Studieordningen for ID Psykoterapeut Uddannelsen

Transkript

1 Studieordningen for ID Psykoterapeut Uddannelsen Katarina Jonsson, ID Psykoterapeut og studievejleder Tager sig af vejledningen af nuværende og kommende studerende i forbindelse med uddannelsen til ID Psykoterapeut. Fungerer som koordinator af vores interne kommunikation. tlf.tid: mand. tors. kl tlf.: Indholdsfortegnelse Uddannelsesmodulerne Mødepligt Timekrav Øvning og øvegrupper Må jeg øve mere det ene år og mindre det andet? Skema for øvedage Hvordan bruger vi bedst vores øvedage? Om at give konstruktiv feedback Etikregler Hvilke etikregler og klageprocedurer følger ID Terapeutisk Institut? Egenterapi og terapeuter Skema for egenterapi Skal jeg kunne dokumentere overfor ID Terapeutisk Institut at jeg har modtaget al min egenterapi? Kan jeg få godskrevet noget af den egenterapi jeg har haft lige inden til uddannelsen? Hvordan tæller gruppeterapi og parterapi? Hvilke timer skal tages hos hvem? Specifikation af individuel terapi hos ekstern terapeut. Supervision Skal man have nogle timer som enesupervision? Kan jeg gå i supervision hos den samme person som jeg går i terapi hos? Jeg modtager supervision i forbindelse med mit arbejde som socialpædagog, sygeplejerske etc. kan det godskrives som supervision på ID Psykoterapeutuddannelsen? Hvor mange forskellige eksterne supervisorer må og skal jeg gå til? Hvem er supervisorer? Terapeutisk færdighedstræning Skema for træningsterapi Skal jeg altid anmelde vold, vanrøgt eller seksuelle krænkelser af børn og unge eller gælder min tavshedspligt?

2 Hvor må jeg annoncere min træningsterapi? Hvor mange forskellige eksterne klienter skal jeg have arbejdet med i forbindelse med de to års superviseret træningsterapi? Hvilken helbredelse må jeg love mine klienter? Hvem må jeg tage i terapi? Hvad er forudsætningerne for at tage klienter i træningsterapi? Den afsluttende skriftlige opgave VIGTIGT ang. certificeringen: Din opgave skal være forståelig for andre fagfolk Sideantal, litteraturhenvisninger m.v. Vejledning i forbindelse med opgaveskrivningen Afgrænsning af opgaven Hvad skal opgaven handle om? Hvordan skal opgaven disponeres Eksamen Hvad bliver jeg hørt i til eksamen? Hvad skal afleveres hvor og hvornår? Certificeringskriterier for den 4 årige ID terapiuddannelse Uddannelsesmodulerne Mødepligt Vi har kun 25 dage sammen om året på uddannelsesmodulerne, hvad der i sig selv slet ikke er for meget, når vi tænker på, hvor meget stof der skal læres og trænes. Vi har til gengæld 341 dage til at arrangere resten af vore liv. Derfor er det bydende nødvendigt, at alle terapeutstuderende er til stede på fuld tid. Vi kan allesammen blive syge, eller os der har mindre børn, kan have fravær, fordi vi må passe dem, når de er sygeliggende. Der kan være skelsættende begivenheder i den nærmeste familie, som vi er nød til at være med til. Du kan derfor ha et gyldigt fravær på uddannelsen svarende til 10%, hvilket igen svarer til 2½ dag pr. år. Når det drejer sig om fødsler og barsel, for så vidt, at du har adviceret os om dit fravær via telefon, mail eller fax, vil du kunne få et erstatningsmodul, hvis holdstørrelsen ikke kommer til at overstige 25 personer. Men alle øvrige grunde til fravær berettiger ikke til, at du kan få erstattet mistede kursusdage. Hvis du derfor er fraværende af andre grunde til ikke at møde op, vil det være dit eget ansvar, at få indhentet tabt undervisning, f.eks via din øvegruppe eller via egen arrangeret undervisning. Tilsvarende har vi konsekvente regler for at komme for sent og gå før tiden. Helt i lighed med andre terapeutiske institutter og eksempelvis Steiner seminarierne, har vi temmelig skrappe regler for fravær. Mødereglerne går ud på følgende: 1. Du må maksimalt have 2½ fraværsdag om året, som falder udenfor den ovennævnte "gyldige" grund. 2. Hvis du kommer mere end 10 minutter for sent til en kursusdag, eller hvis du går før tiden på en kursusdag, vil det tælle for en halv dags fravær. 3. Hvis du sammenlagt er fraværende mere end to timer på en kursusdag, tæller vi det til en hel dags fravær.

3 Vi ved godt, at nogle af jer nok vil opfatte et sådant regelsæt som skrapt, men mange gentagne appeller til upræcise kursister har desværre ikke hjulpet førhen, og så valgte vi at indføre nogle klare regler, som andre uddannelsesinstitutioner har kørt med i årevis. For jer der plejer at komme til tiden, og som kun har "gyldige" fraværsgrunde, er reglerne for mødepligt jo heller ikke noget problem. Og det skulle de helst heller ikke blive for de knapt så tidsbevidste. Vores mødetider ligger jo sådan, at de ikke koliderer med myldretid, og I kender datoer og tidspunkter mange måneder i forvejen, så mon ikke vi kan støtte op omkring at alle får mest muligt ud af tiden på ID terapeutisk Institut, ved at vi alle tager et fælles ansvar for at komme regelmæssigt og præcist. Jeg vil også indskærpe overfor lærlingene, at med mindre andet udtrykkeligt er aftalt på forhånd, så forudsætter jeres deltagelse som lærlinge, at I er til stede på fuld tid efter samme regler som ovenfor. Timekrav Uddannelsen, som er på i alt 1140 lektioner, er en vekselvirkning mellem teori, terapeutisk færdighedstræning, egenterapi og supervision. Herudover skal du følge 400 timers færdighedstræning, fordelt på ca. 100 timer /år, i lokale selvstyrende øvebaser. Alle timer/lektioner/sessioner er af 45 min. varighed. Timer på 1. år 210 lektioners integreret teori og metode, supervision og egenterapi fordelt på 5 5-dages kursusmoduler a 42 lektioner. Undervisningslektionerne fordeler sig på: 120 timers teori og metode; 40 timers egenterapi/selvrefleksion og 50 timers supervision. Herudover skal kursisten på egen hånd følge: 100 timers færdighedstræning i lokale selvstyrende træningsgrupper 25 timers individuel egenterapi. ( i klokketimer svarer det til: 75 timers færdighedstræning og 18,75 timers egenterapi) Timer på 2. år 210 lektioners integreret teori og metode, supervision og egenterapi fordelt på 5 5-dages kursusmoduler a 42 lektioner. Undervisningslektionerne fordeler sig på: 120 timers teori og metode; 40 timers egenterapi/selvrefleksion og 50 timers supervision. Herudover skal kursisten på egen hånd følge: 100 timers færdighedstræning i lokale selvstyrende træningsgrupper 25 timers individuel egenterapi ( i klokketimer svarer det til: 75 timers færdighedstræning og 18,75 timers egenterapi) Timer på 3. år 210 lektioners integreret teori og metode, supervision og egenterapi fordelt på 5 5-dages kursusmoduler a 42 lektioner. Undervisningslektionerne fordeler sig på: 120 timers teori og metode; 40 timers egenterapi/selvrefleksion og 50 timers supervision. Herudover skal kursisten på egen hånd følge: 50 timers færdighedstræning i lokale selvstyrende træningsgrupper mellem modulerne. 50 timers terapeutisk praksis med klienter 50 timers gruppesupervision 25 timers individuel egenterapi ( i klokketimer svarer det til: 37,5 timers færdighedstræning m.v. og 18,75 timers egenterapi)

