Projektrapport: Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb - En model

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapport: Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb - En model"

Transkript

1 Projektrapport: Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb - En model Marts

2 Forord Denne rapport er blevet til med afsæt i en idé, som chefsygeplejerske Vibeke Krøll, Aarhus Universitetshospital og prodekan Berit Eika, Aarhus Universitet fik i foråret Ideen kan ses som et resultat af både nationale tendenser indenfor uddannelsesområdet bredt betragtet og erkendelsen af, at uddannelse relateret til patientforløb fordrer muligheden for at kunne følge forløb både indenfor og på tværs af sektorer. Ideen med projektet har været, at udvikle en model, hvor studerende indenfor medicin, sygepleje samt ergo- og fysioterapi styrker kompetencerne i at samarbejde interprofessionelt, forløbsorienteret og tværsektorielt. Aarhus Kommune og VIA University College blev hurtigt inddraget i at udfolde ideen. Alle parter har fra start deltaget i projektgruppen og været aktive spillere i udformningen af et tværsektoriet studieforløb. Denne rapport beskriver en model for et studieforløb som skal danne grundlaget for et pilotprojekt. Pilotprojektet har til formål at kvalificere modellen. Vi vil gerne takke arbejdsgruppen og ikke mindst projektleder, uddannelsesansvarlig sygeplejerske Tina Kramer for, at hun så hurtigt sprang ind i opgaven. De har alle bidraget til, at vi nu kan prøve modellen af i virkeligheden. Endelig vil vi takke Uddannelseskonsulent ph.d. Flemming Jacobsen, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed & Studieafsnittet Regionshospital Holstebro for gode råd og vejledning undervejs. Vi vil anerkende Geriatrisk afdeling på AUH for deres store og umiddelbare imødekommenhed og for deres mod til at huse den første fase i projektet samt for at lade deres erfaringer med tværfagligt studieforløb komme projektet til gode. På projektgruppens vegne Vibeke Krøll Chefsygeplejerske MPH Aarhus Universitetshospital Berit Eika Prodekan Health, Aarhus Universitet Marts

3 Arbejdsgruppen: Projektleder: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Tina Kramer, Aarhus Universitetshospital VIA University College: Lektor på sygeplejerskeuddannelsen Cathrine Sand. Aarhus Universitet: Lektor på medicinstudiet og praktiserende læge Jette Kolding Kristensen. Aarhus Kommune: Uddannelsesansvarlig for bacheloruddannelserne, fysioterapeut Lene Buur Aarhus Universitetshospital begge fra afdeling G: Klinisk underviser, ergoterapeut Hannah Klüver & klinisk underviser, fysioterapeut Bodil Thomsen Konsulent på projektet: Uddannelseskonsulent Flemming Jacobsen, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed & Studieafsnittet, Hospitalsenheden Vest Projektgruppen: Aarhus Universitetshospital: Chefsygeplejerske Vibeke Krøll Aarhus Universitet: Prodekan Berit Eika VIA University College: Uddannelseschef Bodil Primsø Aarhus Universitetshospital: Faglig leder for grunduddannelsesområdet Kirsten Bruun Aarhus Kommune: Rehabiliteringschef Lykke Nielsen Aarhus Universitetshospital, afd. G: Ledende overlæge Else Marie Damsgaard Aarhus Universitetshospital, afd. G: Ledende terapeut Dorte Nielsen Aarhus Universitetshospital, afd. G: Oversygeplejerske Kirsten Rahbek Aarhus Universitetshospital. HR Uddannelse og arbejdsmiljø: Uddannelseskoordinator Dorte Bennike Projektleder: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Tina Kramer, Aarhus Universitetshospital Konsulent: Uddannelseskonsulent Flemming Jacobsen, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed & Studieafsnittet, Hospitalsenheden Vest Marts

4 Indholdsfortegnelse Forord...2 Indholdsfortegnelse...4 Baggrund...5 Formål...8 Mål for projektet...8 Interprofessionel læring...9 Metodebeskrivelse...9 Organisering...9 Beskrivelse af model for studieforløb...10 Forløbet i 2 uger...13 Erfaringsopsamling...22 Budget, ressourceforbrug...23 Den videre proces...23 Referencer...25 Marts

5 Baggrund En af forudsætningerne for at sundhedspersonalets kompetencer fortsat matcher de krav der stilles i fremtiden er, at de sundhedsfaglige uddannelser indholdsmæssigt og organisatorisk tilrettelægges således, at de følger udviklingen i sundhedsvæsenet. Ifølge Seemann udvikler fagprofessionelle værdinormer og grundlæggende antagelse gennem deres uddannelsesforløb, hvorfor ønskede ændringer i sundhedsvæsenet med fordel påbegyndes allerede i de sundhedsfaglige uddannelser (1). Med Sundhedsloven i 2007 (2) blev der stillet krav til regioner og kommuner om at udarbejde sundhedsaftaler som et redskab til at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor. Formålet med sundhedsaftalerne var at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommune. Formålet er også, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Ovenstående formål er også omdrejningspunktet i Den Danske Kvalitetsmodel (3), hvor nogle af visionerne er at fremme samarbejde mellem sektorerne og skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Ifølge Den Danske Kvalitetsmodel fordrer dette, at sundhedsprofessionelle kan kommunikerer og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer samt ikke mindst med patienterne. I Danske Regioners publikation Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser (4) fra 2011 peges på en række tendenser i sundhedsvæsenet, som der bør medtænkes i sundhedsuddannelserne i fremtiden. Her nævnes bl.a. at: patienter og pårørende i fremtiden vil stille krav om kontinuitet og sammenhæng i deres behandlingsforløb flere patienter har komplekse problemstillinger og multisygdom samt at flere patienter vil modtage pleje og behandling i eget hjem eller via tilbud udenfor sygehusene patientforløb i stigende grad går på tværs af sektorer og fordrer, at personalet arbejder tværfagligt, forløbsorienteret og tværsektorielt Med afsæt i de nævnte tendenser fremkommer Danske Regioner med overordnede anbefalinger for sundhedsuddannelserne, hvor der fremhæves nøglekompetencer som evnen til at samarbejde tværfagligt, forløbsorienteret og tværsektorielt. Ligeledes fremhæves evnen til at samarbejde og kommunikere med patienter, pårørende og kollegaer indenfor og på tværs af organisationen. Marts

