Områdeplan 05 - Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse

Transkript

1 Kommuneplan Områdeplan 05 - Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse Områdeplan 05 Kommuneplan Kolding Kommune KOV0_Våben_Rød

2 Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse er udarbejdet af Kolding Kommune Fotos: Kolding Kommune Kort: Kolding Kommune Kolding, 13. december 2009

3 Kommuneplan Indholdsfortegnelse Forord 3 Hvorfor Kommuneplan? 4 Portræt af området 6 Boligudbygning 8 Erhvervsudvikling og detailhandel 12 Netværk og offentlig service 14 Trafik og forsyning 16 Det åbne land 18 Retningslinjer 22 Rammer for lokalplanlægning 58 Generelle bestemmelser 60

4 Oversigtskort over området Meter

5 Kommuneplan Forord Med kommunesammenlægningen i 2007 har vi fået skabt et nyt og spændende grundlag for udviklingen i Kolding Kommune. Hvor Kolding Kommune tidligere rummede ét stort byområde og en række mindre bysamfund, er bystrukturen nu suppleret med Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup som vigtige centerbyer med forskellige potentialer. Samtidig er landområdet udvidet til mere end det dobbelte. Samlet set er det således en stor udfordring at skabe et godt og fremtidssikret grundlag for udviklingen i kommunen. I forbindelse med kommuneplanarbejdet er der blevet udarbejdet en områdeplan for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som kommunen er inddelt i. Jørn Pedersen borgmester Formålet med områdeplanerne er at skabe grundlag for en lokalt forankret planlægning, der samtidig er i harmoni med en overordnet planlægning for hele kommunen. Hensigten er at gøre planlægningen nærværende og dermed give den enkelte borger et godt grundlag for en bedre forståelse for udviklingen i netop deres område. Denne områdeplan indeholder mål og retningslinjer for den kommende udvikling i området omkring Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse. Planen beskriver, hvilke muligheder byrådet ser for at tilføre området nye og spændende kvaliteter med fokus på konkrete indsatsområder. Planen indledes med et portræt af området og handler i de følgende 5 afsnit om boligudbygning, erhvervsudvikling, detailhandel, offentlig service, trafik og forsyning og udviklingen i det åbne land. Sidst i hæftet findes de overordnede retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for lokalplanlægningen. 3

6 Hvorfor Kommuneplan? Kommuneplanlægning Kommuneplanen er byrådets plan for kommunens udvikling. Det gælder udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafikanlæg og grønne områder mv. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere byrådets overordnede politiske mål. Selve kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges retningslinjer for arealanvendelse i kommunen som helhed og i de enkelte by- og landområder. Herudover skal der foreligge rammer med både generelle og detaljerede bestemmelser for lokalplanlægningen. Strategi og hovedstruktur Byrådet skal inden udgangen af 2009 vedtage en ny samlet kommuneplan for den nye Kolding Kommune, der blev dannet 1. januar Med kommunalreformen og den ændrede planlov styrkes kommuneplanlægningen, så den også kommer til at omfatte områder, der hidtil har været omfattet af regionplanen. Kolding Byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet -Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Det betyder, at kommunerne sammen har udarbejdet en fælles planstrategi for Trekantområdets udvikling samt en hovedstruktur med overordnede arealudpegninger og retningslinjer for arealanvendelsen. Den fælles planlægning skal medvirke til at styrke Trekantområdets identitet og muligheder. I Kolding Kommune har Byrådet herudover vedtaget Strategi Kolding 2007, en strategi for, hvordan Byrådet ønsker at målrette planlægningen omkring de temaer, der har særlig relevans for Kolding Kommune. Områdeplanerne Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. 4 Områdeplanerne er en nyskabelse i Kolding Kommunes planlægning. Hvert planlægningsdistrikt vil få sin egen minikommuneplan, som

7 Kommuneplan indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen samt retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. I flere af Koldings planlægningsdistrikter er koblingen mellem by og land et vigtigt tema, idet planerne skal indeholde rammer for udviklingen i såvel byområde som landområde. De retningslinjer, som indgår i den overordnede fælles hovedstruktur indarbejdes i den enkelte områdeplan i det omfang de er relevante for det konkrete område. I forbindelse med udarbejdelse af Områdeplan 05 Fynsvej, Nr. Bjert, Strandhuse er det vigtigt at betone, at tillæg 58, revideret rammedel til Kommuneplan har udgjort et væsentligt grundlag for arbejdet. Strategi Kolding 2007 samt Trekantområdets fælles planstrategi har ligeledes dannet et væsentligt grundlag for planen. Hotel Koldingfjord. 5

8 Portræt af området Vision Fynsvej - Nr. Bjert - Strandhuse skal være et attraktivt område at bo i, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige og kulturhistoriske kvaliteter er styrende for udviklingen. Det åbne lands rekreative værdier skal udvikles under hensyntagen til kulturmiljøerne, kystlandskabet og naturen. Byområdet Området omfatter to bynære boligkvarterer Fynsvej og Nr. Bjert - Strandhuse adskilt af Apotekerengen, en af de markante ådale mod Kolding Fjord. Øst for Strandhuse er Drejens Boligby under udbygning. Fynsvej er en yngre bydel i den nordøstlige del af Kolding. Bydelen markerer sig med det karakteristiske vandtårn på Sjællandsvej og etagebebyggelsen Petersbjerggård, der ses fra store dele af Kolding syd for fjorden. Et offentligt område nord for boligbebyggelserne omfatter et ketchercenter og en rideskole. Øst for er et erhvervsområde med ikke-forurenende virksomheder. Flere af områdets erhvervsejendomme har potentialer til ny anvendelse, der kan styrke ønsket om byfortætning og medvirke til en alsidig bystruktur. Petersbjerggård set fra Lystbådehavn Nord Nr. Bjert-Strandhuse omfatter mod nord den oprindelige landsby Nr. Bjert med flere oprindelige gårdanlæg, heraf nogle med bindingsværk. Centralt i landsbyen er den højtliggende Nr. Bjert kirke, der markerer sig i landskabet over stor afstand. Landsbyen er nu udbygget væsentligt mod syd og er efterhånden sammenbygget med det oprindelige fiskerleje Strandhuse. Strandhuse er præget af nuanceret boligbebyggelse, fra terrasseboliger til patriciervillaer og enfamiliehuse i en nutidig arkitektur. Kunstmuseet Trapholt ligger markant med sin enkle, hvide arkitektur, og Hotel Koldingfjord med sin statelige facade ligger naturskønt i området og markerer sig fra fjordsiden. Bevaringsværdigt kulturmiljø i Nr. Bjert 6 Øst for Strandhuse er Drejens Boligby. Boligbyen omfatter fuldt udbygget 650 boliger opført efter en samlet plan, karakteriseret af bebyggelser anlagt som bybånd med særskilte fællestræk, omgivet af langstrakte skovstrækninger og grønninger. Byområderne er naturskønt beliggende i et varieret landskab, omgivet af skovarealer, kystlandskabet og det åbne land. Landsbyerne og det åbne land Det åbne land nord og øst for byområdet er et af istidens markante morænelandskaber, præget af et kuperet terræn med bakkedrag og nedskårne kløfter. Området er endvidere præget af store infrastrukturelle anlæg. Den østjyske længdebane er anlagt i dalstrøget Apotekerengen og Elbodalen. Ligeledes er den sønderjydske motorvej og Taulovmotorvejen anlagt centralt i området med støjgener til følge. Flere stærkstrømsledninger påvirker synsoplevelsen af kulturmiljø og Kunstmuseet Trapholt Det kuperede landskab omkring Nr. Bjert