4 Timer på 4. år 210 lektioners integreret teori og metode, supervision og egenterapi fordelt på 5 5-dages kursusmoduler a 42 lektioner. Undervisningslektionerne fordeler sig på: 120 timers teori og metode; 40 timers egenterapi/selvrefleksion og 50 timers supervision. Herudover skal kursisten på egen hånd følge: 50 timers færdighedstræning i lokale selvstyrende træningsgrupper mellem modulerne. 50 timers terapeutisk praksis med klienter 50 timers gruppesupervision 25 timers individuel egenterapi ( i klokketimer svarer det til: 37,5 timers færdighedstræning m.v. og 18,75 timers egenterapi) Øvning og øvegrupper Må jeg øve mere det ene år og mindre det andet? Ja. Du må have et udsving i øvetimer på max. 30 timer de første 2 år af uddannelsen. Du kan f.eks. øve 70 timer det ene år og 130 timer det andet. Dog skal du, for at kunne gå i gang med træningsklienter på 3. år, ha øvet 200 timer efter 2.år på studiet, hvor du i ca. 1/3 af tiden har øvet terapeutrollen. Dokumentation herfor fremsendes til studievejlederen, HYPERLINK "mailto:katarina@id mail.dk"katarina@id mail.dk eller med posten til: ID Uddannelse Vestergade Silkeborg Gem dine originaler, da du skal aflevere en samlet dokumentation for øvning, egenterapi, træningsklienter og supervision før du kan gå til eksamen. Hvis du på grund af særlige omstændigheder kommer længere bagud med øvningen, skal du ansøge studievejlederen om en særskilt dispensation. Skema for øvedage Hent skemaet her Klik på linket ovenfor for at hente skemaet for øvedage. Husk at udfylde skemaet som skal bruges som dokumentation ved afslutningen af din uddannelse. Hvordan bruger vi bedst vores øvedage? Det er vigtigt at finde en god balance mellem på den ene side at være sociale og relatere med hinanden, og på den anden side at få trænet de processer og øvelser, som I bliver præsenteret for på modulerne. Vores varemærke er menneskelighed, og derfor skal vi selvfølgelig tage os tid til at få snakket sammen og hygget. Samtidigt er der jo tale om en uddannelse med et stort pensum, og det er vigtigt, at de praktiske øvelser og konkrete processer bliver repeteret og trænet grundigt ind mellem selve modulerne. Jeg foreslår, at I laver en plan for hver øvegang og sørger for, at der bliver nået et bestemt stof. Lav en turnus, hvor I skiftes til at komme med oplæg, diskuter jeres individuelle forståelse af teorier og metoder, men brug hovedparten af tiden på at træne. 100 timer om året er ikke ret meget, når man tænker på, hvor meget der skal læres. Lærlingenes rolle er at kunne besvare spørgsmål, hjælpe med at korrigere øvelser osv, der hvor de har kompetencen til det. Husk at lærlingene er medstuderende, som blot er et år eller to foran. Det er ikke deres ansvar at planlægge øveaftnerne eller sørge for, at de forløber godt. Det er jeres eget ansvar som øvegruppe og enkeltindivider. God fornøjelse med træningen.

5 Om at give konstruktiv feedback Formålet med feedback er: At bevidstgøre træningsterapeuten om hans eller hendes potentiale som terapeut så hun/han bevarer lysten til at dygtiggøre sig. At træne os i at være autentiske i vores udtryk. Så vi får meldt ud om hele vores oplevelse og samtidig udtrykker os med respekt for andres integritet. At træne os i at gå ind og ud af forskellige roller og former. At styrke relationen og kontakten Sandwich modellen: Ros, ris, ros Skab den rette stemning. Start med at fremhæve det positive. For at modtageren bedst muligt kan modtage din feedback, kan du skabe nærvær og motivation ved at påpege: Områder hvor vedkommende virkede kompetent og ressourcefuld. Kvaliteter som er særlige og unikke hos vedkommende. Beskriv sansebaserede iagttagelser. Den bedste virkning opnås ved at give en specifik, objektiv og detaljeret feedback. Vær beskrivende og ikke vurderende ved at fremhæve følgende: Referer til adfærd og områder som personen kan forbedre eller ændre. Beskriv dine sansebaserede iagttagelser: Jeg så...,"jeg hørte...,jeg bemærkede... Giv konkrete eksempler. Lav en overordnet afrunding Afslut med en overordnet helhedsfeedback, hvor det generelle udtryk fremhæves. Fremhæv personlige egenskaber og kvaliteter i feedbacken og beskriv hvordan du synes at det kommer til udtryk. Vær desuden generelt opmærksom på hvordan du bruger sproget: Brug og i stedet for men f.eks.: Det og det var godt og kunne måske blive endnu mere virkningsfuldt, hvis du beder klienten om at blive mere specifik. Hvis du bruger men, skal det efterfølges af en positiv sætning f.eks.: Din håndtering af Knud var utraditionel, men han så virkelig ud til kunne lide det!. Formuler dig i positive vendinger (undgå negationer) og fremhæv de ressourcer der er til stede. En refleksiv og anerkendende feedback model Ved øvelser med 3 eller derover, har følgende struktur endvidere vist sig at være givende for alle parter. Den kan med fordel kombineres med Sandwichmodellen. Start med fokus på terapeuten eks.: Hvad syntes du selv virkede og lykkedes i selve øvelsen, såvel som i din rolle som terapeut. Hvordan bar du dig ad? Hvordan var din adfærd, Indstilling? Flyt herefter fokus på observatøren, som giver feedback til terapeuten f.eks.: Hvad fik du øje på at terapeuten gjorde, som virkede? Vær konkret og specifik. Fokus flyttes tilbage til terapeuten f.eks.: Hvad gør det ved dig at få anerkendelse for din terapeutiske indsats? Hvordan gør det en forskel for dig?