6 Kommunernes Landsforening (KL) og Sundhedskartellet beskriver i rapporten: Fremtidens hjemmesygepleje (5) tendenser i lighed med dem Danske Regioner peger på. Nogle af nøgleordene for udviklingen i sundhedsvæsenet er således tværfagligt, forløbsorienteret, og tværsektorielt samarbejde. Andre nøgleord er kommunikation og samarbejde med patienter og pårørende. Fokus på disse områder kan bidrage til at skabe sammenhængende patientforløb. Yderligere fordrer en sammenhæng i sundhedsydelserne, at de sundhedsprofessionelles samarbejde baserer sig på viden om hinandens opgaver, kompetencer og arbejdsvilkår på tværs af professioner og sektorer, samt at de inddrager patientens ressourcer, viden og ønsker (6). I den overordnede kvalifikationsramme for de videregående uddannelser fra 2008 (7) stilles der krav om, at sundhedsprofessionelle på bachelorniveau skal kunne indgå i tværfagligt samarbejde, og på kandidatniveau skal de studerende selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre tværfagligt samarbejde. Videre er formålene i de nationale studieordninger for sygepleje- (8), ergoterapeut- (9) og fysioterapeutuddannelsen (10) bl.a., at de studerende kvalificerer sig indenfor de kommunikative, samarbejdsmæssige og tværfaglige områder. Danske Regioner fremkom med anbefalingerne for fremtidens sundhedsuddannelser i 2011, dvs. inden de første bachelorer fra 2008-uddannelserne var færdiguddannet. Det er derfor endnu ikke muligt, at sige noget om, i hvilken grad ergoterapeut-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelserne bidrager til at uddanne sundhedsprofessionelle, som kan honorerer de kompetencer der efterspørges i fremtidens sundhedsvæsen. I de nationale studieordninger på de tre uddannelser er vægtningen af de nævnte kompetencer forskellig. Fælles for tre uddannelser er, at de efter første år har et teoretisk modul med fokus på tværprofessionel virksomhed. Modulet retter sig mod sundhedsprofessionernes forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. De studerende er på det tidspunkt, hvor modulet afvikles, nye i professionerne og endnu ikke sikre på egen professionsidentitet, hvilket kan gøre det vanskeligt for dem at skelne mellem de forskellige professioners bidrag til patientforløbet. På ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne stilles der krav om, at de studerende øver tværfagligt samarbejde i de kliniske dele af uddannelserne. Det er ikke eksplicit beskrevet på hvilke af de kliniske moduler der er fokus på tværfaglighed i sygeplejerskeuddannelsen. På alle tre uddannelser er der fokus på kommunikation i teori og praksis. På fysioterapeutuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen stilles der krav om, at de studerende skal bidrage til sikring af sammenhængende patientforløb og indgå i samarbejde med tværsektorielle samarbejdspartnere. Spørgsmålet er, hvorvidt det er muligt for de studerende at Marts

7 bidrage til sikring af sammenhængende patientforløb, når den studerendes kliniske forløb er i enten primær eller sekundær sektor og når der primært er fokus på det monofaglige. På ergoterapeutuddannelsen er der fokus på helhedsorienterede forløb i en klientcentreret, faglig og tværfaglig sammenhæng, men der nævnes ikke noget om tværsektorielt samarbejde. En ny studieordningen for kandidatstudiet i medicin blev godkendt i 2011 og er ved at blive udrullet (11). I lighed med professionsuddannelserne er det endnu ikke muligt at sige, hvorvidt den nye uddannelse bidrager til at honorerer de kompetencer, der efterspørges i fremtidens sundhedsvæsen. Af de allerede godkendte kursusbeskrivelser fremgår det, at der på alle semestre er fokus på kommunikation med patienten, egen faggruppe og samarbejdspartnere. I lighed med professionsuddannelserne er der både i teori og klinik fokus på kommunikation. På 5. semester er der fokus på, hvordan de forskellige offentlige sektorer samarbejder på tværs og sammen med den private sektor med henblik på at sikre optimale sammenhængende patientforløb. De krav, der stilles på de sundhedsfaglige uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, er på nogle punkter sammenfaldende med de anbefalinger, som Danske Regioner er fremkommet med. Ud over kompetencer indenfor det kommunikative, samarbejdsmæssige og tværfaglige retter anbefalingerne sig også imod kompetencer i relation til at arbejde forløbsorienteret og tværsektorielt. Det er kompetencer, som vi med dette projekt ønsker at styrke, for derved at medvirke til at kvalificere det sammenhængende patientforløb. World Health Organization (WHO) udgav i 2012 rapporten: Framework for Action on Interprofessional Education & Collaborative Practice. Heri dokumenteres bl.a., at interprofessionelt samarbejde i uddannelse og praksis kan bidrage til at forbedre outcome for patienter med kroniske sygdomme, nedsætte indlæggelsestiden, nedsætte dødeligheden, øge patientsikkerheden og øge patienttilfredsheden (12). Denne dokumentation, er endnu et argument for at arbejde med dette projekt. Internationalt anvendes betegnelsen Interprofessional Education (IPE) om tværfaglig uddannelse og i England blev CAIPE (Centre For The Advancement Of Interprofessional Education) oprettet i CAIPE definerede i 2002 interprofessional education som: "Interprofessional Education occurs when two or more professions learn with, from and about each other to improve collaboration and the quality of care" (13). Det er en definition, som WHO anvender, og som vi vil anvende i dette projekt. Marts

8 Formål Formålet med projektet er at styrke kompetencer for studerende på sundhedsuddannelserne i at samarbejde interprofessionelt, forløbsorienteret og tværsektorielt. Endvidere er formålet at styrke de studerendes kompetencer i at samarbejde og kommunikere med patienter, pårørende og kollegaer indenfor og på tværs af organisationen. Mål for projektet Målet for projektet er at udvikle studieforløb, som skaber muligheder for, at den studerende: inddrager bio-, psykosociale og kulturelle aspekter ved planlægning, udførelse, ledelse, dokumentation og evaluering af patientens/ borgerens samlede pleje- og behandlingsforløb på tværs af sektorer anvender viden om patientens/ borgernes ressourcer, herunder kommunikerer og samarbejder med patient/ borger og pårørende i pleje- og behandlingsforløb vurderer, dokumenterer og beskriver patientens/ borgerens behov og problemer tydeligt, så andre professioner kan indgå i dialog om mål og handlinger får forståelse for medstuderendes og andre fagprofessionelles opgaver, -kompetencer og arbejdsvilkår og anvender disse i samarbejdet i samarbejde med de øvrige studerende og fagprofessionelle i klinikken lede og organiserer patientens/ borgerens forløb i afdelingen, primær sektor og på tværs af sektorer reflekterer over betydningen af det interprofessionelle og tværsektorielle samarbejde og identificerer eventuelle udviklingsområder reflekterer over betydningen af vidensoverdragelse i forbindelse med patientens / borgerens pleje og behandling ved overgangen mellem sektorer Marts

