Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 2 2010"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr

2 VI FINDER ENERGIEN OVER OG UNDER VANDET DONG Energy har været med i efterforskning efter og produktion af olie og naturgas i mere end tyve år, og vi har en voksende portefølje på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet, i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet og ved Grønland. Et af vores vigtigste aktiver er Ormen Lange-feltet, som ligger ud for Norges vestkyst. Den fossile energi supplerer vi med vedvarende energikilder som eksempelvis vind, både fordi det er sund fornuft at udnytte vinden, når den blæser, og fordi vi skal gøre, hvad vi kan for at skåne miljøet. Det har gjort os til en af verdens største producenter af vindenergi til havs. I efteråret 2009 indviede DONG Energy verdens hidtil største havvindmøllepark Horns Rev 2. Havvindmølleparken ligger i Nordsøen 30 km fra den jyske vestkyst og kan producere, hvad der svarer til danske husstandes årlige elforbrug. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i For yderligere information, se

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 2 april årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Vis respekt for Muhammed! Stort fald i dansk energiforbrug Gasprisguiden i ny udgave HMN stopper med fastprisaftaler DONG satser på tyske gasværker Nu finder vi de ikke anmeldte kedler Brintprojektet H2- College i Herning Udvidelse af gaslager i modvind Gassens stemme i EUsystemet Tjek på MR-stationer og stålgasrør Vi har meget at lære fra Japan Skifergas - Europas nye energikilde? Gasmuseet får vidensog oplevelsescenter Søger unge til energi på havet Supplerer naturgas med solenergi 15% fald i gaskedelmarkedet LNG er kommet for at blive Tegn ham ikke (genberegn ikke hans projekter), da det krænker ham og hans. Det er præcis den holdning, naturgassen møder, når der præsenteres nye fjernvarmeprojekter - forklædt som CO 2 neutrale. Men trækkes en slæbesild i form af en halvtom skraldepose forbi et fjernvarmeprojekt, så bliver det til vedvarende energi, også selvom skraldeposen hverken helt eller halvt dækker energibehovet, og også er anvendt i andre projekter. Tilsvarende bliver det kaldt CO 2 neutral energi, når man med et stort CO 2 forbrug flytter træflis fra Baltikum, hvor den erstattes af billig russisk naturgas, til Danmark, hvor flisen erstatter naturgas, der er pålagt høje afgifter. Effekten på verdens klima er negativ! Og det er jo netop vores forbudte tegning. Det er og bliver afgiftsarbitrage. Når de relative priser i to markeder er forskellige - her på grund af forskellige afgifter - kan det betale sig at flytte varen til det marked, hvor varen er relativt mere værd, fordi alternativet er afgiftsbelagt. Simpel udenrigshandelsteori. Konsekvensen er klar. Prisen på træflis stiger, idet afgiftsfordelen bliver delt mellem flis-eksportøren og de varmekunder, som modtager den afgiftsfrie varme. En del af fordelen ryger fra Danmark til Baltikum, og alle borgere kommer til at dække de manglende afgifter i statskassen. Selv ikke en naturgasmand er i tvivl om, at de danske biomasse/affaldsresurser skal udnyttes, og at det vil gå ud over salget af naturgas. Men ingen burde være i tvivl om, at meget af det, der foregår, intet har at gøre med klima og miljø. Det er alles kamp mod alle for at sikre lokale borgeres adgang til de afgiftsfrie brændsler. Afgiftsarbitragen ses jo også af, at industrien, som allerede har investeret i biomasseanlæg uden afgiftsfordel, er kraftig på vej tilbage til naturgassen, samtidigt med, at anlæg med afgiftsfordel er under etablering. Regningen til naboen er ikke kun de manglende energiafgifter, men naturligvis også forrentning og afskrivning af dele af naturgasnettet. Det er ikke rimeligt, at denne ændring af energiforsyningen, som er styret af energiafgifterne, skal bæres af de forbrugere, som fortsat med stor fordel skal forsynes med naturgas. Naturgas er det mest effektive og miljømæssigt mest attraktive fossile brændsel og helt afgørende for at nå målene for udledningen af CO 2. Ved samfundsøkonomisk fornuftige fjernvarmeprojekter er det naturligt, at afgiftsfordelen deles, så naturgasforbrugerne kompenseres. Det er glædeligt, at accepten af kompensation nu har vundet udbredelse i fjernvarmesektoren. Det er jo vores fælles opgave at sikre, at vi får mest miljø for pengene uanset, om det er gas, skrald, sol eller biomasse. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: I den japanske millionby Kobe produceres biogas fra byens spildevand og opgraderes til naturgaskvalitet. Foto: Jean Schweitzer, DGC Gasteknik nr

