Traditionel bygningskultur Beskrivelser og renovering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Traditionel bygningskultur Beskrivelser og renovering"

Transkript

1 Traditionel bygningskultur Beskrivelser og renovering Ideen i dette afsnit er at foretage en oversigtsagtig gennemgang af de hyppigste bygningstekniske løsninger, man møder i ældre svenske huse, med specielt vægt på træhuse. Formålet er tosidet: At oplyse om historie, baggrund og formål for de enkelte konstruktionsdetaljer. Formålet hermed er at hjælpe til både at forstå dem i kulturhistorisk og teknikhistorisk sammenhæng, hvilket ofte kan fremme en respekt for den kulturarv, der i nok så høj grad ligger i hytten frem for i slottet. At oplyse om de enkelte konstruktioners fordele og ulemper set i nutidigt lys. For de fleste af os har jo købt et hus, der skal anvendes og ikke et museumsstykke. I den sammenhæng, vil vi forsøge, hvor det er muligt, at henvise til metoder til reparation, udskiftning og modernisering, som ikke modarbejder den oprindelige konstruktion eller dens udtryk. Af Kirsten og Claus Thykier, Bjørn Donnis Dette skrift skal betragtes som ufuldstændigt. Du vil se (overskrifter), der står i parenteser som mangler indhold, og du vil sikkert savne andre emner. Hvis du har særlig viden og lyst til at skrive et afsnit eller bidrage med oplysninger stort eller småt så lad os det vide. Side 1 af 52

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Klassiske svenske planløsninger og udtryk... 6 Baggrund... 6 Planløsninger... 6 Husets udtryk Fundamentet / Grunden Mullbänk Bjälklag på mark Torparegrund Problemer med torparegrund Rustbädd et vådt fundament Krypgrund /krybekælder Randfundament De bærende vægge / Stommen Tømmer og trækonstruktioner (Bindingsværk/ Korsvirke ) Reparation af stommen (Tegl og stenhuse) (Bjælkelagene)...20 Tag og spær / Tak ock takstol Spærtyper Udnyttelse af tagetage tagprofiler Udnyttelse af tagetage husdybde og taghældning Ændringer og reparation af spær Mere viden Skorsten Beklædning af ydervægge Ubeklædt tømmer og træbeklædning Typer af (træ)beklædning: Knutar De hvide hjørner: (Bindingsværk og sten) Masonitbeklædning Maling af masonit Eternitbeklædning Side 2 af 52

3 Rensning og maling af eternitfacader (Isolering og vindtætning) (Vinduer og yderdøre) Udformning Materialer Yderdør Sekundære døre og porte Beslag Tagbelægning og regnvandsafløb Træ og spån som tagbeklædning (Halm og tagrør) (Tegl og det der ligner) Plåt i mange udforminger Falsad plåt og det der ligner Falsningen og fastgørelsen Maling af blik Større plader mest historie Pannplåt Sinus plåt bølge blik Pannplåt og sinusplåt bevarelsemæssigt Fra Trapezplåt til tagstenskopier Leverandører og referencer (Tagpap og shingles) Masonit Skifer Eternit og eternit shingles (Alle de andre tagbelægninger: sten, tørv, ) (Tagrender/afløb) (Gulve) Materialer (Overfladebehandling af trægulve) (Isolering og fugtspærre mod undergrunden) (Indervægge) Opbygning Overflade (De indvendige lofter) Indkøb af materialer og reservedele Mere viden Side 3 af 52

4 Bøger Internet Billederne Byggeteknisk ordliste: Svensk Dansk Tryk på dette symbol for at komme tilbage til indholdsfortegnelsen Side 4 af 52

5 Indledning Ved vedligehold, reparation og tilpasning af ældre huse møder man altid en række problemer og dilemmaer. Det grundlæggende problem, måske især for os amatører, men såmænd også for mange håndværkere, er at identificere hvorledes elementer af bygninger oprindelig er tænkt og formålet ved konstruktionen. Alvorligst er problemet selvfølgelig for flere 100 år gamle huse, men selv huse fra før f.eks og især træhuse kan være tydeligt anderledes, end hvad vi kender som danskere i dag. Dilemmaerne opstår, når man skal reparere eller bygge om: Det ene dilemma er det, der kan kaldes kulturarvsproblemet og som gælder ethvert hus, der er bare få år gammelt: skal man bevare og måske endda tilbageføre huset til en fortidig tilstand eller som den absolutte modsætning renovere huset til nutidig standard med vore dages materialer og metoder, uden hensyn til fortiden? Med andre ord skal vi udnytte den bygning, vi har købt brugsmæssigt optimalt, eller vil vi føle glæde ved at påtage os en opgave mht. bevarelsen af minder fra fortiden. Et andet og meget alvorligt dilemma relaterer til, hvad der er bedst for huset. Utallige gamle huse er blevet ødelagt for evigt på grund af velmente tiltag som isoleringer, der er udført efter ganske korrekt metode, hvis der havde været tale om et moderne hus, men som forårsager store skader (råd), når de anvendes på et gammelt hus, der f.eks. er opført med konstruktioner, der slet ikke håndterer fugt på samme måde som moderne konstruktioner. Et tredje dilemma, der relaterer til omkostningerne, opstår, når man erindrer, at ældre huse oprindelig er opført til helt andre behov i en tid, hvor arbejdskraft var næsten gratis, hvor mange af nutidens materialer var næsten uopnåelige for menigmand, mens andre materialer, der i dag er sjældne, var lettilgængelige. Det er håbet, at dette skrift kan bidrage til, at ejere af bare lidt ældre huse i Sverige træffer de valg, de hver især vil være tilfredse med, og som ikke skader konstruktionen uventet. Samtidig tror vi, at de fleste på lidt længere sigt vil glæde sig over at have foretaget valg, der hælder til den kulturarvsbevarende side, hvilket vi håber at fremme ved at oplyse om konstruktionernes historie. Ansvaret for den Svenske kulturarv ligger hos Riksantikvarieämbetet, hvis hjemmeside har en god materialeguide Den praktiske rådgivning får du på de enkelte Länsmuseer og evt. Länsstyrelserna: Side 5 af 52

6 Klassiske svenske planløsninger og udtryk Baggrund Dette afsnit er måske det vigtigste i nærværende skrift. Forestil dig at du finder et betalbart hus, der ligger det smukkeste sted nu nogensinde har set. Desværre er huset mørkt, med alt for små rum og beklædt med eternit på væggene og blikplader på taget. Vi er nok mange, der begynder med at se hvad kan vi gøre ved det. Vi er også klar over, at det er i begyndelsen man har kræfterne, så straks lægges der store planer med at lægge kamre sammen til store rum, eternitten skal selvfølgelig væk og erstattes at rødmalede brædder, huset udstyres med kviste de er så romantiske, og så tegl på taget, hvis det kan bære. Måske ER det den bedste løsning. Men der er to gode grunde til at tøve! 1) Hvis man kan se hvordan huset oprindelig er tænkt, så kan man også let identificere de oprindelige bærende yder og indervægge. Der er rigtig mange grunde til alvorligt at overveje at lade disse forblive urørte. Herved kommer man let til at bevare dele af den oprindelige planløsning, selvom rummene nu måske skal anvendes til andre formål. 2) Måske skulle du se på om huset i virkeligheden repræsenterer god byggeskik både hvad angår planløsning og materialer. En kulturarv som man bør overveje baggrunden for og relevansen af. Og dette kan være lige relevant for 1950 huset som for huset hvis oprindelse ligger tilbage i 1600 tallet. Måske når du frem til, at finde kompromiser der tilpasser huset til vore dage og dit behov på en måde, der udnytter husets måske lidt skjulte kvaliteter og samtidig tager hensyn til kulturarven. Du skal efter min mening ikke finde kompromiset for at bevare for enhver pris (så skulle man have fredet huset), men fordi du nok på lang sigt vil blive gladere for der hvor ønskerne og idealerne mødes med det bestående. Måske midtimellem, måske i stor veneration for al det gamle eller måske i en topmoderne udgave med enkelte overlevende detaljer (BD). Planløsninger En gennemgang af alle typiske svenske planløsninger er en opgave som de færreste formentlig vil have interesse i og som forfatterne næppe magter. Opgaven er dog ikke så kolossal som man kunne forestille sig! I Sverige og i andre lande er typehuset en ældgammel opfindelse! Man prøvede sig frem til modeller, der opfyldte et givent funktionsbehov, havde et lavt materiale forbrug og andre fordele. Bygmestrene lærte at bygge netop disse modeller, som derfor blev helt dominerende. Side 6 af 52

