Økologer uenige om såsæd Carsten brygger gødning Toprestaurant får guld

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologer uenige om såsæd Carsten brygger gødning Toprestaurant får guld"

Transkript

1 Økologer uenige om såsæd Carsten brygger gødning Toprestaurant får guld Vil et et forslag fra EU-Kommissionen få handelen med såsæd af små og gamle sorter til at blomstre eller visne. Danske økologer er vildt uenige. Det er ikke hestebønne-øl, der bobler i Carsten Jacobsens tanke i laden, men derimod økologisk gødning til trængende planteavlere. Relæ bliver landets første Michelin-restaurant, som får det økologiske spisemærke i guld og dermed kan dokumentere, at mindst 90 pct af råvarerne er økologiske. 3 AKTUELT MARK & STALD 5 MARKED & MAD 10. maj 2013 nr årgang Salget af kyllinger er flyvende FJERKRÆ: Salget af øko-kyllinger vokser med 50 procent, og Rose Poultry er på jagt efter nye producenter Af Jakob Brandt Salget af økologiske kyllinger er vokset markant, siden flere af de danske dagligvarekæder har indlemmet øko-kyllingen i det faste sortiment. I øjeblikket kan de ni faste leverandører af kyllinger til Rose Poultry ikke følge med, og derfor efterlyser selskabet nye producenter. I øjeblikket slagter Rose Poultry økologiske kyllinger om ugen. Ifølge Anne Gitte Elbronn, marketingchef i Rose Poultry, skal det tal øges med 4.500, hvis slagteriet i Vinderup skal matche den voksende efterspørgsel. Rose presser citronen - Det er dejligt, at forbrugerne er begyndt at tage den økologiske kylling til sig, og jeg håber, at væksten vil fortsætte siger Anne Gitte Elbronn. Det er stadig salget af hele kyllinger som fylder mest, mens salget af udskæringer, som gør det relativt dyre kød tilgængeligt for flere kundegrupper, bidrager med ca. 40 pct. af omsætningen. - I øjeblikket presser vi citronen hos de nuværende leverandører, siger marketingchefen, som ikke tør spå om hvor mange nye leverandører, Rose skal bruge. Knaphed på rugeæg Hans Johnsen, medlem af Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, glæder sig over den positive salgsudvikling, men han udtrykker samtidig bekymring for, om det bliver muligt for producenterne at skaffe nok rugeæg. - Vi har ingen avlsdyr i Danmark, og hvis ikke vi kan få nok rugeæg, ender det bare med, at dagligvarebutikkerne henter kyllingerne i udlandet. Det har vi set før, siger han. Grise er ikke maskiner Svineproducenterne Hans Erik Jørgensen og Kirsten K. Rasmussen har 300 søer og ønsker ikke at producere mere og blive større. - Vi er godt trætte af, at hovedhistorierne i fagmagasinet Svin ofte er noget med hvor mange fravænnede smågrise per årsso, man nu er oppe på, siger Kirsten og Hans Erik fortsætter: Det er en meget uholdbar vej, hvor dyrene opfattes som de rene produktionsmaskiner, og presses ud over, hvad de kan tåle side 11

2 2 10. maj 2013 nr. 522 Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening Udvikling af økologi Fem millioner kroner. Det er de penge, der, takket være Enhedslisten og en nærværende økologi-organisation, er sat af på finansloven til eksperimenterende økologi. MENNESKER AKTUELT MENINGER Kølster i rådgivningspanel for AU Per Kølster, Økologisk Landsforenings formand, har fået sæde i et nyoprettet panel, der skal rådgive Aarhus Universitet om strategi og forskningsbehov inden for jordbrug og fødevarer. Her får han følge af en række af de tunge drenge i branchen, bl.a. koncerndirektør i Arla Foods, Jais Valeur, og Ole Linnet Juul, branchedirektør i DI. Det otte mand og en kvinde store panel tæller også Danmarks Naturfredningsforenings vicedirektør, Susanne Herfelt, og Thomas Roland, FDB. Når jeg kigger mig rundt blandt mangfoldigheden af økologiske landmænd, bedrifter og virksomheder, så ser jeg, at innovationen, nytænkningen og lysten til at eksperimentere allerede syder og bobler derude. Mælkeproducenten i Vestjylland laver ismejeri i garagen eller bliver CO 2 -neutral, planteavleren tæt ved byen begynder at levere til fødevarefællesskaber og lokale butikker, og svineproducenten planter pil og popler og giver skoven tilbage til grisen. Med puljen på fem millioner er der mulighed for at, at mange flere af de innovative idéer og udviklende tiltag, som simrer derude i økologers hoveder, kan tage et afgørende skridt mod realisering. For at komme i betragtning til støtte via Fonden for Økologisk Landbrug, som penge udmøntes igennem, skal eksperimenterne have fokus på naturlighed, biodiversitet miljø, klima eller jobskabelse i landdistrikter. Det er der rigtig mange af jeres idéer, der kan leve op til. Men man skal være hurtig. Ansøgningsfristerne ligger allerede her i maj og juni. Men heldigvis kan du få hjælpe til at skrive ansøgningen i Økologiens Hus, hvor et hurtigt oprettet rejsehold til formålet, står klar til at bistå. Eksperimenter er det, der udvikler os og bringer os videre. Som mennesker og som landmænd og fødevareproducenter. Nogen eksperimenter lykkes, andre ikke, men samlet set bringer de udvikling med sig. Det arbejde der i dag foregår på græsrodsniveau med gamle kornsoter, smag, klimaløsninger på bedriftsniveau mm. viser, at udvikling ikke kun foregår i forskningsverden, men også hos de mange, der prøver sig frem og eksperimenterer i praksis og i det daglige. Puljen til eksperimenter er en genoplivning af en 8-9 år gammel platform for græsrodsforskning, som vi har gode erfaringer med. Som økologi synes jeg, det er en daglig, spændende og kreativ udfordring at finde de veje, der gør, at det overhovedet er muligt at udvikle landbruget i mere bæredygtig retning. Derfor hilser jeg puljen til eksperimenterende økologi velkommen og opfordrer alle, der har en god idé, til at undersøge mulighederne i ordningen. Farmer Family Learning Groups er Ugandas staldskoler De Farmer Family Learning Groups(FFLG) Økologisk Landsforening har hjulpet i gang i Uganda, er nu en inspiration for andre NGOere Mange kvinder har startet egne forretninger. En belgisk NGO har taget arbejdet op i Uganda og pt er der et inspirations besøg fra Tanzania hos vores partner SATNET, Uganda. Vi besøgte projektet i december 2012 og desuden mange FFLG. Vi deltog også i et udviklingsmøde mellem SATNETs medlems organisationer, der anvender FFLG i arbejdet med at forbedre landbrugspraksis og socialt samarbejde hos deres medlemmer. Det var herligt at se de mange aktive i udviklingsmødet og glædeligt at mange af deltagerne var de trænede facilitatorer fra vores projekt. Mange organisationer vil udvikle FFLG arbejdet og i det kommende år støtter vi de organisationer der er mest aktive med FFLG. At deltage i FFLG giver en øjensynlig forbedring af familiernes fødevarer sikkerhed og økonomiske muligheder. Produktiviteten stiger og der intensiveres mens agro-økologiske metoder vinder indpas, men klimaændringer trækker desværre den anden vej. Regntider i Uganda er tiltagende mere uforudsigelige og plante/så tider er vanskeligere at vurdere og høsten bliver til tider ødelagt af en forlænget regntid. Nu skal grupperne bredere ud på markedet med deres produkter og det er en meget vanskeligere proces end at forbedre deres landbrug. Mange bønder har ingen eller meget lidt skolegang, og det er ikke kun de ældre der har problemer med at læse og skrive. Mange kender tallene, men kan ikke anvende dem i regnestykker. Produktions data på udbytter, omkostninger og indkomst er derfor ikke interessante, når de ikke kan anvendes. Den enkelte landmand kender derfor ikke sin salgsmængde og det medfører et stort problem i opbygning af fælles afsætning. Men mange kvinder har startet deres egen forretning, de bager brød, laver pandekager, presser juice og sælger grønsager. De enkelte initiativer blomstrer i mange grupper og vil sikkert ende op i fælles afsætning. Kaffe og kakao landmændene er mest aktive for en fælles afsætning, men de skal også på verdensmarkedet og handler med store aktører. Vej ud af fattigdom Afsætning vil være fokus det sidste år i projektet, der er lige ansat en person i projektet der har erfaring i afsætning. Samarbejde om afsætning er næste skridt og det bygger på høj grad af tillid. Tillid er opstået i trit med samarbejdet i FFLG, hvor de arbejder fysisk sammen på skift på gårdene, hjælper familier i nød, diskuterer, løser fælles sociale problemer og har etableret egne sparelåne kasser. Så vi tror på at skridtet til også at etablere fællessalg og egentlige cooperative salgs selskaber er i sigte. Organisationerne der huser FFLG skal styrkes det kommende år. De skal støtte internt i grupperne med udvikling af nye idéer, og også samarbejdet mellem grupperne for at opnå større afsætnings muligheder. Mange års afhængighed af donor midler er ikke let at kaste af sig, vejen til at være selvbærende er lang, men det ser ud til at arbejdet i FFLG og netværk mellem grupperne er en håbefuld vej ud af fattigdom. Aage Dissing Foto Aage Dissing Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag Tryk Skive Folkeblad ISSN Design & Layout Louise P. Lykkegaard Journalist (ansv.) Jakob Brandt Redigerende / annoncer Arne Bjerre Journalist Karen Munk Nielsen Journalist Morten Telling Journalist Per Henrik Hansen Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr (eksl. moms). Bestil på mail: Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

3 10. maj 2013 nr Skulderklap til Karsten Deibjerg Frilands afgående direktør Karsten Deibjerg blev i år modtager af Økokøds årlige skulderklap, som tilfalder en person eller familie, som har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark. Deibjerg var en oplagt kandidat efter mere end 20 år som Frilands frontfigur. Han modtog skulderklappet, som ledsages af kr., ved receptionen i Frilandsgården d. 30. april, hvor kolleger, leverandører, kunder og andre venner af Friland var mødt frem for at tage afsked med Karsten Deibjerg og samtidig ønske Henrik Biilmann velkommen som ny leder af virksomheden. Unge på bedriftsbesøg Under overskriften Mød de dygtigste inviterer Økologisk Landsforening og Landboungdom til seks bedriftsbesøg hos driftige landmænd, der har styr på både økologi og økonomi. De tre første besøg foregår i maj/juni. Arrangementerne henvender sig primært til studerende på landbrugsuddannelsens overbygning virksomhedsledere, agrarøkonomer m.m. samt unge landmænd, som er ude i praktik eller arbejde, og som måske er på vej til at skulle etablere sig. Det første besøg er hos økologisk mælkeproducent Mads Helms ved Ejstrupholm, 15. maj. Andet besøg er den 22. maj hos Anita og Leif Mortensen ved Løkken, der både producerer økomælk fra 200 køer og æg fra høns. Karsten Deibjerg AKTUELT Hård kritik af nye regler for såsæd Et forslag fra EU- Kommissionen vil lægge tunge lænker på handel med såsæd af små og gamle sorter, mener kritikere. Uenighed om forslaget blandt danske økologer Af Per Henrik Hansen Vil et nyt forslag fra Europa- Kommissionen føre til svær misvækst hos økologiske landmænd og mindre firmaer, der arbejder med gamle og små nicheprægede sorter af korn og andre afgrøder, og vil en forordning, som den Kommissionen foreslår, få arbejdet med at øge mangfoldigheden af sorter på Europas marker til at lykkes lige så skidt som et forsøg på at dyrke hvede i en mørk fængselscelle? Eller er forslaget fra Kommissionen i grunden et brugbart grundlag for fremtidige regler, så forslaget efter nogle justeringer kan danne grobund for forædling og en blomstrende handel med såsæd af enhver art, inklusive de små og gamle nicheprægede sorter, som især en del økologer og små firmaer er interesserede i? Svarene afhænger af, hvem man spørger i en aktuel debat om det forslag til forordning om såsæd, som Kommissionen har sendt til høring i EU s medlemslande, når disse linjer læses. Protest på tværs af grænser Forslaget er udarbejdet i Kommissionens direktorat for sundhed og forbrugerbeskyttelse, DG SANCO, hvor malteseren Tonio Borg er kommissær. Da DG SANCO sidste år udsendte en første skitse til det nye forslag, rejste der sig hurtigt en protestbevægelse på tværs af landegrænser. De nye regler vil de facto forbyde gamle og sjældne sorter og landsorter, og de vil true udveksling og handel med forskelligartede frø og såsæd, hedder det i en udtalelse fra græsrodsnetværket Seed Sovereignty Europe. I Danmark er en af de hårdeste kritikere af Kommissionens forslag Anders Borgen. Han er selvstændig planteforædler, agronom, økologisk landmand og har gennem mange år været involveret i arbejdet med at finde og udvikle gamle og nye sorter med særlige kvaliteter for økologisk brug. - Kommissionens forslag er så dårligt, at det ikke kan reddes ved, at man ændrer nogle afsnit eller sætninger her og der, mener han. Forbud som udgangspunkt Hans største anke er, at Kommissionen som udgangspunkt vil forbyde handel med alle sorter, der ikke står på EU s officielle sortsliste. Og sortslisten rummer kun nye, højtydende sorter, som typisk er forædlet til dyrkning i stor skala i det konventionelle landbrug. Dog vil det blive tilladt at handle med såkaldte bevaringssorter, hvis de er godkendt som sådan, og kun hvis handlen foregår under Forslaget til nye regler vil reelt forbyde mere end hobbypræget arbejde med gamle sorter, mener planteforædleren Anders Borgen. Hos Økologisk Landsforening har chefkonsulent Sybille Kyed en mere positiv vurdering af forslaget. Foto: Karen Munk Nielsen. hobbyagtige forhold eller gennem mikrovirksomheder med en årlig omsætning på under Euro (cirka 0,5 millioner kr.). - Det er reelt det samme som et forbud, for der er jo ingen såsædsfirmaer med så lille omsætning, siger Anders Borgen. Ifølge ham vil forslaget blandt andet have den konsekvens, at det bliver forbudt at dyrke og sælge vårhveden Dache og maltbyggen Imperial i kommerciel skala. Dache fordi sorten snart har stået på sortslisten i 20 år og derfor falder for aldersgrænsen. Og Imperial fordi det er en gammel sort, der havde sin storhedstid fra 1890 erne til 1930 erne, hvorefter den forsvandt fra det almindelige marked for maltbyg. De seneste år er der kommet en ny interesse for gamle sorter som Imperial, og netop den sort er blevet dyrket af tv-bonderøven Frank Erichsen, der efterfølgende lavede malt af den for rullende kameraer. I Økologisk Landsforening har fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed en mere positiv vurdering af forslaget end Anders Borgen. - I forhold til de første udkast fra DG SANCO ser der ud til at være kommet nogle positive ændringer ind i det forslag, de nu sender til høring. Der er stadig nogle ting, der skal ændres, men selve skelettet grundstrukturen ser ud til at være noget, vi godt kan bruge, siger hun. Hun hæfter sig især ved, at der i indledningen til det nye forslag står, at der skal være mulighed for at arbejde med heterogene (uensartede, red.) sorter. Det vil gøre det lovligt at handle med sorter, som ikke er optaget på den officielle sortsliste. Her er det nemliget krav, at enhver sort skal være homogen (ensartet). Høje krav på sortslisten Kravet om ensartethed er en af flere ting, der gør det umuligt at få for eksempel gamle landsorter med på sortslisten. Et af flere andre krav er, at en sort skal have dokumenterede fortrin frem for andre sorter, før den kan komme på sortslisten. Desuden er udgifterne til afprøvning og dokumentation så store, at de i praksis gør det umuligt at få optaget små sorter til nichepræget produktion. Modsat Anders Borgen mener Sybille Kyed ikke, at det er et principielt problem, at der som udgangspunkt kun må handles med sorter, som enten er med på sortslisten, eller som udtrykkeligt er nævnt på en liste over undtagelser. - Det afgørende er, hvor let eller svært det er at få en sort med på listen, siger hun. Grænsen på Euro i omsætning for firmaer, der handler med små sorter, er en af de ting, der kan ændres inden Kommissionens forslag bliver vedtaget, mener hun. Kommissionens forslag er til høring i EU s medlemslande indtil begyndelsen af juni. Derefter skal det behandles i Ministerrådet samt i Europa-Parlamentet, før det bliver endeligt vedtaget. Anklage om fordækt spil Europa-Kommissionens forslag til nye EU-regler for såsæd er i virkeligheden skrevet af en lobbyist for den franske brancheorganisation for planteforædling og såsæd, GNIS. Det hævder organisationen Corporate Europe Observatory (CEO) i et åbent brev til Tonio Borg, som er kommissær for EU s direktorat for sundhed og forbrugerspørgsmål DG SANCO. Ifølge CEO var det franskmanden Isabelle Clément-Nissou, der førte pennen, da det nye forslag blev skrevet. Hun er af den franske regering udstationeret hos DG SANCO. Men ifølge CEO kom hun ikke som det er normalt for udstationerede fra en stilling hos de franske myndigheder, da hun i september 2011 begyndte at arbejde med såsædslovgivningen i DG SAN- CO. Derimod havde hun helt frem til sin udstationering i Bruxelles en stilling som direktør for internationale relationer i brancheorganisationen GNIS. I en til Økologi & Erhverv afviser Tonio Borgs talsmand Frédéric Vincent, at det nye forslag er resultatet af fordækt spil og lobbyvirksomhed. Han dementerer dog ikke, at Clément-Nissour arbejdede for GNIS indtil sin udstationering hos DG SANCO. Men hun har langt fra været alene om at skrive det nye forslag. Tværtimod er forslaget blevet til i en langvarig kollektiv proces. PerH.

