CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I VÆRDIKÆDER OG TEKNISK LEDELSE AALBORG UNIVERSITET

Transkript

1 Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I VÆRDIKÆDER OG INNOVATIONSLEDELSE CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I VÆRDIKÆDER OG TEKNISK LEDELSE AALBORG UNIVERSITET

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 9 Grundoplysninger for kandidatuddannelserne Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor, Åsa Lindholm-Dahlstrand, Centre for Innovation, Research and Competence in the Learning Economy (CIRCLE), Lunds Universitet. Åsa Lindholm Dahlstrand (f. 1964) er civilingeniør i maskinteknik fra Chalmers Tekniska Högskola 1986, ph.d. fra Chalmers Tekniska Högskola i 1994 og professor i virksomhedsøkonomi med speciale i entreprenørskab på Högskolan i Halmstad fra Siden 2011 har hun været professor i Innovation Studies ved Lunds Universitet. Åsa Lindholm Dahlstrands forskningsområde er virksomhedsøkonomi med særligt fokus på små og nye tekniske virksomheders rolle i den økonomiske udvikling. Hendes doktorafhandling behandlede emnet om et økonomisk system, hvor små og store tekniske virksomheder samarbejder via opkobling og opkøb. Aftagerrepræsentant Mogens Dahl Pallesen, COWI, Project and Market Director, Industry Mogens Dahl Pallesen (f. 1954) er akademiingeniør(e), fra Danmarks Ingeniørakademi i Lyngby 1977 samt HD i ledelse og organisation fra Aarhus Universitet Mogens Dahl Pallesen har en omfattende erfaring som leder og funktionschef i ingeniørvirksomheder i Danmark, herunder mere end 10 år som udviklingschef i to produktionsvirksomheder og senest 16 år som Afdelingschef og Project- and Market Director i rådgivningsvirksomheden COWI. Stillingerne har indeholdt en lang række opgaver med rekruttering og ansættelse af ingeniører. Mogens har desuden stor erfaring med arbejde i udlandet i form af kortere udstationeringer og forretningsrejser i en række lande i Europa samt i Mellemøsten, Kina, USA, Indien og Afrika. Erfaringen omfatter desuden 2 år som adjunkt på Danmarks Ingeniørakademi og en kortere periode som selvstændig innovationskonsulent for udviklingsselskabet NOVI i Aalborg. Mogens Dahl Pallesen har endvidere faglige kompetencer inden for projektledelse af store tværfaglige industri projekter, samt udviklingsprojekter inden for procesanlæg, samt it- og automationsprojekter i industrivirksomheder. Studerende Jesper Hyldig. Jesper Hyldig er studerende på DTU og læser på uddannelsen Master of Science in Engineering i Planlægning, Innovation og Ledelse med specialisering i "Management og analyse af virksomhedsdrift" fra DTU Management Engineering. Jesper Hyldig har været medlem af studienævnet "DTU Management Engineering" i 3 år heraf de sidste to år som næstformand. 5

6 Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Supplerende dokumentation 6. december 2013 (supplerende dokumentation om forskningsmiljø og studieordning) 13. december 2013 (oplysninger om teknisk indhold i uddannelsen og faglig progression) 19. december 2013 (oplysninger om forskningsmiljø og DVIP) 23. januar 2014 (supplerende oplysninger om stud/vip ratio) 5. maj 2014 (supplerende oplysninger til høringssvar) Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 29. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 21. marts 2014 Høringssvar modtaget 23. april 2014 Supplerende dokumentation efterår 2014 (gælder kun kandidat i værdikæder og teknisk ledelse) 20. august 2014 (supplerende dokumentation om forskningsmiljøet) 30. september , 20. og 24. oktober 2014 Kandidatuddannelse i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Kriterium 2 Før høringen april 2014 vurderede akkrediteringspanelet, at det ikke var sikret, at de studerende modtog højt kvalificeret undervisning og vejledning i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Kriteriet blev vurderet ikke tilfredsstillende. Neden for findes en kort redegørelse for vurderingen af kriteriet i sagsbehandlingen. Efter høringen april 2014 blev grundlaget for vurderingen af kriteriet ændret, da universitetet har fremskyndet handlingsplanen for forskningsopbygning (campus København). Panelet vurderede efter høringen, at universitetet fremadrettet ville sikre et tilstrækkeligt bredt og solidt forskningsmiljø bag uddannelsen, sammenhæng mellem VIP ernes forskningsområder og uddannelsens fagelementer og de studerendes mulighed for at modtage forskningsbaseret vejledning og undervisning. Samtidig vurderede panelet i april 2014, at det var for tidligt fuldt ud at vurdere, hvordan universitetets handlingsplan i praksis udmøntes, og hvordan tilrettelæggelsen af undervisning og vejledning ville fungere fra efteråret Panelet fastholdt dermed vurderingen af kriteriet som ikke tilfredsstillende opfyldt efter høringen april I efteråret 2014 har Akkrediteringspanelet modtaget supplerende dokumentation om forskningsmiljøet (campus København) og har på det grundlag vurderet styrkelsen af uddannelsens forskningsbasering. Panelet vurderede, at universitetet i praksis har fulgt handlingsplanen, og at forskningsmiljøet med handlingsplanens gennemførelse har den tilstrækkelige bredde og kvalitet til at understøtte kandidatuddannelsen. Det er dog endnu for tidligt at vurdere gennemførelsen af den resterende del af universitetets handlingsplan, og hvordan tilrettelæggelsen af undervisning og vejledning i praksis vil fungere fra efteråret

7 Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar i april 2014: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil var mangelfuld, og at det faglige indhold i uddannelsen ikke modsvarede titlen som civilingeniør. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen. Det betyder, at uddannelsens tekniske indhold er præciseret og de ingeniørfaglige kompetencer fremstår tydeligere. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar i april 2014: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad sikrede en sammenhæng mellem adgangsgrundlag og niveau. Det var desuden utilstrækkeligt beskrevet, hvordan fagelementernes læringsmål understøttede kompetenceprofilen, og modulernes beskrevne tekniske indhold var ikke altid på et højt ingeniørfagligt niveau. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen, samt præciseret adgangskravene. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Indstillingen er efter høringen i april 2014 ændret fra afslag på akkreditering til betinget positiv akkreditering. Dette sker på baggrund af de ændrede vurderinger af kriterierne 2, 3 og 4. Rapportens kriterium 2 er taget op til yderligere behandling i efteråret 2014 på basis af supplerende dokumentation. Indstillingen til betinget positiv akkreditering er ikke ændret herefter. Kandidatuddannelse i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil var mangelfuld, og at det faglige indhold i uddannelsen kun delvist modsvarede titlen som civilingeniør. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen. Det betyder, at uddannelsens tekniske indhold er præciseret og de ingeniørfaglige kompetencer fremstår tydeligere. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at det var utilstrækkeligt beskrevet, hvordan fagelementernes læringsmål understøttede kompetenceprofilen, og modulernes beskrevne tekniske indhold var ikke altid på et højt ingeniørfagligt niveau. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har revideret kompetenceprofilen og studieordningen. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 7

8 Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterierne 3 og 4 er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 28. maj 2014 (kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse) 30. oktober 2014 (kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse) Dato for Akkrediteringsrådets møde 20. juni 2014 (kandidat i værdikæder og innovationsledelse og kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse) 24. november 2014 (kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse) Bemærkninger til sagsbehandlingen Uddannelserne er dokumenteret af universitetet som en uddannelse med to specialiseringer, og akkrediteringsprocessen er gennemført på det grundlag. Danmarks Akkrditeringsinstitution har 7. februar 2014 sendt en akkrediteringsrapport til universitetet, som indeholder vurderingen af en samlet uddannelse. I brev af 10. februar 2014 har Styrelsen for Videregående Uddannelser afgjort, at når en uddannelse bliver udbudt på to campusser, er der juridisk set tale om to uddannelser med hver deres afgørelse. Danmarks Akkrediteringsinstitution har derfor tilbagekaldt akkrediteringsrapporten, som juridisk set ikke er gældende. Danmarks Akkrediteringsinstitution har i marts 2014 foretaget en vurdering af de to uddannelser. Det betyder, at akkrediteringspanelet grundigt har gennemgået dokumentationen med fokus på to særskilte uddannelser, og at rapporten efterfølgende indeholder akkrediteringspanelets faglige vurderinger af to selvstændige uddannelser. I akkrediteringsrapporten henvises der til uddannelserne ved hjælp af universitetets indstillinger om titler i høringssvaret af 23. april I forbindelse med høringen i foråret 2014 har universitetet revideret uddannelsernes studieordninger. Særligt på uddannelsen i København har universitetet indført ændringer. Det gælder uddannelsens struktur, tilrettelæggelse og adgangskrav, dog er det ikke at betragte som et nyt uddannelsesforslag, da uddannelsen baserer sig på samme faglighed ( management engineering i krydsfeltet mellem operations and supply chain management og innovation management entrepreneurship ). Det er Akkrediteringsinstitutionens samlede vurdering, at der er tale om en præcisering af uddannelsens eksisterende faglighed og erhvervssigte. Universitetet oplyser i forbindelse med høringen i foråret 2014, at nøgletal i dokumentationsrapporten beklageligvis er opgjort for forkerte år. Det gælder grundoplysninger om for eksempel optag og STÅ/VIP ratio. Dokumentationsrapporten indeholder desuden en fejl i tallene over ressourceudløsende studerende. Først i forbindelse med høringen i foråret 2014 har panelet modtaget de korrekte nøgletal og samlede opgørelser fra universitetet. Talgrundlaget har dermed været uklart for panelet under en stor del af processen og sagsbehandlingen. Akkrediteringsrådet behandlede uddannelsen på rådsmøde i juni Rådet hjemviste rapporten på grund af manglende dokumentation for uddannelsens forskningsbasering. Danmarks Akkrediteringsinstitution har derfor anmodet Aalborg Universitet om supplerende dokumentation og efterfølgende modtaget denne. Akkrediteringspanelet har vurderet kriterium 2 for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse på campus København på basis af universitetets oplysninger om uddannelsens forskningsbasering i efteråret

9 Akkrediteringspanelets vurderinger i efteråret 2014 vedrører udelukkende de afsnit, der handler om kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse på campus København. Afsnit vedrørende kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse på campus Aalborg er uændrede. I kriterium 2 er tabellerne vedr. campus København og campus København fortløbende nummereret. De tabelnumre, der fremgår af Aalborg Universitets dokumentation og supplerende dokumentation er nævnt i kildehenvisninger som tabel X i original.. Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (Campus Aalborg) Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Det er kritisk, at der ikke har været en systematisk og løbende anvendelse af campusopdelte nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. Uddannelsen baserer sig på et aktivt og teknisk-videnskabeligt forskningsmiljø af tilfredsstillende kvalitet. Uddannelsen udbydes i nær tilknytning til forskningsmiljøet på Center for Industriel Produktion ved Aalborg Universitet, hvor der findes en tæt kontakt mellem studerende og VIP er. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Uddannelsen er tilrettelagt med faglig progression fra første til sidste semester. 9

10 Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Dimittendundersøgelserne har lave svarprocenter og den nedsatte aftagergruppe har holdt forholdsvist få møder (aftagergruppen er etableret foråret 2013). Overordnet set har universitetet etableret rammerne for dialog, men aftagere og dimittender har ikke bidraget med uddannelsesnære og konkrete input, som kan anvendes i kvalitetsarbejdet. Universitetet har et velbeskrevet kvalitetssikringssystem, men det er kritisk, at ledelsen i styringen af uddannelsen ikke har haft en praksis for systematisk anvendelse af campusopdelte nøgletal. Først i forbindelse med høring af akkrediteringsrapporten har universitetet etableret en praksis, hvor alle nøgletal vil blive opgjort campus for campus. Indstilling for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse Campus København Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) indstilles til betinget akkreditering i en periode på 1 år. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriteriet for: - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi det endnu ikke er tydeligt, hvordan studieordningens ændringer i uddannelsens adgangskrav, struktur og tilrettelæggelse vil fungere i praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, fordi de studerende i betydeligt omfang har modtaget vejledning af DVIP, og de studerende dermed i perioden 2012/13 ikke var sikret en tæt tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Herudover vurderer panelet, at universitetet med handlingsplanen fra april 2014 sikrer et tilstrækkeligt bredt og solidt forskningsmiljø, sammenhæng mellem VIP ernes forskningsområder og uddannelsens fagelementer og de studerendes mulighed for at modtage forskningsbaseret vejledning og undervisning. Det er dog endnu for tidligt fuldt ud at vurdere, hvordan universitetets handlingsplan i praksis udmøntes, og hvordan tilrettelæggelsen af undervisning og vejledning fungerer fra efteråret

