Hvidbog om ægtefællesammenføring i Danmark

Transkript

1 Hvidbog om ægtefællesammenføring i Danmark Institut for Menneskerettigheder 2006

2 Kolofon Hvidbog om ægtefællesammenføring i Danmark Institut for Menneskerettigheder, 2006 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Hvidbog om ægtefællesammenføring i Danmark eller dele heraf skal ske med fuldstændig kildeangivelse. Tilrettelæggelse: Birgitte Kofod Olsen, Maria Ventegodt Liisberg, Nina Palesa Bonde og Julian Waagesen Redaktion: Maria Ventegodt Liisberg Birgitte Kofod Olsen (ansv.) Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Produktion: Printed in Denmark 2006 by ISBN 1

3 Hvidbog om ægtefællesammenføring i Danmark Indholdsfortegnelse FORMÅL... 3 BAGGRUND... 3 INDHOLD OG INDSAMLING AF SAGER... 4 INSTITUTTETS VURDERINGER OG ANBEFALINGER... 5 RISIKO FOR KRÆNKELSE AF DANMARKS INTERNATIONALE FORPLIGTELSER... 5 BEHOV FOR STØRRE KLARHED OMKRING ADMINISTRATIV PRAKSIS... 7 SAGSREFERATER ÅRS REGLEN TILKNYTNINGSKRAVET KRAV OM TIDSUBEGRÆNSET OPHOLD I TRE ÅR FORSØRGELSE PROFORMA FLYGTNINGES ADGANG TIL ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING PAR IMMIGRERET TIL SVERIGE HOVEDKONKLUSIONER FRA INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS UDREDNING NR. 1, UDVALGTE NOTATER FRA MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATIONS NOTAT AF 14. JANUAR PRAKSISNOTATER OM ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS NOTAT AF 14. JANUAR 2005 VEDRØRENDE INTEGRATIONSMINISTERIETS NOTAT AF 14. JANUAR UDDRAG AF EUROPARÅDETS MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSÆRS RAPPORT OM BESØG I DANMARK, SOMMEREN FAMILY REUNIFICATION UDTALELSE FRA FN KOMITÉEN OM ØKONOMISKE, SOCIALE OG KULTURELLE RETTIGHEDER, NOVEMBER HØRINGSSVAR FRA FN S FLYGTNINGEHØJKOMMISSÆR OM LOVFORSLAG L152 AF 2002 OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN RELEVANTE HØJESTERETSDOMME OFFENTLIGGJORT I UGESKRIFT FOR RETSVÆSEN I RELEVANT DANSK LITTERATUR

4 Formål Formålet med denne hvidbog er at kaste lys over de konsekvenser, som den danske regulering og praksis har for par, der ønsker at blive sammenført, så de kan etablere et fælles liv i Danmark. Reglerne er komplekse og udlændingemyndighederne er overladt et betydeligt skøn i administrationen af lovreglerne. Det er ikke muligt alene på baggrund af lovregler, bekendtgørelser og praksisnotater at forudsige, hvilket udfald en konkret sag vil få. Der er derfor et stort behov for, at eksempler på konkrete sager udgives i anonymiseret form, så ansøgere, rådgivere, lovgivere og udlændingemyndigheder får tilstrækkelig viden om den måde, udlændingeloven anvendes på i praksis. Baggrund Institut for Menneskerettigheder (IMR) offentliggjorde i september 2004 en udredning om ægtefællessammenføring i Danmark. Udredningen redegjorde for, hvordan de danske udlændingemyndigheders praksis i nogle tilfælde kunne føre til krænkelse af retten til familieliv, og hvordan enkelte af udlændingelovens bestemmelser i sig selv gav anledning til krænkelse af menneskerettens diskriminationsforbud. Både reguleringen af ægtefællesammenføring og den praksis, som er anlagt i udlændingemyndighederne, blev samme år kritiseret af Europarådets Menneskerettighedskommissær og af FN s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. Allerede i 2002 gjorde FN s Flygtningehøjkommissariat opmærksom på, at 24-års reglen var bekymrende i forhold til beskyttelsen af retten til familieliv. Den danske regering har siden fastholdt, at de danske regler og deres administration er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Der er dog sket justeringer af praksis i forhold til de krav, som stilles i forhold til herboende flygtninge, som ønsker familiesammenføring i Danmark. På grundlag af de i hvidbogen refererede sager synes den nye administrative praksis for meddelelse af ægtefællesammenføring mellem herboende flygtninge og ægtefæller fra flygtningens hjemland, efter instituttets vurdering, at være i overensstemmelse med Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Det er fortsat instituttets vurdering, at den danske regulering og praksis i nogle situationer medfører krænkelser af den ret til familieliv, som er fastsat i menneskerettighedskonventionerne, og af det menneskeretlige diskriminationsforbud. Instituttets vurdering, af om retten til familieliv eller forbuddet mod diskrimination er overtrådt, tager afsæt i, at disse menneskerettigheder ikke er absolutte. Enhver stat har en særlig ret til at regulere hvor mange og hvem, der lovligt må tage ophold på dens område, og staten kan stille en række krav til adfærd hos de personer, der bor og opholder sig i landet. Regulering af indvandring, integration og bekæmpelse af tvangsægteskaber er derfor legitime grunde til at indføre begrænsninger i adgangen til sammenføring med en ægtefælle, der opholder sig i udlandet. Sådanne begrænsninger berører imidlertid den 3

5 grundlæggende ret til respekt for familielivet og ikke-diskrimination, som enhver borger i et demokratisk samfund har. Begrænsningerne skal derfor være nødvendige for samfundet og rimelige og proportionale i den konkrete situation. En eventuel forskelsbehandling skal være sagligt begrundet i et lovligt formål, og virkningen skal være proportional. Hvis disse krav er opfyldt, er begrænsningerne forenelige med retten til familieliv og forbuddet mod diskrimination. Omvendt vil de krænke retten til familieliv eller forbuddet mod diskrimination, hvis de ikke er opfyldt. Menneskerettighederne handler imidlertid om mere end at undgå at krænke den enkeltes rettigheder. De handler også om at fremme den menneskeretlige beskyttelse, så enhver kan udøve og nyde sine rettigheder. Når konventionerne slår fast, at familien er samfundets grundlæggende enhed, og at staterne skal søge at beskytte denne enhed, må begrænsninger i adgangen til ægtefællesammenføring tage afsæt i et princip om, at en familie bør kunne genforenes og leve sammen enten her i Danmark eller i et andet land. Menneskeretlige principper fører ligeledes til, at myndighederne må sørge for, at de regler som anvendes i konkrete sager, er klare og giver mulighed for at forudse, hvilket resultat anvendelsen giver anledning til. Disse principper om gennemsigtighed og forudsigelighed er grundlæggende i et demokratisk samfund, som vægter borgernes retssikkerhed højt. Indhold og indsamling af sager Hvidbogen indeholder referater af 46 sager. Sagerne i hvidbogen er opdelt efter begrundelse for afslag på ægtefællesammenføring. Dog er sager, som angår herboende flygtninge samlet i et afsnit. Ligeledes er sager om personer, som flyttet til Sverige, samlet i et afsnit. Instituttet har i det første halvår af 2005 modtaget omkring 90 sager gennem interesseorganisationen Ægteskab Uden Grænser, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination samt privatpersoner, som har læst presseomtale af Hvidbogen. Heraf er 30 sager refereret i Hvidbogen. Den seneste afgørelse i sagerne er meddelt i intervallet fra januar 2004 til maj Referatet af én af sagerne omtalt i Hvidbogen stammer fra en avisomtale af sagen (sag nr. 46). Instituttet forsøgte i juni 2005 at kontakte alle privatpersoner eller advokater igen med henblik på at få oplyst, om der havde været en ny udvikling i sagerne. Instituttet har endvidere den 15. juni 2005 fået meddelt aktindsigt af Integrationsministeriet i de 20 sager, som Integrationsministeriet havde genoptaget den 1. oktober Integrationsministeriet havde på daværende tidspunkt afgjort 13 sager, som alle er refereret i hvidbogen. I Hvidbogen er derudover medtaget konklusioner fra instituttets Udredning om Ægtefællesammenføring i Danmark, Integrationsministeriets notat angående udredningen og instituttets svarnotat samt den kritik, som de internationale monitoreringsorganer har 4

6 udtalt om de danske regler om ægtefællesammenføring. Endelig er der medtaget henvisninger til litteratur og danske domme med relevans for området. Instituttets vurderinger og anbefalinger Gennemgangen af de indsamlede sager giver instituttet anledning til dels at pege på nogle områder, hvor instituttet vurderer, at der er en risiko for krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, dels at pege på nogle områder, hvor administrativ praksis er uklar. For så vidt angår udpegningen af områder, hvor instituttet vurderer, at der er risiko for krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser tages udgangspunkt i hovedkonklusionerne i instituttets udredning Ægtefællesammenføring i Danmark. Disse lister er ikke udtømmende. Risiko for krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Instituttet fastholder, at 24-års reglen sammenholdt med tilknytningskravet vil føre til krænkelser af retten til familieliv i henhold til EMKR art. 8, navnlig hvor den herboende er født i Danmark, og hvor ansøgers hjemland er geografisk og kulturelt langt fra Danmark. Instituttet har ikke fået kendskab til sager, hvor instituttet vurderer, at der er sket krænkelser på dette grundlag. Instituttet fastholder, at den administrative praksis hvorefter der som udgangspunkt ikke tages hensyn til forholdet til andre børn end særbørn, som herboende udøver normalsamvær med, fører til en risiko for krænkelser af retten til familieliv i henhold til EMRK art. 8. Risikoen for krænkelser opstår navnlig, hvis myndighederne ikke foretager en indgående afvejning mellem de faktiske konsekvenser af et afslag på ægtefællesammenføring for børnene i familien og af statens interesse i at begrænse indvandringen. Konkrete forhold som f.eks. børnenes faktiske tilknytning til forældrene, herboendes helbredssituation, alder, manglende realistiske muligheder for at bosætte sig i ansøgers hjemland samt herboendes manglende muligheder for selv at tage vare på parrets fællesbørn, skal således tillægges betydelig vægt. Instituttet vurderer, at sag nr. 15 på de foreliggende oplysninger er et eksempel på en sådan krænkelse. Instituttet fastholder, at tilknytningskravet sammenholdt med 28-årsreglen fører til diskrimination på grund af etnicitet og til diskrimination på grund af længde statsborgerskab mellem danske statsborgere, som blev meddelt statsborgerskab ved fødslen og danske statsborgere, som blev meddelt statsborgerskab senere i deres liv. Denne diskrimination er i strid med EMRK art. 14, sammenholdt med EMRK art. 8 og er uforenelig med ikke-diskriminationsprincippet i den Europæiske Konvention om Statsborgerskab, art. 5, stk. 2. Instituttet vurderer, at sagerne nr. 2 og 4 på de foreliggende oplysninger er eksempler på sådanne krænkelser. 5

7 Instituttet fastholder, at tilknytningskravet sammenholdt med 28-årsreglen fører til diskrimination på grund af etnicitet og på grund af statsborgerskab mellem danske statsborgere, som blev meddelt statsborgerskab ved fødslen og personer, der er født og opvokset i Danmark, som ikke blev meddelt dansk statsborgerskab ved fødslen. Denne diskrimination er i strid med EMRK art. 14, sammenholdt med EMRK art. 8. Instituttet har ikke fået kendskab til sager, hvor instituttet vurderer, at der er sket krænkelser på dette grundlag. Instituttet fastholder, at forsørgelseskravene (kravet om indtjening af en vis størrelse, kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse og kravet om, at herboende ikke må have modtaget socialhjælp) fører til krænkelser af retten til familieliv og til krænkelser af forbuddet mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelser. Krænkelser vil navnlig kunne opstå, hvor myndighederne ikke vurderer, om baggrunden for manglende opfyldelse af forsørgelseskravet skyldes en manglende evne til økonomisk indtjening. En alt for firkantet administration af forsørgelseskravene vil kunne ramme personer med funktionsnedsættelser, som kan have en nedsat indtjeningsevne, uforholdsmæssigt hårdt. Instituttet vurderer, at sagerne nr. 16, 17 og 18 på de foreliggende oplysninger er eksempler på sådanne krænkelser. Instituttet vurderer endvidere, at den nuværende administrative praksis skaber risiko for krænkelser af forbuddet mod diskrimination på grund af seksuel orientering. Det fremgår af Integrationsministeriets besvarelse af et Folketingsspørgsmål i 2002, at homoseksuelle par, som ikke har mulighed for sammen at tage ophold i ansøgers hjemland, som udgangspunkt vil skulle meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring. 1 Administrativ praksis kunne imidlertid tyde på en uvilje til at meddele tilladelse til ægtefællesammenføring til registrerede partnere, som ikke har mulighed for sammen at tage ophold i ansøgers hjemland, hvilket skaber risiko for krænkelse af forbuddet mod diskrimination på grund seksuel orientering. Sag nr. 23 er et eksempel på en sag, hvor ansøger blev meddelt asyl med henvisning til den manglende mulighed for at etablere et samliv med sin registrerede partner i sit oprindelige hjemland - efter først at være meddelt afslag på ægtefællesammenføring. Instituttet fastholder, at den administrative praksis, hvorefter fremlejetagere ikke anses at råde over egen bolig vil kunne føre til krænkelser af retten til familieliv. Instituttet har ikke fået kendskab til sager, hvor instituttet vurderer, at der er sket krænkelser på dette grundlag. 1 Integrationsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 111 fra Folketingets Integrationsudvalg ved behandlingen af Forslag nr. 152 af 28. februar 2002 til ændring af udlændingeloven. 6

8 Behov for større klarhed omkring administrativ praksis Fritagelse fra almindelige regler for personer med job anført på positiv listen. Adgang til at blive fritaget fra de almindelige krav for ægtefællesammenføring for personer med job på positivlisten. Sag nr. 46 er et eksempel på, at der på daværende tidspunkter var behov for en offentliggørelse af denne undtagelsesadgang. Det forhold, at der er tale om en person, som har fået afslag fra Udlændingestyrelsen tyder endvidere på, at også medarbejdere i udlændingemyndigheder på daværende tidspunkt har haft behov for øget viden om denne undtagelsesadgang. Administrationen af tilknytningskravet og betydningen af betingelsen om, at herboende skal have gjort en indsats for at blive integreret. Det fremgår af Integrationsministeriets praksisnotat af 29. september 2003, at herboendes ophold i Danmark skal udgøre ca. 12 år, forudsat den pågældende i øvrigt har gjort en indsats for at blive integreret. Sag nr. 2 om en mand, som har boet i Danmark i 36 år og som har arbejde som buschauffør og sag nr. 7 om en mand, som har været i beskæftigelse siden 1987 og siden 1997 har været svejser, er eksempler på sager, hvor myndighederne ikke fandt, at tilknytningskravet var opfyldt. Det er uklart, om arbejdet ikke har været anset som integrationsfremmende. Hensyntagen til herboende særbørn fra et tidligere forhold. Det fremgår af lovforarbejderne og Integrationsministeriets praksisnotat af 29. september 2003 om anvendelsen af tilknytningskravet, at der skal lægges betydelig vægt på, om herboende har samværsret med børn fra et tidligere ægteskab, som han udøver normalsamvær med. 2 Integrationsministeriet afviser i sit notat af 14. januar 2005, at der stilles et absolut krav om normalsamvær med særbørn, førend hensynet hertil kan føre til meddelelse af opholdstilladelse til herboendes nye ægtefælle. Instituttet er ikke stødt på eksempler på sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse til en ny ægtefælle med henvisning til hensynet til herboendes særbørn af tidligere ægteskab, som herboende ikke udøvede normalsamvær med. Der er behov for offentliggørelse af eksempler på konkrete sager, som kan belyse, hvorledes denne betingelse administreres. Sagerne nr. 6, 7 og 17 er eksempler på sager, hvor hensyntagen til særbørn i Danmark, som herboende ikke har normalsamvær med, ikke fører til fravigelse af almindelige betingelser for ægtefællesammenføring. Hensyntagen til herboende fællesbørn og plejebørn. Det fremgår bl.a. af Integrationsministeriets notat af 14. januar 2005 om Institut for Menneskerettigheders Udredning nr. 1, at hensynet til herboende børn inddrages i sagsbehandlingen. Det forekommer imidlertid fortsat uklart, hvilken vægt hensynet til herboende fællesbørn tillægges i behandlingen. 2 Bemærkningerne til L152 af 2002 (lov nr. 365), s

9 Sag nr. 15 er et eksempel på en sag, hvor to fællesbørn blev tvangsfjernet fra den herboende fader efter, at deres moder havde fået afslag på ægtefællesammenføring. Sag 17 er tillige et eksempel på en sag, hvor der gives afslag på ægtefællesammenføring, selvom det må anses for tvivlsomt, om familien har en realistisk mulighed for at bosætte sig i ansøgers hjemland. Sag nr. 28 er et eksempel på en sag, hvor der er givet tilladelse til ægtefællesammenføring med henvisning til hensynet til ansøgers plejebørn, som var herboendes særbørn med mand fra oprindelige hjemland. Hensyntagen til herboendes høje alder, alvorlig sygdom eller alvorlig handicap Det fremgår af lovforarbejderne og Integrationsministeriets praksisnotat af 29. september 2003 om anvendelsen af tilknytningskravet, at der vil kunne undtages fra de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring, såfremt det på grund af høj alder, alvorlig sygdom eller alvorligt handicap ville være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder. Sag nr. 19 er et eksempel på en sag, hvor herboendes alvorlige sygdom fører til, at der meddeles ægtefællesammenføring. Sag nr. 15 er et eksempel på en sag, hvor der ikke meddeles ægtefællesammenføring på trods af herboendes høje alder. Der er efter instituttets vurdering behov for, at flere eksempler på konkrete sager offentliggøres for at belyse, hvordan disse undtagelser administreres. Herboende flygtninges ret til familieliv Det fremgår af administrativ praksis samt Integrationsministeriets notat af 14. januar 2005 om Institut for Menneskerettigheders Udredning nr. 1, 2004, Ægtefællesammenføring i Danmark, at betingelserne for, at herboende flygtninge kan opnå ægtefællesammenføring i Danmark uden at opfylde de sædvanlige betingelser er, at herboende er i risiko for forfølgelse i ansøgers hjemland, og at parret har etableret et familieliv med en vis relation til Danmark. Eksemplerne på sager hvor Integrationsministeriet har meddelt tilladelse til herboende flygtninge tyder på, at herboendes tilknytning til Danmark som følge af, at Danmark har meddelt vedkommende asyl i landet kombineret med ansøgers visum- og processuelle ophold under sagens behandling er tilstrækkeligt til at opfylde kravet om en vis relation til Danmark. Tillægsbetingelsen om familiemæssig relation til Danmark lader således ikke til at have noget selvstændigt indhold og bør derfor sløjfes for at fremme reglernes forudsigelighed og gennemsigtighed. I sagerne nr. 26 og 27 anvendes kriteriet vis familiemæssig relation til Danmark. Administrationen af tilknytningskravet og betydningen af at herboende har flygtningestatus uden dog forsat at være i risiko for forfølgelse Sagerne nr er eksempler på sager, hvor Integrationsministeriet har omgjort sager om afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til, at parret nu anses at opfylde tilknytningskravet. Sagernes udfald tyder på, at ministeriet lemper tilknytningskravet, for herboende personer, som er flygtet fra deres oprindelige hjemland, selvom personen ikke 8