4 Læs mere i folderen 10 Gode Grunde og på Plakaten er trykt med tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet maj 2013 nr. 522 Giftig svamp bremser plakat Ca små og store nytrykte plakater med illustrationer af 10 gode grunde til at vælge økologi skal destrueres. Det sker efter pres fra Foreningen for Svampekundskabens Fremme, som mener, at en forsimplet tegning af en svamp kan forveksles med den dødeligt giftige fluesvamp. Svampesilhuetten er ledsaget af teksten Sund mad er naturlig mad. Derfor mener svampeforeningen, at plakaten kan opfattes som en direkte opfordring til at gå ud i naturen, finde disse svampe og spise dem. Selv om det ifølge Økologisk Landsforeninger er ret usandsynligt, at en borger vil tage en plakat under armen og bruge den som guide, når svampejagten går ind til efteråret, er det besluttet at trykke et nyt oplag af plakaten. Nu helt uden svampe GODE GRUNDE Du får rene varer uden sminke Bevar en rig og ren natur Ø-mærket står for grundig kontrol 1 4 Du får mad uden rester af sprøjtegifte Økologiske dyr har bedre forhold Naturlig mad er sund fornuft Økologi er godt for ulande Du får mad med mere smag Økologi er godt for vores grundvand Nej tak til gensplejset mad til at vælge Arla i Sverige dropper konventionel minimælk Siden uge 18 har Arla Foods i Sverige trukket den konventionelle minimælk helt ud af markedet. Fremover kan kunder med hang til fedtfattig mælk kun købe minimælk i en økologisk udgave. Det sker som led i Arlas strategi for at udnytte en større del af den indvejede økologiske mælk. Det drejer sig om en ganske stor volumen, så det kommer til at betyde en hel del for det økologiske salg, siger Ann Freundenthal, som er ansvarlig for det økologiske sortiment. AKTUELT Rapport: Danmark skal satse på bæredygtige fødevarer Vækstteam for Fødevarer vil øge landbrugets produktion på bæredygtig måde Begrebet bæredygtig bliver brugt flittigt i den rapport med anbefalinger til regering og Folketing, som Vækstteam for Fødevarer afleverede i sidste uge. Vækstteamet blev nedsat af regeringen i 2012 med Arlas direktør Peder Tuborgh som formand. Teamets formål var at komme med bud på, hvordan fødevareerhvervet kan styrkes, skabe mere vækst og flere arbejdspladser. Ideen om at kombinere bæredygtighed med vækst i eksporten optræder allerede i den overordnede vision, som vækstteamet har formuleret. Den lyder: Med rødder i en stolt fødevaretradition sælger Danmark sunde, bæredygtige og velsmagende kvalitetsfødevarer og løsninger på fremtidens globale udfordringer. Vækstteamets anbefaling nummer 1 spiller på samme begreb. En fælles og dokumenterbar fortælling om bæredygtighed og ressourceeffektivitet skal styrke sammenhængskraften i fødevaresektoren og understøtte virksomhedernes markedsføring internationalt, lyder den. Og i anbefaling nummer 2 tales om en bæredygtig udvidelse af råvarerne og nye anvendelser af bæredygtig biomasse. Ros til Fødevarerådgivning Selv om en bæredygtig produktion efter vækstteamets opfattelse udmærket kan være konventionel, omtales økologisk produktion som et af flere områder, hvor Danmark står stærkt. Og helt konkret fremhæves Økologisk Landsforenings initiativ Økologisk Fødevarerådgivning for at skabe udvikling og innovation. De gode erfaringer herfra kan også bruges uden for den økologiske sektor, mener vækstteamet. De pæne ord om økologi glæder formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster. Han ser dog også kritisk på, at vækstteamet fokuserer kraftigt på, at øget landbrugsproduktion er vejen frem. Traditionel tænkning - Det handler dermed mere om traditionel væksttænkning end om at gå nye veje og øge værdien af produktionen og eksporten. En øget landbrugsproduktion, som vækstteamet anbefaler, skal ske samtidig med en grøn omstilling, hvor miljømål i stigende grad skal nås. Det er vanskeligt at se, hvordan de to ender kan mødes, uden at det fx indebærer en fortsat urimelig stor import af foderstoffer fra 3.-verdenslande, hvor der er en problematisk miljøpåvirkning. Der er derfor rigtig god grund til at fortsætte diskussionen om vækst set i lyset af, hvordan vi med vores økologiske tiltag og nye teknologier også kan skabe større værdier og samtidig mere beskæftigelse, siger Per Kølster. PerH. Kære landmand Økologisk Landsforening søger værter, der vil være med til at vise forbrugerne kvaliteten og mangfoldigheden af økologiske fødevarer. Du kan afholde Økologisk Høstmarked på din gård, eller du kan gå sammen med kolleger og lave et lidt større Høstmarked i lokalområdet. Økologisk Høstmarked er hele den økologiske fødevarebranches fællesevent, hvor familien Danmark er inviteret til at komme ud og se, hvor fødevarerne kommer fra. I 2012 var der danskere, der besøgte et høstmarked. økologisk HOST MARKED 31. aug. & 1. sept Økologisk Høstmarked afholdes den 31. august og 1. september. Du kan tilmelde dig begge dage eller blot lørdag eller søndag. For tilmelding venligst send en mail til hvor du angiver navn, adresse, kontaktperson og mobilnummer samt dage, du holder åbent. Tilmelding senest 24. maj. Vi glæder os til at høre fra dig. Læs mere på Økologisk Høstmarked er arrangeret af Producentsammenslutningen Økosalg og Oplysning. Høstmarkedet gennemføres i samarbejde med Økologisk Landsforening med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

5 10. maj 2013 nr MARKED MAD Arla vil bruge låget Hvert år ender mange millioner plastikmælke- og yoghurtlåg på forbrændingsanlæggene sammen med resten af danskernes husholdningsaffald. Men lågene kan genanvendes. Derfor sætter Arla nu et nyt initiativ i søen i samarbejde med miljøvirksomheden TerraCycle, der under mottoet Brug Låget! skal få danskerne til at indsamle deres brugte mælke- og yoghurtlåg. Når man har samlet tilpas mange låg, sender man dem til TerraCycle, som sørger for at de genanvendes som plast i for eksempel parkbænke, skraldespande eller vandkander. For hvert låg, man samler og indsender til TerraCycle, får man tildelt 5 point, der kan veksles om til 5 øre. Pengene kan man efter eget valg donere til enten Danmarks Naturfredningsforening, kampagnen Stop spild af mad, Økologisk Landsforening, Hold Danmark rent eller til en anden form for velgørenhed eller en dansk skole. Halkær Festival runder de 20 Det er 20 år siden, at Halkær Festival for første gang bød gæsterne ind i krostuen på Halkær Kro til en weekend med folkemusik i verdensklasse, økologisk mad og irsk øl. Dengang hed det irske Dage på Halkær Kro. I weekenden juni er der atter festival i Halkær. I med navne som finske JPP/Järvelän, Himmerland, Nulle & Verdensorkesteret og Peter AG blandt de musikalske trækplastre. Om fredagen åbner festivalen med en fernisering for et eksklusivt udvalg af korn- og melprodukter fra Mørdrupgård. Sammen med Sofie Romme fra Cucina Autonoma holder han et oplæg om gamle, nordiske kornsorter og moderne madkunst. Se hele programmet på: PÅ MARKEDET MARKED & MAD Af Niels Heine Kristensen, professor Foodscapes Innovations & Networks, AAU Økologi i de danske hospitalskøkkener Nogle af landets største indkøbere af fødevarer er hospitalskøkkenerne. Indkøbet af fødevarer på hospitalerne udgør sammen med de andre offentlige køkkener et betydeligt potentielt marked for de økologiske producenter. Landbrugs- og Fødevareministeriet har beregnet, at en omlægning af 60 pct. af det offentliges forbrug af fødevarer til økologi vil medføre en omlægning til økologisk drift af yderligere ha. Det er baggrunden for, at landbrugs- og fødevareministeren har igangsat et program, der skal hjælpe med at fjerne barriererne for, at de offentlige køkkener kan anvende en større mængde økologiske varer. Også i den offentlige storkøkkensektor findes der pionerer, som for mange år siden startede med at bruge økologiske råvarer i deres måltidstilberedning. Men de udgør den mindste del af disse storkøkkener. Med det nye program fra regeringen er der imidlertid mange af de store hospitalskøkkener, som endnu ikke har haft mulighed for at få økologi på menuen, der har valgt at gå i gang. Flere af disse har nu besluttet sig for en økologisk omlægning, og det gælder eksempelvis meget store hospitaler som Rigshospitalet og Herlev Hospital. Disse to repræsenterer næsten daglige måltider. De har begge en målsætning om inden for projektperioden at nå op på mindst 50 pct. (fra under 1 pct. i dag). Århus Universitetshospital og Regionshospital Randers, der ligeledes er aktive i den økologiske omstilling, har nu formuleret målsætninger om at nå op på mellem 80 og 95 pct. økologi. For at sikre disse målsætninger og for at sikre en forankring af disse store økologiske omstillingsprocesser vil der blive arrangeret en række undervisnings- og læringsprocesser for køkkenerne. Den første af disse er sammen med partnerne i projekt Hospitalskøkkener på sporet af sølv arrangeret af forskergruppen AAU-FINe og BDO, og de finder sted på AAU København her i maj måned. Christian Puglisi og restaurant Relæ har allerede gjort sig fortjent til Michelin-stjernen, og i næste uge får den følgeskab af det økologiske spisemærke i guld. Foto: Per-Anders Jörgensen Økologisk guld til eliten SPISEMÆRKE: Michelinrestauranten Relæ får økologisk spisemærke i guld Af Jakob Brandt Sidste år fik gourmetrestauranten Relæ noget overraskende sin første Michelinstjerne. Da Michelin Guiden 2013 udkom i april, var der atter en stjerne til den spartansk indrettede restaurant, som ligger i Jægersborggade i København. I næste uge får den eftertragtede stjerne selskab af det økologiske spisemærke i guld, og Relæ bliver dermed landets første Michelin-restaurant, som kan dokumentere, at mindst 90 procent af råvarerne er økologiske. Ifølge Relæs ejer og køkkenchef, Christian Puglisi, kommer det økologiske råvaregrundlag i naturlig forlængelse af hele konceptet bag restauranten, som tilbyder fire retter for 385 kr. - Med de rutiner, erfaringer og evner, vi efterhånden har i køkkenet, føler vi ikke, der er andet for end at kaste os ud i en total økologisk stempling af alle de råvarer, vi putter på tallerknerne på begge sider af Jægersborggade, siger Christian Puglisi. Guld til søster-restaurant Dermed sigter han til, at der også lander et guldspisemærke hos søster-restauranten Manfreds & Vin. Den er kendt for en mere folkelig og rustik hverdagsmad og ligger skråt over for Relæ på den modsatte side af Jægersborggade en gade som på få år har hævet sig op over anonymiteten til i dag at huse nogle af hovedstadens mest hippe fødevarebutikker og restauranter, hvor økologi ofte er en selvfølge. - Vi ønsker at stille de samme krav til vores producenter, som vi føler, vores gæster bør stille til os, når de går på restaurant, og til deres lokale supermarked når de køber ind. Gode råvarer skal være dyrket økologisk med tanke på etik, kvalitet og naturen, siger Christian Puglisi. Vi mangler aspargers De kompromisløse krav til råvarerne har tvunget de to restauranter til at vinke farvel til flere gamle leverandører af konventionelle råvarer, men det har stort set været muligt at skaffe økologiske alternativer hele vejen rundt. Når det gælder økologisk kød, har et lidt smalt råvaregrundlag dog tvunget Manfreds & Vin til at justere en smule på menukortet, men ellers består mange af de mere specielle råvarer af vilde urter eller vildt og fisk, som ikke tæller med i beregningen af spisemærket. - Men vi mangler asparges, lyder det fra køkkenet på Relæ. Flere end 400 spisemærker Det økologiske spisemærke har efterhånden bredt sig til mere end 400 spisesteder i Danmark. - Det er rigtig positivt, at også den gastronomiske elite for alvor har taget økologien til sig. Det vil forhåbentlig inspirere endnu flere restauranter til at stræbe efter det økologiske spisemærke, siger Dorthe Kloppenborg, projektleder i Økologisk Landsforening, som har vejledt de to restauranter i deres arbejde med økologi. Søndag den 19. maj fejrer de to restauranter deres guldmærker med en reception for pressen og venner.

