Reportage fra temadag i Århus 26. marts 2012 om klimatilpasning af Planloven

Transkript

1 Reportage fra temadag i Århus 26. marts 2012 om klimatilpasning af Planloven Sted: Arkitektskolen Aarhus, Store Auditorium, Nørreport 22, 8000 Århus C Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB) arrangerede temadagen i et samarbejde med 6 kommuner, Naturstyrelsen og Arkitektskolen Aarhus - med efterfølgende generalforsamling for foreningen. På opfordring fra medlemskommuner har FBBB gennem flere workshops i samarbejdet med kommunerne Aalborg, Esbjerg, København, Odense, Randers og Århus om barrierer for bæredygtighed i Planloven og tilgrænsende sektorplan lovgivning. Velkomst Afdelingsarkitekt Niels-Peter Mohr, Kommuneplanafdelingen, Århus Kommune, bød velkommen til de knap 100 mødedeltagere med en kort introduktion til Århus Kommunes byudviklingsprincipper og vækst gennem de seneste 10 år, herunder byomdannelse og fortætning af den eksisterende by samt udviklingen af 4 nye tætte byområder. Vedrørende klimatilpasningen har Århus Kommune et mål om CO2-neutralitet i Klimaindsatsplan for regnvandsafledning Projektchef Jan Rasmussen, Center for Park og Natur, Københavns Kommune, nævnte indledningsvis 6 overordnede mål for Klimatilpasningsplanen som sigter mod Co2-neutralitet i 2025 herunder skift fra kul til vindenergi, transport med brintbiler, fokus på lavenergi og energieffektivitet i byudvikling og byggeri, mere klima-rigtig adfærd hos borgerne og tilpasning af byen til fremtidens klima. På vandområdet udgør nedbøren den største trussel lige nu med henvisning til bl.a. opgørelse af forsikringsskader efter skybruddet 2. juli sidste år som beløb sig til 5-6 mia. kr. Men om 30 år vil risikoen måske være større for havoversvømmelser med langt mere omfattende skader. Planlægning af tilpasninger i byudviklingen skal startes nu, da det er en kompliceret beslutningsproces og indviklet finansiering. Hvis vi eksempelvis fortsætter renovering og udbygning kloak- og regnvandsnet med nuværende årlige ressourcer vil vi måske nå op på 1,8 mio. m3 overløb fra spildevandet hvor det nu er holdt på max. 0,3 mio. m3 overløb årligt som muliggør badning i havneområdet. Som et andet billede nævntes at det med nuværende resourceindsats vil tage ca. 100 år at renovere eksisterende kloaknet. Derfor satses nu på etablering af overfladeløsninger til regnvandsafledningen. Eksempelvis kunne vi 2. juli opleve at kanalsystemer i Ørestaden hindrede væsentlige problemer her og der arbejdes også med muligheder via forsænkede stier og grønne strøg m.m. 1

2 Klimalokalplaner forslagets indholdsændringer og resultat af høringssvar Kontorchef Sanne Kjær, Naturstyrelsen, gennemgik den del af det nye lovforslag som omhandler anvendelse af klimatilpasning og forurening som planlægningsmæssig begrundelse ved udarbejdelse af lokalplaner. Andre dele er bl.a. udvidelse af muligheden for udbygningsaftaler og ophævelse af forældede lokalplaner og byplanvedtægter. Lovforslaget tilfører et ekstra lag begrundelse i tillæg til de hidtidige 3 hovedpunkter i lokalplankatalogets formålsparagraf: at bestemmelser kan begrundes i arkitektoniske, æstetiske eller funktionelle hensyn. Nu åbner forslaget for at kunne begrunde med tilpasning til klimaforandringer og forebyggelse af forurening. Der er modtaget 48 høringssvar med stor tilslutning til lovforslagets del om klimalokalplaner. 26 svar indeholdt bemærkninger, herunder efterlystes på flere punkter mere klare definitioner og der blev efterspurgt vejledning/eksempelsamling. Bl.a. har Dansk Industri påpeget at udtrykket grønne tage bør erstattes af regnopsamlende tage for at tage højde for andre tagløsninger. Sanne Kjær udtrykte tilfredshed med initiativet fra FBBB og de 6 medlemskommuner og kunne konstatere at en hel del af de i høringssvaret fra FBBB foreslåede ændringer er imødekommet med lovforslaget. Der blev endvidere henvist til udarbejdet høringsnotat. Naturstyrelsen er i gang med et projekt bæredygtige lokalplaner som led i forberedelse af vejledninger og eksempelsamling. Her vil input fra kommunerne også være velkomment. Noget af det som påtænkes iværksat er brug af befæstigelsesprocent i lighed med det hidtil velkendte brug af bebyggelsesprocent. På spørgsmål om biofaktor og certificering oplystes at det ikke indgår endnu men der kan måske senere komme nye forslag til også indenfor social bæredygtighed - evt via lignende forarbejder fra FBBB i samarbejde med kommuner. På spørgsmål om bæredygtige materialer nævntes at det fortsat hindres at stille særlige krav pga EU lovgivningen på området. Miljøministeriets klimatilpasningsstrategi Fra Miljøministeriets Task Force for Klimatilpasning orienterede Katrine Rafn, Naturstyrelsen, om fokus og initiativer, herunder det nye rejsehold der skal rådgive kommuner og forsyningsselskaber. Task Forcen skal udarbejde en national handlingsplan for klimatilpasning samt sikre hurtig implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv. Endvidere sikre at alle kommunerne laver en handlingsplan for klimatilpasning indenfor max. 2 år. Flere andre opgaver indgår, herunder 2