7 Men en lille smagsprøve er på sin plads og overskuelig netop fordi, der i virkeligheden er så relativt få grundtyper. Men vigtigst er, at det mange gange letter forståelsen af den nuværende planløsning inklusiv identifikationen af de om og tilbygninger, der mere eller mindre hensigtsmæssigt måtte være foretaget. Vigtigere er det, at når man kender sjælen i huset i form af den oprindelige konstruktion, har man en fornemmelse af hvad der er de bærende vægge, hvor der formentligt ligger et ufjerneligt ildstedsfundament under gulvet og lignende. En uvurderlig viden hvis eller når man ønsker at tilpasse husets funktion til nutidens behov. Enrumsstugan og enkelstugan adskiller sig fra hinanden gennem anvendelsen af de rum, der er udover selve stuen. Enrumsstugan svarer til et mindre havehus uden vinduer, hvor røg fra en evt. opvarmning går gennem lyre i taget. Eventuelle andre rum er opført endnu mere primitivt end hovedrummet. Enkelstugan er oftest af størrelse svarende til et meget lille sommerhus, op til fx 5x8 m, og ofte med et lavt men brugbart loftsrum. Ganske mange torp er eller var oprindeligt enkelstugar. Madlavningen foregik i det store rum, hvor alle også sov og havde sarte dyr om vinteren. På trods af den meget beskedne plads var kammeret ofte ganske lidt benyttet og ikke fast opvarmet det var tilløbet til finstue/gæsterum. Bemærk at ildstedet i køkken/stue samt kammer ofte er placeret op mod facaden! I Götaland er det almindeligt at entelstugan fik indrettet separat køkken. Hvis enkelstugan har indgang til det store rum, og dermed et større kammer, kaldes den for en sidokammerstuga ellerr tvåkammarstuga. Denne type er almindelig i grænseegnene mod Norge. Enrumsstugan ser vi i vore dage som udhuse og moderne friggeboder. Skitse af "enrumsstuga" med dør i gavl eller facade. Skitse af "Enkelstuga" med dør i facade. Som i øvrige skitser er evt. vindfang o.l. birum udeladt. Side 7 af 52

8 Parstugan er sammen med den nedenstående framkammarstuga de 2 næste trin op ad rangstigen, når midlerne rakte til mere plads. Enkelstugan blev forlænget med endnu en stue modsat den oprindelige. Samtidig fik man så to skorstene. Nu benyttes kammeret, men til gengæld bliver den ene stue til finstue. Ofte var husene opført med anvendelig tagetage eller i to fulde etager. I sidstnævnte tilfælde flyttedes finstuen ofte herop og blev til et næsten sal lignende rum, ligesom huset fik en statelig karakter. som halvvåning, hvor facaderne blev ført 1 1½ m op over etageadskillelsen. Framkammmarstuga De større længehuse som vi især møder i Skåne (i bindingsværk) eller i Halland (i træ) blev typisk opført som gentagne, ofte spejlsvendte kopier af parstugar og/eller framkammerstugar. Parstuga En udbygget parstuga med udnyttet tagetage, måske endda halvvåning (høje facader med lavtsiddende vinduer) eller endda i to fulde etager, kan være meget smukke og velanvendelige huse ved behov for ganske meget plads. I framkammarstugan ses enkelstugan forlænget med et eller to ekstra rum og en ekstra skorsten. Med lidt udhuse bygget op af huset begynder konstruktionen at fylde noget mere. I andre, ofte nyere udgaver, er der indskudt en skive med forstue og bagved liggende køkken. Loft er oftest udnyttet og måske er huset opført Hallandsk længehus Grunden til længehusets popularitet i disse egne beror på, at her var træfattigt i store dele af historisk tid. Det var vanskeligt at anskaffe de nødvendige lange, kraftige bjælker til spær og loftsbjælker ved større husdybder. Side 8 af 52

9 Dubbelkammarstugan er endnu en variant af de større huse almindelig i det nordlige Götaland og Småland. Karakteristisk er det centrale, separate køkken. Igen ofte i 1½ eller 2 etager. velanlagt have. Salsbyggnad eller seksdelad plan Dubbelkammarstuga Salsbyggnad eller seksdelad plan er et hus som mange kender som hovedbygningen i den velstående bondegård. Brukpatronens hus, præstegården og igen i vor tid, som det lidt palæagtige enfamiliehus, der ofte suppleres med symmetriske sidebygninger. Udefra domineres indtrykket af den store gavltrekant ( frontespis ) midt på facaden ofte på begge facader. Omkring århundredeskiftet tilkom en midterkarnap eller stor forstue, der fortsatte op i balkon foran galvtrekanten, ofte udsmykket med snickarglädje. Bygningstypen er kendt fra 1700 tallet og lever i bedste velgående. Der er én eller to etager og hvis kun der er én fuld etage er tagetagen næsten altid udnyttet. Planløsningen er karakteriseret af den store, centrale sal som ofte åbner sig mod en Seksdelad hus af de store her er væg og tagbeklædning samt malig i sin tid valgt bland det bedste det kunne fås. Disse huse er naturligvis beklædt dyrt med høvlede brædder, oliemalet og färgsat dvs. malet i to eller tre udvalgte farver, der helst er forskellige fra de nærmest liggende huse. Villaplanen er den mest dominerende planløsning, både på landet og i forstæderne fra omkr og op til Den er anvendt til både småhuse og til nyere beboelsesbygninger på landbrug, da man nåede til tiden, hvor man hverken havde ansatte boende eller mange børn. Side 9 af 52

10 Husets udtryk Korsform, fyr delad eller "villa" formen. Villaen er ofte opført som Plankehus og ikke som timmarhus (se nedenfor under Stommen). Karakteristisk er opdeling i fire næsten lige store rum, idet den ene delevæg ofte er lidt forskudt for at få større stuer. Herved vil skorstenen skulle hælde på loftsrummet, for at ramme tagrygningen. Skorstenen er normalt med flere rør, der betjener de forskellige ovne, gruekedlen i kælderen og komfuret. Desuden er der normalt et rør, der fungerer som aftrækskanal fra køkkenet. De to birum, køkken og entre kan fra begyndelse være underopdelt i f.eks. bryggers og en bagindgang og evt. indvendigt toilet. Der er normalt kælder, i hvert fald under halvdelen af huset. Loftsetagen er normalt helt eller delvist indrettet til beboelse. Dette afsnit bygger i høj grad på Så renoveras Torp och Gårdar, O Hidemark et al.(se Bøger ), brochuren "Svensk byggnadskultur, värd att vårda!" (findes på svensk, dansk og tysk kan fås fra mange sydsvenske Länsstyrelser, eller læses i netversion her: ), Kulturmiljövårdens bebyggelseregister inventeringshandbok, (BD) Som et eksempel på, hvad der tænkes på, så forestil dig: en ubehandlet eller tjæret hytte i kraftigt håndtilhugger tømmer, et bræddebeklædt rødfarvet torp, et hus malet i gul oliemaling, med udsavede ornamenter, vinduer og døre i farver, der spiller op til vægfarven, og endelig måske et eternitbeklædt hus. Nu er vægmaterialet og farven beskrevet intet andet alligevel er jeg sikker på, at du allerede har set husene for dit indre blik: det lille lave bjælkehus, måske med græs på taget, næsten en norsk sæterhytte, det klassiske torp mon ikke det du så for dig, havde hvide hjørner og vinduer sprosser i vinduerne og måske en lille forstuekvist og hvis rigtig fint en dobbeltdør? det malede hus var nok symmetrisk om midten, der var sikkert en central, stor gavlkvist (med frontispiece ( frontespis på svensk) og var næsten en lille herregård eller i det mindste brukspatronens hus. og eternit huset var nok et på alle måder anonymt, og i mere eller en forstand gråt hus fra 1930 erne, beliggende i en lille by, lidt dårligt vedligeholdt og med nogle knækkede eternit plader og andre der var misfarvede af sort skimmelsvamp. Med egentlig et rart hus, hvis ikke det var så grimt. Hvis jeg ikke har ramt helt ved siden af, kan du tænke over, hvorfor huse i et givet land ligger så fast i deres udtryk, at vi bare skal have vægmaterialet beskrevet for at se det hele for os. Side 10 af 52

