Laboratoriekursus for selvstuderende. Biologi C-niveau marts 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Laboratoriekursus for selvstuderende. Biologi C-niveau marts 2014"

Transkript

1 Laboratoriekursus for selvstuderende Biologi C-niveau marts 2014

2 Kære selvstuderende Dette hæfte indeholder øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i biologi C-niveau. Kurset afholdes på Københavns VUC, Vognmagergade 8, 1165 København K i dagene fredag d. 13/3 (kl ) lørdag d. 14/3 (kl ) søndag d. 15/3 (kl ) For at blive indstillet til eksamen i faget skal du have deltaget aktivt alle tre dage og have afleveret 5 rapporter og 3 laboratoriejournaler skrevet ud fra de 8 forsøg, der gennemføres på kurset. Forsøgene - inkl. teorien i vejledningerne - indgår i de opgaveformuleringer, du kan trække til eksamen. Du skal derfor medbringe alle rapporter og journaler til eksamen. Inden kurset skal du have gennemlæst de efterfølgende vejledninger, så du selvstændigt kan udføre den praktiske del af forsøgene. Men laboratoriekurset er desuden et godt tilbud til at få opklaret eventuelle faglige problemer med henblik på eksamen. Det anbefales derfor, at du også orienterer dig i de fagområder, der knytter sig til de enkelte forsøg. Lørdag og søndag er lange laboratoriedage. Du må derfor endelig huske at medbringe madpakke. Skolens kantine er lukket, men drikkevarer og lignende kan købes nær skolen. Efter denne praktiske indledning står nu tilbage at ønske dig velkommen til kurset og håbe, du får udbytte af de dage, vi skal tilbringe sammen. Vi mødes fredag 13. marts kl i lokale V329 på tredje sal. Med venlig hilsen Marianne Therkildsen, Marie Gottschalk, Anjeska Kristensen og Bent Nielsen DENNE ØVELSESVEJLEDNING SKAL PRINTES, LÆSES FORINDEN OG MEDBRINGES PÅ KURSET. Medbring desuden en opgørelse over din dagskost (øvelse 6)

3 Indhold Om aflevering af rapporter og journaler 1 1. Bagergærs aktivitet ved forskellige temperaturer (rapportforsøg) 2 2. Fotosyntese og lysintensitet (rapportforsøg) 4 3. Forsøg med amylase (rapportforsøg) 7 4. Puls i hvile og under arbejde (rapportforsøg) 9 5. Bestemmelse af blodtype (rapportforsøg) Kostanalyse(Journalforsøg) Mikroskopering af celler (journalforsøg) Undersøgelse af svinehjerte (journalforsøg) 21 Om aflevering af rapporter og journaler I forbindelse med fem af forsøgene skal der skrives rapport, mens de sidste tre forsøg kun kræver en omhyggelig laboratoriejournal. Krav til indhold fremgår af de forskellige vejledninger. Samtlige rapporter og journaler skal afleveres senest d. 25. marts 2015 kl til Københavns VUC, Vognmagergade 8, 1120 København K. Mærk kuverten Laboratoriekursus i biologi C. Du kan ikke aflevere elektronisk. 1

4 1. Bagergærs aktivitet ved forskellige temperaturer (Rapportforsøg) Introduktion Gær er en svamp, som ernærer sig af kulhydrater. Ved fordøjelsen af kulhydrat danner og udskiller gærcellerne luftarten kuldioxid. Når vi bager med gær, fanges kuldioxiden i dejen som luftlommer, der får dejen til at hæve og giver det bagte brød dets luftige struktur. Sker omsætningen uden tilførsel af ilt (anaerobt), kan gærcellerne ikke foretage respiration, men forgærer i stedet kulhydraterne: C 6 H 12 O 6 2 C 2 H 5 OH + 2 CO 2 Glukose Ethanol og kuldioxid Omsætningen af glukose i gærcellerne sker ved hjælp af diverse enzymer. Alle enzymers aktivitet varierer med temperaturen. Dermed vil også hastigheden af kulhydraternes nedbrydning og frigivelsen af kuldioxid ændre sig med temperaturen. Formål Formålet er at undersøge, hvorledes gærcellers aktivitet forholder sig til temperaturændringer. Ved hvilken temperatur er gærceller fra bagegær mest aktive? Dette gøres ved at udføre et kontrolleret én-faktorforsøg, Det vil sige et forsøg, hvor alle faktorer holdes konstante undtagen netop den, man ønsker at undersøge. Materialer 6 vandbade 6 termometre 6 erlenmeyerkolber, 500 ml 6 gærrør med prop bromthymolblåt-opløsning 6 X 20 g bagegær 6 X 20 g sukker 6 X 150 ml vand koldt og varmt vand til at regulere temperaturen i vandbadene Fremgangsmåde Holdet deles i grupper af ca. 6. Hvert hold undersøger gærcellernes kuldioxidproduktion ved en bestemt temperatur: 20, 30, 40, 50, 60 eller 70 C. Til kolberne tilsættes 150 ml vand med den valgte temperatur, dernæst smuldres 20 g gær ned i kolben og til sidst opløses 20 g sukker. Kolberne lukkes med prop med gærrør og gærrøret fyldes med vand (ens i alle gærrør!) Efter 3 minutter begynder I at tælle antallet af bobler, der kommer igennem gærrøret i løbet af 1 minut. Der tælles i 15 minutter og resultaterne noteres løbende ned. Undervejs holdes temperaturen konstant ved at tilføre koldt eller varmt vand. 2

