Retten i Aarhus DOM. Afsagt den 1. december 2015 i sag nr. BS /2013: C Lystrup mod A og B Lystrup

Transkript

1 Retten i Aarhus DOM Afsagt den 1. december 2015 i sag nr. BS /2013: C Lystrup mod A og B Lystrup Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er modtaget i Retten i Aarhus den 13. marts 2013, drejer sig om, hvorvidt den naboretlige tålegrænse er overskredet vedrørende genskin fra et sortglaseret tegltag. Sagsøgeren, C, har principalt nedlagt påstand om, at de sagsøgte tilpligtes at fjerne genskinsgener fra tag (tagsten) på den del af taget på ejendommen matr. nr., beliggende..., 8520 Lystrup, som vender mod sagsøgerens ejendom, beliggende..., 8520 Lystrup, med en frist på 3 måneder. C har subsidiært nedlagt påstand om, at de sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren kr ,00 med procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker. De sagsøgte, A og B, har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. I 1972 blev i Lystrup udstykket, og C erhvervede sammen med sin ægtefælle ejendommen beliggende... I 1993 erhvervede A og B ejendommen beliggende..., og i 2005 i forbindelse med en ombygning af ejendommen fik de uskiftet taget og ændret tagbelægningen fra brunt tegltag til sortglaseret tegl. I august 2012 rettede C henvendelse til A og B og påtalte genskinsgener fra deres tag. Hun rettede endvidere henvendelse til Aarhus Kommune, som i september 2012 meddelte, at kommunen ikke kunne gribe ind over for de glaserede teglsten under henvisning til, at der ikke for området var regler, der forbød blanke eller reflekterende materialer på taget. Der er enighed mellem parterne om, at der ikke for området i privatretlige eller offentligretlige forskrifter er reguleringer vedrørende tagbelægningen. Der har under sagen været afholdt syn og skøn ved ingeniør Klaus Rask Petersen, som har udarbejdet skønserklæring af 10. juli Der har endvidere været afholdt syn og skøn ved valuar, ejendomsmægler, MDE Ole Rasmussen, som har afgivet skønserklæring af 9. december 2014 og supplerende skønserklæringer af henholdsvis 20. februar 2015 og 4. maj 2015.

2 - 2 - Forklaringer C har forklaret, at hun er pensionist og tidligere har arbejdet i et pensionforsikringsselskab. Hun og hendes ægtefælle erhvervede grunden i august 1972 og fik herefter huset bygget. De har altid haft et fint forhold til deres naboer - også til A og B, som flyttede ind 1990-erne. Før 2005 havde de sagsøgte brune teglsten på deres hus. I 2005 fik de sagsøgte en ny tagbelægning og fik i den forbindelse sortglaseret tegl. Bare man kigger på de sagsøgtes sortglaserede tag, er det ubehageligt. Det er som at kigge på en sø, der bølger ganske let, og dette gælder også, selv om der ikke er sol. Det er helt anderledes end en anden nabos tag, som også er sort, men hvor det ikke er glaserede teglsten. Det sortglaserede tegltag bevirkede, at hun og hendes mand blev meget generet af genskin. De talte ikke med B og A om generne, idet de håbede, at tiden ville løse problemerne, da de på nettet havde læst, at der ville lægge sig en "biofilm" på taget, som ville afhjælpe problemerne hen over årene. De var også klar over, at det ville bevirke uvenskab med A og B, hvis de påtalte forholdet, og de håbede derfor på, at generne ville forsvinde af sig selv over årene. Hun og hendes ægtefælle valgte også at lade hækken ind mod A og B blive meget høj, hvilket dog ikke hjalp på genskinsgenerne, idet hækken skulle være endnu højere og over 4 meter høj for at kunne afhjælpe problemerne. Over årene blev generne imidlertid ikke mindre, og hun og hendes mand havde også haft talt om, at de burde gøre noget ved problemerne. Hendes mand blev alvorligt syg og afgik ved døden i Efter hendes mands død blev hækken på hendes foranledning beskåret kraftigt og ned til de tilladte 180 cm., idet hun ikke selv kunne klippe en højere hæk. Hendes mand havde stået på en stige for at klippe hækken, men havde problemer med at nå alligevel. Hun spurgte ikke de sagsøgte om lov til at beskære hækken, idet de aldrig har interesseret sig for hækken. Hækken er nu igen for