11 Og næste trin er så at overveje om vi skulle stræbe efter at lade denne sammenhæng mellem materialer, husform og planløsning husets udtryk overleve den renovering vi vil påbegynde? Måske er det bedre at få lys i tagetagen ved hjælp af Velux vinduer end ved at sætte kviste på? Måske skal vi afrense eternit pladerne, med besvær få anskaffet erstatninger for de knækkede og male hele huset hvidt, eller i en flot grå farve? For måske vil huset efter beklædning med røde brædder bare ligne et eternithus, der har fået røde brædder på og sprosser på vinduerne? Måske Side 11 af 52

12 Fundamentet / Grunden Mullbänk Den simpleste (og formentlig også den ældste) form for fundament er den såkaldte mullbänk, hvor man lagde syllen direkte på jorden, på mindre marksten eller på et lag sand. På indersiden tætnede man med jord, tørv eller ler. Denne konstruktion forhindrer ofte udluftning og kan i mange tilfælde forårsage skimmel, råd og svampeangreb, såfremt man ikke sørger for udluftning! Især hvis der på bræddegulvet er lagt et fugtstandsende lag (vinyl eller linoleum) er faren stor for råd. Det er svært at vide, hvor almindelig mullbänkgrunden har været, da den ofte er udskiftet med andre konstruktioner eller de pågældende huse er gået til. (KT & CT) Bjälklag på mark Parallelt med Mullbänken havde man en lidt ejendommelig konstruktion, hvor knuterne hvilede på sten som i torparegrunden (nedenfor), mens gulvbrædderne lå på en bjælkeramme, der ikke var fast forankret i resten at huset. Disse bjælker og gulvet kunne så udskiftes, med større ellen mindre besvær, når de rådnede. (BD) ka typer av grundlaggning/ Torparegrund Det mest almindelige fundament i ældre huse af liggende tømmer er opbygget således, at man har lagt den nederste bjælke ( syllen ) på relativt store marksten i husets hjørner, under knuderne. Hjørnestenene kunne stables i op til en meters højde. Hvor der ellers på husfacaderne forefindes knuder, der binder indervægge fast i facaden, hviler også disse på bærende kampesten. I princippet kender vi i moderne tid konstruktionen i huse, der hviler på betonplinter/sokkelsten. I kuperet terræn kunne hjørnestenene bestå af deciderede stenstolper (eller sågar træstolper). For at tætne mod træk stablede man imellem hjørnestenene mindre sten med fladen udad. Mellemrummene mellem stenene tætnedes med kalkmørtel eller kalket ler. Bemærk, at disse sten ikke er bærende! Denne enkle konstruktion finder man som regel både under tømmerhuse og bindingsværkshuse samt bulhuse. I anden halvdel af 1800 årene udførtes fundamentet ofte med tilhugne kampestenskvadre i lighed med, hvad der førhen var tilfældet på herregårde og højerestandsbyggeri i købstæderne ( kallmur ). Herved kom man gradvist over til et randfundament (se nedenfor), hvor hele facaden og gavlen støtter på fundamentet. Da man begyndte at bygge kældre under husene i stedet for de fritstående jordkældre, var det nødvendigt at forstærke fundamenterne og gøre dem tykkere, således at man kunne holde til jordtrykket. Indvendigt blev disse ofte, for at holde dem tætte, pudsede med en fed lervælling, som kunne kalkes. (KT & CT) Side 12 af 52

13 Til tider er renovering af torparegrunden ikke den mest presserende opgave! Problemer med torparegrund Men et fundament, der er en torparegrund har man en stor risiko for at møde ét af to problemer: fugt i huset, eller værre i gulvkonstruktionen træk eller kolde gulve Det besværlige er, at afhjælpning af det ene problem ofte fører til, at det andet opstår! Den ideelle udførelse, der ikke garantere at man ikke har nogen problemer, men som reducerer risikoen, består af mange elementer: Husets placering bør være på toppen af bakken frem for i lavningen. Det kan vi selvfølgelig ikke ændre, men man skal ganske simpelt undgå grundvand (eller vandlidende jord) under huset. Hvis huset ligger på en skråning, hvor der er gravet lidt jord væk bagved huset, som er brugt som opfyld under facaden, (der er konstrueret en terrasse i skråningen) er der større risiko for at grundvandet et tæt på overfladen ved bagsiden af huset. Et dræn udenfor huset på bagsiden kan her være nyttigt til at reducere fugtproblemer. Terrænet lige omkring huset bør ligge lidt lavere end jorden under huset bare cm. Huset bør således egentlig stå på en lille forhøjning, således at regnvand omkring huset løber væk fra huset frem for ind under huset. Således har det sikkert set ud ved opførelsen, men ofte hæves jordoverfladen omkring huse med tiden af planternes rødder (og affald). Side 13 af 52

14 Der bør i øvrigt ikke være tæt plantevækst omkring fundamentet der skal kunne komme luft til kampestens væggene. Jorden under huset skal helst være drænende og kapillarbrydende : lecanødder, skærver, sigtet grus (ikke stabilgrus eller grus, der hedder noget med nul altså ikke 0 4 mm eller 0 8 mm, men gerne f.eks. 4 8 mm). Makadam (ret fint knust bjerg ) eller ral er også fornemt. Jorden skal ganske simpelt ikke kunne trække flydende vand op til overfladen. Hvis det, der nu engang er under huset, fungerer fint, så lad være med at gøre noget. Men har man fugtproblemer er en udskiftning af de øverste cm god muldjord med groft grus eller lecanødder samt måske en dampspærre (kraftig plastfolie) nede på jordoverfladen måske løsningen. Rummet under huset bør i øvrigt ikke benyttes til oplag i større stil, hvis der er fugtproblemer. Udfyldningsvæggen af kampesten mellem de bærende sten må hellere mangle end være en flot, tæt fuget kampestensmur med få eller ingen udluftningshuller. Det er væsentligt at få fugt væk fra rummet under huset isoleringen foretages bedst oppe i gulvkonstruktionen. Nu er der heldigvis masser af huse med torparegrund, der fungerer perfekt. Jorden under huset er knastør, og det trækker ikke fra gulvet. Det er godt pas på konstruktionen og tænk dig rigtig godt om, før du ændrer noget, for ofte er balancen hårfin. Som eksempel: Kampestenene i udfyldningsmuren ligger lidt grimt, og der er faldet mørtel ud man murer op igen med en alm. bastardmørten (en KC mørtel), fuger flot, maler måske smukke fuger med lidt hvid cementfarve. Huset er lige til forsiden af Gård och Torp Et par år efter opdager man desværre, at der er et par gulvbjælker, der i enden der vender mod nord, der er lidt smårådne! Så galt går det normalt ikke, men risikoen er reel! (BD) (se i øvrigt afsnittet om gulve og især afsnittet om isolering mod fugt). Rustbädd et vådt fundament Hvor man ønskede at bygge på våd og blød grund, måtte men gå anderledes til værks. Man konstruerede en kasse af bjælker, eller flettede grene eller ris og fyldte dem op med sten eller jord. Ovenpå dette byggedes huset. For at sikre, at konstruktionen havde en fornuftig holdbarhed, måtte grundvandet til stadighed dække rustbädd kassen, der ellers ville rådne meget hurtigt. Relativt få af disse konstruktioner overlever i mange år, fordi de ofte på et eller andet tidspunkt bliver tørre og rådner enten på grund af naturens luner eller fordi man af uvidenhed dræner sumpen. (BD) ka typer av grundlaggning/ Krypgrund /krybekælder I svensk sammenhæng tænker man krybekælderen som en mere moderne udgave af torparegrunden, selvom en krybekælder bør være så ny, at bygmesteren var klar over fugt/isolerings/ventilations problematikken. (BD) (se afsnittet om gulve og især afsnittet om isolering mod fugt). Side 14 af 52

