og værdifulde landskaber, der ligger inden for den særlige zone, skal som hovedregel friholdes for anlæg. Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, der tillades opført uden tilknytning til eksisterende bygninger, skal indpasses i landskabet eller afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Offentlighedens adgang Offentlighedens adgang til kysterne og til oplevelsen af de særligt værdifulde landskaber skal sikres og udbygges. Det er høj prioritet, at befolkningen sikres adgang til landskaber med stor oplevelsesværdi. Ikke mindst i kystområderne, hvor store kulturhistoriske, geologiske, natur- og landskabsmæssige kvaliteter er koncentreret. Ud over den adgangsret, naturbeskyttelsesloven giver, er der derfor behov for at forstærke indsatsen for at sikre og forbedre de eksisterende mindre veje, herunder mark- og skovveje og stiforløb i landskabet. 38

41 Retningslinjer Kulturhistoriske værdier Kulturhistoriske værdier Inden for de udpegede kulturmiljøer må der kun planlægges for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning med videre, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske bevaringsværdier og det kan godtgøres, at de beskyttelsesog bevaringsmæssige interesser sikres. Kirkeomgivelser Inden for kirkeomgivelserne må der kun planlægges for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning m.v. hvis der tages hensyn til kirkernes landskabelige beliggenhed, samspil med det nære beyggelsesmiljø eller udsigten til og fra kirken, og det kan godtgøres, at de beskyttelsesmæssige og bevaringsmæssige interesser ikke tilsidesættes. Redegørelse Kommuneplan Kulturhistoriske værdier Udpegningen af de kulturhistoriske værdier fremhæver en række særligt værdifulde kulturhistoriske træk i området. Der er lagt vægt på kulturhistoriske værdier med egnskarakteristiske eller særlige kulturhistoriske træk samt koncentrationer af kulturspor, som i sammenhæng beskriver en historisk periode eller forløb. Udpegningen af kulturhistoriske værdier i kommuneplanen udelukker imidlertid ikke, at der kan ske udvikling inden for områderne, men sikrer, at udviklingen sker med viden om, og under hensyntagen til, de kulturhistoriske værdier. De bevaringsværdige bygninger fremgår af kommuneplanens rammedel. Nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og større terrænændringer inden for et udpeget kulturmiljø kan derfor kun ske under hensyntagen til, at sammenhængen mellem de kulturhistoriske elementer ikke herved forringes eller går tabt. Kirkeomgivelser Efter Naturbeskyttelsesloven er der om næsten alle kirker en kirkebyggelinje på 300 meter, inden for hvilken, der ikke må opføres bebyggelse på over 8,5 meter. Ved mange kirker er der desuden tinglyst fredninger, for at friholde kirkernes allernærmeste omgivelser for byggeri m.m. Retningslinjen for kirkeomgivelse er lavet for at supplere bestemmelserne om kirkebyggelinjerne, således at myndighederne kan sikre, at der inden for kirkeomgivelserne ikke foretages indgreb, som kan virke forstyrrende på kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Kirkeomgivelser rummer både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Kirkens nære omgivelser omfatter dels det bebyggede område hvori kirkebygningen opfattes som det dominerende bygningselement, og dels ubebyggede områder umiddelbart omkring kirkeanlægget der er omfattet af kirkeomgivelsesfredning (provst exner fredning) eller mindre ubebyggede områder med en sådan karakter og beliggenhed at selv begrænsede ændringer i områdets anvendelse og udformning på afgørende måde kan ændre hele miljøet omkring kirken. Bebyggelse og tekniske anlæg inden for det bebyggede område i kirkens nære omgivelser, der udformes eller placeres på en meget dominerende måde, vil kunne forstyrre et harmonisk helhedsbillede. ved renovering eller nybyggeri inden for dette bebyggede område i kirkens næromgivelser skal der ved udformning og placeringen af det enkelte bygningselement tages hensyn til helhedsvirkningen omkring kirken. Kirkernes fjernere omgivelser er det åbne landskab, hvor i kirken opfattes som en markant bygning. Det er hensigten med udpegning af kirkeomgivelserne, at den del af omgivelserne der kan betragtes som fjernere omgivelser bevares som som åbent agerdomineret landskab. Der er tale om en tilkendegivelse af, hvor en egentlig byvækst, skovrejsning, opførelse af fritliggende bygninger eller særligt høje eller store driftsbygninger skønnes at være uheldig ud fra hensynet til at bevare en sammenhæng mellem kirkeanlægget og det omgivende landskab. Såfremt en afvejning af de planlægningsmæssige interesser gør det nødvendigt at bygge inden for kirkernes fjernomgivelser skal der tages hensyn til kirkernes beliggendhed i landskabet og udsigten til og fra kirken. Store tekniske anlæg som for eksempel højspændingsmaster, vindmøller og vejanlæg, bør så vidt muligt undgås inden for kirkeomgivelserne. 39

42 Retningslinjer Redegørelse Ferie- og kursuscentre samt overnatningssteder Nye ferie- og kursuscentre samt andre overnatningssteder skal som hovedregel placeres i tilknytning til større bymæssig bebyggelse eller ved eksisterende samlinger af ferie- og fritidsanlæg og på en sådan måde, at de indgår i og forbedrer byens rekreative områder. I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning til større byområder, hvor der i forvejen er mange turistfaciliteter, udlægges arealer til ferie- og kursuscentre samt andre overnatningssteder i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for byudvikling. De eksisterende anlæg skal udnyttes bedst muligt og gøres tilsvarende ved hjælp af moderniseringer og udvidelser. I det omfang behovene overstiger de eksisterende muligheder, må der gennem planlægning tilvejebringes de fornødne forudsætninger for at kunne etablere nye anlæg. Sådanne nye anlæg bør fortrinsvis placeres ved eksisterende byer eller eksisterende samlinger af ferie- og fritidsanlæg. Der skal i den forbindelse og ved udvidelser tages hensyn til områdernes natur-, landskabs- og miljøinteresser samt almene rekreative interesser. Specielt for kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages arealer til anlæg i kystnærhedszonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal endvidere ske efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Større turistanlæg Større turistanlæg skal placeres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Lokalisering inden for kystnærhedszonen kan kun ske, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering og ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Større turistanlæg placeres ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejelser og som hovedregel uden for kystnærhedszonen. Hensynet til naturen, miljøet og de landskabelige interesser skal desuden vægtes højt i planlægningen. Sådanne anlæg bør ud fra trafikale og miljømæssige forhold samt af hensyn til samlokalisering med andre turistmæssige og bymæssige faciliteter placeres i tilknytning til byer eller eksisterende turistområder. Turisterne skal opleve god fremkommelighed og effektive trafikforbindelser. Derfor skal infrastrukturen - specielt i forbindelse med større turistanlæg - udbygges og fremtidssikret. 40

43 Retningslinjer Campingpladser Etablering af nye campingpladser eller større udvidelser af bestående pladser skal ske på baggrund af en lokalplan. Etablering af nye campingpladser i kystnærhedszonen må kun ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Lokalisering af campingpladser i kystnærhedszonen skal endvidere ske efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Samtidig skal offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges. Uden for kystnærhedszonen kan der normalt udlægges areal til nyetablering eller udvidelse af campingpladser i tilknytning til byerne, når størrelsen tilpasses byerne. Redegørelse Kommuneplan Ved etablering eller udvidelser af campingpladser skal der lægges vægt på at tilgodese landskabs-, natur- og miljøinteresser. Ved en campingplads forstås et areal, som erhvervsmæssigt eller mere end 6 uger om året benyttes til dag- og natophold i telte, hytter og campingvogne m.v. Faciliteterne på campingpladsen henvender sig primært til dem, der bor på pladsen. Faciliteterne er ofte butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter samt 1 bestyrerbolig. I henhold til Campingreglementet kan der tillades op til 15 procent hytter på campingpladser inden for områder, der er karakteriseret som særlige værdifulde landskabsområder, naturtyper o. lign. Uden for disse områder, og på småøerne, kan der tillades op til 30 procent hytter. Primitive lejr-/teltpladser er ikke omfattet af retningslinjen ovenfor. Det er primitive overnatningspladser og teltslagningspladser af meget begrænset størrelse (5-8 telte) med minimum af komfort, hvor der for ingen eller lav betaling er mulighed for at overnatte i telt, og hvor opholdet kun er af kort varighed (typisk 2 nætter). Pladserne ligger normalt på steder, der ikke er tilgængelige med bil eller motorcykel, f.eks. i tilknytning til det regionale cykel- og vandrestinet og ved større vandløb, hvor der er mulighed for kanosejlads. Primitive overnatningspladser kan også stilles til rådighed af landmænd eller ligge i tilknytning til naturskoler, højskoler eller lignende. Primitive overnatningspladser (teltslagningspladser) er ikke omfattet af campingreglementet og reguleres af de generelle retningslinjer for det åbne land. Sommerhusområder Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Nye sommerhusområder må ikke udlægges i kystnærhedszonen. Retningslinjen kan kun fraviges med nye landsplandirektiver for sommerhusområder i kystnærhedszonen. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til sommerhusområder i umiddelbar tilknytning til eksisterende bysamfund eller væsentlige ferieog fritidsformål. Ved planlægning skal områdets natur-, miljø- og landskabsværdier sikres. Ifølge planloven må der ikke udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Dette betyder også, at der principielt ikke kan ske udvidelse af eksisterende sommerhusområder. Der er dog mulighed for at foretage mindre justeringer af sommerhusområdernes grænser, hvor der er særlig begrundelse, og det i øvrigt er ubetænkeligt i forhold til de overordnede landskabs- og naturinteresser og offentlighedens adgang til kysten. Egentlige nyudlæg af sommerhusområder må derfor finde sted i indlandsområder, på steder, hvor det kan understøtte eksisterende bysamfund og større ferie og fritidsanlæg. Sommerhusområderne skal derfor udlægges i tæt fysisk tilknytning til mindre bysamfund eller væsentlige anlæg for ferie- og fritidsformål. En sådan sammenhæng vil gavne såvel det stedlige bysamfund/fritidsanlæg som sommerhusbebyggelsen. For i særlig grad at tilgodese landdistrikterne skal nye sommerhusområder som udgangspunkt ikke placeres i tilknytning til områdets større byer. Nye sommerhusområder må ikke blive dominerende i forhold til lokalsamfundet og det skal der derfor tages hensyn til ved beslutning om sommerhusområdets størrelse og beliggenhed. Nye sommerhusområder skal som hovedregel ikke udlægges i naturområder eller i værdifulde landskabsområder, men gerne i nær tilknytning til attraktive landskabsområder. 41