4 K o r t n y t Bødekrav til Mærsk og DONG Energistyrelsen har afsluttet sin rapport om dødsulykken den 15. november 2009 på boreplatformen Mærsk Resolute, hvor en mand omkom, da han blev ramt af et stigrør i forbindelse med en nitrogentryktest. Boreplatformen opererede på det tidspunkt ved Nini Øst-feltet med DONG Energy som operatør og med Maersk Drilling som boreentreprenør. Den omkomne arbejdede for firmaet Schlumberger, der var en af DONG Energy s underleverandører. Energistyrelsen konkluderer, at der har været alvorlige mangler af bl.a. ledelsesmæssig art, og har på denne baggrund overdraget sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi med indstilling om, at der rejses retslig tiltale mod selskaberne med krav om bødestraf. Kold januar øgede gassalget For naturgaskunder har den kolde vinter betydet ekstra udgifter til opvarmning ud over stigningen i energiafgifter. I forhold til et normalt år gav januar en ekstraudgift på cirka 600 kr. for en typisk parcelhuskunde med et gennemsnitligt årsforbrug på cirka m 3 naturgas, oplyser DONG Energy. En typisk naturgasforbruger har i gennemsnit brugt 106 m 3 naturgas mere i januar i år i forhold til januar 2008 og 57 m 3 mere end i januar Med de aktuelle gaspriser koster det en typisk parcelhuskunde knap 400 kr. mere for forbruget i januar måned i år i forhold til januar 2008 og ca. 200 kr. mere i forhold til januar Naturgas Fyn køber aktier i DGC Naturgas Fyn solgte i 2006 sine aktier i Dansk Gasteknisk Center A/S til til Energinet.dk, men har nu ønsket at vende tilbage som ejer. De nuværende ejere byder Naturgas Fyn velkommen tilbage i ejerkredsen, som efter Naturgas Fyns genindtræden ser således ud: HMN Naturgas (38,4 %) DONG Energy (36,0 %) Energinet.dk (15,6 %) Naturgas Fyn (6,0 %) Københavns Energi (4,0 %) DGCs hidtidige ejere godkendte på generalforsamlingen for nylig selskabets årsregnskab med et overskud på 0,3 mio. kr. efter skat efter en stigning i omsætningen på 7% til 30,4 mio. kr. Store fald i energiforbrug i 2009 Danmarks faktiske energiforbrug faldt i 2009 med 4,0%, mens udledningen af CO 2 og de samlede drivhusgasser faldt henholdsvis 4,1% og 2,7%, oplyser Energistyrelsen. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er dermed på niveau med forbruget i 1980 og lavere end i Forbruget af olie og naturgas faldt henholdsvis 5,3% og 4,2%, mens forbruget af kul faldt 2,8%. Forbruget af vedvarende energi steg i 2009 med 1,0%, viser den foreløbige energistatistik. Udviklingen skal ses på baggrund af et betydeligt fald i den økonomiske aktivitet. Således faldt BNP i 2009 med 5,1%. Her overfor står, at vejret var koldere i 2009, og at nettoimporten af el var mindre end året før. Korrigeret for klimaudsving og udenrigshandlen med elektricitet var bruttoenergiforbruget i PJ, hvilket er et fald på 5,6%. Højere VE-andel Vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug voksede fra 16,5% i 2008 til 17,4% i Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre andelen af vedvarende energi i forhold til det endelige energiforbrug, således som EU opgør andelen. Disse oplysninger medtages i den endelige energistatistik til efteråret. I de senere år har VE-andelen i henhold til EU-opgørelsen været ca. 2 procentpoint højere end i den nationale opgørelse. Oplysninger fra Energinet.dk tyder på, at det indenlandske elforbrug er faldet næsten 4%. Øget energieffektivitet Da faldet i energiforbruget i 2009 er større end faldet i det danske bruttonationalprodukt, er energiintensiteten fortsat faldende. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er fra 1990 til 2009 kun vokset 0,5%. I samme periode er BNP vokset 36,1%. Det betyder, at der siden 1990 har været et fald i energiintensiteten på 27%. Fald i udledning af CO 2 Den faktiske udledning af CO 2 faldt i 2009 med 4,1%. Korrigeret for udenrigshandel med el og klimaudsving faldt CO 2 -udledningen i ,7%. Siden 1990 er den korrigerede CO 2 -udledning fra energirelaterede aktiviteter faldet 21,0%. I forhold til Danmarks opfyldelse af Kyoto-klimaforpligtelsen, hvor Danmark skal reducere udledningen med 21% i perioden i forhold til basisåret 1990/95, er det alene udviklingen i de ikke-kvoteomfattede emissioner, der er relevante. Opdelingen på kvote og ikke-kvoteomfattede aktiviteter foreligger først i den endelige statistik. Energiproduktionen faldt 10% Den samlede danske produktion af primær energi faldt 10,0% i 2009 til 1007 PJ. Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 8,2% og 16,5%. Produktionen af vedvarende energi voksede i 2009 med 0,6%. Selvforsyningsgraden i 2009 var 124%. Det betyder, at den danske energiproduktion i 2009 var 24% højere end det danske energiforbrug. I 2008 var selvforsyningsgraden 130%. Store fald i energipriser Råolieprisen målt i $/tønde faldt i 2009 med 36,7% Målt i danske kr. faldt gennemsnitsprisen på råolie (Brent) fra 487 kr./tønde i 2008 til 327 kr./tønde i 2009 svarende til 32,8%. Den gennemsnitlige Nord Pool-pris på elektricitet var i ,2 øre/kwh i Danmark, hvilket er en tredjedel under prisen i Overskuddet på handelsbalancen ved handelen med energi var i ,4 mia. kr. mod 22,6 mia. kr. i Faldet på 45% skyldes både lavere produktion af olie og naturgas og lavere priser. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe ra t d en ry t Efter tre klik kan du se, hvem der leverer gas i dit område og sammenligne priser. Gasprisguiden i ny udgave Den 15. marts relancerede Energinet.dk GasprisGuiden -www. gasprisguiden.dk - hvor den enkelte forbruger kan sammenligne priser på naturgas og undersøge de alternative muligheder for at få leveret naturgas. GasprisGuiden har fået en ansigtsløftning. Samtidig kan man nu også som virksomhed få en prisindikation fra forskellige leverandører, hvis virksomheden forbruger mellem og m 3 gas om året. Forbrugerne kan ud over en prisindikation også orientere sig om leverandørerne på det danske gasmarked og få lidt almen viden om gas og gasmarkedet. Budskabet for GasprisGuiden er, at man kan skifte gasleverandør - og at man bør undersøge, om der er noget at spare. Det er der nogle gange. Desuden kan man anvende GasprisGuiden.dk til at opnå overblik over markedet og få link til gasleverandørernes hjemmesider. GasprisGuiden har eksisteret siden januar måned 2005, men forbrugernes kendskab til det frie leverandørvalg er ikke stort nok. Det bør i hvert fald ikke være manglende viden, der holder forbrugerne tilbage fra at shoppe leverandør, fortæller Dorte G. Kristiansen, der er projektleder hos Energinet.dk. Alle gasleverandører på det danske gasmarked er forpligtet til at indberette og opdatere deres standardpriser på GasprisGuiden. Markant fald i eksport af naturgas Sverige overhalede i 2009 Tyskland som den største importør af dansk naturgas. Faktisk øgede Sverige importen fra 866 til 1156 mio. Nm 3, mens eksporten til Tyskland blev mere end halveret fra 2331 til 1082 mio. Nm 3. Dermed er Holland nu største aftager med 1560 mio. Nm 3, selv om der her var tale om et fald fra 2032 mio. Nm 3. Den samlede eksport faldt nemlig med hele 27,4% fra 5229 til 3798 mio. Nm 3 i Det samlede indenlandske forbrug faldt 3,9% fra 4351 til 4181 Nm 3, oplyser Energistyrelsen. Produktionen fra de danske felter i Nordsøen faldt 16,5% til 7989 mio. Nm 3. Naturgaslagrene blev i 2009 øget med 10 mio. Nm 3, hvor der i 2008 tilsvarende skete et nettoudtræk på 14 mio. Nm 3. Energistyrelsen publicerer oplysninger om naturgasforsyning og forbrug på sin hjemmeside Rusland udskyder Stockmanfeltet Det russiske gasselskab Gazprom har besluttet, at udskyde arbejdet med at udvinde gas i Stockmanfeltet i Barentshavet i tre år og begynder tidligst i Årsagen er faldende efterspørgsel efter i gas i Europa, nedadgående priser på gas og fortsat store tekniske problemer, som skal løses, inden arbejdet kan begynde. Beslutningen blev truffet i samråd mellem de to øvrige selskaber med interesser i Stockman, det norske Statoil og det franske Total. Stockman anses for et af verdens største gasfelter med anslået 3,8 trillioner kubikmeter gas. Men feltet er også et af de sværest tilgængelige. Feltet ligger i et arktisk område mange hundrede kilometer fra land og under dybt vand. Eksperter anslår, at der skal investeres mindst 15 milliarder dollar (81,5 milliarder kroner) alene i den indledende udviklingsfase, oplyser Reuters. Fortsat fald i dansk gasproduktion Dansk Undergrunds Consortium leverede i januar 700 mio. Nm 3 naturgas fra felterne i Nordsøen, oplyser Mærsk Olie og Gas. Det er 10 mio. Nm 3 mindre end i december og 90 mio. Nm 3 mindre end i januar I februar, der dog er tre dage kortere, faldt produktionen yderligere til 650 mio. Nm 3, hvilket dog var 20 mio. Nm 3 mere end i februar Nyt sekretariat for energimærkning Energistyrelsen har indgået en aftale om varetagelsen af sekretariatsfunktionerne for energimærkningsordningen for bygninger og eftersynsordningerne for kedler, varmeanlæg og ventilationsanlæg. Aftalen er indgået med et nyt konsortium, der består af virksomhederne Sebra A/S, Kenneth Larsen Aps og EKJ Rådgivende Ingeniører. Det nye sekretariat overtager driften fra det nuværende sekretariat den 1. maj Det nuværende sekretariat, Fem-Sek, varetages af et konsortium bestående at Teknologisk Institut og Byggecentrum, som har haft opgaven siden 1. januar Overdragelsen sker efter et offentligt udbud, som er gennemført i oktober-december 2009 i forbindelse med udløbet af den gældende kontrakt. Det nuværende sekretariat fortsætter med administrationen af huseftersynsordningen på vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Gasteknik nr. nr

6 K o r t n y t Prøveboring af Svanefeltet DONG Energy har sammen med licenspartnerne Bayerngas (30% ejerskab) og Nordsøfonden (20% ejerskab) besluttet at foretage prøveboring af Svanefeltet i den danske del af Nordsøen. DONG Energy overtog rollen som operatør, da selskabet i 2007 købte Conoco Phillips danske olie- og gasaktiviteter. En prøveboring foretaget i 2001 af ConocoPhillips påviste et muligt stort gas-reservoir, men tekniske problemer i forbindelse med boringen betød usikkerhed om de indsamlede resultater. Der er tale om et teknisk udfordrende felt, der på grund af reservoirets dybde på op til meter byder på højt tryk og høje temperaturer. Omkostningerne ved prøveboringen er derfor behæftet med usikkerhed og forventes at udgøre DKK 0,6-0,9 mia. afhængig af boreresultaterne. DONG Energy s andel udgør 50%. Den detaljerede planlægning af prøveboringen vil ske i 2010, og licensgruppen vil derefter fastlægge den endelige tidsplan for prøveboringen. Hvis prøveboringen bekræfter vores forventninger vil feltet kunne bidrage væsentligt til den fremtidige forsyningssikkerhed. Yderligere åbner det perspektiver for fremtidig udnyttelse af denne type teknisk krævende felter på dansk sokkel, siger Søren Gath Hansen, koncerndirektør med ansvar for DONG Energy s olie- og gasaktiviteter. Mols-Linien skifter til naturgas Rederiet Mols-linien vil ombygge sine hurtigfærger, så de fremover kan drives billigere og mere miljøvenligt med naturgas. Det vil i givet fald blive første gang i verden, at naturgas anvendes som drivmiddel i en hurtigfærge.»vores færger vil spare 30 pct. CO 2, og udslippet af NO X eller kvælstof vil blive reduceret med 40 pct. Udledningen af svovl vil helt blive elimineret, siger Mols-Liniens administrerende direktør Preben Wolff til Berlingske Tidende. Han forventer, at færgerne er klar i 2011 og ser først og fremmest projektet som en fremtidssikring af selskabet.»danmark har forpligtet sig til at reducere CO 2 -udslippet, og alle energiforbrugende erhverv må imødese risikoen for nye CO 2 -afgifter«, siger direktøren. Projektet kræver, at der etableres et lager for flydende naturgas på færgehavnen på Odden til 100 mio. kr. HMN stopper med fastprisaftaler Fra 1. januar 2010 kom der nye regler for fastprisaftaler. De betyder, at kunder som tegner en fastprisaftale, kan opsige aftalen allerede efter fem måneder. Derfor har HMN Naturgas besluttet, at privatpersoner ikke længere kan indgå fastprisaftaler, da fastprisen bliver ufordelagtig for kunderne, idet selskabets omkostninger stiger, oplyser selskabet på sin hjemmeside. Erhvervskunder med et forbrug over m 3 kan dog fortsat tegne fastprisaftaler, oplyser adm. direktør Ole Albæk Pedersen fra HNG Midt-Nord Salg A/S. DONG Energy har tidligere taget lignende skridt, men tilbyder nu igen fastprisaftaler til private. Her er den samlede gaspris pr. 15. marts ,118 kr./m 3 for en 1- årig aftale fra 1. juni 2010 til 30. maj 2011 og 9,192 kr./m 3 for en tilsvarende 2-årig aftale. Tilsvarende er flex-prisen i marts 2010 på 8,864 kr./m 3. HMN respekterer dog allerede indgåede fastprisaftale frem til udløbsdatoen. Derefter vil kunderne overgå til HMNs listepris. For kunder med et årsforbrug op til m 3 var HMNs listepris i marts 8,275 kr./m 3, i februar 8,253 kr./m 3 og i januar 8,114 kr./m 3. Hidtil laveste pris blev opnået i marts 2009 med 6,77 kr./m 3. Af den nuværende pris udgør selve gasprisen 2,977 kr. pr. kubikmeter, transmission og lager 0,3876 kr./m 3, mens distribution og afgifter tegner sig for 4,911 kr./m 3. Heraf udgør NOx-afgiften 1 øre/m 3, CO 2 -afgift 43,9 øre/m 3 og naturgasafgiften 2,838 kr./m 3. LNG til DONG Energy fra 2011 DONG Energy og spanske Iberdrola har indgået aftale om de kommercielle betingelser for, at Iberdrola fra slutningen af 2011 skal levere LNG (Liquified Natural Gas) svarende til ca. 1 mia. m 3 naturgas årligt til DONG Energy. Aftalen løber fra slutningen af 2011 og 10 år frem med mulighed for en femårig forlængelse. LNG en leveres til Gate terminal i Rotterdam havn. DONG Energy er medejer af terminalen og råder samtidig over en del af importkapaciteten. Fra terminalen er der via det hollandske transmissionssystem adgang til det nordvesteuropæiske gasnet. Vi er meget tilfredse med at få Iberdrola som samarbejdspartner inden for LNG. Første byggesten lagde vi i 2007, da vi sammen med andre europæiske energiselskaber investerede i Gate terminal. Med vores indtrædelse på markedet for LNG har vi fået langt flere muligheder for sourcing af gas, end det europæiske net af rørledninger giver os, siger Kurt Bligaard Pedersen, koncerndirektør i DONG Energy. DONG Energy ønsker at bidrage til forsyningssikkerheden på de markeder, hvor selskabet er til stede. Det skal ske ved at sikre leverancer fra forskellige forsyningskilder. Aftalen med Iberdrola er et vigtigt skridt på denne vej, hvor DONG Energy s egen gasproduktion samt gasleverancer fra europæiske samarbejdspartnere og kommende import af naturgas fra russiske Gazprom er de øvrige afgørende elementer, skriver selskabet i en pressemeddelelse. Ejere og kunder i terminalen Det statsejede hollandske transmissionsselskab Gasunie og verdens største uafhængige terminaloperatør Vopak ejer hver 40% af Gate Terminalen. RWE-Essent, OMV-Econgas, E.ON Ruhrgas og DONG Energy ejer hver fem procent. Udover ejerskab, råder de fire sidstnævnte selskaber over terminalens 12 mia. m 3 importkapacitet pr. år. 6 Gasteknik nr