høj. I forbindelse med sin mands dødsfald fik hun huset vurderet til brug for vurdering af, om hun kunne blive i huset. Hun fik at vide af en ejendomsmægler, at det kunne betyde et væsentligt værdifald for ejendommen, at der var genskin fra naboens tag. Hun oplever det som urimeligt, at hun som følge af naboens sortglaserede tegl skal være så generet, som hun er, og at husets værdi også som følge heraf er faldet. I 2012 kontaktede hun A og bad hende komme over på terrassen og se generne. A kom over og gav udtryk for, at de slet ikke var klar over, at der var et genskin. Hun foreslog A, at der blev sat solfangere op, men hun har efterfølgende fundet ud af, at det er lige så slemt i forhold til genskin. A sagde at hun ville snakke med B om det, men sagde også samtidig at hun ikke ville af med sit tag. Hun havde forventet og troet, at de kunne finde en løsning selv. Hun fik i stedet et brev fra de sagsøgte, hvori hun fik læst og påskrevet om, hvad man skal finde sig i som nabo både vedrørende lugt og genskin fra biler og vinduer, og at A og B ikke følte sig forpligtet til at gøre noget. Hun og hendes mand vidste godt, at det ikke i 2005 var ulovligt at lægge sortglaseret tegl på en ejendom, men da der på den anden side skete så meget på området, tænkte hun, at der måske var kommet andre regler, og hun henvendte sig derfor til kommunen, som svarede hende i september Kommunens svar overraskede hende ikke. Hun er meget generet af genskinnet. På terrassen er generne voldsomme. Selv med solbriller generer genskinnet. Det er så voldsomt ind imellem, at det giver hovedpine. Markisen benyttes, men kan ikke afhjælpe generne. Hun har et stort udhæng på taget, og havde det ikke være tilfældet, havde generne været endnu værre. I haven i øvrigt er der også genskinsgener, men det er ikke der, hun opholder sig, så derfor er det udenfor primært på terrassen, det generer. Hun og hendes mand har altid brugt terrassen - også efter Hun bruger for så

3 - 3 - vidt stadig terrassen, da det er det eneste sted, hun kan være, men hun sidder faktisk ikke længere på terrassen og læser, hvilket hun ellers gerne har villet. Hun bryder sig ikke om at bruge solbriller, men må gøre det alligevel pga. taget. Hun spiser kun sjældent på terrassen, men dette hænger også sammen med, at hun nu er alene. Hver gang der er gæster på terrassen, snakkes der om det generende tag. Også inde i huset generer genskinnet, og hun må trække gardinerne for. Eksempelvis i stuen, som er vendt mod syd-øst og har vinduer mod det sortglaserede tag. Hun kan ikke se TV sidst på dagen uden at trække gardiner for. Det glaserede tag kan ses i TV-et. Det er taget, og ikke solen, der kan ses i TV-et, da solen ikke når så langt ind. Solen går ind på gulvet, men genskinnet fra taget er af en anden type og går ned på væggen. Da hendes mand var syg, lå han i stuen, og sygesengen måtte da placeres, så han ikke så mod genskinnet. Dette fremgår også af billederne i sagen - særligt bilag 7, side 2, billede nr. 4. Flere af billederne er taget inde fra stuen, og hun har ikke fotograferet direkte op mod solen. I gæsteværelset har hun altid trukket gardinerne for. Hvis huset skal sælges, og værelset bruges som børneværelse, vil det være meget generende. Hun oplever det ikke så slemt i værelset som i stuen, men dette skyldes alene, at hun ikke opholder sig i flere timer i værelset. Det er ikke A og Bs ovenlysvinduer, men derimod selve taget, der generer. Genskinnet i værelset kommer sidst på eftermiddagen. Genskinsgenerne opleves fra marts måned ca i stuen og på terrassen. På terrassen forsvinder genskinsgenerne fra kl alt afhængig af årstiden. Det værste tidspunkt er for så vidt i højsommeren, hvor det er rigtig slemt, men også i marts måned er det meget slemt. Selv om solen er svagere i marts, opleves generne stort set af samme grad som i juli. Generne aftager i oktober måned. Kun i månederne november - februar er hun ikke generet af genskin, men taget generer dog altid, og også selv om solen ikke skinner, da det er ubehageligt at kigge på. Uanset om solen skinner eller ej, kan taget altid