Danske virksomheder tøver med russisk satsning

Transkript

1 D Indsigt Nummer oktober 27 Danske virksomheder tøver med russisk satsning af chefkonsulent Peter Thagesen, 4 Danske investeringer i udviklingslandene stiger Inden for det seneste år er de danske investeringer i landene uden for OECD steget med mere end 15 mia. kr., og udgør nu mere end 7 mia. kr. Dette svarer til godt 1 pct. af de samlede danske investeringer i udlandet. Trods fremgangen er de danske investeringer dog fortsat koncentreret omkring relativt få af de fremstormende markeder. Selvom den russiske økonomi boomer, taber Danmark fortsat markedsandele. Siden 2 har væksten i den danske eksport været under halvdelen af niveauet end i de andre Østersølande. Hvis den danske eksport havde fulgt med niveauet i Østersøregionen, ville eksporten i dag være 4,4 mia. kr. højere. De fleste virksomheder peger på tekniske handelshindringer som barriere for øget eksport til det store nærmarked. Den russiske økonomi præsenterer en imponerende vækst 1. Inden for de seneste år er den menige russers indkomst blevet væsentligt styrket, og efterspørgslen retter sig ikke mindst mod vestlige kvalitetsprodukter. Hertil kommer, at russerne har fået inflationen under kontrol og skabt stabile makroøkonomiske forhold. Men danske virksomheder taber markedsandele. Selvom Danmark i perioden fra 2 26 gennemsnitligt har øget sin eksport til Rusland med ca. 15 pct. årligt, er Danmark det land i østersøregionen, der i lavest grad har udnyttet den stigende efterspørgsel fra øst. Gns. årlig vækst i eksporten til Rusland 2 26 Estland Letland Litauen Polen Tyskland Sverige Finland Danmark Østersøregionen EU Pct. Kilde: Eurostat Danske virksomheder har dog i højere grad etableret sig direkte i Rusland, da erfaringerne viser, at lokal tilstedeværelse ofte vil være en forudsætning for at realisere det store forretningsmæssige potentiale i Rusland. De danske investeringer i Rusland er fordoblet i løbet af blot to år, hvilket er godt fire gange hurtigere end de danske investeringer i udlandet under et. indsigt.di.dk Rusland et nærmarked i stærk vækst Rusland er en del af de såkaldte BRIK-lande, hvor det forventes, at størstedelen af den økonomiske vækst vil foregå i de kommende årtier. Og samtidig er Rusland i modsætning til de andre 1 IMF forventer en vækst på 7 pct. i 27 (IMF World Economic Outlook, april 27).

2 Danmarks investeringer i Rusland fordoblet på to år Danske direkte investeringer i Rusland (FDI) Mia. kr. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kilde: Nationalbanken BRIK-lande, Kina, Indien og Brasilien et nærmarked for danske eksportører. Væksten i eksport til Rusl and fordelt på type Væksbidrag Kilde: Eurostat Danmark EU27 Østersøregionen B2C B2B Ikke direkte kategoriserbart En nærmere analyse af dansk eksport viser, at det er inden for Business-to-Business (B2B), at danske virksomheder ikke følger med konkurrenterne i eksporten til det russiske marked Tekniske handelshindringer skræmmer Den lave danske eksport inden for B2B skyldes ikke, at danske virksomheder ikke er konkurrencedygtige på dette område, idet eksporten til andre store markeder uden for Vesteuropa, såsom USA eller Kina, hovedsageligt består af B2B-produkter. Derimod tyder det på, at det især er tekniske handelshindringer, der skræmmer danske eksportører. Gennemsnitlig vækst i eksporten til udvalgte lande 2 26 fordelt på type Mio. kr Kilde: Eurostat Rusland USA Kina Indien Brasilien B2C B2B Ikke direkte kategoriserbart 2