6 Klienten siger herefter lidt om hvad terapeutens indsats og selv øvelsen har givet (Indsigter, klarhed, forløsning, etc.). Dette punkt handler om at give feedback til sig selv, og optræne en mere reflekterende bevidsthed. Observatøren sætter nu ord på hvordan det har været berigende for vedkommende at lytte til klienten. Etikregler Hvilke etikregler og klageprocedurer følger ID Terapeutisk Institut? Vi har på ID Terapeutisk Institut et etik udvalg som består af medlemmer fra studierådet, underviserne og ledelsen. Der er valg til etikudvalget en gang årligt. Formålet med etikudvalget er at give klienter hos certificerede ID Psykoterapeuter samt studerende på ID Psykoterapeutuddannelsen mulighed for at klage i tilfælde af uetisk adfærd fra en ID Psykoterapeut, en underviser, en medkursist eller fra personalet på ID Terapeutisk Institut. * Klager over undervisere, supervisorer eller psykoterapeuter som er medlem af Psykoterapeutforeningen, vil blive henvist til denne forenings etikudvalg. * Klager over undervisere, supervisorer eller psykoterapeuter, som er medlem af ID Psykoterapeutisk Forening, vil blive henvist til denne forenings etiske udvalg. Hvis den indklagede både er medlem af ID Psykoterapeutisk Forening og Psykoterapeutforeningen henvises klagen til Psykoterapeutforeningen. * Klager over undervisere, supervisorer eller psykoterapeuter som er medlem af Dansk Psykologforening henvises til denne forening. Øvrige klager vil blive behandlet af etikudvalget på ID Terapeutisk Institut inden for 4 uger efter modtagelsen af klagen. Etikudvalget hos ID Terapeutisk Institut følger psykoterapeutforeningens etikregler. Læs mere her. Klageprocedurer for etikudvalget 1. Etikudvalget træffer afgørelser ved stemmeflertal på møder hvor alle medlemmer er indkaldt. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst tre medlemmer deltager i afstemningen. Er et medlem i længere tid forhindret i at deltage i udvalgets arbejde, eller er et medlem inhabil, anmodes bestyrelsen om at udpege et ad hoc medlem. 2. Klager over medlemmers overtrædelse af foreningens etiske regler sendes skriftligt til Drueholm mærket etikudvalget. Enhver klage forelægges til udtalelse for det medlem, der er klaget over. Etikudvalget tager på det efterfølgende møde stilling til, om klagen skal afvises eller undersøges. Afvises klagen, meddeles dette med begrundelse til klager og den indklagede. Skal klagen undersøges nærmere udpeger udvalget et medlem, der er ansvarlig for den videre sagsbehandling. Den ansvarlige forestår sagsbehandlingen og afgiver indstilling til udvalget.

7 3. Det ansvarlige medlem skal sikre, at både den indklagede og den klagende får adgang til samtlige sagens dokumenter og får lejlighed til at udtale sig. Parterne kan indkaldes til møde med den ansvarlige eller hele udvalget. Den ansvarlige skriver referat af mødet, der godkendes af parterne. Afviser den indklagede at udtale sig til sagen eller at komme til et indkaldt møde, kan udvalget lægge den klagendes påstand til grund for sin afgørelse. Afviser den klagende part at udtale sig til dokumenter, udtalelser og lignende fra den indklagede, kan udvalget vælge at lade klagen bortfalde. Udvalget kan, med respekt for tavshedspligten, indhente udtalelse fra særligt sagkyndige eller kan, med tilladelse fra parterne, indhente udtalelse fra personer, der på afgørende vis yderligere kan belyse klagen. 4. Udvalget kan, hvis det finder det hensigtsmæssigt, indkalde parterne til en forligsmæssig drøftelse. Enhver af parterne kan uden skadevirkning afvise at deltage i en sådan drøftelse. 5. En part kan møde op med bisidder efter eget valg. 6. En part er ikke bundet af sin tavshedspligt overfor etikudvalget vedrørende den konkrete klage. 7. Etikudvalget har tavshedspligt vedrørende konkrete klagesager. Parterne modtager en skriftlig, begrundet afgørelse med vejledning om ankemuligheder. 8. En klagesag skal behandles hurtigt og respektfuldt. Hvis udvalget først træffer afgørelse mere end seks måneder efter klagens indgivelse, skal udvalget redegøre for den lange sagsbehandlingstid. Klager vedrørende forhold, der er mere end to år gamle, kan kun i særlige tilfælde behandles. 9. ID Terapeutisk Institut hæfter ikke for udgifter, et medlem pådrager sig som følge af en klagesag. Egenterapi og terapeuter Skema for egenterapi Hent skemaet her Du kan bruge dette skema i forbindelse med opgørelsen af din egenterapi, men det er ikke et krav at du benytter dette skema. Den egentlige dokumentation udgøres af dine kviteringer eller en underskrevet oversigt over timer og datoer fra terapeuten. Skal jeg kunne dokumentere overfor ID Terapeutisk Institut at jeg har modtaget al min egenterapi? Svaret er ja. Du skal aflevere dokumentation for at du har modtaget *100 timers egenterapi ved afslutningen af uddannelsen samtidig med at du afleverer din opgave. Dokumentation kan bestå af kvitteringer fra din terapeut eller en oversigt over antallet af timer med terapeutens underskrift. Kan jeg få godskrevet noget af den egenterapi jeg har haft lige inden til uddannelsen?