44 Retningslinjer Redegørelse Større fritids- og idrætsanlæg Trafikskabende anlæg som store idræts- og sportsanlæg med tilhørende faciliteter og lignende skal normalt placeres i eller ved de større centerbyer. Der kan placeres golfbaner i kystnærhedszonen, hvis de ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet, og de bør som hovedregel samtidig placeres bynært. Nye golfbaner skal etableres i overensstemmelse med vejledningen Golf, natur og friluftsliv og der skal som et resultat af golfbanens anlæg ske en forbedring af den almene rekreative brug af området (stier og opholdsarealer). Kommuneplanen skal fastsætte rammer for placering af anlæg til større- fritids- og idrætsanlæg. som udgangspunkt er det væsentligt, at de eksisterende anlæg udnyttes bedst muligt og at de ved fornødne moderniseringer og udvidelser er tidssvarende. I det omfang behovene overstiger de eksisterende muligheder, må der igennem planlægning tilvejebringes forudsætninger for at kunne etablere nye anlæg. Ved etablering af nye golfbaner og ved udvidelse af bestående golfbaner bør anlægget tilrettelægges på en sådan måde, at vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres. Anlægget bør endvidere udformes sådan, at der skabes gode/forbedrede levesteder for vilde planter og dyr, og således at der sikres gode adgangsmuligheder for offentligheden. Rekreative stier og friluftsområder de eksisterende og planlagte rekreative stier af regional og national betydning fastholdes og fremgår af kort. Der skal i samarbejde mellem statsskovdistrikter, kommuner og private lodsejere tilvejebringes de fornødne arealer til en udbygning af stisystemerne, herunder arealer til rekreativt ophold i tilknytning til stisystemer og væsentlige rekreative områder. Dispositioner, som forhindrer opretholdelsen eller forringer værdien af nationale og regionale vandre- og cykelruter, må ikke foretages. Den rekreative brug af det åbne land skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til natur, miljø og lokalbefolkning. Tæt på byer og feriesteder er det vigtigt at etablere nye naturområder, skove og søer, så de bidrager til områdernes rekreative værdier. Det er vigtigt for friluftslivet, at man kan komme rundt i landskabet. Offentligheden må færdes i skove og langs kyster samt på visse andre udyrkede arealer. Det tætte net af mindre veje, markveje, evt. suppleret med nye stianlæg, er i den forbindelse af stor betydning for friluftslivet. Eksisterende veje og stier, der har væsentlig betydning for offentlighedens adgang til naturen, skal undgås nedlagt og i givet fald søges erstattet af alternativer for gående og cyklende færdsel. Kolonihaver Nye kolonihaveområder skal placeres bynært. Nye kolonihaveområder må kun placeres i kystnærhedszonen såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering og må kun etableres i forbindelse med eksisterende bysamfund. Ifølge planloven skal der tilvejebringes rammer for indholdet af lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaver i kommunen. Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvist uden byrådets tilladelse og kun på betingelse af, at: 1. væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen, og 2. der inden området ryddes, tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte der område, der nedlægges. 42

45 Retningslinjer Lystbådehavne Udbygning af lystbådehavne og bådehavne kan finde sted, såfremt regionale eller nationale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser er tilgodeset. Etablering af nye lystbådehavne skal hovedsagligt ske i tilknytning til eksisterende lystbådehavne eller andre havneanlæg herunder bådehavne. Redegørelse Kommuneplan Ved lystbådehavne forstås egentlige havneanlæg for lystbåde (benævnes ofte marinaer) samt hertil knyttede faciliteter, som f.eks. landarealer til parkering og vinteroplægning samt skibshandel, toilet og badefaciliteter, telefon mv. Bådehavne har mange træk tilfælles med lystbådehavne, men er typisk mindre og ikke så rigt udstyret med faciliteter. Bådehavne omfatter også i den nederste ende jollehavne, der ikke huser kølbåde men alene de små joller, som ellers typisk trækkes op på den åbne kyst efter endt brug. I lighed med andre anlæg, der nødvendigvis skal placeres ved kysten, er det af stor betydning at friholde den uspolerede kyst for nye anlæg. Derfor skal også lystbådehavne anlægges i umiddelbar sammenhæng med eksisterende havneanlæg. Overordnede veje Til planlagte og foreslåede veje reserveres arealer. Nye vejtilslutninger og vejadgange begrænses eller undgås på det overordnede vejnet. Det overordnede vejnet består af motorveje, andre statsveje, og landeveje af regional betydning. her udover er medtaget enkelte kommuneveje i det omfang, de vurderes at have mere overordnet betydning. Staten (Vejdirektoratet) er vejbestyrelse for motorvejene samt andre overordnede landevej, mens de enkelte kommuner i Trekantområdet bestyrer det resterende vejnet. De viste arealreservationer til nye veje skal sikre, at trafikken såvel internt i Trekantområdet som i forhold til de øvrige landsdele samt udlandet kan afvikles så problemfrit som muligt. Der må ikke udlægges arealer til andre formål inden for reservationerne, medmindre det kan dokumenteres, at dette ikke giver anledning til problemer. Kollektiv trafik Busdrift: Hvor det er muligt skal forholdene for busrutekørsel fremmes i forbindelse med etablering af nye eller ved ombygning af eksisterende vejanlæg, trafikløsninger eller terminalanlæg. Jernbane: Til såvel planlagte som til mulige kommende jernbaneanlæg, standsningssteder og terminalanlæg reserveres arealer. Ved udvidelse af spornettet eller trafikaktiviteten skal det sikres at miljøkonflikter forebygges. (Støj, vibration, luftforurening). Busdrift: Busrutenettet mellem områdets byer rummer muligheder for at specielt persontrafikken med kollektiv trafik kan udbygges til at klare en større andel af persontransporten i området såvel hvad angår boligarbejdsstedsrejser som transport af uddannelsessøgende. Busbetjeningen i området er naturligvis baseret på vejstrukturen. Særlige løsninger for buskørslen vil være et middel til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Jernbane: Trekantområdets største byer er indbyrdes forbundet af et dobbeltsporet jernbanenet, som for både person- som godstrafikken indgår i landets overordnede jernbanenet. Mellem byerne og Trekantområdets største byer skal jernbanenettets muligheder udnyttes i størst muligt omfang f.eks. som nærbane eller letbanetrafik. Heri skal tidligst mulig etablering af fast ½-times banedrift mellem områdets største byer prioriteres højt. Trekantområdet udgør et knudepunkt for såvel den nationale som for den internationale godstransport med forbindelse til såvel Europa som Skandinavien. Beliggenheden direkte op ad et tilsvarende motorvejsknudepunkt samt Kolding Havn sikrer området en særlig position i forhold til person- og godstrafikken og dermed også en forpligtigelse med hensyn til at tilgodese godstransportens arealmæssige og udviklingsmæssige behov. 43

46 Retningslinjer Redegørelse Vindmølleområder Der må kun opstilles nye vindmøller og foretages udskiftning af eksisterende vindmøller inden for vindmølleområderne. Områdernes endelige afgrænsning og det maksimale antal møller i hvert område fastlægges endeligt i den nærmere planlægning af områderne. Den største udbygning af vindmølleparken skal ske ved opstilling af flere møller på havet, men der skal også ske en øgning i energiproduktionen fra vindmøller på land. Dette kan ske enten ved en sanering og udskiftning i vindmølleparken til færre, større og mere effektive vindmøller eller ved udlægning af nye vindmølleområder. Opstilling af vindmøller kan i dag kun ske i områder, der er specifikt udpeget i en kommuneplan. Hvis man ønsker at opstille vindmøller uden for disse områder skal det ske ved en supplerende planlægning. I regionplanerne er der udpeget en række vindmølleområder, der for størstedelens vedkommende er optaget i kommuneplanen. I en del af områderne er der allerede opstillet møller, hvor nogle med fordel vil kunne udskiftes til større og mere effektive møller. Hvor store møller, der kan opstilles i de enkelte områder, vil blive fastlagt i den nærmere planlægning. 44