15 Randfundament Det murede (kampesten, lecablokke eller alt muligt andet) og det støbte betonfundament er nødvendigt til stenhuset og er udbredt i nyere træhuse. For stenhuset gælder, at murværket skal understøttes langs hele facaden og gavlene. For træhuset er dette hensigtsmæssigt når man ønsker at have en god kælder. Det kan være svært umiddelbart at se om man har en torpare grund hvor udfyldningsmuren blot er udført meget omhyggeligt, eller om man har et egentlig stenfundament. Ved stenfundamentet og i støbte fundamenter er der tradition for at anbringe eller indstøbe store sten ved hjørnerne, hvilket gør det endnu sværere at se forskel. For randfundamenter kan man med fordel søge råd i Danmark og i dansk litteratur. (BD) Der henvises generelt til bl.a.: Så renoveras gård och torp, Göran Gudmundsson, TIPS OCH RÅD OM BYGGNADSVÅRD, Roger Lindbom och Vicki Wenander, FRÅGER OCH SVAR OM BYGGNADSVÅRD, og Sören Thurell, Vårda och renovera trähus. (KT & CT) Side 15 af 52

16 De bærende vægge / Stommen Tømmer og trækonstruktioner Stommen er et ord, der er svært at oversætte til dansk vel nærmest stativ eller skelet, men for et hus betegner det den bærende del af konstruktionen i modsætning til evt. udvendig og indvendig beklædning. Ofte vil man jo tænke på timmarhuset ( blokhuset af stablede, liggende bjælker) som det ægte gammeldags svenske træhus. I virkeligheden skulle konstruktionen med skiftesverk (på dansk bulvægge) være langt ældre. I skiftesverk rejser man nogle lodrette bjælker ( ständere ) med en udhugget notgang i siden og skyder så vandrette, brædder (groft tilhugne halvtømmerplanker) ind oppefra og afslutter med en vandret bjælke på toppen, der samtidig bliver tagrem. Se skitsen hvor det kun er ½ felt, der er udfyldt med brædder, så man forhåbentlig kan se idéen. Skitse af Skiftesverk (dansk: bulvæg). Denne konstruktion er efter sigende brugt fra jernalderen og helt frem til nutiden mest hvor der er løvtræ (eg eller bøg). Husene er sjældne i Danmark, og findes nu i Sverige mest i stalde og udhuse og i gamle ryggåsstugar og kan være fantastisk smukke, når de står ubeklædte (udvendigt og/eller indvendigt). Hallandsgården på Frilandmuseet (her i Danmark) er delvist opbygget med bulvægge/skifte sverk. Skiftesverk i hus, hvor tømmeret i øvrigt er knutsamlet i hjørner et hybridhus (?). Kafé Brooktorpsgården, Kyrkogatan 12, Halmstad Timmerhuset er, som nævnt, nok hvad de fleste af os forbinder med et gammelt, svensk træhus. Det består af mere eller mindre tilhugne bjælker (eller blot afbarkede stammer), får borthugget halvdelen af materialet tæt på enderne og stables vandret med de udhugne ender låst ind i hinanden i knutar (knuder) på normal tømmerhusmanér eller eventuelt som svalehaler ( laxsvanser, laxknutar, slätknutar ). Se også billeder på næste side. Også skillevægge opbygges på samme måde og flettes ind i ydervæggene. Faktisk skal der helst være en tværgående indervæg for hver 4 6 m for stabilitetens skyld, hvilket kan være et indretningsmæssigt problem. Træet er næsten altid nåletræ. Side 16 af 52

17 Oprindelig var tømmerhusene uden beklædning og heller ikke malede rødfarven var ikke opfundet. De timmerhuse, der stadig eksisterer, er trods alt så nye, at de ofte oprindelig har været beklædt med lodrette senere vandrette panelbrædder. Eller de er blevet det på et tidspunkt. Man beklædte aldrig huset før efter 1 2 år, fordi tømmeret skulle sætte sig først. Derfor fik de ofte en gang rødfarve fra begyndelsen, og man finder når beklædning tages af at tømmeret er rødt og tror derfor fejlagtigt, at de oprindelig har været beregnet på at stå uden beklædning. Timmerhuset er det (eneste) sted, hvor brädklädda knutar (de evt. hvide hjørner) i virkeligheden hører til men mere om det lidt senere. Du kan læse lidt mere om denne type huse og deres reparation på mmerstomme historik/ Knuttimrad hus uden beklædning og knutkasser. Bemærk enderne af en indervæg/tværvæg over porten. Hvor er det et smukt hus men hvor må der være mørkt indendørs. Side 17 af 52

18 2 typer knutar, hhv Sexkantskallar (och en avbruten hals som visar dubbelkatten) og laxknutar eller slätknutar, Begge fra Dalarne. Kilde: Taxelson, Wikimedia Commons En noget nyere type træhus er resvirkehuset. Det er både i familie med skiftesverket og det efterfølgende plankehus. Vandret syll bjælke i bunden med notgang. Heri rejses lodrette, etagehøje planker med fer i begge ender og øverst afsluttes med en tagrem, der har notgang på undersiden. Der sættes hörnjärn (smedede beslag) på hjørnerne for at holde sammen på det hele. Fra 1700 tallet, almindelig aende timmer resvirke historik/ Plankehuset (med Plankstomme) består af 2 3 tommer tykke (maskinfremstillede) bjælker med Side 18 af 52