ses i TV-et. Hun er ikke enig i skønsmandens erklæring om, at genskinnet ikke er generende på nogle tidspunkter på året. Hun oplever det værre end det, skønsmanden beskriver. Kigger man på taget, må man automatisk knibe øjnene sammen - uanset om solen skinner eller ej. Det virker generende. Er der sol på, bliver man fuldstændigt blændet. Det er som at kigge i en projektør, og man får ondt i hovedet. Hun har for ca. 2-3 år siden købt sorte gardiner, som fungerer som mørklægningsgardiner, for at forhindre, at der kommer genskin igennem. Hun skulle i forvejen have nye gardiner, men hvis der ikke havde været genskinsproblemer, ville hun aldrig have valgt sorte gardiner. Hun har ikke haft overvejet at flytte TV-et, da det ikke kan stå andre steder. Hun ser stadig TV. Hun vil på et tidspunkt gerne sælge ejendommen, men så længe denne sag verserer, føler hun, at hun er stavnsbundet. Nye købere vil også være meget generet. Hun vil føle sig forpligtet til at oplyse om generne, og de vil også opleves af køberne - uanset hvornår på året. B har forklaret, at han er advokat og partner hos Bech Bruun. Han beskæftiger sig ikke med byggeret og naboret. Han og A overtog huset i C og hendes ægtefælle boede der allerede dengang. Han og hans ægtefælle havde planlagt en tilbygning, og de skulle derfor have loft til kip og anden taghældning. Der kom derfor et større tagareal. Han ville for så vidt gerne have genbrugt de gamle brune sten. En murer foreslog dem at få lagt sorte tegl på hele huset, da han mente, det ville være så flot. Hverken murer eller andre talte om, at der ville være genskin. Det var ikke i deres bevidsthed. I sommeren 2005 blev taget lagt på. De havde et helt almindeligt naboskab med C, hvor de fulgte med i hinandens liv. De talte jævnligt sammen. Før august 2012 havde han ikke hørt indsigelser eller kommentarer vedrørende

4 - 4 - taget. De havde heller ikke selv bemærket, at der skulle være gener forbundet med taget. De kan se, at taget har glans, men de kan ikke se, at der er genskin herfra. Han har ikke været på Cs terrasse. Fra deres tag til hækken er der nok ca. 4 meter. De ser ikke på deres tag fra samme side som C. På den anden side af haven har de 10 meter til taget og her oplever de ikke genskin. De føler, de har lagt et lovligt tagmateriale på for flere år siden og ønsker derfor ikke at bekoste ændringer heri. Deres brev til C var ikke for at "læse og påskrive" og de skrev også, at de var kede af, at hun følte sig generet og henviste til, at der var mange ting, man kunne være generet af. De følte ikke, de havde et ansvar. Han har selv kontor på 12. sal og oplever genskin fra Retten i Aarhus, som har sortglaseret tegl. De har også ovenlysvinduer, der peger hen mod Cs hus, hvilket kan ses på billederne, bilag 7, side 2, billede nr. 2, hvor genskinnet fra vinduerne kan ses til højre på billedet. De har ikke registreret adfærdsændring hos C og hendes mand, efter taget blev lagt op. De har set, at C og hendes mand har set TV i stuen og stadig været udemennesker. A har forklaret, at hun er jurist og er specialkonsulent hos Aarhus Kommune. Hun kan bekræfte Bs forklaring om tidspunktet for overtagelse af ejendommen og skiftning af tag. De har haft et ukompliceret naboforhold med C og hendes afdøde ægtefælle D. Efter ombygningen af deres hus, hvor taget blev skiftet, gav D udtryk for, at han synes, at ombygningen var blevet rigtig fin. D var flink til at klippe hæk for dem. De har aldrig før 2012 hørt fra C eller hendes ægtefælle, at der var genskinsgener. C og D var udemennesker. Hun kan i deres køkkenvindue se noget af Cs have og også Cs TV. Hun har aldrig - heller ikke efter observeret, at C måtte trække gardiner for. C og D har siddet meget i haven - hele dagen og talt sammen. Det ændrede sig ikke efter Hun er ikke klar over, hvor ofte C bruger sin markise. Hun kan fra køkkenvinduet se dele af Cs have og også ind i Cs hus. Cs TV hænger sådan, at der næsten hele dagen kan komme sol ind på skærmen. I sensommeren 2012 konstaterede de efter en ferie, at hækken ind mod C var klippet voldsomt ned. En eftermiddag