Forsknings- og formidlingsstrategi for. Center for Landdistriktsforskning (CLF) Danish Centre for Rural Research (CLF)
|
|
- Line Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 15-3 Udkast Forsknings- og formidlingsstrategi for Center for Landdistriktsforskning (CLF) Danish Centre for Rural Research (CLF) Syddansk Universitet November 2011 Bilag 15-3, side 1
2 1. Baggrund Center for Landdistriktsforskning (CLF) blev etableret 1. januar 2010 som en videreførelse af det tidligere Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL). Dette og to andre samfundsvidenskabelige institutter på Campus Esbjerg, Syddansk Universitet, blev på det tidspunkt fusioneret til et samlet Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi med omkring 60 medarbejdere. CLF fungerer som et forskningscenter i instituttet med egne opgaveområder og egen centerbestyrelse. CLF beskæftiger sig med sociologiske, regionaløkonomiske og erhvervsøkonomiske problemstillinger relateret til en rumlig dimension (landdistrikter, yderområder, regioner, landby) samt med teori- og metodeudvikling relateret til disse discipliner og fagområder. Faste bevillingsgivere har hidtil været Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2 mio. kr. pr. år) og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ( kr. pr. år). CLF udfører årlige kontraktopgaver for de to ministerier i form af udredningsopgaver med forskningsperspektiv. Ved regeringsskiftet 2011 ligger centerkontrakterne ved ét ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. CLF udarbejder forslag til kontraktopgaverne, som herefter detailplanlægges i dialog med bevillingsgiverne. Herudover sikres finansieringen ved at udføre udrednings- og forskningsopgaver for eksterne bevillingsgivere i ind- og udland, samt (i mindre omfang) gennem kursus- og foredragsvirksomhed. Kommuner, regioner, statslige institutioner og EU udgør de væsentligste, eksterne finansieringskilder. Centrets medarbejdere er ansat på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi og er underlagt de samme ramme- og arbejdsbetingelser som øvrige medarbejdere på instituttet. De kan frikøbes i større eller mindre grad til at udføre resultatkontraktopgaver og andre eksterne opgaver, som ligger i centret. Undervisning og relateret administration finansieres af instituttet, der til gengæld også modtager uddannelsesindtægterne. Centret økonomi er af disse årsager fra 2011 indlejret i instituttets. Centret har i 2010 været igennem to evalueringer. Anbefalingerne fra evalueringerne indgår i denne forsknings- og formidlingsstrategi. 2. Centerets vision, mission, formål og strategi Vision. Center for Landdistriktsforskning på engelsk Danish Centre for Rural Research vil i perioden bestræbe sig på yderligere at udvikle sin position som nationalt og internationalt forskningsmiljø inden for sit faglige felt. CLF vil arbejde på at styrke sin position gennem national og international publicering, tiltrækning af eksterne midler og samarbejde med relevante partnere. Bilag 15-3, side 2
3 Mission. At skabe et forskningsbaseret vidensgrundlag for forbedrede erhvervs- og levevilkår i landdistrikter og yderområder. Centret skal arbejde med aktuelle problematikker og her bidrage til at kvalificere beslutningstagernes dispositioner. Men centret skal samtidig, og i synergi hermed, sikre en mere langsigtet videnopbygning og bidrag til teoriudviklingen inden for landdistriktsområdet. Formål: Centrets brede, tværdisciplinære forskningsprofil skal bibeholdes, fordi det en klar force i forhold til genstandsfeltet for forskningen generelt og i forhold til de aktuelle udfordringer i de danske yderområder og landdistrikter specifikt. Forskningstraditioner fra sociologi, politologi, antropologi, økonomi, geografi skal fortsat bringes i spil. I den kommende periode vil der dog blive lagt øget vægt på at styrke de erhvervs- og regionaløkonomiske områder inden for centrets forskning. Strategi. Centret skal arbejde med temaer, som ligger inden for resultatkontrakterne, og disse forhandles med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med basis i forslag fra centret. Resultatkontrakterne giver en stærk konkret og empirisk forankring for forskningen. Centret skal skabe synergi og ekstra værdi for både ministerier og SDU ved at tiltrække andre eksterne bevillinger til akademisk orienterede forskningsprojekter, ph.d.