8 Ja. Terapi som du har modtaget op til 6. måneder før du påbegynder din psykoterapeutiske uddannelse tæller med, forudsat de er taget hos en godkendt terapeut. Hvordan tæller gruppeterapi og parterapi? Du kan kombinere den terapi du modtager med enten parterapi eller gruppeterapi. Du tage op til 50% af din samlede egenterapi som gruppeterapi. Bemærk at det skal være gruppeterapeutiske forløb, som er godkendt af ID terapeutisk institut. Parterapi tæller fuldt ud lige så meget som eneterapi. Gruppeterapi omregnes med faktor 2:1, dvs. 2 timers gruppeterapi tæller for 1 times egenterapi. Grupper med et undervisningsindhold, meditationsgrupper, drømmegrupper, selvudviklingsgrupper eller kurser betragtes ikke som terapigrupper. *) Deltagelse på Liv Dhanyo Thommesens Familieprocesweekend (gruppeterapi) tæller som 7 timers egenterapi. *) Deltagelse på Ole Vadum Dahls eksterne selvudviklingsretræte tæller som 6 timers egenterapi. *) Peter Dan, Mia Højlund Iversen, Hanne Bovbjerg og Claus Verner, alle ID psykoterapeuter, laver gruppeterapuetiske forløb, som er godkendt af ID. Hvilke timer skal tages hos hvem? Ud over den gruppeterapi som indgår på modulerne skal du have 75 klokketimers egenterapi. De kan fordele sig således: 50% må være hos ældre årgangsstuderende, men kan også kombineres med certificerede ID Psykoterapeuter eller godkendte terapeuter fra andre skoler. 25 timer skal være hos en certificeret ID Terapeut Du kan også vælge at tage gruppeterapi. Denne skal på forhånd være godkendt hos ID terapeutisk institut. Hvis du vælger dette, skal du ha mindst 25% af din samlede egenterapi som individuel terapi hos certificeret ID psykoterapeut. Gruppeterapi omregnes med faktor 2:1, dvs. 2 timers gruppeterapi tæller for 1 times eneterapi. Hanne Bovbjerg, Peter Dan, Mia Højlund Iversen og Claus Verner laver gruppeterapuetiske forløb, som er godkendt af ID, ligesom nogle af supervisorerne gør det. Bemærk at du ikke kan gå i terapi og supervision hos samme terapeut. Margit Madhu Rigtrup og Jesper Erik Nyholm medregnes som ID Terapeuter. Derudover godkender vi ikke individuelle terapeuter. Det er dit ansvar at tjekke og dokumentere at din terapeut opfylder nedenstående kriterier: Certificerede ID Terapeuter er godkendt af os uanset om de er medlem af psykoterapeutforeningen eller ej. Øvrige terapeuter kan godkendes hvis de opfylder et af nedenstående kriterier: a. de er medlem af Psykoterapeutforeningen b. de er autoriserede specialister i psykoterapi fra Dansk Psykologforening c. de er certificerede fra en 4. årig psykoterapeutuddannelse taget ved et institut som er godkendt af Psykoterapeutforeningen eller EAP. Specifikation af individuel terapi hos ekstern terapeut.

9 Mindst 50 % af de eksterne terapitimer udenfor selve kursusmodulerne skal være hos en certificeret IDpsykoterapeut. (Se under rubrikken "Hvordan tæller gruppeterapi", hvis du vælger godkendte gruppeterapeutiske forløb) De resterende 50 % af de eksterne terapitimer udenfor selve undervisnings modulerne må også gerne foregå hos en certificeret ID psykoterapeut, men kan også helt eller delvist tages hos ældre studerende på ID Terapeutisk Institut, eller kan helt eller delvist tages hos en færdiguddannet terapeut, der er uddannet på andre psykoterapeutiske uddannelsessteder, og som lever op til *psykoterapeutforeningens krav. Psykoterapeutforeningens krav: At ansøgeren har en relevant grunduddannelse af mindst tre års varighed At ansøgeren kan dokumentere mindst fire års psykoterapeutisk efteruddannelse, indeholdende egenterapi, supervision og teori At ansøgeren kan dokumentere mindst to års praktisk/klinisk erfaring som psykoterapeut. Læs nærmere på siden: Supervision Skal man have nogle timer som enesupervision? For at få en personlig og individuel feed back på arbejdet med træningsklienter, skal du en gang om året har en ene time hos din superviser. Hvornår og hvordan det skal foregå skal du selv aftale med din supervisor. Hvis du af særlige grunde ønsker det, kan du vælge at tage op til 20 timer af din samlede supervision som enesupervision. En times enesupervision svarer til 90 minutters gruppesupervision. Kan jeg gå i supervision hos den samme person som jeg går i terapi hos? Nej. Det vil være ok at gå i terapi og supervision hos den samme så længe et af forløbene er afsluttet. Jeg modtager supervision i forbindelse med mit arbejde som socialpædagog, sygeplejerske etc. kan det godskrives som supervision på ID Psykoterapeutuddannelsen? Nej. Hvor værdifuld din supervision end måtte være i forbindelse med socialt eller psykriatisk arbejde så skønner vi, at du har brug for specifik supervision på det terapeutiske håndværk du lærer hos ID Terapeutisk Institut. Hvor mange forskellige eksterne supervisorer må og skal jeg gå til? Du skal have modtaget supervision på dit eksterne klientarbejde fra minimum 2 og maximum 3 forskellige supervisorer. Hvis du kun modtager supervision fra 2 forskellige supervisorer, skal du minimum have fået en tredjedel af timerne fra den ene supervisor. Hvis du er blevet superviseret af 3 supervisorer, skal du ligeledes som minimum have en tredjedel af timerne fra en af de tre.

10 Denne regel skal dels sikre dig, at du får så alsidig en supervision som muligt, og dels at du får en tilpas vedvarende og sammenhængende supervision, hvor supervisorerne har mulighed for at følge din faglige og personlige udvikling i det kliniske arbejde over længere tid. Hvem er supervisorer? Som udgangspunkt må du kun benytte supervisorer fra nedenstående liste. I særlige tilfælde kan du kontakte studievejlederen for at få godkendt en supervisor, men der skal være helt særlige grunde som for eksempel geografi eller specielle faglige forhold. Sjælland Mette Knudsen Kristianslund 102B, 4000 Roskilde Tlf Liv Dhanyo, Thommesen Telefonnummer: Mobilnummer: E mail:post@humanvision.dk Connie Køllner Nielsen Arbejder i København,Roskilde og Steenagerhuse 57 Ørslev 4100 Ringsted (6 km fra Instituttet) Supervision gives individuelt og i grupper Arbejder med reflekterende teams og tuning in. Tlf: Web: Henrik Juul Sundbyvej Frederikssund Telf Mob.: mail: juul@ki.dk Lone Ammundsen Telefonnummer: Mobilnummer: E mail: lone.ammundsen@get2net.dk Bodil Nørngaard Telefonnummer: Mobilnummer: E mail: bono@privat.dk

11 Maïa Westh Ulrikkenborg Plads 12, 1. th Lyngby Telefonnummer: Mobilnummer: E mail: maiia@peuten.dk web: Jylland Vibeke Gøtzche, Kirkeskovvej 19, 8760 Nørre Snede Tlf E mail: edvg@sol.dk Henrik Juul Dronningensgade 46, 4. th 1420 København K Tlf.: Tlf: Aster Susanne, Mortensen Stavtrupvej , Viby J Telefonnummer: E mail: aster@stofanet.dk Ruth, Skovgaard Kløvervænget , Oksbøl Telefonnummer: Mobilnummer: E mail: ruth.skovgaard@mail.dk Terapeutisk færdighedstræning Skema for træningsterapi Hent skemaet her Du kan bruge ovenstående skema til at holde styr på den træningsterapi du giver. Skemaet gælder som dokumentation ved din egen underskrift. Du skal IKKE indhente underskrifter m.v. fra dine klienter. Skal jeg altid anmelde vold, vanrøgt eller seksuelle krænkelser af børn og unge eller gælder min tavshedspligt?