10 er i risiko for forfølgelse i det oprindelige hjemland. Således kunne sammenligninger af disse sager med sagerne nr. 2, 4, 7 og 14, hvor der gives afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til tilknytningskravet, tyde på, at ansøgers flygtningestatus er tillagt en vis vægt. Såfremt dette er tilfældet bør dette efter instituttets opfattelse fremgå af ministeriets praksisnotater. Sager om personer, som er flyttet til Sverige for at nyde deres familieliv Sager om personer, som er flyttet til Sverige viser, at ikke alle par, som flytter til Sverige har udtømt ansøgnings- og klagemuligheder i Danmark. Manglende kendskab til mulighederne for at få dispensation fra de almindelige betingelser kan derfor føre til, at par fejlagtigt anser sig som tvunget til at flytte fra Danmark for at leve sammen. Sagerne om par, som er flyttet til Sverige uden at have ansøgt om ægtefællesammenføring i Danmark forinden, illustrerer endvidere, at de strammede regler om ægtefællesammenføring rammer par, som ikke figurerer i udlændingemyndighedernes statistikker. Sagerne nr er eksempler på sager, hvor par er flyttet til Sverige uden forinden at have modtaget afslag på ægtefællesammenføring fra de danske myndigheder. 9

11 Sagsreferater 24-års reglen Sag 1. Herboende født og opvokset i DK. Ansøger ikke fyldt 24 år. Udlændingestyrelsen har meddelt afslag. Herboende, M, er født og opvokset i Danmark. Herboendes alder er ikke oplyst. Herboende er dansk statsborger, og hele hans familie er bosiddende i Danmark. Der foreligger ikke yderligere oplysninger om herboende, men det fremgår af afgørelsen, at herboende ingen tilknytning har til Thailand. Herboende og ansøger blev gift i oktober 2004 i Danmark. Parret har et fællesbarn, som blev født i Danmark i oktober 2004 og er dansk statsborger. Ansøger, K, er født og opvokset i Thailand. Ansøgers præcise alder fremgår ikke af afgørelsen, men det fremgår, at hun er under 24 år. Ansøger har ingen anden tilknytning til Danmark, end hvad der følger af ægteskabet med herboende. Ved brev af 17. februar 2005 meddelte Udlændingestyrelsen, at ansøger ikke kunne gives opholdstilladelse, idet ansøger var under 24 år gammel. Afslaget er påklaget til Integrationsministeriet, og ministeriet har givet klagen opsættende virkning, således at ansøger kan blive i Danmark, indtil hun fylder 24 år. 10

12 Tilknytningskravet Sag 2. Herboende indrejste i 1969 som 23-årig. Herboende har boet i Danmark i 36 år. Herboende er dansk statsborger. Voksen søn og søskende i Danmark. Udlændingestyrelsen har meddelt afslag. Herboende, M, er født og opvokset i Tyrkiet. Herboende er 59 år gammel, og han kom til Danmark i 1969 i en alder af 23 år. Herboende er dansk statsborger, men tidspunktet for opnåelse af statsborgerskab fremgår ikke af afgørelsen. Herboendes voksne søn, moder og tre søskende er bosiddende i Danmark. Herboende er beskæftiget som buschauffør, det fremgår ikke af afgørelsen, hvor længe denne ansættelse har varet. Herboende og ansøger mødte hinanden i Tyrkiet, hvor ægteskabet også blev indgået. Dato for første møde og dato for indgåelses af ægteskab fremgår ikke af afgørelsen. Ansøger, K, er født og opvokset i Tyrkiet, hendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Hun har haft hele sin skolegang i Tyrkiet og hendes forældre og søskende er stadig bosiddende i Tyrkiet. Det fremgår af afgørelsen, at ansøger er startet danskundervisning i Tyrkiet, samt at hun ikke tidligere har været i Danmark, men ikke om hun efter indgivelse af ansøgning har opholdt sig Danmark på besøgsvisum. Ved afgørelse af 17. januar 2005 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på opholdstilladelse med henvisning til manglende tilknytning til Danmark. Styrelsen lagde vægt på, at ansøger ikke har anden tilknytning til Danmark, end hvad der følger af ægteskabet med herboende, og at ansøger er født og opvokset i Tyrkiet, hvor hendes familie også bor. Styrelsen lagde desuden vægt på, at parret har mødt hinanden i Tyrkiet, hvor ægteskabet er indgået, samt at herboende ikke har taget en uddannelse i Danmark. Ved afgørelsen tog styrelsen i betragtning, at ansøger er påbegyndt danskundervisning i Tyrkiet, at herboende er dansk statsborger og har opholdt sig i Danmark siden 1969, samt at herboendes familie er bosiddende i Danmark, men styrelsen fandt ikke, at disse forhold kan føre til en ændret afgørelse. Sagen er påklaget til Integrationsministeriet. Sag 3. Herboende født og opvokset i Danmark, dansk statsborger, 27 år gammel. Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, M, er født og opvokset i Danmark og har været dansk statsborger siden Herboende var 27 år gammel, da afgørelsen blev truffet. Hans forældre og tre søskende er bosiddende i Danmark. Det fremgår af afgørelsen, at herboende har været ansat som salgsassistent i to supermarkeder, samt at han siden 2002 har været ansat som lagerassistent hos et frugt-cateringfirma. Herboende og ansøger mødte hinanden i Tyrkiet i 1998, og har siden holdt kontakten ved lige ved hjælp af herboendes besøg i sommerferierne, samt ved næsten daglig telefonisk kontakt. Parret blev gift i Tyrkiet i oktober Parret kommunikerer sammen på tyrkisk. Ansøger, K, er født og opvokset i Tyrkiet. Ansøgers alder fremgår ikke af afgørelsen. Ansøger har gået i skole i Tyrkiet. Ansøgers moder er bosiddende i Tyrkiet, og ansøger har ingen anden tilknytning til Danmark, end hvad der følger af ægteskabet med herboende. Det fremgår af afgørelsen, at ansøger aldrig har været i Danmark. Ved afgørelse af 1. oktober 2004 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag på grundlag af manglende tilknytning til Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at ansøger er født og opvokset i Tyrkiet, hvor hendes moder stadig bor, at ansøger ikke har nogen nær familie i Danmark, 11

13 samt at ansøger aldrig har været i Danmark. Ministeriet lagde desuden vægt på, at parret mødte hinanden i Tyrkiet, at ægteskabet blev indgået i Tyrkiet, at parret kommunikerer sammen på tyrkisk, samt at herboende har været på flere besøgsophold i Tyrkiet. Ministeriet medtog i deres vurdering, at herboende er født og opvokset i Danmark, at herboendes familie er bosat i Danmark, samt at herboende har en vis tilknytning til det danske arbejdsmarked. Ministeriet fandt ikke, at dette kan føre til en ændret afgørelse. Sag 4. Herboende indrejst i 1990 som 25-årig. Herboende er dansk statsborger. Arbejdet som køkkenmedhjælper siden Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, M, er født og opvokset i Marokko. Herboende er 39 år gammel, og hans forældre og søskende bor stadig i Marokko. Herboende kom til Danmark i 1990 i en alder af 25 år i forbindelse med et tidligere ægteskab, og han fik dansk statsborgerskab i juni Det fremgår af afgørelsen, at han siden 1992 har arbejdet som køkkenmedhjælper, at han taler dansk, at han ikke har taget en uddannelse i Danmark, samt at han været på fire besøg i Marokko de seneste 5 år. Herboende og ansøger har kendt hinanden siden august 2001, hvor de mødtes til et bryllup i Marokko. Parret blev gift 15. marts Parret har holdt kontakt via telefon, breve og herboendes besøg i Marokko, og de kommunikerer på arabisk og fransk. Ansøger, K, er født og opvokset i Marokko. Ansøgers alder fremgår ikke af afgørelsen. Det fremgår af afgørelsen, at hun ikke tidligere har været i Danmark, og at hun ikke har boet mere end seks måneder i et andet land end Marokko. Ved afgørelse af 31. august 2004 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag med henvisning til manglende tilknytning til Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at både herboende og ansøger er født og opvokset i Marokko, og at herboende først kom til Danmark i en alder af 25 år. Ministeriet lagde desuden vægt på, at ansøger ikke har nogen tilknytning til Danmark, end hvad der følger af ægteskabet i sig selv, at herboende de seneste 5 år har været på ferieophold i Marokko fire gange, at parret mødte hinanden i Marokko i 2001, at parret blev gift i Marokko, samt at parret kommunikerer på arabisk og fransk. Det fremgår af ministeriets afgørelse, at herboendes danske statsborgerskab er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse. Sag 5. Herboende indrejste i Danmark i 1994 som 14-årig. Herboende er dansk statsborger og er uddannet som kontorassistent. Udlændingestyrelsen har meddelt afslag. Herboende, K, er født og opvokset i Bosnien-Hercegovina. Herboende er 25 år gammel, og hun kom til Danmark i 1994, som 14-årig, og fik dansk indfødsret i januar 2004 og hendes forældre og bror er bosiddende i Danmark. Det fremgår af afgørelsen, at hun har uddannet sig som kontorassistent, og at hun siden juli 2004 har arbejdet i Københavns Kommune. Herboende har været på ni besøg i Bosnien-Hercegovina siden juli 2001, hvoraf det længste var af to måneders varighed. Herboende og ansøger mødte hinanden i Bosnien-Hercegovina og blev gift der i april Det fremgår af afgørelsen, at de kommunikerer sammen på bosnisk. Ansøger, M, er født og opvokset i Bosnien- Hercegovina, hans alder fremgår ikke af afgørelsen. Han har i perioden opholdt sig i Tyskland, hvorefter han vendte tilbage til Bosnien-Hercegovina. Ansøger har aldrig haft ophold i Danmark. Ved brev af 12. maj 2005 afviste Udlændingestyrelsen ansøgningen om opholdstilladelse med henvisning til manglende tilknytning til Danmark. 12

14 Styrelsen lagde vægt på, at ansøger er født og opvokset i Bosnien-Hercegovina, at hans fader og to halvsøskende er bosiddende der, og at ansøger derfor må anses for at have en stærk tilknytning til sit hjemland. Styrelsen lagde derudover vægt på, at herboende først kom til Danmark i 1994, i en alder af 14 år, at parret mødte hinanden i Bosnien- Hercegovina, at parret taler bosnisk sammen, samt at herboende siden 2001 har haft ni ophold i Bosnien-Hercegovina. Det fremgår af afgørelsen at herboendes uddannelse som kontorassistent og efterfølgende job i en Kommune er indgået i grundlaget for styrelsens afgørelse. Sag 6. Herboende indrejst i 1993 som 27-årig. Herboende er tyrkisk statsborger. Særbarn af tidligere ægteskab, som herboende ikke har normalsamvær med. To fællesbørn. Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, M, er født og opvokset i Tyrkiet. Herboende er 39 år gammel, og indrejste i Danmark i 1993 som 27-årig i forbindelse med et tidligere ægteskab. Herboendes moder og søskende bor stadig i Tyrkiet, og herboende er tyrkisk statsborger. Det fremgår af afgørelsen, at herboende arbejdede som pakkerimedarbejder fra 1993 til 1994, at han arbejdede i et bageri fra 1993 og to år frem, at han fra 1996 arbejdede i et bageri på deltid, samt at han den 22. januar 2000 blev ansat som rengøringsassistent. Herboende har endvidere deltaget i sprogundervisning. Det fremgår desuden, at herboende har været på besøgsophold i Tyrkiet tre gange indenfor de sidste 5 år, og at han har en mindreårig datter, født 21. oktober 1999 fra et tidligere ægteskab, som er bosiddende i Danmark. Det fremgår, at herboende på tidspunktet for afgørelsen ikke havde normalt samvær med sit særbarn, men at Statsamtet havde afvist normalsamvær, efter at herboende i februar 2004 havde rettet henvendelse til Statsamtet. Ægtefællerne har kendt hinanden siden barndommen og er fjernt beslægtet. Ægtefællerne blev gift i Tyrkiet, men det fremgår ikke af afgørelsen, hvornår vielsen fandt sted. Parret har to fællesbørn født henholdsvis den. 2. april 2001 i Tyrkiet og den 1. januar 2004 i Danmark. Ansøgeren, K, er født og opvokset i Tyrkiet, og hendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Ansøgeren har været på besøgsophold i Danmark i perioden 1. august 2001 til 23. december 2001, og indrejste på ny i Danmark den 26. september 2002 på et visum gyldigt til den 26. december Ansøgers forældre er stadig bosat i Tyrkiet. Ved afgørelse af 25. januar 2005 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsen afslag på grundlag af manglende tilknytning til Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at både herboende og ansøger er født og opvokset i Tyrkiet, og at herboende først kom til Danmark i en alder af 27 år. Ministeriet lagde endvidere vægt på, at ansøger og dennes forældre stadig er bosiddende i Tyrkiet, at herboendes moder og søskende er bosiddende i Tyrkiet, og at ansøger ikke har anden tilknytning til Danmark, end hvad der følger af ægteskabet og de to besøgsophold. Ministeriet tog i betragtning, at referencen har opnået en vis tilknytning til det danske arbejdsmarked, men ministeriet fandt ikke, at dette resulterer i en sådan fast tilknytning til Danmark, at tilknytningskravet må anses for opfyldt. Endelig har ministeriet lagt vægt på, at herboende efter det oplyste ikke udøver normalt normalsamvær med sit særbarn, og at parrets fællesbørn i kraft af deres alder ikke kan anses for at have opnået selvstændig tilknytning til Danmark. Sag 7. Herboende indrejste i 1984 som 26-årig fra Irak. Herboende er dansk statsborger. Særbarn uden normalsamvær. Forholdsvis stærk tilknytning til 13

15 arbejdsmarkedet. Ansøger har ikke været i Danmark. Integrationsministeriet har meddelt afslag og henviser parret til at tage ophold sammen med ansøger i dennes hjemland, Tyrkiet. Herboende, M, er født og opvokset i Irak. Herboende er 46 år gammel. Det fremgår ikke af afgørelsen, om han har familie i Irak, men det fremgår dog, at han ikke har nogen nær familie i Danmark. Herboende indrejste i Danmark i 1984 som 26-årig uvist på hvilket grundlag. I 1995 meddeltes herboende dansk statsborgerskab. Det fremgår af afgørelsen, at herboende har taget diverse kurser på en teknisk skole. Herboende arbejdede som mekaniker fra 1987 til 1990 og fra 1992 til 1993, og i eget cateringfirma fra 1993 til 1996, samt som svejser fra 1997 på et stålskibsværft. Herboende har et særbarn, som han ikke har forældremyndigheden over, og som han ikke har normalt samvær med. Herboende taler dansk, og det fremgår af afgørelsen, at han har været på ferie af nogle ugers varighed i Tyrkiet i 1995, 1999 og Herboende og ansøger har kendt hinanden siden 1999, hvor de mødtes i Tyrkiet. De blev gift i Tyrkiet i 2002, og det fremgår af ansøgningen, at de kommunikerer på tyrkisk og engelsk. Parret har holdt kontakten ved lige via internettet, telefon og herboendes ferier i Tyrkiet. Ansøger, K, er født og opvokset i Tyrkiet, og hun er 34 år gammel. Ansøger har ikke nær familie i Danmark, og hun aldrig har været i Danmark. Ansøger er uddannet tandklinikassistent, og hun har fået kendskab til Danmark via telefon og internettet. Ved afgørelse af 25. maj 2004 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag med henvisning til manglende tilknytning til Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at ansøger er født og opvokset i Tyrkiet, hvor hun har taget en uddannelse, og hvor hendes forældre bor. Ministeriet lagde desuden vægt på, at herboende har været på ferie af tre til fem ugers varighed i Tyrkiet tre gange indenfor de sidste ti år, at parret mødte hinanden i Tyrkiet, at ægteskab blev indgået i Tyrkiet, at parret kommunikerer på tyrkisk og engelsk, samt at herboende ikke har nær familie i Danmark. Det fremgår af afgørelsen, at herboendes tilknytning til det danske arbejdsmarked er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse. Sag 8. Herboende hertil i 1997 som voksen. Herboende er camerounsk statsborger. Fællesbarn født i 1994 indrejste i Danmark i Ansøger indrejste i Danmark i Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, K, er født og opvokset i Cameroun. Herboende er 30 år gammel, og hun kom til Danmark i 1997, som 22-årig. Hun har camerounsk statsborgerskab. Herboende fik opholdstilladelse i 1998 på grundlag af ægteskab med en herboende dansk statsborger. Herboende har en søster, der er bosiddende i Danmark, og en søster, der er bosiddende i Sverige. Begge herboendes forældre er døde. Det fremgår af afgørelsen, at herboende i perioden 1998 til 1999 samt 2002 til 2003 arbejdede som stuepige og rengøringsassistent, samt at hun fra april 2003 var i praktik i et supermarked. Herboende har gået på sprogskole og taler dansk. Herboende og ansøger har kendt hinanden i ca. 15 år. De boede i den samme landsby i hjemlandet. De blev gift i Danmark i april Parret kommunikerer sammen på fransk og bassa. Parret har et fællesbarn, der er født i Cameroun i 1995, men kom til Danmark i 1999 og fik opholdtilladelse i Ansøger, M, er født og opvokset i Cameroun. Ansøger er 37 år gammel, han kom til Danmark i Han har gået 11 år i skole i Cameroun, og har arbejdet som gartner. Ansøger har ingen nær familie i Danmark. Ansøger har et særbarn, født i 1996, samt en søster i Cameroun. Begge ansøgers forældre er døde. Ved afgørelse af 19. oktober