7 K o r t n y t Flot resultat for HMN Naturgas I/S Bestyrelsen for HMN Naturgas I/S godkendte 26. marts 2009-regnskabet for fusionen af HNG og Naturgas Midt-Nord. Regnskabet udviser et koncernoverskud på 166,7 mio. kr. før skat. Distributionsvirksomheden i HMN Naturgas I/S fortsætter som planlagt den markante nedbringelse af nettogælden. I 2009 faldt nettogælden med 586 mio. til 2481 mio. kr. Gælden forventes fortsat afviklet inden udgangen af 2014, hvorefter distributionstarifferne forventes reduceret til godt en tredjedel af de nuværende tariffer, som allerede i dag er de laveste i Danmark. Stort overskud i salgsselskab Regnskabet for HNG Midt-Nord Salg A/S for 2009 viser et overskud før skat på mio. kr. Overskuddet stammer med 157,8 mio. kr. primært fra datterselskabet HNG Midt-Nord Handel A/S, som er deltager i DONG hårdt ramt af krisen konkurrencemarkedet for større kunder. Resultatet er markant større end forventet og præget af de gode markedsmuligheder som følge af det europæiske gasoverskud forårsaget af krisen. Overskuddet i den regulerede forsyningspligtvirksomhed udgør 64,1 mio. kr. på trods af de laveste forsyningspligtpriser i Overskuddet indebærer en forøgelse af kontoen for prisreguleringer i forhold til kunderne. HNG Midt-Nord Salgs bestyrelse har besluttet at sende dele af overskuddet tilbage til forsyningspligtkunderne via en ekstraordinær prisreduktion på 25 øre pr. m 3 fra 1. april. Egenkapitalen i HNG Midt- Nord Salg A/S udgør ultimo 2009 i alt 539 mio. kr. Hertil kommer ansvarlig lånekapital på 125 mio. kr. Egenkapitalens forrentning i 2009 var 35,8% og soliditeten 43,8%. Årets resultat udløser en skat på 58,4 mio. kr. DONG Energy s aktiviteter og resultater i 2009 var påvirket af den økonomiske krise. Men set i et længere perspektiv var 2009 også et år med afgørende strategiske beslutninger, der sikrer, at DONG Energy går forrest i omstillingen til en grønnere fremtid. Det fremgår af den regnskabsmeddelelse, som selskabet udsendte efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet 11. marts. Sellkabet investerede i 2009 for 18 mia. kr., hvoraf hovedparten var inden for vindmølleparker på havet, udbygning af naturgas- og oliefelter samt naturgasfyrede kraftværker. Set i lyset af den vanskelige markedssituation vurderes det realiserede EBITDA at være tilfredsstillende. Endvidere lykkedes det at fastholde stærke pengestrømme fra driftsaktivitet. Omsætningen faldt med 19% til knap 50 mia. kr. som følge af lavere priser, delvis modsvaret af højere produktion af naturgas EBITDA faldt med 4,8 mia. kr. til 8,8 mia. kr. på grund af de lavere naturgas- og oliepriser samt tidsforskydningseffekter vedrørende naturgas og kul Årets resultat blev 1,1 mia. kr. mod 4,8 mia. kr. i 2008 Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde 9,5 mia. kr. mod 10,4 mia. kr. i I 2010 forventes EBITDA at blive væsentligt bedre end i 2009, oplyser selskabets ledelse. Ud over vindkraft er naturgas et vigtigt element i omstillingen til en grønnere fremtid, fastslår årsrapporten. I år og næste år indvier selskabet tre nye naturgasfyrede kraftværker i henholdsvis Norge, Storbritannien og Holland. Sideløbende har selskabet besluttet at indstille produktionen på fire kulfyrede kraftværksblokke, der søges omstillet til biomasse. DONG investerer i skotske gasfelter DONG Energy har sammen med sin partner Total (operatør) besluttet at udbygge de to gasfelter, Laggan og Tormore ca. 140 km nordvest for Shetlandsøerne. DONG ejer 20% og Total ejer 80%. DONGs forventede samlede investering i felterne er på ca. DKK 4,3 mia. Felterne skønnes at have samlede gasreserver, der kan indvindes, på ca. 28 mia. m 3, samt en mængde kondensat og en forventet max. produktion på ca. 14 mio. m 3 pr. dag. Den første gas fra felterne forventes i løbet af Siden vi indledte vores aktiviteter i området ved Shetlandsøerne i 2000, har vi deltaget i størstedelen af de fund, der er gjort, og etableret en stærk position i dette udbygningsområde, der har et stort potentiale, fastslår Søren Gath Hansen, koncerndirektør i DONG. DONG Energy har i dag andele i ni fund og 24 licenser i området, hvoraf selskabet er operatør på de syv. DONG satser på tyske gasværker DONG Energy er på vej mod at blive storspiller på det tyske marked for gaskraftværker. Det røber koncernchef Kurt Bligaard Pedersen i et interview med Financial Times Tyskland. Projeket med investeringer i gaskraftværker i Tyskland står aller øverst på vores agenda, siger Kurt Bligaard Pedersen til avisen. Han oplyser, at man håber at gå i gang med nybyggerier allerede i år eller næste år, efterhånden som mulighederne opstår. Kurt Bligaard Pedersen oplyser til Financial Times, at gasudbygningen er særlig vigtig set i lyset af koncernens satsning på vedvarende energi, der behøver en stabil energikilde som supplement. DONG anser her gas for at være en attraktiv ressource, da den udleder klart mindre CO 2 end kul. Ifølge Kurt Bligaard Pedersen findes der flere mulige placeringer for nye gaskraftværker i Tyskland. Han fortæller til Financial Times Tyskland, at DONG netop nu søger efter eventuelle partnere til projektet. Et nyt gaskraftværk med en kapacitet på 800 Megawatt vil koste ca. fem mia. kroner og have en byggetid på mellem to et halvt og tre år. Derefter vil det kunne forsyne omkring 4,5 mio. husstande med elektricitet. DONG driver gaskraftværker i Rotterdam og Wales. Gasteknik nr