9 Interprofessionel læring Som tidligere nævnt er der i projektet fokus på, at de studerende skal lære med, af og om hinanden for at styrke samarbejdet og kvaliteten i plejen og behandlingen. Kendetegnede for interprofessionalitet er, at faggrupperne organiseres i et fællesskab, hvor de samarbejder om at formulere fælles mål og udvikle fælles hverdagsrutiner samtidig med, at de skal løse en række fagspecifikke opgaver (14). De fagprofessionelle skal ikke varetage hinandens arbejdsopgaver men samarbejde om opgaverne og have viden om og forståelse for hinandens faglighed. De skal anvende og udvikle fælles viden og gensidig respekt (15). Metodebeskrivelse Med henblik på at udarbejde en model for interprofessionelt, forløbsorienteret og tværsektorielt samarbejde er der som udgangspunkt lavet et litteraturstudie. Der er søgt i medicinske og uddannelsesrelevante databaser, hvor der er fundet en række danske og internationale artikler, rapporter og bøger om såvel tværfagligt- og interprofessionelt samarbejde som uddannelse. Hvad angår det tværsektorielle aspekt, har det kun været muligt at finde nogle få danske rapporter og en enkelt svensk, som forholder sig til dette. Udover den fundne litteratur er der anvendt relevante hjemmesider fra sygehuse, hvor der arbejdes med studieunit og tværfaglighed (16). Arbejdsgruppen har været på et seminar på Bispebjerg Sygehus: "Patientorienteret ledelse på tværs af professioner og sektorer" i november 2012, som var inspirerende specielt i forhold til en eventuel fremtidig implementering af modellen. Seminaret var arrangeret af Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet (17), hvis mål det er at sætte fokus på samarbejde og læring imellem sundhedsvæsenets professioner på en måde, der inddrager patienter og borgere. Yderligere har arbejdsgruppen været på inspirationsbesøg på den tværfaglige studieenhed på Hospitalsenheden Vest, Holstebro Sygehus. (18) Organisering Projektet er organiseret med en projektgruppe, som fungerer som sparringsgruppe og kompas for arbejdsgruppen. Geriatrisk Afdeling og Aarhus Kommune har velvilligt stillet sig til rådighed som kliniske studieafdelinger / enheder for en afprøvning af modellen. Marts

10 På Geriatrisk Afdeling, AUH og på VIA University College er der dannet sparringsgrupper som udfordrer og bidrager med fagspecifik viden ind i arbejdsgruppen. Repræsentanterne i sparringsgrupperne er endvidere tænkt som aktive deltagere i implementering af modellen. På Geriatrisk Afdeling består sparringsgruppen udover de to repræsentanter i arbejdsgruppen af uddannelsesansvarlig sygeplejerske Karin Reinholt Laugesen, overlæge Bjørn Mathiassen og ledende terapeut Dorte Nielsen. På VIA består sparringsgruppen udover VIA s repræsentant i arbejdsgruppen af uddannelseschef Bodil Primsø, underviser fra fysioterapeutuddannelsen adjunkt Birgitte Rittig-Rasmussen, underviser på ergoterapeutuddannelsen lektor Tove Lise Nielsen og underviser på ernærings- og sundhedsuddannelsen lektor Eva Winther. Beskrivelse af model for studieforløb Hovedopgaven for arbejdsgruppen har været at udarbejde en model for et interprofessionelt og tværsektorielt studieforløb med fokus på patientens/ borgerens forløb. Deltagerne skulle være medicin-, sygepleje, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende og varigheden af forløbet skulle være 14 dage. Det er planen, at alle studerende på medicin-, sygepleje-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen, som har deres klinikperiode på Aarhus Universitetshospital, på sigt skal indgå i forløbene. Dvs. ca. 80 medicinstuderende fra Aarhus Universitet samt ca. 144 sygeplejestuderende, ca. 75 fysioterapeutstuderende og ca. 60 ergoterapeutstuderende fra VIA University College skal gennemføre forløbet hvert semester. Det er planen, at alle studerende inkluderes og forløbene indskrives i studieordningerne på de implicerede uddannelser, og at det derved bliver en obligatorisk del af uddannelserne. Begrundelsen for at gøre forløbet obligatorisk er, at de kompetencer, som de studerende skal tilegne sig i forløbet, er væsentlige at besidde i fremtidens sundhedsvæsen. Det er arbejdsgruppens vurdering, at status som obligatorisk studieelement signalerer, at det har højt status. En eventuel valgfrie status af forløbet kan signalere lav status og dermed få negativ indflydelse på de studerendes engagement og motivation for at deltage (19). Forløbet placeres sidst i de studerendes uddannelsen, da de studerende på dette tidspunkt har begyndende forståelse for egen professionsidentitet og rolle i relation til andre professioner, men endnu ikke har dannet sig billeder af uheldige stereotyper (19). Forløbene planlægges med afsæt i patienternes/ borgernes forløb, så studieforløbet bliver så virkelighedsnært som muligt. Så vidt det er muligt, følger en gruppe af studerende en navngiven patient/ borger. De studerende skal møde patienten/ borgeren i såvel eget hjem som i sundhedsvæsenet. Marts

11 Skitsering af forløbet Interprofessionel samarbejde Sygehus Interprofessionel samarbejde Borgerens hjem Afd. A Fysioterapeut Ergoterapeut Syge plejerske Læge Hjemme sygeplejen Afdelings specifik forløb Afd. b Syge plejerske Læg e Fysioterapeut Ergoterapeut Fys/ergoterapeuter Afdelings specifik forløb Afd. c Syge plejerske Læge Fysioterapeut Ergoterapeut Afdelings specifik forløb Praktiserende læger Afd. d Syge plejerske Fysioterapeut Ergoterapeut Læge Familie / andet netværk Afdelings specifik forløb Modellen for studieforløbene skal være fleksibel og kunne anvendes på flertallet af sygehusafdelingerne på Aarhus Universitetshospital i samarbejde med lokalområderne i Aarhus Kommune. Der er tale om murstensløse forløb, som organiseres i forhold til patienternes forløb. Forløbene planlægges med afsæt i sygeplejestuderendes kliniske studieforløb. Afsættet i sygeplejestuderendes kliniske studieforløb er valgt, fordi det er den gruppe af studerende, som aktuelt er i stort set alle afdelinger og følger patienternes forløb på sygehuset. Dvs. at de interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb starter i de afdelinger, hvor der i forvejen er sygeplejestuderende. I den første uge af studieforløbet samarbejder de fire professionsgrupper af studerende på et sengeafsnit, hvorefter de følges ud på et lokalcenter og til borgerens hjem, hvor de fortsætter samarbejdet med borgeren. For skabe gode muligheder for interprofessionel læring etableres teams med 6 studerende (2 sygepleje-, 2 medicin-, 1 ergoterapeut-, og 1 fysioterapeutstuderende) (20). Det tilstræbes, at der er ligelig fordeling Marts