5 Rapportvejledning Hypotese Formulér en hypotese for forsøget. Det vil sige en begrundet formodning om resultatet af forsøget. Resultater Resultaterne af dette en-faktorforsøg afspejler én og kun én faktors betydning: Temperaturen. Alle andre faktorer holdes konstante. Fremstil et diagram over sammenhængen mellem gærcellers aktivitet og temperaturen. I det skitserede forsøg er der indkommet 6 sæt resultater fra hvert delhold. Det første vi derfor gør, efter at have noteret resultaterne i resultatskemaet, er at beregne gennemsnittet for hvert forsøg og notere dette. De seks gennemsnitsværdier skal herefter plottes ind i diagrammet. Selve diagrammet laves traditionelt sådan, at den uafhængige variabel (temperaturen) afsættes ud af x-aksen, den vandrette akse, mens den afhængige variabel (gæraktiviteten) afsættes op af den lodrette akse, y-aksen. Dette gøres lettest i et regneark. Diskussion - Hvor mange bobler udvikles i gennemsnit pr. minut i din forsøgsopstilling? - Hvad er det gennemsnitlige antal bobler for hver enkelt temperatur? - Afbild i et koordinatsystem. - Ved hvilken temperatur er gærcellerne mest aktive? Det er nu muligt at vurdere om den opstillede hypotese er rigtig. Enten bekræfter resultaterne hypotesen, som herefter gøres til gældende teori, eller også kan resultaterne ikke bekræfte hypotesen. I så fald må man vurdere om resultaterne er så pålidelige, at man bliver nødt til at fremsætte en ny og anderledes hypotese, eller om afvigelserne blot er små og ubetydelige, så hypotesen kan opretholdes. Konklusion Er formålet med øvelsen opfyldt? 3

6 2. Fotosyntese og lysintensitet (Rapportforsøg) Introduktion Grønne planter er i stand til at opbygge organiske stoffer, i første række glukose, ud fra uorganiske stoffer (vand og kuldioxid). Energien til dette får planten fra lys. Fotosyntesens nettoproces kan skrives således: lysenergi 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2 (kuldioxid + vand glukose + ilt ) Processen forløber kun, når klorofyl og de nødvendige enzymer er til stede i rette mængder. I de fleste planter foregår processen i grønkornene. Processen forløber i en række trin og hele fotosyntesen er således et samspil mellem flere delprocesser og enzymer. Derfor bliver fotosyntesens intensitet også afhængig af en lang række faktorer af fysisk, kemisk og biologisk art. De vigtigste er: lyskvalitet, lysstyrke, mængde af vand og næringssalte, kuldioxidkoncentration, temperatur og ph. Man kan ved forskellige forsøgsopstillinger undersøge betydningen af de enkelte faktorer; men vi vil her begrænse os til at undersøge betydningen af lysstyrken. For en punktformet lyskilde er lysstyrken omvendt proportional med kvadratet på afstanden, hvilket på godt dansk vil sige: Når lyskilden flyttes længere væk fra planten, vil lysstyrken aftage med afstanden i anden potens. For nemheds skyld tillægger vi lysstyrken i 100 cm's afstand til planten en relativ værdi på 1. Enhver anden lysstyrke i en bestemt afstand kan da udregnes ud fra formlen: y 2 x hvor y er den relative lysintensitet, og x er afstanden i cm. Almindeligvis ser man, at fotosyntesen er proportional med lysintensiteten indtil et vist punkt, hvorefter den stagnerer (lysmætning) (se figur 1). Ved meget høje lysintensiteter kan aktiviteten eventuelt falde (lyshæmning). Figur 1: Sammenhængen mellem belysningsstyrke og fotosyntese. Kurven skærer x-aksen ved en belysningsstyrke, der kaldes kompensationspunktet. Ved denne lysstyrke er der ligevægt mellem CO 2 -optagelsen ved fotosyntesen og CO 2 -udskillelsen ved plantens respiration. 4