6 6 10. maj 2013 nr. 522 Spisemærke til festivaler m.m. Det bliver nu nemmere at skilte med økologien ved midlertidige arrangementer som festivaler og markeder. Ifølge ændringer i bekendtgørelsen for økologisk storkøkkendrift bliver det muligt at skilte med det økologiske spisemærke ud fra en daglig vurdering af økologiprocenten og en efterfølgende dokumentation efter arrangementets afslutning. De boder, som ønsker spisemærket, skal kontakte den lokale fødevareregion mindst 60 dage før arrangementet. Ifølge Dorthe Kloppenborg fra foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening stilles der så strenge krav til ansøgerne, at det formentlig kun vil være store festivaler som Roskilde, som vil søge om de midlertidige spisemærker. MARKED & MAD Irma slikker sig om munden FROSTMAD: Kategorichef Ghita Christiansen fra Irma blev ellevild, da hun første gang smagte færdigretterne fra Halkær, men salgstallene udløser endnu ikke helt samme begejstring Af Jakob Brandt - Jeg var ellevild. Det var lige det, vi manglede. Sådan husker Irmas varechef Ghita Christiansen sit første møde med Kate Bryrup, som sidste år havde taget en gryde med til Irmas indkøbsafdeling med nylavet mad fra Halkær Ådal Økologisk. Det førte til en aftale, og nu arbejder Irma for at øge kundernes kendskab til den jyske landgastronomi. - Det handler om kommunikation, og vi har gjort alt hvad vi kan for at komme i diverse magasiner, siger Ghita Christiansen. Fordomme i frostboksen Irma er oppe mod store kræfter, og så længe discountkæderne sælger små frostæsker med boller i karry og andre mere eller mindre anonyme industrifremstillede færdigretter til priser, der starter ved ti kroner, kræver det solide argumenter at få kunderne til at vælge en økologisk færdigret til 99 kr. - Der er ingen tvivl om, at her i starten er prisen en stor barriere, siger Ghita Christiansen. Af samme grund kører Irma i introduktionsfasen løbende tilbud på Halkær-retterne. Men prisen er ikke den eneste udfordring for Halkær Ådal Økologisk. Virksomheden er også udfordret af de mange fordomme, som trives i dagligvarekædernes frostboks, hvis produkter de færreste forbrugere umiddelbart forbinder med sundhed. Skræddersyet til Irma Ifølge Ghita Christiansen, som siden 1995 har været kategoriansvarlig for Irmas frostsortiment, er det dog ikke umuligt at sælge frostvarer til øko-kunderne. Gennem de seneste år har hun set, hvordan de i stigende grad er begyndt at købe frosne Ø-mærkede grøntsager. Men selv om færdigretterne fra Halkær efter hendes opfattelse ligner et skræddersyet produkt for Irmas kunder, viser salgstallene siden lanceringen i uge 4, at det bliver en udfordring at få selv meget kvalitetsbevidste kunder til at betale 100 kroner for en økologisk færdigret. - Folk vil gerne købe dansk og økologisk, men når du står foran frostboksen, er det pengepungen, der tæller. Salget går lidt trægt, men vi skal have is i maven, siger hun. Normalt får et nyt produkt et halvt år til at vise sit værd, men Ghita ser så stort potentiale i Halkær-retterne, at hun er klar til at give dem et helt år. Tilfredse kunder En af udfordringerne for Halkær Ådal Økologisk, er at kunderne ikke kender smagen på retterne. Udseendet og emballagen har derfor stor betydning for kundens valg, og mange vælger noget, som de kender i forvejen. Forbrugerrådet udgav i februar 2013 en undersøgelse, som kortlægger hvad danskerne lægger vægt på, når de køber fødevarer. Den viser, at 67 procent af danskerne mener, at synligheden af oprindelseslandet enten er meget vigtigt eller forholdsvis vigtigt for deres valg af fødevarer. Parametre som smag, pris og holdbarhed bliver dog vægtet endnu højere. Den undersøgelse er også blevet læst hos Irma, og derfor planlægger Ghita Christiansen at lave smagsprøver på Halkær-retterne, som efter hendes vurdering ligner et godt alternativ til de kunder, som har skåret lidt ned for deres restaurantbesøg. - Man skal sammenligne det lidt med at gå ud og købe et godt måltid, og de kunder, som har købt færdigretterne, får vi gode tilbagemeldinger fra, siger hun. Da kunderne normalt ikke har mulighed for at se eller smage på varerne i frostboksen, har udseendet og emballagen har derfor stor betydning for kundens valg. Færdigretterne fra Halkær bliver produceret af lokale råvarer, som bogstaveligt talt er sovset ind i gode Uden hjælp var det aldr FÆRDIGRETTER: Hvis diverse trendforskere og fødevarerådgiverne har ret, er de økologiske færdigretter fra Halkær dømt til succes Tekst og foto: Jakob Brandt Det kan simpelthen ikke gå galt for Edith Agerbo og Kate Bryrup, som står bag det nystartede anpartsfirma Halkær Ådal Økologisk ApS. De to kvinder bag firmaet har fulgt stort set alle de råd, som fødevarebranchens orakler så gavmildt deler ud af. Når man dertil lægger, at Halkær Ådal Økologisk har lavet en aftale med Irma, som laver kampagner for de jyske færdigretter i løbet af foråret, burde det vel nærmest kun være et spørgsmål om, hvorvidt Edith og Kate og deres to deltidsansatte medhjælpere kan følge med efterspørgslen. Men her efter et kvart år har det vist sig at kræve en del benarbejde at få de nye retter lokket ned i indkøbskurven hos Irmas kunder. Det rokker dog ikke ved optimismen i det nyetablerede firma, som har lejet sig ind i storkøkkenet under Plejecenter Bøgely i Løgstør, som havde 17 ansatte, indtil kommunen valgte at købe maden til beboerne hos et østjysk cateringfirma. Kunderne får lidt ekstra Da avisen besøger Løgstør, er Kate og Edith og firmaets to deltidsansatte i færd med at fylde bakker med frisklavet Limousinegryde. Det er manuelt arbejde. Edith fylder et litermål fra den store kipgryde. Hun bruger en lille køkkenvægt til at sikre, at alle bakker indeholder de lovede antal gram, så der er nok til to personer. - Jeg kommer altid lidt ekstra i, så jeg er sikker på, at ingen bliver snydt, smiler Edith. Hun er tidligere forpagter af Halkær Kro, som er kendt for sit økologiske menukort. Nu er hun kok og produktudvikler i det lejede industrikøkken i Løgstør, hvor Halkær Ådal Økologisk udvikler og producerer færdigretter. Kate har gennem nogle år opdrættet økologisk fjerkræ, og hun har nu ansvaret for salg, markedsføring og regnskab i det lille anpartsselskab, hvis ejerkreds efter planen også kommer til at rumme de øvrige faste leverandører af økologiske oksekød, krondyr, grise og lam. Strategisk udvikling De to iværksættere vidste ikke ret meget om, hvordan man etablerer en fødevarevirksomhed og opbygger et brand til dagligvarehandlen, da de efter et ikke helt vellykket forsøg på at markedsføre lokale fødevarer fra økologer i Halkær-området, besluttede at gå efter detailhandlen. For at komme godt fra land prioriterede de at investere en del tid i at suge nødvendig viden og gode råd til sig på diverse iværksætterkurser og hos fødevarerådgivere med solidt kendskab til den økologiske branche. De deltog blandt andet i et strategisk udviklingsforløb med Økologisk Fødevarerådgivning, hvor de udviklede og skærpede ideen om at producere og sælge økolo-

7 10. maj 2013 nr Fødevarefællesskab Ramløse Annisse Den 1. maj var der stiftende generalforsamling i et nyt fødevarefællesskab i Ramløse Annisse, RAFØ, som tiltrak 23 økologiinteresserede borgere. Som de fleste andre steder sker det med inspiration fra de københavnske fødevarefællesskaber, som efterhånden har sået frø til fødevarefællesskaber mange steder i landet. Det er Vivi Wendt, som har taget initiativ til at danne fællesskabet. Det ligger kun otte km fra Tisvilde Fødevarefællesskab, mens der er 24 km til Hillerød Fødevarefællesskab, men Vivi Wendt ser det kun som en styrke, at fødevarefællesskaberne ligger tæt, og de tre foreninger har allerede aftalt at have fælles distribution. MARKED & MAD historier om økologiske ildsjæle, der brænder for netop deres produkter. ig gået giske færdigretter på basis af lokale råvarer. Det strittede i alle retninger - Konceptet strittede i alle retninger, og vi fik skåret ind til benet. Det handlede om at skabe en klar identitet og et brand med eget logo. Vi fik lavet portrætter og billeder af alle producenterne og fik professionel hjælp til at udvikle emballagen, siger Edith, som sætter ord på den måske største hurdle: - Der er stadig lidt for meget Findus over frostvarer. Alligevel føler de selv, at de Færdig mad fra Halkær Halkær Ådal Økologisk tilbyder hele tiden 2-4 færdigretter. Da mængden af lokale råvarer er begrænset skifter retterne hen over året. Aktuelle retter: Kylling med rødder Limousinegryde Braiseret gris Halkær Hak (farsbrød i tomatsauce) er på rette vej. - Forløbet hjalp os til at fokusere på, hvad vi vil, og hvor vi skal hen, og vi var aldrig nået hertil uden professionel hjælp, erkender Kate. Færdigretterne fra Halkær er målrettet den travle men kvalitetsbevidste forbruger, som ikke altid selv har tid til at bruge så meget tid hjemme i køkkenet, men som heller ikke er imponeret over kvaliteten af den gængse og ofte ret anonyme fastfood. Fødevarerådgiver Cathrine Esmann fra Økologisk Landsforening tror på konceptet. - De er gået sammen om det at definere den lokale karaktér. Det er lige efter brandingbogens side 1: Jo mere unikt, dit produkt er, jo større er potentialet for at afsætte det og for at få en højere pris, siger hun. Skal sparke flere døre ind De gode råvarer kan smages står der på emballagen af de bionedbrydelige bakker, hvor låget er forsynet med et foto af økologerne bag de vigtigste ingredienser plus en QR-kode, som viser vej til opskrifter m.m. De færdigpakkede bakker samles i en stikvogn, inden de ruller til indfrysning. - Salget går rimeligt. Vi sælger ca. to paller om ugen, siger Kate. Hun lægger dog ikke skjul på, at salget skal vokse, før der bliver råd til løn til hende og Edith, som begge har taget lån i deres huse for at forfølge drømmen om at gøre Halkær Ådal kendt for sine økologiske færdigretter. At dømme efter de mange kasser med færdige bakker i køkkenets frostlager, får hun ikke tid til ferie i den nærmeste fremtid, hvor hun vil bruge sit salgstalent til at sparke døre ind til campingpladser og andre turistmål. - Vi er i en fase, hvor vi skal skaffe flere afsætningskanaler, for vi kan ikke nøjes med salget til Irma. På et tidspunkt skal vi have løn, ellers stopper det. Det handler om at kunne se en udvikling, så der er et perspektiv i det. Easyfood satser på nem økologi CONVENIENCE: Stenalt Gods leverer kornet til ny serie af økologiske convenienceprodukter Af Jakob Brandt Brød- og kage-producenten Easyfood A/S i Kolding har de seneste år oplevet økonomisk fremgang, og nu skal økologien være med til at give omsætningen yderligere et løft. Firmaet, som blev etableret for 12 år siden af tre tidligere ansatte fra Lantmännen Unibake, er mest kendt for et stort sortiment af fastfood, som bliver solgt på bl.a. tankstationer og caféer. Efter flere års tilløb har Easyfood nu lanceret de første økologiske varianter af Kolding-virksomhedens best-sellere som pølsehorn og focaccia, og selv om produkterne knapt er nået ud til kunderne endnu, har direktør og medejer Flemming Paasch store forventninger til de Ø-mærkede produkter. - Foodservicesektoren har taget godt imod, og vi er allerede inde i Randers Regnskov og flere caféer. Også skoler har kig på de Easyfood A/S Easyfood A/S i Kolding blev grundlagt i 2000 og er i dag Danmarks største producent af convenience-produkter. Direktør Flemming Paasch ejer 23 pct. af aktierne, mens Daloonarvingen Hemming Van ejer resten. Omsætning: 180 mio. kr. Ansatte: ca. 100 nemme økologiske måltidsløsninger bagt af fuldkornsmel, men på skolefronten kan merprisen på procent blive en udfordring. Vårhvede fra Stenalt For Easyfood har det været vigtigt at finde en lokal producent af økologisk korn, som kunne stå inde for konceptet og samtidig bidrage til brandingen af den nye økologiske produktserie. Hende fandt Flemming Paasch på Stenalt Gods, hvor Dorte Mette Jensen sagtens kan levere de mængder, som Easyfood har behov for. - Vi har lavet en rigtig god aftale, og jeg synes, at det er rigtig fornuftigt, at der nu bliver lavet et sundt alternativ til de mange kønsløse produkter, som kendetegner fastfood-branchen, siger den jyske godsejer. For hende har det ikke mindst været vigtigt, at der bliver tale om stenformalet fuldkornsmel. Kigger mod syd Hvis fastfoodkunderne får smag for økologien, håber Dorte Mette Jensen, at det også bliver muligt at udvikle en sandwich med gedeost lavet på mælk fra Stenalts egne geder. - Vi har arbejdet lidt med ideen, og det er helt sikkert Nem mad Alle Easyfoods økologiske produkter er bagt med rugsurdej og fuldkornsmel fra Stenalt Gods på Norddjursland. De sælges som færdigbagte frostprodukter til foodservicemarkedet og er klar til at spise direkte efter optøning. Økologisk fuldkornsstykke bagt med rugsurdej, hørfrø, græskar- og solsikkekerner (125 g). Cafébolle (100 g) Focaccia m/ skinke og ost, (150 g) Kyllingepølsehorn tanken, at der skal udvikles flere økologiske produkter. Vores hovedfokus ligger på brød kombineret med noget saltfyld, men vi har også kig på kager, siger Flemming Paasch. Han håber, at økologien i løbet af to-tre år vil bidrage med 5-10 pct. af omsætningen, hvoraf ti pct. i øjeblikket bliver hentet i udlandet. Når det gælder økologi, ser han ikke mindst et interessant marked i Tyskland, og i det hele taget har eksporten høj prioritet hos Easyfood. - Vores eksport udgør kun ca. 10 procent, og vi er alt for sårbare på et dansk marked, som er under pres. Alle Easyfoods økologiske produkter bliver bagt med rugsurdej og fuldkornsmel fra Stenalt Gods.