9 Kommuneplan Befolkning Området har et indbyggertal på 9320 borgere og ifølge Kolding Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet i området stige med ca. 8 % frem til Den store befolkningsvækst har rod i de nye store boligområder. landskab. Begge områdets to landsbysamfund Eltang og Sdr. Vilstrup er berørt af de nævnte anlæg. Eltang er beliggende i et dalstrøg nord for Nr Bjertvej. I landsbyen er stadigvæk oprindelige gårdanlæg, men efter 1868 har bebyggelsen udviklet sig som stationsby. Eltang er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, der er sårbart overfor ændringer af arkitektur, bebyggelsesstruktur, veje og omgivelser. Eltang kirkemiljø er bevaringsværdigt kulturmiljø og er sårbart overfor ændringer i arkitektur, veje og omgivelser. Sdr. Vilstrup er beliggende nordøstligt i kommunen. Landsbyen har den oprindelige, åbne karakter med mange velbevarede gårdbebyggelser. Landsbymiljøet er præget af velholdte bygninger og en frodig beplantning, der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, sårbart over for ændringer af arkitektur, bebyggelsesstruktur, veje, diger, hegn og omgivelser. Det bevaringsværdige stuehus for Østerholm i Eltang Sdr. Vilstrup har en åben landsbystruktur Området omfatter flere lokaliteter med udpeget bevaringsværdigt kulturmiljø. Ved Elvighøj er en fritidsbebyggelse med mindre bygninger og et oprindeligt badehotel. Miljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur, kystanlæg og omgivelser. Hotel Koldingfjord ligger kystnært omgivet af løvskov, og har med den omgivende bebyggelse fungeret selvstændigt som sanatorium. Området er sårbart overfor ændringer af arkitektur, park, veje og omgivelser. Houens Odde er udpeget på grund af fund af bopladser, pælespærringer i Gudsø Vig og skibsvrag i Eltang Vig. Bopladserne er sårbare over for terrænændringer og dybdepløjning. Skibsvrag, pælespærringer og bopladser på det maritime område er sårbare overfor arbejder, der berører havbunden. Gudsø Vandmølle er et smukt beliggende bygningskompleks ved Nr. Bjertvej og har rod i middelalderen. Møllen er sårbar overfor ændringer af arkitektur, mølleanlæg og omgivelser. I det åbne land er også Birkemose Golfcenter øst for Eltang, samt de anselige gårde Elviggård og Skibdræt Møllegård. Sønder Vilstrup Taulovmotorvejen Lilballe Skov Eltang Gudsø Nørre Bjert Hovens Skov Drejens Strandhuse Drejens Odde Kulturmiljø Kulturmiljøer i området. 7

10 Boligudbygning Mål Målet er at skabe nutidige bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Tæt bebyggelse skal prioriteres med henblik på at skabe bymæssige kvaliteter og sikre rationel udnyttelse af ressourcer. Områdets nye boligområder syd for Eltang og ved Nr. Bjert skal knytte sig til Eltangs og Nr. Bjerts bystrukturer og skal bidrage til at udvikle serviceniveauet lokalt. Ny bebyggelse skal sikres et varieret bomiljø i høj arkitektonisk kvalitet, der tager hensyn til de landskabelige værdier i området. Status Befolkningstallet i Kolding kommune er stigende. I området Fynsvej - Nr. Bjert - Strandhuse har Drejens Boligby siden 2005 været det væsentligste udbygningsområde, der fuldt udbygget kan rumme op mod 650 boliger. Boligområdet er næsten fuldt udbygget. Syd for Eltang findes et andet af Koldings nye større boligudbygningsområder. Området kan rumme op mod 200 boliger. Udfordringerne Den nye boligbebyggelse ved Eltang skal knytte sig til det nærliggende landsbysamfund for således at udnytte og understøtte allerede eksisterende service, netværk og forsyning bedst muligt. I forbindelse med lokalplanlægning skal hele Eltangområdet overføres til byzone. Terrasseparken ved Lyshøj Alle. Skibdrætvej Eltangvej Eltangvej Skibdrætvej Enfamiliehus ved Drejens. Birkemosevej Birkemosevej Ellebakken Eltang Tværskift Tværskift Nr. Bjertvej Sletteskovvej Nr. Bjertvej Houens Odde Ved Houens Odde Sletteskovvej Eksisterende byudvikling - boliger Ny byudvikling - boliger Eksisterende landsbyafgrænsning Houens odde 8 Nye byudviklingsområder omkring Eltang. Sluttet bebyggelse i Drejens Boligby.

11 Kommuneplan Fakta Den årlige boligtilvækst i området har gennem de seneste år været cirka 100 boliger. Hovedparten af disse er bygget i Drejens. Inden der kan ske en udbygning af området ved Eltang skal det være godtgjort, at den forventede trafik til området ikke øger støjbelastningen på kirke og kirkegården i Nr. Bjert. Området syd for Eltang omfatter stærkt varierede landskabsformer, fra den småbakkede moræneflade til skråningsarealer mod de vandløb, der gennemstrømmer området i markante dalstrøg. I de nye boligbebyggelser skal der udlægges fælles opholdsarealer, for at sikre udsynet mod de omgivende landskaber og skabe adgang til større rekreative områder. Området skal tilplantes med tætte grupper af træer for at forsinke afstrømning af nedbør og for at skærme mod udtørring. På den måde opnås en vigtig klimaregulerende effekt, der forebygger overbelastninger af områdets spildevandsanlæg og gavner levestederne for dyr og planter. For at bevare mest muligt af stedets karakter, skal ny bebyggelse tilpasse sig terrænets former, værdifulde kulturmiljøer og beskyttet kulturarv i området. Det åbner op for et varieret boligbyggeri, fra fritliggende boligbebyggelse på plane arealer til række- eller klyngehuse, hvor det plane areal er begrænset. Disse forhold skal medvirke til at give boligområderne en selvstændig identitet. Thorninghøj ved Petersbjerggård. I de eksisterende byområder skal de grønne arealer søges beskyttet og udbygget for at styrke naturindholdet i boligområderne. På friarealerne skal det være muligt at etablere fællesanlæg til energibesparende foranstaltninger og grønne anlæg til klimaregulering. Blandet boligbebyggelse ved Baldersvej. Bolig beklædt med træ i Eltang. Boligudbygning på Drejens 9