7 I dette forsøg anvender vi en vandplante, Cabomba eller Vandpest, som forsøgsplante, da man let kan observere iltdannelsen i form af afgivne iltbobler fra stænglen til vandet. Antallet af iltbobler pr. minut er et mål for fotosynteseaktiviteten. Ved at tilsætte vandet natriumhydrogenkarbonat sikrer man at forsyningen af kuldioxid (CO 2 ) bliver konstant, da der ved en ligevægtsproces dannes nyt CO 2 efterhånden som planten forbruger det under fotosyntesen. Formål Formålet med forsøget er at bestemme sammenhængen mellem fotosyntese og lysstyrke for vandpest og/eller cabomba. Materialer Friske skud af Vandpest eller Cabomba 1 % Natriumhydrogenkarbonat (NaHCO 3 ) Stativ med holdere Bægerglas og reagensglas Stopur Stanniol Lampe med stærk pære Målebånd Fremgangsmåde Lav en opstilling som vist på figur 2. Bestem antal bobler pr. minut ved følgende afstande: 10 cm, 14,2 cm, 20 cm, 31,6 cm, 57,7 cm og 100 cm. Start med lyskilden nærmest ved planten (10 cm) og ryk lampen væk fra planten. Gentag dernæst forsøget med lyskilden fjernest fra planten (100 cm) og ryk lampen nærmere planten. Hver gang lampen flyttes, venter man med at tælle bobler indtil produktionen skønnes at være konstant. Figur 2: Forsøgsopstilling 5

8 Rapportvejledning Fremgangsmåde Noter kun eventuelle afvigelser fra vejledningen. Resultater Indføj resultaterne i skemaet nedenfor og udregn gennemsnittet ved hver lysstyrke. Afstand (cm) ,7 31, ,2 10 Relativ lysstyrke (x) forsøg 2. forsøg Gennemsnit (y) Brug Excel til at tegne en kurve over sammenhængen mellem den relative lysstyrke (x-aksen) og den gennemsnitlige fotosynteseaktivitet (y-aksen). Diskussion - Beskriv og forklar kurvens forløb. - Sammenlign resultatet med figur 1. - Hvilke fejl og usikkerheder er der ved forsøget? - Foreslå en forsøgsopstilling hvor fotosyntesens afhængighed af temperaturen undersøges. Konklusion - Er formålet med forsøget opfyldt? 6

9 3. Forsøg med amylase (Rapportforsøg) Formål I dette forsøg undersøges nedbrydningen af stivelse ved hjælp af amylase. Introduktion Stivelse er et kulhydrat opbygget af flere hundrede glukosemolekyler i lange kæder, og det udgør langt størstedelen af kulhydraterne i vores kost. Amylase er et enzym som kan spalte stivelse til maltose, der blot består af to glukosemolekyler. I fordøjelsessystemet starter spaltningen af stivelse allerede i munden hvor spytkirtlerne udskiller spytamylase. I mavesækken inaktiveres spytamylase pga. mavesyren. Øverst i tyndtarmen tilføres bugspytamylase fra bugspytkirtlen, og kulhydratnedbrydningen fortsætter i tyndtarmen. I dette forsøg påvises spaltningen af stivelse vha. et farveskift. Det sker ved at tilføre jod som binder til stivelsesmolekylerne og farver dem blå. Når stivelsen bliver nedbrudt til mindre enheder, slipper jodatomerne, og væskens blålige skær forsvinder. I stedet bliver væsken gullig pga. de frigjorte jodioner. Det er dette farveskift og hastigheden heraf som bruges som udtryk for amylaseaktiviteten og dermed spaltningen af stivelse. I forsøget benyttes både spytamylase og industriel amylase til at nedbryde stivelse. Desuden undersøges hvilken effekt temperatur og ph har på nedbrydningshastigheden. Materialer Bægerglas med ca. 100 ml 0,5 % forklistret stivelsesopløsning. (En fælles opløsning laves ved at opblande 5 gram stivelse i kogende vand og fortynde til en liter). Reagensglas med 5 % jod-jod-kaliumopløsning (Lugols reagens), 0,1 m HCl. Lille bægerglas med industriel amylase (AMG-300). Lille bægerglas til opsamling af spytamylase. 5 reagensglas i stativ + et tomt stativ. 10 ml måleglas, spatel til omrøring, 2 engangspipetter, vandfast tusch, mærkater og ur. Fremgangsmåde 1. Hver gruppe indsamler de nævnte materialer. 2. En person fra hver gruppe opsamler ca. 2-3 ml spyt i et lille bægerglas. Spyttet fortyndes med ca. 4 ml vand og omrøres grundigt. 3. Fem reagensglas nummereres fra 1-5, svarende til følgende forsøg: Glas nr. Enzym ph Temperatur C Tid for farveskift fra blå til gullig væske 1 (kontrol) Ingen 7 (Neutral) Ca Spytamylase 7 Ca AMG Ca AMG Ca AMG (saltsyre) Ca Ved hjælp af 10 ml måleglas tilsættes til alle fem forsøgsglas 5 ml 0,5 % stivelseopløsning. 5. Tilsæt 2 dråber jod-jod-kalium med engangspipette til hvert glas og omrør med spatel. Notér farvereaktionen og hold øje med om farven skifter i glas nr. 1 (kontrol = blindprøve). Spatlen skylles omhyggeligt, inden I fortsætter. 7