3 undersøge om vandselskaberne har de fornødne finansieringsmuligheder for klimatilpasning samt evt behov for ændringer i opgavefordeling mellem kommuner, vandselskaber og øvrige myndigheder på området. Starten har været oversvømmelsesdirektivet, hvor der er udpeget 10 risikoområder, herunder ex. Holstebro, Vejle, Aabenraa og Nakskov. 31 kommuner har lavet en klimatilpasningsplan og skal derfor ikke starte forfra, men nok primært opdatere planen. Der er etableret vejledning via ny portal hvor såvel borgere som kommuner og erhverv kan hente detaljeret vejledning og metoder/værktøjer til brug for klimatilpasnings arbejdet. Der er dannet et rejsehold, som i forlængelse af klimaportalen vil besøge kommuner og vandselskaber m. fl. for at styrke dialog og vejledning om arbejdet med handlingsplaner for klimatilpasning gennem den 2-årige periode der er påregnet for gennemførelse hos alle kommuner. På spørgsmål om tidsplanen supplerede Sanne Kjær at der kan blive tale om justeringer i tidsplanen bl.a. afhængig af tidspunkt for den videre politiske stillingtagen. Lovforslaget om klimalokalplaner ventes fremsat i Folketinget 29. marts Herefter orienterede 2 repræsentanter for rejseholdet Marie Brammer Nejrup og Mai Maskell Andersen for det forestående praktiske samarbejde med opfordring til at interesserede mødedeltagere tegnede sig for kontaktmøde mv. på dertil udleverede pjecer. Kontaktinfo om rejseholdet er klimarejsehold@nst.dk Bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Funktionsleder Mette Rude, AffaldsVarme Aarhus, trådte til med kort varsel pga akut sygdom hos energiplanlægger Anders Johan Møller-Lund, Odense Kommune, der havde forberedt indlæg. Mette Rude tog udgangspunkt i og genbrugte store dele af indlægget fra Anders. Supplerede så med en række problemstillinger og eksempler fra Århus og oplyste at der på mange punkter var helt sammenfaldende synspunkter (begges indlæg formidlet til deltagerne efter temadagen). Indlægget satte fokus på lavenergibyggeri og fjernvarme, herunder uhensigtsmæssigheder i forhold til lovgivning og i forhold til samfundets holdning. Bygningsreglementet fastsætter en energiramme som stiller krav om specifikt max energiforbrug men samtidig inddrages energiforsyning fra vedvarende energikilder, således at et eget solcelleanlægs energiproduktion kan øge det reelle energiforbrug/mindske energirammen. Mette Rude nævnte som eksempel at Århus Byråd besluttede lavenergiklasse 1 for nybyggeri, hvilket affødte at typehusfirmaer oplyste til kunderne at de stadig kunne få det samme hus blot suppleret med en varmepumpe og solceller. Der er tale om en blanding af bygningskrav og regulering af energiforsyning. 3