12 faggrupperne imellem, da overvægt af en faggruppe kan virke hæmmende for interaktionen i teamet (21). Da der er forskel på antallet af studerende på de fire involverede uddannelser, kan en ligelig fordeling ikke opnås.. Stabilitet i teamet har erfaringsmæssigt positiv indflydelse på interaktionen. Det betyder i den aktuelle sammenhæng at medlemmerne deltager i teamet i hele forløbet. For at understøtte stabiliteten peges der på vigtigheden af veltilrettelagte, velbeskrevne studieforløb på tværs af professionerne. De studerende deltager i teamsamarbejdet i en periode på 10 dage i en to ugers periode. Længden af perioden er valgt at praktiske grunde, da det umiddelbart er håndterbart og fordi dette tidsperspektiv er blevet anvendt i andre studieunits, som projektet er inspireret af (22). Teamene af studerende bør holder pauser sammen i forløbet, da erfaringer fra studieunit viser, at den uformelle læring sker i disse rum (23). Marts

13 Forløbet i 2 uger 1. DAG Sygehus - Afd. G Velkomst Teamet af studerende tildeles en patient Tværfaglig studiekonference Introduktion til afdelingen, patientforløbene og studieforløbet v/ vejlederne * Vurderer patientens samlede tilstand, ressourcer og sundhedsfaglige problemer. Dette gøres ved at læse overflytningsnotat, journalen i EPJ, optage anamnese og undersøge patienten. Hvor planen for plejen og behandlingen af patienten drøftes. Planlægning af udskrivelse startes. Der træffes aftaler om fordeling af undersøgelses-, pleje-, og behandlingsopgaver. Roller aftales, dvs. hvem udfører og hvem observerer. De aftalte undersøgelser, pleje- og behandlingstiltag påbegyndes. Eventuelle aftaler og tiltag dokumenteres i journalen inden afdelingen forlades. Forberedelse til målsamtalen med patienten og evt. pårørende. Målsamtale Frokost Kl Kl Med patienten, teamet af studerende og vejledere. Dokumentation af målsamtalen. I planen som lægges for og med patienten, skal den studerende tage stilling til hvem der skal kontaktes af relevante samarbejdspartnere i primær og sekundær sektor samt hvorfor, hvornår og hvordan. Den studerende skal overveje samarbejde med pårørende og andre ressourcepersoner eller instanser. De studerende holder pause sammen Tværfaglig afdelingskonference i afd. G. Undervisning i teamdannelse, teamorganisering og teamledelse v/ lektor Peter Musaeus. 45 minutter. LOGBOG/ portfolio Uddannelsesansvarlig fra primær kontakter afdelingen for oplysning om hvor de, i projektet, valgte patienter skal udskrives til. Den studerende reflekterer over dagens læringsudbytte. Den studerende beskriver patientens sygehistorie, ressourcer og netværk, med inddragelse af bio-, psykosociale og kulturelle aspekter. Marts

14 2. DAG Sygehus - Afd. G Hele dagen De aftalte undersøgelser, pleje- og behandlingstiltag foretages i samarbejde med patienten. Eventuelle aftaler og tiltag dokumenteres i journalen. Tværfaglig studiekonference Frokost Tværfaglig studiekonference Overdragelse LOGBOG/ portfolio Med deltagelse af alle studerende og vejlederne. Hver faggruppe præsenterer deres vinkel på patienten. De studerende fastsætter, prioriterer og koordinerer indsatsen hos patienten. På konferencen drøftes dagens undersøgelses-, pleje og behandlingsopgaver. Der træffes aftaler om fordeling af undersøgelses-, pleje-, og behandlingsopgaver. Roller aftales, dvs. hvem udfører og hvem observerer og hvem er ansvarlig for supervision/ undervisning i forbindelse med tiltag hos patienten. Konferencen fungerer som før-vejledning. De studerende holder pause sammen Refleksion over målsamtalen med patienten og dagens pleje- og behandlingstiltag. Mundtlig overdragelse af patienten til aftenvagten. Den studerende reflekterer over dagens læringsudbytte. Den studerende beskriver forventninger til det tværfaglige samarbejde i afdelingen og hvilke opgaver der kan løses under indlæggelsen. Marts

15 3. DAG Sygehus - Afd. G Hele dagen De aftalte undersøgelser, pleje- og behandlingstiltag foretages i samarbejde med patienten. Eventuelle aftaler og tiltag dokumenteres i journalen. Tværfaglig studiekonference Frokost Tværfaglig studiekonference Eventuelt besøg Opstart af udskrivningspapirer Overdragelse LOGBOG/ portfolio Med deltagelse af alle studerende og vejlederne. Hver faggruppe præsenterer deres vinkel på patienten. De studerende fastsætter, prioriterer og koordinerer indsatsen hos patienten. På konferencen drøftes dagens undersøgelses-, pleje og behandlingsopgaver. Der træffes aftaler om fordeling af undersøgelses-, pleje-, og behandlingsopgaver. Roller aftales, dvs. hvem udfører og hvem observerer og hvem er ansvarlig for supervision/ undervisning i forbindelse med tiltag hos patienten. Konferencen fungerer som før-vejledning. De studerende holder pause sammen Refleksion over udskrivelsen af patienten. Konferencen fungerer som efter-vejledning Hjemmebesøg eller træningsbesøg. Epikrise m/ medicinliste, genoptræningsplan, udskrivningsstatus. Mundtlig overdragelse af patienten til aftenvagten. Den studerende reflekterer over dagens læringsudbytte. Den studerende beskriver forventninger til hvilke opgaver der kan løses i primær sektor. Marts

16 4. DAG Sygehus - Afd. G Hele dagen De aftalte undersøgelser, pleje- og behandlingstiltag foretages i samarbejde med patienten. Eventuelle aftaler og tiltag dokumenteres i journalen. Tværfaglig studiekonference Udarbejdelse af udskrivningspapirer Frokost Tværfaglig studiekonference Kl Overdragelse Med deltagelse af alle studerende og vejlederne. Hver faggruppe præsenterer deres vinkel på patienten. De studerende fastsætter, prioriterer og koordinerer indsatsen hos patienten. På konferencen drøftes dagens undersøgelses-, pleje og behandlingsopgaver. Der træffes aftaler om fordeling af undersøgelses-, pleje-, og behandlingsopgaver. Roller aftales, dvs. hvem udfører og hvem observerer og hvem er ansvarlig for supervision/ undervisning i forbindelse med tiltag hos patienten. Konferencen fungerer som før-vejledning. Epikrise m/ medicinliste, genoptræningsplan, udskrivningsstatus. Bestille transport og træffe aftale med primær sundhedssektor om personlig og praktisk hjælp samt eventuelle hjælpemidler. De studerende holder pause sammen Refleksion over dagens pleje- og behandlingstiltag. Endvidere refleksion over udskrivelsen af patienten. De studerende introduceres i hvilke krav og hvordan der udføres indrapportering af data til DDKM (se pensumbeskrivelse). Konferencen fungerer som efter-vejledning. Tværfaglig afdelingskonference i afd. G. Mundtlig overdragelse af patienten til aftenvagten. Uddannelsesansvarlig fra primær sundhedssektor møder med de studerende på afdelingen kl. 14 og planlægger uge 2. De studerende har forud for mødet drøftet hvad de vil have fokus på i primær sundhedssektor, og hvordan de evt. kan gøre det. LOGBOG/ portfolio Den studerende reflekterer over dagens læringsudbytte. Supplerer beskrivelsen af patientens sygehistorie, ressourcer og netværk, med inddragelse af bio-, psykosociale og kulturelle aspekter. Marts