8 8 10. maj 2013 nr. 522 Spisemærke til festivaler m.m. Det bliver nu nemmere at skilte med økologien ved midlertidige arrangementer som festivaler og markeder. Ifølge ændringer i bekendtgørelsen for økologisk storkøkkendrift bliver det muligt at skilte med det økologiske spisemærke ud fra en daglig vurdering af økologiprocenten og en efterfølgende dokumentation efter arrangementets afslutning. Ifølge Dorthe Kloppenborg fra foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening stilles der så strenge krav til ansøgerne, at det formentlig kun vil være store festivaler som Roskilde, som vil søge om de midlertidige spisemærker. MARKED & MAD Kunderne har fået smag for Corporate Cooking CATERING: Efter tre års drift har indehaver og køkkenchef Birgitte Winterberg fået så meget gang i køkkenet, at hun nu har ansat den første kokkeelev Som Jyllands eneste Ø-mærkede cateringvirksomhed var det op ad bakke, da Birgitte Winterberg i 2011 etablerede Corporate Cooking i Skanderborg. Med kravet om, at alle råvarer skal være økologiske, er det ikke let at konkurrere med de mange udbydere af konventionelle frokostordninger, men i takt med at kendskabet til Winterbergs evner bag komfuret har spredt sig i lokalområdet, finder et voksende antal kunder vej til det lille køkken i kælderen under kulturhuset og kursuscentret Audonicon. - Jeg havde egentlig troet, at interessen for økologien var større, men dem, der vil have økologi, er begyndt at finde mig, siger Birgitte Winterberg. Ny kunde i nettet Bunden i omsætningen har hidtil været lagt af daglige leverancer af frokost og aftensmad til kantinen hos Dansk Familieterapeutisk Institut i Nørre Snede, men de seneste uger har Corporate Cooking leveret mad til en ny og større kunde, som skal have både frokost og aftensmad til ca. 50 personer alle ugens syv dage. - Det giver os nogle stordriftsfordele, fordi vi kan servere næsten de samme ting begge steder, siger Birgitte Winterberg, som regner med at fordobler omsætningen i år. I den forbindelse glæder hun sig over, at tiden hvor hun står alene i køkkenet, nu bliver reduceret markant, idet hun har fået råd til at ansætte firmaets første kokkeelev. Større udbud af kød I løbet af de tre år, hun har serveret mad til kurser, konfirmationer og andre festlige lejligheder, har hun desuden oplevet, at det er blevet nemmere at finde de rigtige økologiske råvarer. - Der er kommet flere og større spillere på banen, og Friland har for eksempel fået et bedre kødsortiment og større leveringssikkerhed. Det har gjort hverdagen nemmere for Birgitte Winterberg, som har overvejet at erstatte Ø-mærket med et spisemærke i guld. Det vil gøre det muligt at bruge ti procent ikke-økologiske råvarer, men udsigten til at skulle lave et økologiregnskab, har hidtil afholdt hende fra at forlade den nuværende kompromisløse kurs, hvor alt er økologisk. Birgitte Winterberg t.v. på madmesse med firmaets nye kokkeelev. For at spotte flere af de spændende små og store produktioner af lokale økologiske fødevarer inviterer SuperBrugsen i løbet af de kommende måneder til en stribe leverandørmøder over hele landet, men distributionen kan blive en stor udfordring. Kom og vis alt, hvad du har at LOKALE VARER: SuperBrugsen inviterer til en række møder over hele landet, hvor økologerne kan præsenterer deres produkter Tekst og foto: Jakob Brandt Nu er det ikke længere nok at tale om lokale fødevarer. Nu skal de på hylderne, og derfor planlægger SuperBrugsen i samarbejde med Økologisk Landsforening (ØLF) en stribe møder rundt om i landet, hvor økologerne får mulighed for at præsentere deres produkter for butikkerne. Det sker som led i en overordnet strategi hos Coopkæden, som ønsker at styrke den lokale profil ved at forhandle varer fra lokale producenter, som ad den vej får mulighed for at afsætte selv ganske små partier. Butikkerne bestemmer Det første leverandørmøde finder sted i SuperBrugsen i Mathæusgade i København d. 23. maj. Dagen efter gælder det SuperBrugsen i Jægergårdsgade i Aarhus, og før eller lige efter sommerferien forventer Coop-kæden, at der har været leverandørmøder i alle Af Jakob Brandt Hvem skal stå for distributionen, når økologerne begynder at levere lokale varer ind til landets mange SuperBrugser og andre butikker, som er trætte af anonym, udenlandsk økologi? Der kan være flere svar på det spørgsmål, og i Økologisk Landsforening ser markedschef Henrik Hindborg distributionen som et spændende nyt forretningsområde for lokale distributører eller grossister, som måske er røget ud af de store indkøbsaftaler eller af andre årsager har en vognpark med ledig kapacitet. Efter hans vurdering har distributionen altid været en stor udfordring, ikke mindst for lokale producenter af frugt og grønt. Når han går ud og efterlyser lokale distributører, bunder det aktuelt i SuperBrugsens beslutning om at få flere lokale varer på hylderne. Giv os et praj I flere af landets større byer, får producenterne formentlig mulighed for at levere til flere butikker, og for at den enkelte producent ikke skal spilde for mange timer på asfalten, håber han, at det på de kommende leverandørmøder hos SuperBrugsen rundt om i landet vil være muligt at præsentere ti distrikter. På møderne får producenterne mere detaljerede oplysninger om, hvilke krav de skal leve op til, hvis de vil sælge varer ind. Også repræsentanter for områdets øvrige lokale SuperBrugser bliver inviteret med, så producenterne får mulighed for at få flere lokale butikker som kunde. Behov for lokal distribution DISTRIBUTION: I takt med at dagligvarebutikkerne efterspørger flere lokale varer, kan den lokale distribution blive en flaskehals dem for forskellige løsninger på distributionen. - Derfor vil vi gerne allerede nu havde nogle meldinger om, hvem der kunne være interesseret i at stå for den lokale distribution, siger Henrik Hindborg. Ligger løsningen i Rom? I Italien har de økologiske leverandører til Roms økologiske skolemadsordning fundet en løsning, hvor de selv på skift sørger for distributionen til et fælles produktionskøkken, som laver en grundforarbejdning af råvarerne, inden de fragtes videre ind til skolerne i Rom. Ifølge Henrik Hindborg vil en lignende form for fælles distribution måske også være en mulighed for de kommende leverandører til SuperBrugsen.

9 10. maj 2013 nr MARKED & MAD byde på Ifølge sortimentschef Thomas Møller-Larsen, Super- Brugsen, bliver det helt op til den enkelte butik at afgøre, hvor mange lokale varer, den vil inviterer ind på hylderne. Både sæsonog partivarer De første lokalt-producerede produkter er allerede havnet i udvalgte butikker, og i en vejledning til butikkerne definerer SuperBrugsen lokale varer som produkter, der kommer fra en radius op til 50 km fra butikken, men ifølge Thomas Møller-Larsen kan afstanden i nogle tilfælde godt være længere. - Det beror på en lokal vurdering, og det kan variere fra vare til vare, siger sortimentschefen. Han efterlyser både sæsonog partivarer, men for at komme i betragtning skal de komme fra virksomheder, der er registreret hos Fødevarestyrelsen, og som er underlagt tilsyn herfra. Sortimentet omfatter i første omgang hverken fersk eller frosset fisk, skalddyr eller kød. Det bliver dog muligt at levere spegepølser o.lign. direkte til lokale SuperBrugser. Af Jakob Brandt - Glem alt om madplaner og diverse abonnementsordninger. Det nystartede københavnske firma Grab n Cook ApS har udviklet et helt nyt madkoncept, som gør det behageligt nemt at købe ind til det økologiske aftensmåltid. Grab n Cook har pakket alle råvarer i en pose til en gang gør-det-selv aftensmad. Alt, hvad du skal bruge til et solidt aftensmåltid til to personer, er i posen og ifølge iværksætter Flemming Hemme er alt nøje afstemt, så kunden nemt kan skabe den perfekte madoplevelse derhjemme. Konceptet ligner på mange måde grundideen bag Aarstidernes måltidskasser, men i modsætning til den mere traditionelle abonnementsordning møder kunderne Grab n Cook rundt om i byen, når de er på vej hjem fra arbejde, hvor de hver kan vælge fra et menukort med fem retter. Der kan være ca. 40 måltidsposer i køleboksen, som Grab n Cook har fået specialbygget hos cykelsmeden Den Sorte Jernhest. Nyt madkoncept til travle par NEM MAD: Grab n Cook har parkeret sin første cyklen på Dronning Louises Bro Farvel til næsehornet Det er 47-årige Flemming Hemme, som efter mange år i filmbranchen har taget orlov fra jobbet hos Krone Film. Han har senest arbejdet med animationsfilmen Otto er et næstehorn, men nu vil han forfølge drømmen om at opbygge en flåde af cyklende aftensmadbutikker. Fødevaregodkendelsen landede i forrige uge, og siden mandag i sidste uge har Grab n Cooks specialbyggede cykel til kr. hver dag fra kl været parkeret på Dronning Louises Bro i København. - Vi har fået sindssyg god respons, og hvis københavnerne tager godt imod ideen, skal jeg have lavet flere cykler, siger Flemming Hemme, som tror så meget på ideen, at han allerede snakker om at eksportere konceptet til storbyer som Berlin og London. Vælg mellem fem retter Opskrifterne bag Grab n Cook-konceptet er udviklet af Timm Vladimirs Køkken. Alt er økologisk, hver pose indeholder råvarer til to personer, og alle råvarerne kommer fra Grøn Fokus og Slagtergården i Holbæk. Kunderne kan hver dag vælge imellem fem poser med ingredienser til fem retter til priser fra kr. I denne uge står menuen på: Chicken makhani, ris og hjemmebagt brød Skaftekotelet med æble/fennikel salat Lammekotelet med butter beans Risotto med årstidens grønt Spansk chorizo tortilla INVITATION med din virksomhedsidé Inspiration og sparring for økologer, der drømmer om forarbejdning af egne produkter På mødet kan du høre om og selv arbejde med: Koncept og idé v. Helle Bossen, Økologisk Landsforening Logo, emballage og markedsføring v. Anette Birk, Birk AD Mød din forbruger! v. Trine Krebs, Frugtformidlingen TID: Onsdag den 29. maj, kl STED: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj 29. maj Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig senest fredag den 24. maj hos: Cathrine Esmann, Økologisk Landsforening, på eller tlf Mødet er støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

10 maj 2013 nr. 522 Økologiske og biodynamiske leverandører og avlere søges MARKED & MAD Økologisk Landsforening og grossistvirksomheden Inco inviterer til møde hos Inco i København, hvor du kan høre nærmere om mulighederne for at levere økologiske varer til virksomheden. På mødet vil du få mulighed for at præsentere dine varer og fortælle om, hvilke varer du i fremtiden vil kunne levere til Inco. Inco oplever en stigende efterspørgsel på økologiske varer fra deres kunder. De ønsker derfor at indgå i et samarbejde med flere leverandører af økologiske varer. Målgruppe er primært restauranter og caféer, cateringvirksomheder samt kantiner. Vil du se mere: Inco er interesseret i at møde alle økologiske og biodynamiske leverandører og avlere, som arbejder seriøst med kolonial, delikatesser, specialiteter samt mejeri. Alle former for råvareleverandører og generelt alle avlere inden for alle fødevaregrupper har interesse. Program for dagen: Intro og velkomst ved direktør Lars Arndt, Inco Markedet for økologiske varer og specielt foodservice Leverandører og avlere præsenterer varer for Inco Rundvisning på lager Frokost. Sted: Inco, Flæsketorvet 84A, København V - henvendelse i Kundeservice Dato: 12. juni 2013 Tidspunkt: Pris: Gratis deltagelse Tilmelding: Senest mandag den 6. juni til Malene Jensen, Økologisk Landsforening, , Andet: Såfremt du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Gitte Hvoldal, Torben Blok, eller Lars Arndt,

11 10. maj 2013 nr Risbjerg Landbrug ved Hans Erik Jørgensen og Kirtsen K. Rasmussen er kandidat til Økologisk Frontløber 2013 for deres store engagement i videreudviklingen af økologisk svineproduktion i Danmark. SK FRONT- LØBER FRONTLØBER Grise er ikke maskiner Hans Erik Jørgensen og Kirsten K. Rasmussen lægger bedrift til forsøg, der kan gavne og videreudvikle den økologiske svineproduktion i Danmark Tekst og foto: Morten Telling - Overordnet har målet med forsøgene været at forbedre økologisk svineproduktion og gøre den mere levedygtig, forklarer Kirsten Rasmussen, der sammen med sin mand Hans Erik Jørgensen driver Risbjerg Landbrug, en økologisk svineproduktion nær Hårby på det sydvestlige Fyn. Siden 2009 har deres landbrug fungeret som demonstrationslandbrug for Udviklingscenter for Husdyr på Friland og som løbende har gennemført en række forsøg på gården. - Vi har haft forsøg med blanding af racer, orner, som ikke blev kastrerede, og test af forskellige svinehytte-typer. Et af de store projekter, vi har deltaget i, gik ud på at undersøge, hvad der påvirkede forekomsten af diarre hos smågrise, som ikke fik antibiotika. Økologerne bruger jo ikke ret meget antibiotika, og slet ikke forebyggende. Så det er utroligt spændende, og vi har også selv lært rigtig meget undervejs. Flere andre økologiske svineproducenter har også deltaget i forsøg, og sammenlagt har det betydet, at vidensniveauet inden for økologisk svineproduktion generelt er blevet hævet. Da vi startede som økologer, var det slående, så lidt viden der var på området, men det er blevet bedre nu. For Hans Erik og Kirsten er målet ikke at producere mere og blive større. BLÅ BOG 17 søer blev til 300 Det er en af de sidste dage i april. Solen stråler fra en skyfri himmel, men blæsten er bidende kold og suser skånselsløst henover de højtliggende kuperede marker, hvor alle søerne går ude hele året. I øjeblikket har de selskab af deres afkom: små nuttede pattegrise, som tumler rundt i græsset, eller som ligger inde i hytterne og dier hos deres mor i ly for den kolde vind. - Det hele startede med 17 søer som et deltidsprojekt tilbage i 1993, hvor søer på friland stadig var et ret ukendt begreb, begynder Hans Erik. - Det er siden vokset løbende, og i dag har vi 300 søer og slagtesvin. I 2003 byggede vi så slagtestald og begyndte at levere til Friland. Vi lagde om til økologi i og sanerede samtidig besætningen, hvilket har betydet, at vi har fordoblet vores omsætning. Omlægning lå lige for Omlægningen til økologi lå på mange måder lige til højrebenet for Hans Erik og Kirsten. - Vi var jo vant til at håndtere grisene udendørs, forklarer Kirsten. - Vi lagde blandt andet om, fordi vi var bekymrede for, om frilandsgrisen skulle komme i klemme mellem bulk-varer og kvalitets-varer. Det var kun Super Best, der solgte frilandsgrise, mens økologisk svinekød blev solgt i mange forskellige dagligvarebutikker. Men den vigtigste grund var nok kombinationen af, at vi mentalt var parate til det, og at det samtidig kunne lade sig gøre økonomisk. Der har dog også været udfordringer ved omlægningen, Hans Erik Jørgensen er uddannet landmand og er med i Fonden for Økologisk Landbrug og Landbrug og Fødevarers økologisektion. Kirsten K. Rasmussen er uddannet agronom og tidligere planteavlskonsulent. De driver i alt 340 ha. Jorden blev omlagt 2007 og svinene i Svinebesætningen tæller 300 søer og slagtesvin. Læs mere på som foregik omtrent på samme tid, som den økonomiske krise satte ind. - Vi har både prøvet at være oppe og nede. Vi har været pressede, blandt andet på grund af stigende råvarepriser og samtidig fald i kødprisen, og lagde ud med et par magre år. Derfor har vi også forsøgt at gøre os selv mindre sårbare ved at investere i blandeanlæg og silo. I dag producerer vi selv halvdelen af vores foder, og vores mål er at opnå en så høj grad af selvforsyning som mulig, forklarer Hans Erik. Stortrives med økologi I dag kan Hans Erik og Kirsten slet ikke forestille sig ikke at være økologer. - Vi er på ingen måde hellige, men vi holder meget af de faglige udfordringer, der er ved at drive økologisk landbrug, og vi har det godt med ikke at sprøjte eller sprede kunstgødning på vores marker, fortsætter Hans Erik Jørgensen med oprigtig begejstring i stemmen. - Vi er også blevet mere økologiske af sind og i handling for eksempel når det gælder indkøb. Vi ved godt, at alle svineproducenter ikke kan producere økologiske svin, men for os er det det rigtige. Vi holder af, at vores dyr går ude, og orker heller ikke selv at skulle arbejde i en stald i otte timer. Vi stortrives med den her måde at drive landbrug på, supplerer Kirsten. Kvalitet frem for kvantitet Målet for Hans Erik og Kirsten er ikke at producere mere og blive større. - Vi er godt trætte af, at hovedhistorierne i fagmagasinet Svin ofte er noget med hvor mange fravænnede smågrise per årsso, man nu er oppe på, siger Kirsten og Hans Erik fortsætter: - Landbrugseleverne opdrages til, at det er vejen frem. Men det er en meget uholdbar vej, hvor dyrene opfattes som de rene produktionsmaskiner, og presses ud over, hvad de kan tåle. Vi presser jo også vores dyr til en vis grad, men det må aldrig gå ud over dyrevelfærden. Måske man skulle undersøge, om ikke det var mere rentabelt med færre dyr og så gå efter at skabe nogle kvalitetsprodukter, der kan sælges til en højere pris. Vi har haft sorte tal på bundlinjen de sidste tre år, og vores økonomi har været bedre end mange konventionelles, så hvorfor skulle vi blive større? Oplagt for unge landmænd Men hvad med fremtiden for økologisk svineproduktion i Danmark? - Der er nok ikke mange landbrugselever, som vil være økologiske, siger Kirsten. - Nej, og det er en skam. Jeg forstår faktisk ikke hvorfor, for det er en oplagt mulighed for at komme i gang som landmand. Det er relativt billigt at starte op i forhold til mange andre typer af landbrugsproduktion, og der er hurtigt penge i kassen. En mindre ejendom med økologiske søer på friland, så er man allerede godt i gang, tilføjer Hans Erik.

