Håndbog i hjernetræning for ældre

Transkript

1 Håndbog i hjernetræning for ældre Exp.: LLP ES-GRUNDTVIG-GMP MINDWELLNESS PROJEKTET. Forbedring af ældre menneskers indlæringsevne og mentale sundhed Projektet er finansieret med støtte fra EU. EU og EACEA kan ikke gøres ansvarlige for anvendelsen af de informationer der indgår i denne håndbog.

2

3 Håndbog i hjernetræning for ældre

4 Titel: Håndbog i hjernetræning for ældre. Financieret af EACEA under Grundtvig programmet. Forfattere: MindWellness projektets partnerkonsortium: Forbedring af ældre menneskers indlæringskapacitetet og mentale sundhed. Nº exp.: LLP ES GRUNDTVIG GMP. Dato: 12. juli 2010.

5 FORFATTER INFORMATION s INTRODUKTION: DET ALDRENDE EUROPA s BEVARELSE AF MENTAL SUNDHED. AKTIV ALDRING s Introduktion til læring i en høj alder s Teoretisk baggrund for betydningen af mental sundhed s Mental sundhed er ikke kun træning af hjernen s Mindwellness projektet og aktiv aldring s METODER I HJERNEFORSKNING: EN INTRODUKTION TIL TESTEN FRA PÉC UNIVERSITET s CASE STUDIES OM AKTIV ALDRING s Introduktion til den praktiske del af håndbogen s Europæiske projekter om aktiv aldring s Eksempler på aktiviteter for aktiv aldring s ØVELSER I HJERNETRÆNING s Introduktion s Hukommelse s Logisk tænkning s Bearbejdningshastighed s Andre øvelser s.66 6 Nationale organisationer som støtter aktiv aldring s.73 REFERENCER s. 93 5

6 6

7 FORFATTERINFORMATION SPANIEN Jaione Santos og Beatriz Díaz Guardamino XXI INVESLAN, Euskalduna 11 1º dcha, Bilba o (Vizcaya), SPANIEN Tel.: , e mail: j.santos@inveslan.com ØSTRIG Mag. (FH) Christina Kunter Volkshilfe Steiermark Institut Connect, Göstinger Strasse 213, 8051 Graz, ØSTRIG Tel.: , e mail: christina.kunter@stmk.volkshilfe.at TYSKLAND Dr. Gerd Zimmer Institut für Projektbegleitung und Kompetenzentwick lung pro kompetenz e.v., Im Winkel 53, D Rostock, TYSKLAND Tel.: , e mail: info@pro-kompetenz.de DANMARK Bodil Mygind Madsen, Cand. Mag. Aarhus Social and Sundhedsskole, Olof Palmes Alle 35, 8200 Århus N, DANMARK Tel.: , e mail: sskabmm@sosuaarhus.dk ESTLAND Tiina Juhansoo, MD, PhD, Vice, Lektor i udvikling og internationalt samarbejde Tallinn Health Care College, Kännu 67, 13418, Tallinn, ESTLAND Tel.: ; , e mail: tiina.juhansoo@ttk.ee Anne Ehasalu, RN, Cand. Merc, Underviser i sygeplejelske afdelingen Tallinn Health Care College, Kännu 67, 13418, Tallinn, ESTLAND Tel.: , e mail: anne.ehasalu@ttk.ee Merike Kravets, Underviser af ansatte inden for plejesektoren Tallinn Health Care College, Kännu 67, 13418, Tallinn, ESTLAND Tel.: , e mail: merike.kravets@ttk.ee UNGARN Prof László Iván (professor of gerontologi and geriatri) Semmelweis Egyetem ÁOK.KUT Budapest. Kútvölgyi út 4. V1/637. Geriátria. UNGARN Enikő Nagy (projektleder) Trebag Property and Project management Ltd, 09 Kossuth; 2094 Nagykovácsi, UNGARN Tel.: , e mail: pkovesd@ trebag.hu Dr. András Huszár. Pécs Universitet Pécs, Szigeti út 12. UNGARN Tel.: , e mail: andras.huszar@aok.pte.hu Dr. Iván Szalkai. Pécs Universitet. South Borsod Health and Social Cluster Pécs, Gadó u.8., UNGARN Tel.: , e mail: ivan.szalkai@clusterforhealth.eu 7

8 Dr. Pál Bilkei psykiater 1143 Budapest, Stefánia út 55. Tel.: Mobil: , e mail: gorzo@t online.hu. ITALIEN Paola Gargano (Master i jura) S&T soc. coop. Via Po 40, Torino, ITALIEN Tel.: , e mail: p.gargano@setinweb.it POLEN Anna Grabowska, PhD PRO MED Co Ltd., ul. Dolne M igowo 16 C, Gdansk, POLEN Tel.: , e mail: anka.grabowska@gmail.com ENGLAND Bruce Macdonald Stockley, PhD Point Europa, The Manse, Garrett Street, Cawsand, Cornwall, PL10 1PD, ENGLAND Tel.: , e mail: bruce.stockley@pointeuropa.org 8

9 INTRODUKTION. ET ALDRENDE EUROPA Introduktion. Vedligeholdelse af det mentale helbred er afgørende for alle menneskers velvære. I alderdommen er der, sammen med visse fysiologiske forandringer, en tendens til at man oplever tab af mentale funktioner. Nogle af disse forandringer skyldes forskellige sygdomme eller uundgåelige aldringsprocesser. Mange af disse forandringer kan dog forebygges eller nedsættes ved at føre et aktivt liv og ved tage højde for forskellige andre faktorers betydning (f.eks. sund kost, sociale kontakter, fortsat læring, fysisk form osv.). Denne håndbog er målrettet mod at give brugerne et overblik over resultaterne af Mindwellness, som er et 2 årigt internationalt projekt, der er finansieret af EU s Grundtvig program. Der er 11 projektpartnere i 9 lande, inklusive relevante specialister i voksenuddannelse, pædagoger, læger, universitetsforskere, ICT eksperter og socialforskere. I projektet har man udviklet undervisningsmateriale, som er målrettet mod ældre mennesker (i beskæftigelse eller pensionerede) for at hjælpe dem med at bevare mental fleksibilitet ( training tool). Modtagerne af håndbogen er primært professionelle og eksperter, der arbejder med ældre mennesker samt socialrådgivere, sygeplejersker, plejere osv. Disse fagfolk kan bruge eksemplerne som retningslinjer til at komplementere og støtte de kurser og programmer, som de udvikler til deres ældre brugere. Denne håndbog er et supplerende materiale for ældre mennesker, undervisere og eksperter med interesse i dette område. 9