17 5. DAG Sygehus - Afd. G Færdiggørelse Af udskrivningspapirer og indberetninger. Udskrivelse af patienten. I G følges patienten hjem. Udskrivelsen dokumenters. I G foregår det efter, at patienten er fulgt hjem. LOGBOG/ portfolio Den studerende reflekterer over dagens læringsudbytte. Den studerende beskriver evt. supplerende forventninger til hvilke opgaver der er behov for bliver løst i primær sektor. *Vejledere: klinisk underviser/ vejleder/ klinisk lektor. Det der er skrevet med rødt er specifikt for Geriatrisk Afdeling G, og er gældende for 1. pilotprojekt. Tilstedeværelsestid: Mandag torsdag kl , fredag kl Pensum Den Danske Kvalitetsmodel, Akkrediteringsstandarder for sygehuse, 1. version, IKAS Institut for kvalitet og akkreditering i Sundhedsvæsenet. Side , side Den Danske Kvalitetsmodel, Akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen, 1.version IKAS Institut for kvalitet og akkreditering i Sundhedsvæsenet. Side Marts

18 6. DAG Primær sektor Velkomst Samarbejdsfora og koordinationsmøder Teamet følger borger Frokost m/ tværfaglig studiekonference Teamet følger borger LOGBOG/ portfolio Introduktion til primær sektor, borgerforløbene, kvalitetssikring og studieforløbet v/ vejlederne * Teamet af studerende deltager i de samarbejdsfora og koordinationsmøder som er relevante i forhold til den aktuelle borger. Teamet af studerende følger deres egen borger sammen med de forskellige faggrupper, som kommer i borgerens hjem. Med afsæt i borgerens behov kan: - fysioterapeutstuderende varetage fysioterapeutiske relevante opgaver, som fx mobilisering og træning - ergoterapeutstuderende varetager ergoterapeutiske relevante opgaver, som fx ADL træning, hjælpemiddeltilpasning, dysfagi træning, cognitiv vurdering og træning. - sygeplejestuderende varetage sygeplejerelevante opgaver, som fx hjælp til personlig hygiejne, sårskift og medicingivning. - medicinstuderende observerer og vurderer patienten. Patienten kan ved behov følges ud af hjemmet til behandling og/ eller træning. Det væsentlige er at der tages afsæt i den aktuelle borgers behov. Eventuelle tiltag dokumenteres i journalen med hjælp fra det faste personale. Fra afd. G kommer APO- eller GO- teamet på besøg hos patienten. Teamet af studerende deltager i besøget. Refleksion over dagens pleje- og behandlingstiltag. Endvidere refleksion over udskrivelsen af borgeren. Konferencen fungerer som eftervejledning og planlægning af den følgende dag. Teamet af studerende følger deres egen borger og varetager relevante opgaver. Teamet af studerende træffer aftale med borgeren om afvikling af interview med denne om onsdagen. Terapeutstuderende træffer aftale med terapeuten om gennemgang af borgerens genoptræningsplan tirsdag. Medicin- og sygeplejestuderende træffer aftale med primærsygeplejersken om gennemgang af borgerens medicin tirsdag. Den studerende reflekterer over eget læringsudbytte. Reflekterer over koordination, vidensoverdragelse og samarbejdet mellem de fagprofessionelle om borgerens forløb? Reflekterer over forventningerne til egen faggruppes rolle i patient -/ borgerforløbet Marts

19 7. DAG Primær sektor Tværfaglig studiekonference Teamet følger borger Frokost m/ tværfaglig studiekonference Teamet følger borger LOGBOG/ portfolio Med deltagelse af alle studerende og vejlederne. Hver faggruppe præsenterer deres vinkel på borgeren. De studerende fastsætter, prioriterer og koordinerer indsatsen hos borgeren. På konferencen drøftes dagens pleje og behandlingsopgaver. Der træffes aftaler om fordeling af pleje- og behandlingsopgaver. Roller aftales. Dvs. hvem udfører og hvem observerer og hvem er ansvarlig for supervision/ undervisning i forbindelse med tiltag hos borgeren. Konferencen fungerer som førvejledning. Teamet af studerende følger deres egen borger sammen med de forskellige faggrupper, som kommer i borgerens hjem. Med afsæt i borgerens behov kan: - fysioterapeutstuderende give borgeren fysiurgisk behandling. - ergoterapeutstuderende varetage kognitiv træning og aktivitet. - sygeplejestuderende varetage sygepleje. - medicinstuderende observerer og vurderer patienten Patienten kan ved behov følges ud af hjemmet til behandling og/ eller træning. Det væsentlige er at der tages afsæt i den aktuelle borgers behov. Eventuelle tiltag dokumenteres i journalen med hjælp fra det faste personale. Refleksion over dagens pleje- og behandlingstiltag. Konferencen fungerer som eftervejledning og planlægning af den følgende dag. Den medicin- og sygeplejestuderende forholder sig til håndtering af medicin hos den aktuelle borger i samarbejde med primærsygeplejersken. Er der overensstemmelse mellem informationen fra sygehuset og de oplysninger hjemmeplejen allerede har? De afstemmer endvidere medicinen med borgeren. Hvad står i skabet? Hvad og hvordan tager patienten medicinen? Medicingennemgangen fremlægges i forbindelse med den tværfaglige studiekonference onsdag morgen. Terapeutstuderende gennemgår borgerens genoptræningsplan sammen med terapeuten. Teamet af studerende følger deres egen borger og varetager relevante opgaver. Den studerende reflekterer over eget læringsudbytte. Reflekterer over anvendeligheden af epikrisen Medicin- og sygeplejestuderende reflekterer over medicingennemgangen Terapeutstuderende reflekterer over borgerens funktionsniveau, relevante og tilstrækkelige hjælpemidler og anvendeligheden af genoptræningsplanen Refleksion over patientens/ borgerens samlede pleje- og behandlingsforløb på tværs af sektorer Marts

20 8. dag Primær sektor Opsamling Teamet følger borger Frokost m/ tværfaglig studiekonference Interview af borgeren I teamet i forhold til dag 6 og 7. Refleksion over indsamling af dato og evt. indsamling af manglende data. Planlægge interview. Teamet af studerende følger deres egen borger sammen med de forskellige faggrupper, som kommer i borgerens hjem Refleksion over dagens interview og planlægning samt opstart af rapport v/ teamet af studerende 9. dag Studiedag Teamet udarbejder den obligatoriske rapport, (bilag 1). 10. dag Senest kl Kl Evaluering Rapporten afleveres Fremlæggelse af rapporten med mulighed for spørgsmål og kommentarer. Deltagere: Medstuderende, undervisere/ vejledere og klinikere fra sygehus og primær sektor. Af studieforløbet, samarbejdet i teamet og eget læringsudbytte. Skriftligt og mundtligt. *Vejledere: klinisk underviser/ vejleder/ klinisk lektor. Logbogen og rapporten kan i det omfang det er påkrævet i de enkle uddannelser indgå i den studerendes portfolio Jura og etik Patienten/ borgeren skal give tilsagn om deltagelse i hele forløbet, dvs. under indlæggelse, udskrivelse og i hjemmet. Det er kliniske vejledere/ undervisere der er ansvarlige for at indhente tilsagn fra patienten. Marts