-forløb, udredninger m.v. Valget af udrednings-, udviklings- og formidlingsopgaver bør være styret af, at de: enten ligger i naturlig forlængelse af centrets forskning og kan trække på eksisterende forskningsresultater, og/eller kan bidrage til den langsigtede forskningsopbygning, f.eks. ved at give adgang til data og/eller analyseresultater af forskningsmæssig relevans. Det er forskningsledelsens opgave at skabe en konstruktiv og resultatorienteret samarbejdsånd i centret. Men løsningen af de konkrete opgaver specifikt og styrkelse af den akademiske faglighed generelt vil indebære etablering af flere samarbejder med andre forskere på SDU og eksternt. Målet om en forankring i den konkrete danske kontekst opfyldes endvidere i en tæt idé- og erfaringsudveksling med interessenterne inden for landdistriktsområdet gennem deltagelse i møder, workshops ol. Centret sikrer en kommunikation og dialog gennem regelmæssige elektroniske nyhedsbreve, aviskronikker, interviews til danske medier, foredragsvirksomhed og præsentationer samt oplæg på konferencer og seminarer. 3. Forskningsområder CLF skal fastholde og videreudvikle de tre hidtidige brede tematiske forskningsområder, som er: Erhverv og innovation Levevilkår og bosætning Politik, forvaltning og rammevilkår. De tre områder repræsenterer i et vist omfang forskellige hoveddiscipliner. Men der kan være konkrete forskningsprojekter, som bygger bro mellem dem. I den løbende planlægning vil det være en bestræbelse at sikre, at projekterne er metodisk, tematisk eller teoretisk beslægtede for herved at bygge synergi ind i centret forskning. De tre forskningsområder uddybes hver for sig nedenfor. Bilag 15-3, side 3
4 Erhverv og innovation Formålet med dette forskningsområde er at bidrage til en mere detaljeret forståelse af den erhvervsøkonomiske udvikling på det kommunale og subkommunale niveau og at analysere kendetegn, årsager, sammenhænge og konsekvenser. Udgangspunktet er, at landdistrikter og yderområder ikke er heterogene, og deres udviklingspotentialer må ses i nøje sammenhæng med både lokale forudsætninger og med samspillet med det omgivende samfund. Den erhvervs- og regionaløkonomiske forskning ved CLF vil få tre forskellige afsæt. For det første vil centret bidrage med en udvidet territorial vinkel på innovationsforskningen. Der er en utilstrækkelig viden om virksomhedernes innovationsevne og performance i landdistrikterne, og man kan antage, at innovation har andre og særlige fremtrædelsesformer. Centret har allerede i flere projekter skabt en forståelse for betydningen af netværk, organiseringer for fornyelse, og denne viden skal ekspanderes til også at inddrage andre faktorer, som er med til at skabe springvis eller radikale forandringer. Innovationsforskningen har arbejdet meget med innovationssystemer, men der er brug for at oversætte og genfortolke den tradition i forhold til landdistrikter og yderområder. Det betyder, at det er nødvendigt at udvide innovationsforskningens hidtidige koncentration om store virksomheder inden for industri til også at inddrage små primære erhverv, serviceerhverv, offentlige aktører og civilsamfundet. Et andet afsæt for den erhvervsøkonomiske forskning ved CLF er iværksætteri og udvikling i små virksomheder. Både gennem nationale casestudier og gennem statistiske kortlægninger vil forskningen analysere meget små virksomheder (såkaldte mikrovirksomheder) og SMV er (små og mellemstore virksomheder). Virksomhedernes start, overlevelse, udvikling og vækst er grundlæggende for brede levevilkår på landet, men der mangler en mere indgående forståelse af deres livskraft og udviklingsmønstre. Centrets arbejde på dette område skal bidrage til at forstå vækstdriverne bedre, hvad enten de er de menneskelige ressourcer, infrastrukturen, samarbejde og netværk, teknologi, markeder, offentlige støtteordninger eller andet. Nogle af disse faktorer er ikke til stede i tilstrækkeligt omfang i landdistrikter