8 S i k k e r h e d Af Carsten Nielsen og Susan K. Hansen, DONG Gas Distribution Nu finder vi de ikke anmeldte kedler DONG Gas Distribution anvender udvikling i gasforbrug som grundlag for at udtage kedler til sikkerhedseftersyn i I DONG Gas Distribution har vi tidligere lovet, at problemet med ikke anmeldte kedler kunne løses. Vi har fortalt, hvordan vi ved hjælp af oplysninger i SAP-databasesystemet kan finde synderne. Nu gør vi det. Problemerne med de ikke anmeldte kedler har været drøftet i 2 år. I DONG har vi haft nogle bud på, hvordan vi synes, problemet kan løses, det er beskrevet i Gasteknik nr og nr Prøvekørsler og eftersyn Efter en lang og spændende udviklingsproces med mange prøvekørsler og tilsyn, er det nu lykkedes at færdiggøre det udtræksprogram, som har været på vej i 2 år. Prøvekørslerne har givet mange værdifulde oplysninger og erfaringer om, hvor vi kan finde de kedler, der ikke bliver anmeldt. Resultatet af prøvekørslerne er så positive at, det nu er besluttet, at DONGs sikkerhedseftersyn for 2010 skal udtrækkes efter det nye program. Der er i alt 1202 kedler, som skal kontrolleres. Der er 12 kontrolpartier med i alt 690 kedler og nominelt installationsår mellem 1984 og 1998, der udtrækkes med det nye udtrækssystem. Resten er nyere kedler, der ikke vurderes skiftet. Der ændres ikke i indholdet af de enkelte kontrolpartier, men der udvælges nu målrettet mod de adresser, der har haft et markant fald i gasforbrug. Typisk en besparelse i gasforbruget mellem 15-45%, afhængig af kedeltype. Kort med antydninger Ved at plotte resultaterne fra prøvekørslerne ind på et kort over DONGs forsyningsområde, er det lykkedes at tegne et kort, der antyder hvor problemet er størst. Det er ikke et matematisk korrekt kort fordi det kun bygger på et forholdsvist lille datagrundlag, med omkring 280 fundne kedler, siden vi startede vor søgning efter ikke anmeldte kedler. Kortet er vist på figur.1 Resultaterne er løbende indberettet til Sikkerhedsstyrelsen. Det bliver nu spændende at se, om resultaterne fra sikkerhedseftersynene 2010 bekræfter, at kortet er tegnet korrekt, eller der skal foretages justeringer. Resultatet fra Sikkerhedseftersyn 2010, kendes først omkring årsskiftet. Resultatet skal rapporteres til Sikkerhedsstyrelsen, som så sammen med DONG vil vurdere systemets effektivitet og videre brug. Herefter lægges strategien for Selvom vi har fundet en del kedler i DONGs forsyningsområde har vi lidt svært ved at se, at vi kan finde alle de kedler, som Dansk Energi Brancheforening jævnligt rapporterer om. Fig. 1. Problemerne er størst østpå. 8 Gasteknik nr

9 S i k k e r h e d Figur 2 viser fordelingen af kedler i kontrolparti nr Problemet er mindst vestpå Vi tror, at hovedparten af de ikke anmeldte kedler findes udenfor DONGs forsyningsområde. Der er en tendens til, at desto længere mod vest man kommer, jo mindre er problemet tilsyneladende. Antallet af sikkerhedseftersyn er lille sammenlignet med den samlede kedelbestand, så hvis problemet skal løses indenfor en overskuelig tidshorisont, er det nødvendigt, at der tages nye metoder i brug. Det mest effektive tilsyn Det er konstateret, at den hurtigste og mest effektive kontrolform er, at der i et lille geografisk område, en vej, en bydel eller en kommune, udtrækkes alle de potentielle muligheder. Alle udtrukne adresser besøges og kedelaftrækket kontrolleres, overvejende ved kontrol fra vejen, uden kundekontakt. Er der et gammelt eller et nyt aftræk? En kompetent gasmekaniker kan hurtigt besøge et stort antal kunder, om dagen. Derefter bookes der tilsyn på de adresser, der er fundet med nye kedler. Installationerne synes, registreres og indberettes. Ejeren kender altid installatøren. Hvis ejeren ikke kan huske hvem, der var installatør, lukkes der for gasforsyningen, indtil han kan huske det. Kun ved ejerskifte kan det accepteres at kunden ikke kender installatøren. Skal problemet løses, er der ikke plads til undskyldninger. Effektiv razzia Denne form for razzia, har vist sig meget effektiv. Der findes steder i DONGs forsyningsområde, hvor der er fundet forholdsvis mange installationer uden anmeldelse, og der er områder, hvor det næsten er umuligt at finde en kedel, der ikke er anmeldt. Vi vil anbefale, at der i fremtiden søges i de områder hvor sikkerhedstilsynene viser, der er størst problemer og her kommer et opdateret kort til stor hjælp. Ved sikkerhedstilsyn i 2008 blev der fundet 2 kedler uden anmeldelse og i 2009 blev der fundet 9 kedler uden anmeldelse. Resultatet svarer til 3 og 7 promille af de udførte tilsyn. Det er ikke godt nok. Efter vor vurdering burde indholdet og omfanget af sikkerhedstilsynet revurderes. Udtrækskriterier Kedlerne, der er udtrukket til sikkerhedseftersyn 2010, er udtrukket på en måde, hvor alle kedler der er med i DONGs serviceordning, bliver sorteret fra, ligeledes alle kedler, der ikke har en besparelse indenfor udtrækskriteriet. På figur 2 er vist fordelingen af kedler i kontrolparti nr Det betyder sikkert, at fejlregistreringerne vil stige, forudsat at servicen tidligere år har været i orden. Hvis problemet skal løses effektivt, må der tages helt nye tilsynsmetoder i anvendelse. Ros til Sikkerhedsstyrelsen Vi må rose Sikkerhedsstyrelsen for den store forbedring, der er sket i sagsbehandlingen af de indberettede sager. I 2008 skrev vi, at årsagen til problemet med kedler uden anmeldelse skyldtes, at det gennem alt for lang tid havde været gratis, at overtræde GR-A punkt 9.1, hvor der står at overtrædelse af bestemmelserne i Gasreglementet straffes med bøde. Siden 2008 er der sket en markant forbedring i proceduren, så det ikke længere er gratis at glemme anmeldelsen. For os er der ingen tvivl om, at genindførsel af bøder har medvirket til en forbedring af hele situationen. Kan det virkelig passe Kortet over DONGs forsyningsområde viser, at grænselandet mod øst er det område, hvor der er flest ikke anmeldte kedler med 55%. Mod vest og i Jylland er der mindst med kun 6%. Det skal dog påpeges, at det rigtige kort først kan tegnes, når sikkerhedseftersyn 2010 er afsluttet. I de tidligere artikler har vi skrevet, at gode råd var velkomne. Der er desværre ikke kommet nogle, så nu vil vi sige, at hvis der er nogen, der ønsker hjælp til at løse dette problem, er de velkomne. I DONG Gas Distribution er det målsætningen, at problemet er løst indenfor 2 år. Derefter er det en udtræksrutine af begrænset omfang. Gasteknik nr

10 B r i n t Af Carsten Rudmose, HMN Naturgas I/S Brintprojektet H2-College i Herning 66 studenterboliger får varme og strøm fra 10 brint-baserede brændselscelleanlæg. Brinten fremstilles med elektrolyse, når strømmen er billig. Brintprojektet H2-College i Herning er netop idriftsat og skal i de kommende år give os mere viden omkring elektrolysebaseret brintproduktion, distribution af brint i PE-ledninger samt anvendelsen af brint som brændstof i HT-Pem brændselsceller. Projektet startede i februar 2007, da Herning kommune og Boligselskabet Fruehøjgaard rettede henvendelse til HIRC (Hydrogen Innovation & Research Center), hvor man ønskede at få undersøgt, om en brintløsning med PEM brændselsceller og elektrolysebaseret brintproduktion, kombineret med passivhuse, kunne være interessant. Da Boligselskabet Fruehøjgaard netop havde besluttet at opføre 66 nye studenterboliger som passivt boligbyggeri, ville brintprojektet med fordel kunne kombineres hermed. Deltagerne i projektet Projektet er blevet gennemført med deltagelse af: Boligselskabet Fruehøjgaard, Herning kommune, HIRC, Niras A/S, Århus Arkitekterne A/S, Dantherm Power A/S, Danfoss A/S, GreenHydrogen.dk og HMN Naturgas I/S. De tekniske disipliner har været fordelt som følger: Elektrolyseanlæg: GreenHydrogen.dk Brintdistribution incl. målerog regulatorstationer: HMN Naturgas I/S Brændselsceller: Dantherm Power A/S Varmeinstallationer mm.: Danfoss A/S Bygningsmæssige forhold: Århus Arkitekterne A/S og Niras A/S Projektets omfang I elektrolysebygningen er installeret et elektrolyseanlæg med en kapacitet på 6 Nm 3 brint pr. time. Fra elektrolyseanlægget bliver brinten distribueret til brinttanken, som har et volumen på 3 m 3. Da brinten opbevares ved et tryk på ca. 30 bar(g), vil det være muligt at lagre ca. 90 Nm 3 brint i tanken. Fra tanken distribueres brinten ved et tryk på 0,5 bar(g) via et PE-distributionsnet til de 2 opstil- Elektrolysebygning med brinttank Elektrolyseanlæg 10 Gasteknik nr