10 6. Glas 1, 2, 3 og 5 sættes i vandbad ved 37, og glas 4 ved 60. Vent 5 minutter og tilsæt 0,5 ml spytamylase til glas 2 og omrør med spatel. Tag omhyggeligt tid på, hvor lang tid der går, før væsken bliver klar med svagt gulligt skær. Farvereaktionen iagttages bedst ved at holde glasset op mod et hvidt papir sammen med glas 1. Husk at skylle spatlen inden næste forsøg. 7. Til glas 3 tilsættes 3 dråber AMG-300 (industriel amylase) med plasticpipette, omrør med spatlen. Tag igen omhyggeligt tid på farveskiftet (ligesom i glas 2, punkt 6). 8. Temperaturforsøg (glas 4): Anbring glas 4 i varmebad ved 60 C i et minut. Tilsæt derefter 3 dråber AMG 300 og omrør med rengjort spatel. Tag igen omhyggeligt tid på farveskiftet og notér tiden. 9. ph-forsøg (glas 5): Tilsæt 0,5 ml 0,1 M saltsyre med plasticpipette til glas 5, derefter 3 dråber AMG 300 og omrør med rengjort spatel. Hold igen øje med farveskiftet som i de andre forsøg. 10. Hvis der er tid, kan der udføres flere forsøg med enten ændret ph eller temperatur. 11. Alle rydder op. Glas med stivelsesopløsning renses omhyggeligt med reagensglasbørste, varmt vand og sæbe. Øvrige glas rengøres også med varmt vand og sæbe, og alle glas skylles til sidst med demineraliseret vand og stilles på viskestykke med bunden i vejret. Det rengjorte udstyr skal godkendes af læreren. Alternativt sættes det hele i opvaskemaskinen. Resultater Udfyld resultatskemaet med tiderne for farveskift. Diskussion Forklar hvad hvert af de fem forsøg viser om spaltning af stivelse ved hjælp af amylase, herunder: 1. Hvilken funktion har kontrolforsøget? 2. Er der forskel på aktiviteten af spytamylase og industriel amylase? Hvad kan være årsagen, hvis der er forskel? 3. Hvilken effekt har temperatur på amylase? Og hvilke resultater tror I, man havde fået ved forsøg ved henholdsvis 5 og 90 C? 4. Hvilken effekt har ph på aktiviteten af amylase. Sammenlign resultatet med phforholdene i mavesækken. Hvorfor er det vigtigt i fordøjelsen at få tilført amylase fra bugspytkirtlen og ikke kun fra spytkirtlerne i munden? Konklusion Skriv en kort konklusion på forsøget i forhold til formålet med det. 8

11 4. Puls i hvile og under arbejde (Rapportforsøg) Introduktion Hjertet pumper blod med ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og ud til alle celler. Cellerne bruger ilt og næringsstoffer til at skaffe energi til genopbygning af ATP. En arbejdende muskelcelle har et stort energibehov. Dette kan dækkes ved, at hjertet slår hårdere og hurtigere, og ved, at blodets fordeling til de forskellige organer ændres. Antallet hjerteslag pr minut kaldes pulsen. Hjertets sammentrækninger giver anledning til trykbølger i de store arterier. Bølgerne kan mærkes på de overfladiske arterier. Hjertets størrelse afhænger af kropsstørrelse og træningstilstand. Formål 1. bestemme pulsen hos forskellige forsøgspersoner i hvile samt under og efter let arbejde 2. undersøge eventuelle forskelle mellem trænet/utrænet, mand/kvinde, stor/lille, ryger/ikkeryger Materialer Kondicykel med pulsmåler Fremgangsmåde 1. Der udvælges to forsøgspersoner, trænet/utrænet, mand/kvinde, stor/lille, ryger/ikkeryger, som testes hver for sig. Husk at notere hypotese for forsøget inden start. 2. Cyklen indstilles efter forsøgspersonens højde og personen sætter sig på cyklen og slapper af. Pulsmålerens klips anbringes på personens øreflip. Cyklens pulsmåling fungerer kun, når pedalerne trædes rundt, så mens personen hviler, skal en assistent føre pedalerne rundt. Pulsen aflæses på cyklens display. 3. Forsøget kører i tre faser: 3 minutter hvile, 5 minutter arbejde, 5 minutter hvile. Personen bliver på cyklen i hele forløbet. I alle faserne noteres pulsværdien hvert halve minut. 4. Når pulsen er på et stabilt niveau trykkes på Reset på displayet, så uret nulstilles, og notering af pulsen begynder, mens personen hviler i 3 minutter. 5. Herefter begynder personen at cykle med 60 omdrejninger i minuttet (rpm), samtidig indstilles effekten til 60 watt. 6. Efter 5 minutter afsluttes cyklingen, effekten nedjusteres igen og assistenten fortsætter med at føre pedalerne rundt. Forsøgspersonen hviler endnu 5 minutter på cyklen. 9

