eksportfokus AFRIKANSK LØVEVÆKST 0611 december NAIROBI LONDON ATLANTA OSLO TORONTO SHANGHAI RIGA MOSKVA

Transkript

1 eksportfokus 0611 december AFRIKANSK LØVEVÆKST Det afrikanske kontinent er et epicenter for vækst. Inden for det seneste årti har seks ud af verdens ti hurtigst voksende økonomier været afrikanske, og den tendens ser kun ud til at blive stærkere. Tema side NAIROBI LONDON ATLANTA OSLO TORONTO SHANGHAI RIGA MOSKVA VERDEN VENTER

2 Land with the snowflakes in the Alps. Fly with Austrian Airlines to the most beautiful ski regions in Austria and enjoy award-winning service and traditional Austrian hospitality. Book your ticket on austrian.com, conditions apply.

3 indhold december, nr. 6 /2011 redaktionen afsluttet 29. november redaktion Redaktør Charlotte Dahlsgaard Rikke Bech-Pedersen Tina Ravn Anja Solvang eksportfokus@um.dk Telefon: eksportfokus udgives af Eksportrådet Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: ansvarshavende for eksportfokus Merete Juhl Chef for Invest in Denmark, Innovation og Partnerskaber Eksportrådet tænk nyt og smart Danmark skal satse på smart vækst, lød budskabet fra handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr på Dansk Eksportdag. afrika på spring Det store kontinent er midt i et væksteventyr, der bare bliver ved. Læs om eksportmulighederne til blandt andet Ghana, Kenya og Burkina Faso. danske delikatesser får vindue 34 Nyt dansk showroom skal være udstillingsvindue for danske fødevarer i Kina. fuld volumen på salg til kina Højttalerproducenten Scan-Speak har knækket koden. Eksporten til Kina er nærmest eksploderet. boom i bæredygtigt byggeri Danske byggefirmaer med fokus på bæredygtighed har fremgang på det britiske marked. abonnementsservice PortoService Aps eksportfokus@mailmak.com Telefon: annoncer DG Media as Telefon: Telefax: epost@dgmedia.dk design produktion og tryk Datagraf AS Rosendahls Schultz Grafisk FOKUS: eksport af musik Den danske musikbranche har internationalt potentiale. A Friend in London er et af de bands, der med Eksportrådets hjælp er godt i gang med at erobre verden eksportrådets hjemmeside eksportraadet.um.dk Få et gratis abonnement Bestil på: eksportfokus.um.dk Eksportfokus udgives af udenrigsministeriet, Eksportrådet. Materiale indeholdt i magasinet kan lejlighedsvist udtrykke andre synspunkter, end dem som Eksportrådet står for. Citat tilladt ved kildeangivelse. ISNN Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2010 Forsidefoto: Shutterstock Kontrolleret af foto: steen brogaard 3

4 forord nye tider, nye markeder foto: scanpix Det er nye tider i udenrigsministeriet. Vi har fået fire nye ministre til at varetage Danmarks internationale anliggender. For dansk erhvervsliv må det betegnes som lidt af en julegave, at Danmark har fået en handels- og investeringsminister. Det giver nye muligheder, at Pia Olsen Dyhr hver dag stiller op for at gøre en indsats for at øge dansk eksport. Og skabe endnu stærkere handelsbånd til landene omkring os. Ministerens budskab på Dansk Eksportdag i Hobro 17. november var utvetydigt: Der skal særligt fokus på højvækstmarkederne. Det giver god mening. Danmark har i flere hundrede år været godt placeret i Europa. Vi har nydt godt af denne geografiske placering og er blevet et rigt samfund. Men væksten er ikke længere i Europa. Den er flyttet andre steder hen særligt til Asien. Også Afrika oplever i disse år en eksplosiv økonomisk vækst, der kan komme danske virksomheder til gode. Her kan de fire ministre i udenrigsministeriet skabe en synergi, der kan komme danske eksportvirksomheder til gavn. Vi kan koble viden fra udviklingsbistanden til de kommercielle muligheder og rådgivningsbehov. Danmark har fra årtiers indsats på bistandssiden opbygget en indgående viden om sektorer, aktører, behov, muligheder og udfordringer, som i dag kan bruges til at promovere danske styrkepositioner også kommercielt. Blandt andet kan 'bunden af pyramiden' (BOP) som man nu kalder verdens 4,5 milliarder fattigste mennesker udgøre et interessant, nyt markedssegment for danske virksomheder. Og så kan vi slå to fluer med ét smæk: forfølge det traditionelle danske ønske om at bistå verdens fattigste og samtidig skabe nye, danske arbejdspladser. Som dette nummer af Eksportfokus illustrerer, er de afrikanske økonomier fremadstormende. Faktisk er landene syd for Sahara i dag blandt de hurtigere-voksende økonomier i verden. Regionen har også været overraskende immun over for den globale finansielle krise, så vækstraterne er fortsat høje. Vi kan kun opfordre vores læsere til at tage bestik af de nye tider. Tænk også Afrika ind, når den langsigtede eksportstrategi skal lægges. Rigtig glædelig jul og god læsning. Direktør i Eksportrådet Lars Thuesen 4 foto: gerd kieffer-døssing

5 Vi har siden 1999 haft speciale i transporter på de baltiske lande, Rusland, Hviderusland, Ukraine og Kina. Dette område er stadig vores speciale, og i dag udføres disse transporter med egne lastbiler og trailere. Vi har egne kontorer i Mazeikiai, Klaipeda, Litauen, Riga samt Moskva, hvor vi koordinerer transporterne på de lokale markeder. På fjernøsten kan vi tilbyde ugentlig stykgods og fullload-service på alle hovedbyer. Vi anstrenger os altid for at yde den bedste service til dig som kunde... All the way

6 markedsnyt verden rusland Russerne genoptager forbrugsfesten Russerne har lagt krisen bag sig og skruer nu op for forbrugsknappen. Krisen er glemt i Rusland, og russerne er vendt tilbage til butikkerne. Shoppingcentrene ser kunderne vende tilbage, og danske butikker i landet kan mærke den genvundne forbrugslyst. Et stort shoppingcenter i Moskva har alene fem millioner besøgende om måneden, og byen er netop blevet hjemsted for Østeuropas største center på m 2. Rusland er et stort land med 14 millionbyer, og landet har således meget at tilbyde dansk detailhandel. Den russiske middelklasse er hastigt voksende, i dag tilhører omkring 70 millioner mennesker dette segment. De har ganske vist færre penge at bruge end den gennemsnitlige dansker, men det opvejes af et helt anderledes forbrugsmønster; op imod 70 procent af russernes indtægt går til forbrug. Også industrien har oplevet en pæn vækst over de seneste måneder, så noget tyder på, at krisen snart kan begraves endeligt. Der er mange måder at komme i gang i Rusland afhængigt af produktet og den lokale indkomst og infrastruktur. Ambassaden vil gerne hjælpe danske virksomheder i gang. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Moskva Peter Mygind Rasmussen Tlf.: pemyra@um.dk De russiske forbrugere er igen begyndt at svinge med kreditkort og indkøbsposer. foto: colourbox 6

7 Hvis eksporteventyret skal ende lykkeligt må det have en god begyndelse En god begyndelse kunne være at lade EKF kautionere for jeres kreditter i banken. Så har I penge til at producere jeres varer og kan holde fast i vigtige eksportordrer. EKF - STØRRE SIKKERHED, BEDRE FINANSIERING, MERE SALG.

8 markedsnyt verden canada Handelschef: "Canada sælger sig selv" Ny handelschef skal styrke dansk eksport til fjernmarkedernes Skandinavien. Morten Siem Lynge er per 1. september tiltrådt som chef for det danske generalkonsulat i Canada. Med titlen følger også ansvaret for dansk eksportfremme til Canada; en opgave, han ser frem til: "Det bliver spændende, men i princippet bør Canada kunne sælge sig selv," siger den ny handelschef og uddyber: "Canada har den stærkeste økonomi i G8. Forbrugernes præferencer og forretningskulturen ligger tæt op ad de danske. Tilmed er kommunikationen simpel alle i Canada taler engelsk. Lovgivningen minder om dansk lovgivning, og korruption er nærmest ikke-eksisterende. Og med 34 millioner købestærke indbyggere bør Canada være et af de lande, alle danske eksportvirksomheder overvejer, når de skal ud i verden." Pointen er, at Canada er et relativt let land at eksportere til sammenlignet med mange andre fjernmarkeder. Generalkonsulatet omtaler ofte Canada som fjernmarkedernes Skandinavien. Canada er et oplagt sted for virksomhederne at høste eksporterfaring, inden de kaster sig over vanskeligere markeder. for yderligere information, kontakt venligst: Generalkonsulatet i Toronto Morten Siem Lynge Tlf. +1 (416) morlyn@um.dk Morten Siem Lynge har en fortid i finansministeriet samt hos The Boston Consulting Group. canada Mineindustri med muligheder foto: colourbox Med 80 procent af verdens samlede mineaktiviteter er Canada centrum for mineindustrien, og generalkonsulatet i Toronto sætter i 2012 spot på Canadas potentiale for danske virksomheder, der kan levere til mineindustrien. Danske virksomheder med mineaktiviteter kan med fordel rette fokus mod Canada. Vigtig messe i marts giver virksomhederne synlighed. Canada er verdens centrum for mineindustri. Mere end 980 miner findes i Canada, og landet står for 40 procent af verdens mineudforsknings-aktiviteter. Industrien boomer, den har masser af ressourcer og er langt hen ad vejen årsag til Canadas positive økonomiske udvikling. I 2012 stiller det danske generalkonsulat i Toronto skarpt på mineindustrien. Målet er at få danske virksomheder gjort aktive i den canadiske mineindustri eller canadiske mineindustrier aktive i den grønlandske mineindustri sammen med danske virksomheder. Verdens største minemesse, PDAC, finder sted marts 2012 i Toronto. Generalkonsulatet hjælper gerne danske virksomheder med at få mest muligt ud af PDAC-messen ved for eksempel at identificere og arrangere møder med relevante partnere og kunder. Senere i 2012 forventes etableret en 'fact finding delegation' til Canada. for yderligere information, kontakt venligst: Generalkonsulatet i Toronto Morten Siem Lynge Tlf.: +1 (416) morlyn@um.dk 8

9 verden markedsnyt > canada foto: colourbox canada Fødevarer i front på forårsmesse Canadierne elsker danske produkter, men Danmark er underrepræsenteret på markedet. Et fremstød på Canadas største fødevaremesse skal hjælpe danske virksomheder på vej. Canadas enorme arktiske område skal udvikles som en del af løsningen på, at landets eksisterende minefelter ikke varer evigt. Det giver muligheder for danske virksomheder. Iskold eksportmulighed Canada har øget fokus på udviklingen af de arktiske områder. I januar afholdes et møde i Aalborg om mulighederne for danske og grønlandske virksomheder. Canada er et land rigt på naturressourcer, men restlevetiden for eksisterende felter og miner bliver kortere og kortere. Canadierne er opmærksomme på udfordringen, og en af strategierne er at udforske og udvikle de nordlige og arktiske egne af den enorme landmasse, der er verdens næststørste. Som et eksempel har provinsen Quebec annonceret, at der de næste år investeres 440 milliarder kroner i provinsens arktiske egne. Fokus er på infrastruktur- og erhvervsudvikling. Energi, minedrift, skovdrift, jagt, turisme og fødevarer er særlige indsatsområder udpeget under erhvervsudviklingen. En af de store udfordringer for de canadiske aktiviteter i de arktiske områder er mangel på kvalificeret arbejdskraft og knowhow. Derfor er der stor åbenhed over for udenlandske virksomheder. Den danske ambassadør i Canada og den danske handelschef i Toronto afholder sammen med Arctic Business Network i Aalborg et informationsmøde om mulighederne i Canada den 25. januar 2012 i Aalborg. for yderligere information og tilmelding, kontakt venligst: Generalkonsulatet i Toronto Morten Siem Lynge Tlf.: +1 (416) morlyn@um.dk SIAL Canada, der finder sted den maj 2012, er Canadas mest betydningsfulde fødevaremesse, og generalkonsulatet i Toronto arbejder nu på etablering af en dansk pavillon på messen. Messen havde i 2011 cirka 700 udstillere og over besøgende. Det canadiske fødevaresalg forventes at vokse med 4,6 procent årligt frem til Danmark har et stærkt brand i Canada, og dansk eksport til landet er vokset støt i perioden På fødevareområdet er Danmark dog underrepræsenteret sammenlignet med vores nabolande. Den danske ambassadør i Canada og den danske handelschef i Toronto afholder i samarbejde med Håndværksrådet to informationsmøder om SIAL samt mulighederne i Canada den 23. og 24. januar i henholdsvis København og Århus. for yderligere information og tilmelding, kontakt venligst: Generalkonsulatet i Toronto Morten Siem Lynge Tlf.: +1 (416) morlyn@um.dk Håndværksrådet Nicholas Enersen Tlf.: Enersen@hvr.dk foto: colourbox Arctic Business Network Karl Otto Nicolajsen Tlf.: dk@arcticbusinessnetwork.com På trods af et stort potentiale, og at danske produkter nyder stor popularitet i Canada, har de danske fødevarer endnu ikke sat sig på det canadiske marked. 9

10 markedsnyt verden taiwan Dansk bjældeklang i Taiwan Der er danske produkter bag lågerne i en julekalender, som handelskontoret i Taipei står for. Taiwan kan snart stifte bekendtskab med en dansk juletradition. I december løber nemlig et dansk julekalenderarrangement af stablen i det eksklusive stormagasin Eslite i hovedstaden Taipei. Fra den 1. til den 24. december vil der hver dag blive åbnet en låge, hvor danske virksomheder får mulighed for at promovere deres produkter for de mere end en million månedlige besøgende i stormagasinet. Julekalenderkonceptet blev lanceret sidste år af Danmarks ambassade i Tokyo, men har i år spredt sig til Seoul og Taipei. Julekalenderen giver danske virksomheder en enestående mulighed for at brande sig selv i en tradition, der hidtil har været ukendt i Taiwan. Arrangementet giver mulighed for at promovere Danmark og dansk kultur og derigennem skærpe interessen for danske produkter. Foruden selve julekalenderen afholdes juleklip med smagsprøver på traditionelt julebagværk for at sprede julestemning hos taiwanerne. For at øge omtalen af de respektive danske virksomheder tages sociale medier som Facebook også i brug. Julekalenderen vil blive lanceret på sin egen Facebook-side, som giver de besøgende mulighed for at vinde en af de 24 danske præmier ved at "synes godt om" julekalenderen. Ud over at nå ud til et yngre segment af befolkningen er formålet med brugen af sociale netværkstjenester at styrke de danske virksomheders guanxi, det kinesiske begreb for socialt netværk. for yderligere information, kontakt venligst: Handelskontoret i Taipei Alev Vural Tlf.: ext.24 alevur@um.dk Martin Henriksen Tlf.: ext.17 marhenk@um.dk Med en nytænkning af en gammel dansk kending, julekalenderen, præsenterer handelskontoret i Taipei i december taiwanerne for danske produkter. kina Pas på dit varemærke! Danske virksomheder med korteller langsigtet interesse for Kina bør lade sig registrere i landet for ikke at miste rettighederne til deres egne varemærker. At have et unikt varemærke er ingen garanti for rettigheden til at bruge dette varemærke i Kina. En undersøgelse foretaget af Eksportrådet i Kina viser, at 21 ud af de 156 virksomheder står i den uheldige situation at skulle forhandle deres varemærke tilbage eller lade sig registrere under et andet navn. For at undgå at ende i samme situation anbefales danske virksomheder at lade sig registrere i Kina. Uanset om man allerede har produktion eller salg i Kina eller ønsker at udforske det kinesiske marked i fremtiden, så er det vigtigt at registrere sit varemærke. Hvis en entreprenant kineser kommer virksomheden i forkøbet, kan han blokere for det danske firmas salg i Kina. Hvis varemærkeregistreringen derimod er på plads, så er vejen banet for salg og produktion i Kina. Det er hverken besværligt eller dyrt at registrere sit varemærke, og Eksportrådet bistår gerne. for yderligere information, kontakt venligst: Generalkonsulatet i Guangzhou Jane Cen (henvendelse på engelsk) Tlf.: jancen@um.dk 10

11 verden markedsnyt > foto: colourbox USA råder over store arealer med frugtbar landbrugsjord. Væksten i landbruget er mest markant i de amerikanske midtveststater. usa Landbrug i vækst kalder på danske maskiner Viden om landbrugssektoren samles i Atlanta til gavn for danske virksomheder. Traktorerne kører godt på de amerikanske marker. Landets eksport af landbrugsvarer er fra januar til juli steget med 23 procent i forhold til sidste år. Det giver muligheder for dansk eksport af maskiner til landbrugs- og fødevareindustrien i USA. Væksten i eksporten skyldes især stigende efterspørgsel fra Asien, Mexico og Canada samt den lave dollarkurs. Handelskontoret i Atlanta har taget konsekvensen af fremgangen i den amerikanske landbrugssektor og sat øget fokus på værdikæden 'fra jord til bord'. Værdikæden dækker over alt lige fra landbrugsmaskiner, maskiner til fødevareforarbejdning og produktion samt færdige fødevarer til detailhandel. Ideen er at koncentrere sektorspecifik viden, sparring og netværk i Atlanta til gavn for virksomheder, der ønsker at benytte sig af Eksportrådets services inden for denne værdikæde i USA. Handelskontoret kan assistere danske virksomheder med alt lige fra koncepttests, partner- og distributørsøgninger, introduktioner til større organisationer, opsætning af amerikansk datterselskab, rekruttering og meget mere. for yderligere information, kontakt venligst: Det danske handelskontor i Atlanta Carsten Rosendahl Tlf.: (+1) carros@um.dk 11

12 markedsnyt verden new zealand Danske storbyer inspirerer foto: auckland council Aucklands havneområde er et af de første områder, der er blevet renoveret i forbindelse med byens udviklingsstrategi. Den danske storbymodel er forbillede i New Zealand. De newzealandske byer, Auckland, Wellington og Christchurch, skal alle igennem stort anlagte byudviklingsprojekter. Projekterne omfatter blandt andet modernisering af bydele, bedre offentlig transport, cykelstier, parker og bæredygtighed. Disse udviklingsplaner og strategier udføres over de næste 30 år og skal ruste New Zealand til at følge med det stigende indbyggertal i byerne. Danmark er et førende land inden for effektiv og menneskevenlig byudvikling, noget som er blevet bemærket i New Zealand. Danske Gehl Architects har været involveret i den strategiske plan for byudviklingen af Christchurch, og to danske virksomheder er blevet opfordret til at give tilbud på et fjernvarmeprojekt, der er under udvikling i samme by. På samme måde vil byudviklingen i de tre byer give muligheder for andre danske virksomheder, når byrumsinventar, legepladser, offentlig transport og konsulentydelser sendes i offentligt udbud. for yderligere information, kontakt venligst: Det danske handelskontor i Auckland, New Zealand Daniel Kampmann Tlf: (+64) dankam@um.dk Mød nye kunder på nettet E-handel rummer et stort eksportpotentiale. Foreningen for Distanceog Internethandel arrangerer i januar en konference, der klæder virksomheder på til at bevæge sig længere ud på nettet. At internettet er fremtiden er en gammelkendt nyhed. Således kan det også være online, at en virksomhed kan nå nye markeder. Alene i EU er 300 millioner forbrugere klar til at handle digitalt. Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) er den 26. januar vært for en konference i Århus, der giver danske virksomheder gode råd og inspiration til deres færd ud på nettet. Eksportrådets rådgivere deltager i konferencen, der fokuserer på, hvordan en etableret virksomhed kan udvide sin onlineforretning til nye markeder og lande, og præsenterer virksomheder, der er foregangsmænd inden for e-handel. Konferencen giver virksomhederne værktøjer til at løse de udfordringer, der er ved at starte op på nye markeder, og indsigt i EU-lovgivningen og de forskellige markeder. for yderligere information, kontakt venligst: Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) Henrik Theil Tlf.: / het@fdih.net 12

13 Hvordan vil I udnytte væksten i udlandet? Forventede vækstrater for BNP i Kilde: IMF World Economic Outlook, september 2011 Kom tættere på væksten Lande som f.eks. Norge, Polen, Rusland og Kina kan give danske virksomheder øgede eksport- og vækstmuligheder. Men hvordan minimerer jeres virksomhed risikoen på de nye markeder? Og hvordan finansierer I aktiviteterne? Hvis din virksomhed vil udnytte væksten i udlandet, så kan Danske Bank hjælpe med en række ydelser, som kan optimere og sikre dine internationale forretninger. Indgangen til vores eksperter inden for risiko-afdækning, likviditetsstyring, eksport-finansiering, etablering af konti og vores unikke online services er lige så enkel, som du kender det fra din daglige kontakt med banken. Kom tættere på væksten. danskebank.dk/international

14 dansk eksportdag foto: niels reiter foto: niels reiter Anna Thygesen, dir. i Prime Time DIVA, var konferencier. Fra venstre: Borgmester i Mariagerfjord Kommune, ejer af SpaceCom Peter Nielsen og kommunikationskoordinator i SpaceCom Birger Axen. VIRKSOMHEDER SKAL TÆNKE NYT OG SMART Der skal satses på nye markeder og på smart vækst, lød budskabet fra handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr på Dansk Eksportdag i Hobro. Med sig havde hun budskabet om, at der er afsat yderligere 50 millioner kroner til indsatsen på vækstmarkederne. af anja solvang Cirka 150 virksomhedsledere og eksportchefer fra hele landet var den 17. november mødt frem til Dansk Eksportdag, der i år blev afholdt i Hobro hos virksomheden SpaceCom. I rå og netop færdigbyggede produktionshaller hos satellitantennevirksomheden stod dagen i eksportens tegn med networking, rådgivning og oplæg om eksport. Fra handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr lød opfordringen, at virksomhederne skal blive bedre til at komme ud på eksportmarkederne. Danmark skal skabe smart vækst, der både løser nogle af verdens store udfordringer samtidig med, at vi sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark. Danske løsninger på globale udfordringer "Danmark skal i stigende grad satse på at koble globale udfordringer og efterspørgsel med danske spidskompetencer," sagde hun og fortsatte: "Mit bud på fremtidige satsningsområder for Danmark er: vand og miljø, sundhed og velfærd, klima og energi, kreative erhverv og bæredygtige fødevarer." Verden oplever i dag stor knaphed på ressourcer, samtidig med at efterspørgslen på basale ting som rent vand, energi, rent miljø og adgang til fødevarer og sundhed er stigende. Derfor skal der satses ekstra på disse vækstsektorer, understregede ministeren. "Danmark står godt rustet på netop de områder, som bliver de store knappe ressourcer i fremtiden. Det skal vi udnytte mere målrettet og ambitiøst," sagde hun. Eksportér til nye vækstmarkeder Verdenskortet har de senere år forskubbet sig, og væksten findes nu i høj grad på BRIKmarkederne og på nye vækstmarkeder som Indonesien, Mexico og Tyrkiet. Her forventer udenrigsministeriet fortsat tociferede vækstrater i eksporten, mens væksten er gået i stå i Europa. Mens hele 71 procent af Danmarks eksport går til nærmarkederne i Europa og syv procent til USA, så tegner de fjernere vækstmarkeder sig kun for 22 procent. Derfor skal eksporten øges til BRIK-landene, hvor væksten er større. "Det betyder ikke, at vi skal save grenen over, som vi sidder på, i form af nærmarkederne, men at det er bydende nødvendigt, at vi gør en ekstra indsats for at opdyrke vækstmarkederne," sagde handels- og investeringsministeren. Eksportrådet har netop fået bevilget ekstra 50 millioner kroner over to år på finansloven til initiativer for at styrke eksport- og investeringsfremmeindsatsen i BRIK-lande og andre højvækstlande som Sydafrika, Sydkorea, Mexico, Indonesien, Vietnam og Tyrkiet. Vindere af Vitus-pris På programmet for Dansk Eksportdag var også at kåre vinderne af Vitus-prisen. Gennem solid forberedelse og samarbejde med en eksportrådgiver på et udvalgt marked sætter programmet virksomheder i stand til på blot ni måneder at få en eksportordre i 14

15 foto: erik røgild foto: niels reiter Gode råd om eksport til Indonesien fra eksportrådgiver Karina Mosgart (t.v.) til en af de 150 deltagende virksomheder. Handels- og investeringsministeren (t.h.) var hovedtaler. Her en hun og Vibeke Rovsing, chef for Eksportrådet dog med på en lytter. hus. To hold har indtil nu været gennem forløbet, og 19 ud af de 20 deltagende virksomheder har allerede fået en ordre eller forventer at få det inden for det næste halve år. Fra det første Vitus-hold modtog SafeCom prisen for sin succes på det tyske marked. SafeCom producerer printstyringssystemer, der reducerer papirforbrug og dermed mindsker miljøbelastningen. Virksomheden har på kort tid opnået salg til store tyske koncerner som Bayer og Deutsche Bank. Det har kastet arbejdspladser af sig i Danmark, i 2011 skabte virksomheden 15 nye arbejdspladser, og i det kommende år forventer virksomheden at udvide medarbejderstaben med yderligere 20 ansatte. "Vi ønskede at starte et nyt marked op i Tyskland og fik hjælp til at lave en professionel forretningsplan. Vi brugte ambassaden i Tyskland til at komme i kontakt med potentielle kunder, og udenrigsministeriets brand var en ekstremt effektiv måde for os til at nå ud til kunderne. Vi har efterfølgende kopieret nøjagtig den samme model fra Vitusprogrammet til Kina, Hong Kong og er nu i gang med Singapore," sagde CEO i SafeCom, Hugo Marqvorsen. MIT BUD PÅ FREMTIDIGE SATSNINGSOMRÅDER FOR DANMARK ER: VAND OG MILJØ, SUNDHED OG VELFÆRD, KLIMA OG ENERGI, KREATIVE ERHVERV OG BÆREDYGTIGE FØDEVARER Pia Olsen Dyhr, handels- og investeringsminister Alene i år har virksomheden haft en vækst på 40 procent og ser optimistisk på fremtiden. Med Danmark i ryggen Vinder af anden omgang af Vitus blev Team Online, der tilbyder it-løsninger til bosteder for handicappede. Team Online har gennem Vitus-programmet etableret flere kontorer på det amerikanske marked, hvor virksomheden er markedsførende. Nu har firmaet fået mod på mere eksport. "Vi er i gang med at researche på det australske marked, og vi har aftalt med udenrigsministeriet at komme med på det næste eksportfremstød dertil. Med service desk-kontorer i både Danmark, USA og i Australien kan Team Online sikre, at de handicappede får service i 24 timer i døgnet," sagde administrerende direktør, Michael Sandal. Prioritering af SMV'er På Dansk Eksportdag tilkendegav Pia Olsen Dyhr, at hun vil have særligt fokus på tiltag, der kan hjælpe små og mellemstore virksomheder til at vokse og finde fodfæste på eksportmarkederne. Blandt de nye initiativer er blandt andet skræddersyet rådgivning til højteknologiske virksomheder, mere målrettet rådgivning samt et tilbud om en in-house salgsmedarbejder med lokalt netværk til at jagte konkrete eksportordrer. Herudover vil ministeren arbejde for at få flere store og små virksomheder til at arbejde sammen i virksomhedskonsortier, der kan gå målrettet efter konkrete projekter på de store vækstmarkeder. På den måde trækkes de mindre virksomheder med af de store. Dansk Eksportdag blev arrangeret af Eksportrådet, Væksthus Nordjylland og Mariagerfjord Erhvervsråd. 15

16 afrika foto: colourbox foto: scanpix/klaus holsting Øget urbanisering, en øget ung arbejdsstyrke og især en hastigt voksende, købedygtig middelklasse gør blandt andet Ghana interessant for danske virksomheder. AFRIKA PÅ SPRING Afrika er midt i et væksteventyr, der bare bliver ved. Nu har danske virksomheder fået øjnene op for kontinentet, der er på nippet til at gøre Asiens tigerøkonomier kunsten efter. af jeppe villadsen Det har indtil for nylig været en velbevaret hemmelighed gemt bag overskrifter om sult, korruption, konflikter og uduelige regeringer. Men hemmeligheden er så småt ude: Afrika boomer. Overalt på kontinentet buldrer økonomierne frem, og mange lande kan fejre årlige vækstrater i nærheden af ti procent. Efter årtiers økonomisk dødvande er Afrika omsider blevet et højvækstområde, der giver mindelser om Østasiens økonomiske tigerspring. Ja, Afrika optager faktisk seks ud af de ti øverste pladser blandt de lande i verden, som de sidste ti år har oplevet den højeste vækst. "Afrika syd for Sahara er tydeligvis inde i sin bedste periode med vedvarende vækst siden uafhængigheden," har Den Internationale Valutafond, IMF, fastslået i sin økonomiske halvårsoversigt. Nye industrier myldrer frem Hver dag flyves et halvt hundred tons friskfangede fisk ud af Uganda, og blomster for et tocifret millionbeløb fra lande som Kenya og Etiopien når de europæiske forbrugere. 'Nollywood' Nigerias filmindustri har for længst overgået både Hollywood og Bollywood i antal nye filmtitler, og filmindustrien sikrer job til over én million mennesker. Mens Ghana effektivt har taget kampen op mod Indiens succesfulde it-industri. Også den gennem mange år hensygnende afrikanske tekstilindustri er på vej frem. Fak- 16

17 NÅR DET 21. ÅRHUNDREDES HISTORIE SKAL SKRIVES, STÅR DET MÅSKE KLART, AT AFRIKA I DAG BEFINDER SIG, HVOR ØSTASIEN VAR I 1950'ERNE: LIGE PÅ NIPPET TIL AT FOR- BLØFFE VERDEN. Michael Klein, Verdensbanken tisk er produktiviteten på de afrikanske tekstil- og beklædningsfabrikker næsten lige så høj nu, som hos deres kinesiske konkurrenter, vurderer IMF. Og med en langt større spredning af de afrikanske økonomier er væksten bredere funderet end under tidligere vækstperioder. Som storstilet råstofleverandør har Afrika naturligvis nydt godt af eksplosionen i råstofpriserne de senere år. Men naturressourcerne står faktisk kun for en fjerdedel af Afrikas BNItilvækst fra 2000 til Den øvrige vækst kommer fra udviklingen i blandt andet handel, transport, telekommunikation og byggeri. IFU I AFRIKA Bidrager med rådgivning og risikovillig kapital og er typisk med i en investering fra planlægning over etablering og indtil det oprettede selskab er økonomisk bæredygtigt. Har sammen med danske virksomheder investeret i 223 selskaber i Afrika fordelt på 36 lande. Investeringerne har bidraget til at skabe knap direkte arbejdspladser. Dansk erhvervsliv flytter ind Efter at være blevet overset i årevis er Afrika derfor pludselig blevet interessant for danske virksomheder og investorer. Den voksende interesse fra dansk erhvervsliv mærker man tydeligt på den danske ambassade i Ghana landet, som i år ser ud til at blive den hurtigst voksende økonomi i verden med en vækst på hele 14 procent. "Jeg har lige holdt møde med en større gruppe af danske forretningsfolk hernede, hvor vi blandt andet aftalte, hvordan vi skal holde kontakt fremover. Også virksomheder hjemme i Danmark kontakter os i stigende omfang på ambassaden," fortæller Danmarks ambassadør i Ghana, Carsten Nilaus Pedersen. Ambassaden står klar til at bistå nye danske investorer. For selv om der er mange penge at tjene i Afrika, så kræver det også noget benarbejde at etablere sig. Som Carsten Nilaus formulerer det, er det 'sværere end at sidde i Slesvig-Holsten'. "Vi har heldigvis en bred vifte af instrumenter på ambassaden til at hjælpe potentielle investorer med: Danida Business Partnerships Programmet, Investeringsfonden For Udviklingslande (IFU) har kontor på ambassaden, vi har et stort erhvervssektorprogram, hvor vi støtter generelle forbedringer af erhvervsklimaet, opbygning af værdikæder mv. Og så har vi desuden mulighed for at yde rent kommerciel rådgivning på ambassaden," siger Carsten Nilaus Pedersen. Ghana har siden 2000 haft en stabil høj økonomisk vækst med syv procent vækst årligt i bruttonationalproduktet. Det seneste højdespring til 14 procents vækst skyldes stigende olieproduktion og voksende priser på eksportvarer som guld, kakao og tømmer. Olie, landbrug og lægemidler Mærsk driver allerede en stor containerterminal i Ghana, den danskejede mejerigigant Fan Milk har sit afrikanske hovedsæde i landet, og så er der en stor underskov af mindre virksomheder. Hertil kommer en række virksomheder, der er startet som Danida-projekter, men i dag fungerer på kommercielle vilkår, blandt andet et stort fiskeopdræt, fortæller Carsten Nilaus Pedersen. Han ser store muligheder for danske virksomheder i Ghana: "Offshore-olien boomer det er et område med en meget høj dansk ekspertise. Der er nogle meget store infrastrukturarbejder på vej blandt andet inden for energi, også vedvarende energi, hvilket også er noget, vi kan. Og inden for landbrug satser regeringen i Ghana på udvikling af større og mere effektive landbrug det er også en dansk niche. Endelig er der efterspørgsel på laboratorier og udstyr, der gør Ghana i stand til at certificere sin egen produktion af farmaceutiske produkter," siger ambassadøren. I fodsporene på Asien For virksomhederne er der gode økonomiske grunde til at engagere sig i Afrika. Afkastet på udenlandske investeringer er i dag større i landene syd for Sahara end i nogen anden udviklingsregion, og investeringerne vokser hurtigere end nogensinde tidligere. De direkte udenlandske investeringer (FDI) i Afrika er eksploderet fra ni milliarder dollars i 2000 til 62 milliarder dollars i Det er næsten lige så meget som den årlige pengestrøm til Kina, hvis man tager højde for størrelsen på bruttonationalprodukterne. Udviklingen får mange topøkonomer til at tro på, at Afrika kan følge i fodsporene på de asiatiske sprinternationer. Som Neuma Grobbelaar fra tænketanken South African Institute for International Affairs udtrykker det: "Jeg tror ikke et øjeblik på, at der er en stærkere iværksætterånd i Asien end i Afrika," siger hun til The Economist. Hun peger dog også på, at der fortsat er brug for reformer for at gøre det lettere at gøre forretning i Afrika. Kontinentet har samtidig været overraskende robust over for den globale finansielle krise. Efter et styrtdyk i den økonomiske vækst til 1,2 procent i 2009, genvandt Afrika i 2010 en gennemsnitlig vækst på knap fem procent i 2010 tæt på niveauet før den økonomiske krise. Et overset kontinent Mens den danske eksport til Afrika syd for Sahara med to milliarder kroner i 2009 fortsat er beskeden, er der til gengæld en voldsomt stigende interesse for at investere i Afrika hos dansk erhvervsliv. Det mærker de hos Investeringsfonden For Udviklingslande (IFU), der hjælper danske virksomheder med finansiering og rådgivning i udviklingslande. > 17

18 afrika > "For bare 5-10 år siden var Afrikastrategien hos mange danske virksomheder, at 'vi skal ikke til Afrika'. Men de sidste par år ser vi, at virksomhederne synes, de er nødt til at have en strategi for Afrika, for det er altså der, væksten er!" siger Catherine Isabelle Cax, seniorinvesteringsrådgiver for vestafrika i IFO. IFU hjælper både med at tage en finansiel risiko og med rådgivning undervejs. Investeringsfonden står typisk for op til cirka en tredjedel af den samlede finansieringspakke, og deltager i de første 6-8 år, hvor 'børnesygdommene' typisk opstår. Herefter sælger IFU sin aktiebeholdning tilbage til den danske virksomhed. "Når en dansk virksomhed beslutter sig for at etablere sig på det afrikanske marked, kan vi gå ind som sparringspartner og hjælpe med at 'syreteste' forretningsplanen. Vi har jo eksisteret siden 1967 og lavet 223 investeringer i Afrika, så vi har en bred erfaring med de risikofaktorer, som eksisterer, og hvad man skal være opmærksom på for at få en forretning ud af det," siger Catherine Isabelle Cax. Hun understreger, at IFU ikke kommer med støttekroner, men opererer på kommercielle vilkår. MEN DET ER KLART, AT DET OGSÅ ER ET KONTINENT, HVOR MAN ER NØDT TIL AT SE SIG FOR Catherine Isabelle Cax, IFU. Vil forbløffe verden Afrika befinder sig ganske vist stadig i bunden af Verdensbankens liste over, hvor i verden det er lettest at gøre forretninger Sydafrika, Namibia, Botswana og Maldiverne undtaget. Men Kina og Indien befinder sig også forholdsvis langt nede af listen og er alligevel investeringsmagneter. Topøkonomen Michael Klein, der indtil for nylig var vicepræsident i Den internationale Finansieringsinstitution, IFC, under Verdensbanken, mener, at det skyldes, at investorerne er overbeviste om, at Kina og Indien bevæger sig i den rigtige retning og derfor ønsker at få tidligt fodfæste på de to store markeder. Og netop det investeringsmønster, påpeger han, giver grund til optimisme på vegne af de afrikanske økonomier. Afrika er nemlig hoppet op på tredjepladsen på Verdensbankens liste over regioner, der har igangsat økonomiske og politiske reformer og det er nyt. Lande som Tanzania og Ghana har iværksat omfattende økonomiske reformer, mens der i lande som Nigeria, Zambia og Rwanda bliver slået langt hårdere ned på korruption end for blot få år siden. Så man kan håbe, at Michael Klein får ret i sin forhåbning for Afrika: "Når det 21. århundredes historie skal skrives, står det måske klart, at Afrika i dag befinder sig, hvor Østasien var i 1950'erne: lige på nippet til at forbløffe verden." Afrikas løver er sat i bevægelse. LØVEVÆKST Det samlede privatforbrug i Afrika syd for Sahara nåede op på næsten 600 milliarder dollars i 2010 og ventes at passere 1 billion dollars i Privatforbruget i Afrika stiger 2-3 gange hurtigere end privatforbruget i OECDlandene. I 2010 passerede antallet af mobiltelefon-brugere i Afrika 500 millioner næsten dobbelt så mange som i USA. Afrikas har 60 procent af verdens samlede uopdyrkede dyrkbare jord. Den økonomiske vækst er størst i Øst- og Vestafrika, mens den er noget langsommere i det centrale Afrika, østaterne og det sydlige Afrika. Afrikas vækstmotorer ligger spredt over kontinentet. Især Sydafrika, men også Kenya, Senegal, Nigeria og Angola er vigtige vækstcentre. Dansk eksport til Afrika syd for Sahara udgjorde to milliarder kroner i Heraf for 1,25 milliarder kroner til Sydafrika, efterfulgt af henholdsvis Nigeria, Kenya, Ghana, Senegal og Namibia. Kilder: McKinsey Global Institute, Den Internationale Valutafond og Udenrigsministeriet AFRIKA PÅ VEJ En ny bog Afrikas vej fra bistand til velstand? giver et opmuntrende overblik over Afrikas økonomiske situation, både i dag, og i en fremtid, hvor kontinentet vil komme til at spille en langt mere fremtrædende rolle i den globaliserede verden. Bogen viser, hvordan kontinentet forsat er plaget af alvorlige problemer. Men også hvordan problemerne efterhånden overskygges af opmuntrende historier om økonomisk udvikling, sociale fremskridt og større selvbevidsthed. Bogen kan være et nyttigt redskab for danske Bogen Afrikas vej fra bistand til velstand? udkom 1. september og er skre- virksomheder, der påtænker at investere i Afrika og få del i, hvad der er blevet kaldt globaliseringens vet af Sven Riskær, Jørgen Dan Jensen, sidste bølge. Poul Schultz og Mathias Gredal Nørvig. 18

19 Ram bunden af pyr miden BOP hedder et nyt tilbud fra Eksportrådet, der sigter mod bunden af befolkningspyramiden. af jeppe villadsen Eksportrådet har et nyt tilbud om rådgivning til virksomheder, der ønsker at fokusere på lavindkomstsegmenter i udviklingslande i hastig vækst: BOP Base Of the Pyramid. Formålet er blandt andet at ramme de mange fattige mennesker i bunden af befolkningspyramiden med et produkt, der matcher. BOP har fokus på verdens 4,5 milliarder lavindkomstpersoner. Fattige mennesker, der hver især har beskeden købekraft, men som gruppe har et enormt forbrug. "De er alle sammen forbrugere om det så bare er et lille stykke sæbe, lidt mel, medicin og så videre. Og den gruppe, som tjener 4-10 dollars om dagen, forbruger faktisk en del, og i områder med vækst bliver disse personer på et tidspunkt til middelklasse. Det kræver en anden forretningsmodel at bringe dette segment i spil," siger Dorthea Damkjær, chefkonsulent i Eksportrådet. Eksportrådet kan hjælpe virksomheder med at identificere og kortlægge kunder, det vil sige finde ud af, hvordan de potentielle kunder er skruet sammen i form af forbrugsvaner, købekraft og betalingsvillighed samt identificere mulige distributionskanaler, etablere relationer samt skaffe platforme for dialog med andre stakeholdere, for eksempel at skabe kontakt til det politiske niveau. "En stor udfordring ligger i at finde et produkt, som folk ønsker at købe. Det kræver, at du kender dine kunder. Det handler om at kende deres behov og købekraft, at tænke i anderledes markedsføring, utraditionelle distributionskanaler og finansieringskanaler," siger Dorthea Damkjær. Eksportrådet yder rådgivningen på kommercielle vilkår, det vil sige, at der er tale om en betalingsydelse. KINA 9,5 VERDENS 10 HURTIGST VOKSENDE ØKONOMIER: INDIEN 8,2 ETHIOPIEN 8,1 MOZAMBIQUE 7,7 TANZANIA 7,2 VIETNAM 7,2 CONGO 7,0 GHANA 7,0 ZAMBIA 6,9 NIGERIA 6,8 Kilde: Economist, IMF MAN SKAL SØRGE FOR AT FÅ TROVÆRDIGE KONTAKTER. OG HER ER VI, MENER VI SELV, EN GOD RESSOURCE, FORDI VI KENDER LANDET TIL BUNDS Carsten Nilaus Pedersen, Danmarks ambassadør i Ghana. 19

20 afrika Kenya har fundet nøglen Karen Blixen tabte sit hjerte til Kenya. Det samme er en række danske virksomheder nu godt på vej til. Landet kæmper stadig med fattigdom og korruption, men bejler med sin hastigt voksende middelklasse, 32 millioner indbyggere og imponerende vækstrater til dansk erhvervsliv. af bo simonsen "Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong". Således begynder Karen Blixens bog 'Den afrikanske farm' om den senere verdenskendte danske forfatters omtumlede liv i Britisk Østafrika, det nuværende Kenya. I dag kan man stadig se bjerget fra baronessens tidligere have, men i klart vejr også seks kæmpevindmøller, der er opsat på bjerget. Kører man op på bjerget Ngong, der er masailand, og hvor flokke af får græsser, høres snart suset fra møllevingerne gennem den hylende blæst. Helt oppe på bjergkammen ser man, at møllehovederne har navnet 'Vestas' skrevet på siden. Ser man mod øst, anes den hastigt voksende hovedstad Nairobi. Det er et sted dernede ad bjergskråningen, at Blixen og hendes elskede Denys Finch-Hatton skød to løver. Karen Country Club, Karen Church og Karen Shopping Center hedder nogle af lokaliteterne her omkring i dag. Men måske bliver navnet Vestas snart lige så berømt som baronessen, der i 1931 måtte forlade sit fallitbo af en kaffefarm og tage hjem og skrive bøger i Danmark. De seks møller på Ngong foto: scanpix/mikkel østergaard Forretningslivet i Kenya er meget anderledes end i Danmark. Alt skal skrives ned, og transport tager tid, da trafikken i landet er kaotisk. 20