D O M. afsagt den 7. oktober 2016 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Bjerg Hansen, Lis Frost og Rikke Foersom) i ankesag

Transkript

1 D O M afsagt den 7. oktober 2016 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Bjerg Hansen, Lis Frost og Rikke Foersom) i ankesag V.L. B A og B (advokat Mads Krarup, Aarhus) mod C (advokat Anders Stig Vestergaard, Aarhus) Retten i Aarhus har den 1. december 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS /2013). Påstande For landsretten har appellanterne, A og B, gentaget deres påstand om frifindelse. Indstævnte, C, har påstået dommen stadfæstet. C har ikke for landsretten gentaget sin subsidiære påstand for byretten. Advokat Anders Stig Vestergaard har under hovedforhandlingen tilkendegivet, at C vil anse byrettens dom for opfyldt, såfremt taget behandles på den måde, som skønsmanden har angivet i sin besvarelse af spørgsmål 3 i skønserklæringen, således at der sker en glansreduktion fra glans 80 til glans 12.

2 - 2 - Supplerende sagsfremstilling Af et notat fra marts 2011 fra Gentofte Kommune om anvendelse af tagmaterialer fremgår bl.a. følgende: NABOGENER Refleksion fra tagmaterialer. I forbindelse med udskiftning af tagbeklædning skal ejeren tage stilling til tagmateriale, krav om yderligere isolering af taget, opsætning af tagvinduer, solfangere eller solceller mv. Der findes 3 typer teglsten med overfladebehandling: glasserede, engoberede og ædelengoberede. Overfladebehandlingen på de 3 typer har forskellig tykkelse, ligesom de 3 typer har forskelligt glanstal, der er udtryk for mathed/blankhed. Ved glans forståes en overflades tilbagekastning af lys. Teknologisk Institut oplyser at glanstallet for uglaserede røde tegl er 2-5, mens glanstallet for sorte blanke teglsten er Måling af glanstal (Teknologisk Institut): Der sendes en lysstråle i en vinkel på 60 grader på teglstenen. En fotocelle måler det lys, der kastes tilbage. Glanstallet er udtryk for hvor mange promille af lyset, der tilbagekastes fra denne vinkel. Glansstandard har følgende betegnelse: Helmat:glanstal Halvblank: glanstal Mat: Blank: Halvmat (silkemat): glanstal Helblank (Højglans): glanstal Andre kommuner har fastsat følgende øvre grænse for glanstal: Aalborg 20 Nordfyn 7 Brøndby 10 Kolding 15 Fredericia 10 Viborg 20 Tønder 30 Næstved 30

3 - 3 - Ikast-Brande 20 Egedal 10 Gener fra refleksion afhænger bl.a. af, om der er niveauforskel mellem husene, og hvordan husene er placeret i forhold til hinanden. Også forhold som teglstenens form og overflade, tagets farve, udformning og hældning, lysforhold og årstid, samt om taget er vådt har betydning for tagets refleksion. Der er således ikke en klar grænseværdi, idet refleksionen afhænger af mange forskellige forhold. Andre tagmaterialer, såsom metaller eller glas er også reflekterende. Tage af disse materialer anvendes oftest på overdækninger, udestuer, garager, carporte og skure. Teknologisk Institut oplyser, af f.eks. veluxvinduer er lige så reflekterende som glaserede teglsten. Teknologisk Institut oplyser at de har udarbejdet rapporter for teglproducenter. Disse rapporter er ikke offentligt tilgængelige. Solfangere og solceller Glanstallet for solcellepaneler er ca. 75. Der skal ikke søges om byggetilladelse ved opsætning af solfangere og solceller. Dog skal kommunalbestyrelsen give tilladelse til opsætning af solfangere og solceller på bevaringsværdige villaer. I skønserklæringen fra ingeniør Klaus Rask Petersen har skønsmanden oplyst følgende: begge vinkelhuse med vejfacade i NNV retning og terrasse i VSV retning. Hermed ligger tagfladen på østligt umiddelbart synlig fra terrasse og stue mv. i og ved eftermiddagssolen er der mulighed for genskin i form af en spejling om eftermiddagen, hvor solen bestråler den vestvendte tagflade på i en vinkel, som er uheldig fra klagers synspunkt. Begge huse ligger i cirka samme kote. Vejret var solrigt den 4. juli 2014 med en del småskyer på himlen, samt lidt diset på grund af varmen, men med uhindret solskin på tagfladen under de foretagne målinger. Tidspunktet for registreringerne var ca. kl. 15. til 16, sommertid. Vejrudsigten fra DMI var den pågældende fredag således beskrevet:

4 - 4 - Skønsmanden kan således bekræfte, at dagen var velegnet med maksimal solskin midt i sommeren og midt på eftermiddagen. På grundlag af det ved skønsmødet konstaterede besvares de stillede spørgsmål efter bedste evne og overbevisning således: Spørgsmål 1 Kan der konstateres genskinsgener fra taget belagt med sortglasseret tagsten på ejendommen beliggende, 8520 Lystrup for personer der opholder sig på ejendommen beliggende, 8520 Lystrup, herunder for 1.1 Personer der opholder sig på terrassen og den del af haven, der vender direkte over mod taget? 1.2 Personer der opholder sig i stuen med manglende mulighed for at se TV og sidde omkring sofabordet, medmindre gardinerne er trukket for? 1.3 Personer der opholder sig i stuen og det ene værelse? Svar 1 Ad 1.1: Personer der opholder sig på terrassen eller haven vil få genskinsgener fra de glasserede tagsten på i visse tidsrum på døgnet samt hen over året. Udenfor disse tidsrum, som beskrives under spørgsmål 2, vurderer skønsmanden ikke, at blændingen kan karakteriseres som ubehageligt blændende. Ad 1.2: Personer der opholder sig i stuen vil ligeledes få genskinsgener i visse tidsrum hen over året, på trods af et meget stort tagudhæng ud for stuepartiet. Udenfor disse tidsrum, som beskrives under spørgsmål 2, vurderer skønsmanden ikke, at blændingen kan karakteriseres som ubehageligt blændende. Ad 1.3: Ophold i stuen er beskrevet under 1.2. Det omtalte værelse er værelset i gavlen, som er orienteret over mod Personer, som opholder sig i dette værelse, vil få genskinsgener fra de glasserede tagsten på i visse tidsrum på døgnet samt hen over året. Udenfor

5 - 5 - disse tidsrum, som beskrives under spørgsmål 2, vurderer skønsmanden ikke, at blændingen kan karakteriseres som ubehageligt blændende. Spørgsmål 2 I bekræftende fald bedes syns og skønsmanden oplyse og beskrive følgende: 2.1 Genskinsgenernes karakter og oplevelse for fysiske personer, der opholder sig i områder som ovenfor anført i spørgsmål 1? 2.2 Genskinsgenernes karakter og oplevelse for fysiske personer, der opholder sig i områder på ejendommen som ovenfor anført i spørgsmål 1 tidsmæssigt på dagen og i forhold til skiftende årstider? Svar 2 Inden der svares på spørgsmålene vil skønsmanden prøve at fremføre det teoretiske grundlag for fænomenet samt den målemetode, som er valgt til at beskrive blændingsgraden. Skønsmanden vil først illustrere, hvorledes genskinnet forekommer på ved denne skitse, hvor indklagedes hus er i midten og klagers er ude til venstre. Illustrationen stammer fra en tilsvarende problematik fra en artikel i et australsk tidsskrift, derfor peger nordpilen forkert, men ellers er forholdene identiske. Genskinnet hos klager vurderes ud fra registreringerne at være forekommende stort set i alle solskinstimer, hvor solen har placeret sig vestligt for tagryggen på (altså sent på dagen), idet de blanke tagsten har en rundet form, som har den uheldige effekt, at næsten uanset solens højde på himlen eller tidspunktet på dagen, vil enten den venstre side, bunden eller den højre side af tagstenen reflektere sollyset, nærmest som en slags hul-spejl eller en bølgeoverflade på havet. Derved vil der forekomme genskin når solen er placeret vestligt for tagryggen på indklagedes hus, næsten uanset position på grunden hos klager, men i stærkt varierende styrke. Skønsmanden har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet omkring metoder til måling af det forøgede lysindfald/genskin studeret emnet via internetkilder samt drøftet mulighederne med kolleger indenfor belysningssektoren, idet der skønsmanden bekendt ikke findes anerkendte