12 Rapportvejledning Teori Gør rede for hvordan blodforsyningen i kroppen ændres, når man går fra hvile til arbejde. Forklar hvorfor muskelcellerne har brug for stor blodforsyning under arbejde. Gør rede for respirationsprocessen og dens betydning for muskelcellerne. Fremgangsmåde Noter kun eventuelle afvigelser fra vejledningen. Hypotese Hvordan forventer du pulsen varierer gennem de 13 minutter forsøget varer? Hvilke forskelle forventer du at finde mellem de to forsøgspersoner? Begrund dit svar. Resultater Resultaterne for de to personer indtegnes i samme koordinatsystem gerne i Excel med tiden ud af x-aksen og puls op af y-aksen. Forsøgspersonernes data noteres i skemaet Navn Køn Højde Træningstilstand Andre relevante informationer Gennemsnitlig hvilepuls Gennemsnitlig arbejdspuls Diskussion - Hvilke fejl og usikkerheder er der ved forsøget? - Beskriv pulskurverne og giv en forklaring på forløbet. - Hvad kan være årsag til forskelle i gennemsnitlig hvile- og arbejdspuls hos de to forsøgspersoner? - Stemmer resultaterne overens med din hypotese? Kommenter eventuelle afvigelser. 10

13 5. Bestemmelse af blodtype (Rapportforsøg) Introduktion Siden begyndelsen af 1800-tallet har man eksperimenteret med blodtransfusion mellem mennesker. Resultaterne i starten var blandede, nogle gange gik det godt, andre gange ikke. Et stort fremskridt kom i år 1901 da østrigeren Karl Landsteiner opdagede, at mennesker har forskellige blodtyper, og at det er katastrofalt at blande nogle af typerne. I 1909 opdelte han menneskeblod i typerne A, B, AB og 0 (nul). Der er siden påvist over tyve forskellige blodtype-systemer, som er kendetegnet ved at der sidder bestemte molekyler (antigener 1 ) på overfladen af blodlegemerne. Her omtales kun de to vigtigste, nemlig AB0-systemet og Rhesus-systemet. AB0-systemet (udtales: A-B-nul) Alle mennesker har én af de fire blodtyper A, B, AB eller 0. Hvis man har blodtype A, har man antigen A på overfladen af de røde blodlegemer. Blodtype B har antigen B på overfladen. Hvis man har begge typer af antigener på overfladen af de røde blodlegemer har man blodtype AB, og hvis man ingen antigener har er man blodtype 0 (nul). Bogstavet 0 stammer fra det tyske ord ohne der betyder uden, på dansk omskrives dette ganske smart til nul. 1 Et antigen er et molekyle, der opfattes som fremmed for en organisme. Det kan fx være overflademolekyler på virus og bakterier. Organismens immunforsvar starter en produktion af antistoffer, der passer som nøgle i en lås til antigenet. Antistofferne binder sig til antigenerne og gør det nemmere for de hvide blodlegemer (ædeceller) at nedkæmpe de pågældende virus og bakterier. Molekylerne på overfladen af blodlegemerne kan også sætte gang i en antistofproduktion, hvis de sprøjtes ind i et menneske med en uforlignelig blodtype. Derfor betegnes de antigener. 11

14 På figuren ses, at ved blodtype A er der antistof B i blodplasmaet, ved blodtype B er der antistof A, ved blodtype AB er der ingen blodtypeantistoffer i plasma, mens der ved blodtype 0 er begge typer antistof til stede. Det vil sige, at der er antistoffer 2 mod de blodtype-antigener, der ikke findes på blodlegemerne. Forekomsten af disse antistoffer i blodet - og organismens evne til hurtigt at danne mange flere samtidig med at andre dele af immunforsvaret stimuleres - er årsag til at det er vigtigt at kende blodtype inden blodtransfusion. Antistofferne kan få blodlegemerne til at klumpe sammen (agglutinere). Det øvrige immunforsvar vil ødelægge blodlegemerne, og patienten kan dø, hvis man får en blodtype, man har antistoffer imod. Dannelse af antigenerne på overfladen af de røde blodlegemer styres af et gen, der er placeret på kromosom 9. Genet findes i tre varianter (alleler), der betegnes I A, I B og i. I A koder for antigen A på overfladen af de røde blodlegemer, I B for antigen B på overfladen, mens i ikke koder for antigen. I A og I B dominerer over i, dvs. at genotyperne I A I A og I A i begge vil resultere i blodtype A (fænotype), tilsvarende gælder for blodtype B (fænotype), og genotypen I A I B vil resultere i blodtype AB (fænotype). Man siger at generne I A og I B er co-dominante. Rhesus-systemet I dette blodtypesystem findes flere forskellige antigener, hvor det vigtigste er D-antigenet. Når man bestemmer en persons Rhesus-blodtypetype, er det dette antigen, man undersøger for. Har man D-antigenet på overfladen af de røde blodlegemer, er man Rhesus-positiv. Har man ikke D- antigenet, er man Rhesus-negativ. Rhesus-negative personer har normalt ikke antistoffer i blodet mod D-antigenet, men de danner D-antistof, hvis de modtager blodlegemer fra Rhesus-positive personer, fx ved blodtransfusion. Dannelse af D-antigen på overfladen af blodlegemerne styres af et gen på kromosom 1. Genet findes i to varianter, D og d. D, der er det dominante gen, koder for antigen D på overfladen (fænotype). Rhesus-positive personer har altså genotypen DD eller Dd, mens Rhesus-negative har genotypen dd og ikke antigen D (fænotype). Bestemmelse af blodtype Til bestemmelse af blodtype bruger man et såkaldt Eldonkort. På kortet er der fire felter: et med antistof A, et med antistof B, et med antistof D og et kontrolfelt uden antistoffer. På hvert felt anbringes en dråbe vand og en dråbe blod, der blandes med feltets antistoffer. Hvis der på overfladen af blodlegemerne er antigener, der passer sammen med antistofferne på feltet, vil blodlegemerne hæftes sammen af antistofferne. Dette giver et grynet udseende af feltet. Formål 1. afprøve en immonologisk metode (reaktion mellem antigen og antistof) 2. bestemme egen blodtype i AB0- og rhesussystemet 3. analysere nedarvning i egen familie 4. sammenligne holdets fordeling med fordelingen på landsplan 2 Normal funktion af immunsystemet er, at der først dannes antistoffer, når kroppen møder det pågældende antigen. ABO-systemets antistoffer findes dog i blodet, uden man har været udsat for fremmed blod. Man mener at A- og B-antigenerne på blodlegemerne ligner nogle overfladestrukturer på colibakterier i tarmkanalen, som findes hos alle mennesker, og at det faktisk drejer sig om antistoffer kroppen har lavet mod disse bakterier. Man danner normalt kun antistoffer mod strukturer, der er fremmede for kroppen. Derfor danner en person med blodtype A kun antistof B og omvendt. 12