11 B r i n t Måler- og regulatorstation lingsrum, hvor brændselscellerne er installeret. Inden brinten ledes ind i opstillingsrummet reduceres trykket til 40 mbar(g) og brintmængden måles i en traditionel bælggasmåler. 10 brændselscelleanlæg Der er etableret 2 opstillingsrum med hver 5 brændselscelleanlæg. Hvert brændselscelleanlæg har en elydelse på 1 kw og en varmeydelse på ligeledes ca. 1 kw. El- og varmeproduktionen afsættes, så vidt muligt, internt i bygningerne. Hvert brændselscelleanlæg er internt overvåget ved en række sensorer/følerere, som sikrer, at el- og varmeproduktionen kan foregå på betryggende vis. Internt overvåges kontinuertligt brintkoncentrationen, brændselscellens arbejdstemperatur, røggastemperaturen og meget andet. Opstillingsrummet er overvåget via røgdetektor, brintdetektor og flammedetektor. Endvidere er rummet ventileret jvnf. Gasreglementets krav. Driften Det er planen, at brint skal produceres om natten, når strømmen er billigst, og herefter gemmes i brinttanken til næste dag. Her vil brændselscellerne så kunne producere relativ billig strøm og fortrænge dyr strøm fra el-nettet. Varmen fra brændselscellerne udnyttes til opvarmning af brugsvand, som kan oplagres i de varmtvandsbeholdere som brændselscellerne er sammenbygget med. Opstillingsrum Det videre forløb Det er planen, at anlægget indtil videre skal køre i 2 år. I den periode vil de involverede parter løbende kontrollere og følge anlæggets drift. Der har igennem hele projektet været et fortrineligt samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, og der er bl.a. indgået aftale om kontrol af ledninger og komponenter (Kontrolplan). Herudover har HMN Naturgas I/S påtaget sig rollen som ansvarlig gasleverandør, med de pligter, som Gasreglementet kræver. Dog har HMN Naturgas I/S ikke ansvaret for brintkvaliteten, som GreenHydrogen.dk er pålagt at sikre. Du kan læse mere om projektet på Gasteknik nr

12 G a s l a g r i n g Af Jens Utoft, Gasteknik Udvidelse af gaslager i modvind VVM-redegørelse anbefaler udvidelse af Energinet.dk s gaslager i Ll. Torup, men bl.a. lokale beboere og fritidsfiskere protesterer. Kapaciteten i Energinet.dk s gaslager i Ll. Torup nord for Viborg er skrumpet med ca. 30% siden lageret blev etableret af det daværende DONG for godt 25 år siden. Derfor ønsker Energinet.dk i første omgang at genetablere kapaciteten og samtidigt sikre tilladelse til en yderligere udvidelse af lageret for at øge forsyningssikkerheden, når de danske felter i Nordsøen ikke længere kan levere tilstrækkelige mængder naturgas til at sikre forsyningen til Danmark og Sverige. Samlet håber Energinet.dk at få lov til at udvide de underjordiske kaverner fra i dag 3,3 millioner kubikmeter til 11,1 millioner kubikmeter. Det vil mere end tredoble den mængde gas, der kan lagres og hentes op fra lageret. Fuldt udbygget vil det betyde, at der fra lageret kan sendes 1,5 millioner kubikmeter naturgas ud til de vinter-frysende danskere. Hulrum i salthorst Gaslageret i Ll. Torup er etableret i en salthorst i cirka meters dybde. Det består i dag af syv såkaldte kaverner, som er store, underjordiske huler. Ud over udvidelsen af de eksisterende syv kaverner har Energinet.dk søgt om lov til at udvide med yderligere ni kaverner. I begge tilfælde kræver det, at de store mængder salt i salthorsten skylles ud i Limfjorden på samme måde som da det nuværende anlæg i sin tid blev etableret. I alt skal der udledes 16,8 millioner tons salt til Limfjorden over en periode på 25 år, hvis hele projektet går igennem. Maksimalt vil Limfjorden ifølge ansøgningen modtage 1,6 mio. tons salt per år. Saltet skal udledes som skyllevand med en hastighed på op til 600 kubikmeter per time. Opblandes med ferskvand Vandet hentes fra Hjarbæk Fjord, der er afskåret fra resten af Limfjorden med en dæmning ved Virksund. Oprindeligt tillod slusen i Virksund-dæmningen kun vandet fra Hjarbæk Fjord at løbe ud. Hjarbæk Fjord har tilløb af tre større vandløb og var derfor næsten helt fersk. Selv efter åbning af slusen for nogle år siden er Hjarbæk Fjord Det saltholdige vand fortyndes inden det ledes ud i Limfjorden. fortsat betydeligt mere fersk end resten af Limfjorden og vandet derfor velegnet til at blande op med skyllevandet fra gaslageret inden det ledes ud i Limfjorden (Louns Bredning) nord for slusen. Energinet.dk har netop afsluttet en test af vandpumperne på naturgaslageret i Lille Torup og på pumpestationen ved Virksunddæmningen efter en større renovering. Miljø-rapport anbefaler En VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus slår fast, at Limfjorden kan tåle at få tilført de mange millioner af tons salt, uden at det påvirker hverken dyr eller planter i påfaldende grad. Ifølge rapporten indeholder hele Limfjorden 180 millioner tons salt og bliver årligt tilført 250 millioner tons fra Vesterhavet ved vandudskifting gennem Thyborøn Kanal. Lokale protester Lokale organisationer med fritidsfiskerne i spidsen har talt for, at udvidelsen fører til en miljøkatastrofe for området omkring Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, hvor saltvandet skal udledes. De frygter blandt andet, at fiskene flygter og mener, at det også var tilfældet, da gaslageret blev anlagt i starten af 1980 erne. Også Limfjordsrådet, der repræsenterer kommunerne i fjordens opland, har protesteret mod planerne. Lokale medier har desuden rapporteret om fare for forurening med tungmetaller, 12 Gasteknik nr

13 G a s l a g r i n g Energinet.dk s skematiske tegning af kavernerne i salthorsten, hvor gassen skal lagres. som er indeholdt i salthorsten. Begge dele afviser VVM-redegørelsen med henvisning til, at disse stoffer i forvejen forekommer naturligt i området. På grund af de mange protester har Miljøcenter Århus forlænget høringsfristen med 8 uger frem til den 19. maj Beslutningen om at forlænge høringsfristen hilser vi velkommen. Det er en stor sag, og det er vigtigt, at borgerne har rigtig god tid til at sætte sig ind i den og debattere den, så miljøcenteret får det bedst mulige grundlag for at træffe sin beslutning, siger Energinet.dk s gaslagerchef Leif Hansen. Krav om overvågning I sit udkast til udledningstilladelse kræver Miljøcenter Århus, at Energinet.dk indleder projektet med at udlede mindre mængder saltvand til fjorden og samtidigt overvåger, hvilken betydning det har for miljøet, inden der bliver skruet op for hanerne. VVM-redegørelsen, et kommuneplantillæg og udkastet til tilladelse til at udlede 16,8 millioner tons salt i Limfjorden er sendt i offentlig høring, hvorefter den endelige afgørelse træffes af Energistyrelsen og i sidste instans af miljøminister Karen Ellemann. Privat gaslager i Tønder? Ud over gaslageret i Ll. Torup sikres den danske og svenske gasforsyning af DONG Energy s gaslager i Stenlille på Sjælland. Oprindeligt havde DONG også planer om et gaslager i Tønder i Sønderjylland, men dette projekt mødte megen lokal modstand og blev til sidst opgivet - officielt fordi der i stedet blev etableret en ekstra gasledning i Nordsøen, som kunne sikre forsyningen. Men nu har et privat selskab, der er ejet af den malaysiske oliegigant Petronas, søgt om tilladelse til at etablere et gaslager i samme område under Tønder by - dog denne gang med anlægget placeret udenfor byen ved at bore skråt ned til undergrunden. Energistyrelsen behandler ansøgningerne om de to gaslagre samtidigt. EU-støtte til udbygning af naturgasnet EU Kommissionen meddelte den 4. marts, at Energinet.dk kan få op til 100 mio. Euro fra EU s økonomiske plan til genopretning i EU (Recovery Plan) til udbygning af naturgasnettet. Pengene skal bruges til udbygning af naturgasnettet, hvor Energinet.dk netop nu er i færd med at forberede en udbygning af naturgasnettet til Tyskland. Udbygningen skal sikre den fremtidige forsyning af naturgas, når produktionen i den danske del af Nordsøen ikke længere kan dække det danske og svenske forbrug. Klima- og energiminister Lykke Friis godkendte i februar, at der etableres en kompressorstation, så import af naturgas fra Tyskland bliver muligt. Ved godkendelsen af investeringen i kompressorstationen tilkendegav regeringen samtidig, at den er positivt indstillet over for Energinet.dk s ønske om at dublere gasledningen fra den dansk-tyske grænse i Ellund til Egtved i En endelig beslutning om dubleringen afventer dog nærmere analyser. Støtten fra EU dækker knapt halvdelen af de planlagte investeringer. Husk at tilmelde dig Gastekniske Dage maj på Munkebjerg Hotel i Vejle Se programmet og tilmeld dig på Gasteknik nr