4 Fjernvarmen bliver ofte fravalgt da bygherren bedre kan overholde energirammekravet med varmepumpe og solvarme på matriklen i stedet for en dyrere løsning med mere isolering m.m. Samtidig gælder også at lavenergibyggeri får dispensation for evt tilslutningspligt til fjernvarmen uanset der ofte er tale om fjernevarme baseret på vedvarende energi og med en samfundsøkonomisk bedre løsning. Af andre uhensigtsmæssige forhold nævntes at der også er adskillige hindringer for omstilling af fjernvarmen til fossilfri eller vedvarende energi. Eksempelvis kan der max etableres centralt solvarmeanlæg på 0,25 MW i Århus medmindre der sker en lovændring. Det kan blive aktuelt for AffaldsVarme Aarhus hvis man fremover modtager væsentlig mindre affaldsmængder, som i øjeblikket er en usikker størrelse pga liberalisering affaldsmarkedet m.m. En anden gunstig mulighed kan blive mere vindmøllestrøm til øget varmeproduktion i fjernvarmenettet via store varmepumper. Bæredygtighed i lokalplanlægningen - workshop samarbejdet mellem kommuner Arkitekt Thomas Birket-Smith, Plan & Byg, Aalborg Kommune, tog udgangspunkt i den fælles udfordring for kommunerne som ligger i Planlovens manglende værktøjer til at få mere bæredygtighed i lokalplanerne. Hertil kommer udfordringer fra de skærpede energikrav i Bygningsreglementet og fra klimaforandringerne. Byggeriets placering og energiklasse er direkte regulerbart mens en lang række forhold vedr. udseende og materialevalg samt trafikregulering kun indirekte eller slet ikke er regulerbart her kan kun gives anbefalinger og eksempler på løsninger uden bindende effekt. Det var baggrund for et samarbejde mellem FBBB og de 4 største kommuner gennem 3 workshops hvor senere Esbjerg og Randers også deltog samt Naturstyrelsen. På første workshop i Aalborg gennemgik kommunerne hver et igangværende lokalplanarbejde som grundlag for diskussionen. Fra Aalborg drøftedes byomdannelse på tidligere godsbaneareal. Thomas Birket-Smith præsenterede herefter hvordan planlægning for denne byomdannelse blev grebet an efter en indledende konkurrence havde udpeget et rådgiver team som efterfølgende gik i dybden med en række temaer som: Liv og trivsel Energi el, varme og køling Transport Kultur og arkitektur Miljøkvalitet Regnvandsafledning Byrum og arkitektur. Mange dilemmaer vedr. bæredygtighed opstod undervejs bl.a. selvskygge i den tætte bystruktur, arkitekturen ved det meget kompakte byggeri, facader med glas syd og helt lukket mod nord, arkitektur samspil med energiteknologien, materialer og byggeteknik, mærkningsordninger m.m. En særlig markant indsats blev resultatet for regnvandsafledning, hvor Thomas viste en kortfilm. 4

5 Aalborg Kommune har bl.a. med disse erfaringer udviklet et koncept for Det brede bæredygtighedsbegreb som medtager både miljø, natur, det sociale, det sundhedsmæssige og så økonomien. Der er udviklet værktøjer bl.a. til bæredygtighedsprofil med udgangspunkt i stedet og det kan løftes til bydelsperspektiv for at sikre lokale helheder og videre til helikopterperspektiv for at se på infrastrukturer og sammenhænge mellem bydele. Thomas sluttede med et overblik over workshop forløb som også mere detaljeret kan studeres på og klik menu arrangementer og oversigt projekter/arrangementer, hvor også indlæg på de enkelte workshops er tilgængelige. Blandede ejerforhold i nye boligbebyggelser for styrket social bæredygtighed Arkitekt Tøger Nis Thomsen, Center for Miljø, Københavns Kommune, gennemgik en række nyere bebyggelsesområder i København med vægt på de bebyggelser hvor der er blandede ejerformer som andelsboliger, ejerboliger og almennyttige boliger i sammenhæng: eksempelvis Parkhusene i Ørestaden, Islands Brygge bebyggelser, VM-husene, boligslangen. Fra Københavns Kommune har det i workshops samarbejdet om bæredygtighed i lokalplanlægningen været foreslået at der blev medtaget forslag om at kunne fastsætte blandede ejerformer i en lokalplan ud fra de generelle gode erfaringer fra bebyggelser med blandede ejerforhold. Men det blev afvist fra Naturstyrelsen og er heller ikke en mulighed i de nye klimalokalplaner eftersom det alene er de klima- og forureningsrelaterede forhold der medtages. Repræsentant for Brabrand Boligforening oplyste at der ofte bliver talt om social bæredygtighed eller mangel herpå i de almene boligbebyggelser. Men det er jo netop også ofte et beboer klientel som henvises hertil pga familiemæssige problemer, arbejdsløshed eller sociale problemer. Og det kan jo også betragtes sådan at det netop er en primær opgave for de almene bebyggelse at huse sådanne grupper kortvarigt eller længere varende. Tøegr Nis Thomsen konkluderede efter gennemgangen at det er den blandede by vi tilstræber for at understøtte mangfoldighed og trivsel for mennesker i byen. Men det skal nok stimuleres på andre måder end fastsættelse af krav i lokalplaner. Ref. Jens Frendrup, FBBB 5