10 Et aldrende Europa Aldring er en af de største udfordringer i det moderne Europa. På grund af forbedrede sundhedssystemer, bedre ernæring og bedre sociale forhold samt dalende fødselsrate er d en forventede levealder stigende. Ifølge statistisk data fra Eurostat er andelen af b efolkningen i alderen 65 år og derover nået op over 16 % i de fleste af de 27 EU lande. Figur 1: Befolkningsandel på 65 år og derover Farverne symboliserer: EU (27 lande) EU (25 lande) Euro område (16 lande) Euro områd e (15 lande) Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenla nd Spanien Kilde: Eurostat. Sprog: Engelsk, tysk og fransk. Forventet levealder og sundhed Mens de fleste mennesker for et halvt århundrede år siden døde inden de blev 50 år er den globale forventede gennemsnitslevealder i dag vurderet til over 65 år (data fra WHO). Den forventede levealder i Europa er steget endnu mere. Som figur 2 viser, er den forventede levealder i de europæiske lande steget markant, især hos den kvindelige del af befolkningen. 10

11 Figur 2: Vigtigste fertilitets og mortalitets indikatorer (nationale beregninger) Totale fertilitetsrate Forventet levealder ved fødsel Region/land børn pr kvinde mænd kvinder EU Medlemsstater Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxemborg Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige UK Kilde: Eurostat. Sprog: Engelsk, tysk og fransk. Det er et fælles ansvar for staterne, samfundet og individet at ældes med et så godt helbred som muligt og bevarer det fysiske og mentale helbred. Folk er mere optagede af deres forventede helbred end af deres forventede levealder. Ifølge WHO kan forventet helbred defineres som forventet levealder med et godt helbred og svarer sig til det gennemsnitlige antal år som et individ kan forvente at leve i en sådan fordelagtig tilstand. 1 Biologiske træk ved aldring Det siges generelt, at aldring og en høj alder kommer til udtryk på mange forskellige måder, og at generationen i den tredje alder ikke bør ses som en grå masse af mennesker, men som en variation af normale og unormale aldringsprocesser. Det skal også understreges, at aldring ikke sker efter en kalender. Der er markante variationer i livsstil og helbred hos forskellige ældre individer. Eftersom aldringen er afhængig af personens samlede livsforløb, kan den karakteriseres ved trækkene i den såkaldte funktionelle kapacitet (FC) i ens livsforløb. Den funktionelle kapacitet er den personlige kapacitet i forhold til de fysiske, mentale og sociale funktioner. Ifølge forskningen er de fysiske træk ved normal aldring i alderen år 1 Sprog: Arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk 11

12 følgende: Muskelmassen og muskelstyrken mindskes med 30 % Nerveledningen bliver % langsommere Hjernens vægt mindskes med ca. 300 gram Antallet af smagsløg på tungen reduceres fra enheder hos mindreårige til hos ældre Mængden af blod der strømmer gennem kroppen reduceres med 50 % Den vitale lungekapacitet reduceres med 50 % ved 75 år Nyreudskilningsfunktionen mindskes med mere end 50 % Synet og hørelsen påvirkes med % Det karakteristiske ved disse ændringer, som er en normal aldringsproces er, at de individuelle, systemiske ændringer i celler, væv og organer kun begrænser den operative kapacitet med tiden, men homeostasis 2 balancen kan bevares for altid. På den måde kan de tilfredsstillende og de relative niveauer i en bæredygtig sundhed bevares i en høje alder. Enhver ændring, som påvirker homeostasis negativt, tipper balancen og anses som en patologisk proces. En tidlig opdagelse af disse ændringer afgør mulighederne for at påvirke dem. Den største udfordring i aldringsforløbet er at erkende de normale og patologiske ændringer, deres forløb og den professionelle helbredelse af dem. Vi skal også tage den kendsgerning i betragtning, at individet kan påvirke disse normale aldringsprocesser. Ifølge geriatrien, som er den videnskab, der beskæftiger sig med de fysiske og helbred smæssige aspekter ved aldring, kræver det, hvis man skal definere livskvalitet i en høj alder, at man har fokus på følg ende aspekter: Individer er forskellige i deres aldring, der er ikke en såkaldt entydig aldringsmodel En hurtig forringelse af organsystemet eller funktionerne er altid en form for patologisk ændring snarere end det er en normal konsekvens af aldring Reduceret kapacitet på grund af aldring forøger imidlertid mængden af risici, så i denne sammenhæng bliver livsstil og personlig tilpasning vigtig. De ældre bliver ikke syge på grund af deres alder men på grund af patologiske processer. En ny sygdom påvirker den mest sårbare og mest følsomme del af individets organisatoriske system. Erkendelsen af dette bestemmer behandlingsprogrammet. I den sene aldring opstår det man på engelsk kalder de såkaldte 5 i er, som på dansk er: Ubevægelighed, inkontinens, ustabilitet, intellektuel forfald og iatrogenia 3. (Engelsk: immobility, incontinence, instability, intellectual decline, iatrogenia). Der er adskillige tegn der anses som sygdomme i en yngre alder, men i den senere alder er de bare fænomener og konsekvenser af normale klager over aldring. Udover geriatri, som primært beskæftiger sig 2 Homeostasis: Et menneskes homeostasis er kroppens evne til fysisk at regulere det indre miljø for at sikre stabilitet som modsvar på ændringer i det ydre miljø og i vejret. 3 Iatrogenisk uorden er ethvert problem, symptom eller sæt af symptomer forårsaget af en terapeuts handlinger eller behandlinger. Det kan også være dårligt helbred, en uønsket effekt eller en komplikation der er opstået pga. medicinsk intervention eller behandling. 12