47 Retningslinjer Opstilling af vindmøller Opstilling af møller i de udpegede områder skal ske på baggrund af en lokalplanlægning, hvor der gøres rede for de landskabelige, naturmæssige, kulturelle og jordbrugsmæssige interesser samt redegøres for påvirkningen med støj og skyggeafkast på nabobeboelser. Opstilling af vindmøller skal ske i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 14. december Se endvidere retningslinjen om planlægning af områder for støjfølsom anvendelse. Ved lokalplanlægning skal man endvidere være opmærksom på fødevareministeriets cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser. De vindmøller, som man opstiller i dag, har en størrelse, som kan medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. Planlægning for opstilling af møller på over 80 meter eller for opstilling af grupper med flere end 3 møller skal derfor ske på baggrund af en VVM-procedure. Opstilling af 1 2 møller på under 80 meter kan ligeledes kræve VVM redegørelse, hvis møllerne i forbindelse med screeningen vurderes at kunne give en væsentlig indvirkning på miljøet. Redegørelse Kommuneplan Opstilling af møller skal ske på baggrund af en lokalplan og kan kun ske under forudsætning af, at en række nærmere angivne krav kan opfyldes. Ved planlægning for en eller flere møller med en totalhøjde på over 80 meter eller for flere end 3 møller på 80 meter eller derunder, skal der gennemføres en VVM-procedure og udarbejdes et kommuneplantillæg. Krav til opstilling af vindmøller inden for de udpegede områder: I områder, hvor der opstilles mere end én mølle skal møllerne opstilles i grupper med mindst 2 møller, i et klart afgrænset geometrisk mønster. Møller i en gruppe skal have ensartet størrelse (både navhøjde og rotordiameter), udseende, omdrejningstal og omløbsretning, samt være 3 bladet. Afstanden til nærmeste nabo bør som hovedregel ikke være mindre end 500 meter, men kan reduceres til 4 gange møllens totalhøjde, hvis det ikke skønnes at medføre væsentlige gener for naboerne. Det skal så vidt muligt sikres, at nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. De landbrugsmæssige interesser skal varetages, ved at arealforbruget til møllerne begrænses mest muligt, og møllerne opstilles under hensyntagen til de dyrkningsmæssige interesser. Ved opstilling af møller, skal der tages hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne. Møller som har en totalhøjde på 100 meter eller derover skal forelægges Statens Lufthavnsvæsen til godkendelse inden opførelse. Alle møller over 100 meter skal som hovedregel afmærkes med lavintensivt fast rødt lys. Af hensyn til trafiksikkerheden må vindmøller ikke placeres nærmere overordnede veje end 4 gange møllens totalhøjde, og ikke i vejens sigtelinje, hvis dette kan aflede trafikantens opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Der må ikke opstilles vindmøller i kystnærhedszonen, hvis Farvandsdirektoratet kan påvise, at dette kan have væsentlige negative konsekvenser for afviklingen af skibstrafikken. Der henvises endvidere til retningslinjerne og om kystnærhedszonen. Der må ikke opstilles vindmøller nærmere end 200 meter fra naturgas- og olietransmissionsledninger, hvis ledningsejerne kan påvise, at dette vil være forbundet med væsentlige risici i uheldssituationer. Vindmøller må ikke opstilles i lavbundsområder, så eventuelt kommende naturgenopretningsprojekter af den grund forhindres. Der må ikke planlægges for vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder. Hvis der udpeges vindmølleområder inden for en randzone af meter fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal der redegøres for mulige påvirkninger, afhængig af de eventuelle, berørte fuglearter. Det skal sikres, at møller, som har været ude af drift i mere end 1 år eller som udgår af varig drift, fjernes uden udgift for det offentlige. 45

48 Retningslinjer Redegørelse Husstandsmøller Husstandsmøller kan med en største totalhøjde på 25 meter opstilles ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger, hvis det ud fra en konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser. Opstilling af husstandsmøller kræver normalt en tilladelse efter landzonebestemmelserne. Husstandsmøller må ikke opstilles inden for internationale naturbeskyttelsesområder og værdifulde kystlandskaber. Der henvises endvidere til retningslinjerne og om kystnærhedszonen. Af hensyn til trafiksikkerheden må husstandsmøller ikke placeres nærmere overordnede veje end 4 gange møllens totalhøjde, og ikke i vejens sigtelinje, hvis dette kan aflede trafikantens opmærksomhed fra vejen og dens forløb. I forbindelse med behandling af sager vedrørende opstilling af husstandsmøller skal der tages vide hensyn til natur, landskab og naboer. Tilknytningskravet til en ejendoms eksisterende bygninger er som udgangspunkt en max. afstand på 30 meter. Højspændingsanlæg Der reserveres 200 meter brede arealer til fremføring af planlagte højspændingsforbindelser med en spænding på 400 kv og 150 kv. På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der ikke udlægges areal til byformål mv., gives tilladelse til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre tiltag, som kan hindre etableringen af højspændingsforbindelserne. Når ledningsføringen er endeligt fastlagt ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner efter gældende bestemmelser. Nye 400 kv-ledningsanlæg kan normalt fremføres som luftledninger i det åbne land, når det kan ske uden at komme i konflikt med særlige nationale naturinteresser. Nye ledningsanlæg på 150 kv og derunder skal som hovedregel kabellægges. Kun i særlige tilfælde som f.eks. første trin i en senere /150 kv-kombiledning og eventuelt i tilfælde med meget store behov for overføringsevne på 132/159 kv-niveau over større afstande bør luftledninger overvejes. Der blev i 2008 indgået aftale om, at opgradere strækningen Kassø-Tjele med nye 400 kv luftledninger med plads til to nye ledningssystemer på nye master. Der er i 2009 igangsat en VVM-planlægning og ledningssystemet forventes etableret i De mere detaljerede retningslinjer skal fastsættes i VVM-tillæg, forud for konkrete projekter til luftledninger på mindst 2 km med tilhørende stationer på 150/132kV og 400kV. 46

49 Retningslinjer Transportkorridorer Nationale og overordnede ledningsanlæg, transmissionsanlæg og andre strækningsanlæg skal etableres i de udlagte transportkorridorer. Transportkorridorerne udlægges principielt langs nuværende og fremtidige motorveje, eller andre steder, hvor de medfører mindst gene i forhold til landskab og byudvikling m.v. Langs de øvrige nuværende og fremtidige overordnede veje kan placering af førnævnte anlæg kun ske undtagelsesvis. Det vil sige, at der skal foreligge særlige og meget væsentlige begrundelser. I sådanne tilfælde skal ledningerne følge vejenes tracé meget tæt. Redegørelse Kommuneplan For at nedsætte det samlede arealforbrug til fremføring af nationale og regionale strækningsanlæg, skal sådanne anlæg søges placeret i transportkorridorerne, der i princippet er lagt langs motorvejene. Hvor korridoren løber langs en vej, måles bredden fra vejens midte. Korridorbredden på 150 meter er valgt som et kompromis mellem den nødvendige plads til fremtidige strækningsanlæg og ønsker om yderligere byudvikling langs motorvejene. Det er derfor vigtigt, at strækningsanlæg placeres således, at de giver størst muligt råderum til eventuelle senere anlæg. Se endvidere retningslinjer om byudvikling. Inden for korridorerne må der ikke ske foranstaltninger, der kan hindre senere etablering af strækningsanlæg. Dette administreres således, at der kun under særlige omstændigheder kan tillades byggeri inden for korridoren. Det kan for eksempel være, hvor byggeri kan placeres i skyggen af eksisterende permanente anlæg og således ikke yderligere blokere korridoren. Endvidere kan dette ske, hvor der er tale om byggeri af lettere karakter eller helt i udkanten af korridoren, og hvor det er nødvendigt for en i øvrigt ønskelig og acceptabel udnyttelse af eksisterende bygningsværdier. Der kan også blive tale om tilladelse til byggeri, som klart er af midlertidig karakter, og i tilfælde af, at et nybyggeri ledsages af en nedrivning eller en fjernelsesdeklaration for eksisterende byggeri således, at den samlede skyggevirkning er uændret. En tilladelse efter de nævnte kriterier kan ledsages af vilkår om, at det pågældende anlæg ikke må være til hinder for en eventuel nødvendig ledningsføring i korridoren eller føre til merudgift ved sådanne ledningsanlægs etablering. Olie- og naturgasanlæg Langs det eksisterende transmissionsnet med tilhørende terminalanlæg for naturgas, skal der reserveres et bælte på 50 m på hver side. Det reserverede areal skal friholdes bolig- og erhvervsformål og andre foranstaltninger herunder rekreative anlæg. For at sikre at det eksisterende transmissionsnet kan udvides med parallelledninger til udbygning af kapaciteten, foretages der arealreservation langs de eksisterende ledninger. Reservationen af nye transmissionsledninger til naturgas ophæves, når linjeføringen er endelig fastlagt, og erstattes med sikkerhedszoner efter de gældende bestemmelser. På arealer, der er omfattet af reservationer, må der ikke udlægges arealer til byformål mv., gives tilladelse til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre tiltag, som kan hindre etableringen af transmissions- og fordelingsledningerne. Der er ved transmissionsledninger en observationszone (Class Location zone) på 200 m fra transmissionsledningen. Denne zone betyder, at kommunen ved planlægning inden for denne zone, er pligtig til at sende planforslag i høring hos ejeren af en given ledning. Forbrændings- og deponeringsanlæg Deponeringsanlæg skal placeres under hensyn til miljø- og naturinteresser, herunder drikkevandsinteresser. Mellemdeponering af affald, med henblik på senere forbrænding, skal ske på en sådan måde, at energiindholdet bedst muligt opretholdes. Der må inden for en afstand af 500 meter fra affaldsforbrændingsanlæg ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse. Dette gælder dog ikke for indspulingsbassiner. Kolding Kommune står for affaldsplanlægningen, herunder for vurdering af de forventede affaldsmængder til genanvendelse, forbrænding og deponi i de kommende 12 år. For affaldsdeponeringsanlæg udgør risikoen for at forurene grundvandet det primære miljøproblem. Der kan der ud over forekomme støv-, luft- og støjgener. Endelig kan anlæggene på grund af størrelsen virke dominerende i landskabet. Derfor skal der ved anlægsudvidelser og nyetableringer tages hensyn til anlæggets placering i forhold til boligområder, rekreative områder, vandveje, vandområder samt andre landbrugs- og byområder. Der skal endvidere tages hensyn til de geologiske og hydrologiske forhold, grundvandsforekomster, kystnære vandområder, fredede arealer, risikoen for oversvømmelser, sætninger eller jordskred samt beskyttelse af natur- og kulturværdier. For at undgå gener udlægges der omkring disse anlæg et konsekvensområde på 500 meter, hvor der ikke må udlægges nye arealer til forureningsfølsom anvendelse. 47

50 Retningslinjer Redegørelse Planlægningszoner for støj Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Omkring anlæg eller aktiviteter, der kan give væsentlige støjgener for omgivelserne, udlægges zoner, hvor der kan forekomme støjniveauer, der overskrider de vejledende grænseværdier. I planlægningszonerne for støj kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. Der udlægges planlægningszoner om planlagte og allerede eksisterende arealer og anlæg for overordnede veje jernbaner lufthavne vindmøller motorbaner skydebaner grusgravområder særlige erhvervsområder støjende virksomheder Formålet med udlæg af planlægningszoner for støj er at sikre, at støjhensynet inddrages i planlægning af nye støjfølsomme områder nær aktiviteter eller anlæg, der kan være støjende. I planlægningszonerne gælder, at ændret arealanvendelse kræver skærpet opmærksomhed på støjforholdene. Områderne er ikke nødvendigvis støjbelastede, men en placering i nærheden af aktiviteter eller anlæg, der kan være støjende, gør det nødvendig med en særlig støjvurdering. Planlæg-ningszonen kan også skyldes, at der er planlagt men endnu ikke etableret et støjende anlæg (f. eks. en arealreservation til vej eller et område planlagt til placering af vindmøller). Planlægningszonerne er udlagt efter de gældende vejledende grænseværdier for placering af boliger. Ønskes placeret andre former for støjfølsom anvendelse, skal den konkrete anvendelse (f.eks. etagebyggeri, undervisningslokaler, institutioner) indgå i vurderingen. Zonerne er generelt fastsat ud fra erfaringstal eller en simpel beregningsmodel. Der er således ikke taget højde for faktiske terrænforhold, evt. støjafskærmninger, afskærmende bebyggelse eller lignende. Dog vil der for visse anlæg være anvendt oplysninger fra de støjberegninger, der har ligget til grund for miljøgodkendelsen. Overordnede veje Planlægningszonen er fastsat efter de seneste trafiktællinger for vejen. Ved en konkret vurdering må der tages hensyn til den forventede udvikling af trafikken dels en forventet fremskrivning og dels en vurdering af, om byudvikling eller trafikomlægninger vil have særlig indflydelse på trafikmængden. Det er tilstræbt at udlægge planlægningszoner for alle veje med en døgntrafik på over 2000 biler. For statsveje og de tidligere amtsveje er planlægningszonerne udlagt på grundlag af amternes kortlægning eller oplysninger fra Vejdirektoratet. For kommuneveje er planlægningszonen baseret på trafiktællinger fra kommunerne og fastsat efter nedenstående tabel. Årsdøgntrafik Hastighed Afstand (ÅDT) (km/t) (m) over over For alle veje med årsdøgntrafik på over biler er der i 2007 foretaget en detaljeret støjkortlægning. Langs disse vejstrækninger bør kortlægningens tal anvendes ved vurdering af mulighederne for udlæg af støjfølsomme områder. Støjkortlægningen er vist på Miljøstyrelsens støjkort på For hovedlandeveje med trafik mindre end biler pr. årsdøgn kan oplysninger om støjkortlægning indhentes hos Vejdirektoratet. Støjkortlægningen langs vejene forventes i 2012 at blive suppleret med veje med trafik mellem og biler pr. årsdøgn, jf. bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner. 48

51 Retningslinjer Arealer til støjfølsom anvendelse Ved udlæg af nye områder til støjfølsom anvendelse (boliger, rekreative områder mv.) skal der sikres tilstrækkelig afstand til eksisterende eller planlagte støjende anlæg (erhvervsområder, infrastruktur, støjende fritidsaktiviteter mv.). Hvis de vejledende støjgrænser ikke kan sikres ved tilstrækkelig afstand, skal der i forbindelse med udlægget planlægges støjbegrænsende foranstaltninger. Redegørelse Kommuneplan Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse skal det ved bestemmelser i og udformning af lokalplaner sikres, at retningslinjen overholdes. Dette gælder såvel boligområder som rekreative områder og støjfølsomme erhvervs- og centerområder som f.eks. undervisningslokaler, hoteller, kontorer og institutioner. I forbindelse med udlæggene bør der tages stilling til behovet for støjafskærmning og zoneopdeling af områderne, så der sikres acceptable støjforhold. Stilleområder Inden for de udpegede stilleområder kan der ikke etableres nye støjende aktiviteter, og eksisterende anlæg kan ikke udvides eller ændres, så støjbelastningen øges. Inden for en konsekvenszone på m omkring områderne kan der ikke etableres nye aktiviteter før det er dokumenteret, at støjbelastningen fra aktiviteten i grænsen til stilleområdet er mindst 10 db lavere end den vejledende grænse for dagstøj i boligområder. Stilleområder er udpegede og afgrænsede områder, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der er et ønske om fortsat at bevare området som stille. Der er dels tale om stille og uforstyrrede områder i det åbne land, hvor naturens lyde kan høres uden forstyrrende støj, dels om områder som for eksempel parker i byer og andre bynære, som er let tilgængelige, og hvor der er relativt stille. Der er naturligvis forskel på graden af stilhed i de to typer af områder, og også på de forventninger, som de besøgende har til, hvor stille og uforstyrret, der er. De uforstyrrede områder skal så vidt muligt opretholdes og bevares ved, at det undlades at placere nye, større tekniske anlæg som for eksempel motorveje og motortrafikveje, støjende sportsanlæg, jernbaner, el- og telemaster, vindmøller og andre større anlæg i sådanne områder. Klimaændringer I de øvrige kapitler i Kommuneplan for Trekantområdet, er der fastsat retningslinjer, der sikrer iagtagelse af hensyn til dels forebyggelse af og dels tilpasning til klimaændringer. 49

52 Retningslinjer Redegørelse Golfbane på Drejens På et areal øst for Nr. Bjert mellem Eltang Vig og Drejensvej kan der planlægges for et golfanlæg. Etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med overordnede mål og retningslinjer, herunder retningslinjer om beskyttelse af værdifulde landskaber, naturområder, kulturhistoriske interesseområder og om ferie- og fritidsanlæg. Etableringen af anlægget skal ske under iagttagelse af de forudsætninger, som er beskrevet i redegørelsen. Placeringen i kystnærhedszonen på Drejenshalvøen giver en god mulighed for en bynær placering samtidigt med, at den samlede planlægning giver offentligheden bedre muligheder for at opleve landskab og natur af en høj kvalitet. Hvis der undtagelsesvis etableres fairways, greens og tee-steder inden for strandbeskyttelseslinjen skal det ske uden terrænændringer og uden indgreb i de beskyttede strandenge. Etablering af golfanlægget skal overalt tilpasses landskabet og beplantningen. De mindre ændringer i landskabet som følger af etablering af golfbanen skal derfor søges minimeret og holdes inden for +/- 0,5 meter. Det forudsættes, at der ikke sker indgreb i beskyttede naturområder, vældskovene, løvskovsparcellerne og de kulturhistoriske interesseområder. Etablering af sti langs vigen og af tee-steder og greens skal ske i god og sikker afstand fra de beskyttede strandenge, så der opstår en bufferzone mellem de nye anlæg og naturområderne. Bufferzonen skal have en størrelse, der sikrer, at naturen kan udvikle sig uforstyrret af tekniske og friluftsmæssige interesser. Eksisterende bevoksning i områdets ledelinjer skal være en del af områdets fremtidige beplantning og dermed bidrage til dels at bevare indtrykket af de gamle markstrukturer og dels at sikre de økologiske ledelinjer i området. Inden for det potentielle vådområde vest for Eltang Vig må der ikke planlægges for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Bygnings- og parkeringsanlæg i tilknytning til golfbanen skal placeres uden for strandbeskyttelseslinjen i tilknytning til eksisterende bebyggelse og udformes under hensyn til de landskabelige værdier i området. Det forudsættes, at den videre planlægning sikrer, at der sker en forbedring af offentlighedens adgang til området, herunder adgang til Eltang Vig. I det videre planlægningsarbejde skal der redegøres for de målsætninger og overvejelser, der er gjort om flersidig anvendelse af golfbaneområdet. I den videre planlægning skal der udarbejdes en overordnet plejeplan for golfbaneanlægget. Bebyggelse i det åbne land Det åbne land skal som udgangspunkt friholdes for anden uplanlagt bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug og skovbrug. Opførelse af ny bebyggelse og ændret anvendelse kræver normalt en godkendelse efter landzonebestemmelserne. Bebyggelse med undtagelse af landbrugsbebyggelse kan opføres i en bygningshøjde på indtil 1½ etage og 8,5 meter. Areal er en begrænset ressource i Danmark, og der er mange hensyn og interesser der skal varetages. Der skal derfor ske en hensigtsmæssig udnyttelse af arealressourcerne i en afvejning af de forskellige interesser i det åbne land. Det planlægningsmæssige hensyn er at sikre det åbne land mod byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg. En spredt og uplanlagt bebyggelse kan medføre pres på ændret anvendelse af jorden og give potentielle miljøkonflikter. Egentlig byudvikling skal ske hvor kommuneplanen åbner mulighed for det. Der skal sikres en klar grænse mellem byen og det åbne land. 50

53 Kommuneplan Retningslinjekort Kystnærhedszone Kystnærhedszone Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens Byudvikling Byudvikling Strandhuse Perspektivområde Landsbyafgrænsning 51

54 Retningslinjekort Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens Strandhuse Detailhandel Bydelscenter Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens 52 Strandhuse Jordbrugs- og naturområder Naturområder generelt naturområder - vandløb Jordbrugsmæssig anvendelse

55 Kommuneplan Retningslinjekort Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens Strandhuse Skovrejsningsområder Områder med skovrejsning uønsket Skovrejsningsområder Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens Strandhuse Lavbundsområder Lavbundsområder 53

56 Retningslinjekort Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens Strandhuse Potentielle vådområder Potentielle vådområder Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens 54 Strandhuse Særlig værdifuld natur Særlig værdifuld natur - vandløb Særlig værdifuld natur

57 Kommuneplan Retningslinjekort Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens Strandhuse Økologiske forbindelsesområder Særlige økologiske forbindelsesområder Økologiske forbindelsesområder Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens Geologiske beskyttelsesområder Strandhuse og landskaber Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder Værdifulde landskaber 55

58 Retningslinjekort Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens Kirkeomgivelser og kulturmiljøer Strandhuse Kirkeomgivelser Kulturmiljøer Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens 56 Strandhuse Transportkorridorer Transportkorridor

59 Kommuneplan Retningslinjekort Sdr. Vilstrup Eltang Ledningsanlæg og støjzoner Strandhuse Nr. Bjert Drejens Højspændningsledninger Naturgasledninger Planlægningszoner for støj - grusgravområder Planlægningszoner for støj - jernbaner Planlægningszoner for støj - motorbaner Sdr. Vilstrup Eltang Nr. Bjert Drejens Sommerhusområder og golfbaner Strandhuse Sommerhusområder Golfbaner 57

60 Rammer for lokalplanlægning Grundlag for lokalplanlægningen Kommuneplanen indeholder rammer for eksisterende og kommende byområder. Rammerne rummer de bestemmelser, der skal følges ved lokalplanlægning i de enkelte områder i kommunens 14 planlægningsdistrikter. Som hovedregel findes der ikke rammebestemmelser for det åbne land, men der er rammer for de afgrænsede landsbyer og en del fritliggende udlæg i landzone. For de områder, hvor der ikke er fastsat rammer henvises til kommuneplanens retninglinjer. Via retninglinjer og rammer har offentligheden mulighed for at vurdere, hvilke bygge- og anvendelsesmuligheder der er i de enkelte områder. Planloven giver mulighed for, at rammebestemmelserne kan udgøre et direkte administrationsgrundlag i en del sager om byggeri og anvendelse, uden at dette automatisk udløser et krav om udarbejdelse af lokalplan. Rammebestemmelserne for enkeltområderne er udformet således, at den egentlige detailregulering og udformning ved større udstykninger og byggearbejder kan fastlægges ved lokalplanlægning. Ved mindre betydende ændringer vil rammebestemmelserne kunne fungere som administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen. Der er mulighed for at nedlægge et konkret forbud mod tiltag, som ikke stemmer med rammebestemmelserne. Et sådant forbud skal altid følges op af en lokalplan. Rammernes opbygning Rammerne for lokalplanlægningen fastsættes overordnet af generelle rammebestemmelser, som gælder for al lokalplanlægning i hele kommunen, samt af konkrete rammebestemmelser for de enkelte rammeområder. De generelle rammebestemmelser tilsidesættes i det omfang, hvor der under et enkelt rammeområde er fastsat nærmere bestemmelser for anvendelse og bebyggelse. 58 Hver af de 14 planlægningsdistrikter er opdelt i rammeområder, der hovedsagligt er afgrænset ud fra en vurdering af deres anvendelse - overvejende til boligformål, erhvervsformål og offentligt formål - samt

61 Kommuneplan ud fra skel, geografiske eller naturgivne forhold. Det er tilstræbt at fastsætte en afgrænsning og opdeling med nogenlunde ensartede principper inden for de enkelte rammeområder. Nummereringen af de enkelte rammeområder består af nummeret på det overordnede plandistrikt, dernæst nummeret på enkeltområdet og endelig en bogstavbetegnelse for anvendelseskategorien. C Område til butiksformål E Erhvervsområde B Boligområder BE S O T G Blandet boliger og erhverv Sommerhusområde Offentlig område Tekniske anlæg Grønt- og rekreativområde Signaturer på anvendelseskategorier For hvert enkelt rammeområde angives den planlagte anvendelse af området, bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning, etageantal og højder samt bestemmelser om miljøforhold, trafik, friarealer og forsyning. Derudover vil der i rammebestemmelserne blive angivet den fremtidige zonestatus. 59

62 Generelle bestemmelser OMRÅDE TIL BUTIKSFORMÅL (C) CENTEROMRÅDE/AFLASTNINGSCENTER - anvendes til butikker mindre end m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker, offentlig og privat service. Restrummelighed i forhold til lokalplan kan udnyttes til henholdsvis udvidelser og nyetableringer af butikker i henhold til lokalplanen, - bebyggelsesprocent højst 40, - bygningshøjde indtil 3 etager og 13 meter, - 15% opholdsareal ift. etagearealet. CENTEROMRÅDE/BYMIDTE - anvendes til butikker mindre end m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker, boliger, liberale erhverv, offentlig og privat service. For hver bymidte i henholdsvis Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld er fastlagt en samlet udbygningsramme for detailhandelsarealet inden for det aktuelle område frem til håndværks- og reparationsvirksomhed kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til formålet, - bebyggelsesprocent højst 90, - bygningshøjde indtil 2½ etage og 11 meter, - Boliger: 15% opholdsarealer ift. etagearealet, - Erhverv: 10% opholdsarealer ift. etagearealet. CENTEROMRÅDE/LOKALCENTEROMRÅDE/BYDELSCENTRE - anvendes til dagligvare- og udvalgsvarebutikker, boliger, liberale erhverv, offentlig og privat service, - håndværks- og reparationsvirksomhed med særlig tilladelse, - bebyggelsesprocent højst 40 eller som omgivende bebyggelse, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - Boliger: 15% opholdsarealer ift. etagearealet, - Erhverv: 10% opholdsarealer ift. etagearealet, - Centerområderne afgrænses jf. kort for de enkelte rammeområder. ERHVERVSOMRÅDE (E) ERHVERVSOMRÅDE - anvendes til fremstillingsvirksomhed, oplagring, reparation, engroshandel, administration og anden virksomhed, der har tilknytning til de pågældende erhverv, - bebyggelsesprocent højst 50, - afstand til skel mindst 5 meter, - bygningshøjde indtil 10 meter, - 10% opholdsareal ift. etagearealet, bebyggelse til lager og 60

63 Kommuneplan lignende undtaget, - I markerede områder kan etableres butikker for særligt pladskrævende varegrupper LOKALT ERHVERVSOMRÅDE - anvendes til håndværks- og servicevirksomhed - - bebyggelsesprocent højst 40 eller som omgivende bebyggelse, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - 10% opholdsareal ift. etagearealet, bebyggelse til lager og lignende undtaget BOLIGOMRÅDE (B) HAVEBOLIGOMRÅDE - anvendes til boligformål, åben-lav eller tæt-lav, med tilhørende kollektive anlæg og institutioner. Offentlig og privat service kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til formålet, - bebyggelsesprocent højst 30 for en ejendom eller for et område under ét, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - Åben-lav boliger: 50% opholdsarealer ift. etagearealet derudover 5% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal, - Tæt-lav boliger: 50% opholdsarealer ift. etagearealet derudover 10% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal, - grundes størrelse og facadelængde ved åben-lav bebyggelse mindst 700 m2 og 20 meter eller som eksisterende. ETAGEBOLIGOMRÅDE - anvendes til boligformål med tilhørende kollektive anlæg og institutioner. Offentlig og privat service kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til formålet., - bebyggelsesprocent højst 50, - bygningshøjde indtil 2½ etage og 11 meter, - 10% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal. BLANDET BOLIG OG ERHVERVSOMRÅDE (BE) - anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål, offentlige formål samt mindre butikker og erhvervsvirksomheder til lokalområdets betjening, - bebyggelsesprocent højst 30 dog op til 40 for erhverv, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - Boliger: 50% opholdsarealer ift. etagearealet derudover 5% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal Erhverv: 10% opholdsareal ift. etagearealet, bebyggelse til lager og lignende undtaget SOMMERHUSOMRÅDE (S) - anvendes til sommerhusbebyggelse uden mulighed for helårsbeboelse. Butikker kun som allerede tilladt, - ny bebyggelse skal indordne sig eksisterende i beliggenhed, størrelse, form og fremtræden, - bebyggelsesprocent højst 15, - bygningshøjde 1 etage, OFFENTLIGT OMRÅDE (O) 61

64 - anvendes til offentlige og private fællesanlæg til institutioner, uddannelse, kulturelle formål, idræt, pleje, kongres, hotel, forlystelse, forsyning, - bebyggelsesprocent højst 40, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, TEKNISKE ANLÆG (T) - anvendes til trafikanlæg, kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg såsom vindmøller, og andre tekniske anlæg herunder miljøanlæg, rensningsanlæg, deponeringspladser m.v. - bebyggelsesprocent højst 40, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, GRØNT OMRÅDE (G) - anvendes til friluftsliv som anlæg i form af udendørs fritidsanlæg, haver, park, skov og eng, friholdes for bebyggelse medmindre anvendelsen taler for det, - eventuel bebyggelses art, beliggenhed, størrelse, form og fremtræden skal indordnes efter omgivelserne og have en klar relevans for brugen af det grønne område. - Største højde af bebyggelse i grønt område op til 1 etage og 6 meter. Bebyggelsesprocent på maksimalt 5 % - den samlede bebyggelse må højst være 200 m 2 Skiltning Skiltning kan kun ske med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Bevaringsværdig bebyggelse Der er i 1991 udarbejdet et kommuneatlas for den tidligere Kolding Kommune - områderne 00, 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, og 10. Tilsvarende er der for den tidligere Christiansfeld kommune - område 13 - udarbejdet et kommuneatlas i Bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 ifølge SAVE-registreringen i de aktuelle kommuneatlas er registreret som bevaringsværdige og må ikke nedrives, uden en konkret vurdering og en tilladelse fra Byrådet, jf. nedenfor. Ved bevaringsværdige bygninger skal udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer, døre og kviste ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelig byggeskik, arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende, byggeskikken og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, der sikrer de udpegede værdifulde bygnings- og kulturmiljøer. 62

65 Kommuneplan En bygning der i henhold til kommuneplanen er bevaringsværdig må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i 4-6 uger og Byrådet har meddelt ejeren om de i henhold til planlovens 14 vil nedlægge forbud mod nedrivning, jf. 18, stk. 1 og 2 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. Dette gælder ikke bygninger der i henhold til en lokalplan eller byplanvedtægt er omfattet af forbud mod nedrivning. Lavenergibyggeri Fremtidige lokalplaner skal indeholde bestemmelser om, at ny bebyggelse udelukkende må opføres som lavenergibygninger i lavenergiklasse 1 eller energimæssigt bedre. Kolding Kommune ønsker at være blandt landets førende kommuner inden for energibesparelser og effektiv energianvendelse. Der sættes derfor fokus på etablering af lavenergibebyggelse og eksperimentielt byggeri herunder konstruktion og energikilder. Bygninger opført som lavenergi eller passivhuse, sparer både energi og giver et bedre indeklima. På baggrund af det lavere energiforbrug er byggeriet et godt sted at begynde i bestræbelserne på at nedsætte Kolding Kommunes samlede CO 2 udledning. Krav om lavenergiklasse i lokalplaner vil have betydning for bygningernes udformning herunder kompakthed, taghældning, evt. mulighed for solvarme og bygningers orientering i forhold til syd, og der bør derfor ikke fastlægges bestemmelser, som kan vanskeliggøre opfyldelsen af energirammen. Arkitekturpolitik Der skal tages højde for Kolding Kommunes arkitekturpolitiks målsætninger og retningslinjer i fremtidige planlægningsprojekter, nybyggerier, byfornyelsesprojekter og ved vurderinger af byggeansøgninger. Det er målet at sikre visuelt og arkitektonisk sammenhængende forløb mellem de enkelte kvarterer og bydele. Alle nye byggerier, ombygninger, anlæg og opholdsarealer skal tilføre områderne en højere arkitektonisk kvalitet. Miljøklasser Der er for relevante kommuneplanrammer fastlagt, hvilke typer miljøklasser af erhverv, som er muligt at etablere inden for det enkelte rammeområde. Igennem miljøklassesystemet fastlægges hvilke typer erhverv, som der gives mulighed for i forhold til den enkelte kommuneplanramme, det gælder både i forhold til boligområder, erhvervsområder, centerområder osv. Klassifikationen inden for den enkelte miljøklasse sker på baggrund af Håndbog for Miljø og Planlægning (Miljøministeriet 2004), som beskriver de forskellige erhvervstyper i forhold til miljøklasse 1-7, hvor klasse 1 typisk er kontorerhverv, mens de højeste miljøklasser vedrører 63

66 erhvervsvirksomheder, som tung industri o. lign. Erhverv i miljøklasse 1 kan placeres sammen med boliger, mens de højeste miljøklasser skal placeres i rene erhvervsområder. For boligområder gives kun mulighed for miljøklasse 1. I erhvervsområderne vil der afhængig af det enkelte område være mulighed for de fleste miljøklasser. Der kan gives tilladelse til at eksisterende virksomheder kan udvide produktionen i et lavere klassificeret område end angivet i Håndbog for Miljø og Planlægning. Der kan kun gives tilladelse til, at nye virksomheder placeres i et lavere klassificeret område efter en nærmere vurdering. Kommunen skal vurdere, om virksomheden ved særlige tiltag kan gå et eller flere trin ned på klassificeringslisten. En forudsætning for tilladelse vil være, at virksomheden er indstillet på at anvende renere teknologi eller andre særlige forureningsbegrænsende foranstaltninger, så der kan opnås acceptable forhold over for de nærliggende naboer. Opholdsarealer Til en bebyggelse skal der sikres attraktive, udendørs opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. Til opholdsarealer medregnes ikke køre- og parkeringsarealer, regnvandsbassiner eller andre områder, der på grund af begrænsninger af brugen ikke er egnede til rekreativt ophold. Ved samlede bebyggelser skal en del af opholdsarealet være til fælles ophold for områdets brugere. Opholdsarealerne, herunder fælles opholds- og legearealer, skal have en passende størrelse og indretning i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed, og have overvejende grønt præg i henhold til områdets og omgivelsernes karakter. Der skal udlægges opholdsarealer i umiddelbar nærhed til bebyggelsen og med gode adgangsforhold for alle brugere. De kan placeres på terræn, alternativt på hævet gårdareal, tagareal eller som store altaner. Opholdsarealerne skal indrettes og placeres med mulighed for sol, skygge, ly og læ og være velegnede til ophold og leg for alle aldersgrupper. Fælles friarealer Til en bebyggelse skal der udlægges fælles friarealer for at sikre lys, luft og grønne arealer om bebyggelsen. De fælles friarealer skal desuden kunne skabe eller fastholde en samlende karakter til området og skabe forbindelser til omgivelserne. De fælles friarealer skal sikre bevaring af naturværdier og sammenhængende landskabstræk, som skal indgå i udformningen af udstykningsog bebyggelsesplaner. I udlægget og udformningen af de fælles friarealer skal der i vidt omfang tages hensyn til konsekvenser af klimaforandringerne og 64

67 Kommuneplan mikroklimaet i byområderne, eksempelvis ved bevaring af grønne strukturer, friholdelse af lavbundsområder, anlæg til nedsivning af regnvand og placering af regnvandsbassiner. Store træer skal kunne placeres under hensyntagen til de særlige hensyn for solorientering af lavenergibebyggelse. Miljøvurdering og overvågning Der er foretaget overordnet miljøvurdering af de enkelte områdeplaner. En nærmere vurdering af de konkrete miljøkonsekvenser vil skulle foretages ved den efterfølgende detailplanlægning. Miljøvurderingen har til formål at belyse de miljømæssige konsekvenser områdeplanernes gennemførelse og indgår derved som del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af planerne. Miljøvurderingen er alene foretaget på nye udlæg af byudviklingsområder. I forbindelse med miljøvurderingen er der beskrevet en række overvågningsforslag i Miljørapport for Kommuneplan I de konkrete rammer, der berøres af overvågningsforslagene, er der blevet henvist til miljørapporten. Den primære overvågning vil dog ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner og ved administration af sektorlovgivningen.

68 Enkeltområder j Donsvej Vestersig Vestergade Storgaden Dalvej Hauerballevej Hovedvejen Trehøje Mosevråvej Landerupvej Midtjyske Motorvej Gl. Ribevej Herslevvej Østjydske Motorvej Østervej søvej jerg otorvej Dons Byvej sbjergvej Højvangen Dons Landevej Virkelyst Albuen Paabyvej Ny Esbjergvej Stadionvej Kingosvej Venusvej Marsvej Merkurvej Vejlevej Egtved Alle C.F. Tietgens Vej Norgesvej Lyngen Lærkevej Svalevej Hedevej Bakkevej Ålykkegade Nørreskovgårdsvej Nytoft Nørregyde Kokbjerg Sysselbjergvej Kokmose Ndr. Ringvej Gl. Landevej Lilballevej Profilvej Eltangvej Fynsvej Møsvråvej Sletteskovvej Hulskovvej Nr. Bjertvej Birkemosevej 0561 Taulovmotorvejen Jens Holms Vej Caspar Müllers Gade Fredericiagade Højvangen Bavnevej Agerøvej Fjordvej Tværskift Skibdrætvej Kæret Drejensvej Højkærvej Houens Odde Østjydske Motorvej Taulovmotorvejen Løveroddevej Skærbækve Taulov Kolding Landeve C Område til butiksformål S Sommerhusområde E Erhvervsområde O Offentlig område B Boligområder T Tekniske anlæg BE Blandet boliger og erhverv G Grønt- og rekreativområde 66 Åben land

69 Kommuneplan Rammekort Lærkevej Dyrehavevej Falkevej Stærevej Skovvangen Skovbrynet Ndr. Ringvej Troldhedevej Bramdrupskovvej G3 Marielundsvej Ekkodalen Bornholmsvej 0511 Rædersvej Heimdalsvej Haslevej O2 Sandvigvej Gl. Kongevej G2 T1 T1 C2 Sjællandsvej Neksøvej Strandmøllevej Frederiksøvej B1 G1 Ringstedvej 0515 B2 O1 G1 C1 Baldersvej Jens Holms Vej Christiansøvej O1 Korsørvej 0514 E1 B1 Fynsvej G2 C1 Fjordskrænten E1 Middelfartvej Assensvej Fåborgvej O1 B1 Strandvejen Silcon Alle Birkemose Allé C1 B2 Birkemosevej B B3 G1 Frejasvej B1 Nyborgvej 0513 Nakskovvej B3 Gefionvej Marstalvej Maribovej B1 Lyshøj Alle O1 G1 G1 G1 Kobbelvænge Skolevænget Lindbæksvej Fjordvej Kobbelhave Nr. Bjertvej Degnevænget Enkeltområder 0511, 0512, 0513, 0514 og Fynsvej Strandhøj Skolebakken Nr. Stenderupvej Eltangvej Profilvej Sønderjyske Motorvej Nr. Stenderupvej Hulskovvej Præstegårdsvej G Taulovmotorvejen Skibdrætvej Højkærvej Sdr. Vilstrupvej Taulovmotorvejen Kolding Landevej Birkemosevej O BE1 Ellebakken BE1 Tværskift Nr. Bjertvej 0541 B1 Fynsvej Fynsvej Sletteskovvej Basagervej Enkeltområde 0541 og 0542 Eltang Houens Odde Birkemose Allé 67

70 Hulskovvej Kæret Rammekort Nr. Bjertvej Sletteskovvej Houens Odde O1 B2 Lyshøj Alle Gefionvej G Degnevænget Lindbæksvej O1 Skolebakken G1 C Kamillevej G1 O1 C1 Trappergårdsvej Ægirsvej Æblehaven B1 B1 O2 Rytterskolevej Vænget Strædet Hvedemarken Øster Alle O1 Mårvænget Kastaniely Æblevænget Egernvej Agerøvej Forstalle Fjordvej Drejøvænget Dådyrvej Askøvænget B1 B B2 Harevænget G2 B1 B2 Farøvej G1 Langøvej O1 Samsøvej Venøvænget Siøvænget Skarøvænget B2 Ærøvænget Fjorddalen Drejensvej S Elvighøjvej S1 O1 Enkeltområder 0521, 0522, 0531, 0533, 0534, og Bjert og Strandhuse Sdr. Vilstrup Skovvej E1 Skovsgårdevej BE Taulovmotorvejen Skibdrætvej Taulovmotorvejen Sdr. Vilstrupvej Højkærvej Enkeltområde 0561 Sdr. Vilstrup

71 Kommuneplan

72 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING 0511 Sjællandsvej Gl. Kongevej Etageboligområde - B1 Området udlægges til boligformål. Området skal friholdes for detailhandel. Bebyggelsesprocent indtil 45, bygningshøjde på indtil 3 etager og 11,5 meter. Opholdsareal mindst som 60% af hele etagearealet. Tæt-lav bebyggelse tillades med samme maksimale tæthed og bygningshøjde. Bebyggelse skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Haveboligområde - B2 Området udlægges til boligformål. Området skal friholdes for detailhandel. Bebyggelse skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 37. I grønne strøg mellem boligenklaver udlægges legeareal. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Centerområde C1 Området udlægges til centerformål som boliger, liberalt erhverv samt offentlig og privat service uden væsentlig gene for omgivende bebyggelse. Området skal friholdes for butikker til detailhandel. Bygningshøjde indtil 7 etager og 24 meter. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Inden for området tillades virksomhed svarende til miljøklasse 1-2. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Centerområde C2 Området udlægges til centerformål som boliger og hotelvirksomhed. Området skal friholdes for offentlig og privat service samt butikker til detailhandel. Etageareal maksimalt m2. Bygningshøjde indtil 4 etager og kote 22. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Inden for området tillades virksomhed svarende til miljøklasse 1. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Offentligt område 01 Området udlægges til børnehave og plejecenter. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 70

73 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER 0511 Sjællandsvej Gl. Kongevej Offentligt område O2 Området udlægges til institution. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Grønt område - G1 Området udlægges til park og grønning. Området skal friholdes for bebyggelse udover det for drift og anvendelse nødvendige. Ekstensiv pleje og faunapassage. Afgræsning kan tillades. Gravhøje skal respekteres. Der tillades etablering af regnvandsbassiner med tilhørende anlæg. Grønt område G2 Området udlægges til idrætsformål. Området skal friholdes for bebyggelse. Grønt område G3 Området udlægges til naturområde med tilhørende fritidsformål. Området skal forblive i landzone. Området skal friholdes for bebyggelse udover det for drift og anvendelse nødvendige. Eksisterende skov og beplantning skal bevares. Ekstensiv pleje og faunapassage. Afgræsning kan tillades. Der tillades etablering af regnvandsbassiner med tilhørende anlæg. Teknisk anlæg - T1 Området udlægges til vandforsyningsformål. Bygningshøjde som eksisterende tilladelig Petersbjerggård Etageboligområde - B1 Området udlægges til boligformål. Etageantal og bygningshøjde tillades som eksisterende. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Haveboligområde - B2 Området udlægges til boligformål, som tæt-lav. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 71

74 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING 0512 Petersbjerggård Haveboligområde - B3 Området udlægges til boligformål, som åben-lav. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Etablering af legepladser på fællesarealer tilladelig. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Lokalcenter - C1 Området udlægges til lokalcenter. Etageantal og bygningshøjde tillades som eksisterende. I området må placeres butikker til lokalområdets forsyning. Det samlede areal til butikker må maksimalt udgøre m2. Etagearealet for den enkelte butik må maksimalt udgøre m2. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Inden for området tillades virksomhed svarende til miljøklasse 1. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Erhvervsområde - E1 Området udlægges til lokalt erhvervsområde uden generende virksomhed i forhold til de omgivende haveboliger. Bebyggelse skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Inden for området tillades virksomhed svarende til miljøklasse 1-2. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Offentligt formål - O1 Området udlægges til fritidsformål knyttet til vandsport. Bebyggelse skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Grønt område G1 Området udlægges til naturområde. Området skal forblive i landzone. Ekstensiv pleje og faunapassage. Eksisterende skov og øvrig beplantning skal bevares. 72

75 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING 0513 Apotekervænget Frejasvej Friggasvej Haveboligområde - B1 Området udlægges til boligformål, som åben-lav. Ved Apotekervænget -Frejasvej mulighed for tilhørende liberalt erhverv. Bebyggelse skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING I boligenklaver udlægges legeareal. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Bydelscenter C1 Området udlægges til bydekscenter I området må placeres butikker til lokalområdets forsyning. Det samlede areal til butikker må højst udgøre m2. Etagearealet for den enkelte butik må højst udgøre m2 for dagligvarebutikker og for udvalgsvarebutikker. Bebyggelse skal have en udformning og et materialevalg, som er tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-2. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Grønt område - G1 Området udlægges som naturområde. Området skal friholdes for bebyggelse. Eksisterende beplantning og skov skal bevares. Ekstensiv pleje og faunapassage. Der tillades etablering af regnvandsbassiner med tilhørende anlæg. Afgræsning kan tillades Birkemosevej Haveboligområde - B1 Området udlægges til boligformål. Området skal friholdes for detailhandel. Ny bebyggelse skal have en udformning tilpasset det eksisterende terræn. Der skal ved udstykning sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15% af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5% af boligområdets areal. 73

76 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING 0514 Birkemosevej Offentligt område O1 Området udlægges til offentlige formål, undervisning, hotel, liberalt erhverv og privat og offentlig service uden væsentlig gene for omgivelserne. Etageantal og bygningshøjde tillades som eksisterende. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Skiltning kun med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-2. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Erhvervsområde - E1 Området udlægges til ikkeforurenende produktion samt administration og serviceerhverv. Området skal overføres til byzone. Etageantal og bygningshøjde tillades som eksisterende. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Skiltning kun med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-3. Ubebyggede arealer udlægges som naturområder med ekstensiv pleje og eventuel afgræsning Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Grønt område G1 Området udlægges som naturområde. Området skal overføres til byzone. Området skal friholdes for bebyggelse. Eksisterende skov og øvrig beplantning skal bevares. Ekstensiv pleje og faunapassage. Afgræsning kan tillades. Der tillades etablering af regnvandsbassiner med tilhørende anlæg. 74

77 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER 0515 Bøgelund Etageboligområde B1 Området udlægges til etageboligformål. Op til 20% af bebyggelsens samlede etageareal tillades anvendt til liberalt erhverv uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING Bygningshøjde indtil 4 etager og 15 meter. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende bevaringsværdig bebyggelse, terræn og beplantningsforhold respekteres. bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 53. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Eksisterende beplantning langs Fynsvej skal bevares. Der skal ved udstykning sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15% af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5% af boligområdets areal. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-2. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Offentligt område O1 Området udlægges til idrætsformål. Etageantal og bygningshøjde tillades som eksisterende. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende bevaringsværdig bebyggelse, terræn og beplantningsforhold respekteres. Eksisterende beplantning langs Fynsvej skal bevares. Grønt område - G1 Området udlægges til fritidsformål og institution. Etageantal og bygningshøjde tillades som eksisterende. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende bevaringsværdig bebyggelse, terræn og beplantningsforhold respekteres. Eksisterende beplantning langs Fynsvej skal bevares. Ekstensiv pleje og faunapassage. Afgræsning kan tillades. Der tillades etablering af regnvandsbassiner med tilhørende anlæg. 75

78 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING 0521 Strandhuse Haveboligområde - B1 Området udlægges til boligformål. Etageantal og bygningshøjde tillades som eksisterende. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Haveboligområde - B2 Området udlægges til boligformål, tæt- lav. Etageantal og bygningshøjde tillades som eksisterende. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning Strandhuse Bydelscenter - C1 Området udlægges til bydelscenter Boligbebyggelse skal opføres som samlet bebyggelse. I området må placeres butikker til lokalområdets forsyning. Det samlede areal til butikker må højst udgøre m2. Etagearealet for den enkelte butik må højst udgøre m2 for dagligvarebutikker og for udvalgsvarebutikker. Bebyggelse skal have en udformning og et materialevalg, som er tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition. Skiltning kun med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-2. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 76

79 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER Offentligt område - O1 Området udlægges til skole, institutioner og til idrætsformål. Offentligt område - O2 Området udlægges til museum og tilknyttet grønt område. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Bebyggelse skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Grønt område som haveanlæg med opholdsmuligheder. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Grønt område - G1 Området udlægges til idræt og til fritidsformål. Området skal friholdes for bebyggelse udover det for drift og anvendelse nødvendige. Eksisterende hegn i skel skal bevares. Grønt område - G2 Området udlægges som naturområde. Området skal friholdes for bebyggelse. Eksissterende skov og beplantning skal bevares. Ekstensiv pleje og faunapassage. Afgræsning kan tillades. Der tillades etablering af regnvandsbassiner med tilhørende anlæg Drejens Boligby Etageboligområde - B1 Området udlægges til boligformål som etageboligområde iblandet tætlav boligbebyggelse. Bygningshøjde indtil 3 etager og 11 meter. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Grønt område omkring bebyggelser udlægges som naturområde med ekstensiv pleje og faunapassage. Stitrafik og bustrafik tillades tilsluttet Forstalle og Harevænget. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 77

80 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Haveboligområde - B2 Området udlægges til boligformål. Bygningshøjde indtil 3 etager og 11 meter. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Grønt område omkring bebyggelser udlægges som naturområde med ekstensiv pleje og faunapassage. Stitrafik og bustrafik tillades tilsluttet Forstalle og Harevænget. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning Nr. Bjert Haveboligområde B1 Området udlægges til haveboligformål. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 43 og 52. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Lokaltcenter C1 Området udlægges til lokalcenter. I området må placeres butikker til lokalområdets forsyning. Det samlede areal til butikker må maksimalt udgøre m2. Etagearealet for den enkelte butik må maksimalt udgøre m2. Skiltning kun med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 78

81 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER 0531 Nr. Bjert Grønt område - G1 Området udlægges til idræt og til fritidsformål. Offentligt område O1 Området udlægges til offentligt formål som kirke, kirkegård, plejecenter og til institutioner for yngre/ældre. Området skal overføres til byzone. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING Området skal friholdes for bebyggelse udover det for drift og anvendelse nødvendige. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Eksisterende hegn i skel skal bevares. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning Kolding Fjord Offentligt område - O1 Området udlægges til kongres, hotel, udstillingsog museumsvirksomhed, til institution og tilhørende boliger og erhverv med tilknytning til de nævnte anvendelser. Område uden for eksisterende institution fastholdes som landzone. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Skiltning kun med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side Der udlægges sti langs stranden. Beplantning og strandareal skal bevares med ekstensiv pleje og faunapassage. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Grønt område - G1 Området udlægges til naturområde som skov. Der udlægges sti langs stranden. Skov og strandareal skal bevares med ekstensiv pleje og faunapassage Ved Drejens Offentligt område O1 Området udlægges til idrætsformål og til undervisning med tilhørende boliger. Fritliggende bebyggelse. Bygningshøjde for idrætshal tillades som eksisterende. Der udlægges sti langs stranden. Grønt område omkring idrætsanlæg og strandareal med ekstensiv pleje og faunapassage. Området skal forblive i landzone. 79

82 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING 0534 Elvighøj Sommerhusområde - S1 Området udlægges til sommerhusområde. Fællesareal friholdes for bebyggelse. Grønt område nord for bebyggelse ved Elvighøj skal forblive i landzone. Fritliggende bebyggelse i en etage med etageareal højst 50 m2. Taghældning med det vandrette plan mellem 15 og 25 grader. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side Strandareal og grønt område med ekstensiv pleje og faunapassage. Der udlægges sti langs stranden Fjorddalen Sommerhusområde - S1 Området udlægges til sommerhusområde. Fællesareal friholdes for bebyggelse. Fritliggende bebyggelse i en etage med etageareal højst 50 m2. Taghældning med det vandrette plan mellem 15 og 25 grader. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side Strandareal og grønt område med ekstensiv pleje og faunapassage. Der udlægges sti langs stranden Nr. Bjert landområde Åben land Området er landområde og administreres efter retningslinjerne for det åbne land. 80

83 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER 0541 Eltang Blandet bolig og erhverv BE1 Området udlægges til boligformål, samt mindre butikker og erhvervsvirksomheder til betjening af erhvervsområdet uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. I området må placeres enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning med et bruttoetageareal på maksimalt m 2. Området skal overføres til byzone. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING I området må placeres enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning med et etageareal på maksimalt m. Fritliggende bebyggelse. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 44 og 52. Skiltning kun med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Ved etablering af enkeltstående butikker skal der sikres en afstand på mindst 500 meter fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Haveboligområde udlægges med fælles opholds- og legearealer. Haveboligområde - B1 Området udlægges til boligformål og skal friholdes for detailhandel. Området overføres til byzone. Området kan ikke byudvikles, før den planlagte omfartsvej omkring Nr. Bjert er blevet etableret eller før det er godtgjort, at den forventede trafik til området ikke øger støjbelastningen på kirke og kirkegården i Nr. Bjert. Området skal overføres til byzone. Boligbebyggelse i enklaver efter en samlet plan og med hensyntagen til det omgivende landskab. Grønt område omkring bebyggelser udlægges som naturområde med levende hegn, med ekstensiv pleje og faunapassage.der skal ved udstykning sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15% af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fællesopholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5% af boligområdets areal. Der udlægges sti til forbindelse mellem boligbebyggelserne. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Offentligt område - O1 Området udlægges til offentligt formål som integreret daginstitution, skole og tilhørende idræts- og fritidsanlæg. Området skal overføres til byzone Bebyggelse skal have en udformning og et materialevalg tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Grønt område omkring idrætsog fritidsanlæg udlægges som naturområde, med ekstensiv pleje. 81

84 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING O542 Birkemose Golfcenter Grønt område - G1 Området udlægges til golfanlæg. Området skal forblive i landzone. Området skal friholdes for bebyggelse udover det for drift og anvendelse nødvendige. Grønt område omkring baneanlæg udlægges som naturområde med ekstensiv pleje og faunapassage Eltang landområde Åben land Området er landområde og administreres efter retningslinjerne for det åbne land 0559 Nr. Stenderup landområde Åben land Området er landområde og administreres efter retningslinjerne for det åbne land 82

85 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER 0561 Sdr. Vilstrup Blandet bolig og erhverv BE1 Området udlægges til boligformål, samt mindre butikker og erhvervsvirksomheder til betjening af erhvervsområdet uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. I området må placeres enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning med et bruttoetageareal på maksimalt m 2. Området skal forblive i landzone. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING I området må placeres enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning med et etageareal på maksimalt m. Fritliggende bebyggelse. Bebyggelsen skal have en udformning og et materialevalg, som tilpasset den stedlige arkitektur og byggetradition og således, at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Bebyggelse ikke højere end 1½ etage og 7,5 meter. Bebyggelse til jordbrugsformål ikke højere end 12,5 meter. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Bebyggelse kan opføres på vilkår, at grundvandsinteresserne i området tilgodeses. Grønt område tilknyttet forsamlingshus til ophold og til fritidsformål. Eksisterende beplantning skal bevares. Skiltning kun med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Ved etablering af enkeltstående butikker skal der sikres en afstand på mindst 500 meter fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Bevaringsværdi 1-4 i Kommuneatlas Kolding, side 41 og 54. Erhvervsområde - E1 Området udlægges til ikke generende virksomhed i forhold til de omgivende boliger. Området skal forblive i landzone. Bygningshøjde tillades som eksisterende. Skiltning kun med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Inden for området tillades virksomhed svarende til miljøklasse Sdr. Vilstrup landområde Åbent land Området er landområde og administreres efter retningslinjerne for det åbne land Gudsø landområde Åbent land Området er landområde og administreres efter retningslinjerne for det åbne land 83

86

87 Kommuneplan

88

89 Kommuneplan

90 LOGO5C_Bånd2-linjerStor_Rød Forslag til Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse, er endelige vedtaget af Kolding byråd den 13. december 2009 Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Nytorv 11 DK-6000 Kolding