14 I n t e r n a t i o n a l t Af Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center a/s Marcogaz - gassens stemme i EU-systemet Aktiv dansk deltagelse i de permanente udvalg og i ad hoc arbejdsgrupper. I denne og de kommende udgaver af Gasteknik behandles dansk deltagelse i forskellige internationale gastekniske organisationer. Den første er Marcogaz. Marcogaz mål er at overvåge og - om nødvendigt forsøge at påvirke ny EU-regulering så tidligt i forløbet, som det er muligt. Lovgivning på energi- og miljøområdet er i høj grad et europæisk anliggende og alle væsentlige beslutninger er ofte taget, når nye direktiver skal implementeres i dansk lovgivning. Fokusområderne for Marcogaz er: Gasanvendelse, Gas infrastruktur samt Miljø og sikkerhed. Danmark er en aktiv deltager i Marcogaz og det med god grund: Deltagelsen betyder, at den danske gasbranche har adgang til erfaringer fra mere end 100 mio. gaskunder, som har brugt gas i mange flere år end de 0,3 mio. danske gasforbrugere har haft mulighed for. Marcogaz har sit sekretariat i Bruxelles, hvilket er med til at sikre, at organisationen er helt up to date med hensyn til europæisk regulering og lovgivning på gasog energiområdet. gasselskaber det danske medlem af Marcogaz. De danske repræsentanter i Marcogaz s udvalg og arbejdsgrupper kommer typisk fra gasselskaberne og DGC. Rapportering af Marcogaz arbejde og resultater sker via fagudvalgssamarbejdet. Organisation Rent praktisk er arbejdet i Marcogaz organiseret i tre permanente udvalg, som hver har en række ad hoc arbejdsgrupper tilknyttet - afhængig af de aktuelle problemstillinger. Arbejdsgrupperne etableres typisk på områder, hvor ny lovgivning eller ny teknologi er på vej. Der er danske repræsentanter i de permanente udvalg og aktiv dansk deltagelse i en del arbejdsgrupper. Gasanvendelse Implementeringen af ECO-design direktivet har været en stor arbejdsopgave de seneste år, idet direktivet har væsentlig betydning for gassens konkurrenceevne, fx på hvorledes gaskedlers effektivitet beregnes og sammenlignes med olie- og elbaserede teknologiers effektivitet. Rimelige vilkår for indpasning af mikrokraftvarme som fremti- 20 europæiske gaslande Marcogaz, som er etableret i 1968, repræsenterer 20 europæiske gaslande. Medlemmerne er typisk gasselskaber eller nationale gasorganisationer, som via Marcogaz har et europæisk vindue til teknisk regulering og standardisering. DGC er på vegne af de danske Organisationsdiagram med angivelse af arbejdsgrupper 14 Gasteknik nr

15 I n t e r n a t i o n a l t Marcogaz har medlemmer fra 20 europæiske gaslande, som tilsammen repræsenterer 108 mio. gasforbrugere, km transmissionsledning, km distibutionsnet, 108 naturgaslagre og et gasforbrug på TWh/år (Marcogaz, data 2007). dens energiforsyning til boligen - har været et andet fokusområde for Marcogaz. Etableringen af en CHP Platform har skabt debat om denne teknologi, som et bud på fremtidens energieffektive løsninger. Energieffektivitet, Sikre gasinstallationer, Industrielle gasinstallationer og Gaskvalitet er fokusområder under gasanvendelse, som alle varetages via selvstændige arbejdsgrupper. Gas infrastruktur Denne gruppe dækker gassystemet bredt og omfatter derfor både plast- og stålnet samt gasmåling. Sikker drift og vedligehold af kollektive forsyningsnet er et kæmpe arbejdsområde i EU for både gas-, el-, vand- og telebranchen, og et af målene for denne gruppe er, at myndighedernes regulering af området skal bygge på gasbranchens egne krav og erfaringer. Smart metering har i flere år været et stærkt eksponeret område og sidst i 2009 udarbejdede arbejdsgruppen vedr. Gas Metering et position paper på området. Andre fokusområder med selvstændige arbejdsgrupper er: PE rør, Transmission, Distribution og TPI (Third Party Interference). Endelig er Biogas et prioriteret område, som koordineres med arbejdsgruppen for Gaskvalitet. Miljø og sikkerhed Miljøgruppen drives i fællesskab med Eurogas en anden europæisk interessseorgansition på gasområdet og miljøgruppen dækker hele HSE området (Health, Safety and Environment). En meget aktuel problemstilling er en ny og skærpet regulering på luftforureningsområdet, hvor fx emissionskrav for NO x har betydning, både for transmissionsselskabernes drift af kompressorstationer og for anvendelse af naturgas i store fyringsanlæg og turbiner. Naturgassens hovedkomponent er metan, som også er en kraftig drivhusgas. Der er derfor betydelig interesse for at regulere udslip fra lækager i gasnettene. Marcogaz har derfor etableret en særlig arbejdsgruppe, som beskæftiger sig med metoder til beregning af udslip fra forskellige dele af gassystemet. Miljøgruppen har arbejdsgrupper vedr. NO x, Metan, Livscyklus- og SWOT analyser. Samarbejde Ud over at repræsentere de europæiske gasselskaber i forhold til EUs lovgivningsarbejde, så samarbejder Marcogaz med andre tilsvarende organisationer på gasog energiområdet, idet disse ofte har sammenfaldende interesser i forhold til ny regulering. Samarbejdspartnerne er fx: Concave (olie), ehi (varme), NGVA (naturgaskøretøjer), euroelectric (el), Euroheat&Power (kraftvarme), Facogaz (målere), CECED (gasapparater) mfl. European Forum Gas Marcogaz afholder en årlig europæisk konference, som sætter fokus på aktuelle tekniske problemstillinger indenfor naturgas og energi. Danmark har tilbudt at afholde Marcogazkonferencen i 2011, og Gasteknik vil selvfølgelig bringe mere om dette senere men allerede i næste udgave af Gasteknik bringes en omtale af GERG: Det europæiske forskningssamarbejde på gasområdet. Danske repræsentanter i Marcogaz Bestyrelsen: Peter I. Hinstrup, DGC Anvendelse: Per Persson, HMN og Jean Schweitzer, DGC Infrastruktur: Søren Dalsager, DONG Energy og Paddy Krishnaswamy, Energinet.dk Miljø: Per G. Kristensen, DGC og Søren Dalsager, DONG Energy Gasmåling: John Bo Simonsen, HMN Biogas: Torben K. Jensen, DGC Gasteknik nr

16 G a s j o b b e t Af Jens Utoft, Gasteknik Tjek på MR-stationer og stålgasrør Ole Høgedal er glad for sit arbejde som stålgasmekaniker, hvor han vedligeholder og fører tilsyn med stålrørsnettet og MR-stationerne. Når naturgasselskaberne modtager gassen fra Energinet.dk s transmissionsnet til deres eget fordelingsnet, sker det i stålrør med et tryk på op til 40 bar. Herfra skal trykket reduceres til de knapt 4 bar i distributionsnettet. Det sker på de såkaldte MRstationer (måler og regulator), og dem er der alene i det gamle Naturgas Midt-Nords område ca. 130 af. De skal løbende tilses og holdes vedlige, og den opgave udføres af en særlig gruppe af smede og elektrikere, kaldet stålgasmekanikere. De har også ansvaret for tilsyn og vedligeholdelse af fordelingsnettet (stålrør), som i Midt-Nords område omfatter ca. 875 km. En af dem er Ole Høgedal fra Skive, som vi mødte på en MRstation i Fårup syd for Hobro. Den har han sammen med en kollega netop været i gang med at renovere og opgradere. Nye gaskedler og ventiler To gamle Hydroterm gas kedler, som det er svært at skaffe reservedele til, er udskiftet med to nye 30 kw kedler fra Buderus. Når gastrykket reduceres, falder temperaturen, og derfor skal gassen opvarmes inden den sendes ud i distributionsnettet. Også regulatorer og sikkerhedsafspærringventiler er udskiftet eller renoveret. Samtidigt er der ændret lidt på opbygningen. Tidligere har vi haft hyppige problemer med en arbejdsregulator (membran). Den erstattes af en overvågningsregulator og to sikkerhedsafspærringsventiler, hvor der tidligere kun var én. Alle MR-stationer har en driftstreng og en reservestreng, der automatisk tager over, hvis der er svigt på driftstrengen. Tilsvarende er der mindst to gasfyr, som kan levere varmt vand til varmeveksleren. Forskellig størrelse Der er tre typer af MR-stationer, alt efter størrelsen af gasrørene, ligesom der er forskellige størrelser og antal af gaskedler i forhold til kapaciteten. Desuden er der specialstationer til forsyning af gasturbiner. Fx. skal gassen leveres med et tryk på 20 bar til Viborg Kraftvarme og 40 bar i Silkeborg Kraftvarme. Alle stationer er fjernovervåget så både vagtcentralen og de enkelte gasmekanikere fra deres bærbare PC hjemmefra kan gå ind og aflæse aktuelle driftsdata på hver enkelt station. Det sparer os for meget tid og kørsel til alarmudkald, at vi på den måde kan vurdere, om problemet skal løses akut, eller om det kan vente til normal arbejdstid, ligesom vi bedre kan forberede os på at løse opgaven, forklarer Ole Høgedal. Erfaren rotte Ole Høgedal er en erfaren rotte i faget. Han har været med næsten siden starten, idet han blev ansat 1. april 1986 og var med til at etablere Midt-Nords første MRstation samme år i Ikast. Jeg havde indtil da arbejdet knapt 6 år på Nordsøen for Esbjerg Oilfield Service og var bl.a. med til at opbygge Gorm-feltet, fortæller 62-årige Ole Høgedal. 16 Gasteknik nr