11 - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Det er kritisk, at der ikke har været en systematisk og løbende anvendelse af campusopdelte nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. Endvidere er det vurderingen, at de studerende på uddannelsen i en periode ikke var sikret en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø, og at ledelsen dermed ikke i tilstrækkelig grad har taget hånd om identificerede problemer på uddannelsen ved hjælp af kvalitetssikringssystemet. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har tiltag til at løse problemerne. Det er også blevet vurderet, om uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Universitetet har øget optaget på uddannelsen i årene 2012/13. Forskningsmiljøet har i samme periode manglet ressourcer, og det er kritisk, at miljøet i perioden ikke fuldt ud understøttede uddannelsen. Særligt var der meget få forskere (VIP er) til at stå for projektvejledningen af de studerende. Universitetet fremskyndede som en følge af det øgede optag og det høje antal studerende pr. VIP i forbindelse med høringen i foråret 2014 planen for opbygning af forskningsmiljøet i København. Det er vurderingen, at universitetet med implementeringen af handlingsplanen fra april 2014 vil sikre et tilstrækkeligt bredt og solidt forskningsmiljø, skabe sammenhæng mellem VIP ernes forskningsområder og uddannelsens fagelementer og de studerendes mulighed for at modtage forskningsbaseret vejledning og undervisning. Herunder har AAU tydeliggjort, at der med handlingsplanen etableres et forskningsmiljø bag uddannelsen, der i tilstrækkelig grad har en fornuftig balance mellem erfarne forskere og nye forskere/andre ansatte i forhold til at kunne understøtte kursusundervisning og vejledning på kandidatuddannelsen. Ligeledes er det tydeliggjort, at der samlet set findes en tilstrækkelig bemanding af VIP er i forhold til både vejledning og kursusundervisning for de studerende, og at de studerende fra efteråret 2014 i tilstrækkelig grad har mulighed for kontakt med aktive forskere. Det er dog endnu for tidligt at vurdere gennemførelsen af den resterende del af universitetets handlingsplan, og hvordan tilrettelæggelsen af undervisning og vejledning i praksis vil fungere fra efteråret Derfor indstilles uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er ændret i forbindelse med høringen i foråret Studieordningen er revideret, og det indebærer, at adgangskravene er præciserede og tilrettelæggelsen af uddannelsen er ændret på baggrund af lukningen for vinteroptag. Kompetenceprofilen er i denne sammenhæng også revideret. Den reviderede studieordning trådte i kraft i september Uddannelsen har en faglig profil inden for værdikæder og teknisk ledelse. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Uddannelsen er beskrevet med faglig progression fra første til sidste semester. Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Universitetet har et velbeskrevet kvalitetssikringssystem, men det er kritisk, at ledelsen i styringen af uddannelsen ikke har haft en praksis for systematisk anvendelse af campusopdelte nøgletal. Først i forbindelse med høring af akkrediteringsrapporten, har universitetet etableret en praksis, hvor alle nøgletal 11

12 vil blive opgjort campus for campus. Det er desuden vurderingen, at ledelsen ikke har håndteret identificerede problemer på uddannelsen, da forskningsmiljøet i en periode ikke var sikret kapaciteten til fuldt ud at understøtte uddannelsen. I indstillingen til betinget akkreditering, lægger panelet vægt på, at universitetet følger handlingsplanen for forskningsopbygning fra april Samlet set vurderes det, at uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt overfor de studerende, at den udbydes i den betingede akkrediteringsperiode på 1 år fortsat udbydes af Aalborg Universitet. Juridiske opmærksomhedspunkter De to kandidatuddannelser er på nuværende tidspunkt godkendt som en uddannelse med titlen cand. polyt. og med fagbetegnelsen værdikæder og innovationsledelse. Den godkendte titel er: cand.polyt. i værdikæder og innovationsledelse. Den godkendte engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management). Styrelsen for Videregående Uddannelser har i brev af 10. februar 2014 afgjort, at når en uddannelse bliver udbudt på to campusser, er der juridisk set tale om to uddannelser med hver deres afgørelse. Dette indebærer også, at man på uddannelsens titel skal kunne identificere, om det er uddannelsen i København eller i Aalborg, som der er tale om. Universitetet har på den baggrund indstillet en titel for hver af de to uddannelser (høringssvar 23. april 2014). I rapporten henvises der til uddannelserne ved de af universitetet indstillede titler. Styrelsen træffer endelig afgørelse om uddannelsernes titler, takst og specifikke adgangskrav efter Akkrediteringsrådets afgørelse. Grundoplysninger for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse Campus Aalborg Udbudssted Aalborg Sprog Undervisningen foregår på engelsk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Grundoplysninger (Høringssvar, 23. april 2014) 12

13 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse Campus København Udbudssted København Sprog Undervisningen foregår på engelsk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Grundoplysninger (Høringssvar, 23. april 2014) 13

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidat i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management) Knowledge Have international-level knowledge, based on state-of-the-art research in the field of Operations and Innovation Management, in particular disciplines that take a management engineering perspective on the analysis of complex problems in complex industrial systems, and the design and implementation of innovative solutions to such problems, based on an integration of technological, organizational and managerial aspects. These disciplines include organization/enterprise analysis, engineering and design; operations strategy; business intelligence and performance management; and innovation and change management Understand and are able to reflect, on a scientific basis, on the technological, organizational, managerial, industrial and competitive aspects of Operations and Innovation Management problems and solutions. Skills Are skilled management engineers who are able to: - Work systematically, analytically and solution design-oriented - Apply a deep understanding of the technological, organizational, managerial, industrial and competitive aspects of Operations and Innovation Management in analyzing complex problems and designing and implementing solutions in a wide range of empirical settings, in particular industrial and professional service settings - Evaluate, select among, and apply scientifically-based management engineering knowledge, methods and tools related to Operations and Innovation Management to analyze problems and design and implement solutions, alone as well as in a collaborative context, e.g. cross-functional projects Can communicate research-based knowledge, methods and tools and discuss professional and scientific problems and solutions with both peers and non-specialists. Competencies Can manage work and development in complex and unpredictable situations requiring innovative solutions Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility within the area of Operations and Innovation Management Can independently take responsibility for own professional development and specialisation. (Høringssvar, 23. april 2014) 14

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidat i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Management Engineering) Knowledge Have knowledge (based on the highest level of international research) within the domain of management engineering in the global organization in selected areas such as - Technology development and deployment in global supply and value chains - Systems and process design and engineering in global supply and value chains - Use of technologies for the control and management of supply and value chains - Organizational design and development - Innovation, implementation and change management from an engineering perspective Understand the principles of the above-mentioned areas, can reflect upon their knowledge in these areas at a scientific level, and use their knowledge to identify problems and solutions using technology and an engineering approach as central means for this. Skills Excel in Analysing Complex Business Problems and Designing New Innovative Business systems and solutions by applying scientific methods and tools and general skills related to problem solving and systems design using technologies and an engineering approach within the domain of Global Operations and Innovation Management Are able to evaluate and select among scientific theories, methods, tools and general skills used for the conception, design, implementation and operation of global value chains, supply chains and business systems and participate in the development and implementation of novel and innovative technologybased concepts, systems and solutions Can apply theories, methods and concepts in different organizational and empirical settings in order to solve complicated technical problems in a societal context Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems within the domain of global management with both peers and non-specialists. Competencies Can manage work and development in complex and unpredictable situations requiring new solutions Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation an assume professional responsibility within the area of global operations and innovation management Can independently take responsibility for own professional development and specialisation. (Høringssvar, 23. april 2014) 15

16 Kandidatuddannelsens struktur Kandidat i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management) Kandidat i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Management Engineering) (Høringssvar, 23. april 2014) 16

17 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kandidat i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for begge uddannelser Kandidatuddannelserne tilhører School of Engineering and Science (SES). Uddannelsen i Aalborg har en faglig profil inden for global forretningsudvikling (Global Business Development) og uddannelsen i København inden for global ledelse (Global Management). Begge uddannelser har konstituerende fagelementer inden for værdikæder og innovationsledelse. School of Engineering and Science har seks studienævn tilknyttet. Der er nedsat et overordnet aftagerpanel, som dækker alle seks studienævn og der afholdes et årligt møde. Aftagerpanelet består af 18 medlemmer, som repræsenterer offentlige og private virksomheder (ansøgning, s.2). Uddannelserne blev sidst drøftet på panelets møde den 12. marts Aftagerpanelet havde ingen specifikke kommentarer til de to uddannelser, men spurgte ind til optag og forskellene mellem universitetets ingeniørfaglige uddannelser (jf. bilag 1C). Studienævnet har nedsat en aftagergruppe, hvis medlemmer har en mere direkte tilknytning til uddannelsen. Aftagergruppen er nyetableret og holdt sit første møde den 29. april Aftagergruppen havde på mødet ingen specifikke kommentarer til uddannelserne. Der var dog en kommentar om, at det er svært at adskille universitetets ingeniørfaglige uddannelser fra hinanden, hvilket også gælder de to kandidatuddannelser (jf. bilag 1D) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at studienævnet har nedsat aftagergruppen, som i høj grad har relevans for uddannelserne. Samtidig bemærker panelet, at det ikke er tydeligt, hvordan dialogen tænkes anvendt, og der er endnu ikke synlige input i forhold til kandidatuddannelserne. Panelet noterer sig, at universitetet har anvendt dialogen med aftagere i forbindelse med revisionen af studieordningen 2014 (høringssvar 23. april, s.4). Ud over dialogen med aftagerpanelet og aftagergruppen, har universitetet en løbende dialog med aftagere gennem de studerendes projektsamarbejder og censorerne, som i vidt omfang er rekrutteret fra aftagervirksomheder. På besøget fortalte studieledelsen om en god uformel dialog. 17

18 Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at institutionen er i løbende dialog med aftagere, men at der kun er få eksempler på, at dialogen med aftagergruppen og aftagerpanelet anvendes konkret i sikring og udvikling af de to uddannelser. Dialog med dimittender Fakultetet gennemfører kandidatundersøgelser hvert fjerde år. Der er gennemført en dimittendundersøgelse for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse i foråret Besvarelserne i undersøgelsen er opdelt efter campus i henholdsvis Aalborg og København (jf. bilag 1G). Nedenfor er en kort opsummering: Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) 66 dimittender fra uddannelsen på Campus Aalborg har fået tilsendt spørgeskemaet i kandidatundersøgelsen. 26 af disse dimittender deltog (svarprocenten er på 39%). Hovedparten af kandidaterne svarer, at de har tilegnet sig kompetencerne, som uddannelsen er målrettet. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) 50 dimittender fra uddannelsen på Campus København har fået tilsendt spørgeskemaet. 17 af disse dimittender deltog (svarprocenten er på 34%). Det fremgår af undersøgelsen, at kandidaterne oplever vigtige kompetenceområder som mere efterspurgte på arbejdsmarkedet end tillærte på uddannelsen. Det gælder for eksempel kompetenceområdet relevant praktisk viden inden for mit fagområde. Universitetet oplyser, at resultaterne til dels skyldes kandidatuddannelsens brede optag (dokumentationsrapport, s.7). Gælder for begge uddannelser Der findes en løbende dialog med dimittender på institutniveau. Instituttet inviterer tidligere studerende til at præsentere kandidatuddannelsen for kommende studerende, og på besøget orienterer studieledelsen om en god dialog om uddannelsen ved de afholdte arrangementer. LinkedIn bruges til at holde en løbende kontakt mellem undervisere og dimittender, for eksempel får undervisere nyheder om dimittendernes ansættelser via LinkedIn (dokumentationsrapport, s.7) Panelet bemærker, at der er en god uformel kontakt til dimittender, og at kandidatundersøgelsen 2013 har været drøftet af studienævnet. Der er dog ingen synlig opfølgning eller tiltag på uddannelsesniveau, som direkte følge af kandidatundersøgelsen. Panelet bemærker i den forbindelse, at svarprocenten i undersøgelsen er lav. Panelet bemærker positivt, at studienævnet grundigt har drøftet dimittendundersøgelsen i kvalitetsarbejdet (høringssvar 23. april, s.4-5). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er i løbende dialog med uddannelsernes dimittender, men at der kun er få eksempler på, at dialogen med dimittenderne giver universitetet konkrete input og resultater, som kan anvendes i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Universitetet har vedlagt en oversigt over beskæftigelsesgraden for henholdsvis nyuddannede civilingeniører fra Aalborg Universitet og nyuddannede kandidater i teknisk videnskab, total for landet (tabel 1B og 1C, ansøgning, s.8). Tabellerne viser at beskæftigelsesgraden for nyuddannede civilingeniører fra Aalborg Universitet generelt ligger tæt på tallene på landsplan. Universitetet konkluderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på samme niveau som dimittenderne fra hovedområdet samlet set. 18