12 JA: Som almindelig borger, altså også som psykoterapeut, har du visse forpligtigelser, som f.eks. at anmelde vold overfor eller seksuelle krænkelser af børn og unge. Der er områder, hvor din lovmæssige borgerpligt går forud for din tavshedspligt som psykoterapeut. Da det kommer bag på en del psykoterapeuter og psykoterapeut studerende, har vi valgt at fremhæve denne regel her. Servicelovens 36 siger: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Denne regel kommer ifølge dansk lovgivning forud for din tavshedspligt som psykoterapeut og skal altid efterkommes. Hvor må jeg annoncere min træningsterapi? Du må annoncere at du giver træningsterapi under annoncer inde på ID Webuniversitetet. Disse annoncer kan også ses af besøgende på vores offentligt tilgængelige webside. Du er naturligvis også velkommen til at lade ordet gå fra mund til mund. Du må også godt lave offentlige opslag og annoncer. Det skal dog klart og tydeligt fremgå at du er under uddannelse til psykoterapeut og at du giver træningsterapi og modtager supervision som et led i din uddannelse f.eks. på 3. eller 4. år af ID Psykoterapeutuddannelsen. Når du annoncerer din træningsterapi må du ikke blot skrive at du har 4. års uddannelse fra ID Terapeutisk Institut eller andre udtalelser som kan give indtryk af, at du er mere eller mindre færdiguddannet. Hvor mange forskellige eksterne klienter skal jeg have arbejdet med i forbindelse med de to års superviseret træningsterapi? Du skal have modtaget supervision på dit kliniske arbejde med 7 10 forskellige eksterne klienter, inden du går op til den endelige eksamen. Mindst en tredjedel skal være længere forløb. Denne regel skal sikre, at du har en tilpas bred erfaring med klientarbejde til, at du er bare nogenlunde forberedt på et professionelt virke som psykoterapeut. Hvilken helbredelse må jeg love mine klienter? Lægelovens kapitel 6 om kvaksalveri sætter en grænse for hvad du må love dine klienter. Dette bliver specielt vigtigt når du arbejder med krop, sygdom og helbred ud fra et holistisk menneskesyn. 23. Den, der uden at have autorisation som læge, betegner sig som læge eller på anden måde, der er egnet til at vække forestillinger om, at han har sådan autorisation, straffes med bøde. 24. Tager en person, der ikke har autorisation som læge, syge i kur, og udsætter han derved helbred for påviselig fare, straffes han med bøde eller hæfte. Under skærpende omstændigheder, såsom hvis pågældende har forårsaget væsentlig skade på legeme eller helbred, eller hvis han tidligere er dømt for overtrædelse af denne paragraf eller 25 eller 26, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år. Det samme

13 gælder, hvis patienten er sindssyg, åndssvag, under 18 år eller umyndiggjort, således at han ikke selv kan tage bestemmelse om sine personlige forhold. 25. Den, der uden at have autorisation som læge, behandler en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom, straffes med hæfte eller med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med bøde. At pågældende som følge af sin manglende lægekyndighed ikke har været i stand til at erkende sygdommens natur, fritager ham ikke for straf. Stk. 2. Med samme straf anses den, der uden at have autorisation som læge eller anden i lovgivningen hjemlet særlig adkomst, foretager operative indgreb, iværksætter fuldstændig eller lokal bedøvelse eller yder fødselshjælp, eller som anvender lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvender røntgen eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer sundhedsministeren har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed. 26. Straf af bøde eller hæfte i indtil 3 måneder finder anvendelse, hvis en person, der ikke har dansk indfødsret eller indfødsret i et af de lande, der er medlemmer af De europæiske Fællesskaber, og ikke har opholdt sig her i landet i 10 år, uden at have autorisation som læge eller uden sundhedsministerens, når særlige grunde måtte tale derfor, meddelte tilladelse tager syge i kur, såvel som hvis en person, der ikke har autorisation som læge, under omrejsen tager syge i kur. Stk. 2. Dersom en person, der ikke er autoriseret til at udøve lægevirksomhed, ved bekendtgørelse bortset fra en almindelig meddelelse om vedkommendes adresse, reklameskiltning, udsendelse af beskrivelser eller på anden måde giver almenheden eller ham ukendte personer meddelelse om, at han tager syge i kur, straffes han med bøde. 27. Dersom en person, der tidligere er idømt frihedsstraf for overtrædelse af 24, 25 eller 26 eller forordning af 5. september 1794 angående straf for kvaksalvere, jf. lov af 3. marts 1854, på ny idømmes sådan straf for overtrædelse af en af de fornævnte paragraffer, kan der ved dommen gives ham pålæg om helt at afholde sig fra at tage syge i kur. Overtrædelse af sådant pålæg straffes med bøde eller hæfte i indtil 3 måneder. Hvem må jeg tage i terapi? Det første år du giver træningsterapi ser vi helst at du tager klienter, der er kursister på ID terapeutisk Institut. Du må dog godt tage klienter udefra når det er nødvendigt. Når du gør det har du ekstra forpligtelse til at oplyse om at det du giver er træningsterapi. Samt hvad dette indebærer. Vi får sommetider meldinger tilbage fra nogle af supervisorerne om, at nogle af vores studerende i deres begejstring for faget og manglende realisme omkring deres egen formåen, kaster sig ud i terapeutisk arbejde med klienter og problemstillinger, som de slet ikke er klar til. Her er nogle klare retningslinier: Som førsteårs supervisant arbejder du IKKE med afhængigheds, misbrugs, eller egentlige patologiske problemstillinger, med mindre du udtrykkeligt og skriftligt har fået tilladelse til det fra ID terapeutisk Institut. Hvis du i forvejen arbejder med psykiatrisk klientel og har erfaring med det via din etablerede uddannelse og job, kan vi i visse tilfælde dispensere, men uden en sådan baggrund er det både urealistisk og uforsvarligt at kaste sig ud i den slags arbejde. Hvis du arbejder indenfor det psykiatriske system, og hvis din supervisor har erfaring med psykoterapi i forhold til behandlingen af patologiske lidelser, kan vi igen dispensere. Men IDterapi henvender sig primært til almindelige neurotikere som dig og mig. og hvis du er førsteårs supervisant,

14 dvs. på første år af din supervision, må du kun arbejde med almindelige dagligdags problemstillinger som mindreværdsfølelser, manglende selvtillid, sorg over at have mistet, præstationsangst, parforholdsproblemer, social usikkerhed, enkeltstående traumer eller erindringer fra barndom og opvækst som trykker, tvivl og splittelse i forhold til forskellige ønsker, behov, mål, værdier og lignende. Du må altså ikke arbejde med alkoholisme eller andre former for misbrug, med anoreksi eller bulimi, borderline, endogene depressioner, tvangstanker eller andre svære problemstillinger. Som andetårs supervisant kan du som nævnt få lov til at arbejde med den slags problemer, hvis visse betingelser er opfyldt. En af dine vigtigste færdigheder som psykoterapeut er at kunne vurdere, hvad du er i stand til, og hvad du har lov til at arbejde med som terapeut og at kunne henvise til andre terapeuter eller autoriserede psykologer, hvis klienternes problemer ligger udenfor dit kompetenceområde. Hvis du opdager, at din klient har nogle af de ovenstående problemstillinger, skal du afvikle terapien på en god og etisk måde og henvise klienten til kompetent hjælp. Husk at du er omfattet af kvaksalverloven. Træn genkendelsen af patologiske tilstande i øvegrupperne. DET ER VIGTIGT!!! Træningsterapi og klienter på medicin Med mindre du via din faglige forudgående uddannelse har en speciel viden om bestemte psykofarmakas virkninger og bivirkninger, og at du udtrykkeligt har fået en skriftlig tilladelse til det fra ID terapeutisk Instituts undervisere, må du under ingen omstændigheder arbejde med klienter, der anvender psykofarmaka. Det gælder, uanset, om det drejer sig om de såkaldte lykkepiller eller om andre former for medicin, der påvirker klienterne psykisk. Da du som førsteårs supervisant udelukkende arbejder med yngre årganges studerende, med mindre andet er aftalt skriftligt, og da vi som udgangspunkt ikke har kursister, som er på psykofarmaka, skulle spørgsmålet primært dukke op for andetårs supervisanter, som er begyndt at tage eksterne klienter. Træningsterapi og venskaber, familie etc. Vi holder venskaber og familiære relationer helt adskildt fra terapien. du må altså under ingen omstændigheder arbejde som terapeut for dine familiemedlemmer eller venner og bekendte. Selv arbejdskolleger må du ikke have som klienter. At blande familiære eller venskabelige og kollegiale forhold sammen med en terapeut klient relation er en rigtig dårlig ide, og ikke tilladt ifølge vores etiske regler. Se i øvrigt certificerings bestemmelserne. Hvis du som træningsterapeut bliver personligt involveret i din klient, skal du straks afbryde terapien og henvise til en anden terapeut. Hvis du forelsker dig i din klient, må du under ingen omstændigheder indlede nogen former for forhold til vedkommende. Det er menneskeligt, at den slags kan ske, men afbryd terapien, hvis du har den mindste mistanke om, at det påvirker din måde at forholde dig til klienten på og henvis til en anden. Der skal gå minimum et halvt år, inden du kan have et personligt forhold til en tidligere klient, efter at det terapeutiske forhold er ophørt. og du må ikke være den initiativtagende i forhold til en mere personlig relation. Det skal komme fra den person, som tidligere var klient. Træningsterapi og betaling Det første år du giver træningsterapi under supervision må du ikke tage penge for det. Hvis du i forvejen har en terapeutisk uddannelse må du aftale nærmere med din lærer. Andenårs supervisanter SKAL tage penge for terapien, dvs. minimum 100kr. og maksimum 250 kr. pr. terapi. (ikke pr. time men pr. gang). Færdiguddannede som ønsker at annoncere igennem vores webside eller have andre former for opslag hos os, skal som minimum tage 400kr. pr. time, og her mener jeg ikke pr. gang men pr. time. Og dette ligger endda i underkanten af, hvad terapeuter fra andre institutter tager og hvad psykoterapeutforeningen anbefaler. For at du kan blive endeligt certificeret ID Terapeut skal du have haft klienter og gået i supervision i en toårig periode. Du skal desuden kunne dokumentere egenterapi og øveaftener.

15 Træningsterapi og gavmilde klienter Du må ikke tage imod gaver eller særlige vennetjenester fra dine klienter. En blomst eller en anden symbolsk taknemmelighedsgestus i forbindelse med afslutningen af et terapeutisk forløb er selvfølgelig i orden, men du må venligt og bestemt afslå at modtage gaver i såvel form af materielle ting som serviceydelser, vennetjenester etc. Initiativ til terapi Klienter der skal i terapi hos dig, skal selv henvende sig direkte til dig. du må ikke ringe en klient op på en vens eller et familiemedlems opfordring, uanset hvad begrundelsen måtte være. Klienter skal selv tage initiativet og selv tage ansvaret for deres terapi. Træningsterapi og lærlinge Hvis du er lærling på et uddannelseshold, må du ikke være terapeut for holdets medlemmer. De skal finde terapeuter fra andre sammenhænge. Du kan hjælpe dem med at finde en anden ældre årgangs kursist som træningsterapeut. F.eks. kan du henvise til nogle af dine egne medkursister, men du må ikke selv træde til som terapeut udenfor selve modulet. Hvad er forudsætningerne for at tage klienter i træningsterapi? For at kunne begynde at arbejde med klienter, som ikke er medkursister på dit eget hold, gælder følgende regler: 1. Du skal være tilmeldt supervision og have din første mødegang indenfor en måned efter, at du er påbegyndt terapien med din første klient. 2. Du skal være påbegyndt tredje år af din ID psykoterapeutiske uddannelse for at give superviseret træningsterapi. Du kan dog godt vente med at starte til fjerde år, hvis der er tidsmæssige eller andre faktorer, som hindrer dig i at starte, mens du går på tredje år. 3. Du skal have modtaget minimum halvdelen af den individuelle egenterapi, som vi kræver i forbindelse med uddannelsen.. 4. Du skal være i fortløbende regelmæssig egenterapi. 5. Du skal ha minimum 200 timer i øvegruppe, hvor du har øvet terapeutrollen 1/3 af tiden. 6. Du skal til studievejlederen fremvise dokumentation for egenterapi og øvegruppe, før du har grønt lys for at gå i gang. Dette gøres typisk på 1. modul 3. år. Lav en forside til din dokumentation, hvor dine timetal står i overskuelig form. Den afsluttende skriftlige opgave VIGTIGT ang. certificeringen: Din opgave skal være forståelig for andre fagfolk

16 Det sidste vi ønsker som integrative inkluderende terapeuter er, at isolere os i et, for omverdenen, uforståeligt og indforstået sprog. Gennemsigtighed på tværes af forskellige terapeutiske retninger er hele ideen bag ID og forudsætningen for integrativ psykoterapi. Din opgave skal være forståelig for andre fagfolk for at du kan være i dialog med dem. Et klart sprog og definerede begreber er forudsætningen for, at du som ID er kan blive ved med at udvikle dig og lære nyt. Vi har som ID er modtaget mange forskellige inspirationer fra mange forskellige psykologiske retninger. Og der er rimelig stor forskel på hvordan forskellige begreber fortolkes inden for de forskellige terapiretninger. Billedet bliver endnu mere uklart når vi også refererer til filosofiske tænkere og spirituelle traditioner. Da vi ønsker at holde os åbne for kritik og fortsat inspiration fra vores kolleger inden for forskellige terapeutiske retninger synes vi nu at det er tid til at gøre vores begreber endnu mere klare. Alt er relativt og derfor er vi nød til sammenligne os med noget for at formidle over for andre hvor vi selv står. Som psykoterapeuter er det oplagt, at vi forholder os til den teoretiske arv som Sigmund Freud og C.G. Jung har efterladt os. Ikke mindst fordi de er blandt de teoretikere som flest af vores kolleger kender. Som ID Psykoterapeuter må vi inddrage en ekstra teoretiker for at forklare den del af vores model, der er transpersonlig. I dette tilfælde har vi valgt at holde os til Roberto Assagioli. Du kan finde en af hans hovedtekster her: 44/ Vi opfordrer dig på det varmeste til at bruge psykologiske begreber, herunder ID begreberne, på en ensartet og veldefineret måde gennem din opgave. Og hvis du allerede har afleveret din opgave vil det være en god ide at forberede dig på at kunne forklare de begreber du bruger. Hvis der er noget du er i tvivl om så opretter vi snart et web forum for faglig debat hvor du kan stille spørgsmål direkte til Ole og andre lærere. Mange hilsner Niklas Thrane, ID Uddannelse Sideantal, litteraturhenvisninger m.v. Opgaven skal være på minimum 15 og maksimum 25 A4 sider, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og illustrationer. Man kan være op til 3 personer, som skriver opgaven sammen. Minimums og maksimumskravene skal så blot ganges med antallet af deltagere i opgaven. Opgaven afleveres i A4 format og det anbefales, at lægge vægt på læsevenlighed, hvad angår skriftstørrelse, skrifttype, linieafstand og margen. Opgaven skal ved aflevering være forsvarligt samlet og må ikke kunne falde fra hinanden i løsblade. Dog frabedes ringbind, da de fylder meget i forsendelserne til censor og eksaminator. Udover indholdet skal man være opmærksom på at: forsiden/titelblad skal oplyse om, titel, hvor det er skrevet og årstallet, navne på de(n) studerende.

17 indholdsfortegnelse angiver med sidetal, hvilke afsnit produktet indeholder. Det anbringes forrest (efter titelblad). forord/indledning skal indeholde mål og/eller problemformuleringer, samt oplysninger om personer, der har hjulpet til ved projektets tilblivelse. Desuden omtales evt. hvad der har motiveret netop dette projekt. Mål og/eller problemformuleringeer kan evt. placeres i selvstændige afsnit. konklusionen afslutter projektet. Konklusionen kan desuden indeholde perspektiveringer, hvor der evt. opstilles nye problemstillinger, arbejdet har rejst, men som der ikke er taget hul på. Den kan også udtrykke forslag til konkrete ændringer eller måske pege på uprøvede muligheder. kildeangivelse er et krav, når man benytter tidligere offentliggjort litteratur. Det gøres enten i direkte forbindelse med teksten ved hjælp af en fodnote eller i et specielt kilderegister. Husk også kildeangivelse på bilagene. litteraturliste anbringes bagest. Se i øvrigt side 12 vedrørende litteraturhenvisning og litteraturfortegnelser. bilag, d.v.s. materiale der supplerer teksten, men ikke direkte er nødvendigt for forståelsen, anbringes efter den egentlige tekst evt. nummereret. Eksempler på kildeangivelser i teksten: En parentes med angivelse af (Forfatter, årstal, side). Parentesen henviser til litteraturfortegnelsen bagerst. En parentes med (et tal). Kan henvise til litteraturfortegnelse bagerst. Kan henvise til fodnote på samme side. Fodnoten kan udformes med alle nødvendige oplysninger. Litteraturfortegnelse: Selv om man i teksten har angivet henvisninger løbende i form af fodnoter, skal projektet indeholde en samlet litteraturfortegnelse. Fortegnelsen skal indeholde en liste over alle de bøger, artikler, interviews, cdrom, internet der er blevet brugt. Man må gerne annotere hver enkelt henvisning dvs. uddele små hints, ris eller ros, hvorfor den er brugt m.m. Listen kan ordnes: Alfabetisk i den rækkefølge de er nævnt, f.eks. opdelt efter kapitler Fortegnelsen indeholder normalt: Forfatter(e): (efternavn, fornavn). Titel. Undertitel. Udgave. Bind nr. Udgivelsessted. Forlag, Udgivelsesår. Sidetal. Sidehenvisning. Evt. kommentarer

18 Vejledning i forbindelse med opgaveskrivningen Forud for opgaveskrivningen skal du have det valgte tema, din problemformulering, dine egne forslag til litteratur samt en foreløbig disposition til opgaven godkendt hos instituttets studievejleder. Du kan evt. få yderligere litteraturforslag og nyttige kommentarer og forslag med på vejen af studievejlederen. Et grundigt arbejde med problemformuleringen, som i princippet kan fylde en til to linier, hjælper til at komme godt fra start. Det teoretiske afsnit og kildehenvisning Teorien skal kun referere til de emner, som nævnes i opgaven. Du skal i opgaven vise at du kan trække paraleller mellem kernebegreber i ID og de alment anerkendte teoretikere. De tre lag af identitet Hvis man eksempelvis bevæger sig ind på ID's beskrivelse af identitet, det reaktive, kreative og essentielle selv, skal man kunne drage paraleller til anerkendte teoretikere. F.eks. svarer det reaktive, det kreative og det essentielle selv til Roberto Assagiolis (Psykosyntesen) delpersonligheder, aware ego og højere selv og i store træk til Jungs komplekser, ego og Selvet. Stabil modellen Stabil er f.eks. en kognitiv model, som primært er inspireret af Virginia Satir (Conjoined family therapy) og hendes både kognitive og systemiske tilgang, Robert Dilts (NLP) og Albert Ellis (kongnitiv). Safir modellen Safir modellen er primært en systemisk model inspireret af Gregory Bateson (antropolog og systemisk pioner) og hans logiske niveauer. Relationshjulet Relationshjulet er inspireret af Ken Wilbers "kvadranter", (Integral psychology og psychotherapy) ".

19 Y modellen Y modellen er stærkt inspireret af Fritz Perls gestalt terapi (dvs. eksistentiel psykoterapi) og af Hal og Sidra Stones Voice Dialogue (The psychology of the aware ego), der er en slags integrativ gestaltarbejde med jungianske arketyper. Oktanten Oktanterne er en slags hukommelsesstrategier, som vi bruger til at stille klassiske kognitive spørgsmål. I den kognitive terapi har man dels stor fokus på at styrke jeg et gennem målsætning og på at hjælpe klienterne med at bryde med selvbegrænsende overbevisninger/filtre/kort over virkeligheden/skemaer via spørgsmål. Så når vi bruger enten målsætnings oktanten eller overbevisnings oktanten, er det terapeutiske hukommelsesstrategier for terapeuten til at huske sit kognitivt terapeutiske værktøj. ID spiralen (forandringsprincipper og niveauer) De 7 forandringsprincipper er alment forekommende processer, som forekommer i næsten alle terapiformer uanset psykoterapeutisk/psykologisk tradition. Man kan finde stærke paraleller til dem hos Esben Hougaard i "Psykoterapi i praksis og forskning". Her kaldes de "non specifikke faktorer i terapi". Niveauerne i spiralen er tænkt som en slags videnskabsteoretisk pædagogik. Det er med andre ord en videnskabsteoretisk forståelsesramme eller integrativ pædagogik, som forklarer, hvordan man kan forstå de forskellige psykoterapeutiske traditioners måde at komplimentere hinanden på. Andre anvendte metoder i ID Familieopstilling er en integrativ metode, der kombinerer eksistentielt, systemisk og psykodynamisk arbejde. Man arbejder så at sige fænomenologisk (en eksistentiel arbejdsform, hvor der arbejdes med det der dukker op fra øjeblik til øjeblik) i forhold til fortiden (psykodynamisk) på en systemisk måde, dvs. med familiekonstalationerne og i en gruppe setting. Med hensyn til det udviklingspsykologiske læner vi os mest op ad neo Reichianerne (Wilhelm Reichs efterfølgere så som Alexander Lowen, Lisbeth Marker m.fl.), D.W. Winnicott og hans objektrelations og holding teori og Margaret Mahlers seperations individuationsteori.

20 Der er absolut plads til andre teoretikere også. Der skal blot redegøres for teorierne og relateres til, hvordan de passer ind i det terapeutiske arbejde, man laver. Brug ikke A.H. Almaas som eneste kilde, da EAP ikke accepterer hans metoder som videnskabeligt anerkendte. Stanislav Grof og Ken Wilber er mere anerkendte, men bør heller ikke stå som eneste kilde. Muggadam Faizal, Andrew Cohen, Byron Katie m.fl. betragtes som selvudviklings og spirituelle lærere og ikke som egentlige psykoterapeutiske kilder. Det samme gælder Jes Bertelsen og Neel Fasting. Det handler ikke om kvalitet, det er bare et andet fagområde. Hvis du er i tvivl om noget, så kontakt vores studievejleder Katarina Jonsson, der gerne hjælper med at få klarhed over projektet. Vores erfaringer er, at stort set alle har fået rigtig meget ud af at skrive opgaven. For nogle har det været svært at komme i gang, men når først processen er "løbet i gang", bliver det for de fleste en særdeles spændende og lærererig proces. Afgrænsning af opgaven Vi ønsker skriftlige opgaver og demonstrationer af klinisk arbejde, som bærer tydeligt præg af Integrativ Dynamisk psykoterapi. Bemærk, at opgaven skal afspejle din ID terapeutiske forståelse og praksis, og at vi derfor ikke vil stille os tilfredse med teoretiske forklaringer og processer, som ligger udenfor det undervisningspensum, som I er blevet undervist i. Man kan eksempelvis hverken skrive opgave om SE, Diamond Logos, BodyNamic eller andre systemer, selv om aspekter af disse systemer kan have indgået i vores undervisning. Du må gerne gå i dybten med et emne i din opgave og fokusere det ind på et enkelt niveau af ID Spiralen. Da det integrative hos os samtidig handler om at kunne forstå terapi og arbejde klinisk ud fra flere psykoterapeutiske forklaringsmodeller og arbejdsformer skal du samtidig vise, at du behersker det. Så du skal altså kunne sætte din specifikke forklaringsmodel og metode i relation til resten af ID Konceptet. Hvad skal opgaven handle om? Temaet for opgaven er i princippet frit, så længe det omhandler konkret psykoterapeutisk arbejde ud fra videnskabeligt anerkendte terapiformer, sådan som EAP definerer dem. Du kan altså ikke skrive opgave om enneagrammet, astrologi, healing eller andre alternative emner, uanset hvor værdifulde disse måtte være i andre sammenhænge. Her er en liste over emner, som tidligere er blevet anvendt i opgaveskrivningen:

21 Mænd i psykoterapi, om kønsspecifikke forskelle i det terapeutiske arbejde. Behandlingen af vrede i psykoterapi, om forskellige kliniske indfaldsvinkler til behandling af vrede. Selvværds og selvtillidsproblemer, om forskellige måder at arbejde terapeutisk med selvfølelsen på. Tilgivelse og psykoterapi, om klinisk arbejde med at forsone sig med fortiden. Angst og lettere depressioner, om kognitivt orienteret arbejde med forskellige typer og grader af angst og depression. Heling af sårene fra en barndom med traumer og svigt, om en psykodynamisk indfaldsvinkel til det kliniske arbejde. Om essens og psykoterapi, om paralelle udviklingspsykologiske og transpersonelle faser i barnets udvikling og kombinationen af psykodynamisk og transpersonel psykoterapi. Kriseterapi, om behandlingen af chok og traumer efter voldsomme begivenheder i barndom og voksenliv. Parterapi, om Integrativ Dynamisk psykoterapi i arbejdet med par og familieproblemer. Psykoterapeutisk arbejde omkring døden, om klinisk arbejde med døende, deres pårørende og de efterladte. Seksualitet og psykoterapi, om det terapeutiske arbejde med typiske intimitets og seksualitetsproblemer. Find selv på flere. Måske kan du få en ide om dit tema, ved at du ser på temaer, som hyppigt er dukket op i dit terapeutiske arbejde. Gør det let for dig selv ved at skrive om noget, du allerede har nået at få en del klinisk erfaring med. Hvordan skal opgaven disponeres Opgaven skal være opdelt i 5 klart adskilte afsnit: 1. Indholdsfortegnelse og opgaveformulering. 2. Beskrivelse af egen personlig udvikling set i lyset af dit klientarbejde. 3. En teoretisk del, hvor du ud fra traditionel/videnskabelig psykoterapeutisk og/eller psykologisk litteratur, kliniske erfaringer og viden om ID terapi, gør rede for den problematik, som du har valgt at belyse, og som casedelen i det næste afsnit handler om case stories fra dit terapeutiske klientarbejde, hvor du i konkrete eksempler beskriver dit kliniske arbejde og relaterer det til teorien i det foregående afsnit. 5. Litteraturhenvisninger samt evt. bilag