12 maj 2013 nr. 522 MARK UGENS TAL STALD 53 pct. Så mange svarer ja til, at detailhandlen bør stoppe med at sælge buræg. Det fremgår af en meningsmåling, som Dyrenes Beskyttelse står bag. Kun 29 pct. svarer nej til spørgsmålet. Ikke desto mindre er 60 procent af de æg, der havner i indkøbskurven, buræg. FAGLIGT TALT MARK & STALD Stillingen er 1-0 til vejret Af økologikonsulent Søren Lykke Jensen LMO Indtil nu fører vejret på point, men endelig er der kommet lidt grønt ind i det kolde forår, og varmen er ved at indfinde sig. Dejligt, når man tænker på så lang og kold en vinter, som gik over i et forår som vi knap kan kalde forår. Giv ukrudtet modstand For at give mest mulig medgang til en sent sået vårsædsafgrøde er det vigtigt med rettidig omhu. Husk at vurdere mulighed for blindstrigling. Det vil sige strigling ca. to dage før forventet fremspring og anden strigling, når kornet er ca. på 3-bladsstadiet. For de fleste markers vedkommende er blindstrigling nok ved at være passé eller lige op over. Vær derfor opmærksom og stå af traktoren for at tjekke, at kornet ikke skades. Brug alle prognoserne Brug slætgræsprognosen til at se, hvornår slætmarken har opnået det mest optimale stadium både med hensyn til kvalitet og udbytte. Med dette værktøj kan du finde ud af, hvornår du skal tage 1. slæt på netop dine marker. Energi og protein i kløvergræsset er meget dyrebart. Derfor er mit budskab, at med mest mulig planlægning, gode værktøjer og omhu kan det aldrig gå helt galt med udbytte og kvalitet. Vi er ikke herrer over vejret, men jo bedre planlægning, jo færre ubekendte er der at arbejde med. Derfor er der også udviklet to andre værktøjer - skårlægningsprognosen og fortørringsprognosen. Brug dem. Du finder mere på Styrk den øvrige fauna Husk, at gøre noget aktivt i forhold til naturen på din jord. Med det mener jeg, at du kan etablere nogle steder i eller omkring dine marker, som styrker den øvrige fauna. En god ide er at lave såkaldte vildt- eller faunastriber langs hegn og på steder, hvor det måske alligevel ikke er rentabelt at dyrke andet. Mulighederne for at vælge vildtafgrøder er mange. Nogle gode valg er boghvede, solsikke, turnips, fodermarvkål, honningurt og kløvergræs. Lige nu er der åbnet for en tilskudsordning, hvor du kan søge tilskud til etablering af vildtstriber. Nærmere detaljer og regler samt tilskud kan du kan få ved at kontakte din konsulent. Husk at nyde foråret og den kommende sommer - der er god grund til det. Varme giver pct. mere AAT Toastede hestebønner og lupiner kan skubbe mere soja ud af foderplanen end forventet Af Karen Munk Nielsen Foto: Kirstine F. Jørgensen Nu skulle det være ganske vist. Effekten af at varmebehandle lupin og hestebønner til kvægfoder er utrolig god. Faktisk endnu bedre end projektleder Kirstine Flintholm Jørgensen, Videncentret for Landbrug, havde turdet håbe, da hun satte en afprøvning af en gårdtoaster i gang hos økologiske mælkeproducenter. Aarhus Universitet har nu undersøgt fordøjeligheden af det toastede foder i vomfistulerede køer i Foulum, og resultatet er yderst positivt. Det interessante er ikke kun, at proteinets nedbrydningshastighed er sænket betydeligt, så AAT-værdien i den toastede vare stiger procent, men at tarmfordøjeligheden samtidig er bibeholdt på et højt niveau. En velkendt risiko ved varmebehandling er nemlig, at proteinet bliver beskyttet så godt, at det fordøjeligheden falder i tyndtarmen. Det var ikke tilfældet her. Erstatter soja Det betyder, at mælkeproducenterne kan erstatte endnu mere dyr soja med danskavlet protein end forventet. - Vi har i praksis set, at man kan fodre med 4,5 kg toastet hestebønne uden problemer. Men vi har også set, at man kan fodre med 4,5 kg og få problemer, konstaterer Kirstine Flintholm. I sidstnævnte tilfælde var der tale om en højtydende besætning, hvor køerne ud over de toastede bønner også fik crimpede hestebønner. - Det var en tanninholdig sort, og det har nok påvirket smageligheden og er gået ud over foderoptagelsen, lyder Kirstine Flintholms forklaring. Her er opskriften Med resultaterne fra de vomfistulerede køer i baglommen, er Kirstine Flintholm nu klar med opskriften på den rette toastning. Den lyder på en gennemløbshastighed på AAT, g/kg tørstof Hestebønner Lupin Kontrol Varme Den anvendte gårdtoaster i forsøget er den amerikanske Dilts-Wenzel, men der findes andre på markedet med større kapacitet. Resultater fra nylonposetest Århus Universitet, Foulum, har undersøgt fordøjeligheden af protein i gårdtoastet hestebønne og lupin. Metoden er den såkaldte nylonposetest i vomfistulerede køer. Det giver en mere sikker bestemmelse end laboratorieanalyser. Hestebønne Lupin Kontrol Varme Kontrol Varme Nedbrydning, % pr. time 10,6 3,9 10,1 2,4 Tarmfordøjelighed*, % 87,2 92,6 87,7 89,9 AAT, g/kg ts PBV, g/kg ts * af unedbrudt foderprotein 60 minutter og opvarmning til 120 grader. Det er vel at mærke temperaturen i foderet, så olien i kappen skal varmes op til omkring 150 grader. Kirstine Flintholm understreger, at opskriften alene gælder den Dilts-Wenzel toaster, som er anvendt i projektet. Andre anlæg kan have andre optimum. Nu mangler der fedt - Vi valgte denne toaster, fordi den blandt andet var eldrevet. Der findes gasdrevne toastere, men vi havde ikke lyst til åbne flammer og risiko for dioxin, og så spillede det selvfølgelig også ind, at den var relativt billig, forklarer Kirstine Flintholm, som snart har en brugt toaster billigt til salg, hvis nogen skulle være interesseret. - Jeg skal bare lige have toastet nogle hørfrøkager først. Det skal hun, fordi det næste problem, der skal løses, er køernes fedtforsyning. Når soja erstattes af toastede hestebønner, mister rationen fedt.

13 10. maj 2013 nr DB vil af med buræggene Dyrenes Beskyttelse har skudt en kampagne mod buræg i gang på de sociale medier. Organisationen vil have butikkerne til at holde op med at sælge buræg. At dømme på reaktionerne fra de store kæder er der dog ikke udsigt til, at det sker lige med det første. DB satser på et folkeligt pres og opfordrer alle til at melde sig som Ægtivist. Man kan downloade materiale, lægge billeder på Instagram og sprede budskabet via Facebook og Twitter er i skrivende stund ægtivister. Salget af buræg er steget de seneste år. I stedet for buræg anbefaler DB, at man køber økologiske æg eller frilandsæg. Hjælp lærkerne og ornitologerne Dansk Ornitologisk Forening (DOF) vil gerne i kontakt med dig, hvis du vil udlægge små bare pletter i dine marker i år. Hvis du laver et par pletter, giver DOF en kasse god australsk rødvin. Har du allerede tilsået, kan du harve et par ruder op. Den danske bestand af sanglærker er mere end halveret siden midten af 1970 erne, og DOF vil med landmændenes hjælp forsøge at bremse udviklingen. De såkaldte lærkepletter, der ikke behøver være større end 4 x 4 meter, hjælper til at give føde til ungerne. Lærketællinger i to vestjyske marker sidste år viste, at ni ud af 10 lærker optrådte, hvor der var lærkepletter. MARK & STALD Landbruget vil ikke kræve certificeret soja FORURENING: Selv om den danske import af fodersoja fra Sydamerika belaster natur, miljø og befolkningens sundhed, vil landbruget ikke skifte til certificeret soja Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Danske svin æder importeret foder i store mængder. Soja udgør en stor del af importen. En ny rapport fra DCA, Århus Universitet, beskriver, hvordan dyrkningen af sojabønner i Argentina og Brasilien skader natur, klima og lokalbefolkningens sundhed. Problematiske pesticider Der er globalt en stor efterspørgsel på soja, og den stigende produktion af sojabønner er årsag til, at natur og ekstensive arealer inddrages til dyrkning. Det betyder, at biodiversitet og naturlige habitater forringes. Størstedelen af sojaarealet dyrkes med gensplejsede Dansk landbrug vil stille større krav, når man fremover køber soja i eksempelvis Brasilien og Argentina. Det lovede Landbrug & Fødevarers (L&F) direktør, Søren Gade, umiddelbart efter offentliggørelsen af en rapport fra Århus Universitet i april, der tegner et grumt og grimt billede af sojaimportens konsekvenser for natur, miljø, klima og ikke mindst lokalbefolkningens sundhed. Men at stille krav er i L&Fs sorter, og der bliver derfor anvendt store mængder glyphosat (Roundup) men også flere midler, der er forbudt i EU, fremgår det af rapporten, der er betalt af Fødevareministeriet. Folk bliver syge Det er ikke kun et problem for miljøet. Sprøjtemidlerne truer også lokalbefolkningens sundhed. I den Argentinske provins Chaco, der leverer soja til bl.a. dansk landbrug, sprøjtes markerne fra fly. Det betyder, at offentlige arealer som gader og skolegårde også udsættes for sprøjtemidlerne. Stofferne Endosulfan og Paraquat anvendes stadig til trods for, at de er neuro-toksiske, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Sundhedsundersøgelser i Chaco har vist en betydelig stigning i diagnoserne leukemi, kræft, svulster, spontane aborter og misdannelser de seneste år. Certificering hjælper noget Der findes forskellige certificeringsordninger, der fremmer bæredygtig produktion, for eksempel økologisk certificering og Fair Trade. En specifik ordning for soja er Round Table on Responsible Soy Association (RTRS). optik ikke det samme som at gå over til at købe certificeret soja. Ifølge Søren Gade vil kun tre-fire procent af den danske import være certificeret efter den internationale standard RTRS. Generelt vurderer forskerne bag rapporten, at RTRS reducerer de negative miljø- og sundhedsmæssige effekter ved produktion af soja, men certificeringsordningen forhindrer ikke, at der bliver brugt pesticider og gensplejsede sorter. Ifølge RTRS s hjemmeside blev der i 2011 handlet ton certificeret soja. Koster konkurrenceevne Årsagen er, at L&F ikke mener, det er den eneste vej til at nå et ansvarligt indkøb af soja, og derfor et det kun et af to spor i L&F s politik for ansvarligt indkøb af soja. Afdelingsleder i L&F, Per Olsen, oplyser, at prisen for at dække den danske sojaimport med certifikater ville være omkring 50 mio. kr. L&F har besluttet at købe certifikater for 1 mio. kr. - Certifikater er det ene spor. Det andet spor er at stille krav direkte til vores handelspartnere, siger Per Olsen. Han oplyser, at L&F har defineret seks kriterier for handel med soja. Blandt disse er forbud mod børnearbejde Danske svin sviner i Sydamerika SOJA: Landbruget bruger hvert år omkring 1,5 millioner ton soja til husdyrfoder. Hovedparten importeres fra Sydamerika, hvor den problematiske produktion truer miljø og sundhed Om rapporten Titel: Soja og palmeolie. Certificeringsordninger til dokumentation af bæredygtighed i forbindelse med produktion, DCA rapport nr. 20, marts Kan læses i sin helhed på: og rydning af regnskov samt miljøkrav. - I den samlede politik er vi nødt til at se på pris contra effekt. Vi kan ikke sætte dansk landbrugs konkurrenceevne over styr, da det kun vil flytte en produktion, hvor ressourcerne udnyttes effektivt, til andre lande hvor de udnyttes mindre effektivt. Tillid til handelspartnere Per Olsen oplyser, at L&F ikke vil kræve en uafhængig Temaeftermiddag i det økologiske sædskifteforsøg på Foulum Tirsdag den 21. maj 2013 kl på Foulumgård, Aarhus Universitet, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele. Oplev det økologiske planteavlssædskifteforsøg, hvor der er dyrket økologisk med og uden grøngødning og efterafgrøder siden Se hvordan den fjernstyrede Hexakopter kan finde tidselkolonier i store marker. Få et indtryk af, hvordan fremtidens selvkørende ukrudtsrenser kommer til at se ud. Det er gratis at deltage, alle er velkomne, og der bydes på en kop kaffe. Læs mere om programmet på: Arrangør: Videncentret for Landbrug, Økologi og Aarhus Universitet. Mødet er en aktivitet i HighCrop-projektet, som er en del af Organic RDD programmet, der koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS. Det er finansieret fra NaturErhvervsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Promilleafgiftsfonden for landbrug. kontrol af, om de seks krav bliver overholdt. - Der bliver tale om bindende aftaler med de store handelshuse, og som med alle andre forhold i kontrakterne med dem, så forventer vi, at de lever op til kravene. Vi vil løbende følge de to spor, og hvis det ene viser sig at give bedre resultater end det andet, kan vi skrue op og ned, siger han. Soja er en af de mest efterspurgte foderråvarer på globalt plan. Produktionen presser miljøet.