16 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag med henvisning til manglen på tidsubegrænset ophold i mere end de sidste tre år, dels med henvisning til den manglende tilknytning til Danmark. Med hensyn til tilknytningskravet lagde ministeriet vægt på, at herboende og ansøger er født og opvokset i Cameroun, at herboende først kom til Danmark som 22-årig, at herboende ikke har taget en uddannelse i Danmark, at parret kommer fra den samme landsby i hjemlandet, samt at parret har et fællesbarn, der er født og opvokset i Cameroun, og at parret er camerounske statsborgere. Ministeriet lagde desuden vægt på, at ansøger har et særbarn og en søster i Cameroun, samt at ansøger har gået 11 år i skole i hjemlandet og har haft arbejde som gartner. Det indgik i grundlaget for ministeriets afgørelse, at herboende har været tilknyttet det danske arbejdsmarked siden 1998, at hun har en søster i Danmark, at hun taler dansk, og at ægteskabet er indgået her i landet. Ministeriet fandt imidlertid ikke, at disse forhold kan føre til en ændret vurdering af sagen. Endelig har ministeriet lagt vægt på, at parrets fællesbarn, som følge af dets alder, ikke kan have fået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at ansøger bør gives opholdstilladelse på dette grundlag. Sag 9. Herboende indrejste i Danmark i 1997 som 18-årig. Herboende har haft beskæftigelse siden Fællesbarn. Herboende er tyrkisk statsborger. Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, K, er født og opvokset i Tyrkiet. Herboende er 25 år gammel, og hun indrejste i Danmark i 1997 som følge af ægtefællesammenføring. Herboende var i perioden gift med en herboende tyrkisk statsborger. Herboendes forældre og søskende er bosiddende i Tyrkiet, men hendes moster, onkel og kusiner er bosiddende i Danmark. Det fremgår af afgørelsen, at herboende har gået på sprogskole i Danmark. Herboende var desuden beskæftiget siden 1999, først som rengøringsassistent i forskellige firmaer i perioden , siden som specialarbejder på en plastikfabrik fra 2004 og frem. Det fremgår af afgørelsen, at herboende har været i Tyrkiet i juni-juli måned i årene 1998, 1999, 2000 samt Herboende og ansøger mødte hinanden i 1997 i Tyrkiet ved herboendes søsters bryllup. Parret holdt kontakten ved lige via besøg og telefonsamtaler. Parret blev gift i Tyrkiet i 2001, og de har et fællesbarn med tyrkisk statsborgerskab, der er født i 2003 i Danmark. Det fremgår af afgørelsen, at parret kommunikerer sammen på tyrkisk og kurdisk. Ansøger, M, er født og opvokset i Tyrkiet, og hans alder fremgår ikke af afgørelsen. Ansøger var i Danmark på visum i perioden september 2002 til december 2002, samt i november 2003 på et tre måneders visum efterfulgt af processuelt ophold frem til juni Ved brev af 17. marts 2005 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag på grundlag af manglende tilknytning til Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at herboende og ansøger er født og opvokset i Tyrkiet, at herboende først kom til Danmark for godt syv år siden i en alder af 18 år, og at parret derfor må antages at have en stærkere tilknytning til Tyrkiet end til Danmark. Ministeriet lagde endvidere vægt på, at parret mødtes i Tyrkiet og indgik ægteskab der, at herboende har været i Tyrkiet i juni-juli måned hvert år fra Endelig lagde ministeriet vægt på, at herboende tidligere har været gift med en tyrkisk statsborger. Det indgik i grundlaget for ministeriets afgørelse, at herboende har haft beskæftigelse i Danmark siden 1999, men ministeriet fandt ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering, da der er tale om fem forskellige ansættelser i perioden, sammenholdt med, at herboende ikke har taget en uddannelse i Danmark. Endelig indgik 15

17 det i grundlaget for ministeriets afgørelse, at ansøger har haft ophold i Danmark i sammenlagt et år, samt at parrets datter har opholdstilladelse her i landet. Sag 10. Herboende indrejst i Danmark i 1993 som 28-årig. Herboende er tyrkisk statsborger. Fællesbarn født i Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, K, er født og opvokset i Tyrkiet. Herboende er 40 år gammel. Hun kom til Danmark i 1993 som 28-årig og blev meddelt opholdstilladelse i 1994 på baggrund af ægteskab med en herboende tyrkisk statsborger, som hun blev skilt fra i Herboendes forældre og fem søskende er bosat i Danmark. Herboende arbejdede i ved et gartneri og i to caféer i perioderne og Herboende har taget sprogundervisning i Danmark og taler dansk. Herboende og ansøger har kendt hinanden siden barndommen, hvor de boede i samme landsby i Tyrkiet. Parret blev gift i Tyrkiet i juli 1999, og der havde forinden været personlig og telefonisk kontakt mellem parterne. Herboende har haft ophold i Tyrkiet i juni-juli måned hvert år fra Parret har et fællesbarn, født april 2004 i Danmark, som efterfølgende har fået opholdstilladelse. Ansøger, M, er født og opvokset i Tyrkiet, hans alder fremgår ikke af afgørelsen. Ansøgers forældre er afgået ved døden, men hans tre søskende er alle bosat i Tyrkiet. Ansøger indrejste i Danmark i oktober 2003 på visumophold. Ved brev af 11. februar 2005 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsen afslag med henvisning til den manglende tilknytning til Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at herboende og ansøger begge er født og opvokset i Tyrkiet, at herboende først kom til Danmark i 1993 i en alder af 28 år, at ansøger har sine søskende i Tyrkiet, samt at ansøger udelukkende har opholdt sig i Danmark på visumophold i tre måneder med efterfølgende forlængelse på 68 dage og efterfølgende processuelt ophold under behandling af ansøgningen om opholdstilladelse. Derudover lagde ministeriet vægt på, at parret er vokset op sammen i Tyrkiet, at de taler tyrkisk sammen, at parret blev gift i Tyrkiet, samt at herboende har været i Tyrkiet en gang om året siden ægteskabets indgåelse. Det er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse, at herboende har haft arbejde i Danmark i sammenlagt to og et halvt år, men ministeriet fandt ikke, at herboende herved har opnået en fast og længerevarende tilknytning til det danske arbejdsmarked. Ministeriet mener ikke, at hensyn til parrets fællesbarn kan føre til en ændret vurdering, da barnet ikke kan antages at have opnået en særlig selvstændig tilknytning til Danmark. Sag 11. Herboende indrejst i 1998 som 22-årig. Herboende er vietnamesisk statsborger. Fællesbarn født i Ansøger på visumophold i Danmark. Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, M, er født og opvokset i Vietnam. Herboende er 29 år gammel, og hans forældre og søskende er bosiddende i Danmark. Herboende indrejste i Danmark i 1998 på uoplyst grundlag, i en alder af 22 år, og i 2000 blev han meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Det fremgår af afgørelsen, at herboende arbejder som operatør, samt at han taler dansk. Herboende og ansøger har kendt hinanden i ti år. Parret mødte hinanden i Vietnam, og de blev gift i Saigon i Herboende har været i Vietnam inden for de sidste 5 år. De præcise datoer fremgår ikke af afgørelsen. Det fremgår af afgørelsen, at parret både før og efter indgåelse af ægteskabet havde ugentlig kontakt via telefon og , at parret sidst har set hinanden i oktober 2002, samt at de 16

18 kommunikerer på vietnamesisk. Parret har et fællesbarn, født 2002 i Vietnam, som har opholdstilladelse i Danmark. Ansøger, K, er født og opvokset i Vietnam, hun er 33 år gammel, og hendes forældre er bosiddende i Vietnam. Det fremgår af afgørelsen, at ansøger har været i Danmark i perioden 28. august 2000 til 28. februar 2001, samt at hun indrejste 8. august 2001 på et turistvisum gyldigt i 90 dage. Ved afgørelse af 29. marts 2004 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag med henvisning til manglende tilknytning til Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at herboende og ansøger begge er født og opvokset i Vietnam, og at herboende først kom til Danmark i en alder af 22 år. Det fremgår desuden, at ministeriet tog ansøgers visumophold i Danmark i betragtning i forbindelse med deres vurdering, men at herboendes tilknytning til Vietnam giver en større samlet tilknytning til Vietnam. Det faktum, at herboende og ansøgers fællesbarn har opholdstilladelse i Danmark, kan ifølge ministeriets afgørelse ikke tillægges afgørende betydning på grund af barnets alder og kortvarige ophold i Danmark. Sag 12. Herboende hertil i 1992 som 30-årig. Herboende er ghanesisk statsborger. Herboende plejebørn fra tidligere ægteskab. Fællesbarn født i Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, M, er født og opvokset i Ghana. Herboende er 43 år gammel, han har ingen søskende, og begge hans forældre er døde. Han indrejste i Danmark i 1992, i en alder af 30 år, på baggrund af en opholdstilladelse som landbrugspraktikant i forbindelse med sit agronomstudium. Han blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i Det fremgår af afgørelsen, at herboende arbejdede som landbrugsassistent fra 1992 til 1993, at han i perioden 1993 til 2002 var ansat som rengøringsassistent, samt at han fra 2002 har arbejdet som buschauffør. Herboende taler dansk og er plejefar for tvillingedrenge, som er børn af hans tidligere samlever, og som han har normalsamvær med. Det fremgår af afgørelsen, at herboende to gange har taget tvillingerne med til Ghana, samt at han er ved at bygge et hus i Ghana. Herboende og ansøger har kendt hinanden i tre år. De mødte hinanden i Ghana, og blev gift der i De kommunikerer på ghanesisk og engelsk. Parret har et fællesbarn, født i 2003 i Danmark, og de har per 1. oktober 2003 erhvervet en ejerlejlighed. Ansøger, K, er født og opvokset i Ghana. Det fremgår af afgørelsen, at hun kom til Danmark 19. januar 2003, at hun har boet her siden. Ansøger har en moder i Ghana, men hendes søskende bor i England. Ved afgørelse af 21. januar 2004 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag med henvisning til manglende tilknytning til Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at herboende og ansøger begge er født og opvokset i Ghana, og at herboende først kom til Danmark i en alder af 30 år. Ministeriet lagde desuden vægt på, at herboende har været på ferie i Ghana, at han er ved at bygge et hus der, samt at hans moder er bosiddende i Ghana. Endelig fremgår det af afgørelsen, at ministeriet ved sagens vurdering tog i betragtning, at ansøger har opholdt sig i Danmark siden 19. januar 2003, og at parrets fællesbarn blev meddelt opholdstilladelse 7. maj Sag 13. Herboende hertil i 1989, som 22-årig. Herboende er tyrkisk statsborger. Herboende har været i beskæftigelse siden Ansøger har ikke været i Danmark. Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, M, er født og opvokset i Tyrkiet. Herboende er 38 år gammel, og han indrejste i Danmark i 1989, som 22-årig, da han blev familiesammenført med sin moder. 17

19 Begge hans forældre samt hans tre søskende er bosiddende i Danmark. Herboende har ikke taget nogen uddannelse i Danmark, men han taler dansk og har siden 1994 været beskæftiget som ufaglært fabriksarbejder. Herboende har været på otte besøgsophold i Tyrkiet inden for de sidste fem år. Herboende og ansøger har kendt hinanden, siden de var små. De blev gift i august 2002 i Tyrkiet. Parret kommunikerer sammen på tyrkisk, og de har ingen fællesbørn. Ansøger, K, er født og opvokset i Tyrkiet. Det fremgår af afgørelsen, at hendes forældre er bosiddende i Tyrkiet, at hun har to onkler i Danmark, og at hun aldrig har været i Danmark. Ved afgørelse af 21. oktober 2004 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag med henvisning til manglende tilknytning til Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at herboende og ansøger begge er født og opvokset i Tyrkiet, at ansøger ikke har nær familie i Danmark, at ansøger aldrig har besøgt Danmark, samt at ansøger ikke har anden tilknytning til Danmark, end hvad der følger af ægteskab med herboende. Derudover lagde ministeriet vægt på, at herboende og ansøger mødte hinanden i Tyrkiet, hvor ægteskabet blev indgået, og hvor herboende har været på otte besøgsophold inden for de sidste fem år. Det indgik i grundlaget for ministeriets afgørelse, at herboende har været bosat i Danmark siden 1989, at han har været beskæftiget siden 1994, samt at han taler dansk. Ministeriet fandt ikke, at disse forhold kan føre til en ændret vurdering af sagen. Sag 14. Herboende indrejste i Danmark i 1996, som 27-årig, i beskæftigelse siden Herboende er tyrkisk statsborger. Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, M, er født og opvokset i Tyrkiet. Herboende er 36 år gammel, og han indrejste i Danmark og fik opholdstilladelse i 1996, i en alder af 27 år, på baggrund af ægteskab med en dansk statsborger. Herboende blev skilt i Herboendes moder er bosiddende i Tyrkiet, men hans fire søskende er bosiddende i Danmark. Herboende arbejdede som rengøringsassistent i perioden , og herboende har arbejdet som specialarbejder siden Han har deltaget i danskundervisning i perioden Herboende har de sidste fem år haft tre ferieophold af tre ugers varighed i Tyrkiet. Herboende og ansøger mødte hinanden i 2000 ved en bryllupsfest i Tyrkiet. Parret blev gift i juli 2002 i Tyrkiet. Parret havde personlig og telefonisk kontakt inden ægteskabets indgåelse. Ansøger, K, er født og opvokset i Tyrkiet, hendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Ansøgers moder er bosiddende i Tyrkiet. Ansøgers fader er afgået ved døden. Ansøger indrejste i Danmark i april 2003 på visumophold, og hun har ikke tidligere været i Danmark. Ansøger har ikke anden tilknytning til Danmark, end hvad der følger af ægteskabet med herboende. Ved brev af 8. februar 2005 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag med henvisning til manglende tilknytning til Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at både herboende og ansøger er født og opvokset i Tyrkiet, at herboende først kom til Danmark i 1996 i en alder af 27 år, at ansøger kun har opholdt sig i Danmark på visumophold i tre måneder og efterfølgende processuelt ophold under behandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse, samt at ansøger ikke har anden tilknytning til Danmark, end hvad følger af ægteskabet med herboende. Derudover lagde ministeriet vægt på, at parret taler tyrkisk sammen, at de blev gift i Tyrkiet, at herboende har nær familie i Tyrkiet, at herboende ikke har taget en uddannelse i Danmark, samt at herboende har været på flere ferieophold i Tyrkiet. Det indgik i grundlaget for ministeriets afgørelse, at herboende har haft arbejde, siden 1997 og således må anses for 18

20 at have opnået en hvis tilknytning til det danske arbejdsmarked Ministeriet fandt ikke at dette kan føre til en ændret vurdering. 19

21 Krav om tidsubegrænset ophold i tre år Sag 15. Herboende er 77 år gammel, boede i Danmark i 1969 til 1995 og igen fra 2000, hvor han blev meddelt midlertidig opholdstilladelse. To fællesbørn blev tvangsfjernet, som følge af ansøgers afslag på ægtefællesammenføring. Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, M, er født og opvokset i Tyrkiet. Herboende er 77 år gammel, og han indrejste første gang i Danmark i Herboende har to voksne særbørn af et tidligere ægteskab, som begge er danske statsborgere og opholder sig i Danmark. Herboende opholdt sig i Danmark frem til midten af 1990 erne, hvor han rejste tilbage til Tyrkiet. I 2000 vendte herboende tilbage til Danmark og blev samme år meddelt midlertidig opholdstilladelse. Herboende og ansøger mødte hinanden i Tyrkiet. De blev gift i Parret har to fællesbørn, på henholdsvis seks og syv år. Ansøger, K, er født og opvokset i Tyrkiet, hun er 37 år gammel. Ansøger indrejste i Danmark i november I juni 2001 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til, at den herboende ikke har haft tidsubegrænset ophold i Danmark i tre år. Styrelsen oplyser, at ansøger tidligst vil kunne få ægtefællesammenføring i marts Det fremgår af afgørelsen, at ansøger er etnisk kurder, analfabet, at hun ikke taler tyrkisk, at hun ingen slægtninge har i Tyrkiet samt, at hun på grund af en ringe social orientering har svært ved at klare sig i Tyrkiet. I september 2001 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag på ægtefællesammenføring. Ansøger forblev i Danmark uden lovligt opholdsgrundlag. I februar 2003 blev ansøger udvist med indrejseforbud i et år på grund af ulovligt ophold i landet. Samme måned blev børnene tvangsfjernet, da faderen ikke kunne passe dem alene. Ansøger har ikke set sine børn siden februar Inden udvisningen i 2003 indgav ansøger en ny ansøgning om ægtefællesammenføring. Ved brev af 13. maj 2004 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag på grundlag af, at en ansøgning om opholdstilladelse skal indgives til en dansk repræsentation i ansøgers hjemland eller i et land, hvori ansøger har haft fast ophold de sidste tre måneder. Ministeriet fandt ikke, at der forelå særlige grunde til, at ansøger burde kunne indgive og få behandlet sin ansøgning her i landet. Det indgik i ministeriets afgørelse, at herboende ikke ville kunne varetage den basale omsorg for børnene. 20