6 - 6 - fremgangsmåder og måleprincipper endsige lovgivning, som direkte relaterer til emnet i skønstemaet. Efter disse overvejelser har skønsmanden valgt at benytte de forskrifter som er gældende for indendørs belysning i Dansk Standard DS 700:2005, Kunstig belysning i arbejdslokaler, idet en fysisk proces i øjet anses for den samme, uanset om der er tale om blænding fra et belysningsarmatur eller fra genskin forårsaget af sollys i et reflekterende tag. I DS 700:2005 optræder begreberne adaption og luminans, som er de relevante begreber i forhold til skønstemaet. Adaptionen er øjets tilpasning til synsfeltets luminanser. Luminansen kan siges at være et udtryk for hvor lyse eller mørke flader opfattes. For hver enkelt adaptionstilstand svarende til en bestemt lysstyrke på øjet er der en adaptionsakse, som skiller de lyse og mørke objektluminanser og der er registreret grænseområder for henholdsvis praktisk mørkegrænse og begyndende blænding. I DS 700 er angivet grænser for luminansfordelingen og ved at måle luminansen kan man registrere, hvor man ligger på luminanstrinnet i forhold til adaptionsluminansen og hermed også om man er i blændingsområdet. Nedenstående figur fra DS 700 er således udtryk for den målbarhed vi kan anvende efter skønsmandens vurdering. For at illustrere, hvordan måleresultaterne fremkommer, er her vist et eksempel med Cd/m2 adaptionen, som på et tidspunkt er målt på terrassen.

7 - 7 - Målinger den 4. juli 2014 Kl sommertid Her aflæses på den logaritmiske skala, at der opstår absolut blænding, når forholdet mellem objektluminansen og adaptionsluminansen er 14 og derover og at der forekommer begyndende blænding når forholdet er over 4. Når vi ser på måleresultaterne kan vi således aflæse, om resultatet lander i kategorien begyndende blænding, om det overskrider grænsen for absolut blænding eller om forholdet mellem adaptionsluminans og objektluminans ligger under den definerede blændingsgrænse, i dette tilfælde under en faktor 4. Skønsmanden har foretaget en sammenlignende måling af adaptionsluminansen og objektluminansen fra de genskinnende tagsten med et Universal Photometer af fabrikat Hagner med en objektvinkel på 1 grad. Herved er det i den pågældende opgave muligt at måle præcist på den enkelte tagstens genskin og tilsvarende måle adaptionsluminansen uden genskinnet fra de enkelte tagsten. De foretagne målinger viser følgende resultater: Luminans Cd/m2 Målingsforhold O / A Absolut blænding iht. DS700, fig. 2 O / A Større end 15 (Begyndende blænding 4,5) Større end 14 Terrasse Genskin tag O ,0 Kl. 15 Alm. tag A Ingen blænd. Terrasse Genskin tag O ,5 Kl Alm. tag A = Beg. blænd. (Begyndende blænding 4,0) Haven Genskin tag O ,9 Større end 50 Kl. 15 Alm. tag A Ingen blænd. (Begyndende blænding 6,0) Haven Genskin tag O ,7 Større end 14