12 Nye boligområder Ved Eltang Området er et boligudbygningsområde syd for Eltang landsby og mod Houens Odde knyttet til landsbyens struktur. Bebyggelsen opføres adskilt fra Eltang med en grønning således, at der ikke foretages indgreb i den oprindelige landsbystruktur. Byudviklingen skal tilpasse sig landskabets karakteristiske terrænformer således, at de i størst mulig grad friholdes for bebyggelse. Desuden skal bebyggelse respektere de beskyttede naturtyper i området. Eltang Vig Ved Nr. Bjert Det er ønsket på sigt at åbne muilghed for at supplere boligområdet nord for nr. Bjertvej med et nyt boligområde, der kan knytte sig til dalstrøget vest for Nr. Bjert, med henblik på at drage fordel af områdets landskabelige værdier og udsynet mod vest. Området ligger i drikkevandsområde og udlægges derfor som perspektivområde. Området tte Sle kan først medtages i kommuneplanens rammer, når det er godtgjort, at sk Nr. j rtve ej v ov udlægget ikke udgør nogen risiko for grundvandet. Bje Sle sk tte ve ov j Nørre Bjert Byomdannelse og fortætning nget rtv r. B je rvej Rytte de lve j en ba kk en La v Dr eje n sve j og administration anvendes til centerformål uden detailhandel efter en nærmere planlægning. Området anses i henhold til Strategi for højt byggeri for egnet til højt byggeri. I et erhvervsområde nord for Nr. Bjert Vej er en erhvervsvirksomhed ophørt, og ejendommen udlæg- Elt an gv ej Hou Nr.B je rt ve j ens Meter Jernbane Sti Nyt boligområde 10 Principskitse for ny bebyggelse omkring Eltang. Odd e jen sve j Byzone Ag Perspektivområde e Sk ole j et Stræd vej m Ka en Dre Rytterskole Ved Fynsvej - Sjællandsvej kan en erhvervsvirksomhed med udstilling k ar vej Vænget le rsko mål uden detailhandel efter en nærmere planlægning. ve ille gm Ru akken Skoleb evæ Degn age n erhvervsområder, og ejendommene kan anvendes til lokalt centerfor- ke Bygmar Erhverv beliggende selvstændigt ved Fynsvej ønskes flyttet til større Bas N anvendelsen fra erhverv til center- eller boligformål. ej Ved Basagervej Kastanie ly Kommuneplanen udpeger flere områder, hvor der kan ske ændringer af Perspektivområde ved Basagervej rø ve j Askøvænget

13 Hulskovvej Kommuneplan Erhvervsbebyggelse ved Fynsvej, der tillades ændret til anden anvendelse. ges til haveboligområde, til bebyggelse med særlig hensyntagen til det værdifulde landskab mod Eltang Vig. Landsbyerne og det åbne land Sdr. Vilstrup og omegns Borgerforening har i deres udviklingsplan fra 2001 ønsket mulighed for opførelse af et mindre antal boliger ved Skovsgårdsvej, som en naturlig fortsættelse af landsbyens struktur af slynget vejklyngeby. Dette ønske kan efterkommes inden for nærværende kommuneplans rammer. Arbejdsgruppen i Eltang peger på en udbygning mod Eltang Kirkeby som anden prioritet, efter boligudbygningen mod syd langs Nr. Bjertvej. Arbejdsgruppens forslag anses ikke for aktuelt i nærværende planlægningsperiode og indgår derfor ikke i nærværende kommuneplan. Eltang skal overføres til byzone i forbindelse med den omfattende boligudbygning syd for byen. Opførelse af nye boliger og ombygning af boliger skal ske med respekt for de omkringliggende miljøer med god arkitektur, og skal tilstræbes opført som lavenergihuse. I det åbne land må der som udgangspunkt kun opføres ny bebyggelse, der har tilknytning til jordbrugsdriften. Eksisterende landsbymiljø i Eltang, der skal respekteres ved ny bebyggelse. Dalstrøget vest for Nr. Bjert. Eltangvej Eltangvej Nr. Stenderupvej Handlinger Der skal udarbejdes lokalplaner for byudviklingsområderne syd for Eltang inden for de første 4 år af planperioden. I alle nye lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om lavenergibebyggelse. I alle nye lokalplaner inden for områder med særlige drikkevandsinteresser skal der indarbejdes bestemmelser om, at der skal træffes foranstaltninger for at sikre grundvandet. Birkemosevej Sdr. Vilstrup Skovvej Kæret Birkemosevej Sønder Vilstrup Skovsgårdevej Fredericia Kommune Ellebakken Eltang Tværskift Tværskift Nr. Bjertvej Sdr. Vilstrupvej Eksisterende landsbyafgrænsning Eksisterende landsbyafgrænsning Landsbyafgrænsning i Eltang. Eltang skal overføres til byzone i forbindelse med boligudbygningen syd for byen Nr. Bjertvej Landsbyafgrænsning i Sdr. Vilstrup. Taulovmotorvejen Taulovmotorvejen Højkærvej 11 Sletteskov