22 Forsørgelse Sag 16. Herboendes indrejse og alder uoplyst. Modtagelse af offentlige ydelser under rehabilitering som følge af arbejdsskade. Udlændingestyrelsen har meddelt afslag. Herboende, M, er bosnisk-hercegovisk statsborger. Tidspunktet for hans indrejse i Danmark, hans alder og hans familiemedlemmers opholdsland fremgår ikke af afgørelsen. Heller ikke herboendes tilknytning til arbejdsmarkedet er beskrevet. Efter at herboende havde fået en arbejdsskade, erhvervede herboende taxakørekort i Under denne uddannelse blev han bevilget økonomisk støtte efter lov om aktiv socialpolitik til sin omskoling. Herboende og ansøger har boet sammen i Danmark siden 2002, og de blev gift i Danmark i oktober Parret har et fællesbarn, født i 2004 i Danmark. Ansøger, K, er statsborger fra Serbien-Montenegro, hendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Hun kom til Danmark fra Sverige i juni Hendes familie er bosiddende i Kosovo provinsen. Familien anerkender ikke ægteskabet på grund af herboendes etnicitet, og familien har truet ansøger med døden, hvis hun vender tilbage til Kosovo. I 2003 meddeltes ansøger afslag på asyl. Ved brev af 6. april 2005 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til, at herboende har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik et år inden indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. Styrelsen fandt ikke, at der forelå oplysninger om sådanne forhold, som bevirkede, at familien ikke vil kunne tage indrejse i Serbien-Montenegro og nyde deres familieliv der. Sag 17. Herboende indrejst i 1987 som voksen mand. Særbarn uden normalsamvær. Fællesbørn. Førtidspensionist. Udlændingestyrelsen har meddelt afslag. Herboende, M, indrejste i Danmark i Hans oprindelsesland fremgår ikke af afgørelsen. Herboende er førtidspensionist, og lider af depression i moderat grad samt post traumatic stress disorder, hvilket er dokumenteret ved hjælp af en lægeerklæring fra et behandlingscenter for torturofre. Herboende har et særbarn, født i 1991, som han aldrig har set. Det fremgår dog af afgørelsen, at herboende har aftalt med barnets moder, at han kan få regelmæssige besøg af sit særbarn. Herboende og ansøger blev gift i november 2000, og de har to fællesbørn, som er danske statsborgere. Det ene fællesbarn er født i juli 2001, og det andet fællesbarns alder fremgår ikke af afgørelsen. Ansøger, K, er østeuropæisk statsborger, hendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Ansøger kom til Danmark i november Hun var studerende i sit hjemland, men blev nød til at stoppe sine studier, da hun kom til Danmark. Parret søgte om opholdstilladelse til ansøger i 2002, men blev meddelt afslag, fordi herboende ikke opfyldte boligkravet. I 2004 indgav parret en ny ansøgning om ægtefællesammenføring. I marts 2004 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på opholdstilladelse med henvisning til herboendes manglende forsøgerevne. Styrelsen lagde vægt på, at herboendes førtidspension vil falde, hvis han flyttede sammen med sin ægtefælle, og at han derfor ikke ville være i stand til at opfylde kravene om at kunne forsørge ansøger. Styrelsen mente ikke, at der var særlige grunde, der talte imod, at herboende skulle godtgøre at være i stand til at forsørge ansøger. I den forbindelse lagde styrelsen vægt på, at herboende ikke har normalsamvær med sit særbarn, at herboende og ansøger har to fællesbørn, der er danske statsborgere, 21

23 samt at herboende lider af depression i moderat grad og post traumatic stress disorder, men styrelsen fandt ikke, at dette kunne føre til en ændring i afgørelsen. Udlændingestyrelsen tager ikke i sit afslag stilling til, hvor parret kan nyde deres familieliv, hvis de ikke kan bo sammen i Danmark. Sag 18. Herboende er født og opvokset i Danmark og har dansk statsborgerskab. Førtidspensionist. Udlændingestyrelsen har meddelt afslag Herboende, M, er født og opvokset i Danmark. Herboende er 61 år gammel og dansk statsborger. Herboende er uddannet ambulancefører og har arbejdet som sådan, indtil han blev pensioneret. Herboende har et voksent særbarn. Herboende og ansøger har kendt hinanden siden sommeren 2003, hvor de mødtes i Ukraine. De blev gift i slutningen af 2003, og det fremgår af afgørelsen, at de kommunikerer sammen på engelsk. Ansøger, K, er født og opvokset i Ukraine, hun er 50 år gammel. Det fremgår af afgørelsen, at hendes familie bor i Ukraine. Hun har to særbørn, født henholdsvis 1976 og 1987, og sidstnævnte søger om opholdstilladelse i Danmark med moderen. Det fremgår af afgørelsen, at ansøger på tidspunktet for afgørelsen opholder sig i Danmark på turistvisum. Det fremgår af afgørelsen, at herboende på grund af indgået ægteskab er gået 2500 kroner ned i pensionsydelse og derfor mangler 937 kroner i månedlig indtægt for at opfylde forsørgelseskravet. Udlændingestyrelsen gav ved brev af 28. september 2004 afslag på ansøgning om opholdstilladelse med henvisning til manglende forsørgelsesevne. Styrelsen lagde vægt på, at der ikke forelå helt særlige forhold, som kunne medføre undtagelse fra forsørgelseskravet. Sag 19. Herboende født og opvokset i Danmark og har boet i udlandet. Førtidspensionist. Herboendes sukkersyge kunne ikke behandles i ansøgers hjemland. Integrationsministeriet meddelte tilladelse efter, at sagen var påklaget til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Herboende, M, er født og opvokset i Danmark, han er 62 år og dansk statsborger. Herboende har arbejdet i Kina i en årrække, hvorfra han hjemvendte i 2002, hvorefter han blev førtidspensioneret. Herboende lider af diabetes type II, forhøjet blodtryk, samt en frossen venstre skulder. Herboende har to særbørn født henholdsvis i 1969 og i Han har en betydelig opsparing og har købt en grund i Danmark, hvorpå der er blevet opført et hus. Herboende og ansøger mødte hinanden i 1994, blev gift i Kina i 1997 og har boet sammen der, indtil de kom til Danmark i Ansøger, K, er filippinsk statsborger. Ansøger er 49 år gammel. Ansøger kom til Danmark i 2002 på et 3-måneders turistvisum, som efterfølgende blev forlænget yderligere 3 måneder. Efter afslag på opholdstilladelse i august 2003 forlod ansøger Danmark. Ved afgørelse af 8. juni 2004 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag med henvisning til manglende forsørgelsesevne. Ministeriet lagde vægt, at der ikke forelå særlige grunde til at fravige kravet om godtgørelse af forsørgerevne, og det fremgik af afgørelsen, at herboendes sukkersyge, forhøjede blodtryk, samt frosne venstre skulder var indgået i grundlaget for afgørelsen. Derudover lagde ministeriet vægt på, at der ikke var blevet fremlagt dokumentation for, at den nødvendige behandling ikke kunne fås på Filippinerne. Ved brev af 21. november 2003 indbragte herboende sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Domstolen undersøgte derefter, hvorvidt de nationale appelmuligheder var udtømt. Den 16. marts meddelte Integrationsministeriet ansøger 22

24 opholdstilladelse i Danmark. Dette begrundede Integrationsministeriet med herboendes helbredstilstand, herunder at han siden afslaget i 2004 havde fået en blodprop i venstre øje. Sag 20. Modtagelse af sociale ydelser. Fællesbarn. Udlændingestyrelsen har meddelt afslag. Herboende, K, er dansk statsborger, indrejste i Danmark i 1977, da hun var en måned gammel. Herboende opholdt sig i Marokko fra 1996 til Herboende modtog kontanthjælp i Danmark frem til 31. december 2003, fra hvilket tidspunkt hun har oplyst, at hun var selvforsørgende. Hendes indtægtskilde er uoplyst. Herboende har oplyst, at hun fra barnets fødsel i 2001 har lidt af depressioner og derfor har været uarbejdsdygtig. Herboende og ansøger indgik ægteskab i Parret har et fællesbarn, født i Ansøger indrejste i Danmark i august 2003 på grundlag af besøgsvisum og indgav ansøgning om ægtefællesammenføring i december Han har siden fået forlænget sit visum og fået processuelt ophold frem til sagens afgørelse i marts I marts 2004 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til, at den herboende havde modtaget sociale ydelser inden for et år fra indgivelsen af ansøgning om ægtefællesammenføring. Sag 21. Herboende født og opvokset i DK. Fællesbarn født i Privat erhvervsdrivende med fremlagt halvårsregnskab. Integrationsministeriet har meddelt tilladelse. Herboende, M, er født og opvokset i Danmark, han er dansk statsborger, og hans alder fremgår ikke af afgørelsen. Herboende stiftede to selskaber i henholdsvis februar og juni Herboende kunne ikke udarbejde et årsregnskab på grund af tidspunktet for stiftelsen af firmaerne, men tilbød at få udarbejdet et halvårsregnskab. Herboende har tjent over kroner både i 2003 og i 2004, og han har købt fast ejendom vurderet til over 1,5 millioner kroner uden låntagning. Herboende og ansøger blev gift i Danmark i oktober 2004, og har et fællesbarn, født november 2004 i Danmark. Ansøger, K, er født og opvokset i Kasakhstan og er kasakhstansk statsborger. Ved brev af 16. december 2004 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på opholdtilladelse på grundlag af manglende forsørgerevne. Styrelsen lagde vægt på, at opgørelse af herboendes positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed skulle ske på grundlag af virksomhedens driftsøkonomiske årsregnskab ved indsendelse af et urevideret årsregnskab eller en skattemæssig årsopgørelse. Ved brev af 27. maj 2005 fandt Integrationsministeriet, at der var grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Ministeriet lagde vægt på, at herboende har startet egen virksomhed med en tidligere kollega, at herboende var i stand til at fremvise et regnskab for ni måneder, samt en kontraktsum på over euro. Endelig lagde ministeriet vægt på, at herboendes virksomhed er specialiseret inden for det samme, som den virksomhed herboende gennem en årrække har været beskæftiget i. Sag 22. Herboende dansk statsborger født og opvokset i Danmark. Indrejst i Danmark efter udstationering for dansk organisation. Opsparing, men ingen renteindtægt. Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, M, er født og opvokset i Danmark. Herboendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Herboende er dansk statsborger, men har været udstationeret for en dansk 23

25 bistandsorganisation i Namibia. Det fremgår af afgørelsen, at herboende ikke regner med fortsat at arbejde for den danske bistandsorganisation, når han vender hjem til Danmark. Herboende anfører desuden, at det vil være vanskeligt at søge job i Danmark, mens han opholder sig i Namibia, og at han følgelig ikke vil have fast arbejde, når familien vender hjem til Danmark, men at han har planer om at søge job i uddannelsessektoren. Herboende har godtgjort, at familien er velstillet og har en ikke ubetydelig opsparing, som dog er placeret således, at der ikke er en rentemæssig indtægt. Ansøger, K, er født og opvokset i Namibia. Der foreligger ikke andre oplysninger om ansøger i afgørelsen. Ved brev af 23. november 2004 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afslag på grundlag af manglende forsørgelsesevne. Ministeriet har lagt vægt på, at det ikke er sandsynligt, at herboende kan fortsætte med at arbejde for den organisation, han arbejder for i Namibia, når familien flytter til Danmark, samt at familiens opsparinger og investeringer er placeret således, at der ikke er en regelmæssig renteindtægt. Sag 23. Herboende født og opvokset i Danmark. Registreret partnerskab. Der kunne ikke meddeles ægtefællesammenføring under henvisning til, at parret ikke havde mulighed for at etablere et samliv i ansøgers hjemland. I stedet meddelte Udlændingestyrelsen asyl til ansøger under henvisning til, at han på grund af sin seksuelle orientering ikke kunne vende hjem til sit hjemland. Herboende, M, er født og opvokset i Danmark. Herboende er 28 år gammel. Han er uddannet landmand, men blev senere på grund af et arbejdsuheld omskolet til hudterapeut og kosmetolog. Herboende er indehaver af et livsstilcenter, som han startede i Herboendes indtægter er ikke tilstrækkelige til at opfylde forsørgelseskravet. Det fremgår af afgørelsen, at herboende har været på besøg i Pakistan flere gange, men der er ikke specificerede datoer og tidspunkter for disse besøg. Herboende og ansøger har kendt hinanden i mange år, og besluttede sig i 2002 for at indgå registreret partnerskab. Da homoseksuelle forhold er forbudte og strafbare i Pakistan, kom ansøger visumfrit til Danmark i I 2003 indgik herboende og ansøgeren registreret partnerskab. Ansøger, M, er født og opvokset i Pakistan. Ansøgers alder fremgår ikke af afgørelsen. Ansøger er på grund af sin seksualitet blevet truet på livet af sin familie og har derfor ikke nogen kontakt med sine slægtninge i Pakistan. 15. april 2004 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ansøgning om opholdstilladelse på grund af manglende forsørgelsesevne. Senere i 2004 meddelte Udlændingestyrelsen ansøger asyl. Til sammenligning afgjorde Flygtningenævnet en lignende asylsag i 2004 om en homoseksuel mand fra Pakistan. Citat fra praksisoversigt på Flygtningenævnets hjemmeside: Nævnet stadfæstede i marts 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan, født i Indrejst i oktober I 2000 skrev ansøgeren, der er homoseksuel, en artikel om sin homoseksualitet. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som begrundelse for sin ansøgning om asyl havde henvist til, at han var forfulgt af Sipah-e-Sahaba og Lashkar Tayiba på grund af hans artikel og hans homoseksualitet. Uanset om disse organisationer, der nu er forbudte i Pakistan, måtte have rettet henvendelse til ham, fandt Flygtningenævnet ikke, at der var tale om forfølgelse i udlændingelovens 7 s forstand, ligesom ansøgeren ville kunne henvises til at søge myndighedernes 24

26 beskyttelse mod disse organisationer. Selve den omstændighed, at ansøgeren er homoseksuel, fandtes ikke at kunne give grundlag for asyl. Det fandtes endvidere ikke af ansøgeren sandsynliggjort, at ansøgeren, uanset den af ham udfærdigede artikel, havde bragt sig i myndighedernes søgelys, idet nævnet ikke kunne lægge til grund, at artiklen var udbredt i væsentligt omfang, og at en henvendelse fra politiet til moderen i marts 2001 skyldtes artiklen. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at vel er homoseksualitet strafbart i Pakistan, men tolereres ikke desto mindre i mange dele af landet. Flygtningenævnet fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved sin udrejse fra Pakistan var asylbegrundende forfulgt, eller at han ville være i risiko herfor ved en tilbagevenden. Pak/2004/1. 25

27 Proforma Sag 24. Herboende er født og opvokset i Danmark og er dansk statsborger. Parret havde afgivet divergerende forklaringer. Integrationsministeriet har meddelt afslag. Herboende, K, er født og opvokset i Danmark. Herboende er 39 år, og hun er dansk statsborger. Herboende er bosiddende i Danmark med sine tre særbørn på 14, 18 og 19 år. Herboende og ansøger mødtes gennem ansøgers familie i Danmark. Parret mødtes første gang i april 2002 i forbindelse med herboendes ferie i Tyrkiet, men det fremgår af afgørelsen, at de havde talt meget i telefon sammen inden da. Parret blev gift i april 2002 i Tyrkiet. Ansøger, M, er født og opvokset i Tyrkiet. Han taler kun tyrkisk. Ansøger har tre særbørn fra et tidligere ægteskab. I oktober 2002 foretog Politiet i Hobro og Ambassaden i Ankara simultanafhøring af herboende og ansøger. Ved brev af 11. marts 2005 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afgørelse med henvisning til, at ægteskabet ansås for indgået mellem herboende og ansøger med henblik på, at ansøger kunne opnå opholdstilladelse i Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at herboende og ansøger først mødte hinanden personligt få dage inden brylluppet, at herboende og ansøger ikke har noget fælles sprog. Ministeriet lagde vægt på, at herboende og ansøger har udvist et begrænset kendskab til hinandens personlige forhold. I den forbindelse lagde ministeriet vægt på, at herboende ved simultanafhøringen oplyste, at hun ikke ved hvornår og hvor længe ansøger tidligere har været gift, at hun ikke har mødt ansøgers forældre, at hun ikke vidste, om ansøger havde nogen søskende, at hun ikke havde mødt ansøgers børn, samt at hun ikke kunne redegøre for ansøgers uddannelses- og arbejdsforhold. Endvidere har ministeriet lagde vægt på, at ansøger opgav sin fødselsdato til at være en anden end den af herboende opgivne, at han ikke kendte navnet på herboendes tidligere ægtefælle eller vidste, hvornår herboende havde været gift, at han kun kendte navnet på ét af herboendes særbørn, at han ikke havde noget kendskab til herboendes forældre, samt at han ikke var klar over, hvad herboende beskæftigede sig med, udover at hun arbejdede på et hotel. Sag 25. Herboende er født og opvokset i Danmark og er dansk statsborger. Parret havde afgivet divergerende forklaringer. Udlændingestyrelsen har meddelt afslag. Herboende, K, er født og opvokset i Danmark, hun er 45 år gammel og dansk statsborger. Hele hendes familie bor i Danmark. Hun har tidligere arbejdet som regnskabselev og kontorassistent. Ifølge de sidst tilgængelige oplysninger arbejder hun for et vikarbureau. Herboende har tidligere været gift med en egyptisk mand i perioden Herboende og ansøger har kendt hinanden siden begyndelsen af 2002 og de blev gift i Algeriet i november 2002, da herboende ankom på et 4 ugers besøg. Parret har holdt kontakten ved lige ved hjælp af telefonsamtaler og brevveksling. Parret har ingen børn. Ansøger, M, er født i Marokko og opvokset i Algeriet, han er 44 år gammel. Ansøgers søster og to kusiner er bosiddende i Danmark, men hans forældre bor i Algeriet. Ansøger har været i Danmark seks gange siden 1981, og fik under et ophold i perioden afslag på asyl. Det fremgår af afgørelsen, at der blev foretaget simultanafhøring af parret i maj 2003, henholdsvis hos politiet i Hillerød og på ambassaden i Algier. Ved brev af 23. januar 2004 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på opholdstilladelse med henvisning til, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets 26

28 indgåelse, var at ansøger opnåede opholdstilladelse i Danmark. Styrelsen lagde vægt på, at parret havde afgivet divergerende forklaringer. Ansøger havde oplyst, at beslutningen om at indgå ægteskab blev aftalt tre uger efter herboende ankom til Algeriet, mens herboende oplyste, at beslutningen blev taget tre måneder, inden hun rejste til Algeriet. Derudover oplyste herboende, at ansøger ikke har været gift før, dog fremgår det af afgørelsen, at ansøger har været gift i Danmark i perioden Ydermere oplyste herboende, at ansøger har været i Danmark i 1981, 1991, 1992, 1994 og 1995, men ifølge afgørelsen, har ansøger også opholdt sig i landet i perioden , hvor han blev meddelt afslag på asyl. Endelig oplyste ansøger, at parret tilbragte bryllupsnatten i hans forældres hus, mens herboende oplyste, at de havde lånt et hus af fælles venner. Det fremgår af afgørelsen, at herboende efter afhøringen kontaktede Udlændingestyrelsen telefonisk, og oplyste, at hun ikke havde svaret helt korrekt på alle spørgsmål under afhøringen, og at hun ikke havde brudt sig om at blive forespurgt, hvor parterne tilbragte deres bryllupsnat, idet hun mente, at spørgsmålet var for nærgående. Hun oplyste endvidere, at det rigtige svar på spørgsmålet var, at de havde tilbragt bryllupsnatten i svigerforældrenes hus. 27