19 Panelet bemærker, at tabellerne ikke synliggør beskæftigelsesgraden for dimittender fra de to uddannelser, da tallene omfatter alle nyuddannede civilingeniører fra Aalborg Universitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at det i overvejende grad er sandsynliggjort, at uddannelsernes dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde Relevant beskæftigelse Universitet har vedlagt oplysninger fra en kandidatundersøgelse gennemført Undersøgelsen viser, at omkring 1/3 af dimittenderne fik job før de blev færdige med uddannelsen. Primære virksomhedstyper er indenfor produktion og fremstilling (industri), konsulent- og rådgivningsvirksomheder og i mindre udstrækning ansat i IT-virksomheder og bygge/anlægs-virksomheder (dokumentationsrapport, s.9). Kandidatundersøgelsen fra 2013 viser, at hovedparten af dimittenderne finder job indenfor uddannelsens traditionelle område eller i direkte forlængelse af kandidatspecialet. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er i overvejende grad sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Dialogen med aftagere og dimittender er etableret og forankret på fakultets- og institutniveau, men universitetet har kun i få tilfælde anvendt dialogen konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er i overvejende grad sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s.2-9 Bilag: 19

20 1C - Referat af møde i aftagerpanelet, 12. marts D - Referat af møde i aftagergruppen, 29. april G Kandidatundersøgelse 2013 Høringssvar 23. april, 2014 Supplerende oplysninger 20. august 2014 (bruttoledighed) 20

21 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Kandidatuddannelserne baserer sig på forskningsmiljøet Center for Industriel Produktion (CIP), som er et nationalt forsknings- og uddannelsescenter inden for industriel produktion. CIP har som mål at drive industri-orienteret aktionsforskning og samarbejder med erhvervslivet og andre forskningsinstitutioner.mere perifert tilknyttede forskningsgrupper er Product Configuration (Prod) fra Institut for Mekanik og Produktion på uddannelsen i Aalborg og Ike-gruppen fra Institut for Økonomi og Ledelse på uddannelsen i København. CIP fokuserer især på fire forskningsområder: 1) Product Development in Networks, 2) Supply Chain Management, 3) Strategic Manufacturing Development 4) Organisational Design and Change. (Ansøgning, s.10) CIP s centrale forskningsområder placerer sig i krydsfeltet mellem operations management og innovation management. De forskellige erhvervsstrukturer i Jylland og i hovedstadsområdet har betydning for adgangen til virksomheder og cases. CIP Aalborg har et overvejende fokus på mere traditionel industri produktion. CIP København har en særlig interesse for virksomheder inden for nye former for industriel produktion og service, eks. hospitaler, software udvikling, proces industri ol. (Høringssvar 23. april 2014, bilag 1, s.51) AAU skriver videre, at Der er med den nye studieordning samlet set sket en justering af uddannelsen i retning af Supply Chain Management, og der er som beskrevet rekrutteret en række profiler, som understøtter disse ændringer. Forskningsaktiviteterne på CIP i København understøtter således den nye studieordnings fokus på Supply Chain Management, og kurserne i den nye studieordning, herunder Operations- og Supply Chain-kursusmodulerne, har fagansvarlige og undervisere, som er aktive forskere inden for områderne. (supplerende oplysninger, 30. september 2014). 21

22 Universitetet har udarbejdet tabeller, som viser sammenhængen mellem fagelementer og forskningsmiljøer og fagansvarlige på de to uddannelser. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Tabel 1. Semester Modul Forskningsmiljøer Fagansvarlig 1 Organisation Analysis and Design CIP Harry Boer Enterprise Engineering and Design CIP Charles Møller og Poul Henrik Kyvsgaard Hansen Operations Development and Strategy CIP Brian Vejrum Währens Integrated Solutions - Designing Global Business Systems and Value Chains CIP Astrid Heidemann Lassen 2 Innovation and Change Management CIP Astrid Heidemann Lassen og Frank Gertsen Global Business Performance CIP Dmitrij Slepniov Business Intelligence Prod./CIP Kaj Asbjørn Jørgensen Global Implementation CIP Frank Gertsen 3 Operations and Innovation Management CIP Harry Boer 4 Master s Thesis CIP Harry Boer Ansøgning s.10 I vurderingen af sammenhængen mellem forskningsområder og fagelementer har akkrediteringspanelet gennemgået cv er og publikationslister for de nævnte VIP er, som er fagansvarlige for uddannelsen. Panelet vurderer, at uddannelsen baserer sig på et miljø, som består af personer med ingeniørfaglig baggrund og som aktivt publicerer forskning af relevans for uddannelsen. Panelet vurderer samlet, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) AAU har udarbejdet to oversigter, der viser fagansvarlige og de centrale undervisere på uddannelsen pr. 1. september 2014: Tabel 2. Fordeling af fagansvar på den nye studieordning Sem. Modul ECTS Fagansvarlig Øvrige undervisere 1 Supply Chain Configuration 5 Atanu Chaudhuri, Adjunkt Adjunkt Zaza Hansen, Professor Jan Holmström 1 Researching Business Systems 5 Ole H. Sørensen, Lektor Adjunkt Rikke V Mathiessen, Post Doc Thim Prætorius, Ph.D. studerende Christian U. Madsen, 1 Operation, Innovation and Organizational Configuration 5 Peter Hasle, Professor Professor Christian Clausen, Lektor Anders Paarup Nielsen, videnskabelig assistent Dorian Notman 1 Operations management and supply chain configuration an integrative approach 15 Jan Vang, Lektor Udvalgte VIP er fra tabel 5 22

23 2 Supply Chain Technologies 5 Zaza Hansen, Adjunkt Professor Volker Krüger, Adjunkt Gang Chen, SCM & IT lektor 2 Operations, Innovation and Organizational Improvement: Implementation Models and Tools 5 Peder Veng Søberg, Post.doc. Professor Christian Clausen, Professor Peter Hasle, Lektor Anders Paarup Nielsen 2 Management Systems 5 Atanu Chaudhuri, Adjunkt Adjunkt Rikke V. Mathiessen, SCM & IT lektor, adjunkt Zaza Hansen, professor Jan Holmström 2 Integrating operations management and supply 15 Maisam Abbas, Adjunkt Udvalgte VIP er fra tabel 5 chain methods 3 Operations and Innovation Management 30 Anders Paarup Nielsen, Udvalgte VIP er fra tabel 5 Lektor 4 Master s Thesis 30 Anders Paarup Nielsen, Udvalgte VIP er fra tabel 5 Lektor Kilde: (Supplerende oplysninger af 20. august 2014, s. 7-8, tabel 9-10 i original). Tabel 3. Fordeling af fagansvar på den gamle studieordning* Sem. Modul ECTS Fagansvarlig Øvrige undervisere 1 Operations Development and Strategy 5 Anders Paarup Nielsen, Lektor 1 Researching Business Systems 5 Ole Henning Sørensen, Lektor Lektor Dmitrij Slepniov, Adjunkt Rikke V Mathiessen, Post Doc Thim Prætorius, SCM & IT lektor Ph.D. studerende Christian U. Madsen, Ph.D. studerende Elisabeth Framke Ekstern lektor Jacob Lindahl 1 Managing Global Business Systems and Value 5 Dorian Notman, Chains Videnskabelig assistent 2 Global Innovation and Technology Management 15 Jan Vang Udvalgte VIP er fra tabel 5 3 Operations and Innovation Management 30 Thim Prætorius Udvalgte VIP er fra tabel 5 (internship and other options) 4 Master s Thesis 30 Thim Prætorius Udvalgte VIP er fra tabel 5 Note: Kurserne på 2. semester af den gamle studieordning er afviklet for sidste gang, idet de studerende optaget i februar 2014 har fulgt disse og projektmodulet på 1. semester i F2014. I E2014 følger disse studerende, som den sidste årgang, således kurserne fra 1. semester og projektet fra 2. semester. Kilde: (Supplerende oplysninger af 20. august 2014, s. 7-8, tabel 9-10 i original). Universitetet har udarbejdet oversigter, som viser fordelingen af fagansvar på henholdsvis den nye og gamle studieordning. Nyansættelserne og revisionen af studieordningen i 2014 har medført en omfordeling af fagansvaret blandt VIP erne. Blandt de 10 fagansvarlige er der 4 mindre erfarne VIP er, som alle modtager supervision af erfarne VIP er, og det fremgår af universitetets lister, at vejlederne har mange års erfaring inden for CIP s forskningsområder. Universitetet oplyser, at den formelle supervisions rolle afhænger af konkret forskningstilhør og forskningsprojekter. Seniorgruppen i København har desuden aftalt en lokal proces for supervision i grupper, som vil give yngre VIP er mulighed for at få konkret backup fra de erfarne VIP er (supplerende oplysninger 30/9 2014). Universitetet har i foråret 2014 udarbejdet en handlingsplan med henblik på planlægning og sikring af forskningsopbygningen på Center for Industriel Produktion i København. Overordnet har universitetets plan for forskningsopbygning fokus på tre områder: Bæredygtighed af miljøerne, styrkelse af de tekniske områder og kapacitet i forhold til uddannelsen. I hovedtræk leverer handlingsplanen følgende løsninger: - VIP/DVIP ratio øges gennem adgangsbegrænsning og oprettelse af nye VIP stillinger - Fagansvar spredes ud på flere VIP er - Forskningsdækning og teknologisk forskningsindhold af uddannelsen skærpes gennen dels en revision af uddannelsen og dels ved tilhørende personalemæssig forskningsopbygning inden for operations and supply chain management (handlingsplan 2014, s.12). 23

24 I handlingsplanen for forskningsopbygning på Center for Industriel Produktion i København (2014) fastsætter universitetet milepæle i 2014/15. Planen betyder, at både forsknings- og undervisningskapaciteten for CIP København fordobles fra 2012 til 2014 og styrkes yderligere i 2015/16. Som fastlagt i handlingsplanen 2014 har universitetet ansat to nye adjunkter, som skal medvirke til at styrke området yderligere. Det drejer sig om Zaza Nadja Lee Hansen og Maisam Abbasi, som er fagansvarlige på fagelementerne Supply Chain Technologies og Integrating Operations Management and Supply Chain Methods i efteråret 2014 (jf. oversigter over fagansvarlige). Tabellen nedenfor giver et overblik over handlingsplanen og milepælene for : Tabel 4. Handlingsplan for opbygning af forskningsmiljø af 11. april 2014 Milepæle Gennemførelse af handlingsplan Milepæl 1: Den 11/ Opslag af 1 ny lektor i Supply Chain Management og IT Effektueret Milepæl 2: Den 1/ Overførsel af medarbejder fra Aalborg til København (Peder Veng Søberg) Ansættelse af 2 nye adjunkter inden for Operation and Supply Chain Management Placering af MADE gæsteprofessor/20% professor på campus København fra E14 (Jan Holmström) Milepæl 3: 1/ Ansættelse af lektor i Supply Chain Management and IT Milepæl 4: 1/ Ansættelse af lektor i Operations and Supply Chain Management Effektueret (Zaza Hansen og Maisam Abbas) (Peder Veng Søberg, Jan Holmström) Endnu ikke effektueret Endnu ikke effektueret Kilde: Uddrag af handlingsplan for forskningsopbygning 2014, udarbejdet af AAU 11. april Tabellen er udarbejdet af Akkrediteringsinstitutionen. Panelet har forholdt sig til universitetets handlingsplan for forskningsopbygningen på CIP campus København, da dette har betydning for forskningsbaseringen af uddannelsen fremadrettet. Panelet ser positivt på universitetets planer, som panelet forventer vil styrke uddannelsens forskningsbasering fra CIP s forskningsmæssige fokus ligger inden for management engineering i krydsfeltet mellem operations and supply chain management og innovation management and entrepreneurship. Aalborg Universitet har i samarbejde med en række andre universiteter, GTS er og store virksomheder fået tildelt et SPIR forskningsprogram omkring fremtidens produktionssystemer hvor CIP biddrager med 2 primary investigators i konsortiet MADE (supplerende oplysninger, s.2, 12. december 2013). I relation til den igangværende forskningsopbygning på CIP i København oplyser universitetet, at der nu er blevet etableret en gruppe, som arbejder med forskningsprojektet: Systemleverandører som vækstacceleratorer finansieret af Industriens Fond. Gruppen består af post.doc. Peder Veng Søberg og videnskabelig assistent Dorian Notman og fokuserer på udvikling af leverandørklynger i Københavnsområdet. Begge bidrager med fagansvar og undervisning for Supply Chain kurser på uddannelsen (jf. tabel 2-3). Universitetet oplyser, at de to nyansatte adjunkter vil kunne indgå i MADE SPIR programmets arbejdspakke 4 og 5 med biddrag omkring Sustainable Supply Chains og Intelligent Business Processes. Arbejdspakke 4 og 5 ledes fra CIP i Aalborg. Herunder deltager også Professor Jan Holmstöm og Lektor Yeliz Eseryel. De nye forskere kan ifølge universitetet dække kerneområder af faget Supply Chain Technologies (supplerende oplysninger 20. august 2014). 24