og yderområder, men det er spørgsmålet, om for eksempel landskabelige herlighedsværdier eller prisen på fast ejendom er med til at kompensere. Forskningsindsatsen vil derfor også rette sig mod, om der måtte eksistere andre vækstdrivere i landdistrikter og yderområder, og hvorledes de kan aktiveres. Det tredje afsæt ligger inden for diversificering af landdistrikterne, herunder ikke mindst i forhold til turisme og rekreation. Der er i det meste af den vestlige verden en trend i retning af, at man i højere grad ser naturressourcerne som en bredere og mere kompleks produktionsfaktor og et omdrejningspunkt for en intensiv innovation og aktiv forvaltning. Landmændene skal ikke kun være fødevareproducenter, men også være energiproducenter, landskabsforvaltere, naturudviklere, oplevelsesproducenter m.m. Her kan skabes nye vilkår og erhvervsmuligheder, men der opstår også et behov for andre samarbejds- og reguleringsformer, hvis der samtidig skal skabes en økonomisk udvikling i landdistrikterne. Levevilkår og bosætning Mange landdistrikter rummer store naturværdier, billige boliger, et levende foreningsliv, fred og ro og lokale fællesskaber faktorer, der kan tiltrække de potentielle tilflyttere fra byerne, som flere undersøgelser viser rent faktisk er der. CLF vil under forskningssøjlen levevilkår Bilag 15-3, side 4
5 og bosætning belyse disse såkaldte stedbundne ressourcer, herunder lokalsamfundenes sociale sammenhængskraft i form af social kapital, hvor social kapital skal forstås som sociale netværk (som fx i foreningslivet), der udgør en værdi i lokalsamfundet på linje med fysisk og økonomisk kapital. I den forbindelse er det også relevant at undersøge, hvor mange steder forskellige, lokale folk har mulighed for at mødes (som fx biblioteket, skolen, forsamlingshuset, hallen, fodboldklubben, brugsen, havnen eller torvet), hvor mange særligt aktive folk eller ildsjæle, der findes i foreninger og andetsteds, samt hvorvidt lokalsamfundet præges af inkluderende eller ekskluderende netværk, dvs. typen af den sociale kapital. Blandt andre vigtige, stedbundne ressourcer er lokal viden, særlige lokale iværksætterkulturer, den stærke tilknytning mange beboere har til det sted, de er født og opvokset, kulturhistorien samt organisationsformer. Alle har de betydning for den lokale udvikling, i tæt samspil med ydre rammevilkår som landdistriktspolitikker, lovgivning, infrastruktur, det regionale arbejdsmarked samt globale trends i flyttemønstre og livsformer. Det er dog også vigtigt at belyse de faktorer, der lægger en dæmper på levevilkårene og lysten til at flytte på landet. Her kan fx nævnes mangel på arbejdspladser, mangelfuld infrastruktur (herunder vej- og tognet, tilgængelighed til naturen og bredbånd), få offentlige serviceydelser (fx skole, sygehus, læge, uddannelsesinstitutioner, bibliotek og ældrepleje), konflikter mellem lokale og tilflyttere, grupper på overførselsindkomster, der lejer sig ind i de såkaldte Låsby- Svendsen huse, social ulighed og forfaldne huse. Endvidere er det vigtigt yderligere at belyse dels forskellen på land og by, dels forskelle på forskellige typer af landdistrikter, der rummer varianter fra bynære, naturskønne landdistrikter med befolkningsfremgang til yderligt beliggende og attraktionsløse landdistrikter eller småøer i kraftig befolkningstilbagegang steder, hvor landsbyer simpelthen risikerer at lukke og slukke. I tilknytning hertil er det også vigtigt at belyse lokalbefolkningens sundhed og livstilfredshed samt deres forskellige coping strategier med henblik på at bridrage til kommunernes og aktører konkrete indsatser. Politik, forvaltning og rammevilkår I denne søjle i centrets aktiviteter sættes der fokus på beslutninger og processer, som oppefra og nedefra og udefra og indefra skaber rammerne for udviklingen i landdistrikter og yderområder. Den nye landdistriktsdagsorden er et felt, som der er en meget stor international forskningsinteresse i, og hvor centret har særdeles gode muligheder for at bidrage. Centrets involvering i projekter omkring borgerinddragelsen på det konkrete plan understøtter forskningen med inspirerende resultater og perspektiver. Centret skal arbejde med opfølgende og analyserende forskning af etablerede landdistriktspolitikker, herunder EU s ordninger og regionale og kommunale specifikke landdistriktsinitiativer. Hertil kommer indsatser under EU s programmer, under de regionale vækstfora og i forbindelse med kommunernes planlægning. Det er en bred pallette af politikker og forvaltningstiltag, som har indflydelse på levevilkår og erhvervsudvikling i landdistrikter. Projekter og processer under disse ordninger udgør en omfattende og meget værdifuld empiri for centrets forskning. Vilkårene i landdistrikter og yderområder er i meget høj grad under indflydelse af sektorpolitikker, både de som bestemmes lokalt, men også nationale og EU-bestemte rammevilkår. Man kan nævne sundhedspolitikker, boligpolitikker, trafik- og infrastrukturpolitikker, miljøpolitikker, turismepolitikker og kulturpolitikker, som har afgørende indflydelse på levevilkår og er- Bilag 15-3, side 5
6 hvervsudvikling. Centret ønsker at arbejde med at synliggøre konsekvenserne af disse rammevilkår, men også potentialerne i dem, og dette skal bidrage til at skabe en bedre indsigt i mekanismerne for den ulige regionale udvikling i Danmark. Centrets forskning om politik, forvaltning og rammevilkår trækker på traditionerne inden for den politiske videnskab, og centret kan bidrage internationalt på disse områder. Men centrets styrke er, at der er overlappende kompetencer i at følge lokale processer med sociologiske og antropologiske briller. 4. Målgrupper Centrets målgruppe er ganske bred, og aktiviteterne retter sig mod alle interessenter i forhold til udvikling i landdistrikter og yderområder. Overordnet kan der peges på følgende, mere specifikke målgrupper: a. Forskningssamfundet Som et center indlejret i et universitetsinstitut er det en ambition at levere forskning på internationalt niveau. Det er vigtigt, at CLF kan bidrage med viden på dansk og engelsk i fagfællebedømte tidsskrifter, i bøger og antologier og i form af oplæg ved videnskabelige konferencer. Udvekslingen af viden med forskersamfundet både inden for selve landdistriktsforskningen og inden for mere generelle discipliner er med til at sikre et internationalt konkurrencedygtigt forskningsmiljø, som til stadighed er i stand til at bidrage med ny viden i en dansk sammenhæng. b. Myndigheder og politikere CLF skal være videnleverandør omkring landdistriktsforhold og yderområder i relation til myndigheder og det politiske niveau. Ud over de konkrete opgaver, som aftales mellem centret og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal instituttet være parat til at indgå i dialog med og foretage rekvirerede analyser for, diverse myndigheder (ministerier, styrelser, regioner og kommuner). c. Landdistriktsaktører Med en mission om at skabe et vidensgrundlag for forbedrede erhvervs- og levevilkår i landdistrikter og yderområder, herunder at formidle viden om landdistriktsforhold til offentligheden og interessenter, er aktører, som konkret søger at skabe lokal og regional udvikling, en vigtig målgruppe. Disse vil typisk have glæde af centrets arbejde gennem populærvidenskabelige fremstillinger, foredrag og oplæg samt deltagelse i kurser. d. Medier Centret skal være synlig i forhold til lokale og nationale medier og i både den skrevne presse, radio og TV. Gennem nyhedsbreve, hjemmeside og pressemeddelelser skal medierne løbende orienteres om nye resultater og relevante begivenheder. Der skal skabes mere varige alliancer med udvalgte medier. e. Studerende og kursister CLF s videnformidling retter sig også mod studerende, primært uddannelserne Sociologi og Kulturanalyse samt Erhvervsøkonomi (HA/Cand.merc) på Campus Esbjerg. CLF sikrer hermed en introduktion af territorielle problemstillinger for de studerende og en motivation for, at de skriver opgaver inden for feltet. Dette anses for at være vigtigt for en mainstreaming Bilag 15-3, side 6