29 Flygtninges adgang til ægtefællesammenføring Sag 26. Herboende indrejste i Risiko for forfølgelse. Indgået ægteskab inden indrejsen i Danmark uden at kunne fremlægge vielsesattest. Særbørn. Tilladelse. Herboende, M, er iransk statsborger, hans alder fremgår ikke af afgørelsen. Herboende flygtede til Tyrkiet med sin datter i I september 2002 blev den herboende og dennes datter meddelt asyl i Danmark som kvoteflygtninge. Han havde i forbindelse med sagsbehandlingen oplyst, at han var skilt. Den 9. november 2002 indgik den herboende og ansøger ægteskab, men parret havde ikke mulighed for at få udstedt en vielsesattest, fordi parret ikke kunne henvende sig til det iranske konsulat af frygt for repressalier. Den 12. november 2002 indrejste den herboende og dennes særdatter i Danmark. Ansøger, K, er iransk statsborger. Ansøger har særbørn af et tidligere ægteskab, som alle er over 18 år og bor sammen med deres fader i Iran. Ansøger fik visumophold i Danmark i juli 2004 og har derefter haft processuelt ophold. Udlændingestyrelsen har ved brev af 20. oktober 2004 meddelt, at herboende vil risikere forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlandet. Integrationsministeriet meddelte ved brev af 11. marts 2005 tilladelse til ægtefællesammenføring med henvisning til, at ansøger var i risiko for forfølgelse i sit hjemland, og at familien havde en tilstrækkelig familiemæssig relation til Danmark. Sag 27. Herboende indrejste i 1998, alderen ikke oplyst. Risiko for forfølgelse. Fællesbarn. Tilladelse. Herboende, M, er rwandesisk statsborger. Hans alder fremgår ikke af afgørelsen. Herboende indrejste i Danmark i 1998, hvor han blev meddelt asyl. Han var flygtet fra Rwanda i 1990 til Rusland, hvor han boede frem til sin indrejse i Danmark. Herboende har en bachelorgrad fra Rusland og arbejder på et kommunalt bo-center. Ansøger, K, er ligeledes rwandesisk statsborger. Hendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Det fremgår, at parret har kendt hinanden, siden de var børn. De traf hinanden igen i løbet af fire sommerferier i årene i Kenya, hvortil ansøger fik visum af tre ugers varighed. Herboende fik afslag på visum til Kenya og indrejste derfor illegalt i Kenya gennem Tanzania, som han havde fået visum til. I 2002 blev parret gift i Kenya. I november 2003 indrejste ansøger i Sverige, som i overensstemmelse med Dublin-konventionen overførte ansøger til Danmark i juli I december 2004 fødtes parrets første fællesbarn. Udlændingestyrelsen har ved brev af 22. oktober 2004 oplyst, at herboende ville risikere forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlandet. Integrationsministeriet meddelte ved brev af 10. Maj 2005 ret til familiesammenføring med henvisning til, at ansøger var i risiko for forfølgelse i sit hjemland og til, at familien havde en tilstrækkelig familiemæssig relation til Danmark. Sag 28. Herboende indrejst i Risiko for forfølgelse. Retsugyldigt ægteskab. Plejebørn. Tilladelse. Herboende, K, er statsborger fra Somalia. Hendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Herboende indrejste i Danmark i 2001, i 2002 blev hun meddelt asyl. Herboende flygtede fra Somalia til Etiopien i 1993 og videre til Yemen i 1994, tilbage til Etiopien i 1994, og endelig videre til Kenya i Herboende har tre særbørn, deres alder fremgår ikke af afgørelsen. Børnene er alle født i Somalia. Ansøger er somalisk statsborger, og parret 28

30 mødte hinanden i Etiopien i 1993 og boede sammen i Etiopien og Yemen frem til 1994, hvor de blev gift. Der foreligger ikke nogen vielsesattest for ægteskabet, men parret fik 2003 udstedt en erklæring i Somalia, hvori det bekræftes, at parret blev gift i I 1994 rejste herboende til Etiopien og overlod pasningen af sine tre børn til ansøger. Ansøger og børnene tog til Saudi-Arabien, hvor herboende besøgte dem i en måned i I december 2002 fik herboendes tre fællesbørn opholdstilladelse i Danmark. Det fremgår, at børnene ikke trivedes i Danmark, fordi de led under afsavnet af ansøger, som i ni år var eneansvarlig for børnene. Ved brev af 18. oktober 2004 fandt Udlændingestyrelsen, at der fortsat var grund til at antage, at herboende ved en tilbagevenden til hjemlandet ville risikere forfølgelse. Ved brev af 11. marts 2005 stadfæstede Integrationsministeriet sin afgørelse af 25. august 2004 på grundlag af, at det angivne ægteskab mellem herboende og ansøger ikke kunne anses for godtgjort, samt at der ikke var etableret et familieliv mellem herboende og ansøger. Ministeriet lagde til grund for deres vurdering af ægteskabet mellem herboende og ansøger, at parret ikke havde fremlagt en original vielsesattest, og at parret har oplyst, at en sådan ikke eksisterer. Ministeriet fandt ikke, at den senere udstedte erklæring, hvori ægteskabet bekræftes, kunne føre til en ændret vurdering, da den er udstedt ni år efter den oplyste vielsesdato. Ministeriet fandt imidlertid, at ansøger skulle meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens 9c, stk. 1, med henvisning til herboendes særbørn, da ansøger reelt havde fungeret som børnenes fader i en længere årrække under børnenes opvækst. Sag 29. Herboende indrejst i 1995, som 17-årig. Ej risiko for forfølgelse. Tilladelse på grund af opfyldelse af tilknytningskravet. Herboende, M, er statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Han er 27 år gammel. Herboende kom til Danmark som flygtning i 1995 sammen med sine forældre. I august 1997 blev han meddelt asyl. Herboende har været ansat hos Rengøringsselskab 1 fra , og har efterfølgende fået ansættelse hos Rengøringsselskab 2 fra Herboende og ansøger blev gift i december 2002 i forbindelse med herboendes ferie i hjemlandet. Der foreligger ingen specifikke oplysninger om ansøger, K, i afgørelsen, men det fremgår dog at hun har haft ophold i Danmark i perioden september 2003 til marts 2004 og derefter siden august Udlændingestyrelsen meddelte afslag på ægtefællesammenføring, da parrets tilknytning til Bosnien-Hercegovina var større end deres tilknytning til Danmark. Desuden fandt styrelsen ikke, at herboende ville risikere forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ved brev af 29. april 2005 meddelte Integrationsministeriet, at parret opfyldte tilknytningskravet. Ministeriet lagde vægt på, at herboende indrejste som 17-årig og har haft opholdstilladelse siden 1995, at ansøger har opholdt sig i Danmark i perioden september 2003 til marts 2004 og derefter siden august Endelig har ministeriet inddraget hensynet til herboendes tilknytning til det danske arbejdsmarked. Sag 30. Herboende indrejst i Ej risiko for forfølgelse. Tilladelse på grund af opfyldelse af tilknytningskravet. Herboende, K, er statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Hendes alder er uoplyst. Herboende kom til Danmark som flygtning i 1994, og hun blev meddelt midlertidig opholdstilladelse. I 1997 blev hun meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Det fremgår af afgørelsen, at hun har været beskæftiget i Danmark i de sidste seks år, men arten af 29

31 beskæftigelse fremgår ikke af afgørelsen. Herboende og ansøger blev gift i august 2002 i forbindelse med herboendes besøg i hjemlandet. Der foreligger ingen specifikke oplysninger om ansøger, M, i afgørelsen, men det fremgår dog, at han har haft fire visumophold i Danmark og nu opholder sig i Danmark på processuelt ophold. Ved skrivelse af 3. juli 2003 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til, at parrets tilknytning til Bosnien-Hercegovina var større end deres tilknytning til Danmark. Desuden fandt styrelsen ikke, at herboende ville risikere forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ved brev af 8. april 2005 meddelte Integrationsministeriet, at ansøger ikke bør meddeles afslag på ansøgning om opholdstilladelse med henvisning til tilknytningskravet. Ministeriet lagde vægt på, at herboende har haft opholdstilladelse i Danmark i 11 år, at ansøger har haft fire visumophold i Danmark og nu opholder sig i Danmark. Endelig lagde ministeriet vægt på herboendes tilknytning til det danske arbejdsmarked. Sag 31. Herboende indrejst i Ej risiko for forfølgelse. Tilladelse på grund af opfyldelse af tilknytningskravet. Herboende, K, er vietnamesisk statsborger. Herboendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Herboende kom til Danmark som 1988 som bådflygtning efter hun blev meddelt opholdstilladelse i I 1997 blev hun meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Det fremgår af afgørelsen, at hun har arbejdet som selvstændig i Danmark i de sidste fire år, men arten af beskæftigelse fremgår ikke af afgørelsen. Herboende og ansøger blev gift i august 1997 i forbindelse med herboendes besøg i hjemlandet. Der foreligger ingen specifikke oplysninger om ansøger, M, i afgørelsen, men det fremgår dog, at han har opholdt sig i Danmark på henholdsvis visum og processuelt ophold i perioden juli 2002 til april Ved skrivelse af 26. marts 2003 meddelte Udlændingestyrelsen, at ansøger ikke kunne meddeles opholdstilladelse, da parrets tilknytning til Vietnam var større end deres tilknytning til Danmark. Styrelsen fandt ikke, at herboende ville risikere forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ved skrivelse af 15. oktober 2004 meddelte ministeriet, at parret opfyldte tilknytningskravet. Ministeriet lagde vægt på, at herboende har haft opholdstilladelse i Danmark i 17 år, og at ansøger har opholdt sig i Danmark på henholdsvis visum og processuelt ophold i perioden juli 2002 til april Endelig lagde ministeriet vægt på herboendes tilknytning til det danske arbejdsmarked. Sag 32. Herboende indrejst i Ej risiko for forfølgelse. Tilladelse på grund af opfyldelse af 24-års reglen. Herboende, M, er statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Han er 24 år gammel og kom i 1993 til Danmark som flygtning i en alder af 12 år, hvor han blev meddelt midlertidig opholdstilladelse. Herboende blev i 1999 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Det fremgår af afgørelsen, at herboende har været på sommerferie i Bosnien-Hercegovina i 1998, 1999, 2001 og Det fremgår ikke af afgørelsen, hvornår herboende og ansøger blev gift. Der foreligger ingen specifikke oplysninger om ansøger, K, udover at hun var under 24 år gammel, da den første afgørelse om ægtefællesammenføring blev truffet. Ved afgørelse af 25. november 2003 meddelte Udlændingestyrelsen, at ansøger ikke kunne meddeles opholdstilladelse, da både herboende og ansøger var under 24 år. Desuden fandt styrelsen ikke, at herboende ville risikere forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ved brev af 9. maj 2005 meddelte Integrationsministeriet, at ansøger ikke 30

32 bør meddeles afslag på opholdstilladelse på grundlag af 24-års reglen. Ministeriet har lagt vægt på, at herboende og ansøger begge fyldte 24 år i starten af Sag 33. Herboende indrejsetidspunkt ikke oplyst. Ej risiko for forfølgelse. Tilladelse på grund af opfyldelse af 24-års reglen. Herboende, M, er afghansk statsborger, og hans alder fremgår ikke af afgørelsen. I afgørelsen nævnes ikke, hvornår herboende kom til Danmark, men dog at han kom hertil som flygtning fra Afghanistan. Det fremgår ikke af afgørelsen, hvornår herboende og ansøger blev gift. Der foreligger ingen specifikke oplysninger om ansøger, K, udover at hun var under 24 år gammel. Udlændingestyrelsen fandt ikke, at ansøger kunne meddeles opholdstilladelse, da ansøger var under 24 år. Desuden fandt styrelsen ikke, at herboende ville risikere forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ved brev af 1. marts 2005 meddelte Integrationsministeriet, at ansøger ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse på grundlag af 24-års reglen. Ministeriet har lagt vægt på, at ansøger fyldte 24 år i marts Sag 34. Herboende indrejst i Ej risiko for forfølgelse. Tilladelse på grund af opfyldelse af 24-års reglen. Herboende, K, er statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Hendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Hun flygtede fra Bosnien-Hercegovina til Danmark i 1992, og fik midlertidig opholdstilladelse. Herboende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Det fremgår ikke af afgørelsen, hvornår herboende og ansøger blev gift. Der foreligger ingen specifikke oplysninger om ansøger, M, udover at han var under 24 år gammel. Udlændingestyrelsen meddelte afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til, at ansøger var under 24 år. Desuden fandt styrelsen ikke, at herboende ville risikere forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Ved brev af 21. marts 2005 meddelte Integrationsministeriet, at ansøger ikke bør meddeles afslag på opholdstilladelse på grundlag af 24-års reglen. Ministeriet lagde vægt på, at ansøger fyldte 24 år i januar Sag 35. Herboende hertil i Risiko for forfølgelse. Afslag idet parret henvises til at tage ophold i tredjeland. Herboende, M, er afghansk statsborger og 25 år gammel. Han flygtede fra Afghanistan til Danmark i 2002, hvor han fik asyl. I 2004 blev herboende meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Herboende og ansøger har kendt hinanden siden, de var henholdsvis 14 og 16 år, og var kærester i deres hjemland. Datoen for parrets indgåelse af ægteskab fremgår ikke af afgørelsen, men ansøger indgav i september 2002 ansøgning om opholdstilladelsen på baggrund af ægteskab med herboende. Parret har et fællesbarn, født i Danmark i august Det fremgår af afgørelsen, at parret har levet sammen i Danmark fra august 2002 til november Ansøger, K, er afghansk statsborger og 23 år gammel. Hun flygtede fra Afghanistan til Belgien i 2000, hvor hun fik opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen fandt, at herboende ville risikere forfølgelse, hvis han vendte hjem til Afghanistan. Ved brev af 11. marts 2005 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afgørelse med henvisning til, at ansøger var under 24 år gammel. Ministeriet lagde vægt på, at herboende, ansøger og deres fællesbarn måtte antages at kunne udøve familielivet i Belgien, hvor ansøger har opholdstilladelse. Ministeriet fandt i den forbindelse, at parrets fællesbarn, som følge af sin unge alder, ikke 31

33 kunne antages at have opnået en sådan tilknytning til Danmark, at det måtte føre til en ændring i afgørelsen. Dog fremgår det af afgørelsen at parret kunne henvende sig igen, hvis Belgien ikke vil give tilladelse til ægtefællesammenføring. Sag 36. Herboendes indrejsetidspunkt ikke oplyst. Risiko for forfølgelse. Afslag idet herboende havde mistet kontakten til ansøger. Herboende, K, er statsborger fra Burundi, og hendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår herboende kom til Danmark. Datoen for herboendes og ansøgers indgåelse af ægteskab fremgår ikke af afgørelsen, men det fremgår, at herboende i oktober 2004 oplyste, at hun ikke vidste, hvor ansøger befandt sig. I december 2004 indgav herboende ansøgning om familiesammenføring med en ny ægtefælle. Integrationsministeriet stadfæstede i januar 2004 Udlændingestyrelsens afslag om opholdstilladelse. Ministeriet genoptog i oktober 2004 behandlingen af sagen Udlændingestyrelsen udtalte i oktober 2004, at herboende ved tilbagevenden til Burundi stadig ville risikere forfølgelse. Integrationsministeriet stadfæstede afslaget på grundlag af manglende tilknytning til Danmark. Ministeriet lagde vægt på, at herboende ikke længere havde kontakt med ansøger, og at ansøger havde indgået ægteskab med en anden mand. Sag 37. Herboende indrejst i 1994 som 12-årig. Ej risiko for forfølgelse. Afslag på grund af 24-års reglen. Herboende, K, er statsborger fra Bosnien-Hercegovina, hun er 23 år gammel. Hun flygtede fra Bosnien-Hercegovina til Danmark i 1994, hvor hun fik midlertidig opholdstilladelse. I 2000 blev herboende meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Det fremgår af afgørelsen, at herboende har afholdt ferie i Bosnien-Hercegovina i 2001, 2002 og Herboende og ansøger blev gift i januar 2003 i Bosnien-Hercegovina. Parret har ingen fællesbørn. Ansøger, M, er statsborger fra Bosnien-Hercegovina, hans alder fremgår ikke af afgørelsen. Udlændingestyrelsen fandt ikke at herboende ville risikere forfølgelse, hvis hun vendte hjem til Bosnien-Hercegovina. Ved brev af 15. oktober 2004 stadfæstede Integrationsministeriet Udlændingestyrelsens afgørelse med henvisning til, at herboende er under 24 år gammel. Ministeriet har lagt vægt på at herboende og ansøger må antages at kunne udøve familielivet i Bosnien-Hercegovina. Sag 38. Herboende indrejst i Ej risiko for forfølgelse. Fællesbarn. Afslag. Herboende, K, er armensk statsborger, og hendes alder fremgår ikke af afgørelsen. Herboende ankom som flygtning til Danmark i 1998, i 1999 blev hun meddelt asyl, og i juni 2002 blev hun meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Hendes forældre er bosiddende i Danmark. Datoen for herboende og ansøgers indgåelse af ægteskab fremgår ikke af afgørelsen, men det fremgår, at de har et fællesbarn, født i maj 2003 i Danmark. Der foreligger ingen specifikke oplysninger om ansøger, M. Udlændingestyrelsen udtalte den 15. oktober 2004, at herboende ikke ville risikere forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Integrationsministeriet stadfæstede ved skrivelse af 13. november 2003 Udlændingestyrelsens afslag med henvisning til, at herboende ikke havde haft tidsubegrænset ophold i Danmark i tre år. Ved skrivelse af 22. marts 2005 meddelte ministeriet, at der ikke var grundlag for at ændre denne afgørelse. Ministeriet fastsatte 32

34 ingen udrejsefrist for ansøger, da parret havde indgivet en ny ansøgning om ægtefællesammenføring. 33