13 med helbredsmæssige aspekter ved aldring ud fra et medicinsk synspunkt, er der udviklet en ny videnskab, gerontologi. Gerontologi Gerontologi er studiet af aldringsprocesser og af individer fra de er midaldrende og fremover. Det indeholder: a. Studiet af fysiske, mentale og sociale ændringer hos aldrende mennesker b. Undersøgelser a f de ændringe r i samfundet, der hidrører fra vores aldrend e befolkning. c. Anvendelsen af denne viden i politikker og programmer. Some et resultat af gerontologiens tværfaglige fokus, kalder fagfolk fra forskellige områder sig for gerontologer" 4 Gerontologien argumenterer for, at livskvaliteten hos en ældre person afhænger af forskellige fænomener, som er meget mere komplekse end menneskers medicinske h elbred. De hovedfaktorer som bidrager til ældre menneskers velbefindende er: Fysisk aktivitet Kontakt med andre mennesker i sociale sammenhænge. Sund kost. Mental aktivitet. Spirituelle links 5 Forskere inden for gerontologi hævder, at selvom mange faktorer ved aldring er genetiske, kan aldringshastigheden påvirkes ved en sund og aktiv livsstil, som tager de ovennævnte hovedområder i betragtning. Mht. fysisk form har forskning f.eks. vist, at både hjerte kar kapaciteten og muskelstyrken kan bevares eller styrkes ved regelmæssig træning, og det kan også forlænge livet, især livet som aktiv. Det samme gælder mht. mental sundhed. Det er bevist, at hvis vi holder vores hjerne aktiv og træner hjernen regelmæssigt, så styrkes de kognitive præstationer. Denne håndbog giver information om sådanne øvelser og du kan også finde mange eksempler i Mindwellness projektets online undervisningsmateriale. 6 Sociale aspekter ved aldring En høj alder blev tidligere betragtet som en kilde til visdom og erfaring. Ældre mennesker havde en respekteret rolle i samfundet og kunne bidrage til det sociale liv i fællesskaberne på mange niveauer inklusive familie og endda i politik (Bare tænk på Gerousia (Ældrerådet) i oldtidens Grækenland). I dag har fokus ændret sig i velfærdsstaterne. Individets ve og vel har højeste prioritet. At have succes i livet er blevet forbundet med ens præstationer på arbejdsmarkedet og værdien af den erfaring, der er samlet med årene, er mindsket. I dag betragtes ældre ofte som en byrde for samfundet. Folk som forlader deres job eller bliver pensionerede bliver ofte betragtet som økonomisk unyttige. Indkomsten hos pensionerede mennesker formindskes normalt, selvom der kan være nye udgifter til 4 Association for Gerontology in Higher Education. Sprog: Engelsk 5 IVÁN,L.: A gerontológia rendszerszemlélete és gyakorlata. In: Gerontoló gia, Szerk. Semsei,1.: Debreceni Egyetem Eü.Kar,Nyíregyháza,35-47.(2008). Sprog: Ungarsk 6 ( training tool. Sprog: engelsk, spansk, tysk, estisk, polsk, dansk, ungarsk og italiensk) 13

14 medicin eller øgede omkostninger ved at bo alene og ikke kunne dele sine udgifter med en partner. Fattigdom er (uanet om den er objektivt eller subjektivt) kun et af de problemer, størstedelen af ældre har. Andre faktorer er isolation (pga. tab af venner og slægtninge og social udelukkelse) og sygdomme, som medfører et gradvist tab af uafhængighed. Disse faktorer kan alle medføre depression, som også resulterer i forværring af kognitive præstationer. Derfor er det afgørende at kæmpe imod disse processer, både på det individuelle og på det politiske niveau. Vi kan selv bidrage meget til den sociale reintegration og helt eller delvis komme ud af isolationen. Håndbogen og online undervisningsmaterialet indeholder tips og øvelser til at hjælpe dig med dette. Konklusioner Der er mange faktorer, som påvirker de kognitive evner i den senere alder. Det siges, at ældre mennesker, ved at have en sund livsstil og træne krop og hjerne, kan nedsætte forfaldsprocessens hastighed. Generelt kan vi konstatere, at AKTIVITET er en nøglefaktor i forhold til at bevare livskvaliteten i en høj alder. Som nogle studier viser 7, kan daglige opgaver og pligter effektivt påvirke den mentale og fysiske sundhed. Vedligeholdelse af den mentale sundhed anses som afgørende for en bæredygtig livskvalitet hos de ældre. Intellektuel kapacitet (IQ) kan forværres pga. aldring på flere områder, men der er adskillige felter, hvor præstationen kan forblive stabil selv efter en vis alder. Derudover kan erfaringsbaseret og følelsesmæssig intelligens være velbevaret eller endda forbedres, og dette kan kompensere for visse tab indenfor nogle af de kognitive områder. Vi håber, at vores håndbog og det tilhørende undervisningsmateriale kan støtte ældre mennesker i at bevare eller endda forbedre deres mentale velvære. 7 IVÁN,L.: A gerontológia rendszerszemlélete és gyakorlata. In: Gerontoló gia, Szerk. Semsei,1.: Debreceni Egyetem Eü.Kar,Nyíregyháza,35-47.(2008). Sprog:Ungarsk 14

15 BEVARELSE AF DEN MENTALE SUNDHED 2.1 Introduktion til læring i en senere alder Hukommelsen er et af de tre fundamenter, som et fornuftigt liv er baseret på. De to andre er opfattelse og tænkning. Stort set alt hvad mennesket gør, afhænger af hvilken slags information vi får fra det omgivende miljø og bruger til at arrangere vores relationer til den omgivende verden med. Fra menneskets synspunkt er hukommelsen et tegn på, at man har tilegnet sig nyttige evner, vaner, information og viden til vedligeholdelse og udvikling af vores organisme, men også viden om og erfaringer i, hvad der er sårende eller skadeligt. Det er afgørende for udviklingen og bevarelsen af vores civilisation og kultur, at menneskene er bevidste om den fortsatte eksistens af os selv og vores efterkommere og ikke kun tænker på vores fortid og nutid, men også på planlægningen af fremtiden. Hukommelsen er ikke en enkelt mekanisme, men en gruppe af forskellige mentale evner. Eksistensen eller manglen på en type hukommelse betyder ikke nødvendigvis, at alle de andre typer for hukommelse samtidigt er eksisterende eller mangler (Tulving, E. s ) Vi kan ikke adskille hukommelsen og læringen, de er tæt forbundne. Der er forskellige m uligheder for at beskrive og klassificere hukommelsen. At huske dvs. at bevare består af tre stadier, som samarbejder, når hjernen fungerer normalt: Memorering, opbevaring og genkaldelse. I forbindelse med opbevaringen og brugen af den tilegnede viden kan man skelne mellem den semantiske og den proceduremæssige hukommelse. Semantisk hukommelse bestemmer den menneskelige viden om den omgivende verden. Den refererer til faktuel viden, som udsendes via symboler. Essensen af semantisk hukommelse manifesterer sig i viden. Semantisk hukommelse komprimerer information om den omgivende verden, samfundet og verbale opfattelser af det emne, som bliver behandlet. Det er muligt at beskrive de bevidste jfr. deklarative underinddelinger med ord eller verbalt. Proceduremæssig hukommelse er den proces, at vi ved, hvordan vi skal gøre noget for at nå vores mål. Den er mere forbundet med selve handlingen end med ideen, den kræver løbende øvelse, og det er muligt at udføre den automatisk uden at være opmærksom på den. Der er også aktiviteter, hvor semantisk hukommelse som indeholder information om det teoretiske grundlag for aktiviteterne er forbundet med den proceduremæssige hukommelse, som indeholder viden om, hvordan man opnår noget som er nødvendigt. 15