8 - 8 - Kl Alm. tag A = Abs. blænd. (Begyndende blænding 4,0) Stuen ved Genskin tag O ,2 Større end 15 TV Alm. tag A Ingen blænd. (Begyndende blænding 4,5) Værelse Genskin tag O ,3 Større end 50 Kl Alm. tag A ~Beg. Blænd. (Begyndende blænding 6,0) Værelse Genskin tag O ,0 Større end 13 Kl Alm. tag A = Beg. blænd. (Begyndende blænding 3,5) Carporttag Genskin tag O ,3 Større end 14 Kl Alm. tag A = Abs. blænd. (Begyndende blænding 4,0) Indgang Genskin tag O ,1 Større end 13 Kl Alm. tag A = Abs. blænd. (Begyndende blænding 3,5) Med målingerne kan skønsmanden altså besvare spørgsmål 2.1 således: Personer der opholder sig på terrassen vil have begyndende blændingsfornemmelse fra kl (sommertid) en julidag. Skønsmanden er desuden af den opfattelse, at blændingen vil øges timerne derefter og blive til absolut blænding fra 17 tiden og nogle timer frem. Dette begrundes i de samtidige målinger fra indgangen og carporttaget, som her repræsenterer den vinkel med nabotaget, som vil indtræffe for terrassen og stuen ca. 1-1½ time senere. Personer, der opholder sig i haven, kan i uheldige positioner blive absolut blændet fra kl , mens der i andre positioner vil være tale om begyndende eller ingen blænding. Ellers vil blændingen typisk være mere dækkende først på aftenen, når solen står vestligst, lidt over naboens tagryg. Personer, der opholder sig i stuen vil blive blændet på samme måde og i samme tidsrum som personer der opholder sig på terrassen. Personer der opholder sig i værelset vil have begyndende blænding ca. kl. 15 og her kulminerer blændingen ca. kl , hvor den vil være absolut efter skønsmandens vurdering. Med hensyn til tidsperspektiverne for blændingsperioderne har skønsmanden følgende teoretiske redegørelse: Som tidligere nævnt giver tagstenenes kurvede overflade et genskin til klagers bopæl i en stor del af årets solskinstimer. Med klagers og indklagedes indbyrdes husplacering ligger det også klart, at det er når der forekommer spejling i indklagedes tag, at genskinnet er generende og det forekommer når solen har en vestlig placering i forhold til tagryggen på nr. 15. Skønsmanden vurderer derfor, at genskin eller refleksion vil kunne registreres hos klager stort set i alle solskinstimer, men kun når solen står lavt eftermiddag og aften vil genskinnet være af blændende karakter.

9 - 9 - Til illustration af solens gang over året er denne australske vignet, hvor solen til forskel fra os står i nord, men princippet er det samme. Vores solhøjde (benævnt 81 grader på vignetten) er 58 grader om sommeren og 13 grader om vinteren. Det betyder, at vinklen fra solen bliver mindre på taget jo tættere vi kommer på vinteren og dermed vil blændingsgenerne tilsvarende blive mindre hos klager. Dermed ikke sagt, at der ikke forekommer irriterende genskin, men ud fra det valgte måleprincip er der sandsynligvis ikke tale om blænding. Skønsmanden har forsøgt at anskueliggøre omfanget af generende blænding til solskinstimerne over størstedelen af året uden præcis timeangivelse, idet det vurderes, at generne næppe er blændende om vinteren, mens de omvendt er stærkt generende om sommeren, og med begyndende blænding i de mellemliggende perioder. Tilsvarende er blændingen karakteriseret som absolut næsten udelukkende om sommeren efter klokken 17. Til eventuel hjælp for den juridiske vurdering vises her DMI s statistik for solskinstimer for Østjylland hen over året. Med ovennævnte betragtninger og teori kan skønsmanden altså besvare spørgsmål 2.2 således: På terrassen og i haven vil man om sommeren kunne opleve generende refleksioner i varierende grad og dermed svingende mellem begyndende blænding og absolut blænding i et tidsrum fra 15-17, kulminerende med dækkende refleksioner for terrassen omkring kl Herefter vil der ikke være gener for terrassen, da sidebygningen skærmer, men dele af haven vil have refleksioner tilsvarende om eftermiddagen frem til solen så lav, at refleksionen ophører, forventeligt omkring 21. Sidst på aftenen vurderer