14 maj 2013 nr. 522 Dispensation fra krav om sprøjtebevis Miljøministeren har givet Miljøstyrelsen lov til at dispensere fra kravet om sprøjtebevis i særlige tilfælde. Dispensationerne gælder midlerne Rotstop SC, som indeholder en mikroorganisme, feromonerne Isomate CLR og Exosex CM samt sneglemidlet Ferramol, oplyser Miljøstyrelsen til Økologisk Landsforening, som har arbejdet for at få kravene om sprøjteuddannelse lempet for økologer. Vil man søge en dispensation, kan man sende den til LRØ og LMO fusionerer Bestyrelserne i de syv ejerforeninger bag LandbrugsRådgivning Østjylland og LandboMidtØst besluttede 29. april at fusionere de to rådgivningsvirksomheder. Fusionen trådte i kraft 1. maj, og den tidligere direktør for LMO, Jan Winther, skal lede den fusionerede virksomhed, der beholder navnet LMO. LMO bliver landets største rådgivningsvirksomhed og dækker hele Midt- og Østjylland fra Kolding i syd til området omkring Aars i nord. Tilsammen er der 375 ansatte, og omsætningen bliver på cirka 250 millioner kroner om året. MARK & STALD Superbønnerne overlever vinteren Carsten Jacobsen er i gang med at fremavle en robust vinterhestebønne superbønnen, der kan blive krumtap i gødningsproduktionen Umiddelbart ser marken noget tynd ud, men Carsten Jacobsen er alligevel ganske tilfreds. Tilfreds med, at der overhovedet er grønne planter efter en lang frosttung vinter. Det er en sejr i sig selv. - Det er mine superbønner, siger han smilende. - Fire planter pr. kvadratmeter er nok. De busker sig meget, siger han og viser, hvordan denne buskning allerede er i fuld gang, selvom de små grønne planter kun er få cm høje. Marken her er Carstens hjertebarn. En halv hektar med vinterhestebønner - gennem flere år krset sammen af forskellige sorter efter en opskrift, som han ikke vil ud med. - Hestebønner er fremmedbestøvere, så jeg har bare sået forskellige sorter, siger han. Målet er at udvikle en robust og højtydende sort med god vinterfasthed. En rigtig sort bliver det aldrig i teknisk og juridisk forstand, men mindre kan også gøre det. Det første år, han dyrkede vinterhestebønner, høstede han helt utroligt godt, og det gav ham inspirationen til at arbejde videre med den interessante variant. - Hvis man kan høste 70 hkg/ ha, er der jo råd til, at man bruger de 25 hkg til at lave gødning af, lyder hans enkle regnestykke. Carsten Jakobsen bekymrer sig ikke om det lave plantetal. Planterne skal nok buske sig. Lars Sørensen (tv) og Carsten Jacobsen er gået i kompagniskab om at udvikle gødningsanlægget. Carsten brygger økologisk gød INNOVATION: Processen er den samme, som når man laver øl, men resultatet er et noget andet: letomsættelig økologisk gødning Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Det syder og bobler hos Carsten Jacobsen ved Silkeborg. Ude i laden er et virvar af ståltanke, rør, ledninger og transportører forbundet. De udgør tilsammen hans og Planteavl med frøgræs kompagnonen Lars Sørensens opfindelse: et produktionsanlæg til økologisk plantebaseret gødning. Anlægget kan faktisk også producere grøn benzin, men den del er indtil videre sat i bero. I første omgang handler det om gødningen. - Det er ligesom med elefanter. Man skal spise dem i små bidder, smiler Carsten Jacobsen, som ellers ikke er bange for at tage munden for fuld, når han først har fået en ide. Alt skal udnyttes Og ideen her er omfattende. Kort fortalt går den ud på at Carsten Jacobsen har været økolog i mere end 25 år. Han har gennem årene både haft høns, svin, får og grøntsager på gården ved Silkeborg, men fokuserer nu på planteavl med græsfrø og konsumkorn på de 80 ha. Græsfrø Brødkorn Rødkløverfrø Hestebønner omdanne afgrøder og spildprodukter til nyttig gødning, energi, foder eller sågar fødevarer. Det sker ved at malte spiredygtige kerner, mæske dem, tilsætte gær og lade det hele stå og boble i en uges tid. Carsten har gode erfaringer med at bruge hestebønner, men frarenset korn og ukrudtsfrø kan også bruges, understreger han. Resultatet af enzymernes og gærcellernes arbejde er en halvvåd gødning med 80 procent plantetilgængelighed i kvælstoffet og yderligere 18 pct. inden for en måned. Altså en meget præcis og hurtig gødning, konstaterer Carsten Jacobsen, som for alvor blev sporet ind på projektet, da han i 2004 dyrkede vinterhestebønner for første gang. - De gav 70 hkg, og når noget giver højt udbytte, må prisen falde, tænkte jeg. Altså kunne jeg godt kværne de 25 hkg, smide dem tilbage på jorden og på den måde give 100 kg N, fortæller han. Her kunne tankerækken være stoppet, men det gjorde den ikke hos manden, der elsker at makke med teknik og maskiner. - Stivelsen ville gå tabt på den måde, og jeg syntes, det kunne være sjovt at opkoncentrere den. Hvorfor ikke prøve at lave ethanol? Flerstrenget forretning Som tænkt, så gjort. En håndsrækning fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen på kr. til en såkaldt videnkupon hjalp ham videre, og i 2012 gik han i kompagniskab med Lars Sørensen, der er direktør i JH Stålindustri i Randers. Foreløbig har de hver postet omkring en mio. kroner og rigtig mange timer i projektet. Nu håber de snart, pengene begynder at trille tilbage igen. Prototypen i laden er nemlig ved at være klar til at blive sat i produktion. - Vi kan levere det første an-

15 10. maj 2013 nr Økologer skuffede over OSR-udspil Det går for langsomt med at forbedre den obligatoriske sundhedsrådgivning, mener Økologisk Landsforening, der ikke forstår, at simple ændringer skal vente til Fødevarestyrelsen har netop haft en række ændringer i høring, men de tager ikke højde for økologernes ønsker. Det er en stor skuffelse, at der igen foretages ændringer, uden at der ændres på et eneste af de områder, som foreningen siden 2010 har udtrykt behov for at få rettet op på, skriver Økologisk Landsforening i sit høringssvar. Foreningen er blandt andet utilfreds med, at ændringer af egenkontrollen først skal træde i kraft i Især den tværfaglige rådgivning fik kritik i en evaluering, som branchen foretog for halvandet år siden. Afgræsningsprognosen er i luften Køerne skal på græs, og den økologiske græsprognose, der blev lanceret sidste år, er klar til en ny sæson. Den er netop lagt ud på Videncentret for Landbrugs hjemmeside LandbrugsInfo, og her kan man fra i dag følge eksperternes bedste bud på græsvæksten en uge frem. Der er sket enkelte justeringer og forbedringer i modellen siden sidste år. Blandt andet skulle prognosen nu reagere lidt hurtigere på klimatiske og vejrmæssige ændringer. Desuden kan man nu indtaste egne forventninger til græsudbyttet. Prognosen tager udgangspunkt i et gennemsnitligt græsudbytte på 6000 foderenheder pr. ha på årsbasis, men det kan justeres op eller ned efter eget ønske. MARK & STALD To vækstsæsoner på kun et enkelt år Hestebønnerne i midten flankeret af de to typer klar-til-brug gødninger. Sådan ser den faste fraktion ud, når den er tørret yderligere ned. ning læg til september, hvis man bestiller nu, siger han. Forretningsideen er flerstrenget. Salg og leasing af anlæg er den ene. Gæringsprocessen er mønsterbeskyttet, og det er derfor produktionsretten man køber. Prisen for at købe eller lease et anlæg, vil han ikke ud med. Den fastsættes i en individuel forhandling med kunden, men Carsten Jacobsen er overbevist om, at der er tilstrækkelig økonomi til, Ordbog Allelopati = samspil mellem to arter, hvor den ene undertrykker den anden med kemiske kampstoffer. Fx kan visse planter frigive stoffer til omgivelserne med det formål at skaffe sig selv bedre vækstbetingelser på bekostning af naboplanterne. at begge parter kan tjene penge. Den anden er gødningsproduktion til salg. Carsten Jacobsen har videreudviklet produktet ved at presse vand af gødningen til 36 pct. tørstof. De to fraktioner appellerer til forskellige kunder. Gødningsvandet er velegnet til væksthusproduktion, har han erfaret. - Vi har allerede solgt en del af det, vi kan producere i år, siger han. Det er surt Anlægget kan behandle omkring 500 ton råvarer og producere ton kvælstof pr. år alt efter hvilke råvarer, det bliver fodret med. Ifølge Carsten Jacobsen kan man bruge en bred vifte af afgrøder og restprodukter. - Alt, hvad der står i en fodermiddeltabel, kan bruges, der skal bare være lidt sukker og stivelse i, og så skal en tredjedel være spiredygtige kerner, fordi processen er - Landbruget kører stadig med hestevogn. Det kan godt være, den har form af en enorm gyllevogn, men det er stadig en hestevogn. Vi bruger ikke vores klogskab og de enorme muligheder, der er overalt omkring os, siger Carsten Jacobsen. baseret på enzymer fra spireprocessen. Det behøver ikke være førsteklasses frø. Frarens og umodne afgrøder kan også bruges. - Ukrudtsfrø er virkelig gode, og man kan også godt blande andet plantemateriale i. Carsten Jacobsen fremhæver Fakta om gødningen Med hestebønner som råvare indeholder den færdige gødning: Gødningsvand 3,0-3,5 kg N/ton Fast gødning 20 kg N/ton Begge fraktioner har et lavt ph. i øvrigt en helt særlig kvalitet ved gødningen, nemlig at den er sur. ph er helt nede på 3,5. - Så det her er verdens første økologiske forsuringsanlæg. Én del gødningsvand til én del gylle giver et ph på 5,2. Det samme som svovlsyreforsuring, smiler han. Om GreenF Carsten Jacobsen har etableret firmaet GreenF som ramme for udvikling og produktion af gødning og bioethanol. GreenF har projekter indenfor: Samproduktion af gødning og bioethanol Sortsudvikling til økologisk landbrug Tekniske løsninger til ukrudtsbekæmpelse Bæredygtig natur Højere økologiske udbytter Carsten Jacobsen udfordrer sig selv i marken. Han vil ikke nøjes med én afgrøde om året. Foruden en salgsafgrøde er det hans mål at høste mindst lige så meget i en efterafgrøde til gødning og energi Af Karen Munk Nielsen I Carsten Jacobsens hoved hænger alt sammen. Den økologiske planteavler, opfinder og gødningsproducent accepterer ikke et interview, der alene handler om hans nyudviklede produktionsanlæg til økologisk gødning og bioethanol. I stedet taler han om radrensning. Han insisterer på at fortælle, hvordan han udvikler sin markdrift, for markerne, afgrøderne og efterafgrøderne er en uadskillelig del af det, der foregår i de store boblende ståltanke ude i laden. Hans mål er to vækstsæsoner på et år. Den almindelige fra forår til høst, og så den forskudte sæson fra juni til oktober, hvor han dyrker energi og gødning. Dyrker på rækker For at få en veludviklet afgrøde nr. to med højt udbytte er han gået over til at dyrke stort set alt på 36 cm rækkeafstand. Det giver ekstra plads til efterafgrøden mellem rækkerne. - Det betyder, at jeg kan vente med at så efterafgrøden til midt i juni. Jeg kan vælge en kraftigt voksende art uden at risikere, at den overgror kornet, og jeg risikerer omvendt ikke, at efterafgrøden bliver kvalt af for eksempel havre, fortæller Carsten Jacobsen, der utallige gange har oplevet, at det enten er hovedafgrøden eller efterafgrøden, der lykkes, sjældent dem begge. Det skal der laves om på. Som en behagelig sidegevinst ved rækkedyrkningen har han opdaget, at den sparer ham for en del markvanding. Der er fugt nok i jorden mellem rækkerne til afgrøde nr. to. Leder stadig Carsten Jacobsen har eksperimenteret med en lang række arter men har ikke fundet den endegyldige løsning endnu. - Jeg har prøvet både stubturnips, kålroer, bederoer, cikorie, rødkløver, byg/ært og hvede. Jeg opdagede hurtigt, at det ikke dur at dyrke korn pga. den allelopatiske virkning. Kålroer og cikorie gav derimod 55 hkg tørstof pr. ha, men roer er nok ikke den mest oplagte afgrøde. I år vil jeg prøve med vikke, hestebønner og gul sennep, opsummerer Carsten Jacobsen sine eksperimenter. Kravet til efterafgrøden er, at den egner sig til gødningsproduktion. Pløjningen er krumtappen Markdriften er iøvrigt præget af Carstens store interesse for teknik. Det går blandt andet hårdt ud over kvik og andet rodukrudt. Krumtappen i ukrudtsbekæmpelsen er pløjning i forskellige dybder. Græsmarkerne bliver pløjet i 25 cm s dybde. Efter næste års kornafgrøde pløjer han kun i 17 cm s dybde, så evt. kvikrødder ikke bliver vendt op igen. Tredje år får marken igen en dyb pløjning, og så volder de to år gamle kvikudløbere ikke de store problemer at udsulte. Men det kræver præcision og lyst til at indstille plov og forplove præcist, understreger han.