3 Dansk eksport koncentrerer sig om forbrugsvarer Udviklingen i eksporten til Rusland har derimod et højt element af forbrugsvarer. Dansk eksport af forbrugsvarer til Rusland er steget med over 2 mia. kr. (178 pct.) siden 2. Til sammenligning er eksporten af forbrugsvarer til hhv. Kina kun steget med 723 mio. kr. (91 pct.), og til USA med 387 mio. kr. (63 pct.) i samme periode. Den stigende eksport af forbrugsvarer til Rusland skyldes især øget fødevareeksport, som alene har stået for 38 pct. af den øgede eksport til Rusland. Den stærke danske fødevareeksport skjuler imidlertid, at eksportforskellen mellem Danmark og de øvrige lande i østersøregionen er stor for en lang række af mere teknologikrævende industrielle produkter. Danske virksomheder er dermed langt bagud i kampen om de mere vidensintensive nicher på det russiske marked. B idr ag til vækst i eksporten til Rusl and i udvalgte varegrupper Fisk og kød Medicinal og farmaceutiske produkter Industrielt maskineri Telekommunikation Kilde: Eurostat Vækstbidrag Danmark Østersøregionen Mange fordomme om det russiske marked Handelshindringer på det russiske marked En væsentlig årsag til, at danske virksomheder ikke satser på et nærmarked i stærk vækst som det russiske, er, at markedet bliver opfattet som usikkert. De danske virksomheder, der har erfaringer med det russiske marked, rapporterer især om problemer med de tekniske handelshindringer. Således angiver 78 pct. af danske virksomheder, at tekniske handelshindringer er en barriere på det russiske marked, mens 56 pct. angiver, at markedet er præget af korruption og økonomisk kriminalitet 2. Erfaringer viser, at sådanne barrierer ofte rammer mindre og mellemstore virksomheder hårdere end store virksomheder. Danmark har en erhvervsstruktur, der i udpræget grad er karakteriseret ved mange mindre og mellemstore virksomheder. Derfor vil de nævnte barrierer ramme dansk erhvervsliv særlig hårdt, og følgelig skræmme danske virksomheder fra at deltage i den russiske vækst. Allerede på EU-Rusland topmødet i maj 25 lykkedes det at opnå enighed om en historisk handlingsplan. Den mest interessante del af aftalen, ud fra en erhvervsmæssig synsvinkel, er det såkaldte økonomiske rum. Målsætningen er at skabe et mere åbent og integreret marked mellem EU og Rusland. Sammenholdt med at et russisk WTO-medlemskab er inden for rækkevidde, er rammerne for en større dansk eksport til Rusland for alvor ved at være på plads. 2 Danmarks Eksportråds Ruslandsundersøgelse, 25 3

4 Erhvervsøkonomisk Barometer Danske investeringer i udviklingslandene stiger Af chefkonsulent Hans Uldall-Poulsen, hup@di.dk Investeringerne i udviklingslandene er i stærk vækst. Det gælder også de danske investeringer. Inden for det seneste år er de danske investeringer i landene uden for OECD steget med mere end 15 mia. kr., og udgør nu mere end 7 mia. kr. Dette svarer til godt 1 pct. af de samlede danske investeringer i udlandet. Trods fremgangen er de danske investeringer dog fortsat koncentreret omkring relativt få af de fremstormende markeder. Udviklingsøkonomier i fokus Investeringer koncentreret om få markeder Stadig flere danske virksomheder vælger i disse år at inkludere en eller flere udviklingsøkonomier i deres forretningsstrategi. I 26 udgjorde de danske investeringer i landene uden for OECD godt 7 mia. kr. en stigning på ca. 15 mia. kr. i forhold til året før. Investeringerne er fortsat koncentreret om relativt få lande. Kina, Singapore samt de baltiske lande tegner sig alene for næsten halvdelen af investeringerne. Modsat synes interessen for at investere i Afrika og de store udviklingsøkonomier i Sydøstasien fortsat at være ret begrænset. Stigende interesse for at investere i nye markeder Beholdning mia. kr Asien 25 Øvrige lande uden for OECD 26 Anm.: Analysen omfatter alle lande uden for OECD. Kilde: Nationalbanken og DI Selvforstærkende positiv cirkel Investeringerne accelererer Den stigende interesse for at investere i udviklingslandene er ikke noget isoleret dansk fænomen. Adgang til arbejdskraft, naturressourcer og nye potentielle kunder har tiltrukket investorer fra hele verden. Den økonomiske udvikling gør markederne stadig mere interessante for vestlige virksomheder. Siden midten af 9erne er udviklingslandenes beholdning af udenlandske investeringer næsten firedoblet, og FN estimerer at godt 53 mio. mennesker i dag er beskæftiget i multinationale virksomheders lokale datterselskaber i udviklingslandene. I 25 oversteg værdien af investeringerne 2.5 mia. USD svarende til 1 3 af den samlede produktion i udviklingslandene, og i lande som eksempelvis Vietnam og Gambia udgør de udenlandske investeringer mere end halvdelen 4