35 Par immigreret til Sverige Der foreligger ingen ansøgninger eller afgørelser i disse sager, men for læsevenlighedens skyld, kaldes parterne stadig herboende og ansøger i dette afsnit. Sag 39. Dansk statsborger. 24-års reglen. Ikke indgivet ansøgning til danske udlændingemyndigheder. Herboende, K, er født og opvokset i Danmark. Hun er 22 år, dansk statsborger, og hele hendes familie bor i Danmark. Hun har en dansk gymnasieuddannelse, og har søgt ind på sygeplejerskeskolen i Sverige. Herboende og ansøger mødte hinanden i Israel i 2000, hvor herboende opholdte sig i forbindelse med sin fars tjeneste som FN-observatør. I de efterfølgende to år så parret jævnligt hinanden, men boede dog ikke sammen. I 2002, da faderens tjenesteperiode ophørte, vendte herboende tilbage til Danmark, og ansøger fulgte 4 måneder senere. De blev gift i oktober 2002, og de har ingen børn. Ansøger, M, er født og opvokset i Israel, han er 27 år gammel, og hele hans familie er bosiddende i Israel. Han er ved at søge ind på økonomilinien på et svensk universitet. Ansøger har ingen anden tilknytning til Danmark, end hvad der følger af ægteskabet med herboende. Parret valgte i november 2002 at flytte til Sverige, da de fik at vide at de ikke opfyldte de danske betingelser for til ægtefællesammenføring. Parret bor nu i Sverige har ingen intentioner om at vende tilbage til Danmark. Sag 40. Dansk statsborger. 24-års reglen. Ikke indgivet ansøgning til danske udlændingemyndigheder. Herboende, K, er født og opvokset i Danmark. Hun er 35 år gammel, dansk statsborger, og hele hendes familie bor i Danmark. Hun har en lederstilling i et privat firma. Parret mødte hinanden, da herboende var på ferie i Tyrkiet. De mødtes i april 2002, og blev gift i Tyrkiet i september Ansøger, M, er født og opvokset i Tyrkiet, hvor hans familie bor. Ansøgers alder er uoplyst, men det fremgår, at han er under 24 år gammel. Han har fast arbejde i Sverige. Ansøger har ingen anden tilknytning til Danmark, end hvad der følger af ægteskabet med herboende, og parret har ingen børn. Da parret henvendte sig til Udlændingestyrelsen, fik de at vide, at der ikke kunne gives opholdstilladelse, da ansøger var under 24 år på tidspunktet for forespørgslen. Som en konsekvens heraf besluttede parret at flytte til Sverige, hvor herboende er i gang med at søge om svensk statsborgerskab. Sag 41. Dansk statsborger. 24-års reglen. Ikke indgivet ansøgning til danske udlændingemyndigheder. Herboende, K, er født og opvokset i Danmark, hendes alder er ikke oplyst, men det fremgår, at hun er under 24 år. Herboendes familie bor i Danmark, hvor hun arbejder i en vuggestue. Parret mødte hinanden i 2002 i forbindelse med herboendes ferie i Egypten. Herboende vendte en måned senere tilbage til Egypten, hvor parret blev gift i august I august 2004 fik parret en datter. Ansøger, M, er født og opvokset i Egypten. Ansøgers alder er ikke oplyst, men det fremgår, at han er under 24 år. Hans familie bor i Egypten, og han har ingen anden tilknytning til Danmark end den, der følger af ægteskabet med herboende. Ansøger taler svensk og har en revisoruddannelse, som han er ved at konvertere, så den kan bruges i Sverige. Ved henvendelse per til 34

36 Udlændingestyrelsen fik parret at vide, at ansøger ikke ville få opholdstilladelse, da parret var under 24 år. Parret opfyldte samtlige andre kriterier for opholdstilladelse. Som en konsekvens heraf besluttede parret at flytte til Sverige, hvor ansøger fik opholdstilladelse. Parret ville oprindeligt helst have bosat sig i Danmark, men ønsker nu ikke at vende tilbage til Danmark. Sag 42. Dansk statsborger. 24-års reglen. Ikke indgivet ansøgning til danske udlændingemyndigheder. Herboende, K, er født og opvokset i Danmark. Herboende er 21 år gammel, og hele hendes familie er bosat i Danmark. Hun har tidligere studeret jura og arbejder nu i et indkøbscenter. Parret mødte hinanden i Danmark i sommeren 2003 i deres fælles kirke. Parret blev gift i februar 2004 og de har en søn, født i november Ansøger, M, er født og opvokset i Ghana, hvor også hans familie bor. Hans alder er uoplyst. Ansøger kom til Danmark i forbindelse på et studievisum i Det fremgår ikke, hvad han studerer. Ansøger taler flydende dansk. Da ansøgers studievisum udløb, og da herboende var under 24 år, så de ingen anden udvej end at flytte til Sverige i marts Der bor de stadig, og ansøger er ved at lære svensk. Sag 43. Dansk statsborger. 24-års reglen. Ikke indgivet ansøgning til danske udlændingemyndigheder. Herboende, K, er født og opvokset i Danmark, hun er 28 år gammel, og hele hendes familie er bosat i Danmark. Hun har studeret på højskole, og hun arbejder nu i Sverige. Parret mødte hinanden i Parret blev gift i Ansøger, M, er statsborger fra Serbien-Montenegro, han er 21 år gammel, og hans onkel, tante, fætter og kusine har opholdstilladelse i Danmark. Ansøger har fast arbejder i Sverige. I 2003 fik ansøger, hans to brødre og hans forældre afslag på opholdstilladelse i Danmark, og parret valgte at flytte til Sverige, da de ikke opfyldte 24-års reglen. De flyttede til Sverige i februar 2004 og håber nu på, at ansøger kan få svensk statsborgerskab, så de engang kan vende tilbage til Danmark. Sag 44. Dansk statsborger. Boligkravet. Trukket ansøgning til danske udlændingemyndigheder tilbage. Herboende, M, er født og opvokset i Danmark og er dansk statsborger. Hans alder, samt beskæftigelse fremgår ikke. Parret mødte hinanden gennem en hjemmeside for internationale kontaktannoncer, og skrev sammen i mere en end 1½ år, før de besluttede sig for at mødes. Ansøger fik afslag på turistvisum i 2003, med henvisning til at parret ikke havde mødt hinanden. I 2003 tog herboende til Kina, hvor parret blev gift. Derefter fik ansøger turistvisum til Danmark og ankom i september Ansøger, K, er født og opvokset i Kina, hvor hendes familie bor, hendes alder fremgår ikke. Hun har ingen anden tilknytning til Danmark, end hvad der følger af ægteskabet med herboende, og parret har ingen børn. Ved ansøgning om opholdstilladelse fik parret at vide, at sagsbehandlingstiden ville være mellem otte og ni måneder, og at ansøgers turistvisum maksimalt kunne forlænges med yderligere tre måneder, altså i alt seks måneder. Som resultat heraf ville ansøger blive nødsaget til at vende tilbage til Kina i to til tre måneder, mens sagen blev færdigbehandlet. Endelig mente ansøger ikke, at hans bolig opfyldte boligkravet. Parret tog konsekvensen heraf og besluttede at flytte til Sverige, hvor 35

37 ansøger har fået opholdstilladelse. Parret bor nu i Sverige, og herboende har planer om at blive svensk statsborger. Sag 45. Dansk statsborger. Forsørgelse. Ikke indgivet ansøgning til danske udlændingemyndigheder. Herboende, K, er født og opvokset i Danmark, hans alder er ikke oplyst. Han er dansk statsborger og hele hendes familie bor i Danmark. Hans beskæftigelse er ikke oplyst. Parret mødte hinanden via en kontaktannonce og kommunikerede via og telefon i 1 ½ år, før herboende tog på en 10-dages ferie til Rusland. Derefter kom ansøger på besøg i Danmark, og i forbindelse med ansøgers 2. besøg i Danmark blev parret gift. Parret har ingen fællesbørn. Ansøger, K, er født og opvokset i Rusland, hvor hendes familie bor. Hendes alder er ikke oplyst. Parret besluttede at flytte til Sverige, da herboende vurderede, at han ikke ville kunne leve op til kravet om bankgaranti, på grund af en konkurs i det firma, han var ansat for. Som resultat af konkursen havde han modtaget kontanthjælp i tre måneder. Parret bor nu i Helsingborg og har ingen intentioner om at vende tilbage til Danmark. Sag 46. Dansk statsborger. Ansøger under 24 år. Ej kendskab til positivlisten. Ikke indgivet ansøgning til danske myndigheder. Herboende, M, er født og opvokset i Danmark. Han er 37 år gammel og har dansk statsborgerskab. Herboende er civilingeniør og cand.polit. og har fast arbejde i en videnstung virksomhed. Parret blev gift i marts Ansøger er fra et uoplyst afrikansk land, ansøgers alder er uoplyst, men hun var ved ægteskabets indgåelse under 24 år gammel. Parret forsøgte at skaffe sig oplysninger om de danske regler om ægtefællesammenføring bl.a. gennem søgninger på Udlændingestyrelsens hjemmeside, som ingen oplysninger indeholdt om muligheden for, at personer med særlige kvalifikationer kan blive fritaget fra de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring, på grund af behovet for personer med disse kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. I marts 2004 flyttede parret til Malmø, hvor de har boet siden. [Sagen er refereret på grundlag af en artikel om parret i Politiken, 29. september 2005, 1. sektion, side 2.] 36

38 Hovedkonklusioner fra Institut for Menneskerettigheders Udredning nr. 1, års reglen sammenholdt med tilknytningskravet fører til krænkelser af retten til familieliv i henhold til EMRK art. 8. Disse krænkelser vil navnlig, men ikke udelukkende, opstå, hvor den herboende er født i Danmark og hvor ansøgers hjemland er geografisk og kulturelt langt fra Danmark. Den administrative praksis, hvorefter der ikke tages hensyn til forholdet til andre børn, end særbørn, som den herboende udøver normalsamvær med, krænker retten til familieliv. Således påbyder EMRK art. 8 og FN s Børnekonvention art. 3, at der tages hensyn til både den herboendes og ansøgers herboende fællesbørn, samt den herboendes særbørn og stedbørn ved afvejningen af, om der skal undtages fra de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring. En flygtning, som har indgået ægteskab med en person fra sit oprindelige hjemland, når flygtningen fortsat er i risiko for forfølgelse i hjemlandet, vil have ret til at nyde sit familieliv i Danmark med sin udenlandske ægtefælle. Den administrative praksis, hvorefter der stilles krav om, at parret ved ægteskabets indgåelse skal have haft en berettiget forventning om at kunne bosætte sig sammen i Danmark eller om samliv på fælles bopæl i Danmark, fører derfor til krænkelser af retten til familieliv. Tilknytningskravet sammenholdt med 28-års reglen medfører diskrimination på grund af etnicitet og race i to situationer. Den første situation omhandler forskelsbehandling mellem danske statsborgere med dansk etnisk baggrund og danske statsborgere med anden etnisk baggrund. Den anden situation angår forskelsbehandling mellem personer født med dansk statsborgerskab og personer født i Danmark uden dansk statsborgerskab, og som er opvokset her i landet. Reglerne medfører endvidere diskrimination mellem flygtninge og indvandrere. Den forskelsbehandling af danske statsborgere, som følger af udlændingelovens 28-års regel, er uforenelig med ikke-diskriminationsprincippet i den Europæiske Konvention om Statsborgerskab, art. 5, stk. 2, idet reglen medfører, at danske statsborgere som 28-årige - i relation til ophævelse af udlændingelovens tilknytningskrav i forbindelse med ægtefællesammenføring - vil blive forskelsbehandlet på grundlag af, hvornår de har erhvervet deres statsborgerskab. Administrationen af kravet om økonomisk sikkerhed i forbindelse med ægtefællesammenføring fører til krænkelser af retten til familieliv. Disse krænkelser vil navnlig, men ikke udelukkende, opstå, hvor den herboende er født i Danmark og ansøgers hjemland er geografisk og kulturelt langt fra Danmark, og hvor parret opfylder samtlige forsørgelseskrav, men på grund af en ringe indtjeningsevne, ikke formår at stille kroner i sikkerhed. Reglen om, at den herboende ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialhjælp og integrationsloven, udgør usaglig og uproportional forskelsbehandling af personer, i strid med EMRK art. 14 sammenholdt med art. 8 om retten til familieliv. 37

39 Den administrative praksis med hensyn til boligkravet, hvorefter fremlejetagere ikke kan anses at råde over en egen bolig, udgør efter instituttets vurdering usaglig og uproportional forskelsbehandling mellem lejere og fremlejetagere i strid med EMRK art. 14 sammenholdt med EMRK art. 8. Reglerne om ægtefællesammenføring lever op til de menneskeretlige krav om forudsigelighed med hensyn til konsekvenserne af reglernes anvendelse, men instituttet anbefaler, at både lovgiver og de administrative myndigheder tilstræber en forbedring af forudsigeligheden af reglerne om ægtefællesammenføring, for eksempel i form af en årlig beretning med eksempler fra praksis. 38

40 Udvalgte notater fra Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og Integration Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations notat af 14. januar 2005 vedrørende Institut for Menneskerettigheders Udredning nr. 1, Se link nedenfor. Praksisnotater om ægtefællesammenføring Integrationsministeriet har den 30. september 2005 lagt en række dokumenter om reglerne for ægtefællesammenføring på Notat af 26. maj 2003 om anvendelse af henholdsvis 24-årskravet og tilknytningskravet navnlig hvor den herboende ægtefælle eller samlever har en særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Se link nedenfor. Notat af 29. september 2003 om anvendelse af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring. Se link nedenfor. Brev af 30. september 2005 til Udlændingestyrelsen vedlagt brev af 23. september 2005 til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og notat af 19. august 2005 om anvendelse af henholdsvis 24-årskravet og tilknytningskravet i sager om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring, hvor den herboende ægtefælle eller samlever følger en særligt erhvervskvalificerende uddannelse. Se link nedenfor. 39

41 Institut for Menneskerettigheders notat af 14. januar 2005 vedrørende Integrationsministeriets notat af 14. januar Notat vedrørende Integrationsministeriets Notat af 14. januar 2005 om Institut for Menneskerettigheders Udredning nr. 1, 2004, Ægtefællesammenføring i Danmark 1. Baggrund Institut for Menneskerettigheder (IMR) har modtaget Integrationsministeriets notat om IMR s udredning om ægtefællesammenføring den 14. januar 2004 og finder anledning til at fremkomme med en række kommentarer. Kommentarerne omfatter såvel principielle overvejelser om tilrettelæggelse af menneskeretlige analyser, herunder om valg af perspektiv, kildeanvendelse og transparens i kildegrundlaget, som til de konkrete kritikpunkter, som ministeriet rejser i forhold til udredningens konkrete analyser og konklusioner. De generelle kommentarer er indeholdt i afsnit 2, mens konkrete kommentarer til ministeriets notat findes i afsnit 3 og en opsummering af konklusioner i afsnit Generelle kommentarer 2.1. Perspektiv Ved gennemlæsning af Integrationsministeriets notat fremstår det med stor tydelighed, at der er væsentlige forskelle i den måde, den retlige analyser af menneskeretlige problemstillinger tilrettelægges på hos henholdsvis Integrationsministeriet og IMR. Problemstillingerne anskues gennemgående fra to forskellige perspektiver. Integrationsministeriet tager efter instituttets opfattelse således afsæt i, hvilket råderum, der eksisterer for staten til at begrænse indvandring og ændre ægteskabspraksis blandt etniske minoriteter i Danmark. Samlet set udmønter dette sig i et perspektiv på ægtefællesammenføring, der formulerer begrænsninger som hovedregel og alene åbner for undtagelser, når særlige menneskelige omstændigheder gør sig gældende i konkrete sager. Eksempler på dette findes i selve strukturen i udlændingelovens 9, stk. 1-9, som opstiller en række begrænsende betingelser, men åbner for undtagelse fra kravene i 9 c, stk. 1, nr

42 Det er ligeledes tydeligt, i Integrationsministeriets praksisnotat om anvendelse af tilknytningskravet, hvoraf det fremgår, at der som udgangspunkt ikke (IMR s fremhævning) tages hensyn til herboendes forældremyndighed eller samværsret over børn, som herboende har sammen med ansøgeren. Om særbørn hedder det videre, at det forhold, at den herboende har særbørn her i landet, [vil] ikke i sig selv tale for at anse tilknytningskravet for opfyldt. Herefter anføres det, at hensynet til barnet vil dog efter omstændighederne kunne udgøre en sådan ganske særlig grund, der kan føre til, at der skal tillades ægtefællesammenføring. I forhold hertil, er IMR s perspektiv forankret i menneskerettens grundlæggende formål om at skabe effektiv beskyttelse af borgerne mod vilkårlige og uproportionale indgreb fra statens side. Afsættet tages derfor i, at staten er både negativt forpligtet til at afstå fra indgreb i de rettigheder, som nyder beskyttelse som menneskerettigheder, og positivt forpligtet til at sørge for, at borgerne reelt kan nyde disse rettigheder. At dette er menneskerettens udgangspunkt finder udtryk i såvel den menneskeretlig teori som i praksis fra Menneskerettighedsdomstolen og FN komitéerne. I den ledende Abdulaziz-sag fra 1985 udtalte domstolen således: 67. The Court recalls that, although the essential object of Article 8 (art. 8) is to protect the individual against arbitrary interference by the public authorities, there may in addition be positive obligations inherent in an effective "respect" for family life... Da kun et fåtal af menneskerettighederne er absolutte, suppleres dette udgangspunkt altid af vurderinger af, om samfundets interesse i at begrænse rettighederne er mere tungtvejende end borgerens modstående interesse i beskyttelse. I forhold til ægtefællesammenføring betyder dette, at beskyttelsen af familielivet og af familien som en grundlæggende enhed i et demokratisk samfund er udgangspunktet i de analyser, som IMR udfører. Dog med den iboende begrænsning, at staten har som prærogativ at bestemme, hvem der har ret til indrejse og ophold på dens territorium, og også har en forpligtelse til at bekæmpe tvangsægteskaber og skabe et integreret samfund. Om betydningen af disse hensyn i forhold til selve retten til familieliv, udtalte domstolen i Abdulaziz-sagen, para. 67: In particular, in the area now under consideration, the extent of a State's obligation to admit to its territory relatives of settled immigrants will vary according to the particular circumstances of the persons involved. Moreover, the Court cannot ignore that the present case is concerned not only with family life but also with immigration and that, as a matter of well-established international law and subject to its treaty obligations, a State has the right to control the entry of non-nationals into its territory. 41