17 G a s j o b b e t Stålgasmekaniker Ole Høgedal i sit rullende værksted, der rummer en bærbar computer og alt nødvendigt udstyr til at løse de fleste opgaver. Oprindeligt er han uddannet automekaniker, men har prøvet flere forskellige ting. Jeg startede faktisk i branchen med at bygge olieplatforme i Stavanger (på land). Før da var jeg jernbinder (beton) i Tyskland, ligesom jeg var med til at bygge både Sallingsundbroen og Vejlefjord-broen. Specielt sammenhold Stålcentret, som Ole Høgedal i sin tid blev ansat i, er nu en del af teknik- og driftsafdelingen i Viborg, der tæller godt 40 ansatte. Men vi gamle stålfolk har et specielt sammenhold, som bl. a. udmønter sig i, at vi holder vores egen lille julefrokost, er med til hinandens runde fødselsdage, sølvbryllupper m.m. Det synes jeg jo er meget flot, siger han. Stålgasmekanikerne i Viborg omfatter i dag fem smede og to elektrikere, der dækker området syd for Limfjorden, mens to smede og en elektriker tager sig af opgaverne nordenfjords. I det daglige løser vi hver vores opgaver på egen hånd og arbejder alle med udgangspunkt fra hjemmet og vores rullende værksted. Vi får arbejdsopgaverne tilsendt på computer, men kan selv planlægge indenfor den tidsramme, der er fastsat. Og vi hjælper hinanden, hvis noget tager lidt længere tid end planlagt. Alarmer går altid forud for planlagte opgaver. Det gælder også ledningspåvisninger for entreprenører i forbindelse med gravearbejde siger Ole Høgedal. Kan godt lide friheden Ole Høgedal kan godt lide den frihed og selvstændighed, der er i hans arbejde, selv om kontoret hele tiden kan følge med i, hvad han foretager sig. Og så får han en del frisk luft. Mindst en gang om året skal vi fysisk tjekke alle MR-stationer. I starten var det hver måned. Vi skal også tilse ventiler på stålledninger, der overflyves 4 gange årligt med helikopter. Desuden skal vi gå en tur langs ledningen hver 4. år for at tjekke evt. forandringer i landskabet. Krydsninger inspiceres hyppigere og med brug af gasdetektor. Det rullende værksted Ud over gå-turene kører Ole Høgedal ca km om året i sit rullende værksted, der udskiftes hver 5. år. Bilen er udstyret med forskelligt værktøj. Med specialudstyr fra værkstedet i Viborg er han også i stand i at lave anboringer og omlægninger af stålgasledninger uden at afbryde gasforsyningen. Alle MR-stationer er udstyret med trådløst netværk via en ADSL-forbindelse, som han kan koble sig på. Også i hjemmet nord for Skive har han en ADSLforbindelse og rammes derfor af multimedieskatten. Til gengæld har vi så fået lov til at bruge mobilen privat, fortæller Ole Høgedal. Mobilen skal være tændt, når han har døgnvagt. Vi har døgnvagt på skift en uge ad gangen. Det er en del af vores ansættelsesvilkår, men det honoreres særskilt med et rådighedsbeløb på godt 30 kr. i timen + et tillæg på 100% ved faktisk udkald, siger han. Sikkerheden i top Ole Høgedal har ikke i de 24 år været udsat for større ulykker eller uheld, selv om han ved omlægninger har været nødt til at brænde større mængder gas af. Vi sørger hele tiden for en god vedligeholdelse og bliver aldrig presset til at slække på sikkerheden. Den skal være 100% i orden og det er der fuldt opbakning til. Selv om MR-stationer og ledninger overvåges elektronisk fører stålgasmekanikerne en manuel logbog på alle stationer. Det er meget værd, fordi vi så altid kan gå tilbage og se, hvad der er lavet. Desuden har vi en elektronisk log i form af arbejdssedler, siger Ole Høgedal. I sin fritid driver han et lille landbrug på 5 hektar nordvest for Skive som frilandsgartneri med frugttræer og tilhørende salgsbod. Det sluger al fritid april-oktober. Gasteknik nr

18 G a s a n v e n d e l s e Af Aksel Hauge Pedersen, DONG Energy A/S Vi har meget at lære fra Japan Rapporter fra tekniske besøg i forbindelse med et møde i IGUs arbejdsgruppe WOC 5 (gasanvendelse) i Osaka, Japan. Som et tillæg til mødet i IGU s arbejdsgruppe WOC 5 i Japan i starten af februar var der af Osaka Gas indlagt en lang række tekniske besøg, som også andre kolleger i branchen kan drage nytte af. Besøgene omfattede: LNG Terminalerne Senbuko 1 og 2 med tilhørende 4 stk gascombined cycle kraftværker (i alt 1100 MW el) Gas Science Museum placeret ved Senbuko terminalen. Osaka Gas Teknologi Center (forskning og udvikling CHP, biogas, gasfyret køling m.v.) Osaka Gas Fuel Cell development department (har bl.a udviklet en nu kommerciel - Fuel Processor til LT-/og HT- PEM Fuel Cells) Kyoto Biogasification Project (et projekt der er meget lig det danske Renescience projekt) Kawasaki Thermal Engineering (production af gasfyrede køleanlæg) Osaka Gas Experimental housing Next 21. (visionært gasfyret etagebyggeri med fælles affaldshåndtering og genbrug af affaldsprodukter) Kobe Biogas project Higashinda Sewage Tratment Plant (biogas opgradering og injection i naturgasnettet) Japan i front Hovedindtrykket fra disse besøg er, at japansk teknologi på en række områder er helt i front. Hvor mange måske tidligere har trukket lidt på skuldrene over det ambitiøse japanske brændselscelleprogram, er det nu en kendsgerning, at brændselsceller er en kommerciel vare på det japanske marked for mikrokv anlæg til boliger. De seneste 2-3 år er prisen for disse anlæg halveret og levetiden fordoblet. Der er ikke længere tvivl om en fremtid for brændselsceller som mikrokv i boliger. På dette område er japansk teknologi nu 3-5 år længere fremme end den tilsvarende europæiske. Også på området for håndtering og biogasificering af husholdningsaffald er man måske også nået et godt stykke længere, end vi er i Europa. På området for fremtidens lejlighedsbyggeri kan også hentes nyt. Vi besøgte et særdeles velfungerende byggeri med 15 husstande (etableret i 1994), hvor energiforsyning med vedvarende energi, særdeles velisoleret byggeri, grønne arealer med hængende haver og genbrug af alle affaldsprodukter var i højsædet. Efterstående gives et lille indtryk af de mange fagligt spændende ting, der kunne opleves under besøget i Japan. LNG dækker 16,6% af energien Under de tekniske besøg var vi bl.a. på Senbuko Teminalerne I og II. Al naturgas i Japan importeres som LNG fra div. oversøiske produktionssteder. Der arbejdes p.t. på en ledningsforbindelse til Rusland, men indtil videre er projektet indstillet, idet udbuddet af LNG på verdensmarkedet er tilstrækkeligt stort til, at priserne er presset helt i bund. 16,6% af energiforbruget i Japan dækkes af naturgas, og landet aftager 40% af det globale LNG-marked. Det japanske gassalg er på 35 milliarder m 3, til 26 millioner kunder. LPG udgør energimæssigt 3% af naturgassalget. Der findes totalt set 32 LNG terminaler. De besøgte indskibningsterminaler Senbuko I og II er hovedforsyningskilde for LNG til Osaka Gas. Osaka Gas modtager LNG fra Qatar, Australien, Indonesien, Malaysia, Brunei m.v. Systemet har fungeret siden 1971, hvor selskabet modtog den første skibsladning LNG. Kulden udnyttes Senbuko I+II modtager årligt ca. 6 millioner tons LNG, hvilket svarer til ca. halvdelen af den naturgas, som Osaka Gas modtager hvert år. LNG er 163 C og har en volumen på 1/600 af naturgas v. atm. tryk. Der transporteres m 3 /tankskib, svarende til 90 millioner m 3 gasformig naturgas/ skibsladning (d.v.s. der skal ca. 50 skibsladninger til at dække det årlige forbrug i Danmark). På terminalen i Senbuko står nogle store LNG-tanke, som hver kan tage m 3 flydende naturgas/tank. Når flydende LNG skal omdannes til gasformig naturgas sker det fortrinsvis ved 18 Gasteknik nr