19 fer og not ( spontad ). De rejses lodret, med hjørnebjælker, fod og tagrem o.s.v. Hele husets (underetage) bliver reelt en trækasse med 5 8 cm tykt træ. Huset er altid beklædt. Er den helt dominerede byggemetode til enfamiliehuse og lansbugdens huse i sidste del at perioden Og så er der endelig regelhuset/stolpeverkshuset sådan som så mange huse også tilsyneladende murede er opbygget: Et gitterværk af bjælker/reglar, der enten udfyldes mellem bjælkerne, så man får et ægte bindingsværkshus/korsvirkeshus eller som beklædes med brædder, eternit, skiffer (i f.eks. Harzen), clapboards (i USA), stålplader, skalmur..kun fantasien sætter grænser. Ældre huse er typisk med færre, kraftige bjælker og nyere med mange, ganske spinkle pinde. Især fra ca tallet og frem til i dag. (BD) Knutarne de hvide hjørner kan du læse om her. Til tider har jeg hørt diskussionen om hvilken form for træhus, der er bedst? Min indstilling er ingen alle har fordele og ulemper. Tømmerhuset og skiftesverket har en del isolering indbygget i det tykke træ, til gengæld er yderligere isolering noget, man skal være endog meget påpasselig med. Uden beklædning kan husene være meget utætte, næsten uanset hvor godt der kalfatres stoppes mellem bjælkerne. Konstruktionerne er fleksible, hvilket både er godt og skidt husene ændre dimension gennem hele levetiden, men selvfølgelig især de første år. Grundlæggende er tømmerhuset en stærk konstruktion, hvis der er tværvægge nok. Desværre risikerer enhver ændring, som f.eks. et nyt eller flyttet vindue eller en dør at svække konstruktionen. Plankehuset deler mange af egenskaberne for ovennævnte, selvom husets dimensionsændringer er mere begrænsede. Regelhuset der i praksis er tæt på de mange moderne skalmurede huse er en nyere konstruktion og svarer derfor bedre til vore dages krav; det er lettere at isolere uden at gøre skade. Ligeledes er ombygninger lettere at håndtere. Til gengæld er al charmen fra det evigt levende tømmer gået fløjten. (Bindingsværk/ Korsvirke ) Ved reparation: søg oplysninger i Danmark! (f.eks. Raadvad ), her er der langt mere viden end i Sverige! Reparation af stommen Det altoverskyggende problem med træhuse er, at de kan rådne. Typisk vil det være den nederste bjælke, syll balken, der har være for dårligt beskyttet. Det heldige er, at træhuse grundlæggende er fleksible. Derfor kan de løftes lidt og understøttes, mens man udskifter syll bjælken. Hvis man husker, at skorstenen samt døre og vinduer ikke er fleksible, så kan huset løftes med nogle billige donkrafte fra f.eks. Biltema. Med andre ord: åbn døre og vinduer, vær sikker på. at der ikke er (opstået en) fast forbindelse mellem træværk (gulv og lofter) og skorstenen. Det er en noget vanskeligere operation end opretning af et hus, hvor torparegrunden er sunket, fordi man skal skille huset ad dvs. få Side 19 af 52

20 syll bjælken eller en del af den frigjort, at erstatte den og så endelig sænke huset på plads. Der er masser af svenske håndværkere, som klarer denne operation rent rutinemæssigt. En anden reparation, eller rettere ændring, er at man ønsker at flytte eller etablere nye vinduer eller døråbninger. Her skal man for alle de massive træhuse erindre at hele væggen er en del af den bærende konstruktion. Så hver gang, man tilføjer et nyt hul også selvom man lapper et andet, så svækker man huset. Specielt for Timmarhusets vedkommende, skal man notere, at der er en del indvendige tværvægge, som er væsentlige for husets afstivning. (BD) (Tegl og stenhuse) (Bjælkelagene) Tag og spær / Tak ock takstol Vedr. tagbeklædningen (tegl osv) se under Tagbelægning og regnvandsafløb. Hvis man kaster et blik på tagene på svenske småhuse, vil man hurtigt se, at der er forskelle i forhold til de danske. Ikke blot er blik en langt mere udbredt tagbelægning end i Danmark, med en tilsvarende mindre forekomst af tegl, men også taghældninger og tagprofiler er anderledes. Endelig ser man næsten ingen af vore elskede store tagvinduer ( Velux vinduer), men et enormt antal mere eller mindre harmoniske kviste. Spærtyper Noget af det første, vi i familien hørte om, da vi fik hus i Sverige, var, at der i nærheden lå en ryggåsstuga (Vippentorpet). Det anede vi ikke, hvad var, men det blev altid udtalt med dyb ærefrygt og veneration i stemmen, så det måtte jo være noget ganske særligt! Og da vi samtidig glædede os over, at det hus, vi havde købt havde hanebåndsspær med flot ståhøjde, så det var let at indrette tagetagen og da den tømrer, der skulle lave noget af det grove med tagetagen hele tiden spurgte, om der skulle være stödbensvägg og da jeg helst ikke igen ville gøre mig mere til grin overfor håndværkerne (efter at have kaldt en el dosa til montering af stikkontakt for en elburk ) så endte det altså med, at jeg prøvede at finde ud af lidt mere om alt det her, der har noget med tagkonstruktion at gøre. Det blev for mig indgangen til det store, spændende emne, der kan kaldes svensk bygningstradition.(bd) Hvis man skal bygge et lille udhustag, kan man mange gange lægge det direkte af f.eks. brædder med fer og not eller af (vandfast) krydsfiner og dække med tagpap. Det grundlæggend eprobelm ved konstruktion af et tag er at finde en passende tæt tagbelægning. Men ligeså snart et tag ikke har ensidig hældning, skal det ikke være ret stort eller ret stejlt, før man Side 20 af 52

21 må tænke på problemet med at overføre vægt og vindtryk til husets konstruktion uden at trykke væggene ud. Hverken opgaven med at skaffe en tæt belægning eller den opgaven med at overføre kræfterne til væggene er triviel når man ser på det enorme udvalg af, ofte noget sære, materialer, der både i Norden og rundt om i verden har været anvendt til tagbeklædning, bliver man klar over, at et tæt tag er noget svært opnåeligt. Og det andet problem med at overføre kræfterne er ikke en helt simpel statisk opgave, tænk på hvor ofte vi selv i vore dage hører om tage, der kollapser. Den tagkonstruktion, man som dansker nok undres mest over i Sverige, er den ovenfor nævnte ryggås konstruktion. Her har man opgivet eller endnu ikke tænkt på at lade facaderne optage kræfterne fra taget, men anvender i stedet gavlene til at bære. Ryggåsstuga i øvrigt i høj grad i skiftesverk. Vippentorpet ved Ysby, Halland. Det er en lidt ejendommelig konstruktion man anbringer en kæmpe bjælke fra den ene gavlspids til den anden i de ældste huse bare en afbarket træstamme. Denne kaldes ryggåsen, kroppåsen eller mittåsen. Halvt nede ad tagsiden lægges på hver side eventuelt to sidoåsar (med mindre der er tale om et lille hus som i Vippentorpet). Der er normalt ikke nogen egentlig tagrem eller murrem (bjælke øverst på facaderne) men da det er i bjælkehuse, at åskonstruktionerne oftest findes, så fungerer den øverste bjælke i væggen egentlig bare som tagrem. Det er så det hele resten er bestemt af tækningsmaterialet, idet selve tagbeklædningen enten lægges direkte ned fra ryggåsen (flækkede mindre stammer eller brædder), eller der lægges et simpelt rafte eller lægteværk op til f.eks et spån eller halmtag, eller der bygges et helt tørvetag op. Konstruktionen er som nævnt karakteristisk derved, at det er husets gavle og ikke facaderne, der bærer taget. Yderligere skal åsene være meget kraftige (med mindre huset er meget kort) for dels at kunne bære taget, dels for ikke at bøje ned. I Vippentorpet er åsen faktisk flækket. Som man ser på billedet, ender man typisk med ganske korte huse (det er kun det midterste af de tre huse på billedet, der er et ryggåshus), men med relativt pæn husdybde. De nødvendige, kraftige gavle er stærkt sammenhørende med bjælkehusene for andre huse bliver det meget vanskeligt at aflaste hele tagets vægt i de 2 gange 3 eller 5 punkter højt over jorden, hvor åsene hviler på gavlene. Konstruktionen HAR været kendt i Danmark under navnet åshuse men formentlig ikke meget udbredt i nyere tid. Man ser dog konstruktionen i nogle værkstedshaller. En fidus her er, at evt. taljer (kraner) kan løbe under åsene. Side 21 af 52