43 2.2. Kildeanvendelse Integrationsministeriet påpeger i sit notat, s. 13, at IMR s konklusioner udredningen om ægtefællesammenføring ikke lever op til almindelige standarder for juridisk metode, idet de hviler på sparsom praksis fra EMD, men ikke afspejler dette. Menneskeretlige vurderinger af rækkevidden af konventionsbestemte forpligtelser må efter almindelige traktatfortolkningsprincipper tage afsæt i ordlyd og kontekst tillige med bestemmelsernes systematik og konventionens formål. Det er ligeledes et grundlæggende og konventionsfæstet princip, at menneskerettigheder ikke må fortolkes indskrænkende, således at deres beskyttelses-område begrænses i videre omfang, end der er hjemmel til i konventionsteksterne. Derudover vil det være relevant at inddrage sammenligninger med fortolkningsbidrag fra andre jurisdiktioner og især fra de overvågningsorganer, som er oprettet i regi af FN og Europarådet. Når IMR udarbejder menneskeretlige vurderinger og analyser sker det derfor med inddragelse af en flerhed af anerkendte menneskeretlige kilder, som hidrører fra såvel FN og Europarådet samt den internationale menneskeretlige litteratur. Anvendelsen af disse kilder sker i overensstemmelse med de standarder, som er udviklet i menneskeretlig teori og praksis. Den understregning af den effektive beskyttelse af borgeren, som der er redegjort for ovenfor under afsnit 2.1., er således forankret både i princippet om formålsfortolkning og i princippet om effet utile, som tilsiger effektiv beskyttelse af borgeren i de tilfælde, hvor der er tvivl om konventionsbestemmelsers anvendelighed. Samlet kan disse principper danne grundlag for en dynamisk fortolkningsstil, som sikrer effektiv beskyttelse til enhver tid. Dette fortolkningsmæssige udgangspunkt er sammen med en række konventionsbestemmelser, afgørende for forståelsen af ægtefællesammenføring som et kerneelement af retten til familieliv, uanset at pligten til at tillade ægtefællesammenføring ikke eksplicit er nævnt i art. 8. Et afgørende element i den arbejdsmetode, som anvendes i IMR, er at fremdrage alle relevante kilder, herunder såvel afgørelser, der støtter instituttets synspunkter, som sådanne der repræsenterer andre opfattelser. I det lys finder IMR det bemærkelsesværdigt, at Integrationsministeriet i sit notat inddrager en admissibilitetskendelse fra EMD, sagen Amara mod Nederlandene fra 2002, og af den udtrækker krav om uoverstigelige og åbenbare forhindringer, som ophøjes til den standard, som gælder på området for ægtefællessammenføring, jf. notatet s. 7 og 15. Brugen af Amara-sagen er på flere måder problematisk som støtte for ministeriets synspunkter; for det første er det en udvisningssag, hvor udvisningen var begrundet i et kriminelt forhold og i ulovligt ophold. Statens negative og positive forpligtelser i udvisningssager adskiller sig på nogle afgørende punkter fra ægtefællesammenføringssager. Fx ses EMD hverken i Abdulaziz-sagen eller i Pejcinoski- 42

44 sagen - og ej heller i den række afvisningskendelser om ægtefællessammenføring, som EMK afsagde mellem 1988 og at kvalificere kravet om forhindringer for optagelse af familieliv i et andet land til uoverstigelige og åbenbare. For det andet understreger EMD netop, at de momenter, der skal indgå i vurderinger, af om familielivet bliver krænket, når ægtefællerne forhindres i at leve sammen, selv i udvisningssager omfatter en række faktorer, foruden den eventuelle forhindring i at etablere familielivet et andet sted. Det udtales herom i Amara-kendelsen: Whether the exclusion of a family member from a Contracting State is incompatible with the requirements of Art. 8 will depend on a number of factors: the circumstances in which family life developed, the extent to which family life is or will be effectively ruptured, the extent of ties in the Contracting State Sagen udgør derfor efter IMR s opfattelse ikke tilstrækkeligt retskildemæssigt grundlag til at fastholde et kriterium om, at ægtefæller, der ansøger om sammenføring, skal påvise, at der eksisterer forhindringer, der både er uoverstigelige og åbenbare. Endelig ønsker instituttet at understrege, at instituttet i sin udredning, holder beskrivelsen af menneskeretten og instituttets vurderinger klart adskilte. Herved sikres, at grundlaget for instituttets konklusioner er transparent. Konklusionerne i instituttets udredning lever således til fulde op til almindelige standarder for juridisk metode og menneskeretlige analyser. 3. Konkrete kommentarer 3.1. Kriterier for tilladelse til ægtefællesammenføring i medfør af EMRK art. 8 IMR forstår Integrationsministeriets notat således, at ministeriet lægger til grund, at der skal være uoverstigelige og åbenbare hindringer for at udøve familielivet et andet sted, før der vil skulle meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring i henhold til EMRK art. 8, jf. notatet s. 15. Efter IMR s opfattelse er der tale om en alvorlig misforståelse af EMD s praksis, som fører til, at en effektiv beskyttelse af retten til familieliv ikke er sikret i sager om ægtefællesammenføring i Danmark. Kriteriet ifølge den ledende dom i Abdulaziz-sagen fra 1985 er, om der er hindringer for at etablere et familieliv i ansøgers hjemland eller om der er særlige grunde til, at dette ikke kan forventes af parret. Nyere afgørelser fra domstolen bekræfter, at der ikke kan stilles krav om uoverstigelige forhindringer, jf. udredningen s Disse sager har drejet sig om ægtefællesammenføring og ikke om udvisning på grund af kriminalitet og ulovligt ophold som Amara-sagen, som Integrationsministeriet henviser til års reglen Integrationsministeriet lægger til grund, at IMR finder, at 24-års reglen er i strid med EMRK art. 8, jf. notatet s

45 Der er her tale om en misforståelse af konklusionerne i IMR s udredning. IMR har således ikke vurderet, at selve 24-års reglen var uproportional. IMR finder, at 24-års reglen sammenholdt med tilknytningskravet administreres på en sådan måde, at retten til familieliv ikke sikres effektivt, jf. udredningen s års reglen sammenholdt med tilknytningskravet. Integrationsministeriet afviser, at der i det af IMR opstillede eksempel om Anne-Mette Hansen og Ali Fathi vil kunne opstå en krænkelse af EMRK art. 8, såfremt der gives afslag på ægtefællesammenføring. Integrationsministeriet begrunder dette med, at der ikke af EMRK art. 8 følger en ret for ægtefæller til at vælge, i hvilket land familielivet skal udøves. Integrationsministeriet undlader at foretage en egentlig proportionalitetsafvejning af de konkrete forhold i det opstillede eksempel. IMR er enig med ministeriet i, at ægtepar ikke kan vælge i hvilket land familielivet skal udøves, hvilket fremgår af udredningen bl.a. s. 59. Som nævnt ovenfor, følger det imidlertid af bl.a. retspraksis fra den EMD, at staten i visse undtagelsessituationer kan have pligt til at tillade ægtefællesammenføring. Således vil staten skulle foretage en konkret vurdering af samtlige omstændigheder for at vurdere, om der er hindringer for et familieliv i ansøgers hjemland eller om, der er særlige grunde til, at man ikke kan forvente af parret at flytter til ansøgers hjemland, jf. udredningen s og IMR fastholder, at den nuværende administration af 24-års reglen sammenholdt med tilknytningskravet kan føre til krænkelse af EMRK art Økonomisk sikkerhedsstillelse Integrationsministeriet vurderer udelukkende, at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse er i overensstemmelse med EMRK art. 8, men foretager ikke en konkret vurdering af proportionaliteten i det af IMR opstillede eksempel, notatet s. 20. IMR fastholder, at den nuværende administration af reglerne vil kunne føre til en krænkelse af EMRK art. 8, jf. udredningen s Ingen kontanthjælp indenfor 1 år fra ansøgningstidspunktet Integrationsministeriet afviser, at kravet om, at herboende ikke har modtaget kontanthjælp inden et år fra ansøgningstidspunktet, er diskriminerende, jf. notatet s. 22. For så vidt angår det af IMR opstillede eksempel, hvor herboende havde modtaget kontanthjælp i to uger, 11 måneder før indgivelse af ansøgning på ægtefællesammenføring, henviser Integrationsministeriet til, at ægteparret blot ville få tilladelsen til ægtefællesammenføring forsinket i få uger. Det er imidlertid IMR s vurdering, at parret efter nugældende administrativ praksis formentlig ville få meddelt afslag og være henvist til at søge på ny, hvorved parret med de nuværende sagsbehandlingstider først ville blive meddelt tilladelse omkring 1 år senere. 44

46 IMR fastholder således, at den nuværende administration af kontanthjælpskravet kan føre til krænkelse af EMRK art års reglen og diskrimination på grund af længde af statsborgerskab Integrationsministeriet og instituttet er uenige om, hvorvidt artikel 5, stk. 2, i den Europæiske Konvention om Statsborgerret kan omfatte andet end spørgsmål om fratagelse eller fortabelse af statsborgerskab. Dette er imidlertid efter instituttets opfattelse ikke afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt 28-årsreglen kan føre til diskrimination i forhold mellem statsborgere indbyrdes. Princippet i artikel 5, stk. 2, om ikke-forskelsbehandling af statsborgere på grundlag af, om de har erhvervet deres statsborgerskab ved fødslen eller senere, kan betragtes som et almindeligt statsborgerretligt princip. Således vil diskrimination i relation til retten til et familieliv på grundlag af, hvornår en person har erhvervet sit statsborgerskab, også at stride mod EMRK s artikel 14, jf. artikel 8, jf. udredningen s Eksempelvis vurderer instituttet det som sandsynligt, at EMD vil finde, at der foreligger diskrimination, såfremt en person, der har opholdt sig her i landet siden sit 3. år, som 28-årig får afslag på ægtefællesammenføring med den begrundelse, at han først har erhvervet sit statsborgerskab som 18-årig og derfor ikke, ligesom andre 28-årige der har erhvervet deres statsborgerskab ved fødslen, kan fritages for tilknytningskravet. IMR fastholder således, at 28-års reglen diskriminerer på grundlag af længden af statsborgerskab, jf. den Europæiske Konvention om Statsborgerskab art. 5, stk. 2 og EMRK art. 14, jf. art års reglen og diskrimination af danske statsborgere med anden etnisk baggrund Integrationsministeriet afviser, at 28-års reglen medfører diskrimination på grund af etnicitet, fordi de udlændinge i Danmark, som reglen rammer, ikke kan siges at have en særlig etnicitet, jf. notatet s. 25. IMR har udelukkende lagt til grund, at der sker en forskelsbehandling mellem personer med dansk etnisk baggrund og personer af anden etnisk baggrund. Det er efter IMR s opfattelse ikke nødvendigt, at de personer, som forskelsbehandles har en særlig etnicitet. IMR fastholder, at 28-års reglen forskelsbehandler på grund af etnicitet blandt andet under henvisning til, at det var hensigten med reglen at stille især statsborgere med anden etnisk baggrund end dansk ringere end danske statsborgere med dansk etnicitet, jf. udredningen s års reglen og diskrimination af udenlandske borgere i Danmark Integrationsministeriet afviser, at der kan være tale om forskelsbehandling på grund af etnicitet, fordi udlændinge i Danmark ikke kan siges at have en særlig etnicitet. 45

47 Igen fastholder IMR, at reglen fører til forskelsbehandling mellem personer af dansk etnicitet og personer født i Danmark med anden etnisk baggrund, jf. udredningen s Integrationsministeriet afviser, at begrænsningen i bevægelsesfrihed, som 28-års reglen medfører for personer, som er født i Danmark uden dansk statsborgerskab, udgør en væsentlig begrænsning i deres bevægelsesfrihed. IMR er fortsat uenig heri Hensyntagen til børn IMR finder det positivt, at det i samtlige konkrete sager vurderes, om et afslag på ægtefællesammenføring indebærer et indgreb i familielivet mellem forældre og børn, uanset om der tale om fællesbørn, særbørn eller stedbørn, jf. notatet s.29. Det fremgår dog af Integrationsministeriets praksisnotat, at hensynet til herboendes børn som udgangspunkt ikke vil være udslagsgivende medmindre der er tale om særbørn, som herboende har normalsamvær med. IMR skal opfordre Integrationsministeriet til at præcisere i sine praksisnotater, at det ikke kun er i undtagelsessituationer, der skal tages hensyn til fællesbørn, stedbørn og særbørn, som herboende ikke udøver normalsamvær med, jf. udredningen s Flygtninge Integrationsministeriet er enig i, at der ikke kan lægges afgørende vægt på parrets berettigede forventning, men afviser imidlertid, at kravet om, at parret har etableret et familieliv med en vis relation til Danmark skulle kunne medføre krænkelser af EMRK art. 8, jf. notatet, s Som anført i udredningen, er det IMR s opfattelse, at Danmark vil være forpligtet til at tillade ægtefællesammenføring i Danmark, såfremt Danmark har givet asyl til den ene ægtefælle og parret ikke kan henvises til at tage ophold sammen i et andet land, jf. EMRK art. 8. Fra det øjeblik Danmark har meddelt asyl til en flygtning, er Danmark forpligtet til at sikre denne person en effektiv beskyttelse af retten til familieliv, jf. udredningen s IMR fastholder således, at den nuværende administrative praksis for meddelelse af tilladelse til ægtefællesammenføring til flygtninge fører til krænkelse af EMRK art Fremlejeaftaler IMR finder det positivt, at Integrationsministeriet udtaler, at fremlejeaftaler efter omstændighederne vil kunne opfylde boligkravet, jf. notatet s. 32. IMR skal opfordre til at formuleringen af 6, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 814 af 20/07/2004 om opfyldelse af boligkravet præciseres i overensstemmelse hermed Samlet tilknytning eller summen af parternes selvstændige tilknytning 46

48 IMR er enig med Integrationsministeriet i, at der ikke grundlag for at antage, at tilknytningskravet administreres på en anden måde end forudsat ved loven, jf. notatet s. 34. IMR har ikke i sin udredning konkluderet, at den administrative praksis var ulovlig. Blot har IMR påpeget, at ordlyden af Udlændingelovens 9, stk. 7, kunne give en forventning om, at det var parrets samlede tilknytning, som var udslagsgivende i modsætning til summen af parternes selvstændige tilknytning, jf. udredningen s Visum IMR finder det positivt, at også personer fra flygtningeproducerende land vil kunne meddeles besøgsvisum til Danmark, jf. notatet s. 35. IMR skal opfordre til, at også ægtefæller fra Irak og Somalia sikres mulighed for at få meddelt besøgsvisum i Danmark Udregning af længde af lovligt ophold for flygtninge IMR finder det positivt, at længden af lovligt ophold udregnes fra det tidspunkt en asylansøger kommer til Danmark og ikke som antaget i udredningen fra det tidspunkt vedkommende er blevet meddelt asyl, jf. notatet s Årlig beretning Integrationsministeriet afviser at udgive en årlig beretning med eksempler fra administrativ praksis med henvisning til, at det vil være for ressourcekrævende, jf.. notatet s.13. Instituttet fastholder, at Integrationsministeriet bør skabe større gennemsigtighed i administrationen af reglerne ved at udgive en årlig beretning. 4. Konklusioner I kort form, kan IMR s konklusioner ovenfor sammenfattes således: Efter IMR s opfattelse er der tale om en alvorlig misforståelse af EMD s praksis, når Integrationsministeriet lægger til grund, at der skal være uoverstigelige og åbenbare hindringer for at udøve familielivet et andet sted, før der vil skulle meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring. Der er her tale om en misforståelse af konklusionerne i IMR s udredning, når Integrationsministeriet lægger til grund, at IMR finder, at 24-års reglen er i strid med EMRK art. 8. IMR har således ikke vurderet, at selve 24-års reglen var uproportional. IMR fastholder, at den nuværende administration af 24-års reglen sammenholdt med tilknytningskravet kan føre til krænkelse af EMRK art

49 IMR fastholder, at den nuværende administration af reglerne om økonomisk sikkerhedsstillelse vil kunne føre til en krænkelse af EMRK art. 8, jf. udredningen s IMR fastholder, at den nuværende administration af kontanthjælpskravet kan føre til krænkelse af EMRK art. 8. IMR fastholder, at 28-års reglen diskriminerer på grundlag af længden af statsborgerskab, jf. den Europæiske Konvention om Statsborgerskab art. 5, stk. 2 og EMRK art. 14, jf. art. 8. IMR fastholder, at 28-års reglen forskelsbehandler på grund af etnicitet blandt andet under henvisning til, at det var hensigten med reglen at stille især statsborgere med anden etnisk baggrund end dansk ringere end danske statsborgere med dansk etnicitet, jf. udredningen s Integrationsministeriet afviser, at begrænsningen i bevægelsesfrihed, som 28-års reglen medfører for personer, som er født i Danmark uden dansk statsborgerskab, udgør en væsentlig begrænsning i deres bevægelsesfrihed. IMR er fortsat uenig her. IMR fastholder, at den nuværende administrative praksis for meddelelse af tilladelse til ægtefællesammenføring til flygtninge fører til krænkelse af EMRK art. 8. IMR fastholder, at Integrationsministeriet bør skabe større gennemsigtighed i administrationen af reglerne ved at udgive en årlig beretning. Institut for Menneskerettigheder, EE/MVL/BKO, 14. januar IMR skal opfordre Integrationsministeriet til at præcisere i sine praksisnotater, at det ikke kun er i undtagelsessituationer, der skal tages hensyn til fællesbørn, stedbørn og særbørn, som herboende ikke udøver normalsamvær med, jf. udredningen s IMR finder det positivt, at Integrationsministeriet udtaler, at fremlejeaftaler efter omstændighederne vil kunne opfylde boligkravet, jf. notatet s. 32. IMR skal opfordre til, at formuleringen af 6, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 814 af 20/07/2004 om opfyldelse af boligkravet præciseres i overensstemmelse hermed. IMR skal opfordre til, at også ægtefæller fra Irak og Somalia sikres mulighed for at få meddelt besøgsvisum i Danmark. IMR finder det positivt, at længden af lovligt ophold udregnes fra det tidspunkt en asylansøger kommer til Danmark og ikke som antaget i udredningen fra det tidspunkt vedkommende er blevet meddelt asyl, jf. notatet s.36. Endelig ønsker instituttet at understrege, at instituttet i sin udredning, holder beskrivelsen af menneskeretten og instituttets vurderinger klart adskilte. Herved sikres, at grundlaget for instituttets konklusioner er transparent. Konklusionerne i instituttets udredning lever 48