15 Materialer Desinfektions-serviet og blodlancet Pipette og vand Eldonkort og folio Plastikpinde Fremgangsmåde 1. Skriv navn og dato på Eldonkortet. 2. Dryp en dråbe vand på hver de farvede reagens-pletter på Eldonkortet. 3. Desinficer finger med servietten og lad fingeren lufttørre. 4. Prik hul i fingerspidsen med blodlancetten. 5. Pres blodet ud mod fingerspidsen indtil der er en dråbe blod med en diameter på 3-4 mm. Overfør bloddråben til plastikpinden som holdes under fingeren. 6. Anbring plastikpinden med bloddråben i det første felts vanddråbe og rør rundt i ca. 10 sekunder 7. På tilsvarende måde overføres blod til de tre øvrige felter. Husk at bruge en ny plastikpind i hvert felt. 8. Når der er tilsat blod til alle felter vippes kortet langsomt til næsten lodret stilling, som holdes i 10 sekunder. Herefter vippes til langsomt til den anden lodrette stilling, vent igen 10 sekunder. Vip yderligere to gange til hver af de to andre sider, vent også 10 sekunder i hver af stillingerne. 9. Herefter aflæses blodtypen og resultatet noteres på kortet 10. Når kortet er tørt, dækkes det med folio og gemmes. 13

16 Rapportvejledning Teori Gør rede for begreberne fænotype og genotype ud fra fx ABO-blodtypesystemet. Fremgangsmåde Noter kun eventuelle afvigelser fra vejledningen. Hypotese Angiv egne mulige blodtyper ud fra ud fra kendskab til familiemedlemmers blodtype. Begrund hvorfor. Resultater Egen blodtype (vedhæft også Eldonkortet eller et foto af det) Navn AB0-systemet Rhesussystemet fænotype genotype fænotype genotype Blodtypefordeling: A A B B AB AB 0 0 Rh+ Rh+ Rh Rh antal % antal % antal % antal % antal % antal % Holdet Danmark Diskussion - Gør rede for, hvorfor de fire felter på dit Eldonkort reagerer, som de gør. - Nedarvning af ABO-blodtype: Anfør arvegangen i din familie, hvis du kender familiemedlemmers blodtype. Hvis ikke, så analyser dig frem til mulige eller umulige blodtyper/genotyper hos dine forældre. - Nedarvning af rhesus-blodtype: Analyser som under punkt 2. - Kommenter holdets fordeling af blodtyper relativt til fordelingen på landsplan. Hvad kan årsagen være til eventuelle afvigelser? 14