22 Vi har i Danmark nok typisk manglet de store træstammer, og vi har ikke haft huse med så stærke gavle, at de kunne bære. Der fandtes dog noget i nogle egne af Danmark, der kaldes sulehuse, hvor man har en åskonstruktion, men hvor én eller flere (ofte langt spinklere) åse støttes hen gennem huset af lodrette søjler (sulerne). Lidt i samme familie er herregårdslader, bygget som højrem tage, hvor et spærtag (i midten) kombineres med en såkaldt højrem (det der i Sverige hedder sidoås), der i funktion erstatter tagremmen, men som ligger et pænt stykke indenfor facadevæggene. Højremmene hviler på lodrette bjælker (søjler) til gulv ved hvert spær. Man får på den måde en slags tre skibet konstruktion. Det er i øvrigt en konstruktion, der fra udgravninger er kendt helt tilbage fra oldtiden i Danmark det kan ses af stolpehullerne fra søjlerne. Jeg er sikker på, at konstruktionen nok også skal findes i Sverige, fordi den er så velegnet til store haller herregårdslader som får at stort frit gulvområde. (BD) Ryggåskonstruktionen eller sulekonstruktionen kan føres tilbage til (i hvert fald) jernalder/vikingetid både i Sverige og Danmark. Man lagde ryggåsen henover lodrette, nedgravede træstammer, der foroven endte i en tveje (en sule ) midt i langhuset. Spærene (der var relativt spinkle) hang ned fra ryggåsen og hvilede på tagremmen. (CT) Spærene skal sikres mod udskridning og nedbøjning, hvilket selv ved mere end ganske små husdybder kræver, at der tilføjes yderligere konstruktioner, hvis ikke spærene skal være ekstremt kraftige: et gitterværk eller hanebånd og stødben, samt at spærene låses til tagremmen (langsgående bjælke øverst på facaderne) og endelig at remmene i de to facader låses sammen af bjælker under loftsgulvet. Der findes flere typer spær. I Sverige er både nogle af typerne og navnene ret forskellige fra de danske. - Svensk takstol og ramverkstakstol er begge et spær med en højtsiddende hanebjælke og (oftest) med stödben (lodrette bjælker) i siderne evt. med en skrå bjælke mellem stødben og spærside. Svensk takstol er uden en bjælke i bunden idet spæret fæstes til vindsbjälklaget (bjælkerne der bærer loftsgulvet) eller tagrem en (bjælken der løber på langs øverst på facaden. Disse typer af spær giver gode muligheder for at udnytte loftsrummet. Svensk takstol, den sorte linje viser vindsbjälken. Bemærk stödben og højtsiddende hanebjælke. Alternativet til åskonstruktionen er de velkendte spærtage, hvor tagets vægt alene overføres til husets facader og evt. bærende indervægge. Facaderne forsynes med en tagrem (langsgående bjælke) øverst på væggen. Side 22 af 52

23 Ramverkstakstol. Her er den vandrette bjælke en integreret del af spæret. - Fackverkstakstol (eller bare Fackverk ) svarer til det danske gitterspær. A takstol er en variation heraf., hvor den vandrette bjælke sidder noget over gulvniveau. Fackverk (gitterspær), her med lav taghældning. Nedenunder A takstol Gitterspær er blevet meget udbredt i Danmark, især til huse med relativt flade tage. Fordelen er, at man kan fremstille gitteret af temmelig spinkelt og dermed billigt træ (brædder). Til gengæld bliver tagetagen ikke meget anvendelig til andet end opmagasinering af julepynt. I Sverige synes hanebåndsspær (Svensk takstol ) at være (forblevet) langt mere udbredt end i Danmark og heldigvis ofte med højtsiddende hanebånd (så man kan gå under det uden at slå hovedet). Hanebåndet skal ideelt set sidde i en højde, hvor det påvirkes af trykkræfter dvs.hvor tagbelægningens vægt trykker de 2 tagsider mod hinanden. Til gengæld skal spærene nederst låses til tagremmen og tagremmene låses til hverandre af gulvbjælkerne, således at trækket optages her. På denne måde forhindrer man bedst og billigst tendensen til, at tagets (og sneens) vægt trykker det fladt. Tømmerhusene (de knuttimrade blokhusene, hvor bjælkerne er låst i hjørnerne) levede længe, blandt andet fordi de fundamentalt set er gode konstruktioner m.h.t. tagkonstruktion uanset om man valgte ryggås eller spærkonstruktioner. Husets vægge danner en meget stabil ramme, som både kan optage et stort lodret tryk (vægten af taget) og en betydelig sideværts påvirkning (hvis spærkonstruktionen var primitiv), så længe fletningen i knuterna er foretaget omhyggeligt. Funktionen er forstærket af, at gulvbjælkerne i tagetagen binder facade væggene sammen det samme kan man relativt simpelt opnå med bindingsværk, hvorimod murede huse har problemer med at optage det sideværts tryk fra spærene. Og så er der jo endelig det dejlige forhold med de tømmerhuse vi har i dag, at det kun er de gode, velkonstruerede huse, der står tilbage. De huse, der blev bygget af inkompetente håndværkere eller som var plaget af byggesjusk, har ganske simpelt ikke har overlevet til vore dage. (BD) Udnyttelse af tagetage tagprofiler Det har formentlig til alle tider været et ønske at kunne udnytte tagetagen bedre til opbevaring eller beboelse. En løsning er det, vi i Danmark kalder trempeltage, hvor ydervæggene føres ca. 1 1½ meter op over gulvniveau på øverste etage. Denne konstruktion har med mellemrum været Side 23 af 52

24 brugt i det 20.århundredes mere moderne danske villaer og lidt tidligere i visse landbrugsbygninger. I Sverige er konstruktionen meget velkendt i de smukke, gamle gårde i f.eks. Småland, hvor facaden er ca. 1½ etage høj tæt forsynet med lavtsiddende vinduer i det øverste stykke facade for man bruger jo ikke tagvinduer i Sverige! Disse lavtsiddende vinduer er dog en senere tilføjelse ved de ældste huse. Og så er der mansardtagene, dvs. tage, hvor den nederste del har en meget stejl taghældning (op til et par meters højde) og den øverste del en lavere (eller omtrent vandret) taghældning. Der er således god loftshøjde i næsten hele tagetagen. Tagene blev først benyttet (og højeste mode) i 1600 tallet, men er nok allerbedst kendt fra etagehuse i Paris (og København og andre storbyer) fra 1850 og frem, hvor formålet var reelt at bygge lejlighedskomplekserne én etage højere end reglerne tillod. Rummene bag mansardtagene var i praksis en normal etage, men ifølge byggereglerne var det bare en tagetage. I Sverige er mansardtaget blevet anvendt på en del lidt større huse (slotte og herregårde) i flere perioder og efterhånden også i mindre huse mange ombyggede fra andre tagtyper. Det kaldes i Sverige ofte for brutet tak og forskellen i hældning mellem den stejle del og den øverste del af taget er typisk noget mindre markant end i de centraleuropæiske mansardtage. Taget er så almindeligt i Sverige, at man, når man ser det på billeder af mindre og middelstore villaer, nok typisk vil forbinde det med netop svensk byggeskik. Det interessante er, at en del af disse tage ikke er konstrueret med spær, men efter ryggås princippet, idet man blot anbringer sidoåsene noget højere end ellers (og på store huse også temmelig tæt på facaderne) så der opstår et brutet tak næsten af sig selv. Hvor slottenes og storbyens mansardtage ofte er forsynet med mange vinduer i den stejle del, er de svenske villa mansardtage normalt uden vinduer, men evt. med en stor gavllignende kvist (dvs. med rygning i samme vandrette plan som hovedtagets rygning). Denne totale mangel på tagvinduer synes at være dybt indgroet i svensk byggeskik Sverige må være verdens allerdårligste marked for Veluxvinduer. (BD) Udnyttelse af tagetage husdybde og taghældning Fordi de svenske huse som ovenfor nævnt ofte har hanebåndsspær/ Svensk takstol eller evt. er med ryggås eller måske endda med mansardtag, så bliver tagetagen principielt let anvendelig. Men hvis der ikke netop er mansardtag, er der desværre ofte et problem med manglende husdybde og lav taghældning. Det regnes der lidt på nedenfor. (BD) Tagvinklen eller taghældningen Danske tage var, indtil etplans typehusene slog igennem, typisk relativt stejle (tagvinkel fra 45 til 60 ) det er en fordel for både tæthed og Side 24 af 52