19 G a s a n v e n d e l s e Senbuko terminalen i Osaka, Japan, som den så ud for 15 år siden. varmeoverførsel (opvarmning/ fordampning) via havvand. Andre processer udnyttes dog som mellemtrin. Bl.a. anvendes den indeholdte cryogene energi (kuldenergi) til produktion af flydende ilt, CO 2 og kvælstof, til nedfrysning af fødevarer og til elproduktion (i en organic rankine cycle med propan som køle/ fordampningsmedie). Terminalerne indeholder desuden fire relativt store naturgasfyrede kraftværksenheder, med en samlet effekt på 1100 MW. Hver enhed består af en 275 MW gasturbine (combined cycle system). El-effektivitet 57% - højeste temperatur i gasturbinen er 1300 C. Gas Science Museum På Senbuko Terminalen findes endvidere et Gas Science Museum. Museet blev startet i 1982, og har siden været et yndet udflugtsmål for både private gasforbrugere, og ikke mindst skolebørn. Museet indeholder en masse spændende eksempler på naturvidenskab og naturgas, herunder eksperimenter, hvor man viser effekten af varmeoverføring ved ledning, stråling og konvektion, effekten af lave temperaturer (< -160 C), varmepumpeprincippet (selvfølgelig via absorption da det er et gasmuseum), effekten af varm luft, hvilke sikkerhedsaspekter man skal tage alvorligt, når man arbejder med naturgas (CO, eksplosionsfare) o.s.v. Museet svarer nogenlunde til Experimentarium i København, dog alene med fokus på naturgas - og herunder LNG. Osaka Gas Teknologi Center Osaka Gas har ansatte, 7 mio. forbrugere og solgte i 2009 i alt 8,5 milliarder m 3 /naturgas. Vi besøgte forskningscentret hos Osaka Gas. Her er ansat 160 personer til at udføre forskning inden for alle former for industriel gasanvendelse. Teknologicentret er endvidere et uddannelsescenter for teknikere, der skal sælge og servicere det udstyr, der forhandles fra Oskak Gas s talrige butikker for gasudstyr. Tadashi Fukuda, direktør for centret informerede om, at naturgas i Japan er et særdeles værdifuldt produkt, da det er importeret og altid i form af LNG. I teknologicenteret afprøves forskellige teknologier, herunder gasabsorptionsvarmepumper, gasmotordrevne køleanlæg, chillers, gasmotorer op til 1 MW (der var hele 8 gasmotoranlæg under afprøvning, da vi besøgte centret), regenerative brændere til glasovne, rensning af biogas, fermenteringsprocesser for biogas, solenergi kombineret med CHP o.s.v. En massiv dækning af alt der vedrører industriel og kommerciel gasanvendelse, men også sideeffekter som biogasproduktion, og udvilking af teknologier til miljøforbedringer m.v. Gasfyrede køleanlæg Kawasaki producerer andet end motorcykler. Kawasaki Thermal Engineering, Shiga er en underafdeling af Kawasaki Gas Turbine & Machinery. Vi besøgte således en fabrik for produktion af gasfyrede absorptionskølere (Chillers). Fabrikken havde 500 ansatte og en stor eksport til hele verden. Gasfyrede absorptionskøleanlæg anvender LiBr som absorptionsmedie, og det blev understreget, at dette medie ikke var en drivhusgas - i modsætning til de langt mere effektive elektrisk drevne kølemaskiner, der fortrinsvis anvender drivhusgassen Freon. Dette forhold - sammenholdt med merprisen for el relateret til naturgas bevirker, at gasfyrede kølesystemer (COP = 1,6) i visse tilfælde vil være konkurrencedygtige over for elkompressor kølemaskiner (COP = 4-5). Der er p.t gasfyrede absorptions køleanlæg i Japan. Længst driftstid/levetid for en kølemaskine havde indtil videre været 47 år. Maskinerne kan både køle og opvarme. > > > Gasteknik nr

20 G a s a n v e n d e l s e 0,7 kw SOFC (til biogas) Tanke for processen v. hhv. 80 og 50 C Vi har meget at lære... Kyoto Biogasification Plant På Fushimi Kyoto forsøgs- og demonstrationsanlæg for behandling af husholdningsaffald behandles 3 tons affald/dag, og det giver 500 m 3 biogas/dag eller 150 m 3 biogas/tons affald. 39% af alle fødevarer i Japan går til spilde som grønt affald. Osaka Gas satte for ca. 10 år siden som et mål at finde en proces til at omdanne affaldet til biogas og har i dag udviklet en proces, hvor det grønne affald i 1 døgn behandles ved 80 C og herefter i en fermenteringsproces på 50 C i 30 dage. Affald modtages fra hoteller og husholdninger i Kyoto området. Ved 80 C anvendes en hyper thermofil bakterie, mens fermenteringsprocessen anvender en acid hydrolyse bakterie. Anlægget indeholdt endvidere en SOFC, der havde været i brug i ca. 2 måneder (el- og varmeproduktion ud fra biogas). Teknologien skulle efter sigende findes i større skala i to anlæg på hver 5 tons affald pr. dag. Den omtalte teknologi var anvendt i endnu mindre skala i det fremtidsbyggeri, vi efterfølgende skulle besøge (Next 21). Energioptimerede boliger Lejlighedskomplekset Osaka Gas Experimental housing Next 21 indeholder 15 husstande og blev opført for 16 år siden som et forsøg på at energioptimere lejlighedsbyggeri. Lejlighederne bebos af ansatte hos Osaka Gas og ligger midt inde i Osaka by. I komplekset demonstreres anvendelse af nye byggematerialer, genanvendelse af det affald beboerne producerer, hængende haver i relation til lejlighedsbyggeri, solpaneler, mikrokraftvarme i alle afskygninger (herunder mikrogasmotorer, LTPEM Fuel Cells og SOFC) o.s.v. Byggeriet indeholdt endvidere en fælles reforming af naturgas til brint, som herefter føres til div. fuel cells i lejlighedskomplekset. Genanvendelsen af affald var et helt kapitel for sig selv. De 15 husstande producerede ca. 5 kg. grønt affald/husstand/dag, som via et centralt system samles i kælderen, hvor det gennemløber en fermentering som tidligere omtalt for besøget hos Kyoto Biogasifikation Project. Også affaldprodukter fra badeværelser/toiletter gennemgår samme proces. Forbrugt vand gennemgår en rensningsproces i kælderen og genbruges som toiletvand. Byggeriet var i 5 etager, og øverste etage omdannet til en have med rigtige træer (70 cm. jordlag), buske og blomster. Et byggeri som varmt kan anbefales at besøge, hvis man skulle komme på de kanter. Fuel Cell development Osaka Gas har en helt separat udviklingsafdeling for mikro kraftvarme (små gasmotorer og brændselsceller) og har siden 1999 haft en forceret indsats specielt på brændselscelle området. Resultatet er, at selskabet i dag står bag sin helt egen udviklede Fuel Processor - reformer - (konverterer naturgas og andre kulbrinteholdige brændsler til brint), en LTPEM brændselscelle, der sælges kommercielt på det japanske marked og er godt på vej med udviklingen af en SOFC til mikrokraftvarme. Mikrokraftvarme til Europa Endvidere medvirker Osaka Gas til salget af et mikrogasmotoranlæg (produceret af Honda) på 1 kw el (2,8 kw varme) til japanske husholdninger. Dette produkt er i dag solgt i ca enheder, og i et nyligt samarbejde med tyske Vaillant vil man søge at erobre det europæiske marked. Salgsprisen for dette produkt er i dag helt nede på kr, hvorfor produktet er tæt på at kunne konkurrere på kedelmarkedet i Europa. Dog er den elektriske virkningsgrad på 22,5 % stadig langt efter det, man kan opnå med brændselsceller. Brændselsceller med tilskud LTPEM-brændselscellen har været solgt kommercielt på det japanske marked siden starten af Produktet sælges under navnet Ene Farm (0,7 kw enhed) for 3,1 mio. Yen ( kr.). Regeringen yder et tilskud på 1,4 million Yen/enhed ( kr,), hvorfor kundeprisen er kr. (inklusive 10 års drift 20 Gasteknik nr

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution Gas på Tværs # 1 F e b r u a r 2 0 0 8 Naturgas Fyn Skån miljøet med en ny gaskedel s i d e # 8 Nyt kundeblad og selskab # 2-3 Hvad laver NGF # 4-5 Spar på energien # 6 Målerbog på nettet # 7 Velkommen

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Brint i ledningsnettet. Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Brint i ledningsnettet. Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Brint i ledningsnettet Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Hvorfor introducere brint i gassystemet? - Forsyningssikkerhed - Indpasning af mere vedvarende

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Gasdetailmarkedet Workshop 13:00-15:15 19. November 2014 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Program 13.00 Velkommen Dorte Kristiansen, Energinet.dk 13.10 10 års jubilæum og overvejelser

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Oliver Vindex Nielsen, Senior Commercial Advisor Gastekniske Dage, Middelfart, 13. maj 2013 Dagens hovedbudskaber Der er store mængder gas (og olie)

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S Journal nr. 3:1120-0401-34/Energi2/CP Rådsmødet den 29. maj 2002 Resumé 1. DONG E&P A/S anmeldte den 30. april 2002 selskabets betingede køb af aktiverne

Læs mere

Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S

Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S Handelsbetingelserne er gældende pr. 10. januar 2014. Disse betingelser er gældende for levering af naturgas fra DCC Energi A/S, herefter

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013 Frederikshavn Forsyning A/S 1. Lederudvikling Direktion og chefgruppe gennemgår i første halvår af 2014 et lederudviklingsforløb ved Mercuri Urval. Forløbet afvikles som individuelle timer/enkeltdage ved

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere