Truslen fra højrepopulismen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Truslen fra højrepopulismen"

Transkript

1 ~ Fredag 4. september 2009 Debat Redaktør: Tina Splidsboel Mail: Tel: , Fax: Dagbladellnformalion Truslen fra højrepopulismen Den sociale ordenerved at gå i opløsning, demokratiet er i en proces afforvitring, og den nye højrepopulisme er måske slet ikke noget harmløstfænomen, men enblanding afnoget gammelt og foruroligende bekendt og noget nyt og uheldssvangert vis demokrati som et majori- som flertalsstyret. Den mest passende analyse af de store forstærket af demokratiets kultur, af hele den demokra- Kronik tetsvælde styret afdf. Der er fatale demokratibrist er problemer, der faktisk plager krise. Vores politik er nemlig : tiske infrastruktur, samt udsctliiiiiiiiiii.ill...ill..:;;j.:;;;;;i:;;;;;is ingen respekt for afvigende imidlertid forestillingen om de udviklede lande i dag, også blevet forvandlet. Som viklingen af Den Kolde Krig. meninger og kritiske hold- denrene,rensede nation.det f.eks. netop problemet med påvist afden norske magtud Men herved gik også en honinger. DF har krævet forske- erikke mindsther,man kan få. den sociale solidaritet, pro- redning er demokratiet ved vedkraft for demokrati til re afskediget fra deres stillin- associationer til mellem- biernet med demokratiets at 'forvitre'. Selvi rodfæstede grunde. Dette gælder Ikke ger og hele institutter ned- krigsårenes fascistiske og fremadskridende forfald og demokratier som de skandi- mindst i Skandinavien. lagt, fordi partiet ikke brød højreradikale bevægelser, truslen fra den nye højrepo- naviske er denne proces vidt. sig om de pågældende for- hvor netop forestillingen om pulisme. fremskreden. De store folke- : Farhg udvikhng af Curt Sørensen skeres meninger, mens man et nationalt Volksgemeins-. lige bevægelserfor demokra- Den sociale frustration søger omvendt har sikret bevillin- chaft (folkefællesskab), ren- Værdier er undergravet tisk deltagelse og den kjassi- i stedet i vid udstrækning Gennem de sidste år er ger til personerog institutter, set for påståede unationale En anden akse i diskussionen ske demokratiske politiske over i den nye højrepopulisen stribe af højreradikale og som man regner med kan le- og racefremmede elementer er spørgsmålet om 'værdi- kultur er forsvundet. I stedet me. Lige så stille, lidt efter højrepopulistiske partier vere forskningsresultater,. var det centrale element i be- kamp', Men hvad er det er trådt det, som Tim Knud- lidt, er højreradikalismen vokset frem i en række euro- der er skræddersyet til DF- : vægelsernes ideologi og egentlig for værdier, vi fak- sen kalder et 'markedsdemo- nemlig igen 1:Hevet legitim. pæiske lande. Der kan her politikernes ideologiske for- ' praksis. tisk har, og som er domine- krati', hvor atomiserede for- Højreautoritære, fascistiske identificeres en række fæl- mål. Det har åbent antastet" Det er dette parti, denne rende? Det er egoisme, grå- : brugerekanvælgemellemde og nazistiske holdninger, oplestræk, såsom fjendtlighe- en tidligere højtstående PET- : politiske ideologi, denne po- dighed og forbrugerisme. varer, som de konkurrerende falleiser og bevægelser havden mod etniske minoriteter, medarbejders ytringsfrihed' litiskeretorikogdentypepo' Det traditionelle samfunds politiske firmaer udbyder. de været utroligt stærke i den radikale nationalisme og og offentligt beklikket en for- litikere, som Anders Fogh værdier er for længst blevet under overdådig udfoldelse: mellemkrigsårenes Europa den populistiske politiske fatningseksperts kompeten- Rasmussen i sit spil om mag- undergravet først af den mo- af reklamer og spin. Den ge- : og videre frem til vendesti!. Partierne er dog også ce, blot fordi de udtalte sig på ten trak ind i den politiske derne industrielle kapitalis- nuine demokratiske delta- : punktet i Anden Verdensindbyrdes noget forskellige. tværs af partiets linje. Søren : varme og gjorde til et grund- mes revolutionerende om- gelse og den demokratiske : krig, men led midlertidigt en Dansk Folkeparti (DF) hen- : Esbersen har offentligt kriti-. lag for sin regering, og som : væltning af alle sociale for-. medborger er væk, og politi- :' tilbagegang efter la;,igen. l regnesnofmalt ffbrslfulhgefl -~ -ser-ettv-setlen;()mmataaot;--: 16rt:Sa1 er-etgftitfdla:gr6fvk..:- :--nb1a--ogværdier-o-g--i-da"g--af--: Kerne~erbleverfolVandlede -:---dager--det--anderledes;-ge~e-- ~_ ~el~~j ~~P~i~;~arti~r, : Krø~~~_Jtel~er Liv~~fl;r~~: : ~:i~~_~~:~i~;~=c;.~_~k~;:~if :-c?: _l gl~bale ~~:_t:!!~~:,:~~~_,:.~~:øn~ hr_=,~~~:~!"~~:~~ ~~elt_~~~~~_:dl~~ex:~.tu~~~_:~

2 "....., v5"a UO:;;L.l\.dU l\.uustateres et nationalt særpræg. DF har siden sin stiftelse for det første udfoldet en efter danske forhold ekstrem politiskretorikmod 'de fremmede'. DF har her først og fremmest angrebet deres religion, men også hele deres civilisation og historie. I DFpolitikernes optik har Alhambraaldrig eksisteret, araberne byggede aldrig vandingsanlæg, og de genopdagede aldrig Aristoteles. Hvor utroligt det end lyder, så har DF-politikerne i det moderne Danmark med held kunnet gennemføre en politisk mobilisering ved at appellere til fordomme, xenofobi og gamle religiøse klicheer. Den politiske retorik har været grov og hadefuld. men denhar virket Dertil kommer, at DF's demokratiforståelse er problematisk. DF er ganske vist ikke, som det fremtræder i dagens Danmark, et fascistisk part~som vi kender dem fra mellemkrigsårenes Europa. Det bekender sig til 'det danske demokrati', og det har ikke noget SA, som det sender udi gaderne. Dclbehøver det heller ikke med den magtposition og den medieforkælelse, som partiet allerede har opnået. DF opfatter tydelig- Hvor utroligt det end lyder, så har OF-politikerne i det moderne Danmark med held kunnet : gennemføre en politisk : mobilisering ved at appellere til fordomme, xenofobi og gamle religiøse klicheer. Den politiske retorik har været grov og hadefuld, men den har virket, siger Curt Sørensen. roto: SØREN BIDSTRUPjSCANPrx lucw Ul;: llu(e passerfia 1 Ul:' s verdensanskuelse, og Pia Kjærsgaardvilhaveenanden og politisk styret kunst. Fatal demokratibrist Tilbagevendende antaster partiet magtens tredeling, et grundprincip iden demokratiske retsstat. DF-politikerne antaster pluralisme, ytringsfrihed (med mindre denne skal bruges til at praktisere hate speech), mindretaisbeskyttelse, menneskerettigheder, magtens deling, retsstaten, samt fri og uafhængig forskning og kulturliv, elementer som er lige såvigtige i et fungerende demokrati voksenae manyaelse, ogsa ideologisk. Mange fra Erik Meier Carlsen til Rune Lykkeberg, for slet ikke at tale om mainstream statskundskaben, fremstiller dette som et harmløst fænomen: DF artikulerer jo blot en kulturel underklasses protest mod kultureliten og de tidligere magtliavere. Problemet her er for det første, at teorien og begrebet om en 'kulturel overklasse' foretager en vægtning af $3ffifundsrnæssigeogpolitiskernagtrelationer, der er helt grotesk. Samtidigblokerertesenforen dyberegående erkendelse og rremtrængen over hele kloden og kommercialisering af alle livsforhold. Den begyndende opløsning af den sociale orden, den svækkede sammenholdskraftogdenøgedeustabiiitet skaber så endnu en gang i Europas udviklingshistorie en længsel efter orden, fællesskab og identitet, en identitet.og'en,memng, der i en perverteret form tilbydes af den nye højrepopulisme som et 'fællesskab' og en 'identitet', der fremkommer gennem den negative afgrænsning over for 'de andre'. Dererher sat enproces i gang, som er overlejret og teknokrater og kræmmere. Hele det politiske system er blevet mere labilt, og den nye højrepopulismes demagoger er her som flsk i vandet Højrepopulismens livsbetingelse er den krakelerede sociale orden, det svækkede demokrati og den forsvundne demokratiske medborgerkultur. Menhøjrepopulismenhar også kunnet mobilisere en social protest i kraft af den socialdemokratiske arbejderbevægelses svækkelse. Dennes mobiliseringskraft blev svækket af kapitaiismens destruktion af bevægelsens klassiske værdier og ke s~slemt atvære højreradikal, som det var il945. Højrepopulismens magtlystne politikere fik (endelig) også forærende et nyt mobiliseringsgrundlag frembragt af globaliseringen. Den globale økonomiske ulighed. krige rundt omkring og nye flygtningestrømnie skabte problemer: De så her et nyt hadeobjekt. Enpolitiskagitation oghate speeoh, der rettede sig mod 'de fremmede' og som mobiliserede på et sådant grundlag, samtidig med at man oprullede billedet af en dødelig trussel mod de vestlige lande, kunne for dem åbne et politisk rum og måske endda vejen til magten. Hele denne udviklinger så farlig, fordi civilisationens fernis er så tynd. Urgamle instinkter for vold, aggression og tiiintetgøreise vækkes let til live. Som dentidligere KZ fange Primo Levi har udtrykt det:»den opfattelse, at enhver fremmed er en fjende, ligger dybt begravet i alle som en latent infektion, og dens yderste konsekvens er koncentrationslejreil«den sociale orden er ved at gå i opløsning, demokrati-. eteri enproces afforvitring, og den nye højrepopulisme er måske slet ikke noget harmløst fænomen, men en blanding af noget gammelt og foruroligende bekendt og noget nyt og uheldssvangert, enmulig protofuscisme, men model det 2L århundrede. Curt Sørensen er professor emeritus i I H i, --'.1

3 Højrefløjens historiske fortrængninger.1iuf:, r) t... '2.,... 1:~'h? l, l- v(.'j Højrefløjens rettet op på alt dette. De gode massebevægelser og revolu dæmonisering og heksejagt. indflydelse. Men netop af Deter såutroligt nemt - og historieskrivning er ikke vandt, ogde onde tabte. tioner forkla.res alene ud fra Forestillingen om onde tan samme grund er de særligt risikofrit- at kaste sigoverde Fortrængt og grundigt ideers rolle. I Bliidnikows og ker, afvigelser, tankeforbry eksponerede, lige som ind svage. Det giver ambitiøse blot fuld af glemt er det europæiske høj de øvrige højrefløjs ideolo delser og kætter~kravet om vandrere, flygtninge, ar politikere, selvretfærdige fortrængninger, res ~hundredgamlekamp gers koncept udgør 'socialis bekendelser, afsværgelse og bejdsløse og narkomaner. ideologer og forsmåede genimod demokrati og omvendt men'/kommunismen' (der anger, har historien igennem ermulighedfor at promovere tilsløringer og hykleri, den den socialdemokratiske ar anlægges meget betegnende igen og igen ført til foifølgel Rehabiliteringen sig, og det afleder opmærker også utrolig enkel, bejderbevægelses lange her ikke nogen sondring) et ser af religiøse, etniske, na I en række europæiske lande somheden fra andre og mere primitiv i sine kamp for demokrati og men fritsvævende fluidumafond tionale og politiske mindre føres der i disse år en verita væsentlige problemer. Bliidforklaringsforsøg neskerettigheder. Fortrængt skab, der snart sl~ ned i et tal. Og netop mindretal. Hi bel klapjagt mod venstreori nikow har gjort karriere som erhøjrefløjenssympati for og land, snart i et andet. I stedet storisk har heksejagter med enterede, samtidig med at ideolog og politisk præst for OPGØR mange steder samarbejde for analyser af komplekse særlig nidkærhed væ'ret ret højreautoritære og højrepo dennyepolitiskekorrekthed. af Curt Sørensen med fascismen i en kritisk periode af Europas historie. forløb og hele spillet mellem historiskstrukturelle forhold tet mod afvigere og anderledes tænkende, mod mindrepulistiske strømninger og opfattelser bliver mere og Han er en af tidens magtha vere. Man bør i den forbin Interviewet i Information Men højrefløjens histori og aktørers valg og handlin tal med forholdsvis ringe mere rehabiliterede og stue delse betænke, at truslen den lg. januar med Bent eskrivning er ikke blot fuld af ger på flere niveauer får vi en indflydelse. Ingen kan påstå, rene, i nogle lande endda løf mod demokrati og frihed, el Bliidnikow er meget oply fortrængninger, tilsløringer simpel fortælling om kam' at huguenotterne i Isoo-tal tet helt op til del i regerings ler blot mod almindelig ansende for forståelsen af den oghykleri, den erogså utrolig pen mellem onde og gode lets Frankrig, katolikkerne i magten (Italien under Berlu stændigbed og tolerance, alnutidige højrefløjes tanke enkel, primitiv i sine forkla ideer. Bliidnikow og me lgoo-tallets England, jøder sconi, østrig), eller som her tid kommer fra magthavere, gang. I højrefløjens ideologi ringsforsøg. ningsfæller har herunder og ne i 1920'ernes Tyskland, de hjemme forfremmet til fast ikke fra svage minoriteter. ske univers er historien en hi så 'glemt,' at højrefløjen selv venstreorienterede i 1950'er støtteparti for en borgerlig storie omkampenmellemde Fluidum afondskab varen del afeuropas udemo nes USA eller systemkriti 'liberal' regering. Generelt er onde og de gode. Alt gik i Fra Edmund Burke til Hayek kratiske fortid. Men det dre kerne i Sovjetunionen og rummet for afvigende megrunden godt i verden, indtil har højrefløjens teoretikere jer sig her ikke blot om dårlig østeuropa var magtfulde ningerogalsidigdebatblevet nogle onde mennesker ud været monomant optaget af hukommelse, dårlig sam gruppe, hvis blotte eksistens utroligt indskrænket genpønsede nogle skadelige ide ideernes rolle. Store sam fundsanalyse og dårlig hi truede den dominerende so nemde senere år. Det er i den er (: oplysningsideerne, soci fundsmæssige udviklinger, storieskrivning. ciale og politiske orden. Og situation, en type som Bliidalismen etc.), så gik det galt. stats- og nationsdannelser, Men ved slutningenafdet zoo demokratiseringsprocesser Hele grundkonceptet om onde, skadelige ideer fører det er helt til grin at påstå, at venstreorienterede i dagens nikow, der ligefrem praler af sin forfølgelse af anderledes Curt Sørensen, professor århundrede var der blevet ne,udvikli~ge~afpolitiske.!ilt f~!" let_~)v~~_! _~~lt~~_~_~a!!_~_e:~ Y~~t~~! ~p_~ h3:~ eh ~!1_~rm _t_~_~~~.!!~~,_~~~j~u4~ (r~jp.. emeritus

4 .... ->.-~..---'-.-C-' ~';' : KRONiK'.. o;;;~ritii;;;'g h~riso~tal.' sanifund~~æ~ste produk- k af Curt Søren~n og.vertikal demo1cratiudvi- tion frembragt det materielle s delse: horisontalt ind i det grundlag for afskaffelse af g ", Socialismen.:er økonomiske livs område i fattigdom og social nød SaIDt u.død, siger man.. form' af 'industrielt'.eller for den nedpresning af 'det g Ikke'" blot deri. 'ø~onomiskdemokrati' ogen nødvendige arbejde' til et mi m økonomiske eli-' vertikal dem6k'ratiudvidelse nimum, som igen er forud k 1 te, men også den "forstået som~edbrydelsen af - sætningen for den alsidige f store flok afledende politike- skellet mellem'de regerenue livsudfoldelse ogdet rige de s re, organisationsfolk, medie- ogdeiegerede()gstærkt øget mokratiske liv, som indgm: i v folk, opinionsmagere og' folkeligdeltagelse. visionenomsocialisme.. e mainstreamintellektuellesy- Et andet hovedpunkt i so- Udviklingen af arbejds- d ~ nes at være enige om denne cialismens historiske pro~ delingen og det samfunds i konstatering. Dette døds- gram var visionen og kravet mæssige samarbejde har til D budskab indgm: som et grun- omlighed.dette indebarikke lige rent faktisk skal>t en so M daksiom i tidens konventio- nødvendigvis et samfund cialitet, samtidig med at ud c neile visdom og den domine- præget af ensartethed, men viklingenafsocialregulering s rende ideologi, hvor det er et egalitært samfund, et sam- og ve1færdsforanstaltninger b forbundet med et postulat fund med lige ~ettigheder og har etableret et element af n om, at sucialismen er udemo- uden stor ulighed og fattig- solidaritet. Kapitalismen har b kratisk. Anfægtende tidens dom. Det tredje hovedpunkt endvidere udviklet en omfat ta massive konformitet og den var forestillingen om solida- tende organisation og plan o nye poli~iske korrekthed skal ritet. Man udviklede lier eri lægning. Som den amerikan G jeg hævde, at socialismen er vision om et samfund uden ske liberalistiske økonom d demokratisk, at den bygger den egoistiske sdvfremfø- John Kenneth Galbralth på m på realiteter i virkeligheden ring og alles kamp mod alle, pegede det: 'planøkonomien d sdv,ogatdenstadigudgøren der ~rægede alle:ede dat,- har sejret'. Og dermed tænk o aktuel udfordring. deiu! samfund,ogsom er ble- te han ikke på stalinismens li SocIalismen var i sin vet så dominerende i dag. kommandoøkonomi i 3o'er m oprindelse et produkt afden Man forestillede sig et alter- nes Sovjetunion, men på den v industrielle og den franske nativt samfund præget affælc faktiske planøkonomi i de v revolution. Socialismen ud- lesskab,sammenholdoggen- store amerikanske corpora a viklede sig derefter videre i sidig hjælp og anerkendelse. tions.deiudeivirkeligheden d takt med den moderne kapi- Det fjerde hovedpunkt var selv eksisterer enuhyre mas c talistiske udvikling og den visionen om alsidig selvud- se af økonomisk organisa a moderne statsbygning. Soci- vikling. Det slog igennem i tion, magt og planiægning. k alismens mest massive ud- den europæiske al'bejder- Det drejer sigomat,få denne d foldeise fandt da også sted i bevægelses vældiq'e kultur- vældige masse afkoncentre s Vest- og Nordeuropa, i den arbejde, hvor seh"jdviklin ret økonomisk magt og plan socialdemokratiske arbej- gen foregik i samklang med under demokratisk kontrol id derbevægelse. udviklingen af solidaritet og og indflydelse. m i Rusland var fællesskab. Sidst, men ikke mindst, er N Udvikling~n ganske anderledesendi Vest-.. den store historiske demo- d europa, og der var tale om en Har allerede udviklet sig kratiseringsproces et stykke d fundamentalt anden proble- Socialismen er ikke uund- realiseret socialisme. Det er matik, det man senere kaldte gåelig, men må dog fremstå en proces, der har strakt sig udviklingslandenes proble- af elementer og tendenser, over de seneste 200 år, og matik. Den russiske revolu- der allerede har ud'liklet sig som ikke bare var en jævnt tion var ikke - og kunne hel- derude i virkeligheden selv. fremadskridende evolution i lerikkevære-en'socialistisk Sådanne elementer og ten- takt med 'industrisamfunrevolution'. Dertil var landet denser kan da også identifi- dets' udvikling, men også en for tilbagestående. Den af ceres: KapitaIismenhar gen- lang kamp mod magthaven StaUn efterfølgende skabte nem en massiv udvuding af de eliter og besiddende klasideologi om 'socialisme i et produktivkræfterne og den ser.socialismenerdemokraland' skulle imidlertid endnu tisk, fordi den fremgår af en senere afføde en ny myte, o. lang kamp for demokrati, og nemlig myten om 'socialis- Det bestaende politiske fordi den rummer en vision Inens dod'. demokrati undergraves om en yderligere både hori- Ser vipå socialismens ~d- ere og mere af en' sontal og v~rtikal udvidelse foldeise I dens mest massive m,afdemokrati. udviklingsområder i Europa, fuldstændig løssluppen. Vi er i dag i en' ejendomså var der mange nuancer og kapitalisme og den melig dobbeltsituation: på ~ov~d- dominerende neo- den enesid~k~mankonsta- retninger. Men i s~ udfoldelse kan socialismens;,... tere, at soclallslllen allerede historiske program angives i liberalistiske m.~!,~eds _. "er,t!lstedesom massive elefire hovedpunkter, neinl~: fundamentalisme.,~ente~ogteddenser i virke-o. for det første kravet om pol!- 'ligheden selv..! den forstand tisk demokrati med alminde' lig og lige valgret ogi forlæn-.,. '. '" '.;erdeh realistisl:..'."..t.,på.den'anden,.side )æn 'P gelse heraf en videre vision ~~;:~_gså,~oi~statereen ~æk-:.., m

5 ';;""',*<'''1',,;J:."~\,<o C ~> '~)fj1'';~*.,,' ~ " f~"-,::',:;::~~ '::"'~", """,~,,,,>ili'~ ~ ~,'" '. " \ ~ f..>i,~~i'k~~fi""'!f"" y. Ca il.? > <, "",_. ", l 'tf 1j1! -'e ~~fl*ikih:t'{~~1~?.~-~~"~,' o"., >"f"'~"''''''''i'.!''!',!j'''''''''~. samfundsrnæss1ke. produk ke historiske tilbageslag for tisme erdybt svækketafsam- Såvel de klassiske domine- l tion frembragt det lllaterielle socialismen, såsom udvudin- me kapitalismes undergrav- rende ideologier som enhver,. grundlag for afskaffelse af gen af stalinismen i Sovjet- ningafalletraditionellevær- partiel pragmatisme kom- ~ fattigdom og social nød samt unionen, samt tilbagerulnin- dier og holdninger. Den klas- mer til kort konfronteret med ~ for den nedpresning af 'det gen,af de store demokratiske siske liberalisme med dens den bestående sociale or-: ~ nødvendige arbejde' tilet mi ma~se-organisationerog fol~ vægt på retss~erhed,.tole- dens.brutale r~aliteter,ogdcn f nimum, som igen er forud- kelige bevægelser, den sam~ rance og genum offenthg de- dommerende IdeologIs mas- sætningen for den alsidige fundsmæssige atomisering, bat er blevet fortrængt af en sive kraft. i livsudfoldelse og det rige de som mainstream-samfunds knusende nedtromling af al- Mendererogså andreele- '" mokratiske liv, som indgår i videnskaben og medierne le, der er og tænker anderle- menter og tendenser i ver-. visionen om socialisme. eufemisk omskrivende kal- des. Tilbage står som nuti- den,elementerogtendenser, Udviklingen af arbejds der 'individualisering'. dens helt dominerende ideo- som kan udvikles til et moddelingen og det samfunds _. logi en neoliberalisme, der stående samlet alternativ til mæssige samarbejde har til Demokrati undergraves forsvarer og legitimerer net~ hele neoliberalismelis domilige rent faktisk skabt en so Men det er ikke blo't blot so- op den uhæmmede kapitalis~ nerendc verdensorden, og cialitet, samtidig med at ud cialismen, der er i krise. Det me.. som netop derved også er akviklingen afsocial regulering sanune er, som påpeget af Vileverienverdensorden tueit: et samfund, hvor eleog velfærdsforanstaltninger bl.a. den norske magtudred- karakteriseret ved fortsat mentære livsfornødenheder har etableret et element af Ding og konstateret afselv li- stor ulighed mellem verdens er sikret for alle, et samfund solidaritet Kapitalismen har berale og konservative iagt- v forskellige regioner og in- uden voldsom ulighed, fat endvidere udviklet en omfat tagere fra Benjamin Barber, ternt ide enkelte regioner og tigdom og social elendighed, tende organisation og plan og George Soros til John lande, store enklaver af fat- et samfund befriet for komlægning. Som den amerikan Gray, det bestående politiske tigdom, nød og elendighed i mercialiseringens svøbe, et ske liberalistiske økonom demokrati. Det undergraves en sameksistens med et umå- samfund med en fri og ge~ John Kenneth Galbrairh på mere og mere afenfuldstæn-. deholdent forbrug i andre nuin demokratisk politik og pegede det: 'planøkonomien dig løssluppen kapitalisme dele af verden, stadigt op- debat, et samfund, hvor dehar sejret'. Og dermed tænk og den dominerende neo- blussende sociale, etniske, mokratiet ikke systematisk te han ikke på stalinismens liberalistiske markedsfunda- religiøse og nationale kon- skævvrides til fordel for de kommandoøkonomi i 3o'er me:ntalisme. Samtidig er sel- flikter, en altgennemtræn- rige og ressourcestærke, et nes Sovjetunion, men pådcn ve den sodale solidaritet al- gende kommercialisering af samfund præget af egalitære faktiske planøkonomi i de vorligt svækket af den frem- hele det samfundsmæssige og solidariske værdier, et store amerikanske co~ora adskridende atomisering, liv og hele vores tilværelse, samfund med individernes tions. Derude i virkeligheden den altomfattende kommer- en verden gennemsyret af aisidigeudfoldelseietsocialt selv eksisterer en uhyre mas dalisering og opløsningen af holdninger og værdier som fællesskab, altså et samfund se af økonomisk organisa alle hidtidige værdier. Det er selvfremføring, egoisme, hvor, med Marx' udtryk,»er. tion, magt og planlægning. kapitalismen, ikke indva..tj.- grådighed, forbrugerisme og hvers frie udvikling er betin D~t dreier sig om at tå denne drerne,der borteroderer den alles kamp mod alle, og et de- gelsen for alles frie udvikvældige masse afkoncentre sociale solidaritet. mokrati, der er blevet ind ling{{. Men dette er netop soret økonomisk magt og plan Klassiske dominerende dæmmet og skævvrede\ af cialisme, under demokratisk kontrol ideologierogpolitikkerkom- økonomiskmagt, mediemagt og indflydelse. mer heroverfor aue til kort. og politikkens professionali Sidst, men ikke mindst er Nationalismen er trængt i sermgsamtenstadigmereog den store historiske demo den globale kapitalismes ve'r- mere kommercialiseret og Curt Sørensen l'!r professor kratiseringsproces et stykke den. Den klassiske konserva- ensrettet nyhedsformidling. emeritus realiseret socialisme. Det er en proces, der har strakt sig over de seneste 200 år, og som ikke bare var en jævnt fremadskridende evolution i takt med 'industrisamfundets' udvikling, men også en lang kamp mod magthavende eliter og besiddende klasser. Socialismen er demokratisk, fordi den fremgår af en lang kamp for demokrati, og fordi den rummer en vision om en yderligere både hori~ sontal og vertikal udvidelse afdemokrati. _Vi er i dag i en ejendommelig dobbeltsituation: på denenesidekan mankonstatere, at socialismen allerede er. tu stede :som mas'sh:e, eie>.,.; :~menter 'og.tendenser i vir~e::'" ::~. \lighedejis~i~.ideri.fo~~taiid)", ".",."... "',c-:-c~>..,.,,.,,~.. ' -.-. "~" erdenre.uistlskc2 D.p'..';,,:, :Jiav)hed påwaq Street. Selv den IJbera1is!rske'økonom John Kenneth Galbraith sagde det ",.,' '.', ';'På ; dep.,anden ;5ide.,~I<;in'ipla"øko~oD1lenhars~jret\,pg deime~~t",h!<te'~;inikke påkomrnandoøkohomien i so~jetunlo"im,... ll}artqgs~ ko~:ta~~r~ en ræk,,:': men på -QenJa:kQ~~e plah.økonomi}de stor~ ameri~a.riske 'corporations' Foto: David Karp/APJPolfota.'. '.,_._.. ',,; '-,c ;..".,;,.,'~. I

6 Information weekend juli Houellebecq til salg Information omtalte fredag på weekendsidern~ det franske magasin les Inrockuptibles' særnummer og dvd om forfatteren Michel Houe\lebecq. Vi glemte at tilføje, at dette magasin og dvd'en kan købes iden franske bogcafe ifiolstræde i København. inf Marx ala mode Murens fald blev ikke med Arno Spires ord i den "tæmmede, globale kapita Karl Marx'. Den kommunistiske avis L'Huma lisme imidlertid»ikke længe efterfølgende løbske nite mest af alt»et symptom re kun er et problem der be~ globalisering bekræfter på marxismens aktualitet... handles fra en position på snarere hans aktualitet. på et tidspunkt, hvor misger venstr~fløjen.«i Tysltland, Frankrig, ningerne og ødelæggelser Storbritannien og USA forårsaget af den kapitalisti Afmægtige arbejdsgivere nyder forfutteren til Das Kapital en ny popularitet, ske globalisering accelererer.«ikke blot blandt de iritellelctu elle på venstre-, men også på som går henover hovedet på venstrefløjen.. Manifest genlæst højrenfløjen luftes bekym ring for den utæmmede, glo- PARIS Som den marxistiske histori- bale kapitalismes triumf. Ik ker Eric Hobsbawm bemær- ke kun blandt arbejdstager af Toke lykkebergnielsen ker. er»det Kommunistiske ne, men også nu blandt ar Manifests beskrivelser afglo- bejdsgivere møder den stadi Efter Berlin-murens fald er baliseringens natur og virk- ge udflytning af arbejdsplad Karl Marx nyderfortiden:stadig større opmærksomhed, mens kritikken afkapitalismen vinder gehør Arkivfoto der ingen alternativer. Kapi- ninger slående«og en væ~ ser modstand. talismen er i neo-liberalis- sentliggrundtildenfomyede Tyske virksomhedsledere cialistparti~t, der er i opposi- hvorledes denne udvikling muligltedsbetingelserne for mens skikkelse og demokra- interesse for Marx. Mvik- giver udtryk for deres afmagt tion, under manglende evner vendes:»detmestslåendeog fremkomsten af en positiv tiets navn gået sin triumfe- lingen af de østlige reghner ansigt til ansigt med et frit til at levere et alternativ til det mest forstyrrende aspekt globalisering.«rende sejrsgang verden over. åbner for en gemlæsning uaf- marked, hvor. fremmede hvad man her kalder»la pen- ved den negative globalise- Murens fald har været at for- hængig af de forvrængende lcræfterdikterer deres beslut- see unique,«den for indevæ- ring er at den undergraver mente at skue kapitalismens teori i den»virkelige sociali- vilje: Socialfilosoffen Hart- tende markedstænkning, der.' veksle med Karl Marx', der praktiseringer af marxistisk ninger ofte mod deres egen rende eksklusive og ensret sammenbrud i horisonten. smes«lande, somhanformu- mut Rosa har kortfattet fore- udvisker skellet mellem høj- Ikke desto mindre nyder for- lerer det. re slået en minimaldefinition af og venstre. faueren bag Das Kapital for Sidste år kunne man i Le det klassiske marxistiske Ianledningafnej'ettilEUtiden stad~større opmærk- Monde Diplomatique læse, at fremmedgørelsesbegreb, der forfatningen er det franske sonlhed, aitimens kritikken Hobsbawn have noteret sig, træffende beskriver den nu- socialistparti også blevet Individuelle t af kapitalismen som eksklu- at hans»egentlige historie- værende situation:»alle, der splittet. De ulydige nej-forta kvalitetsrejser siv ideologivinder gehør. bøger«har nydt stadig ~tørre bevæger sig på det kapitali- lere. der ikke fulgte partiets med rntefly, -Fof -et-par---uger-siden-er- ---'Opmærksomhed- -l- -Sydkorea - --stiske-marked. føler---sig.tvun '6tf-i ielle linie,.har~den -tlir slaen 1986 klæredetusindvisafbbc-iyt- og Taiwan siden Bo'erne, i get til noget for at ov~rle.!.e, tet m.~~kommunisterne, og,

7 tet med kommunisterne, og tere Karl Marx som deres Tyrkiet siden 90'erne og»for som han euer hun aldrig ville nye alliancer synes at se daforetrukne tænkerforan Lud tiden i den arabisktalende efterstræbe hinsides marke gens lys. Som meningsmåvigwittgenstein. verden.«de~ingenvil ødelægge deres lingsinstituttet Ipsos' direk»langtfra dødogbegravet Dengang udtrykte han til omgivelse-r, men nødvendig tør, JeromeJaffre, konstatereunder Berlinmurens brokker, gengæld tvivl om genkom heden af at sænke produk de iforgangne uge var»nej'et viser hans sande betydning sten afen»politisk motiveret tionsomkostningerne, tvin først og fremmest en rød signu,«skriverenafhans bri marxisme i vesten«grundet ger os til det; hver og en øn stemme.«tiske biografer, Francis»de uvisse perspektiver for sker, at samfundets tabere Ikke desto mindre formu Wheen, i The Observer med de socialdemokratiske, soci~bliver hjulpet, men nødven leredes under den franske henvisning til amerikanske al-revolutionære bevægel digheden af at sænke de so EU-debat enkritikafen løbsk børsspekulanter, økonomer ser.«ciale omkostninger leder sta neo-liberalistisk globaliseog fmansreportere. der i de I mellemtiden har en ten til at udgrænse dem; ring, som ligesom i den tyske senste år har taget ved lære af marxistisk-inspireret kritik alle lider under det hysteris debat rakte hinsides det klas Marx' analyser og materialis imidlertid vundet frem på ke krav om teknologisk for siske højre-'venstre~skel. Ogtiske historieftlosofi. kontinentet.tidligere på året nyelse, men konkurrencen så i Frankrig udtrykte visse På et dobbeltopslagunder udløste Oskar Lafontaines tvinger producenterne til he-. arbejdsgivere samme-afmagt overskriften 'Monsteret bog Politik fiir alle den så le tiden at fremstille nye va som arbejdstagerne. Marx' har Daily Mail luftet kaldte kapitalismekritik-de rer.«kapitalismekritikken vinsin forargelse:»blandt hans bat i Tyskland, der engagere Hvem dirigerer da udvik der gehør. også i Q"SA. Som massemorderiske disciple de intellektuelle fra hele ver lingen? Det er spørgsmålet Sebastian Moli reporterer i kan nævnes Stalin. Mao og den. som sociologen Zygmunt Tagesze!tung fra Staterne, Pol Pot - ja, selv Mugabe. Så Som filosoffen Charles Bauman i et langt interview i»genopdager den amerikanhvorfor er Marx blevet kåret Taylor skrev i Die Zeits serie det franske tidsskrift Esprit ske venstrefløj Marx.«Sociosom den største filosof no om emnet med reference til afstår fra at besvare for en logen Richard Sennett henvigensinde?marx's oprindelige ind foreløbig betragtning: )Vi er ser til hans og Naomi Kleins fordi muren Måske netop sigt«:»dden kapitalismen vidne til en udvikiing, der stigende succes: )Vores nu er faldet. Som Mark Sed kan vi ikke leve. for de mar snarere minder om 'en natur salgsw er flotte og vi bliver don fra Labour skriver i The kedsmæssige hensyn gen lig udvikling', end en bevidst overdænget medros.«gillli'dian»ermarx blevetbe nemtrænger samfundet på og organiseret 'enhedsliggø Ifølge Attali er Marx ikke friet for sine uopdragne ele mange områder. Men med relse.'«kontroversiel, men»)en libever og nu lige så befriende den kan vi næppe heuer hol ral bourgeois: Han taler for læsning som dengang han de det ud.«dilemmaet, skri Negativ globalisering magtovertagelse gennem afskrev Det Kommunistiske ver Taylor, er at kapitalismen Er det st~digt sværere at pla stemninger, forsvarer demo Manifest for 150 år siden.«præsenterer sig som løsning cere ansvaret, er det ifølge kratiet og lovpriser en række Den populære forfatter og på de problemer, som den af Jessen ikke svært at udpege, afprocedurer, fjernt fra hvad Mitterrands rådgiver gen stedkommer. Værdiernes ud hvem der ikke har levet op til man i dag henfører under nem 10 år. Jacques Attali, der huling, den økologiske krise, udfordringen: )Hvad er der marxismen.«ja, som Attali netop har udsendt biografien den økonomiske og kulturel sket, siden socialdemokra har fremført i et andet inter Karl Marx au l'esprit du man le forarmelse af store dele af terne. hvis historiske fortjen view i Le Temps, er»de aktude, erenig. SomAttalianfører befoikningen og øget usik ste har været af tæmme kapi eue alterglobalister ikke i et stort opslået interview i kerhed på arbejdsmarkedet talismen, imellemtiden er marxister.«for ifølge Attali den borg'erllge avis Le Figaro, overtrumfes af forbruger kommet frem til. at vi har at»ville Marx have været for er det»ironisk nok enden på samfundets hævdelse af gøre med et system. der ikke globaliseringen!«det sovjetiske system, der )~valgfrihed«.løftet om lykke længere lader sig tæmme?«bauman, derimod,»fore- muliggjorde'globaliseringen, og billeder af skønhed og Lafontaines brud med trækkerat præcisere sinbrug somhargjort Marx til detnye århundredes store tænker.«voks i håret. I en artikel, der samler op bundeskansler Schroders spn betragter Jessen som afdette ord ved at kvalificere de seneste verdensomspæn Attalis over 500 sider på den verserende kapitalis~»første tegn på en politisk dende forandringer som 'nelange bog, der er røget ind på mekritik-debat, konkluderer uvilje,«der peger i en ny ret gativ' globalisering.«spørgsde franske bestsellerlister, er Die Zeits Jens Jessen, at den ning. I Frankrig lider også so- målet, deroptagerbauman er

8 Moderne tlder) I anledning af kommunismens begravelse!j. DUV.~ 1O;9() - Etforsøg påen ~!Q~k fort~.!lr,,<!!j~ En hvilkeilsom st gåtur l reddende kritik en hvilken som helst større by rununer påvirkninger so?, kun en marxistisk analytik Europ$iSk fredag I kan begribe: Står man på Axeltorv i København Oll kig- I Af MARTIN HAASTRUP STRØM" DAM~RXdreVOlutions~e.t"" 1848uillfav' datkommulllbt'-.. q';".,~. ske m~.,."_'."."'as. '.',t'~.1,i.dn...':..e tpanhe.~e ger over mod PaladsblOgr~fen angribes man af en ~M gentisk rek!arneplskat for fil-,> <~ men "RoboCOptt - den om po.,.. ;,. ;,"~ litimanden. der mister sin krop: m,:" l s~ede~får 0l'":'"e-.. 0'; -....t'.,y,' re~sm hje!'11e md ~et usårli~. om ~t''i\qn'i!:nw!'stj~l<esp,ø-.;..... robotharmsk. I ki?sken læn. gelåe tt,'som, gi,k.gennem, E,u-... l" gere nede er det SIdste numm ropa. Dette spø~serf~ 'i- mer afbodybuilder.magasinet den.lov til a.t,gå 1gen l f~rskellige versioner. hvoraf.:oekamp er.blevet forskudt fra vesten til et mere globalt "Iron Man~ludstillet. Over for Palads ligger et andet vam re med sikkerhed bar yakt perspektiv. Dette stand- refetichistisk drømmepalæ - mere gru, end Marx kunne punkt, som bl?"dt andet Scala - bvo~m.an. kan gå fomdae. Men alle synes nu ~t grupp~nfra lileklngegade sy- mndt og.spe.jle sig l v~me åride lettet op. Kommum~- nes at mdtage, går sål~es u~ og købe sig til en overskrid~lmen har tilsyneladende ende- fra, at klassemodsætnmgen.l se af den københavnske VIrM lig fundet hvile i sin grav, og dag består mellem det fatti kelighed; I pub'en kommer fra alle sider bjælpes der med M ge, råvareproducerende syd man tilbage til 20mes Dubtil at kaste jord påliget. Mah og detindustrialiserede nord. lin, og i Chicos Cantina ovem;. ge tidligere socialister har En sådan analy~ekan sy~nover går turen til Mexic:o.\). grebet udvilingen i øst som et nes indlysende, men kun på Byen leverer det ene fysio \11 argument for at revidere de- et abstrakt nive~u, ProbleM nogmiske eksempel efter det Ij res politiske ståsted, eg dat met~, at Marx klas~ebe- andet på, bvordan mark~eti til trods for, at det for få år greb frem for alt er. ud:viklet og produktionssfæren!p;'qer tilbage var en stan~ard~e- med henblik på.kaplt.alismen ind i vores li:", Hvor<!.~~M mærkning, at d~virk~lig- som d~ så ud l ~gi~n ~em ;j!!~,t~~~!:lcer~j~.el!.e~~~t gjorte socialisme l øst ikke riode l den vesth~e histone. stø!!e.._~~~~~.._ E!~.,.~~ var "rigtig socialism~ft men Det er problematisk at ov~:._._ "_ tilannt anar~v~4~*~~!~_ I -s

9 Venstrefløjens krise :m den. s~aldt.. ~red.ie,ve.rden. tef'd~iru"""topiskearørri -arp. fristreger ---, vv~ ~~b~""'" :... U.l.UUC... ne også udtrykker og ~c;t:oyt med. al tydelighed, fordi disse befinder SIg mde~hedkåhman i deri forbindelse hvor vans~e~gt det er at be I v~e. et krltl~ken&,agement: for en anden kulturel horison~. St~esarn.fundopfat~ -,'-ælge at se -soni håb. Men man kan også indtage det nar gamle orientermgspunk ter Ikke sig selv som klasser I modsatte standpunkt: Den af - ter brydes op. I. vort århun~vestlig forstand. Det er be- kapitalismen producerede opd!ede har m.arxlsten.måttet gr~nset hvad en zulu i Syd~ leveise af ensomhed og man - sige farvel til to af sme ud- afrika føler af fællesskab med gel på 0- rblik og selvværd g~n~spunkter,. de andre stammer eller med 'kompen~~er varen for ved l) 9f!t,..~! ~!~ye<t ;~ta.4ig~ en daglejer i Syd~Yemen. ;netop at prætendere at ud- ',sy~~e.~~.~t.~~~e.~q~j!1.~jte9!,1 m~j9-r~~~~~~~)i:_.~~,9!!.!,1' D~ steder vor!~~.~~f,efolkningsgrupper socuill~- At ulandenes fattige lev~rer stor del af velstanden I den,fylde eller overskride denne!mangel Derved kommer skabelsen af disse tilsyneladende be-, ~n m~ ~ men sejre~e blev drømmen til dustrialiserede verden, defi- 'potentielt kritiske mangler i.et mare:ld.t. D~tte f~rhold nerer dem som underklasse,!sidste instans til at undervar det 1IIlldl;rtId muligt ~t m~nen støtte til d~ såkaldte istøtte o regenerere kapitalfortrænge, sa længe. arbej- frihed:'~vægelser m~ebære.riismen s!tv, simpelthen fordi de~klassen ha,:de en mteress~i at forstå s~ selv som en den risiko, at den gives til mennesker, som tænker in-~ ide får os til at købe. sadan, o~ den m~ektu~~del{ for en horisont, hvor vore INTET OMRADE er for helhavde ~nmteress~ ~ at legi~l- begreber om frihed, demo-ligt til, at markedet ikke kan ~eresm egen.posltl0;i u~ ~-a._. Id~",?I?, ;~~n:~,jrh!~,~rc:~~;~_, 1?~~ne.~~~~~ ~~? ~a~.,lll1n~ krati,. mejp1~keyærø,~ller.~~w~:;~øl:~,~;.tyud.,før:: 'Dis ove,: feudåle ell~rticlligt.trænge~,spw ~.~:'AU~i' mener udhules ~d.og, Y!Er.di~ sætte sine '.og f~noog pris.giv~s. _ dre åbeh1ys, og det såkaldte kapitalistiske tankemønstre, Går man en tur på Strø!!"t ungdomsoprør tager sig mere hvor det er stammen, slæg~blandt alle de andre varer, og ~ere ud som en opgangs- ten, eller andre lokale magt- der ligesom en selv vandrer penodes behov for at bryde sammenhænge; der tæller. frem og tilbage for at se og de indre gr~n~er op, som Og så kan de lokale magt- blive set og sat pris på, såbør ~e være t..~ ~der for øko~kalnl>e være nok så meget in- m~ slå et smut ind omkring nomisk udv~. De.t er j1filtreret af vestlig retorik og Pistolstræde. I et rundt glasr ~arkedets. ~deli~di.alek- i i supermagtsinteresser. Qet i bur har man klemt et hvidt ~tik, at det I VIsse SituationerI!11agen dee-~,~kommuni~~~~~! flygel ind. Her sidder de unge Il b~fordrer fænomener, d~reri r,g~eto~~o.y~~!j.,konservatorieelever og musinfr~gørende J{ frigørelse j~ rance),forstraksefteratgøre (f.eks. eller seksuel kvldde-! I ;~~~ey8rdeu~te~{ tole-v 1tfl..Q.,~d~<l.B:?dtX..side l!!.z.æ2!..t!!. \ j Iko:r:nm\JDismeharnn:ed~..m:r!J!.t.! cerer, mens folk på den anden af glasruden snakker og drikker cappucino. Musik er de selvs~e fænomener.till \!K.IDl!gf~lm~OI'ifaiJ!f.~.~:j ikke til for at høres. Den er til bræncj.:;ell ~It eget lokom~tlv:jjft-dei!:. ~e "frit: kvmder får arbejde.11 Og venstrefløjens fa- \ lscination af lande som Cuba] for det originale arrangements skyld. Som blikfang, ~dustrlen,de seksuelt fri-i, I'og Kina var oftere udtryk for! som stemning, som varegjorte lever her og nu. De] 1romantisk eskapisme end kri-.; sparer så at sige hverkenpen-\ \jtiskudsyn. I æstetik. Under.Ji~pitalismePi1 ~erdetkulls~ed:!l~ado.lts.s,th ge eller drifter op. De forbru~! ger. Og følelserne lukk;es ude: MEN NU HEDDER det sig ~Iniar-k~~efp.a.~9.~~!li~sIde.~Pi.2~.\ l ff!ilerer ~1(aIiIleMl'Ll<;iiitSf ', I: al~så, at k.apitalismen har b~. W ~tr~~?ør~_~~~,_en..~.~~~~~~ l~ ~a en. se~sueløkonomi, m~re tmgsliggjort end nogen sm-, sejret socialismen. Denne SI- 11 ~amti~g.~a~>}~~i~_~,~!1<>~!!1 Il ijfui.rkeas"1y:~ql~.~[ ~tl?!t~,~ II ~~~<tuation åbner op for flere for- 11 I Ol v~-1"'.. eftersomc1 Jvg>Kat. \._"~JTr~o~ å klassek~n mer for glemsel: Dels sker \lll~x~t~~~~~i}c?-~t_~~~r:j 11.1 ~~oeraeras t!!; vurderingen ud.fra. et eneste ~."~. I!erfor ~laaerliiliist (l' t skellg,a~ ~eimere, evnen til forts~tø~o.noæi!.ki J re, men sfærens vægge er 1\ :Iens su }ekt.er blevet bedønunelseskrltene, nemlig ~1.1 neren I sm egen lsolerede sfæ- ~be]aerlitassen er bjeyll,t.$ Dette knter1e har væ, l bygget af glas, så kunden på l ~tpethegre? De klassiske f! ret aommerende i både øst og \ denand-en sidekan kiggeind. \ arhej.dere er I dag ~ået.på vest. It!m de.~~ Mm:~i$me-p.. største. fo~, j pension.. Deres.arbeJ de I de 8:t indse;arae~~!op:m..ul~.eileste:._e at den iiisr,.~:~..,= (~ støvede mdu~tnlokalerer op- Iiifælles rioriter ~.2H: ikk~ ~_.~~_.uta.iske m' _~r '. hørt, for såvidt som de nu ny- C teuro 1DiSKe,1 a It " roe ar.rls_..., 'I:; -_ der_et frit oti~ ~ed?~er de~s'''~--._ ~~;a i ~ en... samt~~opfiæveiuren: _. - Tes irån:dtag'"j: -Tivolis "RUto- ~er en e~entligeseju~kap?ansmen frembrmger! mathaller. nen Kvan liabve og reau:k -:. produktionsmidler, som ska =- -'-~. ~-'~ ~-,~~-~. ~',~-" -,---~ ~,-- "'."';;;::"'

10 mathaller. 'neii""i:vantåfive og redu I~ ( produktionsmidler, som ska \1 11 ve tænkning som kapita.! ber mulighed for at gøre men- i ØKONOMIEN ER centrali- lis ens ge~mbrud førte i nesket uafhængig af naturseret i ~m grad så stort set al:. m~ sig, blev overtaget af l tvang og mater;i~nødvendigle, o~ ikke bare dem, der I j den virkeliggjorte socialisme. j hed, m~ samtidig opbygger gamle dage hed,,?p!,oletarer j H61e miseren var egentlig al,.den arbejds- ogmagtstruktuneee, deler det vilkår, at de 1 lerede til stede hos Lenin, da 1 rer, der forhindrer individet i ikke kontrollerer produk- l han definerede socialisme \ at forstå sin egensituation og il tionsmidlerne og er tvunget \ som elektrificering. Teknik- øve indflydelse på den: Na- I til at sælge sig selv som ar- j~ebers~1 tl,u'tvangen a~es af en ilir- l bejdskraft. Men samtidig eri r at frisæt~ en}~tm'il demjæ arbejdskraften bedre uddan- \d:t:p:atdet neta l ~oner ~""ll1!ii~-tekdoloæ. net og skellet mellem borger I~te M;!!!:jg arbej~~ i thennesret har skår l SltØD:' og arbejder er blevet afløst afii.- {!ke omat beher5ke'veraeii~ e;u!!.~~!o~l n!~~~- Et andet pro?lem i den n~-~markr'tet og dets mulig- J ~rg:iieaer på m.arkedet gi- ~I\værende situation er, a.t so~i\' hed for vb!g mellem varer, lver f?rmel lighed. For- I,alismens sammenbrud ldenti-j\!\ danner basls}or dannelsen af bruget er ikke længere forbe- I' Ificeres med et sammenbrudi! ' den borgerlige stats demoholdt en.lille elite..kapitalis-/' ; for marxismen. I denne situa~, Il kratiske pluralis~em~ ~alg men har ~ vesten rnfrtdre brug.1 tion er der ell;.fare for, a.t il mellem forskellige poli~s~e for fattige arbejdere end Itnarxismens krit~ske.potenti- ~ standplulkter. Men samtidig stærke købere. Som en følge. luer fejes til side. :QJ1t-glem- ilr-,udhuler markedet værdien af af denne udvikling fremstår ~.! roes at Marx' ærinde ikke var F det valg det har frisat: Ma,r. de skille1inier man tradit.io- (!hil'av... e...rem..-ar5}ilaii~.!e1~~~~.jt.. ke~ets..behov«er gennem. nelt har draget mellem højre ""an"1ifysere- c-kapitaiismen '. 0"?t i smtsbehov, der forener de og venstre i stadig større mooeriiftil~n:-"at--'mmeas-', forskellige behov men samtigrad som illusori;;":."il meiiamsfiienrn' nu også vin- dig også udvisket deres~ R\ sentligt ophæves de " \ der indpas i de lande, der før VIduelle særegetilied. Fnne<l li ~ætiiliiger ontinuertyg;;~ ij blev ksldt socialistiske, giver,l lillver et vaig mellem Wr8Ilg' l! ~'-K~apm-:alli.sm~~~.f.f~~.i-~,!nemgribende bane,tle vej for i' mdivider, der har lært.atvæ! '!t~amtldl~.:m:~.~qijl!:,,!,. f en forståelse af disse meka-i re somde anare, ~ eiter ~"konb [inismers bagside - tvært-! lvlarxlsmenwverer en me- I l'enser;;:sror~s-ajlj!!!g~. jimod. I ~tade til at begribe sådanne ~~~~~~dhi,ælp af sta~!jlg 1\ Begreber som varefet~chis-l u.dtryk for ~storiensdia!ekt ogorgamsatoriskre ermg.jill'.me, fremmed- og tingsliggø-l tiske dynamik. Derfor giver l ---net'~"lflm=iaenor in erse! \relse er stadig relevante at) koifiiilunismens død i. østvære nærliggei;1de at hævde, \ forholde sig til og bruge kri- \.1 blokken ingen anledning til at spørgsmålet om klasse \tisk, selv om ~xi,s~~n s_om,,\ også at begrave Marx. i~et.e':'!.!... filw!.ii ii!!! I IDls.TIette ler og Le",s, SCIiluter og 4J ~en.og valgene foretages ko"'.pr~l\ jingen anledning til at neglige-i. ar som miy..!i~u -'lire den tænker, der mest gen-

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Professor: Lighed er forudsætningen for det enkelte menneskes frihed

Professor: Lighed er forudsætningen for det enkelte menneskes frihed Professor: Lighed er forudsætningen for det enkelte menneskes frihed Med den udvikling velfærdssamfundet har taget, er der ingen tvivl om at lighed må have den højeste prioritet. Frihed og lighed hører

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Marxismekritikken: Højrefløjens historieforfalskning og den fremadskridende ensretning

Marxismekritikken: Højrefløjens historieforfalskning og den fremadskridende ensretning En artikel fra KRITISK DEBAT Marxismekritikken: Højrefløjens historieforfalskning og den fremadskridende ensretning Skrevet af: Curt Sørensen Offentliggjort: 15. februar 2011 I sin 'Mein Kampf' karakteriserer

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Når de rø de trå de ly ser

Når de rø de trå de ly ser Når de rø de trå de ly ser Knud Ra mi an Det er en helt sær lig op le vel se, at læ se 30 år gan ge af FU AM-bla det igen nem. Det kan ab so lut an be fa les i en le dig stund! Det er først, når men ne

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Aktivering af ældre

Læs mere

Her er Europas politiske landkort

Her er Europas politiske landkort Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Kristian Buhl-Mortensen

Kristian Buhl-Mortensen h ne ) En tidlig morgen ringer nogen p d r n eg v gner bange op, angsten bryder frem For fog den sig, at hun vil ha mine b rn Og hun vil ta dem fra deres hem h ne, h ne sparker som ti vilde heste Psykologen

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47 AFSTED: Star ten er gået for Anne-Met te Bre dahl ved de Pa ra lym pis ke Lege (PL) i Vancou ver. Hun er psy ko log og skiskytte, og har deltaget seks gan ge i PL si den 1992. 428 tidsskrift f o r n o

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Kapitel 2. En praxisfilosofi bliver til Für ewig Kilder og momenter... 28

Kapitel 2. En praxisfilosofi bliver til Für ewig Kilder og momenter... 28 Indhold Statskundskabens klassikere Antonio Gramsci Kapitel 1. En tid, et liv, et værk... 9 En sarder i Torino... 12 Wilson og Lenin... 15 Tilpasning. PCI og Komintern... 17 Repression og dissens... 19

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere