Bestyrelsens beretning 2010 Siden sidst. Diplomuddannelse Præsters efteruddannelse

Transkript

1 Bestyrelsens beretning 2010 Siden sidst. Sidste år prøvekørte vi princippet med at lade bestyrelsen aflægge beretning for repræsentantskabet. Samme beretning har siden tjent som arbejdsgrundlag for bestyrelsens interne drøftelser og målsætninger. Både arbejdet med at udarbejde beretningen og den gennemskuelighed, det giver for bestyrelsens daglige arbejde har været yderst frugtbare. Det har simpelthen kvalificeret bestyrelsesarbejdet på en rigtig spændende måde. Vi har dog måttet bruge forholdsvis meget tid på en enkeltsag oven i købet en personsag i den forløbne periode: Nemlig ansættelse af ny fakultetsleder. Det har vi taget os god tid til, for vi har skønnet, at ingen sag har større betydning på den korte og den lange bane end denne. Vi har drøftet arbejdsopgaver og strategipapirer og vi har drøftet navne og sat plusser og minusser ud for. At vi er endt med en enstemmig kaldelse af Jørn Henrik Olsen og at han har taget imod kaldelsen er en stor glæde og et faktum, vi med stolthed kunne præsentere i februar med virkning fra 1. august. Det siger sig selv, at med de fem bestyrelsesmøder vi har årligt, har denne sag fyldt forholdsvis meget, men der er også blevet tid til at forholde sig til beretningen fra Diplomuddannelse Et af tidens vigtigste ord på arbejdsmarkedet er efteruddannelse. Der udbydes kurser af mange forskellige karakterer til alle forskellige faggrupper. Vi gav sidste år udtryk for et ønske om, at MF (Menighedsfakultetet) også melder sig på dette marked med en fagteologisk efteruddannelse, der kunne sammensættes af forskellige kurser og kursus-forløb og som hver var svarende til et bestemt defineret antal ECTS-point. Vi vil dermed konkretisere én af vores målsætninger, at vi ønsker at drive teologi for menigheden. Med ansættelsen af Jeppe Bach Nicolajsen i en kvotestilling og tiltrædelsen af vores nye fakultetsleder Jørn Henrik Olsen, der blandt meget andet har erfaring fra Københavns Universitets teologiske fakultet i udbud af diverse kurser, tror vi, at vi nu har det team på plads på MF, der i løbet af det indeværende akademiske år kan udarbejde den ramme og det konkrete indhold, der gør, at vi i løbet af 2012 kan byde de første velkomne på MF s diplomuddannelse. Præsters efteruddannelse Men ved siden af det ambitiøse fagteologiske mål: At tilbyde diplomkurser, er der også et stort behov for kortere kurser for tjenstgørende præster. For mange er den daglige arbejdsbyrde i mange sogne af en sådan karakter, at det er svært at komme af sted. Opgaverne hober sig op og rådighedsordningen holder kun det allermest presserende fra døren. Det er derfor en kunst at finde en form for kursustilbud på MF, der er både målrettet og relevant nok til, at man får sat tid af og kommer af sted. Vi vil gerne bidrage til dette marked, der i disse år er under forandring. Pengene følger nu præsterne, og det betyder nye muligheder. Vi har i adskillige år øvet os på Islamkurset og ser gerne, at andre kurser af tilsvarende art udbydes i lighed med de tilbud, der nu udbydes af TPC (Teologisk Pædagogisk Center) og Præstehøjskolen i Løgumkloster. 1

2 Fra første begyndelse har Teolkurset været det officielle efteruddannelsestilbud for kandidater og præster med baggrund på MF eller fra de miljøer, der vedkender sig tilsvarende teologisk ståsted som MF. Og i mange år, var det vores eneste tilbud til tjenestegørende præster. Men nu finder vi tiden inde til at gå mere offensivt ind på efteruddannelsesmarkedet. Ikke for MF s skyld, men til bedste for de præster og kirkeledere der har brug for inspiration og et break til bedste for den kirke de tjener. Fra begyndelsen har LR (lærerrådet) haft det fulde ansvar for Teolkursets tilrettelæggelse og afvikling; og det vil da også stadigvæk være LR, der får det faglige ansvar for tilrettelæggelsen af MF s kursustilbud om efteruddannelse. MF og internationaliseringen. Sidste år sagde vi: Vi vil være et internationalt fakultet. Intet mindre. Vi vil derfor de kommende år søge formaliseret kontakt til beslægtede uddannelsesinstitutioner og på den måde fortsætte i det spor, vi allerede er begyndt på. Første konkrete skridt på den vej tages i disse dage, hvor professor Kurt Christensen begynder sin undervisning i Addis Abeba ved Mekane Yesus Kirkens teologiske seminarium. Også på dette område forventer vi os meget af vores nye fakultetsleder, der har stor erfaring med afrikansk teologi fra sit ophold i Tanzania på Mbeya Teologiske Seminarium. Det er derfor realistisk, at den målsætning vi sidste år formulerede: Vi ønsker, at MF har en formaliseret kontakt til præsteseminarier, teologiske fakulteter eller tilsvarende uddannelsesinstitutioner i alle verdensdele i løbet af de næste 5 år. Det første år er nu gået. Der er fire år igen og vi tror ubetinget, at dette er den rette vej at gå. Vi har derfor truffet beslutning om et formaliseret administrativt samarbejde med Dansk Ethiopermission og Den Danske Israelsmission. Vi opretter et Interessentselskab, der lejer en del af MF s grund og på den grund bygger et kontorhus på ca. 250 m2 i 2 plan med fuld kælder dvs. i alt 750 etage-m2. Der er stadig løse detaljer, men grundtanken er: Alle deltagere i dette samarbejde, bevarer deres fuldstændige frihed til at profilere og arbejde, som de ønsker. Samarbejdets omfang vil afhænge af, hvad man finder vil betyde en win-win situation for alle parter. Det vil sikkert dreje sig om fælles lønadministration, pc-support, telefonsystem, maskinpark inkl. leasingaftaler m.m. Dertil kommer et fællesskab om faciliteter grupperum, seminarlokaler osv. Vi tror, det vil betyde rationaliseringsgevinster for os alle. Og vi tror, det vil betyde, at vi opnår en synergieffekt til gavn for os alle. Vi har et studiemiljø og undervisningstilbud, som kan være interessante for Ydre Missionsselskaber og de kan tilbyde internationale gæster og kontakter, som vi målrettet går efter at opsøge. Det vil give et internationalt miljø i kaffestue og undervisningslokaler. Vi håber og tror også, det vil føre til en udfordring for MF i det daglige: At vi skal forholde os til teologi under udfordring af internationale organisationer og vores studenter skal læse med udblik til hele verden, og ikke kun til den lille provins i verdenssamfundet som udgøres af Danmark og den danske folkekirke. Vi bygger således, at der bliver lokaler til udlejning og det betyder, at vi på sigt håber, at flere missionsselskaber slutter sig til, så vi her kan få et sprudlende, spændende, levende og udfordrende miljø til gavn og velsignelse for kirken herhjemme såvel som andre steder i verden. MF og det tværkirkelige Vi har kontakt med Frikirkenet på samtaleplan og tror, at den proces, der her er sat i gang vil blive mere og mere synlig i de kommende år. Der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne ser, at andre kirker og kirkesamfund end folkekirken benytter MF s tilbud om teologisk uddannelse. 2

3 Der skal samtidig heller ikke herske tvivl om, at vi fuldt ud vedkender os vores lutherske rødder og klassiske lutherske fundament. Debatten om kvindelige præster Peter Legarth har i Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 2010/2 fremlagt sit syn på ordningen med kvindelige præster. Her afdækker han, hvad mange i forvejen har vidst: At han ikke deler det fremherskende syn på MF. I artiklen argumenterer Peter Legarth for, at forskellig holdning til kvindelige præster ikke nødvendigvis udspringer af forskelle i bibelsyn, men afhænger af bibeltolkning. Og i forlængelse heraf argumenterer Peter Legarth så for, at de skriftsteder, der normalt anvendes til afvisning af kvinders ordination, kan forstås anderledes, end vi normalt på dette sted har gjort. I den sammenhæng har der været forskellige røster fremme med ønske om en præcisering fra bestyrelsen af, hvor MF står. Og det svar er kort: MF står, hvor MF plejer at stå i dette spørgsmål. Vi læser og lytter med på den debat, der i øjeblikket pågår. Det er en væsentlig debat om forståelsen af vigtige skriftsteder, der omhandler kvindens tjeneste i menigheden. Debatten er rejst i Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, der godt nok er tilknyttet MF, men som har sin egen uafhængige redaktion. Bestyrelsen har intet ønske om at blande sig i det redaktionelle arbejde. Flere har ytret ønske om, at Peter Legarths artikel allerede i samme nummer var blevet mødt af et modsat synspunkt. Det har redaktionen ikke valgt og det er deres ret at prioritere artikler, profilering m.v. Næste nummer vil rumme et par artikler, der argumenterer anderledes end Peter Legarth. Men også uden for Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke har Peters artikel affødt debat. Spørgsmålet om ordningen med kvindelige præster er et emne, der nyder stor bevågenhed, hvilket også et brev til MF fra Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse, vidner om. I dette brev stiller Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse en række spørgsmål og kommer med en række modargumenter til Peter Legarths tolkning af kvindens tjeneste i NT (Ny Testamente). På vort bestyrelsesmøde d. 27/ drøftede vi, hvordan vi skulle melde ud til repræsentantskabet, og vi var enige om, at lade debatten gå sin gang. Kirkelig Samlings argumenter vil derfor sammen med de øvrige indlæg til Peter Legarths artikel indgå i vore overvejelser, og på vort næste møde vil vi også tage en drøftelse af de spørgsmål som rejses og som naturligvis kræver et svar. Som et foreløbigt svar til jer i repræsentantskabet, der også har ønsket en klar udmelding og til Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse vil vi nu gerne udtale, at så længe denne debat foregår og der ikke er rejst forslag om, at MF skal melde anderledes ud end tidligere, så er alt ved det gamle. Det gamle i denne sammenhæng er bilag 434 fra Tiden og vilkårene er anderledes i dag end dengang, og nogle ting ville vi givetvis formuleres anderledes i dag, men det giver god mening at gentage, hvad de dengang sagde: 1 Bestyrelsen fastholder af såvel eksegetiske, bibelteologiske, kirkehistoriske og andre grunde, at MF s bundethed til Bibel og bekendelse appliceret på spørgsmålet omkring kvindelige præ-ster indebærer et nej til kvindelige hyrder og lærere, hvilket i vor nuværende folkekirkelige si-tuation omfatter også kvindelige præster og bestyrelsen konstaterer, at en argumentation for kvindelige præster endnu ikke er ført ud fra MF s basis af nogen ansat. 2 Bestyrelsen erkender, at den under punkt 1 anførte afledning af MF s grundlag rejser man-ge andre vigtige spørgsmål og således ikke er problemfri ej heller ud fra en eksegetisk og bibelteologisk synsvinkel. Som svar på det til bestyrelsens stillede spørgsmål, om hvorvidt man ville udelukke muligheden af ud fra en bibeltro holdning at nå til et andet resultat end bestyrelsens protokollat af 12/ må derfor svares: Den i punkt 1 Anførte fastholdende desangående betyder, at den teologiske forskning på MF har fuld frihed til kritisk prøvelse og vurdering af dette spørgsmål, hvorfor bestyrelsen vil opmuntre lærere og studenter til et bredt teologisk arbejde ud fra MF s basis angående hele problemet omkring kvindens plads i kir-ken. 3 Som følge af MF-læreres og MF-ansvarliges forskellige baggrunde i den kirkelige geogra-fi vil man i mange enkeltspørgsmål vurdere forskelligt og drage forskellige teologiske og praktiske konsekvenser af et ellers samstemmigt grundsyn på Bibel og bekendelse, hvilket der 3

4 må være plads til på et MF. Derfor må man på MF leve i gensidig tillid og respekt og med den smerte, som kan være over at ikke alle tillægger alle spørgsmål lige vægt. Samtidig må den gensidige tillid og respekt også give sig udslag i en frihd til for den enkelte at kæmpe det han har kær når alt sammen sker indenfor rammerne af Bibel og bekendelse. 4 Trods erkendelsen af problemer derved fastholder bestyrelsen altså det under punkt 1 anfør-te syn i det rejste spørgsmål. Samtidig præciseres, at man ikke fordrer fuldstændig samstem-mighed herom fra alle ansatte på MF. Der skal være absolut forskningsmæssig frihed og bred margin til personlig usikkerhed også i dette spørgsmål. På den anden side indebærer det na-turligvis loyalitet over for MF s syn fra ansatte, som evt. ikke samstemmer heri. Denne loyali-tet fordrer gensidig tillid og respekt, hvilket har en dobbelt betydning: For den ansatte bety-der det en afståelse fra offentlig polemik over for MF s syn, hvilket ikke indebærer en afståel-se fra en offentlig drøftelse. For MF betydet det en afståelse fra at overbetone dette spørgsmål ved at isolere det fra sin sammenhæng med bibel- og bekendelsestroskab som helhed. Vi præciserer derfor: Peter er ansat på MF som professor i NT og har fuld opbakning fra alle både ansatte og styrende organer. Peter har ret til at drive forskning, der er fri og uafhængig og vi dikterer aldrig resultaterne for vore ansatte. Peters synspunkt på ordination af kvinder er velkendt og så langt tilbage som i 1980 gav bestyrelsen utvetydigt håndslag til Peter om, at han kunne virke med frimodighed på MF og at han havde fuld ret til at fremlægge sine synspunkter i offentlig debat. I samme beslutning hedder det også, at han forventes at være loyal overfor MF s officielle nej til ordination af kvinder, men denne grænse har han med artiklen i DTTK ikke anfægtet. Den nuværende bestyrelse bekræfter tidligere bestyrelsers politik i forhold til vore ansatte: De har ret til at udtale sig og argumentere, som de er overbevist om er sandt, men på områder, hvor MF har en mere eller mindre officiel holdning, forventes at de loyalt redegør for MF s synspunkt, hvis de bliver adspurgt om det og i øvrigt undlader usaglig polemik mod denne holdning. Som dengang vil bestyrelsen heller ikke nu lukke debatten om, hvorvidt der kan føres en argumentation for kvinders ordination på Bibelens grund. Vi kan altså ikke foregribe en afvisning af Peters tese. Det kan kun ske, når og hvis den er teologisk tilbagevist med holdbare teologiske argumenter. Ingen student eller ansat, der færdes på MF skal være i tvivl om, at de har fuld opbakning til at hævde kirkens traditionelle syn på ordningen med kvindelige præster. Bagland nyt og gammelt. Det er enormt vigtigt for en institution som vores, at man hele tiden er opmærksom på, at et bagland er af uvurderlig betydning. Ikke bare på grund af økonomi, men også på grund af gennemslagskraft. Menighedsfakultetet har formodentlig større folkelig og kirkelig gennemslagskraft end det teologiske fakultet. Ikke i kraft af størrelse budget, og såmænd heller ikke fordi niveauet er højere eller mere akademisk, men vi har én ting, som Det Teologiske Fakultet ikke har i samme omfang: Opbakning fra en meget stor og bred kreds af kirkefolk i Danmark. Sidst har det manifesteret sig i en kolossal økonomisk opbakning. Selv om vores budgetter er steget dramatisk de senere år i kraft af eksamensret og manglende SU til vore studerende, så har vi fået, hvad vi har haft behov for og responsen på sidste kampagne har været overvældende. En stor tak til alle givere og forbedere. Uden jer, var vi ingenting. Samtidig vil vi gerne fremadrettet rette blikket mod et yngre bagland, end vores normale målgruppe. Vi har en vision om at etablere et MF Youth Support eller hvad det nu skal hedde. Ideen er simpel: Vi tilbyder et medlemskab. For dette beløb får de unge en række tilbud fra MF, der har til formål at give dem del i de ressourcer, MF tilbyder og samtidig reducere gennemsnitsalderen blandt vores supportere. Vi tror der er et marked for at knytte væsentlige forbindelser til en ungdom, der gerne vil støtte og som gerne vil have noget for pengene. 4

5 Præsteansættelser MF er groft sagt afhængig af tre ligeværdige forhold: At rekruttere studenter, at opbygge en akademisk kompetence og at sikre afsættelse af vore kandidater. Det første og det sidste har den første lange tid været relativt upåagtet. Nok har vi lavet kaldspjecer m.m., men først det seneste årti er der kommet mere fokus på kaldsarbejdet. Og afsætningen af studenterne har måske været endnu mere tilfældig. Når først man havde taget sin kandidateksamen, så var man overladt til sig selv. Opbygningen af den akademiske kompetence har derimod kostet millioner af kroner og rigtigt mange beslutninger, valg og overvejelser: Hvem skal ansættes? Tildeling af studieorlov? Udgivelse af bøger hvor og hvordan? Opbygningen af et bibliotek hvor stort skal det være? Skal vi selv udgive tidsskrift? osv. osv. Her vil vi gerne blæse til lyd for, at vi fremover sætter mere fokus på, hvordan vi får vore kandidater i arbejde. Skal vi tale folkekirke, er det indlysende, at menighedsrådene har den helt afgørende nøgle for ansættelse. Og det er ligeså tydeligt, at vi ingen målrettet strategi har. Det vil vi arbejde på at få og vil begynde to steder: Vi vil søge kontakt til Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Dels vil vi invitere på besøg her dels vil vi forsøge at blive synlig i deres blad som annoncør, skribenter, præsentation af projekter m.m. Dels vil vi målrettet forsøge at påvirke vore egne kandidater til at engagere sig i Landsforeningens arbejde lokalt og nationalt, ligesom vi vil forsøge at fremme aktive lægfolks engagement i Landsforeningens arbejde. Der er ingen vej udenom, og vi må forsøge at komme i gang hurtigst muligt. For en stor del af vore vanskeligheder skyldes manglende kendskab og fordomme, og de må udryddes ved hårdt og synligt arbejde. At der også er teologiske grunde kommer vi aldrig udenom, men al årsag til at fravælge MF-kandidater, der ikke er teologisk betinget, vil vi forsøge at komme til livs. En anden mulighed til overvejelse internt på MF og blandt bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer er at styrke foredragsvirksomheden i sogneregi. Evt. gennem kursus eller foredragsvirksomhed for menighedsråd. Hvor langt vi kan nå ad den vej er uvist. Vi har satset en hel det ressourcer på foredragskatalog m.m., men må nu sammen kortlægge, hvor strategisk en satsning vi fremover vil investere i. Kirkelig profilering / kirkepolitik / teologisk vejledning i stormfulde tider. MF en ressource for kirken. Sådan lyder én af overskrifterne i vores overordnede visionspapir. Det slogan vil vi gerne stå ved og vil gerne give det et konkret indhold. Vi vil derfor lægge hen til landssekretær og fakultetsleder i samarbejde at overveje perspektiverne i at udsende et lille nyhedsbrev / tidsskrift to gange årligt til samtlige menighedsråd lidt i stil med det vi nu i præstegårdene modtager fra universiteternes teologiske fakulteter. Vi tror vi kan gøre det både bedre og mere folkeligt; og vi tror, vi på den måde kan profilere den bibeltro teologi, vi gerne vil stå for over for ressourcepersoner i kirken. 5 6

6 Jeg ved godt, det vil kræve ressourcer at udarbejde og udsende men dem må vi finde; for vi vil ikke bare være gode til bibeltro teologi; vi vil formidle bibeltro teologi; og emnerne er der sørgeligt mange af. Med ansættelsen af Jørn Henrik Olsen er der en ydre anledning til at sætte fokus på hele kommunikationssiden og stræbe efter en endnu mere kreativ brug af alle til rådighed stående medier, i MF s forsøg på også at sætte nogle positive dagsordener til debat (med fokus på både den faglig-teologiske formidling og de mere folkelig-kirkelige emner vedr. kirke og mission). Endelig Med stor glæde og tilfredshed kan vi notere, at vi har det godt på MF. Opbakningen fra vores bagland i forlængelse af vores store telemarketingkampagne har gjort indtryk og fylder os med ydmyg taknemlighed. Samspillet i bestyrelsen og mellem bestyrelse og ansatte og mellem de forskellige ansatte og mellem repræsentantskab og det øvrige MF fungerer gnidningsfrit og udfordrende. Det glæder vi os over. I dag ved denne lejlighed vil jeg også gerne på hele bestyrelsens vegne udtrykke en stor tak til Søren Grinderslev, der i 6 år har været en trofast og god kollega i bestyrelsen. Med sin juridiske kompetence har han bidraget til at øge bestyrelsens samlede indsigt; og det har været frugtbar i de omskiftelser vi har måttet igennem i de forløbne år. Tak Søren! Vi har ikke opnået SU-berettigelse, men vi arbejder fortsat på sagen og vil kan love jer, at vi slipper ikke den sag, før den er endeligt i hus. Vi tror, det lykkes, men vi ved ikke hvornår. Vi ser derfor frem til det nye år med forventning og optimisme. Hvor vejen fører os, ved vi ikke, men vi vil gå den med Gud og tillid til hans forsyn. Bestyrelsen for MF d. 27/