16 maj 2013 nr. 522 Noteringen u Svin Basisnotering (70,0-86,9) uge 19 10,70 kr. Friland A/S giver i uge 20 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 20: 5,25 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. u Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 19: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 762,12 kr. (-9,68). Kg-regulering: kg: 12,40 kr kg: 13,70 kr kg: 15,89 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. u Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 20: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./ kg. Restgruppe: 1,25 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. u Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Slagsmål om fonde venter Landmændene skal have mindre og almenvellet større indflydelse i landbrugets fonde, hvis det står til en række partier til venstre for midten. Forslaget om at kigge fondene efter i sømmene kommer fra Natur- og Landbrugskommissionen, og det får ifølge Altinget opbakning fra både politikere og fra Forbrugerrådet, der er offentlighedens repræsentant i fondene. Aftalt spil, kalder rådets fungerende direktør, Vagn Jelsøe, således fordelingen af pengene. Landbrug & Fødevarer samt Venstre mener ikke, der er brug for ændringer. Det er landbrugets egne penge, lyder argumentet, og hvis de bruges til andet end at tjene landbrugets udvikling, er det en ekstra skat på erhvervet. I alt 15 fonde uddeler hvert år 450 mio. kr. MARK & STALD Økologisk rødkløver hjælper kvinder HORMONER: Ekstrakt af rødkløver lægger dæmper på kvinders hedeture Rødkløver er godt kvægfoder. Alligevel har man i mange år været tilbageholdende med at fodre især får med for meget rødkløver, fordi den indeholder de såkaldte fyto-østrogener, altså planteøstrogener. Nu viser det sig, at netop disse fytoøstrogener er gode for kvinder i overgangsalderen og faktisk bedre end humane østrogener. Planteøstrogenerne ser nemlig ud til at give færre bivirkninger. Samtidig har de antioxiderende virkning, og kan måske derfor også hæmme udviklingen af kræft, skriver Videnskab.dk. Smager ikke så godt Forskere ved Århus Universitet har testet effekten af rødkløverekstrakt på en gruppe kvinder, hvor halvdelen drak rødkløverekstrakt hver dag En sejr for bierne og biodiversiteten, lyder kommentaren fra Det Økologiske Råd. Uvidenskabeligt, kalder landbruget det. Det drejer sig om EU-Kommissionens i tre måneder. Bortset fra, at ekstraktet ikke smager særlig godt, er resultaterne positive. Kvinderne havde markant færre og svagere hedeture, knoglenedbrydningen bremsede op, og hormonbalancen blev bedre. Tip fra øko-landmand Det er den økologiske landmand og gartner på Fyn, Michael Mohr Jensen, som i 2010 henvendte sig til forskerne med rødkløvertippet. Han dyrker rødkløveren og producerer og sælger ekstraktet via sin netbutik. 60 kvinder var med i det første forsøg, og forskerne planlægger nu et mere omfattende forsøg over længere tid. Håbet er at udvikle en behandling med rødkløverekstrakt, der fører til en decideret knogleopbygning hos kvinderne, oplyser forskningslektor Per Bendix Jeppesen ifølge videnskab.dk. Vi deler et hav er historien om fem børn fra København, som undersøger, om det er rigtigt, at man kan spise sig til et renere hav. Simon, Jonas, Faruk, Aicha og Line har fået til opgave at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem den mad, de spiser, den måde, landmændene dyrker jorden på og fiskenes livsvilkår i havet. Det handler alt sammen om næringsstoffer og om at passe på dem. EU forbyder tre sprøjtemidler BIDRÆBERE: EU- Kommissionen nedlagde i sidste uge et toårigt forbud mod en gruppe omstridte pesticider Et nyt undervisningsmateriale til klasse har fokus på mad, forurening af Østersøen og økologisk landbrug. Vi deler et hav NY BOG: Det Økologiske Råd har udgivet undervisningsmaterialet Vi deler et hav. Det handler om økologisk landbrug og udvaskning af næringsstoffer beslutning i sidste uge om at forbyde brugen af tre såkaldte neonicotinoider. Det drejer sig om midlerne imidacloprid, thiamethoxam og clothianidin. Forbuddet, der kun gælder i afgrøder, der tiltrækker bestøvere, træder i kraft til efteråret og gælder foreløbig i to år. De forbudte midler virker som nervegift og er mistænkt for at være en del af årsagen til omfattende bidød i USA og i dele af Europa. Herhjemme bruges neonicotinoider primært til at bejdse rapsfrø mod jordlopper. Forbud på tyndt grundlag Mens Det Økologiske Råd hellere så et totalforbud mod neonicotinoider, forudser Videncentret for Landbrug, at det nuværende forbud vil føre til mere sprøjtning og større risiko for resistens hos jordlopperne. Videncentrets eksperter siger til LandbrugsAvisen, at grundlaget Børnene besøger dels økologerne Elisabeth og Jens Otto Rasmussen på Stengården ved Birkerød, dels en fisker, som lever af at fiske i Østersøen, og til sidst laver de et Østersøvenligt måltid i skolens køkken med fisk fra kutteren og grønsager fra gården. Del af BERAS-projektet Stengården er en af tre danske demonstrationsgårde i projektet BERAS. Gårdene bestræber sig i særlig grad på miljøvenlig økologisk drift. BERAS-projektet er et fælles miljøprojekt mellem landene omkring Østersøen. Det har fokus på at udvikle et økologisk landbrugskoncept baseret på lokale kredsløb og lokal afsætning. Projektets mål er at bidrage til at reducere udledningen af for forbuddet er tyndt. Grundlaget er blandt andet en rapport fra EU s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, der konkluderer, at sprøjtemidlerne udgør en høj akut risiko for bestøvere. Men rapporten slår også fast, at det ikke har været muligt at færdiggøre vurderingen på grund af manglende dokumentation. Tre mio. underskrifter EU-Kommissionen stemte næringsstoffer til havmiljøet i Østersøen. Gratis på flere sprog Undervisningsmaterialet er gratis, det kan downloades fra på både dansk, engelsk og litauisk eller bestilles hjem i klassesæt. Ulla Skovsbøl har skrevet teksten, og Eva Wulff har tegnet. tidligere i år om et forbud, som dog ikke kunne samle flertal. Sidste mandag stemte 15 lande for forslaget, otte stemte imod og fire undlod at stemme, skriver BBC. Der har været heftig lobbyaktivitet fra både fortalere og modstandere af forbuddet op til afstemningen. Blandt andet er det lykkedes modstanderne at indsamle tre millioner underskrifter.

17 10. maj 2013 nr Økologisk jord skiller sig ikke ud Hvis man vil finde forskelle på økologi og konventionelt landbrug, skal man ikke lede i jorden. En svensk undersøgelse af jorden i skånske økologiske og konventionelle kornmarker har i hvert fald ikke kunnet påvise nogen synderlig forskel. Det gælder indholdet af kulstof, kvælstof, plantetilgængeligt fosfor samt jordernes vandholdende evne. Der var heller ikke forskel på bakterie- og svampebiomasse, skriver EPOK i et nyhedsbrev. Doktor i smuldreevne Lars Munkholm har forsket i jord i 14 år, og 17. maj forsvarer han sin doktordisputats på Århus Universitet i Foulum. Emnet er jordens smuldreevne, og Lars Munkholm har blandt andet forsøgt at sætte den på formel. Hvis man kan lave en model for smuldreevne, kan landmændene bedre indrette driften, så den skader jorden mindst muligt. Det kan nemlig tage lang tid at rette op på jord, der har udviklet en dårlig smuldreevne. - Man kan ikke bare hælde nogle ton husdyrgødning på jorden et enkelt år og så tro, at alt bliver godt igen. Jorden skal hele tiden have noget at arbejde med, pointerer han på DCAs hjemmeside. Får den det, kan man til gengæld begynde at se fremskridt relativt hurtigt. MARK & STALD Korsblomstrede hæmmer sygdom i ært RODRÅD: Sennep, ræddike og andre korsblomstrede planter indeholder stoffer, der modvirker ærterodråd. Men det er ikke lige meget hvilke arter, man anvender, for nogle af dem hæmmer også ærterne Ærter kan blive en mere sikker afgrøde, hvis man får styr på sygdommen ærterodråd. En mulig metode er at dyrke og nedmulde en korsblomstret afgrøde før ærterne. Men det er ikke lige meget hvilken mellemafgrøde, man vælger, og hvornår man nedmulder den. Svenske forskere har afprøvet både olieræddike, sareptasennep og hvid sennep, og dels var der forskel på hvor gode, de var til at hæmme den sygdomsfremkaldende svamp, dels virkede nogle af dem spirehæmmende på ærterne. Hæmmer spireevnen Undersøgelserne, der mest er foregået i petriskåle og væksthus, viser, at hakket og nedmuldet olieræddike, sareptasennep og hvid sennep alle hæmmer den sygdomsfremkaldende svamp betragteligt. Men olieræddike halverede samtidig ærternes spireevne og er dermed ikke velegnet til opgaven. Af de tre gav hvid sennep det bedste resultat med godt 80 procent fremspiring i ærterne. Fire mål Projektet Säker ärtodling en tillgång i växtföljden har haft fire mål: at finde en passende korsblomstret art, der hæmmer ærterodråd at identificere det virksomme stof at bestemme det bedste såtidspunkt for ærter efter nedmuldning af den korsblomstrede mellemafgrøde at undersøge evt. effekt på ærternes knoldbakterier Det vanskelige er at time nedmuldningen af den korsblomstrede afgrøde, så man får den gavnlige og ikke den uønskede effekt. Andre analyser fra forskningsprojektet viser, at der er stor forskel på, hvornår de aktive stoffer frigives fra de forskellige plantearter. Det er vigtig viden i forhold til at time nedmuldning i forhold til såning. Ifølge projektets slutrapport fortsætter arbejdet med bl.a. at undersøge, om de biosanerende mellemafgrøder også påvirker ærterøddernes knoldbakterier. Læs mere om projektet Säker ärtodling på: Rodvækst og sorter til økologi Findes der forskelle i rodvækst, som kan bruges til at forædle bedre sorter til økologi, end de konventionelle sorter? Forædling af korn og andre afgrøder foregår under konventionelle dyrkningsbetingelser, hvor jorden gødes med lettilgængelige næringsstoffer. Man udvælger dermed sorter, som er gode til at etablere sig og give et højt udbytte, når de har let adgang til næringsstoffer fra starten af deres vækst. Det er de sorter, vi dyrker i økologisk jordbrug, hvor planterne skal klare sig med lavere tilgængelighed af næringsstoffer, især i den tidlige vækst. Øget optagelse kræver øget rodvækst Umiddelbart er der egentlig næringsstoffer nok i jorden i starten af væksten, for de små planter har ikke nogen stor optagelse. Der går lang tid, inden en nysået kornafgrøde har optaget 10 kg kvælstof per hektar, og så meget vil der altid være tilgængeligt i jorden om foråret. Problemet i den tidlige vækst opstår, fordi de små planters rodsystem også er småt, så de kun har kontakt med en lille del af jorden og dens næringsstoffer. Senere i væksten er der tæt rodvækst overalt i de øvre jordlag, og optagelsen i højere grad styret af den samlede mængde tilgængelige næringsstoffer. Men i den afgørende tidlige vækstfase kan optagelsen øges alene ved at øge rodvæksten, fordi øget rodlængde bringer planten i kontakt med en større del af de næringsstoffer, der er tilgængelige i jorden. Genetisk variation i alle egenskaber Der er genetisk variation i alle planternes egenskaber, og i de dyrkede sorter er der især variation i de egenskaber, som man ikke allerede har forædlet for, sådan som man f.eks. har gjort med plantehøjde og modningstidspunkt. Rodvækst og andre rodegenskaber er der ikke forædlet for, så der kan vi regne med at finde en stor variation. Sammenligning af vårhvedesorter I RoCo-projektet har vi sammenlignet en række sorter af vårhvede for deres tidlige vækst, rodvækst og næringsstofoptagelse, og fundet betydelige forskelle. Der er forskelle i både rodvækstraterne, tæthed og længde af rodhår, hvor tidligt rødderne forgrener sig, hvor gode de er til at sprede sig også horizontalt i jorden. Horizontal rodvækst er vigtig, for hvis kornkernen sås i 4 cm dybde og sætter rødderne næsten lodret ned, vil udnyttelsen af de øverste jordlag være dårlig. Studierne er lavet ved, at vi har dyrket hvedesorterne i jord i gennemsigtige plastrør, så vi har kunnet følge deres rodudvikling direkte under væksten. For nogle af sorterne har vi samtidig målt deres optagelse af en lang række næringsstoffer, både makro- og mikronæringsstoffer. Resultaterne tyder på, at sorter med en kraftigere, tidligere rodvækst også kan holde toppen bedre forsynet med næringsstoffer under den tidlige vækst. Nyt fra Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Af: Kristian Thorup-Kristensen, Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet Rodvækst under markforhold Her i 2013 vil vi undersøge betydningen af forskelle i rodvækst under markforhold. På Københavns Universitets forsøgsgård i Tåstrup laver vi detaljerede sammenligninger af sorter med forskellig rodvækst og deres evne til at etablere og udvikle sig ved lav næringsstoftilgængelighed. Ved sortsforsøg hos to økologiske landmænd, en på Sjælland og en i Sønderjylland, sammenligner vi vårhvedesorter, især udvalgt ud fra forskelle i rodvækst, og undersøger deres vækst og næringsstofoptagelse under almindelige økologiske dyrkningsforhold. Læs mere om Organic RDD projektet RoCo på www. icrofs.dk/danskforskning

18 maj 2013 nr. 522 ANNONCER TID & STED maj kl Livsstilsmesse på Ledreborg. Ledreborg Allé 2D, Lejre. Find flere oplysninger på Arr: Ledreborg Slot. Bestil annonce på tlf eller Er du glad for at læse &, så fortæl om avisen til andre, som også kan få samme glæde - eller giv et gaveabonnement Bog-nyt Annes spisekammer. Anne Hjernøe og Lykke Rump (foto). 154 s. 250 kr. Politikens Forlag. 21. maj. Har du energi til vækst? Har du virksomhed/landbrug, eller er du iværksætter? Så er udviklingsprojektet Transformer måske noget for dig. Her sættes der fokus på udvikling af mikrovirksomheder (0 10 ansatte) og iværksætteri inden for energi, energibesparelser og konvertering til vedvarende energi. Spinderihallerne i Vejle. Se transformer. Tilmelding til opstartarrangementet på kickoff-transformer/. Arr: Transformer. 22. maj kl Biodynamisk dyrkning i praksis kursus for landmænd og havefolk på Ærø. Vitsø Kunstskoles landbrug, Søby. Se mere på Arr. Biodynamisk Forening maj. Gram Slot Havefestival. Slotsvej 54, Gram. Find oplysninger på Arr; Gram Slot. 25. maj kl Forår, sorter og smag hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard. Yderligere oplysninger og tilmelding (senest 20. maj) via foreningen/medlemsture/. Arr: Praktisk Økologi. Juni juni. Halkær Festival års jubilæum. Halkær Kro, Halkærvej 59, Nibe. Se meget mere på til 16. juni. Folkemødet Danmarks politikfestival på Bornholm. Se om folkemødet på www. brk.dk/folkemoedet. 17. juni kl Besøg på Hviids Rosenplanteskole, Orholmvej 1, Gerning, Bjerringbro. Yderligere oplysninger og tilmelding (senest 14. juni) via www. oekologi.dk/foreningen/ medlemsture/. Arr: Praktisk Økologi juni kl Kulinarisk Sydfyn. Fødevaremarked i Svendborg. Se for nærmere oplysninger. Arr: Kulinarisk Sydfyn. Oplysninger til Tid & Sted mailes til Studietur til Holland 2013 Økologisk Landsforening tilbyder i sommeren 2013 en studietur for økologiske landmænd med tre intensive og inspirerende faglige dage i den nordlige del af Holland. Studieturen er alsidigt sammensat med besøg hos planteproducenter med faste kørespor og mobil grøngødning, husdyrproducenter med malkekøer og malkegeder samt bedrifter med salg af egne produkter i gårdbutikker. Derudover besøger vi Louis Bolk forskningsinstituttet, med mange økologiske forsøg med næringsstofhusholdning, ukrudtsbekæmpelse, jordbehandling og afgrødevalg. Tidspunkt: Mandag den 10. juni kl til onsdag den 12. juni kl Vi kører i bus med start i Århus, og der bliver mulighed for opsamling langs E45 mod grænsen Pris: kr./deltager. Prisen inkluderer bustransport til og fra, samt rundt i Holland, overnatning i dobbeltværelse, fuld forplejning, samt diverse informationsmaterialer Tilmelding: Senest mandag den 20. maj 2013 Deltagerantal: Max. 35 personer. Tilmelding efter først til mølle princippet Mere info: Carsten Markussen, mobil , Du kan læse et mere detaljeret program for turen på Økologisk Festival lørdag 8. juni kl Økologisk Landbrugsskole Skovridervej 1, 8410 Rønde Mød økologiske landmænd, producenter og virksomheder Økologisk Michelinstjerne kok Mange aktiviteter: Arbejdende stande - osse for børnene Underholdning, smagsprøver Restaurant Cafe Musik Salg af økologiske produkter Faglig formiddag: Alternative ejerformer, generationsskifte, byg en bioreaktor mm. GRATIS ADGANG MEDARRANGØRER: Vi deler et hav. Ulla Skovsbøl. 24 s. Gratis. Det Økologiske Råd og Frugtformidlingen. Undervisningsmateriale for 5. og 6. klasse om landbrug, mad og havmiljø med fokus på Østersøen. Stengården i Nordsjælland bruges som eksempel på et landbrug. Heftet kan downloades på og der kan bestille gratis klassesæt på Det selvforsynende køkken og hjemmelavede produkter smager bare bedre og serveres med ekstra glæde. Til nogle af opskrifterne her skal man en tur ud i naturen og plukke ingredienser, og der er mange dejlige ting, der kan gemmes på glas og flasker til senere glæde. AB Læs om de økologiske spisemærker på Nyt fra mark og stald Fagligt Team Ellinglunds stude fik gæster Vinterbyggen venter Stor interesse for staldmøde om bælgsæd CO 2 -neutral tørring Biogas med biprodukter Læs om det på