7 af landdistriktsdagsordenen. Desuden står CLF s medarbejdere i et vist omfang til rådighed for eksterne specialeskrivere og journaliststuderende, som ønsker information om landdistriktsforhold. 5. Formidling og publicering CLF s målgruppe er bred, og derfor har centret en flerstreget formidlings- og publiceringsprofil. Der skal skabes synergi og overlap mellem de forskellige publiceringer, således at der formidles så meget som muligt fra centrets projekter med en ressourceeffektiv indsats. Formidling skal være en integreret del af centrets arbejde og skal indtænkes i projekterne fra første færd, og det skal være en del af projektbeskrivelsen. De empiriske resultater skal kommunikeres til landdistriktsaktørerne i mange forskellige sammenhænge. Det gælder indlæg i fagtidsskrifter, avisartikler, i interviews og i andre sammenhænge, hvor der er fokus på landdistrikter enten videnskabeligt eller som led i landdistriktsudvikling. Formidlingen skal endvidere ske via oplæg på konferencer og gennem foredrag. Ved tilrettelæggelsen af skriftlige rapporter skal det sikres, at der er elementer, som så direkte som muligt kan genbruges i forskellige formidlingsformer. Forskningsfaglig formidling af empiriske undersøgelser kan finde sted i rapportserien CLF Reports og arbejdspapirer i IME Working Papers. Publiceringen foregår både i skriftlig og elektronisk form, og resultaterne stilles gratis til rådighed for alle. Den forskningsfaglige formidling sker gennem almindelig, videnskabelig publicering i danske og internationale tidsskrifter, herunder anonymt fagfællebedømte tidsskrifter, samt i dansk- og engelsksprogede working papers, rapporter, bøger og antologier. Centret tager initiativ til at redigere antologier, hvor forskere fra andre institutioner bidrager. Centrets medarbejdere samarbejder eksternt og internt om at publicere i fagfællebedømte, internationale forskningstidsskrifter. Det skal sikres, at så meget som muligt af centrets dansksprogede publicering viderebearbejdes til videnskabelige bidrag i anonymt fagfællebedømte, internationale tidsskrifter. CLF s hjemmeside, skal være en aktiv og levende hjemmeside, hvor det er muligt for alle typer af brugere at hente information. Hjemmesiden opdateres hyppigt, således at den til enhver tid afspejler aktuelle temaer og aktiviteter og giver et overblik over instituttets produktion og udgivelser. I tilknytning til hjemmesiden udsendes 4-5 gange om året et elektronisk nyhedsbrev gratis til subskribenter og indeholdende informationer om nye resultater, ansættelser, arrangementer m.m., alt sammen med reference til yderligere information på hjemmesiden. En meget væsentlig formidling foregår gennem aviser, radio og TV. CLF s medarbejdere optræder hyppigt i nyhedsmedierne, og de gode kontakter med medierne skal videreføres. 6. Bemanding Centrets medarbejdere er ansat ved Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi. Institutlederen er personaleansvarlig, hvor centerlederen har forskningsansvaret. Institutleder og centerleder samarbejder om at sikre, at centret kan trække på en stab af kompetente medarbejdere på en fleksibel måde. Bilag 15-3, side 7
8 CLF primære bemanding består i november 2011 af følgende: Centerleder, professor mso Anne-Mette Hjalager (erhvervsøkonomi og planlægning) Professor mso Gunnar Lind Haase Svendsen (antropologi) Post doc. Pia Heike Johansen (sociologi) Adjunkt Carsten Kronborg Bak (sociologi) Adjunkt Annette Aagaard Thuesen (samfundsfag, politologi) Adjunkt Jens Fyhn Lykke Sørensen (landdistrikts- og regionaløkonomi) Adjunkt Jesper Fredborg Larsen (landdistrikts- og regionaløkonomi) Ph.d.-studerende Malene Brandt Winther (antropologi, politologi) Videnskabelig assistent Niels Chr. Nielsen (geografi) Institutsekretær Bente Nielsen (korrespondent). Et adjunktur og et lektorat i sociologi er opslået, og begge nyansatte vil blive trukket ind i opgaver ved CLF. Flere medarbejdere på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi arbejder med erhvervs- og ressourceøkonomi, og deres fagligheder kan inddrages i resultatkontraktopgaver og eksternt finansierede projekter. Centret ønsker at skabe en større synergi på tværs af instituttet med henblik på at udvikle den tematiske og metodiske portefølje. På samme måde indgår centret i eksterne samarbejdsprojekter, hvor centret har en projektlederrolle eller en partnerrolle. Centret arbejder sammen med flere andre universiteter i ind- og udland. 