ringede C og bad hende komme derover. C sad på terrassen og sagde, at nu ville hun ikke finde sig i det længere. C pegede mod taget. Hun blev overrasket, da hun ikke kunne forestille sig, at det var et problem. Da hun kiggede op mod taget, kunne hun se genskin, men hun havde heller ikke solbriller på, hvad hun nok ellers ville vælge. Hun sagde til C, at hun ville tale med B om det, og hun sagde også, at hun ikke ville skifte taget. Hun har set C tage billeder op mod solen mod deres tag. Hun har også selv taget billeder fra deres gæstetoilet, hvor hun ikke kan konstatere genskin. Hun har ikke oplevet, at C over årene eller efter Ds død ændrede adfærd. De ønsker ikke at afhjælpe generne ved at påføre en maling, som foreslået af skønsmanden, idet dette ville bevirke en vedligeholdelsesforpligtelse. Det ville også rent æstetisk være nødvendigt, at hele taget blev malet, og derfor vil udgiften reelt være større, end angivet af skønsmanden. I 2010 var den anden sag i Lystrup vedrørende genskin fra sortglaseret tegl omtalt i deres gratisaviser, og hun forstår ikke, hvorfor C ikke henvendte sig noget før. Skønsmanden Klaus Rask Petersen har forklaret, at han kan bekræfte indholdet af den afgivne erklæring. Der er ikke nogen videre niveauforskel mellem ejendommen beliggende... og Beregningsmetoden og kurven, hvoraf adoptionsluminans fremgår, er udarbejdet til brug for belysning, hvor man laver beregninger for at undgå blænding. Ud fra målingerne har han beregnet, hvornår der er begyndende blænding og absolut blænding. Absolut blænding indtræder ved måleenheder over 15, og ved måleenheden 4,5 er der begyndende blænding.

5 - 5 - Han har foretaget beregningerne på baggrund af måling af lysstyrken i et punkt med et luxmeter for at beregne, hvor meget solen blænder, og der er således ikke tale om en ren subjektiv vurdering. Fremgangsmåden er aftalt mellem parterne, hvor han med dags varsel foretog målingerne. Ved "begyndende blænding" er lyset irriterende, men ved "absolut blænding" er man blændet. Der er en flydende grænse herimellem, hvor det også kan afhænge af det enkelte øje. "Absolut blænding" vil opleves af alle som meget irriterende og som om, man har en lampe lige i hovedet. Som det fremgår af skønserklæringen, er der om sommeren fra kl. 17 og nogle timer frem en absolut blænding på terrassen og i stuen. Også i værelset er der en absolut blænding, men her er blændingtidspunktet lidt tidligere end for stuen. Han kan ikke angive tidsrummet med absolut blænding mere præcist end det, der fremgår af skønserklæringen, da genskinnet også afhænger af solens styrke. Det vil være naturligt, at jo mere, man kigger på genskinnet, jo mere irriterer det. Hvis solen ikke skinner, kan det næppe kaldes blændende, men det kan stadig være irriterende at kigge på taget. Det store værelse er relativt hårdt belastet. Stuen har et stort udhæng, men sidst på dagen kommer solen ned under udhænget og giver genskin og blænding. Om foråret står solen lavere, og her er genskinnet ikke så kraftigt som om sommeren, idet solen om foråret - modsat om sommeren - ikke så nemt rammer den vinkling på taget, som giver det største genskin. Ud fra de målinger, han har foretaget, er der ikke absolut blænding uden for de perioder, han har angivet, men genskinnet kan dog uden for den angivne perioder opleves blændende. De målingsprincipper, han har anvendt, er de eneste, han kender. Han vurderer, at der ikke er blænding efter kl , idet sidebygningen efter dette tidspunkt lukker af for genskinnet. Genskinnet kommer fra en forskellig del af taget i takt med, at solen flytter sig. Taget fungerer som et spejl, der kører solstrålerne videre. Genskinnet flytter sig over 2-3 timer. Han kan ikke afvise, at noget af det genskin, man kan se på billederne i sagen er fra ovenlysvinduer, men hele genskinnet er i hvert fald ikke fra vinduerne. Ejerne af... vil ikke opleve genskinsgener fra deres eget tag. Det er ikke hele tagfladen på én gang, der giver genskin. Hvis dette havde været tilfældet, havde genskinnet være mere voldsomt. Genskinnet i denne sag kan dog også være