50 således til fulde op til almindelige standarder for juridisk metode og menneskeretlige analyser. Institut for Menneskerettigheder, 14. januar 2005/EE, MVL, BKO 49

51 Uddrag af Europarådets menneskerettighedskommissærs rapport om besøg i Danmark, sommeren 2004 Rapport findes i sin fulde længde på og REPORT BY MR ALVARO GIL-ROBLES, COMMISSIONER FOR HUMAN RIGHTS, ON HIS VISIT TO DENMARK 13 th 16 th APRIL 2004 Family reunification 8. According to the bill prepared for the 2002 Aliens Act, the Government is of the opinion that the number of unemployed aliens will only increase if the quantity of resident permits awarded for the purposes of family reunification permits continues at the same rate 3. It was also noted that the rules applicable till then for family reunification had been based on modern West-European standards for family establishment and have regrettably been exploited for immigration purposes through marriages of convenience and arranged marriages with tragic consequences for young families. As a result, the legal right of family reunification was withdrawn, and replaced with a provision regulating the right to a residence permit in Denmark for the purpose of family reunification with a person living in Denmark. A number of requirements were introduced for obtaining the residence permit under the 2002 reform, and they have been added to in subsequent amendments According to the 2002 Aliens Act, a residence permit will only be granted to a foreign spouse on the basis of marriage or cohabitation if both parties are over 24 years of age. Until they have both reached this age, and even if one of them is a Danish citizen, they can only hope for family reunion in Denmark under exceptional circumstances 5. There are also a number of economic requirements for the reunification of spouses, 6 and a requirement that the spouses or cohabitants aggregate ties with Denmark are stronger than their aggregate ties with another country. In the face of objections to these provisions, an amendment was introduced in 2003 according to which the aggregate ties requirement is lifted in situations in which the person residing in Denmark has held Danish citizenship for at least 28 years 7. According to the Ministry, non-nationals or subsequently naturalised citizens born in Denmark or having arrived there as a small 3 The bill refers to a report predicting a rise in the number of unemployed year old immigrants and descendants from third countries from 77,369 in 2000 to 194,500 in 2021, if the present employment rate in this population group does not change, and if the present immigration rate continues. 4 Some of these amendments have, however, eased or clarified requirements introduced in The possibility for a foreign spouse to obtain a residence permit under such circumstances is only referred to in the Government Bill. 6 In addition to the ability to financially maintain the spouse in Denmark, the Act requires that the person living in Denmark has not received social assistance for a period of one year prior to the application, possesses a dwelling of a reasonable size and provides a financial security of DKK to cover any future public expenses for any social assistance granted to applicant 7 See Law No of 27 December

52 child may also be exempted from the aggregate ties condition if they have had 28 years substantially continuous residence in Denmark. This exception entails, for instance, that a Danish citizen, who arrived in Denmark as a child of 8, may, indeed, freely secure the family reunion of a foreign spouse at the age of 36, if, indeed, the other criteria are also met. For non-national residents who arrived in Denmark at a greater age, the aggregate ties requirement applies irrespective of the amount of time they have spent in Denmark. 10. The requirement that the spouses aggregate ties with Denmark are stronger than those with another country, hits immigrants and second-generation immigrants particularly hard, including those who have lived in Denmark for most of their lives and have become well integrated in society. I was for instance informed of a case of a 26- year old woman who arrived in Denmark as a child, lived there continuously ever since, spoke Danish as a native, had concluded her university studies in Denmark, but who could not bring to Denmark her husband originating from the country where she was born, since it was regarded that the aggregate ties of the couple were stronger with that country than with Denmark. I am also concerned that in this respect, the legislation treats in a different manner Danish citizens depending on the period during which the person has held citizenship. If a person obtained the citizenship at birth, the aggregate ties requirement will not be considered if the person is at least 28 years old. However, it continues to be applied in relation to a person who was later naturalised, until the 28 years of citizenship is achieved, unless he or she was born in Denmark or arrived as a child, in which case the length of citizenship requirement is substituted by an equally long residence requirement. These provisions do not in my view guarantee the principle of equality before the law. 11. I was also informed of cases where the application of the law resulted in differentiated treatment depending on the economic situation of the persons concerned, which again raises serious concerns in terms of equality before the law and, in particular, regarding the respect for Article 14 of the Convention, which prohibits discrimination on grounds such as property. For instance, any person who has received assistance under the Act on an Active Social Policy or the Integration Act during the past year is, as a main rule, excluded from the possibility of bringing his or her spouse to the country. The requirement of a bank guarantee of DKK - which is only released after seven years and insofar as it has not been used for possible social assistance for the couple - can be very difficult to obtain for persons with low incomes and few possessions. Moreover, the requirements are re-assessed every two years, and if the person residing in Denmark has in the meantime become unemployed or had to move to a smaller apartment, the residence permit of his or her spouse can be discontinued. Being under a constant threat of separation from one s spouse or having to move abroad in order to continue family life, inevitably creates a significant strain and anxiety for the persons concerned. Such restrictive criteria risk conspiring against the efforts to encourage greater integration. 12. Article 8 of the European Convention of Human Rights guarantees the right to family life and private life. Whilst the European Court for Human Rights has stated that Article 8 does not extend a general obligation on the state to accept the non-national spouses for 51

53 settlement in the country, 8 the Court has considered it essential for the effective enjoyment of this right that the couple could live together in another country. On the basis of this jurisprudence, it can be inferred that if the couple could not live in another country, family reunification must be granted in the contracting state concerned. This is obviously often the case for refugee couples who do not have the possibility of enjoying their right to family life in a country other than the country of asylum. In such circumstances, family reunion ought to be granted automatically. It is explained in the Bill presented by the Government that a residence permit may, indeed, be given to the spouse of the refugee in Denmark but, in general, only if they got married before the refugee left his or her country of origin without fulfilling all the conditions usually imposed and which refugees are generally unlikely to meet. The articles governing the different criteria do generally provide for their dispensation, if exceptional reasons make it appropriate. If necessary Section 9(c) may also be applied. This section provides for a catch-all exemption, stating that upon application, a residence permit may be issued to an alien if exceptional reasons make it appropriate, which is intended to cover cases in which the strict application of the rules contained in the Act would be contrary to Denmark s obligations under international instruments. The Government bill also mentions other examples where requirements might be lifted, if the application of the law would otherwise lead to a violation of a treaty obligation. Whilst it is positive that such exceptions are mentioned in the Bill, and Bills are binding in the interpretation of Danish Acts, I do not consider that this provides sufficient safeguards for ensuring the right to family life. As a minimum, the law itself should provide a non-exhaustive list of such cases where residence permit must be granted without the requirements necessarily being filled. Cases have indeed been reported of refugees in Denmark being unable to secure reunification with their spouses since the adoption of the new law. 13. The Minister for Refugees, Immigration and Integration Affairs explained to me that the 24 year age requirement is meant to protect young adults from forced marriages, since it was felt that the older a person is the greater their capacity for resistance. The prevention of forced marriages is indeed an important aim and I welcome many of the initiatives that have been undertaken on the basis of the Government s Action Plan on Forced, Quasi-forced and Arranged Marriages, such as the initiatives to provide counselling and mediation for young persons who are being pressured by their parents to get married, the focus on ensuring that girls and young women complete their education, and efforts to enhance the knowledge about the relevant Danish legislation. I am convinced that strong investment into such initiatives could bring very positive results, without having to resort to such restrictions as are now provided by a law, whose scope extends far beyond their target 9 and which seriously limit the right of persons of marriageable age to marry and to found a family in Denmark. 8 See, Abdulaziz, Cabales and Balkandali v. UK, Judgment of 28 May 1985, Appl. Nos. 9214/80; 9273/8&, 9479/81, Series A No. 94, para A number of human rights organisations reported that these provisions have had very negative consequences in situations other than those targeted by the law. A significant number of Danish couples have reportedly moved to neighbouring countries, from which many continue to commute to Denmark, in order to be able to live together with their spouses. 52

54 14. Until 2002, parents of over 60 years of age could be reunited with their families in Denmark. This right was abolished under the reform, since the the Government finds it necessary to restrict and control access to Denmark in order to ensure the necessary peace and free the necessary resources for a far better integration of the aliens already living in Denmark The eligibility conditions for family reunification were further restricted with a 2004 amendment reducing the age limit allowing for family reunification of children from under-18 to under-15. According to the Government, the purpose was to prevent socalled re-education journeys to countries of origin, and to prevent parents from applying for family reunification for their children only just before the child turns 18, since it was felt that such practices were harmful for the integration prospects of the children in Denmark. The Government bill did not, however, provide any estimation as to how common such practices are, and the Council of Ethnic minorities claimed that they are fairly unusual. It is regrettable that all children with non-danish parents over the age of 14 are being punished by the law for the perceived misconduct of a fairly limited number of parents. Whilst I concur that for integration purposes, it is better if the child comes to the new country of residence at an early age, it is likely that this provision will have negative consequences in situations other than those targeted by the law, and it raises some concern regarding the enjoyment of certain rights guaranteed in international human rights treaties, as will be discussed below. 16. The Convention on the Rights of the Child defines a child as any human being below the age of eighteen years and states that the best interests of the child shall be a primary consideration in all matters affecting the child. 11 The Convention further recognises that the child should grow up in a family environment, and requires that State Parties deal with applications by a child for family reunification in a positive, humane and expeditious manner (Article 10). Whilst this Article does not explicitly spell out an automatic right of a child to be reunited in the parent s country of residence, it clearly assumes that a possibility to apply for family reunification be given to a child. 17. The Minister for Integration insisted that such a possibility did exist for children over 14 in virtue of the general exception provided in article 9(c) of the Aliens Act. This provision may well formally permit the granting of a residence permit for the purposes of family reunion to minors over 14 years old on the basis of the best interest of the child, as is required under the Convention on the Rights of the Child; indeed, the Government bill stresses that their best interest is to be respected in all decision involving them. It might reasonably be assumed, however, that family reunion will in fact be in the best interest of the child in the great majority of cases. It is rather incongruous therefore, and certainly dissuasive, to establish a general rule presuming the contrary and to leave the expression of the exceptional grounds for awarding family reunification to minors over 14 (under a 10 Bill amending the Aliens Act, the Marriage Act and other Act, 28 th February 2002, p In all actions concerning children, whether undertaken by public or private social welfare institutions, courts of law, administrative authorities or legislative bodies, the best interests of the child shall be a primary consideration. 53

55 catch-all clause) to the explanatory notes of a Government bill. Such a situation fails to secure the legal certainty that ought to surround the determination of fundamental rights. 18. During the preparatory process, the Council of Ethic Minorities and a number of nongovernmental organisations opposed the lowering of the age limit, and had proposed alternative solutions to tackle the problems that may be created for effective integration by such journeys, while underlying that they are not always harmful for the child s integration perspectives. It is regrettable that these alternatives were not given greater consideration. 19. In conclusion, I strongly encourage the Government and the Parliament to reconsider the provisions relating to family reunification in light of the above comments and those made by national human rights actors and the UNHCR on various occasions. 54

56 integration purposes, it is better if the child comes to the new country of residence at an early age, it is likely that this provision will have negative consequences in situations other than those targeted by the law, and it raises some concern regarding the enjoyment of certain rights guaranteed in international human rights treaties, as will be discussed below. The Convention on the Rights of the Child defines a child as any human being below the age of eighteen years and states that the best interests of the child shall be a primary consideration in all matters affecting the child. 12 The Convention further recognises that the child should grow up in a family environment, and requires that State Parties deal with applications by a child for family reunification in a positive, humane and expeditious manner (Article 10). Whilst this Article does not explicitly spell out an automatic right of a child to be reunited in the parent s country of residence, it clearly assumes that a possibility to apply for family reunification be given to a child. The Minister for Integration insisted that such a possibility did exist for children over 14 in virtue of the general exception provided in article 9(c) of the Aliens Act. This provision may well formally permit the granting of a residence permit for the purposes of family reunion to minors over 14 years old on the basis of the best interest of the child, as is required under the Convention on the Rights of the Child; indeed, the Government bill stresses that their best interest is to be respected in all decision involving them. It might reasonably be assumed, however, that family reunion will in fact be in the best interest of the child in the great majority of cases. It is rather incongruous therefore, and certainly dissuasive, to establish a general rule presuming the contrary and to leave the expression of the exceptional grounds for awarding family reunification to minors over 14 (under a catch-all clause) to the explanatory notes of a Government bill. Such a situation fails to secure the legal certainty that ought to surround the determination of fundamental rights. During the preparatory process, the Council of Ethic Minorities and a number of nongovernmental organisations opposed the lowering of the age limit, and had proposed alternative solutions to tackle the problems that may be created for effective integration by such journeys, while underlying that they are not always harmful for the child s integration perspectives. It is regrettable that these alternatives were not given greater consideration. In conclusion, I strongly encourage the Government and the Parliament to reconsider the provisions relating to family reunification in light of the above comments and those made by national human rights actors and the UNHCR on various occasions. 12 In all actions concerning children, whether undertaken by public or private social welfare institutions, courts of law, administrative authorities or legislative bodies, the best interests of the child shall be a primary consideration. 55

57 56

58 Udtalelse fra FN Komitéen om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, november 2004 COMMITTEE ON ECONOMIC, SOCIAL AND CULTURAL RIGHTS (CESCR) Thirty-third session November 2004 CONSIDERATION OF REPORTS SUBMITTED BY STATES PARTIES UNDER ARTICLES 16 AND 17 OF THE COVENANT Concluding observations of the Committee on Economic, Social and Cultural Rights DENMARK. D. Principal subjects of concern 16. The Committee notes with concern that the amendment to the Aliens Act in 2002, which raised the age of the right to reunification of migrant spouses to 25 years, constitutes an impediment to the State party's obligation to guarantee the enjoyment of the right to family life in Denmark. E. Suggestions and recommendations 29. The Committee calls upon the State party to take appropriate measures to either repeal or amend the so-called 24-year rule of the 2002 Aliens Act, in line with its obligation to guarantee the enjoyment of the right to family life to all persons in Denmark, without distinction. In this connection, the Committee encourages the State party to consider alternative means of combating the phenomenon of forced marriage involving immigrant women. 57

59 Høringssvar fra FN s Flygtningehøjkommissær om lovforslag L152 af 2002 om ændring af udlændingeloven UNHCR s comments on the Draft Bill on amending the Aliens Act, the Marriage Act and other Acts (Ref: 2001/ ) A related issue in the Draft Bill is the rule that would only permit reunification of spouses who are at least 24 years of age. The proposal suggests restricting the ability of asylum seekers to enter into marriage under the terms of the Danish Marriage Act. The commentary to the Bill appears to make little distinction between what UNHCR agrees is the unacceptable practice of forced marriage, and arranged marriage which is common in many cultures. In UNHCR s view it is incorrect to compare the two. Furthermore, it is difficult to assess how merely raising the age for legal marriage in Denmark would have the desired effect of limiting the incidents of forced marriage. Public education on the issue of forced marriage may be an effective approach. A related consideration is whether it would be desirable from a policy perspective to restrict the ability of asylum seekers and refugees to marry in Denmark. In UNHCR s view, this aspect of the proposal may be inconsistent with a proper interpretation of Articles 8, 12 and 14 of the ECHR, and Articles 23 and 26 of the International Covenant on Civil and Political Rights. 58

60 Relevante højesteretsdomme offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen i 2005 U H, U /1H, 2H og 3H: Afslag på ægtefællesammenføring på grund af manglende opfyldelse af tilknytningskravet blev ikke tilsidesat af Højesteret. Dommene omhandler personer, som flyttede til Danmark som voksne og havde levet forholdsvis kort tid i Danmark. Sagerne omhandlede endvidere sager afgjort efter reglerne fra før U H: Sag om familiesammenføring med barn over 18 år med børnelammelse. Højesteret lagde til grund, at myndighederne havde lagt forkerte oplysninger til grund for sagen og hjemviste den til fornyet behandling. U H: Sag om familiesammenføring med børn, hvor ansøgerne ikke havde fremlagt en egentlig aldersundersøgelse som bevis for, at de var under 18 år. Højesteret lagde til grund, at myndighederne ikke kunne stille krav om en aldersundersøgelse og måtte foretage en bevisbedømmelse ud fra de sagens omstændigheder og hjemviste sagen til fornyet behandling. Højesteretsdom af i sag 88/2005: Statsløs palæstinenser (M), som var kommet til Danmark som 25-årig i 2001 fik afslag på asyl og havde ikke opholdstilladelse i Danmark. Han blev i 2002 dømt for blufærdighedskrænkelse. Han indgik ægteskab i 2003 med herboende (K), som var dansk statsborger og indrejst i Danmark, da hun var to måneder gammel. I oktober 2004 fik parret et barn. I 2005 blev M dømt for vold mod en politiassistent. Idet Højesteret lagde til grund, at K og parrets barn kun vanskeligt kunne følge med M til Libanon, og den begåede kriminalitet måtte anses at være af mindre alvorlig karakter, ophævede Højesteret udvisning af M. (Sagen er omtalt på de gule sider i Ugeskrift for Retsvæsen nr. 39, oktober 2005) 59

61 Relevant dansk litteratur Jonas Christoffersen: Det offentliges kompensationsansvar for krænkelser af internationale Menneskerettigheder, Ugeskrift for Retsvæsen 2005 B.133 Jonas Christoffersen: Ægtefællesammenføring, EU- & Menneskeret, 2004, nr. 6, s. 273 Terje Einersen: Familieinnvandring, tvangsekteskap og politkk i Festskrift om Menneskerettigheder til Carl Aage Nørgaard, Djøf, 2004, s Eva Ersbøll: Retten til et statsborgerskab og den Europæiske Menneskerettighedskonvention i Festskrift om Menneskerettigheder til Carl Aage Nørgaard, Djøf, 2004, s Peer Lorenzen, Lars Adam Rehof, Tyge Trier, Nina Holst-Christensen og Jens Vedsted- Hansen: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kommenteret art samt tillægsprotokollerne, 2. udg., Djøf, Jens Vedsted Hansen: Familiesammenføring i Lone B. Christensen, Niels-Erik Hansen, Gunnar Homann, m.fl.: Udlændingeret, 2. udg., Djøf, 2000, s Ny udgave forventes i starten af Institut for Menneskerettigheder: Ægtefællesammenføring, Udredning nr. 1, Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - for praktikere. Djøf,