25 Akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetet har fulgt handlingsplanen for forskningsopbygning fra april2014. Panelet vurderer, at nyansættelserne har styrket forskningsdækningen inden for operation and supply chain management, og at fagansvarlige og undervisere deltager aktivt i forskningsprojekter, som ligger inden for uddannelsens fagområde. Panelet vurderer, at handlingsplanen sikrer, at forskningsmiljøet fra september 2014 har den tilstrækkelige bredde og kvalitet til at understøtte kandidatuddannelsen. Panelet noterer sig, at universitetet har gennemført yderligere initiativer, der ligger ud over implementeringen af handlingsplanen. Det drejer sig om ansættelsen af adjunkt Atanu Chaudhuri i starten af 2014, Lektor Niels Møller, (tidligere DTU) tilknyttes fra E2014 CIP i København med et 20 % lektorat, Lektor Yeliz Eseryel tilknyttes fra E2014 CIP i København med et 10 % lektorat fra 1/9 2014, to videnskabelige assistenter samt en ph.d.-studerende. Der er udover det i handlingsplanen fastlagte tilknyttet en adjunkt fra CIP Aalborg. Endvidere har dekanatet og CIP s ledelse aftalt, at CIP og Institut for Planlægning skal sikre yderligere (udover det i handlingsplanen beskrevne) VIP-supplering i form af adjunkter og især lektorer eller professorer til undervisning på uddannelsen i København indtil de studerende fra de store årgange er dimitteret (supplerende oplysninger s1, 20. august 2014). Undervisere fordelt på stillingskategorier Panelet har set på, hvordan forskningsmiljøet bag uddannelsen er sammensat af forskellige grupper af VIP er, således at der sikres en fornuftig balance mellem erfarne forskere og nye forskere/andre ansatte og dermed solid forskningsbasering af kursusundervisning og vejledning på kandidatuddannelsen. Panelet har valgt at anvende den samlede opgørelse over fordelingen af undervisningskapaciteten opgjort i timer på stillingskategorier specifikt for de 29 VIP er, der skal undervise og vejlede på kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse efter både den gamle og nye studieordning (Supplerende oplysninger af 20. august 2014, s. 4, tabel 5 i original). Opgørelsen viser den planlagte kapacitet i perioden fra efteråret 2014 til efteråret Tabel 5. Kapacitet for de 29 centrale undervisere og projektvejledere på kandidatuddannelsen E2014 F2016 fordelt på stillingskategorier Stillingskategorier E14 F15 E15 F16 Adjunkt Lektor Post.doc Professor Videnskabelig assistent I alt Note: Samlet opgørelse over fordelingen af undervisningskapaciteten opgjort i timer på stillingskategorier specifikt for de 29 VIP er, der skal undervise og vejlede på kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse efter både den gamle og nye studieordning i semestrene efterår 2014-forår Opgørelsen dækker undervisningskapacitet i København. Opgørelsen dækker undervisningskapaciteten i København og omfatter kun kandidatuddannelsen (cand. polyt) i værdikæder og teknisk ledelse. (Supplerende oplysninger af 20. august 2014, s. 4, tabel 5 i original og Supplerende oplysninger af 22. oktober 2014). AAUs opgørelse i tabel 5 viser, at 81% - 87% af den samlede kapacitet til såvel kursusundervisning som vejledning udgøres af adjunkter, lektorer og professorer i perioden fra efteråret 2014 til foråret Tabellen viser også, at 50%-62% af kapaciteten i perioden udgøres af lektorer og professorer. Den samlede kapacitet er på timer i efteråret 2014, jf. tabel 5. AAU betoner, at den konkrete allokering af vejledere til grupper først endelig kan opgøres efter gruppedannelse og valg af emne og virksomhed. Panelet har set nærmere på, hvordan projektvejledningen på kandidatuddannelsen specifikt for efteråret 2014 er bemandet af forskellige grupper af VIP er på baggrund af en tvivl om forskningsbaseringen af projektmodulerne på uddannelsen, da der i en periode har været en uhensigtsmæssig VIP/DVIP-ratio på 25

26 vejledningerne. AAU har udarbejdet en konkret bemandingsplan for efteråret 2014, der kun dækker vejledning. Denne viser, hvilke VIP er der med hvor mange timer konkret er involveret i projektvejledning (supplerende dokumentation af 30. september 2014, side 3, tabel 2 i original). AAU skriver om den konkrete bemandingsplan, at 93 studerende har deltaget i gruppedannelse og der er i vejlederfordelingen respekteret en del allerede indgåede vejleder-/virksomhedsaftaler. Af denne grund er der seks projekter, hvor de studerende aktivt har valgt DVIP-vejleder/-tilknyttede projekter, svarende til et omfang på godt 200 timer. På disse projekter er der en intern senior VIP som bivejleder, ligesom der er bivejleder på de projekter på 3. og 4. semesters, hvor yngre VIP er vejleder. (Supplerende dokumentation af 30. september 2014, side 3, tabel 2 i original). Det fremgår af AAUs opgørelse, at der i efteråret 2014 konkret er planlagt 1950 timers vejledning på uddannelsens nye og gamle studieordning. På baggrund af AAUs bemandingsplan udleder panelet, at 45 % af vejledningstimerne er bemandet af lektorer/professorer og 22 % af vejledningstimerne er bemandet af adjunkter. 25 % er bemandet af post.doc. er og videnskabelig assistenter. 5 % er bemandet af DVIP er og 3 % afventer på opgørelsestidspunktet, men vil være VIP er (Supplerende dokumentation af 8. oktober 2014 og 24. oktober 2014). På alle projekter med DVIP som vejledere er der tilknyttet lektorer og professorer om bi-vejledere. På projekter på semester vejleder yngre VIP er uden bi-vejleder, mens lektorer og professorer er bivejledere på alle projekter på 3. og 4. semester, hvor yngre VIP er vejleder. AAUs opgørelse for efteråret 2014 viser videre, at kursusundervisningen varetages af en gruppe på 15 undervisere. Af disse er 3 post.doc er/phd er, 4 adjunkter, 3 lektorer og 4 professorer. Opgørelsen omfatter ikke antal kursusundervisningstimer (supplerende dokumentation af 30. september 2014, s. 5, tabel 3 i original). For foråret 2015 viser AAUs opgørelse i tabel 5, at 82 % af den samlede kapacitet til såvel kursusundervisning som vejledning på timer udgøres af adjunkter, lektorer og professorer. Tabellen viser også, at 54 % af kapaciteten på timer udgøres af lektorer og professorer. Akkrediteringspanelets vurdering af sammenhæng mellem forskningsmiljø og fagelementer Akkrediteringspanelet har gennemgået universitetets lister over fagansvarlige, og cv er for de nævnte VIP er og centrale undervisere på henholdsvis den nye og gamle studieordning. Panelet vurderer, at universitetet har afsat tilstrækkelig tid og ressourcer til supervision af de mindre erfarne VIP er, som har fagansvar. Samlet vurderer panelet, at den konkrete bemanding af kurser og fordelingen af fagansvar sikrer en tilfredsstillende forskningsdækning. Panelet vurderer, at der er sammenhæng mellem VIP ernes forskningsområder og uddannelsens fagelementer, både hvad angår kursusundervisning og projektvejledning på uddannelsen. Panelet vurderer samtidig, at uddannelsen har gennemgået markante ændringer inden for meget kort tid, og at miljøet endnu ikke er konsolideret, da handlingsplanen fra april 2014 stadig er i de første faser. På det grundlag er det endnu for tidligt at vurdere, hvordan sammenhængen mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer og vejledning i praksis fungerer fra efteråret Panelet vurderer videre, at andelen af adjunkter, lektorer og professorer, der indgår i den samlede kapacitet for kursusundervisning og vejledning i perioden fra efteråret 2014 til foråret 2016 og den konkrete bemanding af projektvejledning i efteråret 2014 viser, at der i forskningsmiljøet bag uddannelsen i tilstrækkelig grad er en fornuftig balance mellem erfarne forskere og nye forskere/andre ansatte i forhold til at kunne understøtte kursusundervisning og vejledning på kandidatuddannelsen, og at rekrutteringen af to lektorer i 2015, jf. handlingsplanen, vil styrke forskningsmiljøet yderligere. 26

27 Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen hører under studienævnet for Industri og Global forretningsudvikling under School of Engineering and Science (AAU). Uddannelsens tilrettelæggere forstås som de personer, der har det formelle og reelle ansvar for løbende at tilrettelægge uddannelsen (det gælder studieleder, formand og øvrige medlemmer af studienævnet og fagkoordinator). Universitetet har vedlagt en liste over VIP er, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen (tabel 2C og 2D i dokumentationsrapport, s.12). Listen inkluderer de fagansvarlige personer, som er nævnt i tabellerne over fagansvarlige. Gælder både for uddannelsen i Aalborg og København Akkrediteringspanelet har gennemgået tilrettelæggernes cv er og publikationslister og vurderer, at uddannelserne tilrettelægges af VIP er, der forsker indenfor forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. Gælder for uddannelsen i København Akkrediteringspanelet har gennemgået tilrettelæggernes cv er og publikationslister. Som det fremgår af universitetets oversigter over fagansvarlige, har fire mindre erfarne VIP er fagansvar for moduler i hhv. den nye og gamle studieordning (Supplerende oplysninger af 21. august 2014, s. 7-8, tabel 9-10, original). Universitetet har redegjort for, at erfarne VIP er er ansvarlige for supervision, og det fremgår af listen, at de nævnte VIP er er professorer og lektorer, som har flere års erfaring inden for CIP s forskningsområder (supplerende dokumentation af 30. september 2014, s. 2). Panelet vurderer på den baggrund, at uddannelserne tilrettelægges af VIP er, der forsker indenfor forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Tabellen nedenfor viser VIP/DVIP ratioen på kandidatuddannelsen i Aalborg: Tabel 6. VIP/DVIP, kandidatuddannelsen i Aalborg 2012/13 Antal VIP-årsværk 1,54 Antal DVIP-årsværk 0 Ratio Kilde: Supplerende oplysninger til høringssvar 5. maj Tabellen blev i akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådets møde 20. juni 2014 præsenteret som Revideret tabel 2E:. Universitetet oplyser, at de studerende i overvejende grad undervises af aktive forskere (dokumentationsrapport, s.12). Kurser undervises af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. I enkelte tilfælde suppleres undervisningen af eksterne undervisere, som typisk er fagspecialister. Panelet vurderer på baggrund af dokumentationen og besøget på campus Aalborg, at de studerende i overvejende grad undervises og vejledes af aktive forskere. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) AAU har ikke udarbejdet en VIP/DVIP-ratio separat for uddannelsen på campus København for perioden 2012/2013. Af handlingsplanen fra april 2014 fremgår det dog, at AAU sikrer en VIP/DVIP-ratio på mindst 8 fra 1. september 2014 (Høringssvar 23. april 2014, Handlingsplan for forskningsopbygning, s.5). Universitetet har redegjort for forskningsbaseringen i forbindelse med de to store optag på uddannelsen i 2012/13. Forskningsdækningen på kurser blev sikret gennem øget anvendelse af VIP er fra andre enheder på AAU og suppleret af forskerkræfter fra miljøet på campus Aalborg. AAU skriver, at i perioden

28 har der således overordnet set været næsten 100 % forskningsdækning på kurser på kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse i København men en mindre hensigtsmæssig VIP/DVIP-ratio på vejledningerne... I forbindelse med de to store optag og tilknytningen af nye DVIP-undervisere har semesterkoordinatorerne afholdt fælles koordinationsmøder for alle DVIP samt givet personlig coaching og vejledning. Som en nødvendighed ift. at sikre undervisningen på de store hold optaget i , blev der dog fra CIP opjusteret på DVIP-siden, idet det ikke var muligt at imødekomme behovet for øget undervisningskapacitet alene ved ansættelse af VIP er, bl.a. fordi der i 2013 var ansættelsesstop på fakultetet efter dekret fra universitetets ledelse. (høringssvar 23. april 2014, handlingsplan for forskningsopbygning, s.5). Planen om at udvide VIP-gruppen i København vil ifølge AAU inden for kort tid styrke forskningsmiljøet betydeligt og ændre det tidligere behov for eksterne vejledere. AAU har for efteråret 2014 udarbejdet en opgørelse over forventet anvendelse af VIP-timer og DVIP-timer på projektvejledning, kursusundervisning og koordination. DVIP ers vejledning finder sted i samarbejde med VIP er. Tabel 7. VIP/DVIP ratio for efteråret 2014 (Campus København) Efteråret 2014 VIP DVIP Projektvejledning 2045,0 105,0 Kursus 750,2 77,8 Koordination 145,0 Samlet 2940,2 182,8 VIP/DVIP ratio E ,1 Kilde: Opgjort i forventede timer, efteråret 2014 (Supplerende dokumentation af 8. oktober 2014).AAU anfører i udregningen af VIP/DVIP-ratioen, at den er baseret på det forhold, at DVIP- undervisning på kursusmodulet Managing Global Business Systems and Value Chains på 200 timer samlæses med en anden uddannelse, og derfor opgøres til 77,8 timer. AI inddrager normalt ikke evt. samlæsning i opgørelse af VIP ers og DVIP ers undervisningstimer. Hvis de 200 DVIP-timer til kursusundervisning fuldt ud (dvs. uden fradrag for samlæsning) indgik i udregningen af VIP/DVIP-ratioen, ville denne være 9,2 og dermed over Teknik og Naturvidenskab hovedområdets 6,9 AAU skriver, at kurset Managing Global Business Systems and Value Chains på ca. 200 timer, der bliver undervist af en DVIP, finder sted for sidste gang i efteråret 2014, og at der fra 2015 ikke er planlagt med DVIP-deltagelse i kursusundervisning eller vejledning. ( Supplerende oplysninger af 20. august, s. 8). Herudover skyldes DVIP-projektvejledning i efteråret 2014 seks projekter, hvor de studerende aktivt har valgt DVIP-vejleder/-tilknyttede projekter. På disse projekter er en intern senior VIP bi-vejleder (supplerende oplysninger, 30. september 2014). Med den opgjorte VIP/DVIP-ratio på 16,1 i efteråret 2014 og det forhold, at der ikke planlagt DVIP-deltagelse i kursusundervisning eller vejledning, konstaterer panelet at ratioen ligger over landsgennemsnittet på 6,9 for seneste opgjorte år for hovedområdet Teknik og Naturvidenskab i

29 Antal studerende pr. VIP Tabellen neden for viser antallet af studerende og VIP, STÅ/VIP ratio for de to uddannelser: Tabel 8. stud/vip-ratio, kandidatuddannelsen i Aalborg 2012/13 Antal studerende 45 Antal STÅ 40 Antal VIP 16 VIP-årsværk 1,54 Studerende/VIP ratio 2,81 STÅ/VIP-årsværk ratio 25,97 Kilde: Supplerende oplysninger til høringssvar 5. maj Tabellen blev i akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådets møde 20. juni 2014 præsenteret som Revideret tabel 2F:. Tabel vedr. kandidatuddannelsen i København er flyttet til afsnit Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København). Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) På besøget fortalte gruppen af studerende fra campus Aalborg om en god kontakt til underviserne. Panelet fik yderligere indblik i forholdet mellem studerende og VIP på basis af rundvisningen og dialogen med de studerende og undervisere på campus. Besøget gav panelet det klare indtryk, at der på Center for Industriel Produktion er en tæt kontakt mellem studerende og forskere. Samlet vurderer panelet, at der er mulighed for en tilstrækkelig tæt kontakt Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Det fremgår af AAUs dokumentation om de studerendes mulighed for at være i kontakt med aktive forskere, at stud/vip-ratioen i 2012/2013 er 30,47. På besøget fortalte gruppen af studerende fra København, at de havde mulighed for at kontakte underviserne. De studerende gav samtidig udtryk for, at der til tider er meget store undervisningshold med en begrænset kontakt til underviserne. Tabel 9. stud/vip-ratio, kandidatuddannelsen i København 2012/13 Antal studerende 71 Antal STÅ 45,7 Antal VIP 8 VIP-årsværk 1,50 Studerende/VIP ratio 8,88 STÅ/VIP-årsværk ratio 30,47 Kilde: Supplerende oplysninger til høringssvar 5. maj Ratio opgøres dels baseret på antal (8,88) og dels på årsværk (30,47). Tabellen blev i akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådets møde 20. juni 2014 præsenteret som Revideret tabel 2F:. AAU indførte i juli 2013 adgangsbegrænsning på uddannelsen. Hvor der i 2012 blev optaget 43 studerende og i studerende, indebar adgangsbegrænsningen, at der fra og med 1. september 2014 optages 35 studerende pr. år. Det betyder, at antallet af indskrevne på uddannelsen er estimeret til 142 (efteråret 2014), 127 (foråret 2015) og 119 (efteråret 2015). Panelet har set på de studerendes mulighed for at være i kontakt med aktive forskere også i kommende semestre. AAU har på den baggrund udarbejdet dels en opgørelse af de studerendes undervisnings- og vejledningsbehov (tabel 10 nedenfor) og dels en opgørelse af den samlede undervisnings- og vejledningskapacitet (opgørelse i tabel 11). Denne sammenstilling af tabel 10 og tabel 11 er ikke direkte sammenlignelig med stud/vip-ratioen, men panelet ser sammenstillingen som en indikation på forskningsmiljøets kapacitet ifht. de studerendes undervisnings- og vejledningsbehov. I efteråret 2014 opgør AAU på baggrund af det konkrete optag de studerendes undervisnings- og vejledningsbehov til timer (Supplerende oplysninger af 20. august 2014, s. 2, tabel 2 i original). 29

30 Tabel 10. Undervisningsbehov på kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse E2014-F2016 Semester Koordination Kurser Vejledning Behov i alt E F E F Kilde: (Supplerende oplysninger af 20. august 2014, s. 2, tabel 2 i original). Opgørelsen er foretaget i timer og er baseret på AAUs såkaldte Rekvirerede normtimer til undervisning, som er det antal undervisningstimer, som skolerne rekvirerer til undervisning hos institutterne, som har ansvaret for gennemførelse af undervisningen (supplerende dokumentation af 30. september 2014, s. 1). En skole på AAU er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder ( I efteråret 2014 opgør AAU, jf. tabel 11, den samlede kapacitet for både kursusundervisning og vejledning, og den viser en kapacitet på timer for efteråret 2014 (Supplerende oplysninger af 20. august 2014, s. 4). Det fremgår altså af sammenstillingen, at kapaciteten for de 29 centrale undervisere og projektvejledere overstiger det opgjorte undervisnings-, koordinations - og vejledningsbehov. Tabel 11. Kapacitet for de 29 centrale undervisere og projektvejledere på kandidatuddannelsen E2014 F2016 fordelt på stillingskategorier Stillingskategorier E14 F15 E15 F16 Adjunkt Lektor Post.doc Professor Videnskabelig assistent I alt Note: Tabel 11 er identisk med tabel 5 på side XX. Samlet opgørelse over fordelingen af undervisningskapaciteten opgjort i timer på stillingskategorier specifikt for de 29 VIP er, der skal undervise og vejlede på kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse efter både den gamle og nye studieordning i semestrene efterår 2014-forår Opgørelsen dækker undervisningskapacitet i København. Opgørelsen dækker undervisningskapaciteten i København og omfatter kun kandidatuddannelsen (cand. polyt) i værdikæder og teknisk ledelse. (Supplerende oplysninger af 21. august 2014, s. 4, tabel 5 i original og Supplerende oplysninger af 22. oktober 2014). I foråret 2015 er undervisningsbehov opgjort til timer, og undervisningskapacitet er opgjort til timer. AAU skriver, at Undervisningskapaciteten vil være størst i de semestre, hvor der er flest studerende, der skal modtage undervisning på kandidatuddannelsen, dvs. E2014 og F2015, hvorefter den samlede undervisningskapacitet for kandidatuddannelsen nedjusteres i takt med at antallet af studerende falder. Nedjusteringen af undervisningskapaciteten består ifølge AAU i en nedtrapning af involveringen af VIP er uden for CIP i København, mens CIP Københavns interne forsknings- og undervisningskapacitet opjusteres frem til minimum F2016, som beskrevet i handlingsplanen. (Supplerende oplysninger af 20. august 2014, s. 4). Ud over undervisningskapacitet og undervisningsbehov vedr. kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse, har AAU også opgjort kapacitet og behov vedr. begge kandidatuddannelser, der indgår i porteføljen. CIPs undervisningskapacitet til undervisningstimer i efteråret 2014 vedr. begge kandidatuddannelser i porteføljen (cand.tech med to specialiseringer samt cand.polyt-uddannelsen, der akkrediteres i denne rapport som hhv. gammel og ny studieordning) og undervisningsbehov til undervisningstimer i efteråret 2014 for de samme uddannelser. Panelet vurderer, at kapaciteten i efteråret 2014 overstiger behovet for de to uddannelser opgjort samlet. 30

31 Akkrediteringspanelets vurdering af de studerendes mulighed for at være i kontakt med aktive forskere Panelet ser det som kritisk, at de studerende i perioden 2012/13 i væsentligt omfang modtog vejledning af DVIP ere, og vejledningen derfor ikke i tilstrækkelig grad var forskningsbaseret. Det er kritisk, fordi kandidatuddannelsen er baseret på PBL-modellen, hvor en stor del af læringen foregår i projektmodulerne, som udgør 90 ECTS af den samlede uddannelse. På baggrund af universitetets opgørelser af stud/vip-ratioen for 2012/13 vurderer panelet, at det var kritisk, at de studerende i København i perioden 2012/13 ikke var sikret en tilstrækkelig tæt kontakt til VIP er, jf. stud/vip-ratioen på 30,47. Panelet vurderer ratioen i lyset af, at der er tale om en kandidatuddannelse inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde. Men samtidig lægger panelet vægt på og vurderer, at AAU med handlingsplanen har igangsat en udvikling og opbygning af forskningsmiljøet på campus København, og at miljøet nu er væsentligt styrket. Hermed har AAU fra efteråret 2014 håndteret udfordringen med en for stor andel DVIP er særligt i projektvejledning. Panelet har forholdt sig til AAUs opgørelser for semestrene efteråret 2014-foråret 2016 og vurderer, at undervisningskapaciteten overstiger behovet i de fire semestre. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af AAUs opgørelse, at der samlet set findes en tilstrækkelig bemanding af VIP er i forhold til både vejledning og kursusundervisning for de studerende, og at de studerende fra efteråret 2014 i tilstrækkelig grad har mulighed for kontakt med aktive forskere. Herudover vil ansættelsen af to lektorer og en post.doc. i 2015, jf. handlingsplanen, bidrage yderligere til kapaciteten. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) På uddannelsen i global forretningsudvikling er undervisning og grupperum for studerende placeret på hovedcampus i Aalborg Øst. VIP er, der er tilknyttet Center for Industriel Produktion (CIP) har deres kontorer i samme bygning. På akkrediteringspanelets besøg fik panelet det klare indtryk, at der på CIP i Aalborg Øst er en tæt kontakt mellem forskere og studerende. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) På uddannelsen i global ledelse er undervisning og grupperum for studerende placeret på universitets campus i København, A. C. Meyers Vænge 15. VIP erne, som underviser på uddannelsen, har enten faste kontorer i København eller rejser ofte fra campus Aalborg til København. Panelet vurderer på grundlag af universitetets handlingsplan for forskningsopbygningen på Center for Industriel Produktion (CIP) i København, at de studerende fra 2014 har en tæt tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Panelet vurderer dog, at det er kritisk, at de studerende i perioden 2012/13 ikke var sikret denne kontakt og dermed grundlaget for en forskningsbaseret uddannelse. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder for begge uddannelser Universitetet har i nedenstående tabel opgjort forskningsmiljøets aktivitet i perioden (dokumentationsrapport, s.14). 31

32 Tabel 12. I vurderingen af forskningsmiljøets kvalitet har akkrediteringspanelet forholdt sig til oversigten over CIP s publikationer og forskernes cv er og publikationslister. Panelet bemærker, at forskningsmiljøet i væsentligt omfang publicerer bogbidrag og i mindre grad i tidsskrifter. Panelet vurderer samlet, at CIP s forskningsproduktion er på et tilfredsstillende niveau og har en tilfredsstillende kvalitet. Panelet noterer sig samtidig, at det ikke er muligt at se forskningsproduktionen i henholdsvis Aalborg og København. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, fordi de studerende i betydeligt omfang har modtaget vejledning af DVIP, og de studerende dermed i perioden 2012/13 ikke var sikret en tæt tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Herudover vurderer panelet, at universitetet med implementeringen af handlingsplanen fra april 2014 vil sikre et tilstrækkeligt bredt og solidt forskningsmiljø, sammenhæng mellem VIP ernes forskningsområder og uddannelsens fagelementer og de studerendes mulighed for at modtage forskningsbaseret vejledning og undervisning. Det er dog endnu for tidligt at vurdere gennemførelsen af den resterende del af universitetets handlingsplan, og hvordan tilrettelæggelsen af undervisning og vejledning i praksis vil fungere fra efteråret Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2A (cv er) 32

33 Supplerende dokumentation modtaget den og 19. december 2013 Supplerende dokumentation modtaget 23. januar 2014 Høringssvar 23. april 2014 Supplerende oplysninger 5. maj 2014 Supplerende oplysninger 20. august 2014 Supplerende oplysninger 30.september 2014 Supplerende oplysninger 8., 20 og 24. oktober

34 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel De to kandidatuddannelser er på nuværende tidspunkt godkendt som en uddannelse med titlen cand. polyt. og med fagbetegnelsen værdikæder og innovationsledelse. Den godkendte titel er: cand.polyt. i værdikæder og innovationsledelse. Den godkendte engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management). Universitetet indstiller følgende titler for de to uddannelser: - Kandidatuddannelsen i København: Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. i værdikæder og teknisk ledelse Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Management Engineering). - Kandidatuddannelsen i Aalborg: Civilingeniør, cand.polyt. værdikæder og innovationsledelse Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management). Kilde: høringssvar, 23. april 2014 Panelet har forholdt sig til de anvendte fagbetegnelser og vurderet om uddannelserne opfylder kravene til at bruge titlen cand. polyt. Uddannelsesbekendtgørelsen har følgende bestemmelser til en civilingeniøruddannelse, cand.polyt.: Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering. ( ) (Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr af 16. december 2013, bilag 1pkt. 6.2, som er en uændret videreførelse af bekendtgørelsen fra 2010, som var i kraft ved indlevering af dokumentationsrapporten) 34

35 Gælder for begge uddannelser Panelet har vurderet uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet har revideret kompetenceprofilen i forbindelse med høringen i foråret 2014, og det betyder, at ingeniørfaglige kompetencer og teknisk indhold er præciseret (høringssvar 23. april 2014). Panelet vurderer, at titlen som civilingeniør modsvares af et tilstrækkeligt fokus på tekniske fagelementer. Samlet vurderer panelet, at der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens navn og den titel, som uddannelsen giver ret til. Niveau Gælder for begge uddannelser Universitetet har udarbejdet to oversigter, som viser sammenhængen mellem kvalifikationsrammen og kompetenceprofilerne på de to uddannelser. Nedenfor findes et uddrag: Høringssvar 23. april 2014, bilag 1, s.67 Akkrediteringspanelet har gennemgået oversigterne og vurderer, at kompetenceprofilerne i tilstrækkelig grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (Aalborg) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (København) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

36 Supplerende oplysninger 13. december 2013 Høringssvar 23. april,

37 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser giver adgang til kandidatuddannelserne: Bachelor degree in Manufacturing and Operations Engineering (AAU) (retskrav) Diplomingeniør Eksportteknologi (AAU) Diplomingeniør Industri og Produktion (AAU) Diplomingeniør Eksport (IHK) Diplomingeniør - Global Business Development (VIA) (Supplerende oplysninger til høringssvar 5. maj 2014) Gælder kun uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) På besøget orienterede studieledelsen om, at de studerende hovedsageligt kommer fra universitetets bacheloruddannelser, og at der er en del internationale studerende. På besøget fortalte gruppen af studerende og undervisere, at de har en oplevelse af, at adgangsgrundlaget stemmer overens med uddannelsens faglige niveau. Panelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens adgangsgrundlag og faglige niveau. Gælder kun uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Universitetet har øget optaget i 2011/12/13 i forbindelse med at Aalborg Universitets campus i København flyttede fra Ballerup til Sydhavnen. Rekrutteringen af studerende er desuden bredere end på uddannelsen i Aalborg og en stor del af de studerende har baggrund som diplomingeniør. Tabellen viser optaget 2011/12/13 på campus København: 37

38 (Høringssvar 23. april 2014, s.2) Universitetet oplyser, at ledelsen i juli 2013 har indført adgangsbegrænsning på uddannelsen og at der optages 35 studerende pr. år fra og med 1. september Universitetet har desuden justeret adgangskravene i forbindelse med revision af studieordningen i foråret Fremadrettet forventer universitetet, at uddannelsen i København optager en højere andel af akademiske bachelorer, som f.eks. bachelorer i produktionsudvikling. Studienævnet har desuden besluttet, at uddannelsen ikke fremadrettet vil optage studerende efter individuel vurdering (høringssvar 23. april 2014, s.13). På panelets besøg på campus Aalborg fortalte gruppen af undervisere, at de studerende i København har forskellige ingeniørfaglige baggrunde, og at det har indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. Gruppen af studerende fra København fortalte, at der var studerende på uddannelsen, som oplevede et svingende ingeniørfagligt niveau. Akkrediteringspanelet har derudover forholdt sig til universitetets semesterevalueringer og udkast til referat af studienævnsmøde 10. april 2014 (høringssvar 23. april 2014, bilag 11). Panelet noterer sig, at det af referat og evalueringer fremgår, at enkelte studerende har kritiske tilbagemeldinger om uddannelsens niveau og undervisning. Panelet bemærker desuden, at uddannelsen har et bredere optag end på campus Aalborg, og at uddannelsen netop har justeret adgangskravene ved revisionen af studieordningen foråret Universitetet oplyser, at de studerende ikke tidligere har været kritiske med hensyn til uddannelsens niveau, men bekræfter at der i evalueringer af efterårssemestret 2013 er studerende, som udtrykker en kritik af niveau og undervisning i enkelte moduler (høringssvar 23. april, s.13). Panelet bemærker positivt, at studienævnet arbejder med undervisnings- og semesterevalueringer. Studienævnet har i foråret 2014 besluttet, at kandidatuddannelsen ikke fremadrettet vil optage ansøgere efter individuel vurdering, hvilket medvirker til at sikre, at de optagne studerende har det nødvendige tekniske niveau (høringssvar 23. april 2014, s.13). Panelet vurderer, at de beskrevne ændringer i uddannelsens adgangskrav vil sikre en sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og kandidatuddannelsens faglige niveau. Samtidig er det endnu for tidligt at vurdere, hvordan uddannelsen i praksis sikrer, at kandidatuddannelsens faglige niveau bygger oven på de adgangsgivende uddannelser. Faglig progression fra første til sidste semester De to uddannelser er baseret på samme grundtanke og strukturelle opbygning. Begge uddannelser er opbygget over en række temaer, hvor de studerende på tredje semester har mulighed for virksomhedsophold i Danmark eller udlandet. På fjerde semester udarbejdes kandidatspecialet. Uddannelserne er opbygget efter CDIO modellen, som er en international standard for ingeniøruddannelser (supplerende oplysninger 13. december 2013). Grundtanken i modellen er, at kandidatuddannelsen skal videreudvikle, men også komplementere de studerendes tekniske fagligheder fra deres bacheloruddannelser. Problembaseret læring (PBL) er en central undervisningsform på uddannelsen, og en væsentlig del af de studerendes læring og progression sker gennem projektarbejdet. 38

39 Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campus Aalborg) Uddannelsen er tilrettelagt som overbygning til bacheloruddannelsen i global forretningsudvikling. De to første semestre indeholder tre fagsøjler: 1) kernefagligheden operations and innovation management 2) systemer og teknologi 3) organisation og forretning. De to første semestre skaber et fundament for de to sidste semestre, som er knyttet tæt op omkring praksis. På trejde semester har den studerende mulighed for virksomhedsophold i udlandet, hvorefter den studerende skriver speciale (supplerende oplysninger 13. december 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Gælder kun for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Uddannelsen er opbygget med tanke på CDIO modellen. Modellen for progression har dog været påvirket af, at uddannelsen i København har haft et sommer og et vinteroptag. Uddannelsen har derfor haft en struktur, hvor første og andet semester kan følges i omvendt rækkefølge. På besøget fortalte gruppen af studerende fra campus København, at der var enkelte studerende som havde oplevet en manglende koordinering blandt undervisere, og at læringskurven ikke altid var høj på første semester. På de første semestre var der desuden information om meget store undervisningshold og samlæsning med andre fag, som for eksempel media management. Universitetet har i foråret 2014 revideret uddannelsens studieordning og lukket for vinteroptaget gældende fra september Ved revisionen af studieordningen har universitetet lagt vægt på at indsnævre bredden af fagelementerne på 1. semester, hvilket bidrager til at læringskurven på 1. semester forbedres (høringssvar 23. april 2014, s.13). I forbindelse med revisionen af studieordningen i foråret 2014 har universitetet desuden indført ændringer i uddannelsens struktur og indhold. Det tekniske indhold i uddannelsens læringsmål og kompetenceprofil er præciseret, og der er indført i ændringer i adgangskravene. Disse ændringer har væsentlig betydning for den faglige progression i uddannelsen. Panelet har forholdt sig til universitetets redegørelse for den faglige progression på uddannelsen i København, som er gældende fra 1. september 2014 (høringssvar 23. april 2014, s.15-17). Panelet vurderer, at ændringer i uddannelsens adgangskrav og struktur er vigtige tiltag, og at universitetet fremadrettet i tilrettelæggelsen af uddannelsen sikrer den faglige progression. Samtidig finder panelet, at det endnu er for tidligt at vurdere, hvordan den faglige progression vil fungere i praksis Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Gælder for begge uddannelser Universitetet har redegjort for, hvordan de enkelte moduler understøtter uddannelsens kompetenceprofil ved hjælp af oversigter over uddannelsernes kompetenceprofiler og moduler (ansøgning og høringssvar 23. april 2014, bilag 7). På næste side findes et uddrag: 39

40 (Bilag, høringssvar 23. april 2014) Panelet noterer sig, at studieordning og kompetenceprofil er revideret i forbindelse med høringen i foråret 2014, og at det ingeniørmæssige indhold som følge heraf er præciseret i læringsmålene i modulbeskrivelserne. Et eksempel på sammenhæng mellem fagelementernes faglige mål og kompetenceprofilen kan ses i modulet Operations Development and Strategy. Her er et af læringsmålene formuleret som: Use and evaluate appropriate methodologies and approaches to operations system conception, design, implementation and operation (CDIO). Dette understøtter kompetenceprofilen og færdigheden: Evaluate, select among, and apply scientifically-based management engineering knowledge, methods and tools related to Operations and Innovation Management to analyze problems and design and implement solutions, alone as well as in a collaborative context, e.g. cross-functional projects. Akkrediteringspanelet har gennemgået de vedlagte oversigter og universitetets redegørelse for fagelementernes læringsmål. Panelet vurderer på baggrund af det samlede materiale, at der er sammenhæng mellem fagelementernes beskrevne læringsmål og kompetenceprofilen. Frafald Gælder for begge uddannelser 40

41 Universitetet oplyser, at der på uddannelserne for startårgang 2007 (opgørelsesår 2010) var et frafald på 9,6 %, for startårgang 2008 (opgørelsesår 2011) et frafald på 2,4 % og for startårgang 2009 (opgørelsesår 2012) et frafald på 13,6 %. Kandidatuddannelserne havde dermed for startårgang 2009 et frafald, der var mere end 33% højere end på hovedområdet (dokumentationsrapport, s.22). Universitetet oplyser i foråret 2014, at frafaldet startårgang 2009 er steget til 17,7% (høringssvar 23. april 2014, s.18-19). Universitetet har analyseret tal over frafald startårgang 2009, og studienævnet behandler løbende frafaldstal på uddannelserne. Som udgangspunkt vurderer universitetet ikke, at frafaldet startårgang 2009 er usædvanligt højt. Der var 11 studerende, som faldt fra inden de havde bestået 1 STÅ på uddannelsen i København. Semesterkoordinator oplyser, at 6 af de 11 studerende aldrig mødte op på uddannelsen og fratrækkes disse studerende i analysen er frafaldet forholdsvist lavt (9,5%). Derudover viser universitetets erfaringer, at uddannelser som optager diplomingeniører eller professionsbachelorer generelt oplever højere frafald, da ansøgere i forvejen har uddannelser som fører til ansættelser. Det betyder, at en del studerende får job i stedet for reelt at påbegynde eller fuldføre kandidatuddannelsen (høringssvar 23. april 2014, s.17-18) Studienævnet finder på den baggrund ikke grund til at behandle frafaldet startårgang 2009 yderligere. Derimod følger studienævnet frafaldet for startårgang 2012 tæt, da denne årgang har oplevet et forholdsvist højt frafald. Universitetets analyse viser, at 13 studerende (30,2 %) af de 43 studerende, der blev optaget på kandidatuddannelsen i København i 2012 er faldet fra uddannelsen. Universitetet oplyser, at 12 af disse studerende er faldet fra uddannelsen inden de har bestået aktiviteter svarende til 1 STÅ. Opfølgningen specifikt for denne årgang viser, at 6 af disse studerende aldrig mødte op på uddannelsen i København, 6 fandt ansættelse tidligt på semestret (hvilket formentlig er årsagen til, at de er faldet fra kandidatuddannelsen), mens den sidste studerende skiftede til en uddannelse under et andet studienævn på universitetet (høringssvar 23. april 2014, s.18-19). Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet på uddannelsen i København er højere end gennemsnittet på hovedområdet (startårgang 2009 og 2012). Panelet anerkender, at universitetet har forholdt sig til det høje frafald på uddannelsen på campus København ved startårgang 2012, og noterer sig, at der er tale om et frafald på første år, hvor en stor del af de studerende ikke møder op på uddannelsen. Samtidig vurderer panelet, at det er kritisk, at frafaldsprocenten sammenlignet med hovedområdet er høj. Prøveformer Gælder for begge uddannelser Studieformen er en kombination af tværfagligt, problemorienteret projektarbejde, forelæsninger og kurser. Dette indebærer, at alle uddannelsens semestre er opbygget af to grundelementer: kurser og projektarbejde (dokumentationsrapport, s.24). Projektmoduler evalueres ved at en projektrapport udarbejdes og afleveres, efterfulgt af en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i projektrapporten. Dermed testes evnen til at forstå og reflektere samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger inden for projektets område. Kursusmoduler evalueres individuelt gennem en (eller en kombination af flere) af følgende eksamensformer: - Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt - Mundtlig prøve med eller uden forberedelse - Løbende mundtlige prøver, f.eks. fremlæggelse for lærer og de øvrige studerende - Løbende skriftlige prøver, f.eks. aflevering af miniprojekter Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. 41

42 Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder for begge uddannelser På Aalborg univervistet foregår den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer i regi af AAU Learning Lab. Centeret er blandt andet ansvarlig for universitetets adjunktpædagogikum og afvikler brugerdefinerede workshops, samt individuelle vejledningsforløb. Videreudvikling af PBL-modellen udgør desuden et vigtigt indsatsområde for AAU Learning Lab (dokumentationsrapport, s.25). De studerende evaluerer løbende undervisningen og herigennem undervisernes pædagogiske kompetencer. Der gennemføres midtvejsevalueringer, som gør det muligt at justere pædagogik og didaktik undervejs i et semester. Det formelle ansvar på opfølgning af evalueringer ligger hos studienævnet. På besøget fremgik det, at de studerende afholder evalueringsmøder hvert semester, og at der sker en opfølgning på evalueringerne. Gruppen af studerende fra København orienterede om meget store undervisningshold, som var en udfordring i forhold til afviklingen og kvaliteten af undervisningen. Samlet var der blandt studerende en oplevelse af, at semesterevalueringerne blev afholdt og fungerede som evalueringsform. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Videre vurderer panelet, at institutionen evaluerer den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der bliver fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold I Aalborg finder undervisningen på uddannelsen sted i området omkring Fibigerstræde 16, hvor man råder over 2 auditorier på hver 114 pladser, 2 seminarrum med 56 pladser, 2 seminarrum med 40 pladser, 1 seminarrum med 20 pladser, 1 seminarrum med 35 pladser. Skemalægningen sikrer, at de enkelte kurser afvikles i et lokale af passende størrelse. I København afvikles kandidatuddannelsen i samme fysiske lokaliteter, som de andre studerende benytter ved Aalborg Universitet i København. Bygningerne rummer grupperum, som kan udnyttes af kandidatstuderende. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Gælder for begge uddannelser Kandidatudddannelsens tredje semester er tilrettelagt med henblik på studieophold i udlandet. Aalborg Universitet har desuden etableret et internationalt kontor, som hjælper de studerende i planlægningen af udlandsophold (dokumentationsrapport, s.27). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (Aalborg) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 42

43 Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (København) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi det endnu ikke er tydeligt, hvordan studieordningens ændringer i uddannelsens adgangskrav, struktur og tilrettelæggelse vil fungere i praksis. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 4A-4E Supplerende dokumentation 13. december 2013 Høringssvar 23. april

44 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: Kandidatuddannelsen (campus Aalborg) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen (campus København) tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at Aalborg Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. bilag 1. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Gælder for begge uddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til: ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne herunder procedurer for og praksis med aftager- og dimittenddialog, beskæftigelsesstatistikker, undervisningsevalueringer, UMV, frafaldstal og studieprogression. I forhold til ESG 1.6 vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssystem i forbindelse med frafald på uddannelsen (campus København). Panelet anerkender, at studienævnet har undersøgt årsagerne for uddannelsens frafald ved startårgang 2009 og følger startårgang Panelet finder dog, at det er kritisk at frafaldet ved årgang 2012 er for højt på første semester (campus København). Derudover vurderer panelet, at behandlingen af problematikken 44

45 omkring frafald kan forbedres. Panelet bemærker positivt, at studienævnet grundigt drøfter tal og forklaringer, men finder at analyse og opsamling af viden kan forbedres og dermed i højere grad anvendes i kvalitetssikringen. For eksempel er det relevant at have viden om de studerendes overvejelser i valget mellem henholdsvis job og uddannelse, så denne viden kan bringes i spil i kvalitetssikringen af uddannelsen. Panelet bemærker positivt, at universitetet har procedurer for frafaldstruede studerende (via QlikView), og at der er udarbejdet en fælles procedure for indsamling, analyse og anvendelse af nøgletal vedr. frafaldstruede studerende på tværs af universitetets fakulteter. Studienævnet gennemfører hvert semester en kvalitetssikringsprocedure i form af semesterevaluering. På besøget fortalte studerende, at de oplever at evalueringsmetoden er meningsfuld, og at der bliver fulgt op på semesterevalueringerne. Universitetet har gennemført evaluering for kandidatuddannelsen i sommeren 2012 (e-survey). Panelet bemærker, at der er en lav svarprocent på 33% (12 ud af 36 svarede på evalueringen). Universitetet oplyser, at evaluering af den samlede uddannelse fremover bliver gennemført på fjerde semester, og at der arbejdes med form og indhold (dokumentationsrapport, s.6). Panelet finder, at universitetet har etableret en ramme for dialog med aftagere og dimittender, men at der kun er få eksempler på, at dialogen bliver anvendt konkret i kvalitetssikringen af uddannelsen (jf. kriterium 1). Aftagergruppen holdt sit første møde i april 2013 og har endnu ikke givet konkrete input til udviklingen af uddannelsen, men panelet finder, at universitetet har etableret gode rammer for aftagerdialogen fremadrettet. Endelig vurderer panelet, at universitetet ikke har haft en praksis for kvalitetssikring af hvert campus for sig, da universitetet ikke løbende og systematisk har anvendt campusopdelte nøgletal. Der har dog i praksis været en løbende monitorering af semesterkoordinator. Panelet bemærker positivt, at universitetets igangværende og fremadrettede kvalitetsarbejde vil have særligt fokus på problemerne med kvalitetssikring på hvert campus for sig. Alle nøgletal vil således blive opgjort campus for campus, ligesom de ansvarlige på det aktuelle campus vil få en direkte rolle i kvalitetsarbejdet (høringssvar, s.3, 23. april 2014). Panelet noterer sig desuden, at nøgletallene for uddannelserne, der indgår i den årlige studienævnsrapport (herunder frafald) fra og med efteråret 2014 vil være campusopdelt. Der vil være et eksplicit fokus på udviklingen i nøgletallene for uddannelsen både på studienævns-, skole og fakultetsniveau. Derudover vil campusopdelte studerende/vip ratioer indgå, når der hvert tredje år laves selvevalueringer for studienævnets uddannelser (høringssvar 23. april 2014, s.26). Gælder for begge uddannelser Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Det er kritisk, at der ikke har været en systematisk og løbende anvendelse af campusopdelte nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Gælder kun uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Universitetet har øget optaget af studerende på uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) i løbet af 2011/12/13. Panelet bemærker i den forbindelse, at forskningsmiljøets kapacitet i perioden ikke understøtter stigningen i optaget af studerende. Det er kritisk, at ledelsen i samme periode ikke 45

46 har monitoreret uddannelsen ved hjælp af systematisk brug af nøgletal, og at projektvejledningen i perioden ikke var fuldt ud forskningsbaseret. Der var i perioden meget få VIP til at vejlede de studerende. Panelet anerkender, at universitetet har en plan for udbygningen af forskningsmiljøet i København og at forskningsmiljøet i København vil blive styrket i løbet af 2014 og 2015 (høringssvar 23. april 2014, bilag 4). Panelet anerkender desuden, at ledelsen har indført adgangsbegrænsning fra 2014 på baggrund af nøgletal (høringssvar 23. april 2014, s.2). Samlet vurderer panelet dog, at det er kritisk, at de studerende på uddannelsen i en periode ikke var sikret en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø, og at ledelsen dermed ikke i tilstrækkelig grad har taget hånd om identificerede problemer på uddannelsen ved hjælp af kvalitetssikringssystemet. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og innovationsledelse (campusaalborg) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Det er kritisk, at der ikke har været en systematisk og løbende anvendelse af campusopdelte nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse (campus København) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er ikke tilfredsstillende opfyldt, fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. Det er kritisk, at der ikke har været en systematisk og løbende anvendelse af campusopdelte nøgletal i kvalitetssikringen af uddannelsen. Endvidere er det vurderingen, at de studerende på uddannelsen i en periode ikke var sikret en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø, og at ledelsen dermed ikke i tilstrækkelig grad har taget hånd om identificerede problemer på uddannelsen ved hjælp af kvalitetssikringssystemet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5A-5D Høringssvar 23. april

47 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU , s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU , s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside at den overordnede kvalitetssikring omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Procedure for studienævnsrapporter Procedure vedrørende frafaldstruede studerende Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. Følgende seks mål defineres i politikken jf. hjemmesiden: 47

48 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. Det bemærkes, at universitetets beskrivelse af den overordnede kvalitetssikring er fordelt på en række dokumenter, som fremstår individuelt uden tydelig reference til hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med tilhørende mål/delpolitikker for universitetets kvalitetssikring på uddannelsesområdet, der samlet dækker kravene til en politik i de europæiske standarder (ESG). Ansvarsfordeling Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringsorganisationen sondrer mellem det centrale og decentrale niveau. Dernæst redegør universitetet for fordeling af ansvar og kompetencer: Prorektor har det overordnede politiske ansvar for kvalitetssikring ved Aalborg Universitet Direktøren er ansvarlig for den nødvendige backup i det administrative system f.eks. i forhold til generering af de nødvendige monitoreringsdata Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning, og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere), og opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevant(e) institutleder(e) Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning, og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Skole og studienævn rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer tager skolelederen op overfor institutlederen. AAU har aktuelt nedsat to ad hoc-grupper, som varetager kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Den ene gruppe består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe omfatter fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent. (Dokumentationsrapport s.29). På baggrund af universitetets redegørelse vurderer panelet, at universitet har defineret klare ansvarsfordelinger for det samlede kvalitetssikringsarbejdet og for de enkelte kvalitetssikringsaktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen. 48

49 Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Studieordningerne udarbejdes ved brug af rammestudieordninger og godkendes af dekanen. De enkelte fakulteter har ansvaret for at udarbejde disse rammestudieordninger, der indeholder regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver mm. som vedrører studieordningen. Rammestudieordningerne har til formål at sikre, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Fakultetet er dermed ansvarligt for legalitets- og kvalitetskontrol af studieordninger. Dog er det ifølge universitetets redegørelse, de enkelte studienævn, som er ansvarlige for, at studieordningerne er i overensstemmelse med Den Danske Kvalifikationsramme (Dokumentationsrapport s.29). Monitorering af studieordninger sker som minimum hvert 5. år og ved bekendtgørelsesændringer, der påkræver ændringer. I monitoreringsøjemed forholder studienævnene sig systematisk til alle evalueringer og statistiske nøgletal, når disse foreligger. Den viden, studienævnene således akkumulerer om uddannelserne indgår i studieordningsrevisionerne, som foretages af studienævnene i samspil med fagmiljøer, skoler og fakulteter (Dokumentationsrapport s.29). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Der lægges i vurderingen vægt på, at alle studieordninger som minimum hvert 5. år skal gennemgå revision, og at det er fastlagt at studienævnet har ansvaret for at monitorere den enkelte studieordning på baggrund af alle evalueringer og uddannelsesstatistiske nøgletal. Panelet lægger desuden vægt på at initiativpligten til at iværksætte en eventuel studieordningsrevision er tydeligt placeret hos studienævnet, med den undtagelse, at i spørgsmål om ændringer i det lovmæssige grundlag er det fakultetet, som er forpligtet til at sikre en revision af studieordningerne. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer den enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne knyttet til de enkelte fakulteter (se også links nederst i dette bilag under Dokumentation). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, s.1). Strategien omhandler jf. hjemmesiden både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur. Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. Alle undervisere løbende skal deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via et grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale, 2. Der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og hvor arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler. Det skal sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode, som en del af fakulteternes handlingsplaner, og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling, med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1f.). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. 49

50 Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Universitetet anfører på hjemmesiden, at universitetet i gennem det seneste år har arbejdet på at skabe det gode studiemiljø ved at udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studerendes trivsel på uddannelsesstedet. Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt , som jf. hjemmesiden har til formål at: understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvarsområde. Det samme gælder AAU s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem bred inddragelse af de studerende samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed for de studerende, samt fra de studerendes organisationer gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2014, tre år efter den seneste undersøgelse i 2011 (UMV 2011). For information vedr. UMV 2011, se følgende link: sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulteter og servicefunktioner planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU s strategiske målsætninger og lovgivningens krav skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvikling af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og sociale studieaktiviteter. På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning, projektplan og status på Studiemiljøprojekt Det bemærkes kritisk, at universitetet gennemfører UMV er på hhv. skole- og universitetsniveau, hvor der ikke er mulighed for at adskille de enkelte uddannelser i besvarelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer ressourcer udover underviserne, idet universitetet har procedurer for systematisk at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger (UMV), og at der er defineret klare ansvarsfordelinger og procedurer for opfølgning. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at kvalitetssikringssystemet på universitetet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 4. år efter følgende plan: - 1. år En specifik kandidatundersøgelse for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (2012) - 2. år En specifik kandidatundersøgelse for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (2013) - 3. år En specifik kandidatundersøgelse for Det Humanistiske Fakultet (2014) - 4. år En aftagerundersøgelse, hvor de spørger virksomheder om deres behov for og/eller udbytte af alumner fra AAU. Herudover laves der en generel tilfredshedsundersøgelse blandt et udvalg af alumner fra alle fakultetsområderne. - Og forfra. Uddannelses- og undervisningsevalueringer - Undervisningsevalueringer for hvert modul samt semesterevalueringer, der suppleres af evalueringsmøder - Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse 50

51 Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år (Dokumentationsrapport, s.31). Aftager- og kandidatundersøgelser er tilgængelige på universitetets hjemmeside. Aalborg Universitet arbejder i øjeblikket på en ny model for aftager- og kandidatundersøgelser. Den nye model vil forkorte rullemodellen, samt sikre at der fra efteråret 2013/foråret 2014 vil blive udarbejdet delrapporter på uddannelsesniveau. Undersøgelsen vil også fremadrettet udarbejdes på engelsk og sendes ud til de udenlandske studerende i det omfang, at det er muligt at indhente kontaktoplysninger. Undervisningsevalueringerne er kvalitative og/eller kvantitative, og de har fokus på de studerenes vurdering af, hvordan undervisningen bidrager til at de studerende opfylder de beskrevne læringsmål i studieordningerne. Semesterevalueringerne har fokus på sammenhæng i semesteret, studiemiljø o.a. Studienævnene er ansvarlige for at gennemgå evalueringerne samt fremlægge eventuelle problemer for studielederen, der er ansvarlig for opfølgning. (Dokumentationsrapport, s.31). Uddannelsesevalueringerne gennemføres af studienævnene, som også står for opfølgning i samarbejde med studielederne. Derudover skriver universitetet, at der foretages løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene, samt på medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang, og der udarbejdes prognoser. Disse informationer behandles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med faldende søgning eller andre problemer. En af universitetets valgte standarder for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger jf. universitetet kvalitetssikringspolitik. Via universitetets informationssystem QlikView følger det enkelte studienævn med i udviklingen på den enkelte uddannelse. Gennem QlikView kan de årlige studienævnsrapporter genereres. Fra foråret 2013 har hele universitetet følgende procedurer for anvendelsen af studienævnsrapporterne: - Studienævnssekretæren genererer efter afslutningen på efterårets eksamensperiode en studienævnsrapport med nøgletal. - Nøgletallene dækker områderne: optag, studenterbestand, karakterstatistik, retningslister, STÅproduktion, studieaktivitet, frafald og dimittender. - QlikView kan nøgletallene på universitets-, fakultets-, skole-, studienævns-, campus- og uddannelsesniveau, ligesom systemet gør det muligt at identificere studerende/grupper af studerende, hvor en særlig indsats er påkrævet, eksempelvis frafaldstruede studerende. - Studienævnsformanden har ansvaret for, at den årlige studienævnsrapport drøftes i studienævnet på et møde i løbet af april måned. - Studielederen afholder i maj måned et statusmøde i studierådet, hvor studienævnsrapporterne samt opfølgning på rapporterne og evt. igangsatte tiltag drøftes. - Studielederen orienterer dekanen senest pr. 1. juli om både problemfyldte nøgletal, positive nøgletal samt overordnet om evt. igangsatte tiltag. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevante informationer med henblik på at styre uddannelserne. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitet offentliggør på deres hjemmeside (direkte link via informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandidatundersøgelser. 51

52 På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet at universitetet har procedurer, som sikrer en regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Dokumentation Dokumentationsrapport s Hjemmesider: AAU kvalitetssikring: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet: Strategi for AAU : Teoretisk grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet: Kvalitetssikringens organisering: Koordinering og samordning på administrativt niveau: Kvalitetskonsulentens og Prodekangruppens opgaver: Uddannelses- og undervisningsevalueringer: Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU: _og_undervisningsevalueringer.pdf Aalborg Universitets skoler: Studiemiljøvurdering: Studiemiljøprojekt Det gode studiemiljø : Projektplan for studiemiljøprojekt : september-2010.pdf Studieordninger: Undervisningsevalueringer samt procedurer for opfølgning på evaluering: AAU Learning Lab: Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer: Aftager- og kandidatundersøgelser: Centrale dokumenter vedr. kvalitetssikring: Procedure for studienævnsrapport: Procedure vedr. vejledning af frafaldstruede: Eksamensordning for Det Humanistiske Fakultet: Eksamensordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Eksamensordning for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og: 52

53 Eksamensordning for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Indgang til universitetets offentliggørelse af kvantitative og kvalitative informationer: Dokumentation Dokumentationsrapport, s

54 Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse på campus Aalborg Titel/Betegnelse Kandidatuddannelsens titel er p.t. godkendt til Dansk: Civilingeniør, cand.polyt. i værdikæder og innovationsledelse Engelsk: Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Innovation Management) Kandidatuddannelsens titel indstilles til Universitetet indstiller den p.t. godkendte titel. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Se juridisk opmærksomhedspunkt. Uddannelsens normerede studietid Kandidatuddannelsen er p.t. godkendt til 120 ECTS-point Universitetet indstiller 120 ECTS-point Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Tilskudsmæssig indplacering Kandidatuddannelsen er p.t. godkendt til Heltidstakst 3 Universitetet indstiller Heltidstakst 3 Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Ministeriel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Har kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 54

55 Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse på campus Aalborg Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Hovedområde Hovedvægten ligger inden for teknisk videnskab. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Sprog Uddannelsen udbydes på engelsk. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, Maskinretningen. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangskrav Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? Bachelor degree in Manufacturing and Operations Engineering (AAU) Diplomingeniør Eksportteknologi (AAU) Diplomingeniør Industri og Produktion (AAU) Diplomingeniør Eksport (IHK) Diplomingeniør - Global Business Development (VIA) 55

56 Retskrav Bachelor degree in Manufacturing and Operations Engineering (AAU) Kandidatuddannelsens adgangskrav Ansøger skal have engelskkundskaber svarende til Engelsk B. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen fastsat af universitetet Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering: Ingen bemærkninger Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 56

57 Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse på campus København Titel/Betegnelse Kandidatuddannelsens titel er p.t. godkendt til Dansk: Civilingeniør, cand.polyt. i værdikæder og teknisk ledelse Engelsk: Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Management Engineering) Kandidatuddannelsens titel indstilles til Universitetet indstiller den p.t. godkendte titel. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Se juridisk opmærksomhedspunkt. Uddannelsens normerede studietid Kandidatuddannelsen er p.t. godkendt til 120 ECTS-point Universitetet indstiller 120 ECTS-point Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Tilskudsmæssig indplacering Kandidatuddannelsen er p.t. godkendt til Heltidstakst 3 Universitetet indstiller Heltidstakst 3 Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Ministeriel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Har kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 57

58 Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i værdikæder og teknisk ledelse på campus København Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Hovedområde Hovedvægten ligger inden for teknisk videnskab. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Sprog Uddannelsen udbydes på engelsk. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Udbudssted Uddannelsen udbydes på Aalborg Universitet i København. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, Maskinretningen. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangskrav Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? Bachelor degree in Manufacturing and Operations Engineering (AAU) Diplomingeniør Eksportteknologi (AAU) Diplomingeniør Industri og Produktion (AAU) Diplomingeniør Eksport (IHK) Diplomingeniør - Global Business Development (VIA) 58

59 Retskrav Bachelor degree in Manufacturing and Operations Engineering (AAU) Kandidatuddannelsens adgangskrav Ansøger skal have engelskkundskaber svarende til Engelsk B. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen fastsat af universitetet Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? 35 Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering: Ingen bemærkninger Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 59