voldsomt. Genskin og blænding fra sortglaseret tegl er værst for de ejendomme, hvor solen blænder ved middagstid, hvilket ikke er tilfældet her, hvor det er sent på dagen og forholdsvis få timer. De værste situationer forekommer, hvor huset ligger mod syd, med øst-vest-vendt tagryg, og hvor huset med sortglaseret tegl er placeret lavere end nabohuset. Med hensyn til udbedring er der i dag mange firmaer, der lever af at bekæmpe genskinnet fra glaseret tegltag. På den udbedringsmetode, han har foreslået, med påsmøring af matterende maling, gives der i dag en garanti på 5-8 år. Tidligere gav firmaerne kun en garanti på 3-4 år. Han har kendskab til, at et tag, der har ligget på huset i 10 år, har en reduceret blænding i forhold til et helt nyt tag, idet der med tiden kommer små krakeleringer i tagets overflade. Malingen er en klar, mat lak, som ikke samler mos. Han har ikke kendskab til, hvordan tagets udseende måtte ændre sig ved at påsmøre en sådan maling/lak. Med hensyn til vedligeholdelse må man forvente, at behandlingen senere skal gentages - måske når garantiperioden er udløbet. Behandlingmulighederne af sortglaseret tegl bliver stadig bedre, ligesom garantiperioden for påsmøring af den matterende maling over årene er fordoblet. Parternes synspunkter C har til støtte for sine påstande gjort gældende, at generne er varige, hvorfor der gælder et objektivt ansvar. Det bestrides, at kravet er fortabt ved passivitet. Når der er tale om

6 - 6 - vedvarende gener, kan disse ikke fortabes ved passivitet, og hun har været berettiget til at afvente, om generne ville forsvinde med tiden uden at fortabte sit krav. Ud fra skønsmandens erklæring og forklaring kan det lægges til grund, at generne fra genskinnet fra A og Bs tag overskrider den naboretlige tålegrænse. Ved objektive vurderinger og ud fra målingerne, hvor anerkendte målingsmetoder fra lys er anvendt, er det dokumenteret, at hun har væsentlige gener fra naboens tag. Generne er opstået som direkte følge af sagsøgtes valg af højglaserede teglsten med et meget højt glanstal. Det forhold, at tagstenene ikke strider mod gældende lovgivning, er ikke udtryk for, at generne skal tåles, idet naboretten udgør et særligt værn. Hver eneste dag i sommerhalvåret er der absolut blænding. Det er forklaret, at taget giver blændende genskin fra marts til oktober, hvilket er over halvdelen af året. Som følge af genskinnet må hun benytte solbriller, ligesom hun benytter markise og mørklægningsgardiner. Hun har ikke kunnet forvente og foregribe disse problemer, og det er ikke sædvanligt at opleve disse gener i et villakvarter som det pågældende. Det er også forklaret, at blændingen giver hovedpine. Generne påvirker således hendes adfærd og påvirkede også hendes mands adfærd. Det er både subjektivt og objektivt dokumenteret, at den naboretlige tålegrænse er overskredet, idet genskinnet overstiger, hvad man med rimelighed må finde sig i. I denne vurdering indgår også proportionalitetsprincippet i forhold til udbedringsomkostningerne, som alene er skønnet at udgøre kr., hvilket skal sammenholdes med de væsentlige gener fra taget. Fjernelse af genskinsgenerne kan ske ved at fjerne de sortglaserede teglsten eller behandle disse, som skønsmanden har angivet. Det er også dokumenteret ved skønserklæring af 5. maj 2015 fra statsautoriseret ejendomsmægler Ole Rasmussen, at hendes ejendom har et værditab som følge af genskinsgenerne på minimum kr., hvilket er baggrunden for den subsidiære påstand. Hun er således blevet påført et tab ved, at de sagsøgte har lagt højglaserede teglsten med et meget højt glanstal på deres tag. De mindstegrænser, som fremgår af retspraksis vedrørende forholdsmæssigt afslag for mangler ved fast ejendom, kan ikke findes anvendelse i denne sag. A og B har til støtte for påstanden gjort gældende, at udgangspunktet er, at ejendomsretten er ukrænkelig, jf. grundlovens 73, stk. 1, 1. punktum, hvorfor de har været berettiget til at oplægge glaserede tagsten på deres ejendom. Der er i denne sag ikke lovmæssig eller anden offentligretlig eller privatretlig regulering, der