16 Det er også muligt at klassificere hukommelse efter hvor lang en tidsperiode folk husker noget. Baseret på at kunne huske begivenheder inddeles hukommelsen i korttidshukommelse, mellemhukommelse og langtidshukommelse. Korttidshukommelse varer i et sekund eller et minut. Den er baseret på en øget aktivitet i neuronerne, hvor nerveimpulserne cirkulerer midlertidigt i hukommelsesindtrykkets cirkel. Den anden mulige forklaring på korttidshukommelsen er, at den er en komponent af præsynaptisk facilitering eller stoppet genesis, som absorberer andre synapser tæt på den præsynaptiske del af nervecellen og det varer i sekunder eller minutter. Der er også en tredje mulighed: Forstærkning af den synaptiske udsendelse med akkumulering af store mængder af calcium i de præsynaptiske strukturer. Hvis mængden af calcium er større end mitrokondrierne eller endoplasmatisk reticulum selv kan absorbere den, så er tidsperioden hvor formidlernes udskæring af sprækker i synapsen længere under indflydelse af calcium. Korttidshukommelsen agerer som en såkaldt arbejdshukommelse, og den kan kun bevare en vis mængde af information. Sensorisk hukommelse dvs. skansemæssig hukommelse varer meget kort tid: De sansemæssige oplevelser af at se, høre og føle bliver specielle refleksioner i sanseorganerne i en brøkdel af et sekund. Ekkohukommelse er en anden term for denne hukommelse. Alle friske sanseindtryk indsamles kortvarigt i den sensoriske hukommelse: Vi er bevidste om tid, sted og om os, selv om vi ikke tænker over det hele tiden. Hvis det er nødvendigt kan vi genkalde os det øjeblikkeligt. Mellemhukommelse skilles ud hos nogle forfattere og er en form for permanent hukommelse, der varer i nogle dage eller uger, og siden bliver til en permanent hukommelse eller forsvinder langsomt igen. Denne form for hukommelse er baseret på strukturelle såvel som på kemiske ændringer i præ eller postsynaptiske strukturer. Langtidshukommelse er en hukommelse, som er tilgængelig også efter et antal år, ja i hele levetiden. Den permanente hukommelse opdeles i eksplicit og implicit hukommelse i forhold til den opfangede information. Deklarativ dvs. eksplicit hukommelse er forbundet med integreret tænkning som hjælper med at huske detaljer om omgivelser, tid, begivenheder, årsagsforhold, betydningen af erfaring og noget, som er blevet glemt. For at opnå noget har den deklarative hukommelse brug for bevidsthed (sammenligning, evaluering osv.) Deklarativ hukommelse behandler viden og det er muligt at beskrive den verbalt. I den deklarative hukommelse kan vi skelne mellem episodisk eller autobiografisk (hukommelse for information og begivenheder som er forbundet med personlige erfaringer og en selv) og semantisk hukommelse. Deklarativ hukommelse er en del af den bevidste langtids hukommelse som er delt i semantisk og episodisk hukommelse eller informations og begivenhedshukommelse. Informationen gemmes i langtidshukommelsen i lang tid, og det er muligt at hente den derfra. For eksempel har vi, hvis vi snakker om gårsdagens begivenheder, brug for langtidshukommelsen dvs. at begivenhederne fra i går gemmes i hukommelsen og det er muligt at genkalde dem, hvis det er nødvendigt. Kapaciteten i langtidshukommelsen betragtes som ubegrænset. Det betyder også, at menneskets evne til at lære nye ting og til at tilegne sig ny viden bevares hele livet igennem. Den information som lagres i langtidshukommelsen kan være verbal, som billeder eller i form af en lugt. 16

17 Non deklarativ hukommelse er en del af den ubevidste langtidshukommelse, som kan inddeles i det at huske forskellige evner og funktionsmåder. Hukommelsen for funktions gemmer information, som ikke kan udtrykkes verbalt, f.eks. tillærte evner, manerer måder og strategier, reflekser. Nogle gange kaldes den også proceduremæssig hukommelse. Der findes også beskrivelser af den såkaldte arbejdshukommelse. Det er en korttidshukommelse, som er forbundet med de strukturer i langtidshukommelsen, som anvendes i intellektuelle aktiviteter, hvis et vist stadie af problemløsningen er afsluttet. Informationen i arbejdshukommelsen bevares i nogle sekunder. Arbejdshukommelsen er den centrale del i informationsbearbejdningen. Korttidshukommelsen kan kun bearbejde en vis mængde husket materiale. Den bearbejder bevidst og aktivt. Det afhænger af vigtigheden og kvaliteten af informationen, om den ikke gemmer det eller om den sender det videre til langtidshukommelsen. En bestemt bark lignende sektion bearbejder korrektionen af informationsenhederne så længe den bruges. Den nye information integreres i den eksisterende hukommelse og tilsvarende lægges der en handleplan. I tilfælde af forstyrrelser i arbejdshukommelsen vil en person ikke kunne huske, hvad der var til venstre, når vedkommende ser til højre. Arbejdshukommelsen sætter én i stand til at indsamle en stribe fakta fra korttidshukommelsen og den permanente hukommelse og analysere disse sammen og løse problemet på en logisk måde. Arbejdshukommelsen er også nødvendig for at afkode eksplicit hukommelse og for at genkalde sig ting. Hukommelse kan forbindes med bevidst læring og i dette tilfælde er der tale om det at huske bevidst, eller hvis det er sket ubevidst, det at huske ubevidst. Under en læringsproces tilegner mennesket sig viden om den omgivende verden. Når man har opnået ny information, skal hjernen analysere om denne data allerede eksisterer og kun har brug for at blive genkaldt eller om der er brug for systematisering, afkodning og lagring på en måde, så den er tilgængelig og kan bruges på rette tid og sted. Perspektiveret hukommelse dvs. hukommelse som er rettet mod fremtiden hjælper med at tænke over fremtiden: F.eks. husker vi, at sidste uge i april skal vi stille uret en time frem, o g i år falde r påskeferien i begyndelsen a f april. Flere faktorer påvirker hvor godt og præcist information lagres: Manglende opmærksomhed, træthed, alkoholindtagelse, hvis man er ked af det alt dette kan forårsage forstyrrelser i lagringen af information samt i bevarelsen og genkaldelsen af den. Gentagelse er grundlaget for at bevare den tilegnede information. Samtidigt er det vigtigt at gentagelsesprocessen foretages med aktiv opmærksomhed, og at det ikke kun er en me aktivitet. Gentagelse uden opmærksomhed er mindre effektfuld end med fuld kanisk koncentration. Afkodning er en aktivitet, hvor alle begivenheder og fakta huskes på en karakteristisk måde afhængigt af den mentale aktivitet under huskeprocessen. Afkodning kan styres ved hjælp af instruktion og øvelse under vejledning. Det er muligt at bevare og bruge den senere, dvs. at genkalde den. Forskellige objekter afkodes forskelligt, og på den måde er resultatet forskellige hukommelsesspor. En af de vigtige faktorer er i hvilket omfang 17