5 af landenes BNP. Langt den overvejende del af kapitaldannelsen i disse lande kan hermed henføres til de udenlandske virksomheders engagement i form af etableringer, udvidelser m.v. Udviklingsl andene tiltr ækker stadig flere udenlandske investeringer Direkte udenlandske investeringer, beholdning Mia. USD Kilde: UNCTAD, OECD og DI Bottom of the pyramid Trods den kraftigt stigende interesse i udviklingslandene er potentialet for både i- og u-landene langt fra udnyttet fuldt ud. Godt fire mia. mennesker har i dag en årlig købekraft på mindre end 3. USD, og trods den lave gennemsnitsindkomst repræsenterer kundegruppen en samlet købekraft på ca. 5. mia. USD. De virksomheder, der formår at designe produkter, der opfylder disse forbrugeres særlige krav i form af pris, servicebehov, emballage mv., har derfor adgang til et enormt marked hvor konkurrencen typisk er betydeligt lavere end i de mere udviklede lande. Investeringer og bistand går ofte hånd i hånd Investeringer i udviklingslande er forbundet med et stort økonomisk potentiale for såvel udviklingslandene som de vestlige lande, der foretager investeringerne 1. Tiltrækning af udenlandske virksomheder indgår derfor også som et centralt element i de fleste udviklingslandes vækststrategi. I mange udviklingslande er private investeringer i dag en langt vigtigere kilde til udenlandsk kapital end udviklingsbistand. Dette gælder ikke mindst i Asien, hvor tilgangen af udenlandske investeringer i perioden 2 til 25 var ca. 7 gange større end omfanget af officiel udviklingsbistand. Investeringer ofte vigtigere end udviklingsbistand Mia.USD, akkumuleret sum Afrika Latinamerika Asien Direkte udenlandske investeringer Officiel udviklingsbistand Anm. Analysen omfatter alle uden for OECD Kilde: OECD, UNCTAD og DI 1 I de empiriske studier er sammenhængen mellem direkte investeringer og økonomisk vækst ikke altid helt klar. Erfaringen har eksempelvis vist, at såvel typen af investeringer (portefølje, greenfield, lån) som målet for investeringerne (sektor) synes at have stor betydning for effekten 5

6 Investeringer og bistand går hånd i hånd Men udenlandske investeringer kommer ikke nødvendigvis af sig selv. I en del udviklingslande har vestlige virksomheder fortsat vanskeligt ved at gennemføre investeringer på rent markedsmæssige vilkår som følge af politisk ustabilitet, korruption, utidssvarende infrastruktur eller lignende. I disse tilfælde vil udviklingsbistand i sagens natur være en forudsætning for private investeringer, og der findes allerede mange gode eksempler på at bistand og investeringer med fordel kan gå hånd i hånd. En gennemgang af de mange investeringsprojekter, der er gennemført med støtte fra IFU, viser eksempelvis, at disse investeringer både har bidraget til den økonomiske- og samfundsmæssige udvikling i form styrket globalt udsyn og øget jobskabelse. Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) IFU er en uafhængig selvejende institution, der tilbyder partnerskab og medfinansiering for virksomheder, der ønsker at etablere sig eller udvide deres virksomhed i et udviklingsland. IFU har indtil videre taget del i godt 567 projekter rundt omkring i verden, og har egne kontorer i Kina, Sydafrika, Indien, Kenya, Togo og Brasilien samt et stort netværk af lokale rådgivere. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 6

7 7

8 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 24. oktober 27 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 8