19 De næste numre Deadline Udkommer 14. maj 24. maj 28. maj 7. juni Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf eller send en mail til Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på om økologisk biogas på Se også Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Fax Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af okologiiskolen.dk Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / / Du sidder lige nu og læser i Økologi & Erhverv, og det er der også mange andre, der gør, hver gang den udkommer. Vi ved, avisen læses grundigt, så derfor er det et godt sted at annoncere for alt, der kan interessere økologer - køb/salg af dyr og maskiner, arrangementer, arbejde, kontaktannonce eller noget helt andet. Bestil annonce på eller 10. maj 2013 nr. 522 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr Økologiske kælvekvier, jersey, 11 stk., sælges. Kælver mellem 20/7 og 23/8. Alle efter foreningstyre og drægtige ved foreningstyre. Tlf.: el stk. drægtig simmental ko, god afstamning, S-index 111, født okt. 2010, sælges. 1 stk. økologisk simmental tyr, 6 mdr., god afstamning, S- index 115, god tilvækst, sælges. Dorothea Schäfer, mobil: Lær os mer økologi ANNONCER Økologisk lucernewraphø sælges, 2. slet. 11 stk à 450 kg. Klaus Sørensen, Hjallerup, Tlf Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller På kan du fi nde Medieinformation 2013 med oplysninger om udgivelsesdatoer og annoncepriser for 2013 Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde Tel Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. Flydende økologisk gødning sælges. Vårsæden er i jorden Husk at indberette ændringer Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives. FARMERGØDNING v/erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup Tlf Fax Øko-aut.nr SE.nr Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen delt ballering 3-delt ballering Isoleret drikkebalje m/ termostat Ovalt drikkekar m/ svømmer Fodertruge, forsk. lgd./br. Transp.vogn m/ hydr. & fast tag Tlf CN AGRO Foderhække Vogne - Trug

20 Økologer uenige om såsæd Carsten brygger gødning Toprestaurant får guld Vil et et forslag fra EU-Kommissionen få handelen med såsæd af små og gamle sorter til at blomstre eller visne. Danske økologer er vildt uenige. Det er ikke hestebønne-øl, der bobler i Carsten Jacobsens tanke i laden, men derimod økologisk gødning til trængende planteavlere. Relæ bliver landets første Michelin-restaurant, som får det økologiske spisemærke i guld og dermed kan dokumentere, at mindst 90 pct af råvarerne er økologiske. 3 AKTUELT MARK & STALD 5 MARKED & MAD Grise er ikke maskiner Svineproducenterne Hans Erik Jørgensen og Kirsten K. Rasmussen har 300 med hvor mange fravænnede smågrise onsmaskiner, og presses ud over, hvad erne i fagmagasinet Svin ofte er noget dyrene opfattes som de rene produkti- søer og ønsker ikke at producere mere per årsso, man nu er oppe på, siger Kirsten og Hans Erik fortsætter: de kan tåle og blive større. - Vi er godt trætte af, at hovedhistori- Det er en meget uholdbar vej, hvor side 11 Afsender: & Silkeborgvej Åbyhøj ID nr Af Jakob Brandt Salget af økologiske kyllinger er vokset markant, siden flere af de danske dagligvarekæder har indlemmet øko-kyllingen i det faste sortiment. I øjeblikket kan de ni faste leverandører af kyllinger til Rose Poultry ikke følge med, og derfor efterlyser selskabet nye producenter. I øjeblikket slagter Rose Poultry økologiske kyllinger om ugen. Ifølge Anne Gitte Elbronn, marketingchef i Rose Poultry, skal det tal øges med 4.500, hvis slagteriet i Vinderup skal matche den voksende efterspørgsel. Rose presser citronen - Det er dejligt, at forbrugerne er begyndt at tage den økologiske kylling til sig, 10. maj 2013 nr årgang Salget af kyllinger er flyvende FJERKRÆ: Salget af øko-kyllinger vokser med 50 procent, og Rose Poultry er på jagt efter nye producenter og jeg håber, at væksten vil fortsætte siger Anne Gitte Elbronn. Det er stadig salget af hele kyllinger som fylder mest, mens salget af udskæringer, som gør det relativt dyre kød tilgængeligt for flere kundegrupper, bidrager med ca. 40 pct. af omsætningen. - I øjeblikket presser vi citronen hos de nuværende leverandører, siger marketingchefen, som ikke tør spå om hvor mange nye leverandører, Rose skal bruge. Knaphed på rugeæg Hans Johnsen, medlem af Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, glæder sig over den positive salgsudvikling, men han udtrykker samtidig bekymring for, om det bliver muligt for producenterne at skaffe nok rugeæg. - Vi har ingen avlsdyr i Danmark, og hvis ikke vi kan få nok rugeæg, ender det bare med, at dagligvarebutikkerne henter kyllingerne i udlandet. Det har vi set før, siger han. 10. maj 2013 nr. 522 Kalø dækker op til gæster FESTIVAL: Nedtællingen til årets økologiske festival er i fuld gang Af Jakob Brandt Bonderøven alias Frank Erichsen og Michelinkok Christian F. Puglisi fra den økologiske restaurant Relæ er blandt trækplastrene, når Kalø Økologisk Landbrugsskole til juni er vært for årets økologiske festival. Sidste år i maj dannede skolen for første gang rammen om en grøn festival, hvor økologien var det grundlæggende tema. Det er tanken, at festivalen skal udvikle sig til en ny fast tradition og fungere som et netværksskabende samlingssted for alle, der arbejder med eller er interesseret i økologi og bæredygtighed. På trods af regn trak den første udgave af festivalen gæster til landbrugsskolen, og i år forventer skolens forstander, Kim Qvist, at mindst vil besøge det smukt beliggende uddannelsessted med adresse i bøgeskoven, som strækker sig ned mod Kalø Vig. - Ved at rykke festivalen en måned, håber vi at få mere sol og mindre vand end sidste år, siger Kalø-forstanderen, som glæder sig over, at flere lokale samarbejdspartnere i år støtter op om festivalen. Et mangfoldigt mødested Med afsæt i erfaringerne fra 2012 forventer lærerstaben og eleverne på Kalø, at det i år vil lykkes at skabe en både interessant og hyggelig dag både for de landbrugselever og økologer, som deltager i det faglige arrangement om formiddagen, og for de mange gæster, som over middag indtager skolens store græsplæne og går på opdagelse i boderne og de to store madtelte. Formiddagens oplæg sætter blandt andet fokus på generationsskifte og alternative ejerformer i landbruget, og der bliver også mulighed for at prøve kræfter med at bygge en såkaldt bioreaktor. - Vi vil gerne være kendt som en ren økologisk festival, men det vigtigste for os er at bringe folk sammen og vise den mangfoldighed, der kendetegner økologien, siger Kim Qvist. Af samme grund er sidste års ikke helt billige musikalske trækplaster Peter AG i år erstattet af lokale kræfter fra Syddjurs Musikskole, som vil bidrage til at gøre dagen til en god oplevelse for både store og små gæster. Få din egen bod Lige nu er Kalø og samarbejdspartnerne bag festivalen ved at samle holdet af udstillere, og for at få plads til alle, bliver der i år også mulighed for at udstille i skolens idrætshal. Sidste frist for at bestille stadeplads er 20. maj. Der er gratis adgang til festivalen for publikum. Hvis vejrguderne spiller med, håber Kalø Økologisk Landbrugsskole at trække gæster til festival under de grønne bøge.

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge

Læs mere

PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE

PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE COPENHAGEN FOOD FAIR 2015 SØNDAG D. 22/2 2015 10.30 Tea2You, Q Kaffe og Kakao: Kom til morgenkaffe- og teceremoni med stort Ø for Økologi. 11.30 Them Andelsmejeri,

Læs mere

Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg

Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fazer Food & Co er stolte over at drive kantinen for Socialog sundhedsskolen Esbjerg. Herunder kan du møde vores køkkenteam på skolen. På de

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 hundrede ÅRs ostetradition Knuthenlund Gods, Knuthenlundvej 7B, 4952 Stokkemarke, Tlf 54 71 13 80 www.knuthenlund.dk / info@knuthenlund.dk Besøg vores gårdmejeri,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze Godt nyt til os, der går ind for økologi - også når vi går ud 93% af dine gæster ved, at det røde Ø-mærke betyder, at en vare er

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL EVENTBOOST Lær hvordan Roskildegruppen formår at hæve et måltid op til en madoplevelse, som samtidig styrker og brander Food Festival. Fødevarerne, maden og måltiderne bliver brugt som et strategisk virkemiddel

Læs mere

INVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA

INVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA INVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA Sønderjyske Fødevarer kvalitet og sundhed Aabenraa Kommune ønsker at styrke kendskabet til og skabe ny viden om sønderjyske fødevarer. Derfor sætter vi

Læs mere

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang!

Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! 18. februar 2013 Kongens Fadebur - Afsætning og udvikling af produkter - Lad os komme i gang! REFERAT for Workshop 2, der blev afholdt den 13. februar 2013, kl. 8.30 12.30 i Riddersalen på Nyborg Slot.

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

KANTINE & PERSONALERESTAURANT KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1 Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_02052017.indd 1 05-05-2017 14:11:35 FRISKE og BÆREDYGTIGE råvarer til detail og foodservice Solhjulet er DIN leverandør af økologiske og biodynamiske råvarer. Vi håndplukker

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske...

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske... ... styrkelse af individuelle og fælles udviklingskompetencer klynge... udvikling af nye koncepter og produkter, der er grundlag for vækst... branding af dig og de øvrige medlemmer - både nationalt og

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig Velkommen Det Danske Hverdagsmad hjem til dig Velkommen til Det Danske Madhus Velkommen som kunde hos Det Danske Madhus. Vi vil gøre vort bedste til, at du bliver tilfreds med vores samarbejde. I denne

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. økologisk Idéer og inspiration Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Danskerne får for lidt

Danskerne får for lidt PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode

Læs mere

Økologisk kød på menuen

Økologisk kød på menuen FREMTID VæksT BalancE FREMTID VÆKST BALANCE Økologisk kød på menuen lokal Økologi Fyn Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne: Danmark

Læs mere

Velkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012

Velkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012 Velkommen Nye aktive på nye måder 27. Oktober 2012 Program for dagen 11.40-13.00 Velkommen og siden sidst med gæst i den varme stol Oplæg og diskussion om målgrupper 13.00-14.00 Frokost 14.00-15.50 Oplæg

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april. Februar 2008 Fyraftensmøde den 8. April kl. 18.15: Næste BY NIGHT er lige om hjørnet. Kan vi give hinanden gode ideer om temaet Italiensk Aften. Hvad skal der til før vores bydel bliver fyldt med gode

Læs mere

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Er jeres kantineløsning den bedste? Der var en gang, hvor maden i kantinen kom fra frostposer, dåser og halvfabrikata. Sådan er det heldigvis sjældent i dag. Nu forventer

Læs mere

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal: Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,

Læs mere

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Sådan blev spisemærkerne til.. Det røde Ø-mærke i praksis for besværligt for storkøkkener Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift nr. 1240

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder EU som løftestang for vækst i Danmark - arrangementet i billeder Godt 130 deltog i DAcoB og EU-repræsentationens debatarrangement om EU som løftestang for vækst i Danmark. Debatpanellet bestod af uddannelses-

Læs mere

Copenhagen Street Food Papirøen, Trangravsvej 14, 1436 København info@copenhagenstreetfood.dk copenhagenstreetfood.dk

Copenhagen Street Food Papirøen, Trangravsvej 14, 1436 København info@copenhagenstreetfood.dk copenhagenstreetfood.dk Copenhagen Street Food Papirøen, Trangravsvej 14, 1436 København info@copenhagenstreetfood.dk copenhagenstreetfood.dk Papirøen? - udsigten fra Skuespilhuset, Nyhavn PAPIRØEN - Beliggenhed Copenhagen Street

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter

Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter Se din virksomhed Fra en ny vinkel Tekst: Traeger A/S, Foto: Tomas Nørfelt, Design: Traeger A/S og Metaphor Reklamebureau A/S, Layout: www.ph7.dk,

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra alverdens lande. 14 IVÆRKSÆTTEREN NOVEMBER 2006 Lærerindens

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Årsberetning for Bryghuset Vendia ApS, generalforsamling 16. Juni, 2013.

Årsberetning for Bryghuset Vendia ApS, generalforsamling 16. Juni, 2013. Årsberetning for Bryghuset Vendia ApS, generalforsamling 16. Juni, 2013. Velkommen til generalforsamling i Bryghuset Vendia. Når jeg ser tilbage på regnskabsåret 2012 / 13, ser jeg atter et meget aktivt

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen INSPIRERENDE MAD i samtalekøkkener og storkøkkener Copyright

Læs mere

Referat fra møde i Cook.org på Vestjyllands Højskole

Referat fra møde i Cook.org på Vestjyllands Højskole Referat fra møde i Cook.org på Vestjyllands Højskole Titel: Omstilling til økologi Dato: 26-10-2016 Tid: 09.00 16.00 Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing, Denmark Deltagere: 17

Læs mere

Københavns Fødevarefælleskab

Københavns Fødevarefælleskab Københavns Fødevarefælleskab Medlemshåndbog Kafax, Korsgade 19, kld. 2200 Kbh. N. Onsdage kl. 9.00-20.00 1 Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Hvad betyder det at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab?

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990 2. Virksomhedens indre værdier 3. Branding af landsbyen Bjarne Schmidt Bestyrelses formand Landsbyen Sorring ApS. schmidt@turbopost.dk

Læs mere

Oplevelsesbaseret innovation

Oplevelsesbaseret innovation Oplevelsesbaseret innovation I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser oplevelser som fremtidens konkurrenceparameter i fødevarebranchen

Læs mere

Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen

Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen Sundere mad i skolen Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen Hvorfor en ny guide til skoler? Hvorfor et nyt Måltidsmærke? Marts-April

Læs mere

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til

Læs mere

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning Agenda Program Facilitator 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning 9:10-9:30 Introduktion til projektet og de overordnede mål herunder: Vækstpotentiale i erhvervet Specielle forhold

Læs mere