7. Økonomi og finansiering Centrets medarbejdere er ansat på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi. Uddannelsesindtægterne i forbindelse med medarbejderens undervisning tilfalder instituttet og indgår ikke i centrets økonomi. Som konsekvens heraf kan centret kun meningsfuldt og retvisende budgettere med sine egne projektbaserede indtægter og udgifter uden undervisnings- og andre institutrelaterede opgaver. CLF s økonomi tilvejebringes primært gennem de ministerielle bevillinger på i alt 2,6 millioner kroner. Fra Syddansk Universitet modtages projekttilskud såsom medfinansiering af ph.d.-stipendier. Hertil kommer ekstern indtjening i form af bevillinger fra forskningsråd, fonde, EU, kommuner, styrelser m.fl. Bilag 15-3, side 8
Forsknings- og formidlingsstrategi 2012-14. for. Center for Landdistriktsforskning (CLF) Danish Centre for Rural Research (CLF)
Forsknings- og formidlingsstrategi 2012-14 for Center for Landdistriktsforskning (CLF) Danish Centre for Rural Research (CLF) Syddansk Universitet November 2011 side 1 1. Baggrund Center for Landdistriktsforskning
Læs mereStrategi 2015-2018 for Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet
Strategi 2015-2018 for Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Side 1 af 8 Resumé Center for Landdistriktsforskning (CLF) er et bredt samfundsvidenskabeligt forskningsmiljø, som arbejder
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereCenter for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019
Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereResultatkontrakt 2006
Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereUddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet.
Bilag 02-10 Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Resultatkontrakt mellem Fødevareministeriet og Institut for Forskning og Udvikling i
Læs mereResultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005
Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...
Læs mereFORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI
FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og
Læs mereVISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK
VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereMed venlig hilsen Pia Heike Johansen, Lektor ph.d. ved Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet. Projektbeskrivelse
Ansøgning til Region Midtjylland om samfinansiering til et forskningsprojekt om kulturens betydning for bæredygtig landdistriktsudvikling i Region Midtjylland. Der har længe været en interesse på Center
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mere! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version
Version 27-04-2007 Initiativets titel J.nr. 1-30-76-20-07 Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt Samlet projektbeskrivelse detaljerede projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter er vedlagt
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereLangsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder
-- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen
Læs mereAfsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:
Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.
Læs mereOVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE
OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE 2017-2018 Baggrund I Region Sjælland blev i foråret 2017 gennemført en større evaluering af forskningsområdets udvikling siden
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereSygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereINSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER
Den offentlige sektor, lokalisering af statslige arbejdspladser og landdistriktsudvikling Dansk regionalforsker seminar (NS-RSA), Alsion, Sønderborg, 24.-25. april 2008. Abstract: Den offentlige sektor
Læs mereVedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE
LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereSamarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereAnalyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet
Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...