25 holdbarhed for såvel teglsten som stråtag og så er der jo traditionen. Tagvinklen er vinklen mellem vandret og tagfladen. 15 er et meget fladt tag og 60 er et ganske stejlt tag. I Sverige findes der derimod mange også ældre huse med relativt lav taghældning (under 45 ), måske fordi stål og zinkplader som tagmateriale slog igennem så tidligt, måske fordi det var svært at gøre tagbeklædningen ordentlig fast i de gamle ryggås tage, hvis de var for stejle? Svenske huse har en tendens til enten at være store, massive, næsten kvadratiske i grundplan eller at være udprægede længer med en yderst beskeden husdybde. Problemet med de beskedne husdybder er velkendt fra danske bondehuse, men som nævnt også ganske udbredt i store dele af Sverige. Fænomenet skyldes bl.a. hvor utroligt den end lyder i dag at store dele af Sydsverige (især Skåne og Halland, samt Dalarne og Bergslagen) har været ganske træfattige i de sidste århundreder (helt op til ). Det skyldtes dels, at landbruget havde græsningsarealer og marker over langt større områder end i dag. En anden årsag var, at i tiden med de første industrielle jernværker og støberier ( tallet) blev træ en mangelvare i f.eks. dele af Småland og især i Dalarne/Bergslagen, fordi man til jernudvindingen havde brug for umådelige mængder trækul. Man har specielt manglet de store og kraftige bjælker til spær og især til vindbjälkelag i et dybt hus og i stedet bygget de, blandt andet for Halland, så karakteristiske længehuse altså lange huse, der typisk kun er 4 5 m dybe og som derfor hverken kræver kraftigt eller langt tømmer nogetsteds. Et hus med ringe husdybde kan være svært at indrette allerede i stueplan. Det skyldes, at hvis man, som det er normalt i dag, ønsker store rum, bliver man tvunget til at lade rummene gå tværs gennem huset. Det giver smukke gennemlyste rum, men det betyder også, at alle rum, der ikke ligger i gavlen, bliver gennemgangsrum. Hvis man er ude for at se på hus i Sverige og er ved at købe noget, der kræver lidt ombygning ( kan bruges som det er som mægleren optimistisk skriver), så kan nedenstående lille tabel måske være til nytte allerede inden du kommer ind i huset. I tabellen kan man se, hvor bredt et bånd med ordentlig ståhøjde, der dannes i midten af loftsetagen ved forskellige taghældninger. Dog kun hvis der ikke er hanebjælker eller gitterspær, der generer. I Sverige udtrykkes taghældninger ofte som højden af gavltrekanten divideret med husdybden) 1:2 er et tag med 45 hældning. Side 25 af 52

26 Bredde (i meter) af området med 2 m til loft: Husdybde Taghældning i meter 1:2 1:3 1:4 (indvendigt) 45 33,7 26,6 4 0 (max. højde (max. højde 1 m) 1,33 m) 5 1 (max. højde 1,67 m) (max. højde 1,25 m) (max. højde 1,50 m) (max. højde 1,75 m) Hvis huset ikke har ca. 2 meters højde lige i midten af tagetagen, egner etagen sig i bedste fald primært til en sovehems. Hvis huset har ståhøjde i ca. 1 meters bredde, kan man lave anvendelige soveværelser i hver gavl (bedst med enkelt senge ude i siderne) og evt. sovepladser i det midterste gennemgangsrum. Stadig under forudsætning af tilstrækkelig højde ( cm) fra gulv til hanebånd. Hvis der er ståhøjde i ca. 2 meters bredde, kan der bygges anvendelige soveværelser i hver gavl med dobbeltsenge eller evt. 2 (små) værelser i gavlen (eller værelse + toiletrum, måske også brus). Midt i huset (hvis huset er langt) kan man i den ene side måske lige få klemt et værelse ind (der kan blive rigtig smukt og anvendeligt, hvis der er kvist) eller et toilet/bad og stadig have plads til en gang ud til gavlværelserne eller man kan få et dejligt rum tværs gennem huset ved trappen, hvor denne kommer op. Først med mere end 3 meters bredde med ståhøjde begynder der at være et større antal muligheder. Men det kan stadig være svært at udnytte begge sider af huset med en central gang, fordi der jo ofte også står en stor skorsten (eller flere) midt i det hele. Endelig skal det erindres, at selvom man i Sverige af en eller anden grund aldrig anvender tagvinduer, så ER der altså ingen lov, der forhindrer, at vi danskere tager vore Velux vinduer (eller andre mærker) med til Sverige, (hvor de i øvrigt sagtens kan købes) og får masser af lys i tagetagen eller på hemsen, uden at skulle forsyne huset med flere nye ofte uharmoniske kviste. (BD) Ændringer og reparation af spær Det hyggigste er formentlig ønske at ændre spær, så de bliver til hanebåndsspær med højtsiddende hanebånd for at skabe plads til at udnytte tagetagen. Den korte kommentar: Det må man ikke uden videre, idet det kræver byggeanmeldelse (ikke byggetilladelse) Att ändra bärande konstruktioner. Regn med, at hvis der ikke medfølger beregninger af styrken af den nye løsning, eller andet overbevisende materiale, så vil kommunen standse igangsættelsen indenfor de 3 ugers frist frem til datoen, hvor byggeriet må påbegyndes. Og fundamentalt bør man, hvis man vil ændre på spærene eller tagets konstruktion, konsultere en rådgivende ingeniør (eller en faguddannet tømrer, der kan huske det dér med at beregne tage), som kan foretage en statisk beregning. Side 26 af 52

27 Husk at forsikringen næppe dækker noget som helst, hvis en (storm /sne )skade på huset kan skubbes ind under uhensigtsmæssige ændringer i taget konstruktion.(bd) Mere viden Tagform: kformer historik/ Et par spærfabrikanter med god information: Skorsten Skorstenen i gamle huse kan være muret af natursten og/eller mursten. De ældste skorstene har muligvis kun én eller to røgkanaler. Fra 1800 årene dog ofte flere. Skorstensfejeren kan kræve, at skorstenen isoleres indvendigt. Ofte vil han foretage en trykprøvning for at konstatere, at den er tæt. Han kan desuden sænke et TV kamera ned i skorstenen for at se, om skillerummene mellem kanalerne er i orden eller brændt igennem. Isoleringen kan ske på flere måder: 1. med stålrør i hver kanal uden om hvilke der hældes et kornet isoleringsgranulat. Metoden er ikke helt billig dels er materialerne dyre dels skal der føres et rør med isolation ned til hvert ildsted. Metoden er effektiv, men hvis der f.eks. er 5 ildsteder (komfuret iberegnet), kan prisen overstige SEK. 2. Kanalerne kan i visse tilfælde tætnes ved en slags glideforskalling, der består i, at man sænker en fastlænket klods ned i bunden af hver kanal og hælder våd specialmørtel ned over klodsen, hvorefter man langsomt trækker klodsen op ved hjælp af lænken. Processen gentages, indtil hele kanalen fra bund til top er pudset indvendigt. Forudsætningen er imidlertid, at skillerummene ikke er for meget korroderede. For at finde firmaer, der er specialiserede i at isolere skorstene, er det klogt at konsultere den lokale skorstensfejer ( sotare ). Man bør også forhøre sig i sin hjemkommune om, hvor tit det kræves, at skorstenen bliver fejet! (CT) Se venligst også afsnittet under Ildsteder, hvor der står lidt mere. her i Vidensbanken. Side 27 af 52

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Dette lille skrift henvender sig især til dem, der står over for at købe fritidshus i Sverige. Der er to hovedemner: Dels er der forskellige advarsler til

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke.