14 Erhvervsudvikling og detailhandel Mål Detailhandlen skal fastholdes og styrkes, herunder specielt dagligvarehandlen i området. Der skal ske en udbygning af bydelscentrene ved Lyshøj Allé og ved Gefionvej - Sommerfuglevej. Status Området har udpræget karakter af boligforstad til Kolding. I 2007 var der 4 dagligvarebutikker i Fynsvej-, Nr. Bjert-, Strandhuse-området. Samlet set dækker de lokale dagligvare- og udvalgsvarebutikker i området 16 % af omsætningen fra borgere bosat i området. Det er den laveste dækningsgrad for et område i Kolding Kommune. Der er sket en voldsom udbygning blandt andet omkring Drejensområdet de seneste år, uden at der i samme grad er sket en tilvækst i det samlede areal til detailhandel. I detailhandelsanalysen fra januar 2008 peges på, at der i den kommende planperiode er et stort behov for udlæg af arealer til detailhandel. Som minimum vil der være behov for en udbygningsramme på m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer. I området er i dag udlagt fire centerområder. Der er etableret dagligvarebutikker i tre af områderne, Gefionvej, Lyshøj Alle og Petersbjerggård. Ved Nr. Bjert er en nedlagt erhvervsejendom udlagt til at blive omdannet til butikker. Der findes endvidere en dagligvarebutik i landsbyen Eltang. Der er et mindre udbygget erhvervsområde ved Birkemosevej og øst for Fynsvej med ikke-forurenende fremstillings- og serviceerhverv. Skovbrynet Marielundsvej Ekkodalen Rædersvej Bornholmsvej Borrehusvej Rytterknægten Haslevej Sandvigvej Gl. Kongevej Odinsvej Sjællandsvej Svanekevej Heimdalsvej Strandmøllevej Sorøvej Neksøvej Frederiksøvej Ringstedvej Baldersvej Christiansøvej Bramdrupskovvej Korsørvej Fynsvej Fjordskrænten Sommerfuglevej Middelfartvej Svendborgvej Strandvejen Ollerupvej Nr. Bjertvej Odensevej Lundeborgvej Birkemosevej Ryslingevej Glamsbjergvej Bydelscenter og lokalcenter i Fynsvejområdet. Frejasvej Næsbyvej Birkesøen Nyborgvej Petersbjerggård Troensevej Bydelscenter Lokalcenter Gefionvej Nakskovvej Marstalvej Maribovej Gl. Strandvej Friggasvej Apotekervænget Lyshøj Alle Udfordringer På baggrund af de seneste års forventede befolkningsvækst i området og den kommende boligudbygning vil det være vigtigt at fastholde den eksisterende dagligvarehandel, og samtidig give mulighed for at styrke dagligvarehandlen lokalt i området. Området er geografisk meget stort, og der er derfor udlagt 4 centerområder - primært til lokal dagligvareforsyning. Der vil fortsat være mulighed for at etablere mindre enkeltstående daligvarebutikker til lokalområdets forsyning i Eltang og Sdr. Vilstrup. Der udlægges et nyt erhvervsområde øst for Birkemosevej. Bebyggelsen skal indpasses i det kuperede landskab, og den grønne struktur omkring slugten med jernbanen skal bevares. Bebyggelsen planlægges opført i 3 etager og anvendelsen vil være administration og serviceerhverv. Adgang til dette erhvervsområde vil skulle ske fra Birkemosevej. Fynsvej Fynsvej Fynsvej Birkemose Allé Fynsvej Lokalcenter Petersbjerggård. Silcon Alle Silcon Alle Birkemosevej Birkemosevej Birkemose Allé Nr. Bjertvej Birkemosevej Birkemosevej Birkesøen Gefionvej Ved Birkemosevej Gefionvej Friggasvej Degnevænget Nr. Bjertvej Sletteskovvej Nørre Bjert Ved Basagervej Kamillevej Bramdrupskovvej 12 Lyshøj alle Lyshøj Alle Nyt erhvervsområde ved Birkemosevej, der skal friholde skråningen mod jernbanen. Lavendelvej

15 Kommuneplan Enkeltstående butikker Enkeltstående butikker til et lokalområdes daglige forsyning er primært butikker, der forhandler dagligvarer. For at der reelt er tale om enkeltstående butikker, bør butikker, der etableres på baggrund af denne bestemmelse, som udgangspunkt placeres med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Nr. Bjertvej Degnevænget Rugmarken DETAILHANDELSRAMMER Område Det lokale centerområde ved Nr. Bjert lokalcenter er endnu ikke udnyttet. Dette center er tænkt udbygget som et blandet område med boliger, kontorer og butikker. Lokalcentret er udvidet til et geografisk større område med et nyt område øst for Rytterskolevej i denne kommuneplan for at give mere fleksibilitet for mulig lokalisering af en dagligvarebutik. Butiksareal Udbygningsramme Samlet arealramme Max butiksstørrelser m 2 m 2 m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer Bydelscentre (planlovens 5 m, stk. 1 og 3) Bydelscenter Gefionvej Bydelscenter Lyshøj Alle Lokalcentre (planlovens 5n, stk. 1 nr. 1) Lokalcenter Petersbjerggård Lokalcenter Nr. Bjert Bygmarken Kobbelhave Skolevænget Kobbelskoven Kamillevej Lyshøj Alle Strandvænget Vinkelager Trappergårdsvej Lavendelvej Skolebakken Havremarken Toften Vænget Hvedemarken Rytterskolevej Strædet Øster Alle Æblehaven Æblevænget Kastaniely Mårvænget Agerøvej Hjortevænget Forstalle Bydelscenter Lokalcenter Centre i Strandhuse-Nr. Bjert området. Drejensvej Dådyrvej Enøvænget Udvikling af centerområderne Der er udlagt to bydelscentre i området ved henholdsvis Gefionvej og Lyshøj Allé. Centret ved Gefionvej er i forhold til tidligere planlægning Bjørnøvænget Drejøvænget udvidet med et tidligere erhvervsområde ved Sommerfuglevej. Der udlægges et samlet areal til detailhandel i bydelscentrene på m 2 i Farøvej begge bydelscentre. Dagligvarebutikker må i bydelscentrene maksimalt have en størrelse på m 2 og udvalgsvarebutikker må maksimalt have en størrelse på m 2. Harevænget Askøvænget Hesseløvænget Hindøvænget Gavnøvænget Langøvej Omøvænget Der er udlagt to lokalcentre - primært til dagligvareforsyning i henholdsvis Nr. Bjert med et maksimalt samlet butiksareal på 2000 m 2 og ved Petersbjerggård med et maksimalt samlet butiksareal på 1500 m 2 I lokalcentrene må både dagligvare- og udvalgsvarebutikker maksimalt have en størrelse på m 2. Nyt byggeri i Birkemose erhvervsområde. Handlinger Der skal udarbejdes en lokalplan for bydelscentret ved Gefionvej - Sommerfuglevej inden for de første 2 år af planperioden. Omkring Nr. Bjert lokalcenter skal planlægges for et projekt med blandet bolig, kontor og butiksformål. Der skal udarbejdes lokalplan for et nyt erhvervsområde ved Birkemosevej. I alle nye lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om lavenergibebyggelse. 13

16 Netværk og offentlig service Mål Udbuddet af pasnings-, pleje- og skoletilbud skal udbygges og forbedres i overensstemmelse med behovene i området og befolkningsudviklingen. Der skal sikres et godt og attraktivt udbud af idræts- og fritidsmuligheder. Status Området betjenes af folkeskolerne Eltang Centralskole og Lyshøjskolen. Eltang Centralskole med 0. til 7. klasse er beliggende på Eltangvej i Eltang. Til skolen hører en gymnastiksal og udendørs idrætsanlæg. Lyshøjskolen med 0. til 9. klasse, der er kommunens største folkeskole, er beliggende ved Lyshøj Allé. Der er tilknyttet SFO. Lyshøjskolen råder over en gymnastiksal, et udendørs sportsanlæg og to haller, Lyshøjhallerne, der er beliggende direkte ved skolen. Lyshøjskolen. Området betjenes i dag af fem daginstitutioner; daginstitutionen Eltang, den integrerede institution Kernehuset Nr Bjert, Petersbjerggård, børnehaven Strandhuse og daginstitutionen Drejens. Daginstitutionerne ligger naturligt i forhold til boligområderne. Sletteskovvej Birkemosevej Ellebakken Eltang Eltangvej Tværskift Nr Bjertvej Fynsvej Sletteskovvej Nr Bjertvej Houens odde Bramdrupskovvej Birkemosevej Nr Bjertvej Nørrre Bjert Skolebakken Børnehave Drejensvej Børnehave/fritidsordning Daginstitution Idrætsfaciliteter Plejecenter Skole 14 Institutioner, service og idrætsfaciliteter i området omkring Fynsvej, Nr. Bjert og Eltang.