Læs mereTVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?
TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereAMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst
MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereDansk landdistriktspolitik i nyere tid
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 ULØ Alm.del Bilag 82 Offentligt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk landdistriktspolitik i nyere tid Hanne Tanvig, seniorrådgiver, PhD Sektion
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereIndstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereKommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden
24. juni 2012 Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden Forord Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN
Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs merePolitik for frikøb til forskning
Politik for frikøb til forskning Baggrund og formål Bestræbelsen på at opnå yderligere ekstern finansiering af instituttets aktiviteter er et af de vigtigste strategiske mål for Institut for Æstetik og
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereForsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.
Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereOFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen
, Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk
Læs mereI centret indgår 3 eller flere professorer/kliniske professorer, et antal lektorer med forskningsopgaver, postdocs og ph.d.-studerende.
25-03-2014 Indkaldelse af interessetilkendegivelser. Pulje til støtte af centre for klinisk excellence i Region Syddanmark 2014. Ansøgningsfrist 3. juni. 2014 kl. 8.00. Ansøgningsskema findes på : http://www.regionsyddanmark.dk/
Læs mereBrandingproces kombineret med Vision 2021:
Vedrørende: branding proces version 3 Sagsnavn: Branding.Randers.2014 Sagsnummer: 00.13.02-G01-3-14 Skrevet af: Karen Balling Radmer E-mail: karen.balling.radmer@randers.dk Forvaltning: Kommunikation Dato:
Læs mereStrategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Strategi for Forskning 2011-2015 Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereVelkommen til workshoppen Innovation, ledelse og organisationsudvikling. SDU s erhvervskonference 3. juni 2014
Velkommen til workshoppen Innovation, ledelse og organisationsudvikling SDU s erhvervskonference 3. juni 2014 1 Hvem er vi? Fra universitetet/trilo: - Flemming Smedegaard, lektor, studieleder for International
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mere2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse
Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereViden i skolen (VIS)
Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs merePH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.
PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. 1 AGENDA Ph.d. uddannelsen hvad er en ph.d.? hvordan får man tildelt en ph.d. grad?
Læs mereSDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014
1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereSamarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil
Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale udviklingsområder for et stærkere samspil 1 Et REG LAB arbejdspapir Baggrund! Universiteternes erhvervssamarbejde har stået højt på REG LABs
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs merePå vej mod nye fortællinger om landdistrikterne
På vej mod nye fortællinger om landdistrikterne Arrangeret i samarbejde med Center For Landdistriktsforskning Centerleder og professor Egon Noe, Lektor Jens Fyhn Lykke Sørensen, Professor Gunnar L. H.
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereIntroduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011
Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011 2 AAU Matchmaking Formål At mindske gabet mellem universitet og erhvervslivet Synliggøre samarbejdsmulighederne på AAU Universitetet
Læs mereBESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.
BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1
Læs mereAFTALE INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI MELLEM
AFTALE MELLEM INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU OG MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI OM FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING 2015-2018 2015. december 2014 2 1. Indledning
Læs mereHvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder
LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante
Læs mereSTILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE
NOTAT STILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE 7. juni 2018 VIVEs stillingsstruktur skal understøtte vores strategi: Vi skal levere forskning og analyse af høj faglig kvalitet, der
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereFoto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed
Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereInstitutternes behov for synlighed og samspil med samfundet
Institutternes behov for synlighed og samspil med samfundet Hvad skal der til, for at forskningen fra Arts kan gøre sig gældende i relevante sammenhænge? Hanne Knudsen Forskellige medier/kanaler Forskning
Læs mereForskningsafdelingen i Blå Kors Danmark
Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereHvad er strategisk forskning?
Hvad er strategisk forskning? præsentation af Det Strategiske Forskningsråd www.fivu.dk/dsf Hvad er strategisk forskning? Strategisk forskning bidrager gennem tværfaglighed til løsning af væsentlige og
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mere