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen blev købt og restaureret i 1996 og frem til 2000. Arkitekter fra Frilands- og Nationalmuseet udarbejdede restaureringstegningerne af ejendommen,

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004 Besigtigelsesdato: Den 27.02.2013, kl. 14 00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Villa Majorgården V11

Villa Majorgården V11 Villa Majorgården V11 V11 Majorgården Eksklusiv totalrenoveret villa til den store familie med 7 soveværelser og 3 badeværelser. Renoveringen er foregået med respekt for husets oprindelige sjæl og historie,

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

GÆSTEHYTTE OG TEENAGEHYBEL

GÆSTEHYTTE OG TEENAGEHYBEL Gør-Det-Selv GÆSTEHYTTE OG TEENAGEHYBEL En gæstehytte gør det nemmere og hyggeligere at have overnattende gæster, og den resterende tid kan den fungere som hjemmekontor, teenagehybel eller hyggelig lille

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Etageadskillelsens udvikling1850-1950 Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Perioden 1850-1890 (type 1) Tagfod Langsgående detalje Overlukning af kældervindue Konstruktionsopbygning

Læs mere

GrønBo...huse med personlighed...

GrønBo...huse med personlighed... GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet Velkommen til GrønBo s univers Du/I sidder sikkert lige nu og drømmer om et helårs hus til familien, eller et sommerhus, der kan rumme alle Jeres

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh

Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh VURDERING AF TILSTAND OG BEVARINGSVÆRDI Jespervej 274, 3480 Fredensborg Rekvirent: Ole Worm Christensen Jespervej 274 3480 Fredensborg Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

(Bolig 14) 11.11.2014

(Bolig 14) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Licitationsmateriale til Assyl vej 22, 9000 Aalborg. Indholdsfortegnelse

Licitationsmateriale til Assyl vej 22, 9000 Aalborg. Indholdsfortegnelse Licitationsmateriale til Assyl vej 22, 9000 Aalborg Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Trappeopgang.... 2 Indgang 3m2 + trappe:... 2 Lejlghed 1-89m2:... 3 Stueetage.... 3 Indgang:... 3 Entre 5m2:... 3 Wc

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås

Læs mere

Til 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset...

Til 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning Til 50mm hytter Bjælkehytter Bjælkehuse Træhuse Sommerhuse Fritidshuse Kolonihavehuse Jagthytter Anneks Campinghytter Redskabsrum Lysthuse Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning

Læs mere

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

A/B Lyksborg Svanevej 25 27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPORT

A/B Lyksborg Svanevej 25 27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPORT A/B Lyksborg Svanevej 25 27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPORT September 2015 Birger Lund ApS Garderhøjvej 5 2820 Gentofte telefon 36 70 28 29 E-mail: blu@birgerlund.dk Indhold Stamdata 3 Eftersynsrapport

Læs mere

Lade ved Sostrup Slot

Lade ved Sostrup Slot Arkitekttegnestue KalmarKastanje Sostrup Slot ligger i Gjerrild Sogn i Norddjurs Kommune. Hovedbygningen er opført i 1599-1606. Pejlemærker for brugerforeninger til Sostrupladen kunne være: Borgerforening

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE

ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune Adresse: Åboulevarden

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

(Bolig 18) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 18) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Tværsnit, Princip Facade mod nord Facade mod syd Facade mod øst Facade mod vest BESKRIVELSE Bygning 10 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af

Læs mere

GrønBo...huse med personlighed...

GrønBo...huse med personlighed... GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet Velkommen til GrønBo s univers Du/I sidder sikkert lige nu og drømmer om et helårs hus til familien, eller et sommerhus, der kan rumme alle Jeres

Læs mere

XXX. EFTER: Det store rum er opdelt i

XXX. EFTER: Det store rum er opdelt i XXX EFTER: Det store rum er opdelt i to med en delvist åben skillevæg. På den ene side er der et ryddeligt og luftigt soveværelse. Og på den anden side en rummelig garderobe med masser af opbevaringsplads.

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.: Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Lars Christensen Akademiingeniør.

Lars Christensen Akademiingeniør. 1 Lars Christensen Akademiingeniør. Benny Nielsen Arkitektfirma m.a.a. Storskovvej 38 8260 Viby 24. juni 1999, LC Enfamiliehus i Malling, Egeskellet 57. Hermed de forhåbentlig sidste beregninger og beskrivelser

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2. FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18)

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2. FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18) Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2 FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18) Mikkelsen arkitekter A/S Arne Jacobsen Allé 17, Ørestad City 2300 København S Tlf.: 24 45 53 60 Bygnings navn: Nørre Allé

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 16 København d. 10. oktober 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 16/Bolig 21. Tag/tagrum: Eksisterende tegltag, ældre men i god stand.

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Valg af et træ Vælg et træ med den rigtige struktur, og sørg for, at det træ, du vælger, er sundt det er helt afgørende for, at du får et

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7157 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vejret på besigtigelsestidspunktet: Øvrige forhold: 1. Hultlydende vægfliser og fugt bag fliser i badeværelse. 2.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9087 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Køkken, sætninger i gulve, store fuger over køkkenbord i vægfliser, sætninger i gulve i bryggers. 2. Sætninger

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen.

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Christian Aarup Center for Teknik og Miljø Højbjerg, den 6. april 2015 Svarskrivelse på baggrund af nabohøring vedr. Jeckelsvej 22, 9990 Skagen

Læs mere

Aduro Stålskorsten. Monteringsanvisning. www.aduro.dk / www.skorstensberegning.dk

Aduro Stålskorsten. Monteringsanvisning. www.aduro.dk / www.skorstensberegning.dk Aduro Stålskorsten Monteringsanvisning www.aduro.dk / www.skorstensberegning.dk Indhold 1. Produktinformation Side 2 2. Klassificering Side 2 3. Lovkrav Side 2 4. Anmeldelse af skorsten Side 3 5. Hvor

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Montagevejledning. Til 70mm huse. Har du grunden, så har vi huset...

Montagevejledning. Til 70mm huse. Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning Til 70mm huse Bjælkehytter Bjælkehuse Træhuse Sommerhuse Fritidshuse Kolonihavehuse Jagthytter Anneks Campinghytter Redskabsrum Lysthuse Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning

Læs mere

Aduro Stålskorsten Monteringsanvisning

Aduro Stålskorsten Monteringsanvisning Aduro Stålskorsten Monteringsanvisning www.aduro.dk Monteringsanvisning - Aduro Stålskorsten Det er vigtigt, at du læser denne monteringsanvisning grundigt igennem, inden du påbegynder monteringen af din

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8037 Oversigt over klagepunkter: 1. Råd i vinduespartier i udestue 2. Svamp i gulv i udestue Klagers påstand: Klager mener ikke, at den bygningssagkyndige har beskrevet de nævnte

Læs mere

MINIMAL 35M2 KONCEPT. Vel tilrettelagt procedure fra indgået aftale til færdig levering med fast tid

MINIMAL 35M2 KONCEPT. Vel tilrettelagt procedure fra indgået aftale til færdig levering med fast tid KONCEPT Vel tilrettelagt procedure fra indgået aftale til færdig levering med fast tid Produceret på fabrik uden påvirkning af vejr Spændende materialer med lang levetid Minimal vedligehold Kort montagetid

Læs mere

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen er udført 1963, skolen er senere udvidet i 1997 samt i 2001 og

Læs mere