forbyder anvendelse af glaserede teglsten, ovenlysvinduer, solceller eller andre typer af tagbelægning med genskinseffekt. Det har været muligt at regulere, og fravalget af regulering må tillægges særlig vægt, når der som i denne sag er tale om en vanskeligt målbar gene. Det bør ikke være op til den enkelte nabo eller dommer at vurdere, om genskinnet ud fra subjektive vurderinger er udtryk for gene. En subjektiv og dermed diffus tålegrænse vil have uoverskuelige følger ikke kun for anvendelsen af teglsten, men også for solceller, ovenlys og glasfacader. Denne sag adskiller sig i øvrigt fra dommen i BS /2010, som er den eneste dom, der har pålagt en husejer at fjerne genskinsgener fra glaserede tegl. Dommen er endvidere en byretsdom og uden præjudikatsværdi. En eventuel regulering alene ud fra naboretlige grundsætninger bør alene ske ved ekstremt indgribende forhold. Der skal foreligge en helt særlig - og dermed særligt kvalificeret - gene, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. C har i øvrigt udvist retsfortabende passivitet, idet hun først reagerede mere end 7 år efter, taget blev pålagt. Det tidsmæssige forløb afsvækker endvidere Cs synspunkter om genernes omfang og indgribende betydning, ligesom den manglende reaktion har forringet muligheden for eventuelt at rejse et regreskrav mod den eller de involverede håndværkere og rådgivere.

7 - 7 - C har ikke løftet bevisbyrden for, at genskinnet fra de glaserede tagsten er udtryk for en helt særlig gene, og den udviste passivitet skærper endvidere bevisbyrden. Skønserklæringen har ikke dokumenterer, at der er indgribende gener, men alene at der er genskin. Genskinnet er også langt mindre indgribende, end hvad tilfældet var i sagen BS /2010. Efter skønserklæringen opleves alene genskinsgener i visse tidsrum på døgnet hen over året, mens der ikke er gener uden for disse tidsrum. Generne fremkommer således alene i nærværende sag, når man kigger direkte mod blændingsområdet. Blændingen må siges at være koncentreret til et relativt begrænset tidsrum og her særligt om sommeren, idet blændingen om foråret og i efteråret alene er anført at være i meget mindre grad. Selv om den udbedringsmetode, som skønsmanden har anvist, ikke i sig selv er voldsom bekostelig, skal dette ikke indgå som et moment i vurderingen af, om den naboretlige tålegrænse er overskredet. Skønsmandens vurdering af en eventuel værdiforringelse kan ikke tillægges vægt, idet skønsmanden har erkendt ikke at have kendskab til tilsvarende sager i praksis. Der er således tale om en rent teoretisk og 100 % subjektiv betragtning, som under ingen omstændigheder har en bevisvægt, der kan begrunde en så væsentlig betalingspåstand. Såfremt C ikke måtte få medhold i den principale påstand, er den naboretlige tålegrænse ikke overskredet, hvorfor der heller ikke i denne situation kan tilkendes noget beløb i relation til det påståede værditab. Det bemærkes, at værdiforringelsen maksimalt kan andrage de i skønsrapporten nævnte kr. Der er i givet fald tale om en værdiforringelse på ca. 5,5 %. Idet der er udvist en lovlig adfærd, idet taget er lovligt, og der således ikke foreligger et ansvarsgrundlag, er situationen at sammenligne med en situation, hvor der i relation til handel med fast ejendom meddeles et forholdsmæssigt afslag. Retspraksis viser, at afslaget skal overstige en mindstegrænse på 6 %, hvilket ikke er tilfældet her. C skal under alle omstændigheder selv bære udgiften til syn og skøn vedrørende ejendomsmæglerens erklæring. Rettens begrundelse og afgørelse A og B fik pålagt sortglaseret tegl på deres tag i 2005, og der er mellem parterne enighed om, at C påtalte generne i 2012 og således først 7 år efter, tagbelægningen blev pålagt. C har forklaret, at årsagen hertil var, at hun og hendes ægtefælle forventede, at problemerne ville aftage over årene, og at de ikke ønskede uvenskab med deres naboer. Efter forholdets karakter og Cs forklaring om årsagen til den manglende henvendelse til A og B, og idet der ikke før 2012 var kontakt mellem parterne vedrørende tagbelægningen, finder retten, at C ikke