21 Vejledere/ undervisere I klinikken vejledes medicinstuderende af en læge, som er udpeget til dette. Sygeplejestuderende vejledes af kliniske vejledere, som er uddannet sygeplejersker og har pædagogisk videreuddannelse. Fysioterapeutstuderende vejledes af klinisk underviser, som er uddannet fysioterapeut og har pædagogisk videreuddannelse. Ergoterapeutstuderende vejledes af klinisk underviser, som er uddannet ergoterapeut og har pædagogisk videreuddannelse. Erfaringerne fra et tværprofessionelt studieunit i Holstebro (24) peger på, at der bør være ligelig fordeling og fælles ejerskab faggrupperne imellem i vejleder/ underviser gruppen og. Ligelig fordeling forstået således, at alle fire faggrupper er repræsenteret i vejleder/ underviser gruppen, og at de er til stede i samme tidsrum. Hvor mange kliniske undervisere / vejledere der er behov for, når modellen skal udrulles på flere afdelinger, bliver tydeligt, når pilotprojektet er evalueret. I beskrivelsen af pilotprojektet forår 2013 på s.24 er vejleder-, underviserbehovet i pilotprojektet beskrevet. De kliniske undervisere/ vejledere har hovedansvaret for patient- borgerforløbet og for tilrettelæggelsen af den interprofessionelle undervisning, samt for at der dagligt afholdes teamkonference med de studerende. De kliniske undervisere/ vejledere skal fremme de studerendes refleksivitet og argumentation over egen faglighed i forhold til det interprofessionelle samarbejde samt sikre kvaliteten i patientforløbet. Der er for nuværende en del erfaringer med interprofessionel undervisning og læring. I en engelsk undersøgelse (25) fremhæves det, at kliniske undervisere/ vejledere bør have teoretisk forståelse for og erfaring med gruppevejledning og evne/ mod til at møde de forskelligt rettede krav som en gruppe sammensat af forskellige professioner vil stille. I en anden undersøgelse (26) peges der på, at kliniske undervisere/ vejledere skal have viden om sundhedsprofessionerne, forståelse for nuværende faglige problematikker, viden om interprofessionel læring og erfaring med interprofessionelt samarbejde. Endvidere pointeres det, at kliniske undervisere/ vejledere fungerer som rollemodeller for de studerende. Det fremhæves, at det har stor indflydelse på de studerendes dannelse af fagidentitet og på deres læring, at de kliniske undervisere/ Marts

22 vejledere er positive overfor det interprofessionelle samarbejde og viser respekt for andres profession (27). Ovenstående er kompetencer og holdninger som de kliniske undervisere/ vejledere skal tilegne sig inden projektets start, hvis de ikke allerede besidder dem. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at der tilrettelægges et par kursusdage, hvor kliniske undervisere/ vejledere arbejder med at tilegne sig de nævnte kompetencer. Der er meget sparsomme erfaringer med tværsektorielle studieforløb beskrevet i litteraturen, og de få, der eksisterer, er beskrevet fra de studerendes perspektiv. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at definerer, hvilke kompetencer de kliniske undervisere/ vejledere bør have for at kunne undervise/ vejlede i relation til den tværsektorielle del af studieforløbet. Der findes en del danske rapporter og et par ph.d. afhandlinger, som ud fra patientens og de pårørendes perspektiv fremkommer med anbefalinger for, hvad fagprofessionelle med fordel kan gøre for at kvalificere patientens forløb på tværs af afdelinger og sektorer (28, 29, 30, 31, 32, 33, 34). Disse anbefalinger skal medtænkes i studieforløbet. Studerendes ansvar De studerende har i forløbet ansvar for egen læring. Det skal forstås på den måde, at de er ansvarlige for at deltage aktivt i studieforløbet, opsøge relevante læringssituationer, deltage aktivt i teamkonferencerne og tage medansvar for patientens/ borgerens forløb. Kliniske undervisningssteder Som beskrevet har Geriatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og lokalområderne i Aarhus Kommune stillet sig til rådighed som pilotprojektsteder i foråret I efteråret 2013 foreslår arbejdsgruppen at udvide pilotprojektet, således at de beskrevne forløb afprøves på flere sygehusafdelinger i samarbejde med lokalområderne i Aarhus Kommune. Hvilke sygehusafdelinger det bliver, er der endnu ikke taget stilling til. Men i lighed med implementering af andre tiltag er det vigtigt for projektgennemførelsen, at afdelingsledelserne og de øvrige implicerede parter er positive og bakker op om ideen. Erfaringsopsamling Erfaringer i forbindelse med afviklingen af pilotprojektet opsamles systematisk. Der indsamles data gennem: - logbøger som kliniske undervisere/ vejledere laver undervejs i projektet Marts

23 - logbøger som de studerende udarbejder i studieforløbet - de studerendes skriftligt som mundtligt evaluering af projektet den sidste dag i studieperioden - fokusgruppeinterview med kliniske undervisere/ vejledere og kontaktpersoner Budget, ressourceforbrug Det forventes, at modellen for interprofessionelle og tværsektorielle studieforløb vil medføre et ændret ressourceforbrug i forbindelse med planlægning og indførelse af nye undervisningsmetoder (engangsomkostninger). Hertil kommer ressourceforbrug til erfaringsopsamling i de to pilotprojektforløb. Ressourceforbrug: Pilotprojekt forår 2013, 3 perioder af 14 dage Underviser/ vejlederressourcer: Forud for start af studieforløb indkaldes de kliniske undervisere/ vejledere til to planlægnings- og opstartsmøder af hver tre timers varighed. 1 klinisk vejleder for sygeplejerstuderende allokeres til at vejlede/ undervise 3 x 1 uge på Geriatrisk Afdeling 1 klinisk underviser for ergoterapeutstuderende allokeres til at vejlede/ undervise 3 x 1 uge på Geriatrisk Afdeling 1 klinisk underviser for fysioterapeutstuderende allokeres til at vejlede/ undervise 3 x 1 uge på Geriatrisk Afdeling 1 klinisk underviser for medicinstuderende allokeres til at vejlede/ undervise 3 x 1 uge på Geriatrisk Afdeling De fire kliniske undervisere/ vejledere på G skal være tilgængelige for telefonisk sparring med kontaktpersonerne i primær sundhedstjeneste i 2. uge af studieforløbet. De fire kliniske undervisere/ vejledere skal deltage i evaluering af pilotforløbene, ved at føre logbog undervejs i forløbet og ved at deltage i et fokusgruppeinterview af 1½ times varighed i uge 26. Ressourceforbruget til kontaktpersoner/ undervisere/ vejledere i primær er endnu ikke færdigbeskrevet. Den videre proces Modellen for studieforløb afprøves i et pilotprojekt i foråret Marts