18 afkodningen behandler betydningen af materialet. Et allerede fortolket emne kan læres lettere end et uden mening. Evnen til at tilegne sig noget, afhænger mest af, hvad personen allerede ved. Folk forstår bedre de aktiviteter, som er blevet fortolkede, og allerede tilegnet viden hjælper i tilegnelsen af nyt stof. At huske og de vigtige dele af hjernen Vi lærer og husker konstant ny information og nye evner. Hvis vi bevidst planlægger at bruge den huskede information i fremtiden, forsøger vi at videresende den til de dele af hjernen, hvor det er muligt at lagre den. Hvis vi har brug for informationen, så bruger vi de hjernefunktioner som søger efter den lagrede information, og vi kan så bruge den. Det er observeret, at den venstre præfrontale bark lignende side er forbundet med det at huske i den episodiske hukommelse. Den højre præfrontale bark lignende side er mere forbundet med at læse data fra den episodiske hukommelse (genkaldelse). Dette resultatmønster kaldes HERA (Hemispheric Encoding/Retrieval Asymmetry)(dvs. Hemisfærisk afkodning/generhvervelses asymmetr i). Korttids og langtidshukommelsernes funktion er baseret på forskellige strukturer i hjernen og på deres gensidige samarbejde. Strukturerne i den indre lobus temporalis indsamler og bearbejder indkommende information, og herefter overføres informationen til hippocampus. Informationen tager en runde i hippocampus og vender tilbage til lobus temporalis, og informationen er højst sandsynligt blevet lagret i langtidshukommelsen. Thalamus dybt inde i hjernen spiller også en vigtig rolle i forbindelse med at huske, informationen bearbejdes også her. Hukommelsen for tilegnede bevægelsesevner findes i nuclei basales. Pons og lillehjernen er vigtige ved bevaringen af visse reflekser. Den sensoriske hukommelse er lokaliseret i området for visse sanser i hjernebarken og tindingelappen, arbejdshukommelse, som er vigtig i forhold til at styre aktiviteter, er lokaliseret i frontallappen. Arbejdshukommelsens forskellige områder aktiverer de forskellige dele af hjernen, den vigtigste af dem er lokaliseret i den frontale del af hjernen, tindingelappen. Den venstre side af hjernen er vigtig for den verbale arbejdshu kommelse. Huskeprocessen finder sted, når nervecellerne har udviklet motoriske kanaler og skabt komplicerede netværk. Som resultat heraf skabes det førnævnte netværk af nerveceller i hjernen i motoriske kanaler, hvor den viden og de evner som er tilegnede i løbet af livet lagres. De motoriske kanaler opstår i et utalligt omfang og erfaring skabes ud fra arkivet af permanente motoriske kanaler. Det er derfor en ældre hjerne er mere effektiv end en ung hjerne. Der kræves en elektronisk impuls, jfr. nerveimpuls, for at informationen kan komme videre. Kontaktområderne i nervecellerne sørger for udsendingen af information fra en nervecelle til en anden synapser der fungerer takket være af kemiske formidlingsstoffer. 18

19 Det vigtigste formidlingsstof for hjerneaktivitet er acetylkolin. Det materiale som er husket, lagres i hjernebarken. Hjernens frontale område er vigtigere i forhold til at styre aktiviteter og især pandelappen og dens samarbejde med andre områder af hjernen. Styring af aktiviteter indikerer menneskets håndtering og er på den måde afgørende, idet al menneskelig aktivitet forudsætter styring. At glemme Den anden vigtige side af at huske er at glemme, som er en del af hukommelsen som helhed. Det er hurtigere at glemme i begyndelsen, når man påbegynder genkaldelsesprocessen og senere går det langsommere. Glemsel kan ske på to forskellige måder: Hukommelsesfragmenterne svækkes og forsvinder derefter helt, så de ikke kan findes eller genkaldes. En anden forklaring er baseret på den teori, at ny information bliver tilføjet til allerede husket information, hvilket gør det meget svært at genkalde. Afsluttende bemærkninger: I dag ved vi en del om læring, hukommelse og de faktorer, som medvirker til at støtte hukommelsens funktioner. Vi ved, at velvære, meningsfulde aktiviteter, undgåelse af hjernetraumer, sund ernæring, nødvendige fysiske aktiviteter og også træning af hjernen hjælper med at holde vores hjerne velfungerende og garanterer samarbejdet mellem nødvendige sektioner af hjernen og med at huske tilegnet viden og at finde den, når der er brug for den. 19

20 2.2 Teoretisk baggrund for betydningen af mental sundhed. At takle en verden i forandring er forbundet med den menneskelige evne til at lære. Hukommelsen spiller en vigtig rolle i læring. At lære noget er en af de meste stressende former for mental aktivitet, idet det kræver opmærksomhed, får os til at sætte mål, planlægge vores tid og aktiviteter samt anstrenge os for at forstå den information, vi hører eller læser. Hukommelsen er evnen til at lagre ny information takket være forskellige funktioner og genkalde den, når det er nødvendigt. Under læring tilegner mennesket sig viden om den omgivende verden. Når man har tilegnet sig den nye information, skal hjernen analysere, om vi allerede besidder denne information og kun har brug for genkaldelse, eller om det er nødvendigt at systematisere, kode og lagre den på en sådan måde, at den kan genkaldes om nødvendigt og bruges på rette tid og sted. Sammen med normal aldring sker der også ændringer i hjernefunktionen. Det er meget individuelt og forekommer tydeligst i forbindelse med at huske og genkalde. Men aldring påvirker ikke håndteringen af hverdagslivet. Evnen til at lære bevares og hjernen fortsætter med at fungere. I forbindelse med læring er det vigtigste motivation og hårdt arbejde. Vi kan styrke vores hukommelse ved at lære hvordan vi lærer ved hjælp af nogle strategier. Hukommelsen består af mange specialiserede mentale processer, som alle er forbundne med indsamling og brug af en vis type af viden. Huskeprocessen finder sted, når nervecellerne har etableret motoriske kanaler og skabt et kompliceret netværk. Som et resultat skabes førnævnte netværk af nerveceller i hjernen med motoriske kanaler, hvor den viden og de evner, som man har tilegnet sig gennem livet, lagres. Motoriske kanaler opstår i utallige mængder og erfaring formes ud fra arkivet af permanente motoriske kanaler. Det er derfor en ældre hjerne er mere effektiv end en ung hjerne. Træningen af alle hjernens komponenter bidrager til at styrke hjernen. Opmærksomhed, koncentrationsevne og det at styre vores aktiviteter er vigtigt under læring dvs. at huske. Koncentrationsevne er forbundet med interesse for hovedemnet, tålmodighed, at afslutte det man har startet, korrekthed samt med evnen til at eliminere eksterne stressfaktorer. Fjern eller langtidshukommelse omfatter vores tilegnede viden og evner dvs. fakta og evner. På genkaldelsesstadiet leder man efter den nødvendige information i langtidshukommelsen, og den videresendes til arbejdshukommelsen, hvor den kan tjekkes og bruges. Gentagelse påvirker genkaldelsen og derigennem også læringen. Hvis vi ikke gentager det, vi har lært tidligere, forsvinder det langsomt fra hukommelsen. Evnen til at lære noget nyt og bevare det i hukommelsen bevares hele livet igennem. For at bevare ny information anbefales det, at man forbinder den med ældre information, at tænke over forskellene og lighederne, at finde nye forbindelser, at forbinde alt dette med en emotionel oplevelse. Det er nyttigt at vide, at al husket information bevares i samme mængde og al den viden og alle de evner, man har lært tidligere bevares, men med alderen 20

21 kræver genkaldelse mere anstrengelse. Evnen til at genkalde ting bevares via skabelsen af forbindelser og identificering, og evnen til at lære bevares også. Det er vigtigt at forstå nyt materiale. I forståelsesprocessen hjælper evnen til at se noget velkendt i alt nyt. Jo mere en person har lært, jo mindre helt nyt er der. I ny information er der nogle fragmenter af ældre viden, og på den måde hjælper det til at huske ny information. Gennem årene bliver hukommelsen langsommere, og evnen til at lagre information bliver svagere. Men al den information, som er lagret tidligere, bevares udmærket i hukommelsen, ligesom tidligere. Hvis hjerneaktiviteten bliver langsommere, bliver huskeprocessen også sværere. Hjernefunktionen bliver langsommere i aktiviteter og der er brug for initiativ og anstrengelse. Forskellige faktorers påvirkning, f.eks. stress og træthed, øges træthed og et hurtigt livstempo påvirker ældre menneskers hukommelse mere end de yngres. Det går ikke på samme måde som i ungdommen at fokusere på to eller flere aktiviteter parallelt, og på den måde har man brug for at koncentrere sig helt, når man skal lære noget. En sund ældre person kontrollerer sin hjerne og erkender de mindste problemer. Hjerneforskning viser, at pandelappens volumen mindskes hurtigere end andre dele. Ændringer i hjernefunktionerne, deres lokalitet og omfang påvirker meget individuelt. Ændringer forårsages også af den generelle helbredstilstand, mindsket aktivitet, faktorer der påvirker metabolismen samt andre genetiske faktorer. Evnen til at lære påvirkes af generelle sygdomme, usund livsstil og alkohol, mindre fysisk aktivitet, depression samt manglende sociale netværk. Den proces det er at holde hjernen velfungerende og håndtere livet, bliver støttet af uddannelse. En konstant brug af hjernen er vigtig for læring til udannelse af en selv, og også deltagelse i hobbyer, som kræver mental opmærksomhed så som kryds og tværs, quizzer, sudoku, osv. som ydermere giver mulighed for et velfungerende socialt netværk. For at styrke vores hjernefunktion kan man gøre meget selv, hvis man ved, hvordan hjernen fungerer og fornemmer sine behov og sin væremåde samt sine svage og stærke sider. Det påstås at en type mennesker, de såkaldte visuelle mennesker, observerer og husker det, de har set. Den anden type, de auditive mennesker, husker bedre det, de har hørt, og den tredje type, de kinæstetiske mennesker, husker den information, hvor de i forbindelse med modtagelsen af informationen oplevede fornemmelser forbundet med bevægelsen af muskler (Kidron, A. s.131). Forsker i pædagogik, A. Kidron understreger, at læring ikke bare er tilegnelsen af ny viden og nye evner, det er også at konfrontere sig selv og øvelsen i at overvinde naturlig dovenhed. Læringsevnen er baseret på principper og taktikker, som gør tilegnelsen af viden og evner nemmere, mere effektivt og også interessant. Læring er en proces, som starter med fastlæggelsen af læringsmål, planlægning af tid og med evnen til koncentration. En vigtig hjælp er selvstimulering og blokering af negativ tænkning som følge af at blive ældre. Det er godt at huske, at gennem vanskeligheder baner vi vejen til stjernerne, og gentagelse afføder visdom Disse ordsprog virker både for ældre og yngre. Ønsket om at tilegne sig ny viden indikerer et godt mentalt helbred, og det er derfor værd at anstrenge sig for. 21

22 Det er lettere at lære, hvis informationen er interessant for én og nødvendig i fremtiden. Derfor er det nyttigt at gøre det klart for sig selv, hvor man skal bruge informationen, og at minde sig selv om det. Hvis man har lært noget så forsøg at bruge det. Det, man allerede har lært, sætter sig fast. At lære andre noget er den bedste måde at lære noget fuldstændigt på. Med alderen har mennesker erhvervet sig en pakke af viden og erfaringer, som sætter dem i stand til fortsat at deltage aktivt i samfundsaktiviteter, at opleve alt nyt, at yde sit bidrag til det og blive ældre med værdighed og lykke. 22

23 2.3. Mental form er ikke kun træning af hjernen Fysisk velvære, sport Der er mere end rigeligt bevis for at fysisk træning er godt for hjernen og giver fordele så som lavere kolesteroltal og blodtryk, men her er mere: Det kan forstørre din hippocampus, den del af hjernen som er ansvarlig for dannelsen og lagringen af nye erindringer samt for stedsansen evnen til at finde rundt. I en artikel som skal trykkes i tidsskriftet Hippocampus rapporterer forskere, at ældre mennesker som er i god fysisk form generelt har en større hippocampus og bedre stedsans end personer, som er i mindre god form. 8 Derudover bliver mennesker født med en naturlig evne til at bevæge sig. Selv som babyer kan vi bevæge en hånd eller et ben ubevidst. Bevægelse er et medfødt mennesketræk. Fysisk aktivitet gør kroppen stærkere, mens manglende motion kan skabe helbredsmæssige problemer. Efterhånden som vi vokser op og udvikler os, bliver vi bevidste om de bevægelser vi foretager os. Det bliver vores egen beslutning, om vi vil starte med eller fortsætte med fysisk aktivitet. I dag bruger vi flere og flere timer på arbejdet, ofte sidder vi ned foran en computer. At sidde ned foran din computer eller på arbejdspladsen i flere timer ad gangen kan forårsage stive muskler, smerter i bækken og i lænd og i det lange løb rygsøjlens forfald. Mennesker er skabt til at bevæge sig, ikke til at sidde ved et skrivebord i ti eller flere timer om dagen. Før eller senere kan timer tilbragt i en stilsiddende tilstand have alvorlige følger for helbredet. Fordelene ved fysisk aktivitet er ubestridelige. Fysisk aktivitet har en fordelagtig effekt på både kroppen og hjernen, de fysiske og psykiske sider af livet komplementerer hinanden. Derudover påvirker fysisk aktivitet systemerne i kroppen (hjerte kar, åndedræt, nerver, muskler, knogler, led, ledbånd og immunforsvar) til at arbejde sammen på en positiv måde,. Modsat er manglende motion en risikofaktor for kroniske sygdomme. Tag i betragtning at fysisk aktivitet hverken er dyrt eller tidskrævende. Du behøver ikke dyrt udstyr eller specielt tøj, da fysisk aktivitet kan foretages næsten overalt med næsten intet udstyr. Men en generel anbefaling er at foretage mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet 5 dage om ugen. Mens du ser på forskellige former for fysisk aktivitet og sport, anbefaler vi Kinesioterapi, Chuan som et generelt forslag. Vi anbefaler stavgang, Yoga eller Tai Chi som daglig rutine Kinesioterapi. Roden af kinesio er det græske ord kinesis, der betyder bevægelse. Oprindelsen af ordet terapi er det græske therapeia, der betyder service, der nu om dage fortolkes som helbredende behandling af sygdom eller handicap Ifølge American Kinesiotherapy Association 9 er Kinesioterapi anvendelsen af videnskabeligt baserede øvelsesprincipper, som er afpassede til at øge styrke, udholdenhed og mobilitet hos personer med funktionelle begrænsninger eller hos dem, der ønsker forbedret 8 BEGLEY S. (2009, Sprog: Engelsk. 9 The American Kinesiotherapy Association. Sprog: Engelsk 23

24 fysisk kondition. Bevægelse anses som en nøglefaktor i ethvert behandlingsprogram. Derfor skal man træne regelmæssigt, hvis man vil forblive sund. Den akademiske basis for kinesioterapi is "kinesiologi," defineret som studiet af træning og bevægelse, den akademiske disciplin for fysisk uddannelse. Den henviser til det systematiske studie af menneskelig bevægelse og fysisk aktivitet inklusiv produktionen og kontrollen af bevægelse eller træning set ud fra en anatomisk, fysiologisk, biomekanisk, psykosocial, funktionel eller anden relevant synsvinkel Til MindWellness projektet blev der udvalgt 15 øvelser til at illustrere alternative metoder til fysisk aktivitet, så som øvelser som kan foretages foran en computer. På den måde kan du få passet fysisk aktivitet ind i en travl arbejdsdag og komme uden om den almindelige undskyldning om at der ikke er tid til at træne. Du kan lave udstrækning, styrkelse og afslapningsteknikker, mens du sidder foran din computer ((Fig. 3). Når du laver den foreslåede øvelse, skal du bruge en stabil stol uden hjul, korrekt holdning, motivation og din yndlingssang. Det er vigtigt med den rigtige holdning: Sæt dig ret op på stolen, sæt fødderne på jorden og hold ryggen lige, og dit ansigt skal være fremadrettet under øvelserne. Brug den rette åndedrætsteknik: Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden. Figur 3: Kinesioterapi et eksempel på en øvelse Kinesioterapi øvelse Sid ret op på en stabil stol med fødderne fladt på gulvet. Hold din ryg lige mens du laver denne øvelse. Hold dine hænder sammen foran dig med håndfladerne mod hinanden og peg fingrene nedad som vist. Pres dine hænder sammen. Hold denne position i 8 sekunder og slap af. Mens du laver denne øvelse, skal du trække vejret gennem næsen og puste ud gennem munden Kilde: Øvelse nº11 from Mindwellness Træningsmodul. træningsredskab. Sprog: Engelsk, spansk, tysk, estisk, polsk, dansk, ungarsk og italiensk. Stavgang defineres som fitness gang med specielt designede stave. Dette udvikledes via en skitræningsaktivitet, der var kendt som ski gang, udenfor sæsonen, bakkespringning eller skiskridning som en måde at træne året rundt. Skigang og bakkesprining med stave er blevet praktiseret i årtier som træning på tør jord til brug i langrendskonkurrencer. Skitrænerne så succesen hos skiløbere på verdensklasseniveau, som brugte skistave om 24

25 sommeren til skigang og bakkespringning, og det blev en etableret form for træning uden for sæsonen til skiløb. Vandrere med knæsmerter opdagede, at de kunne gå bedre med et par vandrestave, og dette reducerede eller fjernede ofte hofte knæ og fodsmerter. Rygsæksturister fik ofte færre smerter i ryggen, når de brugte stave. Vi anbefaler at bruge Google til at finde mere information om stavgang. Vi kan starte med Nordic Walking Step af Dawid Downer, som er verdens første bog om stavgang, udtænkt, skrevet og udgivet på engelsk 10. Den Internationale Stavgangssammenslutnings hjemmeside findes på US/Default.aspx. 11 De erfarne stavgængere, som er en af de bedste kilder til information og råd om stavgang har deres portal på 12 Videnskabelige artikler om stavgang findes på walkingoverview.php 13 Yoga er blevet studeret og udøvet i Østen i tusindvis af år. I Vesten, hvor man skal klare de stressende krav fra det moderne liv, har man først for nyligt opdaget de styrkende og fredfyldte fordele ved denne oldgamle kunst. Mens yoga løsner spændinger og træthed fra kroppen, klarer det også tankerne og reetablerer energiniveauet. Det giver øget koncentrationsevne og bedre opmærksomhed og tilfredshed. Følgende links anbefales: Beginner Yoga with Shiva Rea: Y& feature=fvste314 Yoga for seniors 15 Chair Yoga for seniors: Twisting Exercises 16 Chair Yoga for seniors: Chair Yoga for Seniors: Warrior Stretches Tai Chi Chuan kan også anbefales til at holde hjernen i god form. Tai Chi Chuang er en form for træning, som opstod som et resultat af observation af naturen og ordnen i verden praktiseret i Kina til forbedring og pleje af helbredet samt som selvforsvar. Tai Chi er resultatet af tusindvis af års søgning i Kina efter opskriften på lang levetid og øget livskvalitet. Det er en grundigt udvalgt serie af øvelser, som kan laves uanset alder og køn samt i alle fysiske og helbredsmæssige tilstande. 10 Læs mere på 11 Informationen gives på engelsk 12 Informationen gives på engelsk. 13.Informationen gives på engelsk. Google s oversættelse kan bruges. 14, 15,og 16 Informationen gives på engelsk 25

26 Mål og retningsliner i Tai Chi Chuang træning er som følger: Bidrager til at bringe kroppen og sindet i harmoni. Tai Chi bevirker, at udbrændte og stressede personer finder indre balance. De bliver som resultat heraf roligere, mere koncentrerede og modstandsdygtige overfor stress. Støtter helbred og helbreder sygdomme. Tai Chi hjælper med at helbrede følgende sygdomme: Forhøjet blodtryk, mavesår og sygdom i tolvfingertarmen, gigt, astma, hjertesygdomme, fordøjelsesbesvær og neuroser. Foryngelse og sikring af lang leveti d. For at læse mere om Tai Chi s historie, kig på: nt/org/authyangstil/index?lang=en 17 Adskillige film om Tai Chi findes på: TK3QE8WaOLGfnKQM&sa=X&oi=video_result_group&ct=title&resnum=4&ved=0CEEQqw QwAw Informationen gives på følgende sprog: Engelsk, tysk og italiensk. 18 Informationen gives på engelsk 26

27 2.4. MindWellness projektet og aktiv aldring Som vi har set i den tidligere analyse, er EU i dag karakteriseret af den progressive aldring i befolkningen i alle medlemslandene. I betragtning af denne situation og de videnskabelige bevis på at intellektuel stimulering hjælper med at bevare det mentale helbred samt det faktum, at kognitive træningsprogrammer har permanent effekt på voksnes intellektuelle præstationer, er Mindwellness projektet målrettet mod at udforme et træningsredskab, som vil fremme den intellektuelle stimulering af folk over 50, både pensionerede og dem som stadig er i arbejde, og gøre uddannelse mere sjov og attraktiv hvilket vil bidrage til motivation af deltagerne. I Mindwellness projektet glemmer vi imidlertid ikke, at mentalt velvære ikke kun er træning af hjernen, men velvære kræver, og påvirkes af, generelt velvære i alle områder af livet. Projektet deler dette synspunkt med WHO som i 2002 præsenterede forslaget om Aktiv Aldring som retningslinje for sikringen af en høj livskvalitet for de ældre borgere. WHO (World Health Organization) definerer Aktiv Aldring som en proces med optimering af mulighederne for sundhed, deltagelse og sikkerhed for at styrke livskvaliteten, når folk bliver ældre. Det gælder både individer og befolkningsgrupper. Aktiv aldring gør det muligt for folk at realisere deres potentiale for fysisk, socialt og mentalt velvære gennem hele livsforløbet og deltage i samfundet, mens man giver dem passende beskyttelse, sikkerhed og pleje, når det er påkrævet 19. Selv hvis de går på pension eller bliver syge, kan ældre mennesker stadig yde et rigt bidrag til deres samfund, fællesskaber og familier, da de fortsat kan deltage aktivt på mange måder inklusive de sociale og de åndelige. Konceptet Aktiv Aldring er rettet mod at styrke ældre mennesker over 50 år i at forblive aktive. Et af hovedmålene for WHO s politiske ramme for Aktiv Aldring er at øge den forventede levetid og forbedre livskvaliteten for ældre via den aktive deltagelse, som bidrager til styrkelse af fysisk, mentalt og socialt velvære. Dette projekt bekender sig til denne holistiske opfattelse af Aktiv Aldring og sindsvelvære, og vil nå målsætning på tre forskellige niveauer: Først og fremmest via inddragelse af aktive ældre, som stadig arbejder, i målgruppen af brugere af træningsmaterialet, hvilket giver øget værdi til projektet. På grund af manglende specifikke træningsprogrammer til aktive mennesker over 50 år vil MindWellness være banebrydende indenfor dette område. For det andet er udarbejdelsen af MindWellness træningsværktøjet samt denne håndbog resultatet af forskellige aktiviteter, som er udført af partnerne i løbet af de første år af projektets levetid. MindWellness projektet inddrog allerede på analysestadiet produktets kommende brugere i samarbejdet. Via udbredelsen af projektet har hver partner udviklet 19 World Health Organization (2002, Active Ageing: A policy framework. WHO, Geneve. 27

28 et netværk af kontakter, som inkluderer personer over 50 år og eksperter inden for undervisning af ældre. Disse eksperter hjælper konsortiet som rådgivere i den proces, hvor undervisningsmaterialet udarbejdes. De ældres aktive deltagelse i projektet er en tillægsværdi, som gør det muligt for konsortiet at styrke deres engagement i konceptet aktiv aldring, hvilket vil være det grundlag, som undervisningsmaterialet bliver udviklet ud fra. Endelig og primært, gennem inddragelse af dette synspunkt i designet af træningsredskabet og håndbogen. Træningsmaterialet indeholder ikke kun hjernetræning, men også andre aktiviteter og anbefalinger som kan forstærke konceptet aktiv aldring (Sport, ernæring, kommunikation, kunst, fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde, ICT osv.). I den praktiske del introducerer håndbogen case studier om aktiv aldring, der kan tjene som eksempler for fagfolk, som arbejder med ældre, og også for folk over 50 år, som ønsker at finde aktiviteter og forslag til at forblive aktive. MindWellness træningsredskabet fokuserer på tre primære kognitive evner i udviklingen af dets hjernetræningsprogram: Hukommelse, bearbejdningshastighed og logisk tænkning. Med det formål at inkludere konceptet aktiv aldring i indholdet indeholder træningsredskabet også modulder som: Computer og internet, som skal introducere brugen af ICT og mulighederne på Internettet for mennesker over 50 år. Sanser, der fokuserer på vigtigheden af sanserne i opfattelsesevnen i den ældre alder og fornøjelse via kunst. Rejser og sproglæring i en høj alder, med det motiv at lære at rejse, og at rejse for at lære. MindWellness og sociale netværk, som forklarer vigtigheden af at have sociale kontakter og giver råd i den henseende. Sund ernæring for mennesker over 50 år, fokuseret på vigtigheden af ernæring for at forbedre vores helbred og velvære. Fysisk form, dette modul understreger at en sund krop er lig med et sundt sind. 28