17 6. Kostanalyse (Journalforsøg) Formål I dette forsøg skal du undersøge energiindholdet og fordelingen af de forskellige energigivende stoffer i kosten (kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og alkohol). Undersøgelsen skal give et billede af jeres dagskost, idet du skal veje alt, hvad I spiser og drikker i løbet af et døgn. Kosten varierer dog typisk fra dag til dag, så undersøgelsen kan aldrig blive helt præcis. Men undersøgelsen kan give et indtryk af, om man spiser sundt i forhold til ernæringseksperternes anbefalinger. Materialer EDB-kostprogram Winfood 4.0 Fremgangsmåde Registrering af dagskost: Udvælg et døgn hvor du vejer og nedskriver alt, hvad du spiser og drikker inklusiv slik og evt. alkohol. Vej så vidt muligt de enkelte bestanddele i kosten, fx hvor meget brød, smør og ost en enkelt ostemad består af. Færdigretter vejes også, men gem samtidig varedeklarationen eller nedskriv rettens energiindhold og energifordeling. Drikkevarer kan måles i målebæger. Bestræb jer i øvrigt på at spise normalt, og skriv det hele ned. Det giver det mest interessante resultat. Ved computeren: Følg stien: start/programmer/fagprogrammer/biologi/ankerhus Kostprogram. Kostprogrammet er forholdsvis simpelt at bruge. Der er en lille video, der viser hvordan man skal gøre, eller man kan bruge den trykte vejledning. Programmet fungerer ligesom Excel og Word. Den enkelte fødevare kan findes i et indlagt kostbibliotek og den afvejede mængde skal tastes ind. Flyt bjælken til MÅLKOLONNE med piletast eller mus, hvis den ikke allerede står der. TRYK ENTER. Feltet bliver blåt og samtidig kommer der et blåt felt frem nederst i vinduet. Peg på PIL ned og tryk på musen. Der kommer nu en lille menu frem med de MÅLMULIGHEDER, der er aktuel for det pågældende produkt. Det kan være g - stk. - skive - glas - kop - dl - liter. Peg på det ønskede MÅL og tryk på ENTER eller brug piletasterne op og ned, peg og vælg med ENTER. Flyt bjælken til MÆNGDEKOLONNE med piletast eller mus, hvis den ikke allerede står der. Tast den ønskede mængde ind. Brug programmets hjælpefunktion, hvis du har problemer. Når du har indtastet værdierne for din kost og gemt dem i programmet, beregner du ved at klikke på det ikon, der ligner en radiator. Print beregninger. Vurdering af din kost hjælper programmet dig med. I de farvede søjler kan du finde værdier for, hvor god din kost er mht. de enkelte fødevarer. Dit energibehov kan udregnes i programmet, men du kan også udregne det selv: Din vægt i kg ganges med 100 og tallet du får, er dit energibehov i kj i hvile. Hvis du har lettere legemligt arbejde dagligt ganges tallet med 1,5. Hvis du dyrker idræt skal du gange med et tal mellem 2 og 3, alt efter intensiteten. Det fremkomne tal er dit daglige energibehov i kj. En frokost udgør typisk 1/4 af dette. Nu har du et tal for den mængde kj, du behøver til en frokost. Resultater Udskrifter fra kostprogrammet. Udfyld til laboratoriejournalen: 15

18 Besvar følgende spørgsmål på baggrund af jeres kostdata: Energi: Hvad viser undersøgelsen om det totale energiindtag i forhold til behovet? Udregn den procentvise energifordeling i kosten, og vurdér den i forhold til den anbefalede (se side 23 i Biologi til tiden). Hvordan kan kosten evt. ændres, så den giver et passende energiindtag og samtidig en god energifordeling i forhold til anbefalingerne? Kulhydrater: Hvilke kostemner har haft et højt indhold af kulhydrater som ikke er sukker? Sundhedsmyndighederne anbefaler at sukker udgør maksimalt 10 % af vores totale daglige energiindtag. Hvordan har dit sukkerindtag været i %, og hvilke kostemner har haft et højt sukkerindhold? Sundhedsmyndighederne anbefaler gram fiber dagligt. Hvordan er dit totale fiberindtag, og fra hvilke kostemner har du især fået fibre? Forklar hvorfor man anser henholdsvis stivelse og især fibre for sunde kulhydrater, mens man fraråder et stort sukkerindtag (se evt. side 26 og 31 i Biologi til tiden)? Fedtstoffer Hvad viser undersøgelsen om mængden af fedtstoffer i din kost? Hvilke fødevarer har haft en høj fedtprocent? Og hvilke af disse har haft en god fordeling af fedtsyrer, det vil sige forholdsvis få mættede fedtsyrer? Forklar hvorfor sundhedsmyndighederne anbefaler at mængden af fedtstoffer maksimalt udgør 30 % af det totale energiindtag, og at mængden af mættede fedtsyrer begrænses (se evt. side 27 i Biologi til tiden)? Protein Hvordan har dit proteinindtag været, og fra hvilke fødeemner har du især fået protein? Vurdering af metoden: Undersøgelsen har skullet give et indtryk af jeres kost. Hvilke fejlkilder er der ved den anvendte metode? Hvordan kan metoden forbedres? Konklusion Skriv en kort konklusion på forsøget i relation til formålet. 16

19 7. Mikroskopering af celler (Journaløvelse) Introduktion Det er ikke muligt at se de enkelte celler med det blotte øje. Et almindeligt lysmikroskop kan derimod forstørre fra ca. 100 til 1000 gange. Hermed bliver det muligt at se de enkelte cellers form og se de største organeller såsom kerne og grønkorn. Cellens mindre organeller og store molekyler kan ses, hvis man anvender elektronmikroskop. Et elektronmikroskop forstørrer op til gange. Formål 1) at lære at håndtere et lysmikroskop 2) at få fornemmelse for størrelser på celler 3) at se bakterier og gærceller 4) at se forskel på dyre og planteceller 5) at se cellekerne 6) at se virkningen af vandtransport gennem cellemembranen, osmose. Materialer mikroskop objektglas dækglas pipetter bægerglas m. vand trækpapir linsepapir tandstikker methylenblåt vandpest bakterier fra yoghurt gær celler fra løghinden af rødløg saltvand 17

20 Fremgangsmåde Når man skal kigge på biologiske objekter i mikroskop, lægges det i vand mellem to glasplader. Er der luft i præparatet, vil det ses som sorte ringe eller pletter. Objektet (det, man observerer på) lægges på en glasplade, objektglas, i en meget lille dråbe vand. Derover lægges forsigtigt en tynd glasplade, et dækglas. Bakterier og gær En lille dråbe fra henholdsvis en gærcelleopløsning og fra youghurt dryppes på hvert sit objektglas og dækglas lægges over. Bakterie og gærceller iagttages og indbyrdes størrelsesforhold bemærkes. Cellerne tegnes så størrelser fremgår. Mikroskopering af vandpestblad En vandpestblad lægges i en vanddråbe på et objektglas. Dækglas lægges over. Cellernes form bemærkes. Grønkorn iagttages. Forstørrelsesgrad noteres. En enkelt celle med grønkorn tegnes. Celler fra mundhule Cellerne skrabes ud med en tandstik og anbringes på et objektglas med methylenblåt. Dækglas lægges over. Cellernes form bemærkes. Cellekerner iagttages. Forstørrelsesgrad noteres. Tegn et par celler. Osmose Et rødløg skrælles så den fine røde løghinde er synlig. Forsigtigt trækkes noget af den røde hinde af og lægges i en dråbe vand på et objektglas. Dækglas lægges over. Cellerne iagttages og cellekernen bemærkes. En skitse af cellen tegnes. Tag objektgflasset ud af mikroskopet og fjern dækglasset. Dryp en lille dråbe saltopløsning på og læg dækglasset på igen. Iagttag igen cellerne. Efter nogen tid vil virkningen af saltvandet kunne iagttages. Ved osmose forstås vands diffusion over en plasmamembran. Vand vil diffundere fra høj koncentration af vand til lav koncentration af vand. I saltvand (eller en sukkeropløsning) er der lav koncentration af vand. Når man lægger en celle i saltvand, vil der være højere vandkoncentration inde i cellen end udenfor og vandet vil diffundere ud af cellen. Cellen vil skrumpe og for planteceller vil dets saftrum blive mindre. Stoffer transporteres passivt ved diffusion. Det er molekylebevægelser, der puffer og skubber molekyler fra et område til et andet. 18

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Laboratoriekursus 2014

Laboratoriekursus 2014 Laboratoriekursus 2014 Øvelsesvejledninger Biologi C VUC Århus, HF-afdelingen Bülowsgade 68, 8000 Århus C På kursusdagene kan du få fat på os på telefon 87322478 Indholdfortegnelse: Velkomstbrev side 3

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

www.madogfro.dk Tips & Tricks

www.madogfro.dk Tips & Tricks www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Excel - begynderkursus

Excel - begynderkursus Excel - begynderkursus 1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark Det er vigtigt når man arbejder med PC er på skolen at man kan få skrevet sit navn på hver eneste side som undertekst.gå ind under

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Kom i gang med regneark:

Kom i gang med regneark: Kendte og nye værktøjs ikoner på værktøjslinien. Det er de samme værktøjs ikoner der går igen i mange af programmerne, men der er dog også nogle nye. Autosum Formel regner Sortering Diagrammer Flet og

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 I denne note skal vi behandle data fra CD-rommen Samfundsstatistik 2008, som indeholder en mængde data, som er relevant i samfundsfag. Vi skal specielt analysere

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller flere uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. 1. Isoleret

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Laboratoriekursus 2014

Laboratoriekursus 2014 Laboratoriekursus 2014 Øvelsesvejledninger Biologi B VUC Århus, Bülowsgade 68, 8000 Århus C På kursusdagene kan du få fat på os på telefon 87322478 Indholdfortegnelse: Velkomstbrev (læses grundigt) side

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Mathcad Survival Guide

Mathcad Survival Guide Mathcad Survival Guide Mathcad er en blanding mellem et tekstbehandlingsprogram (Word), et regneark (Ecel) og en grafisk CAS-lommeregner. Programmet er velegnet til matematikopgaver, fysikrapporter og

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold 1 En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold Indhold...2 1. Åbn Paint...3 2. Vælg en baggrundsfarve og en forgrundsfarve...3 3. Tegn et billede...4 4. Ny, fortryd og gentag...4 5. Andre

Læs mere

Titel 1 Biologi: Forskellige økosystemers struktur, celler og deres opbygning, fotosyntese og respiration

Titel 1 Biologi: Forskellige økosystemers struktur, celler og deres opbygning, fotosyntese og respiration Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Sommer 2015 Vestegnen HF & VUC Uddannelse HF Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe Lærer(e)

Læs mere