17 Kommuneplan Plejecentre Plejecenter Basagerhus: 17 boliger (Type A). i tilknytning til plejecentret er der opført i alt 29 ældreboliger (Type B). Folkeskoler Eltang Centralskole: klasse - Forventes ikke udbygget Lyshøjskolen: klasse Udvidelse af normalklasser, mellemtrin etc. Daginstitutioner Daginstitutionen Eltang: 27 pladser (skal nedlægges og erstattes af en ny børnehave) Integrerede Institution Kernehuset: 87 pladser (12 vuggestue 75 børnehave). Antallet af pladser i vuggestuen skal reduceres inden 2010 Peterbjerggård: 100 pladser (40 vuggesstue 60 børnehave). Det er planlagt at udvide børnehaven med 4 pladser i tidsrummet Børnehaven Strandhuse: 100 pladser (100 børnehave) Vuggestuen Drejens: 60 pladser (60 vuggestue) I området er plejecentret Basagerhus beliggende. Der er plads til i alt 17 beboere i selve plejecentret og derudover råder plejecentret over 29 ældreboliger i umiddelbar tilknytning til plejecentret. I området eksisterer gode og varierede faciliteter for områdets fritids- og idrætsaktiviteter. Begge skoler råder over en gymnastiksal og udendørs sportsanlæg, hvor der blandt andet er mulighed for boldspil, gymnastik og badminton. Derudover ligger Lyshøjhallerne direkte ved Lyshøjskole, der ligeledes giver god mulighed for at dyrke de mest gængse sportsgrene. Udfordringer Det eksisterende serviceniveau i området ønskes opretholdt, hvilket kræver løbende vedligeholdelse af de fysiske rammer. Børneinstitutioner skal sikres gode fysiske forhold af hensyn til børnenes indlæring og børnenes og personalets trivsel. De fysiske forhold skal tage afsæt i pædagogiske tanker og tillade en fleksibilitet for omstilling af institutionerne i forhold til forandring af behovene. For seniorområdet skal sikres tidssvarende fysiske rammer, der lever op til brugernes behov for trivsel og godt arbejdsmiljø. Kulturtilbuddene skal tilgodese alle aldersgrupper og interesser. Øget mulighed for sunde fritidsinteresser skal fremmes gennem tilgængelighed til rekreative stier samt idrætsfaciliteter af højeste kvalitet. Faciliteterne skal tilpasses til de lokale ønsker og nutidens behov. For at området fortsat skal være attraktivt for bosætning, skal mulighederne for fritidsinteresser af forskellig art styrkes. Nye faciliteter Den forventede demografiske udvikling i området vil på længere sigt medføre et fald i antallet af børn og unge, mens antallet af ældre forventes at stige i perioden frem til Fælles grønt område i Sdr. Vilstrup. Eltang Centralskole råder over tilstrækkelig kapacitet, der kan opfange en vækst i antallet af elever sidst i prognoseperioden. Der skal dog indføres SFO i en tilbygning til skolen. Ifølge den forventede udvikling i elev- og klassetal vil Lyshøjskolens elevtal stige moderat frem til skoleåret 2016/17, hvorfor der kan opstå behov for enkelte bygningsmæssige tilpasninger. Der skal opføres en ny daginstitution i Drejens. Som led i Kolding Kommunes fysiske udviklingsplan for seniorområdet skal et nyt plejecenter med plads til 60 beboere opføres i området omkring Nr. Bjert. Eltang Centralskole. Handlinger Der skal udarbejdes plangrundlag for virkeliggørelse af udbygningsbehovet for de enkelte institutioner i området. I samtlige nye lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om energiklasse 1. Alt kommunalt byggeri skal opføres som energiklasse 1 eller lavere. 15

18 Anmeldelse Anmeldelse Anmeldelse Anmeldelse Byggesag Anmeldelse Byggesag Byggesag Anmeldelse Byggesag Trafik og forsyning Mål Målet er at forbedre og udvide stinettet mellem bydele, byerne og i det åbne land. Der skal sikres en god service inden for den kollektive trafik for centerbyen og lokalbyerne. Nr. Bjert skal aflastes for gennemkørende trafik, og skolevejene omkring Lyshøjskolen og Eltang skole skal trafiksikres. Den samlede miljøbelastning ved transport og energi skal reduceres, herunder CO 2 -udslippet, støj, vibrationer og luftforurening. Status Bramdrupskovvej Området bliver gennemskåret af motorvejen E45 og E20 samt jernbanen, der udgør de største trafikanlæg i området. Disse trafikale infrastrukturanlæg fører fjerntrafik forbi området. Området trafikbetjenes overordnet af gennemfartsvejene Fynsvej og Nr. Bjertvej, som har forbindelse til motorvejene. Andre betydningsfulde veje for eksempel busog skoletrafikken udgøres af fordelingsvejene Lyshøj Allé, Drejensvej og Skolebakken. Derudover eksisterer en række sideveje, der forsyner trafikken til villakvartererne, hvoraf mange er udført som blinde veje. For at øge trafiksikkerheden er der blevet etableret fartdæmpende foranstaltninger på flere af vejene i området. Endelig er der i området et net af stier, der kobler bykvartererne og funktionerne sammen og flere steder giver adgang til landskaberne uden for de bebyggede områder. Birkemosevej Nr. Bjertvej Lyshøj Alle Nr. Bjert skal aflastes med ny omfartsvej. Der er tale om en foreløbig skitse til linjeføring - den endelige linjeføring fastsættes i en senere detailplanlægning Vejstruktur m.v. Ny Omfartsvej Gennemfartsvej Skolebakken Fartdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Fartdæmpet fordelingsvej Lokalveje Motorvej Højspændingsledninger Nr. Bjertvej Området Fynsvej, Nr. Bjert og Strandhuse betjenes af bybuslinje 4 tre gange i timen med forbindelse til bymidten. De vestlige dele betjenes derudover af bybuslinje 6, som fra Bramdrupskovvej har forbindelse til bymidten. Stistruktur Separat sti Sti langs vej Cykelrute ad lokalvej Planlagt separat sti Planlagt sti langs vej Mosevråvej Mosevråvej Sønderjyske Motorvej Sønderjyske Motorvej Taulovmotorvejen Taulovmotorvejen Jernbane Jernbane Birkemosevej Nr. Bjertvej Birkemosevej Nr. Bjertvej Fynsvej Fynsvej Nr. Bjertvej Ny Omfartsvej Nr. Bjertvej Ny Omfartsvej Bramdrupskovvej Bramdrupskovvej Lyshøj Alle Skolebakken Lyshøj Alle Skolebakken Lyshøj alle Lyshøj alle Fynsvej Fynsvej 16 Vejstruktur og forsyningsledninger. Stistruktur

19 Kommuneplan Nr. Bjertvej ved Gudsø Mølle. Det åbne landområde er præget af meget synlige højspændingsanlæg, som er fremmedelementer i det markante landskab. Udfordringer Kolding Kommune vil som energikommune gøre en indsats for at flytte en væsentlig del af persontransporten fra bilerne til de kollektive transportmidler og cykel. Ved nyanlæg og vedligeholdelse af veje og stier skal der rettes fokus på forskønnelse og arbejdes for en reduktion af energiforbruget for transport. Den kollektive trafik skal således forbedres, så den bliver konkurrencedygtig i forhold til privatbilismen. Derudover skal tilgængeligheden til busstoppesteder øges og det eksisterende stinet forbedres og udbygges. Trygheden i trafikken bør fortsat forbedres specielt omkring skolevejene. Her skal sikres gode cykel- og gangstier, sådan at flere skoleelever, forældre og undervisere vil føle sig trygge ved at cykle eller gå til skole fremfor at køre i bil. Lyshøj Allé. Stisystemerne imellem byerne og i det åbne land skal løbende forbedres og udbygges. Stierne rummer en stor værdi i mange borgeres fritidsliv og er med til at give mulighed for sportslig udfoldelse og naturoplevelser på én gang. Fjordvej med gadeparkering. Der skal arbejdes for at de skæmmende højspændingsanlæg i det åbne land nord for Nr. Bjert bliver omlagt til jordkabler. Nye tiltag Der etableres en pendlerplads ved Fynsvej/Nr. Bjertvej, hvorfra der kan skabes højfrekvens busruter til bymidten. To af sporene på Fynsvej kan i denne sammenhæng reserveres til bustrafik. Øst for Skolebakken kan Lyshøj Allé trafiksaneres for at forbedre forholdene for svage trafikanter. Der skal etableres en omfartsvej nord om Nr. Bjert for at mindske genepåvirkningerne i lokalsamfundet og føre den passerende trafik omkring landsbyen. Jernbanestrækningen fra nord mod Kolding gennemskærer et naturskønt område. Herudover kan der etableres en række stier i området, som har til hensigt at koble de enkelte byområder sammen og ligeledes skabe forbindelser med det åbne land. I denne sammenhæng kan der eksempelvis etableres en sti langs jernbanen mellem Eltang og Nr. Bjert og videre til Lyshøj Allé. Skolebakken med dobbeltrettet sti. Handlinger I forbindelse med lokalplanlægning af områder skal eksisterende og fremtidige stier udbygges, vedligeholdes, forsynes med belysning og kobles sammen med bykvarterene og det åbne land. Derudover skal der arbejdes for at højne trafiksikkerheden i området, især på skolevejene, og CO 2 -udslippet skal reduceres. 17

20 Det åbne land Mål Målet er at skabe en god balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land. Det er vigtigt at fastholde en klar adskillelse mellem by og land og etablere adskillelse mellem by og land ved ny byudvikling. Målet er også at sikre en fortsat udvikling af det åbne land, og at sikre offentlig adgang til kystområderne. Status Omkring 75% af det samlede område er landområde. Det er genemskåret af motorvejsstrækninger og af den gamle hovedlandevej Kolding-Fredericia, der forløber gennem området. Størsteparten af hele området ligger inden for 3 km-kystnærhedszonen langs Kolding Fjord. Landområdet omfatter såvel dyrkede marker, naturområder, rekreative arealer, kulturmiljø og landsbyer. Den sydlige del af området med de nye byområder langs Fynsvej og ved Nr. Bjert er et grænseområde mellem by og land. Det åbne land nord for Nr. Bjert og omkring landsbyen Sdr. Vilstrup er fortsat vigtige jordbrugsområder. Der er få store landbrug med dyrehold, og området drives derudover primært som planteavls- og fritidslandbrug. Gudsø Vig. De mest værdifulde natur- og landskabsstrøg i området findes i kystlandskabet ved Kolding Fjord, Eltang Vig og Gudsø Vig. De bevarede Sdr. Vilstrup Eltang kirke Eltang Gudsø vig Houens Odde Nr. Bjert Elvighøj og Fjorddalen Naturområder Værdifuldt landskab Friluftsområde Skovrejsningsområder Økologiske forbindelseslinjer Rekreative stier 18 Naturområder og rekreative interesser. Kolding fjord

21 Kommuneplan Landzonetilladelser Som grundlag for behandling af ansøgninger om landzonetilladelser til eksempelvis nyt byggeri eller ændret anvendelse i det åbne land er der i Kolding Kommune politisk vedtaget retningslinjer for administrationen. Det skal sikre ensartethed i sagsbehandlingen og klarhed omkring kommunens strategiske målsætninger for det åbne land. Det kuperede terræn ved Birkemose Golfcenter. eng- og overdrevsarealer her og langs Gudsø Å med tilløb, Spang å og Hulskov bæk udgør i sammenhæng med skovarealerne og de spredtliggende mindre naturarealer vigtige levesteder for plante- og dyreliv. Hele Houens Odde, nogle af kystarealerne, arealer ved grænsen til Fredericia kommune og nogle skovarealer i den nordligste del af området er særlig værdifulde. Lavtliggende arealer i ådalene er udpeget som potentielle vådområder. Hele den del af området, der ligger syd for motorvejen, er et værdifuldt kystlandskab. Eltang kirke og Sdr. Vilstrup kirke har landskabeligt meget fremtrædende placeringer, og området omkring dem skal friholdes for bebyggelse og tilplantning, der kan have indvirkning på udsyn eller indsigt. Også ådalene og kystlinjen skal friholdes for bebyggelse og beplantning. Houens Odde anvendes helt til rekreative formål (organiseret friluftsliv) og størsteparten af landområdet på Drejens-halvøen kan anvendes til rekreative formål. Hele den nordlige del, der nu er jordbrugsområde, er udlagt til friluftsaktiviteter (golfbane). På halvøen er der en del spredtliggende sommerhuse i landzone og her ligger også de ældre sommerhusområder Elvighøj og Fjorddalen direkte ved kysten. På Drejensspidsen findes også en idrætsefterskole, og også hele kyststrækningen på nordsiden af fjorden er udlagt til fritidsformål. Den nationale cykelrute Østkystruten forløber gennem området langs Gudsø Vig, Eltang Vig og videre langs sydsiden af Drejens-halvøen. Der er herfra stiforbindelser ad regionale ruter mod såvel nord som øst og vest. Udfordringer En stor del af området er omfattet af 3 km kystnærhedszonen, hvor alle nye anlæg og ny bebyggelse skal være særligt begrundet i en kystnær placering, og derfor skal tilpasses kystlandskabet. Sommerhusområdet Fjorddalen ved Kolding Fjord. Houens Odde Spejdercenter. Der er udlagt arealer til byudvikling ved Eltang og Nr. Bjert, som endnu ikke er inddraget til byformål. Her er det en udfordring at planlægge og realisere de nye bydele uden at landskabet forringes. Nogle af arealerne her ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, og der skal derfor træffes særlige foranstaltninger for at beskytte grundvandet. Landskabet og naturen uden for byen rummer en kvalitet, og det er attraktivt for mange mennesker at opholde sig og bosætte sig her, og dyrke friluftsliv. Et godt friluftsliv kræver natur- og skovarealer med let adgang til rekreative stier, og de rekreative stier og deres omgivelser skal derfor sikres en høj rekreativ værdi, så den landskabelige oplevelse ikke forringes af f.eks. oplag, beplantning mv. Det er et ønske at skabe sammenhæng mellem naturområderne ved at etablere nye naturområder i tilslutning til enge og overdrev i ådalene og ved vige og fjord, så der på den måde sikres mulighed for spredningsveje for planter og dyr. Handlinger Der skal udpeges værdifulde landbrugsområder på baggrund af en kommende jordbrugsanalyse. Der skal sikres maksimal offentlig adgang til de rekreative områder langs kysten. 19

22

23 Kommuneplan Retningslinjer og rammer 21

24 Retningslinjer Retningslinjer og arealudpegninger Områdeplanerne udgør den lokale del af kommuneplan for Kolding Kommune. Områdeplanerne tager udgangspunkt i Kommuneplan for Trekantområdet, der udgør den fælles del af kommuneplanen for Trekantområdets seks kommuner. Den fælles kommuneplan tager desuden udgangspunkt i den gældende Planlov med særlig reference til lovens 11a, der indeholder en fortegnelse over de emner, kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. Den fælles kommuneplan tager udgangspunkt i Miljøministerens Oversigt over statslige interesser i den kommunale planlægning For de enkelte emner i hovedstrukturen er der tilknyttet generelle retningslinjer. Retningslinjerne angiver enten generelle bestemmelser eller refererer til specifikke geografiske udpegninger af interesseområder, der skal varetages igennem administrationen. I områdeplanerne er udpeget og gengivet de retningslinjer, der gælder for det geografiske område, som områdeplanen dækker. Det er retningslinjernes specifikke ordlyd, der er bindende for administrationen. Til hver retningslinje er der knyttet en redegørelse, der uddyber og forklarer baggrunden for retningslinjen og præciserer, hvordan retningslinjen skal anvendes. Retningslinjer og udpegninger for grundvand og overfladevand, der indgår i regionplanen for det tidligere Sønderjyllands Amt, vil fortsat være gældende som landsplandirektiver, indtil der foreligger en statslig vandplan. Udpegningerne, der knytter sig til de enkelte emner, er gengivet på tilhørende oversigtskort. Kortene er først og fremmest egnede til at give et overblik over struktur og sammenhænge i udpegningerne. Redegørelserne for de enkelte retningslinjer er uddrag fra Trekantområdets fælles kommuneplan. 22

25 Kommuneplan Indeks Byerne Areal til byudvikling 24 Arealudlæg på særlige betingelser 24 Byudvikling og grundvand 24 Byudvikling og overfladevand 24 Byudvikling og naturområder 25 Byudvikling og overordnede veje 25 Kystnærhedszonen 25 Detailplanlægning af boligområder 26 Erhvervslokalisering 27 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 27 Risikovirksomheder 28 Bymidter 28 Bydelscentre 28 Aflastningsområder 29 Områder til butikker med pladskrævende varegrupper 29 Lokalcentre 29 Det åbne land Jordbrugsmæssig anvendelse 30 Husdyrbrug 30 Udflytning af driftsbygninger 31 Husdyrproduktion i byzone- og byudviklingsområder 31 Husdyrproduktion i nærhed af byzone- og byudviklingsområder 31 Skovrejsningsområder 32 Skovrejsning uønsket 32 Lavbundsarealer og potentielle vådområder 32 Naturområder generelt 33 Særlig værdifulde naturområder 34 Forbindende naturnetværk 35 Internationale naturbeskyttelsesområder 36 Værdifulde landskaber 36 Større uforstyrrede landskaber 37 Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder 37 Kystnærhedszonen 38 Offentlighedens adgang 38 Kultur, turisme og friluftsliv Kulturhistoriske værdier 39 Ferie- og kursussteder samt overnatningssteder 40 Større turistanlæg 40 Campingpladser 41 Sommerhusområder 41 Større fritids- og idrætsanlæg 42 Rekreative stier og friluftsområder 42 Kolonihaver 42 Lystbådehavne 43 Trafik og tekniske anlæg Overordnede veje 43 Kollektiv trafik 43 Vindmølleområder 44 Opstilling af vindmøller 45 Husstandsmøller 46 Højspændingsanlæg 46 Transportkorridorer 47 Olie- og naturgasanlæg 47 Forbrændings- og deponeringsanlæg 47 Støjforhold Planlægningszoner for støj 48 Arealer til støjfølsom anvendelse 49 Stilleområder 49 Klimaændringer Klimaændringer 49 Lokale retningslinjer Golfbane på Drejens 50 Bebyggelse i det åbne land 50 23

26 Retningslinjer Redegørelse Arealer til byudvikling Udlæg af arealer til byudvikling sker under iagttagelse af de fælles principper, der fremgår af redegørelsen til mål for byudviklingen samt af de lokale retningslinjer. Der skal skabes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land, og nye arealudlæg skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksiste-rende byer og tages i brug indefra og udefter. Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, således at der i videst muligt omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Arealudlæg til nye byområder skal fastsættes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug til byformål i planperioden. Arealudlæg skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i den kommende planperiode på 12 år. ved arealudlæg af nye byzonearealer skal der redegøres for afvejningen imellem byvlkstinteresser og jordbrugsinteresser. I områder, der er udpget til råstofgraveområde i den regionale råstofplan, skal råstofforekomsterne så vidt muligt udnyttes, inden arealet anvendes til byformål. Perspektivområder angiver i hvilken retning byudviklingen forventes at ske, når kommuneplanens arealudlæg er brugt op. Kommuneplanens rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byvæksten sker inde fra eksisterende by og udad. Helhedsplanlægning skal sikre, at byerne til stadighed fremtræder som sammenhængende enheder. De mindre landsbyer gives mulighed for en begrænset tilvækst i boliger i form af placering af enkelte nye boliger i de afgrænsede landsbyer som huludfyldning eller på en måde, der understøtter landsbyens struktur. Der er en vigtig balance mellem på den ene side at styrke lokalsamfundene uden for byerne og på den anden side at sikre en klar grænse mellem land og by og at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Arealudlæg på særlige betingelser Byudviklingsområder, som er udlagt på særlige betingelser, kan først lokalplanlægges, når de særlige planlægningsforhold er fastlagt i et tillæg til kommuneplanen. I et byudviklingsområde, hvor enkelte planlægningsmæssige forhold ikke er endeligt afklaret, men området i øvrigt anses for vejegnet til byudvikling, reserveres området til byudvikling, men kan først lokalplanlægges, når forholdene er endeligt afklarede. Der kan eksempelvis være tale om, at der pågår en kortlægning af grundvandsressource, som man skal afvente færdiggørelsen af, inden området kan udnyttes til byformål. Der kan også være tale om, at kommunen ønsker at udarbejde en helhedsplan for det samlede område. Byudvikling og grundvand Byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet og må som hovedregel ikke placeres i områder med særlige drikke-vandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Hvor dette ikke er muligt, planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne. I forhold til byudvikling skal der foretages en afvejning mellem beskyttelse af grundvandet og ny byvækst. Der er især fokus på områder med særlige drikkevandsinteresser og på indvindingsoplande. Før der kan foretages et nyt arealudlæg, skal der gennemføres en konkret vurdering af, om arealudlægget er forsvarligt det pågældende sted. Hvor det ikke er muligt at flytte byudviklingen uden for disse områder, skal der stilles særlige krav til foranstaltninger til sikring af grundvandet, bl.a. i form af krav til indretning af vej- og kørselsarealer, vaskepladser, spildevandssystemer, placering af olie- og benzintanke samt brug af pesticider. Byudvikling og overfladevand Ved byudlæg og omdannelse skal der træffes foranstaltninger for at mordvirke problemer som følge af klimaforandringer. Overfladevand fra befæstede arealer skal så vidt muligt håndteres lokalt for at modvirke problemer affødt af klimaforandringer. Afledning af overfladevand fra byområder er et stigende problem for vandløb, og hyppigheden af oversvømmelser er stigende på grund af mere intense regnhændelser. Virkemidler kan f.eks. være lokal nedsivning via faskiner, færre befæstede arealer, og etablering af vådområder, som kan virke som buffer. 24

27 Retningslinjer Byudvikling og naturområder Naturområder i byudviklingsområder skal bevares med henblik på at fastholde et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Lokalplaner for områder, som indeholder potentiel natur eller økologiske forbindelseslinjer, skal sikre, at områder udpeget til potentiel natur friholdes for bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende natur. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages aom fælles friarealer. Redegørelse Kommuneplan Inddragelse af bynære områder med natur- og landskabsinteresser skal ske på en måde, så værdierne indarbejdes som en kvalitet i planlægningen og dermed bliver en kvalitet i bymiljøerne. Skabelsen af sammenhængende natur i forbindelse med byudvikling kan medvirke til at bibeholde og genskabe spredningsveje for dyr og planter. Det er dog en forudsætning, at det sammenhængende naturområde friholdes for barrierer i form af f.eks. tværgående hegn, oplyste områder, områder med stor aktivitet og lignende. Naturområder skal søges bevaret med henblik på at sikre et varieret dyreog planteliv af hensyn til såvel naturområdets indhold af dyr og planter som til det kommende byområdes kvalitet. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages som fælles friarealer. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Zonens bredde tilpasses de lokale forhold, men bør normalt være meter. Zonen kan eksempelvis anvendes til rekreative stier. Byudvikling og overordnede veje Nye områder til byudvikling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet, og der skal sikres plads til etablering af fremtidens kollektive trafik (busser, tog og letbane m.v.) De nære landskaber til motorveje og øvrige fjerntrafikveje kan kun bebygges på baggrund af en kvalitativ helhedstænkning. Mellem byerne skal der fortsat bevares åbne landskaber langs motorvejene. Som hovedregel kan byudvikling kun foregå på den bynære side af eksisterende og planlagte overordnede veje, der forløber uden om byen. Nye områder til byudvkling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet. Udviklingen af større byudviklingsområder skal ske på baggrund af en kvalitativ helhedsplanlægning. i forhold til natur og landskab udgør de overordnede veje ofte en naturlig afgrænsning mellem byen og det åbne land, og det er derfor vigtigt at tage hensyn til placering af det overordnede vejnet ved udpegning af nye områder til byudvikling. En uhensigtsmæssig placering kan reducere fremkommeligheden på vejnettet og dels gøre det vanskeligt at skabe en hensigtmæssig og trafiksikkerhedsmæssig forsavarlig sammenhæng mellem bydele på hver sin side af vejen. Omvendt må vejen ikke være en uoverstigelig barriere for fremtidig byudvikling. Der kan godt bygges langs motorvejene i forbindelse med eksisterende byområder, hvis samspillet mellem by, motorvej og landskab er præget af kvalitet og helhedstænkning. I den forbindelse anses 300 m på hver side af motorvejene som det nære landskab. Ved nyere vejanlæg har den landskabelige inidplacering haft stor betydning for anlæggets placering. Derfor skal byggeri udformes, så vejanlæggets placering og udformning samt landskabstypernes særkender respekteres. Nye byområder skal anægges sådan, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet. Kystnærhedszonen I den kystnære zone kan der kun planlægges for byudvikling, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering. I forbindelse med byudvikling indenfor kystnærhedszonen skal kommunerne sikre, at der ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten. Samtidig bør der skabes udvidet adgang til kysten for offentligheden. Inden for kystnærhedszonen må der kun inddrages arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Bortset fra trafikanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Nye byzoneudlæg til beboelse må kun anvendes til helårsbeboelse, og der må ikke udlægges nye sommerhusområder, medmindre de er en del af et landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Eksisterende sommerhusområder fastholdes til fritidsformål. Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse. Det skal sikres at der uden for byzonen ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten med mindre der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for byudvikling langs kysten. 25