har givet A og B anledning til at antage, at hun havde opgivet at forfølge et eventuelt krav. Som følge heraf er der ikke grundlag for at anse et eventuelt krav for bortfaldet ved passivitet. Efter bevisførelsen, herunder særligt ingeniør Klaus Rask Petersens skønserklæring og afgivne forklaring, lægger retten til grund, at C oplever generende genskin fra A og Bs tag, når solen skinner, og at der om sommeren er absolut blænding på terrassen, i haven, stuen og værelset i en periode på ca. 2 timer sidst på eftermiddagen. Skønsmanden har forklaret, at absolut blænding er stærkt generende og kan sammenlignes med at have "en lampe lige i hovedet", hvilket stemmer overens med Cs forklaring om, at genskinnet opleves som at kigge ind i en projektør. Retten lægger herefter til grund, at der er begyndende blænding om sommeren fra ca. kl , mens blændingen forsvinder ca. kl , og at der også er blænding i forårs- og efterårsmånederne, men i langt mindre grad end om sommeren. Af skønserklæringen fremgår endvidere, at der også forekommer genskin om vinteren, men ikke af blændende karakter.

8 - 8 - Som følge af de afgivne forklaringer og skønserklæringen lægger retten herefter til grund, at særligt i de perioder om sommeren, hvor blændingen kan betegnes som "absolut", men også i et vist omfang herudover i sommer-, efterårs- og forårsmånederne, er genskinnet fra A og Bs tag af et sådant omfang, at dette giver anledning til væsentlige gener for C. På baggrund af skønserklæringen fra ejendomsmægler Ole Rasmussen lægger retten endvidere til grund, at genskinsgenerne har et sådant omfang, at disse medfører en værdiforringelse af ejendommen på ca kr. Efter de naboretlige regler er det afgørende for, om C kan kræve, at A og B fjerner genskinsgener fra den del af tager, som vender mod hendes ejendom, om ulemperne ved genskinnet overstiger, hvad hun med rimelighed må tåle som led i den almindelige samfundsudvikling. Dette beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempernes karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed samt områdets karakter. Retten lægger på baggrund af oplysningerne om karakteren af parternes ejendomme og området, hvori de er beliggende, til grund, at sortglaserede tegltage ikke har været sædvanlige i kvarteret, og at A og Bs valg af tagsten ikke er udtryk for en samfundsmæssig eller teknisk udvikling af tagbeklædningsmaterialer, som har gjort valget naturligt, men alene er valgt ud fra æstetiske årsager. Efter en samlet vurdering og under hensyn til omfanget af generne, herunder særligt at retten lægger til grund, at der forekommer absolut blænding i sommerperioden sidst på eftermiddagen ca. 2 timer hver dag, når solen skinner, og at dette gælder både på terrassen og i huset, finder retten, at den naboretlige tålegrænse er overskredet. Den omstændighed, at C først påtalte forholdet 7 år efter, taget blev oplagt, kan ud fra Cs forklaring om årsagen hertil ikke føre til andet resultat. Som følge heraf tages Cs principale påstand til følge. Idet C er den vindende part, skal A og B betale sagsomkostninger til C med i alt ,53 kr., hvoraf retsafgiften udgør kr. i forhold til sagens værdi, udgiften til syn og skøn udgør ,53 kr., og det resterende beløb på kr. udgør Cs udgift til advokatbistand inklusive moms Ved fastsættelse af sagens omkostninger har retten lagt vægt på sagens værdi, karakter, forløb og udfald, herunder at der har været afholdt syn og skøn og afgivet to skønserklæringer. Omkostningerne ved syn og skøn er afholdt af C, og retten finder ikke anledning til at anse skønserklæringen vedrørende ejendommens værdi for uden relevans for sagen, hvorfor A og B som en del af sagens omkostninger skal erstatte C udgiften hertil. Thi kendes for ret: De sagsøgte, A og B, tilpligtes at fjerne genskinsgener fra tag (tagsten) på den del af taget på ejendommen matr.nr., 8520 Lystrup, som vender mod sagsøgerens ejendom, 8520 Lystrup, med en frist på 3 måneder. De sagsøgte, A og B, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgeren, C, med ,53 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.