10 skønsmanden supplerende at solstyrken er så lav, at en refleksion ikke vil være over stadiet for begyndende blænding. Om foråret og efteråret vil der også være blænding, men her i meget mindre grad, dels som følge af lavere solhøjde, dels er solens styrke noget mindre. Og blændingstidspunkterne vil i disse yderperioder være mere koncentrerede omkring kl. 17 vintertid. I stuen vil forløbet være som det er beskrevet for terrassen i foregående redegørelse. I værelset vil man opleve forløbet som for stuen, men blændingstidspunkterne vil være koncentrerede lidt tidligere end for stuen. Spørgsmål 3 Ligeledes ved bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 bedes det oplyst, hvorvidt genskinsgenerne kan hindres ved behandling af det eksisterende sortglasserede tegltag på ejendommen beliggende, 8520 Lystrup? I bekræftende fald bedes afhjælpningsarbejderne nærmere beskrevet, ligesom det bedes oplyst, hvorledes udbedring kan foretages? Svar 3 Skønsmanden har forespurgt hos flere tagteknikfirmaer, som stort set enslydende tilkendegiver, at det er praktisk muligt at reducere genskinsgenerne væsentligt fra glasserede teglstenstage. Dette udføres ved en grundig rengøring af taget fra lift eller stillads, en grundlæggende priming og to lag klar, matterende maling. Herved kan der opnås en glansreduktion fra glans 80 til glans 12, hvilket vurderes at være den nødvendige behandling for at reducere genskinsgenerne. Behandlingen ledsages af en garantiperiode på 5-8 år. Overslagsmæssigt vil en grundig behandling af indklagedes tagflade over mod klager andrage ca. kr excl. moms. Forklaringer A og C har afgivet supplerende forklaring for landsretten. A har supplerende forklaret, at hun og hendes mand indtil 2012 havde et almindeligt naboskab med C og dennes ægtefælle, hvor de har talt om dagligdags ting, når de har mødt hinanden ude på vejen o.l. De er derimod ikke kommet sammen med hinanden, og hun har således kun to gange været inde hos Cs. Den første gang var i forbindelse med deres sølvbryllup. Den anden gang var, da hun havde købt en buket blomster til C, da hendes mand var død i Deres naboskab blev ikke ændret efter pålægningen af det nye tag i 2005, og

11 hverken C eller hendes ægtefælle har på noget tidspunkt forud for 2012 talt med hende eller B om taget. Der er heller ikke andre i nabolaget, der har nævnt noget om, at man blev generet af genskin fra taget. De for nylig har haft nogle drøftelser med deres nabo til den anden side om hæk og træer, og de har i den forbindelse aftalt, at de skal have beskåret nogle træer, der er blevet for høje. C har supplerende forklaret, at skønsmanden var der en dag, hvor det var diset og lidt overskyet. Når solen skinner, er genskinnet værre end beskrevet af skønsmanden. Det kan man også tydeligt se på de fotografier, som hun har taget, og som er fremlagt under sagen. På et af fotografierne er der sne i haven. Dette fotografi er taget i marts måned, men som man kan se, er der alligevel meget kraftigt genskin fra naboens tag. Det er værst om sommeren, men hvis solen skinner på en vinterdag, kan der som nævnt også være genskin, der generer. Markiser kan ikke afhjælpe problemet. Hun og hendes mand er ikke kommet sammen med A og B, men de har haft et naboskab, hvor de har hilst på hinanden og har talt sammen om vind og vejr, når de har mødt hinanden udenfor. Efter at hun har rejst problemet med genskin fra det nye tag, taler de ikke sammen. Hun er bekendt med, at A og B har nogle kontroverser med deres naboer til den anden side. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom med den bemærkning, at fristen på 3 måneder regnes fra denne dom. Landsretten er enig med byretten i, at skønserklæringen om ejendommens værdi ikke er uden betydning for sagen, og tiltræder derfor, at A og B er pålagt at dække Cs udgifter hertil.

12 Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A og B solidarisk betale sagsomkostninger for landsretten til C med kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet er inklusive moms, da C ikke er momsregistreret. Landsretten har lagt vægt på ankesagens værdi og hovedforhandlingens begrænsede omfang. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. Fristen på 3 måneder regnes fra denne dom. A og B skal solidarisk betale sagens omkostninger for landsretten til C med kr. De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens 8 a, skal betales inden 14 dage.