24 Med afsæt i erfaringsopsamling efter afviklingen af pilotprojektet, kvalificeres modellen og afprøves i et mere omfattende pilotprojekt i efteråret 2013, som evalueres. Pilotprojekt forår 2013 Uge 21 Uge 22 Uge 23 Uge 24 Geriatrisk Afdeling, 1. uge, team A 1. uge, team B 1. uge, team C AUH Aarhus Kommune 2. uge, team A 2. uge, team B 2. uge, team C Der etableres 3 teams af 6 studerende (2 sygepleje-, 1 medicin-, 1 ergo-, og 1 fysioterapeutstuderende) Hvert team (A, B og C) gennemfører et 14 dages forløb Der gennemføres i alt 3 forløb af 14 dage Forløbene er tilrettelagt med en uge på geriatrisk afdeling & en uge i primær sundhedssektor, hvor teamet af studerende følger patienten, som evt. bliver fulgt hjem af dels Go-team eller Apo-team De studerende i teamet varetager plejen og behandlingen af egen patient/ borger I alt indgår 18 studerende i de 3 forløb (6 med.stud., 6 spl.stud., 3 fys.stud. og 3 ergo.stud.) Forslag til pilotprojekt 2. del, efterår 2013 Der etableres teams af 6 studerende (2 sygepleje-, 2 medicin-, 1 ergo-, og 1 fysioterapeutstuderende) Hvert team gennemfører et 14 dages forløb Forløbene er tilrettelagt med en uge på hospitals afdeling & en uge i primær sundhedssektor, hvor teamet af studerende følger patienten De studerende i teamet varetager plejen og behandlingen af egen patient/ borger Forløbene afprøves på x antal afdelinger og i primær sundhedssektor i 2 perioder af 14 dage Marts

25 Referencer 1. Seeman, Janne: Løses sammenhængsproblemer med strukturdesign hvad med kulturen? I: FLOS, Nyhedsbrev: forskningscenter for ledelse Retsinfo. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= IKAS hjemmeside. Den Danske Kvalitetsmodel: 4. Danske Regioner: Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser KL og Sundhedskartellet: Fremtidens hjemmesygepleje. Udfordringsrapport D Amour, D. et al: Chapter 3: Key elements of collaborative practice & frameworks: Conceptual basis for interdisciplinary practice. In: Oandasan, D. D Amour, M. Zwarenstein, et al. (Eds), Interdisciplinary education for collaborative, patient-centred practice: Research & findings report. Ottawa, ON: Health Canada Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser: Den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser Sundhedsstyrelsen: Bekendtgørelse og studieordning - professionsbachelor i sygepleje Sundhedsstyrelsen: Bekendtgørelse og studieordning - professionsbachelor i ergoterapi Sundhedsstyrelsen: Bekendtgørelse og studieordning - professionsbachelor i fysioterapi Det Lægevidenskabelige Studienævn: Studieordning for Kandidatuddannelse i Medicin Aarhus Universitet World Health Organization: Framework for Action on Interprofessional Education & Collaborative Practice Centre for the Advancement of Interprofessional Education (CAIPE): 14. Just E, Nordentoft H M: Tværfaglig praksis. S. 27. Hans Reitzels Forlag. København Gittell J H: Effektivitet i sundhedsvæsenet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet Netværket af Tværfaglige Kliniske Studieafsnit I Danmark: 17. Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet: 18. Tværfagligt klinisk studieafsnit, Hospitalsenheden Vest: gt+studieafsnit 19. Reeves S, Goldman J, Oandasan I: Key Factors in Planning and Implementing Interprofessional Education in Health Care settings. Journal of Allied Health; 36, Marts

26 20. Oandasan I, Reeves S: Key elements for interprofessional education. Part 1: leaner, the educator and the learning context. Journal of Interprofessional Care. 19: S Pryce A, Reeves S: An Evaluation of the Effectiveness of Multidisciplinary Education for Medical, Dental and nursing Students: A case Study. London. England. City University Jakobsen F: Learning with, from and about each other. Outcomes from an interprofessional training unit PhD. Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Center for Medical Education & Ortopaedic Research, Regional Hospital Holstebro Oandasan I, Reeves S: Key elements for interprofessional education. Part 1: leaner, the educator and the learning context. Journal of Interprofessional Care. 19: S Jakobsen F (2011): Learning with, from and about each other. Outcomes from an interprofessional training unit Ph.d. Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Center for Medical Education & Ortopaedic Research, Regional Hospital Holstebro 25. Freeth D, Hammick M, Reeves S, et al: Effective Interprofessional Education: Development, Delivery and Evaluation. Blackwell Science, London, England Holland K.: Interprofessional education and practice: the role of the teacher/ facilitator. Nurse Educational Practice. 2: D Amour D, Oandasan I (2005): Interprofessionality as the field og interprofessional practice and interprofessional education: An emerging concept. Journal of Interprofessional Care. Supplement 1: DSI. Martin, Helle Max: Er der styr på mig. Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv Region Midtjylland. Projekt om: Sammenhængende forløb for skrøbelige medicinske patienter med fokus på overgange mellem hjem og sygehus Kjerholt, Mette: Sammenhæng i ældre kronisk syges patientforløb - idealer og realiteter. Et aktionsforskningsprojekt. Phd Siemsen, Inger Dyrholm: Patientovergange. Et eksplorativt studie af faktorer der påvirker sikkerheden af patientovergange. Phd Sundhedsstyrelsen: Genindlæggelser af ældre i Danmark i Videnscenter for sammenhængende forløb: 34. Danske regioner: Inspiration til en fornyet indsats for medicinske patienter - akut indlagte patienter med uhensigtsmæssige behandlingsforløb Marts

27 Interprofessionelt samarbejde/ tværsektorielt forløb rapport og fremlæggelse - for ergoterapeutstuderedne er dette en del af deres portfolio, 1. del Bilag 1 Formål At gruppen af studerende ved at beskrive, evaluere og reflektere over en konkret patients/ borgers forløb fra en sygehusindlæggelse og tilbage i eget hjem opnår en viden om og forståelse for: Egne kompetencer, samt andre fagprofessionelles opgaver, -kompetencer og arbejdsvilkår Betydningen af vidensoverdragelse i forbindelse med patientens / borgerens pleje og behandling ved overgang mellem sektorer Betydningen af de organisatoriske rammer og vilkår for det interprofessionelle og tværsektorielle samarbejde Form og rammer for rapport På baggrund af et patient-/borgerforløb gennemført af en interprofessionelt sammensat gruppe udarbejdes en rapport. Rapporten må maksimum have et omfang på anslag (5 sider), eksklusive bilag. Rapporten skal indeholde: En beskrivelse af patientens / borgerens sygehistorie, ressourcer og netværk. Det forventes at de studerende inddrager biologiske, psykosociale og kulturelle aspekter i beskrivelsen En beskrivelse af patientens medicinoplysninger fra sygehussektoren, kommunale sektor og eget hjem, herunder evt. compliance problematik En beskrivelse af resultatet af gennemført interview med patientens/ borgerens med fokus på dennes oplevelse af indlæggelses- og udskrivelsesforløbet og sammenhængen af dette Refleksion over betydningen af vidensoverdragelse i forbindelse med patientens / borgerens pleje og behandling ved overgang mellem sektorer, herunder evaluering af epikrise, udskrivelsesstatus og genoptræningsplanen, som er udarbejdet under patientens/borgerens indlæggelse Marts

28 Refleksion over betydningen af det interprofessionelle og tværsektorielle samarbejde, herunder de enkelte faggruppes bidrag til dette. Identifikation af eventuelle udviklingsområder i forhold til patient-/borgerforløb Evaluering af gruppens læringsudbytte Klinisk underviser/ vejleder sørger for den formelle tilladelse, når der indgår patienter/borgere eller personale i undersøgelsen. I afviklingen af undersøgelsen skal kravene formuleret i Juridiske retningslinjer indsamling af patientdata overholdes. Rapporten sendes til de kliniske undervisere/vejledere og teoretiske undervisere senest kl. 9 på dagen for fremlæggelsen. Fremlæggelse Indholdet af rapporten fremlægges sidste dag i studieforløbet for medstuderende. I fremlæggelsen indgår eventuelle forslag til forbedring af patientens/ borgerens forløb på tværs af sektorer. Der afsættes 20 minutter til fremlæggelse og 20 minutter til spørgsmål/ diskussion. Deltagere ved fremlæggelsen er de aktuelle teams af studerende, kliniske undervisere/ vejledere og teoretiske undervisere der har været impliceret i undervisningsforløbet. Desuden inviteres klinikere fra de afdelinger og lokalcentre, som har været impliceret i patienternes/ borgernes forløb. Marts

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium Alle har ret til at være her Vi har alle en rolle at spille Vi har alle nogle pligter Flemming Jakobsen, uddannelseskonsulent, ph.d. Ortopædkirurgisk Forskningsafsnit Universitetsklinik for hånd-, hofte-

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Statusrapport InterTværs April 2016

Statusrapport InterTværs April 2016 Statusrapport InterTværs April 2016 Statusrapport InterTværs April 2016 Indledning Denne statusrapport har til formål at orientere sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Vibeke Krøll samt

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Det tværprofessionelle kontinuum

Det tværprofessionelle kontinuum Læring med, af og om hinanden fra et tværfagligt studieafsnit Flemming Jakobsen, uddannelseskonsulent ph.d. Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Regionshospitalet Holstebro Tværfagligt studieafsnit Studerende

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Model - InterTværs. Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip

Model - InterTværs. Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip Model - InterTværs Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb, hvor patient-/ borgerforløbet er det bærende princip Februar 2015 2 Forord Hensigten med dette projekt har været at udvikle en studiemodel,

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.

Læs mere

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Hospitalsenhed Midt HR, uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning og introduktion I dine kliniske undervisningsperioder

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Et idékatalog til forløb på tværs i det sammenhængende sundhedsvæsen - inspiration til tilrettelæggelse af 3. praktik

Læs mere

Generel klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab

Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab Gør tanke til handling VIA University College Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab Fælles Dansk Norsk konference, FSUS NSF FUFF: Sygeplejens kerneværdier i et tværprofessionelt

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjemme- og Sygeplejen i Odder er en del af s Ældreservice. I Ældreservice er Hjemme- og Sygeplejen integreret med både

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Uddannelse - Efterår Region Hovedstaden Center for HR. Facilitator i interprofessionel læring og samarbejde Kompetenceudviklingsforløb

Uddannelse - Efterår Region Hovedstaden Center for HR. Facilitator i interprofessionel læring og samarbejde Kompetenceudviklingsforløb Region Hovedstaden Center for HR Facilitator i interprofessionel læring og samarbejde Kompetenceudviklingsforløb Efterår 2017 Facilitator i interprofessionel læring og samarbejde - Kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis

Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis National konference om aldring og samfund: Aldring & tværfaglighed Symposium 8.november 10.45-12 Cathrine Sand Nielsen, cand.cur., ph.d.-

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2012 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juni 2012 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Juni 2011 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske

Læs mere

STRATEGISKE SIGTELINJER

STRATEGISKE SIGTELINJER STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital, Risskov Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital Skovagervej 2, 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.0 Beskrivelse af arbejdsstedet...3

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Mødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30. Sted: Campus Århus N, lokale 33.11

Mødeindkaldelse. Dagsorden. Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30. Sted: Campus Århus N, lokale 33.11 Mødeindkaldelse Mødeforum: Overordnet samarbejdsorgan for klinisk undervisning Dato: 27-03-2012 Tid: 12.30 15.30 Sted: Campus Århus N, lokale 33.11 Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Bodil Primsø Tove

Læs mere

Modul 9. Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS

Modul 9. Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS Modul 9 Klinisk ræsonnering og beslutningstagning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2010 Modulbeskrivelse modul 9 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Maj 2014 BASISMODUL SD VALGMODUL: SAMMENHÆNG I PATIENT- OG BRUGERFORLØB I SUNDHEDS- VÆSENET INDLEDNING De offentlige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2014 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN

FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Du inviteres til konference om udvikling af den kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen.

Læs mere

Retningslinjer for klinisk uddannelse af sygeplejestuderende Sundheds- og Omsorgscentret i Høje-Taastrup Kommune

Retningslinjer for klinisk uddannelse af sygeplejestuderende Sundheds- og Omsorgscentret i Høje-Taastrup Kommune Retningslinjer for klinisk uddannelse af sygeplejestuderende Sundheds- og Omsorgscentret i Høje-Taastrup Kommune April 2013 Dok.nr. 108149-13 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 3. Lovgivning

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning

Læs mere

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Vedtaget af Lederrådet for Sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark Projektdeltagere: Gurli Harresø, underviser,

Læs mere

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession Modul 13 - Tema og læringsudbytte Tema: Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Valgmodulet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed

Læs mere

Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 25.5.16, pebe, heng Side 1 Modulets

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Casearbejde: Avisproduktion

Casearbejde: Avisproduktion UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Casearbejde: Avisproduktion TværSund Modul 5 UNIVERSITY COLLEGE Dagsorden Casearbejde overblik Casearbejde lidt mere detaljeret De fælles fokuspunkter De individuelle fokuspunkter

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden

Læs mere