RDAF HELDET Nyhedsbrev

Transkript

1 Uge 39 - September Nr. 9 TEMA: HELIKOPTERE HELDET Nyhedsbrev nr. 9 Ansvarshavende redaktør: PL Anders Madsen Presseofficer HELDET/IRAK Alle fotos er taget af PIO med mindre andet er anført. Denne udgave Nyt fra DETCO s. 2 Ferier du ikke vil hjem fra s. 3 Helikopteren - en gammel opfindelse s. 4 Helikopteren i en militær rolle s. 6 Helikopterflyvning i Irak s. 8 Afsluttende bemærkninger fra CIS s. 9 Bagsiden s. 11 Forsidebillede: Opstart af Fennec-helikopter efter et større eftersyn. Foto: F. Alexandersen

2 Side 2 Nyt fra DETCO. Af DETCO OL Jannik Skov (NAK). Det blev endnu en rolig uge, som HELDET kun kan være taknemmelig for. Det blev til et enkelt raketangreb, som tilsyneladende var skudt på så stor afstand, at det ikke var præcist nok til at gøre skade på personel eller materiel. Interessant nok har vi i ugen aflagt besøg ved Brigadens artillerienhed. Det var et spændende besøg, hvor jeg med smil på læben bemærkede kanonkommandørens stolthed, da han forklarede om kanonens præcision og at raketangrebene tydeligvis var aftaget efter deres ankomst til missionsområdet. Nu skyder vi kun ganske få gange om måneden for at minde terroristerne om, at vi er klar til at tage kampen op, hvis raketangrebene skulle komme for tæt på. Sandheden er nok, at der er mange flere, som har andele i det, vi betragter som den spirende fred i området. Ganske vist er det fra aviserne meget svært at afgøre, om udviklingen i Basra er positiv eller negativ. Set herfra tolker vi den som positiv. Ved at trække den sidste engelske bataljon ud af Basra by, har Koalitionen taget luften ud af nogle af de intense kampe, vi tidligere har set. Man har dermed overladt initiativet til de irakiske sikkerhedsstyrker, hvor der også er kommet nogle gode nye kræfter til i form af to generaler: Jalil og Mohan. Det er indtrykket, at de har de rigtige holdninger til at reformere politistyrkerne, og at de har et godt samspil. Så på trods af, at engelske aviser kritiserer koalitionen for at have forladt Basra by, er meldingerne herfra, at Irakerne har kontrol over situationen. Udfordringer er der imidlertid nok af. I den forløbne uge tiltrak en selvmordsbombe mod en irakisk politistation og en efterfølgende bombe mod en moske i Basra stor opmærksomhed. Ugen bød også på en kidnapning af en slægtning til GN Jalil, som efterfølgende blev frigivet, efter det man kalder resolut indgriben. Man kan deraf se, at oprørsgrupperne nu forsøger at lægge et stort pres på de irakiske sikkerhedsstyrker. Jeg tror derfor, at det er godt, at Koalitionen fortsat er i området til at bakke op på specifikke områder, når det kræves. I takt med HELDET, hold 1 opgave nærmer sig sin afslutning, har jeg funder det interessant også at få en status på, hvorledes genopbygningen af landet forløber. Til det formål fik vi til vores uge-briefing en orientering af Peter fra MND-SE Provincial Reconstruction Team (lokalt genopbygningshold). Budskabet var helt klart positivt. Landet er meget rigt, og på sigt kan Irak blive et lige så rigt et land som Kuwait. De skal bare lære at bruge ressourcerne rigtigt. Peter fortalte herefter om udfordringen i at samarbejde med og ikke for irakerne, når det gælder om at få lagt budgetter og få sat mål for udviklingen af landet. Først i 2006 er det lykkes at lave et statsbudget, som fordeler bare nogle af statens indtægter til de forskellige provinser, herunder Basra. Så nu kører det, selv om det kun er en lille del af det samlede styre-/forvaltningssystem. Imidlertid gentog Peter gang på gang, at regler ikke kan stå alene. Først kræves der SIKKERHED og siden hen GOD LEDELSE. Vi prøver at arbejde på det hele, men det kommer til at tage tid. Det tyder derfor på, at Koalitionen med sin sikkerhed og støtte til genopbygning vil have udfordringer nok - i hvert fald til HELDET, hold 2. Vores operative opgaveløsning går fortsat godt, selv om vi så småt begynder at mærke trætheden. Vi ser derfor meget frem til at byde hold 2 velkommen, inden der er gået en uge. J. SKOV

3 Side 3 Ferier du ikke vil hjem fra!? Af PL Anders Madsen, PIO Selvom overskriften referer til et dansk rejseselskabs salgsslogan, kan det måske overføres til HELDET hold 1. Vi har nu været i Irak i over to måneder, og der er ikke ret lang tid tilbage inden hold 2 overtager opgaveløsningen, og vi kan tage hjem. Der er naturligvis et enormt savn efter de pårørende, men samtidig er der også en følelse af, at alt i øjeblikket går rigtig godt, og at det først er nu, at man begynder at have den rigtige rutine i sit job og har alle de nødvendige kontakter til samarbejdspartnerne i de andre enheder på basen. Det kan derfor godt blive med lidt blandede følelser, at man siger farvel til Irak. Den forgangne uge er - ligesom de tidligere - gået rigtig hurtigt. På den operative side bliver der stadig fløjet mange missioner med helikopterne til stor glæde for enhederne på jorden, hvilket skaber en stor tilfredsstillelse og stolthed hos alle ved Fennec-helikopter skilt ad i forbindelse med et ME eftersyn i den danske hangar. HELDET. På Maintenance-siden er den ene af helikopterne i øjeblikket ved at gennemgå et større eftersyn og er i den forbindelse stort set skilt ad. Eftersynene er en del af den daglige rutine i hangaren og bestemmes - ligesom i Danmark - af flyvetimerne. På velfærdsområdet har ugen budt på udflugter og et enkelt spontant besøg i den danske lejr. De britiske enheder på basen havde besøg af skuespilleren Ewan McGregor, som blandt andet har medvirket i Star Wars, Trainspotting, Moulin Rouge og Black Hawk Down. Et par danskere fra HELDET var taget ud for at møde McGregor og inviterede ham spontant på kaffe og kage i den danske lejr. Det viste sig, at han godt kunne lide den danske kaffe, og på den måde fik HEL- DET besøg af sin første celebrity. Derudover har KUFFEN modtaget en hel sæk med flormelis fra en ukendt donor, hvilket vi naturligvis er meget taknemmelige for. Alt går stadig godt hos HELDET. De operative opgaver løses på fornem vis, og der er en udmærket stemning på holdet. Ewan McGregor på besøg på Basra Air

4 Side 4 Helikopteren - en gammel opfindelse! Af PL Anders Madsen, PIO Helikoptere anvendes i dag som en integreret del af luft, sø og landkrigsførelse, men selve ideen og princippet bag helikopteren er meget gammelt. Helikopteren er et luftfartøj, som løftes af en eller flere horisontale rotorer (propeller), som består af to eller flere rotorblade. Det som adskiller helikopteren fra de fastvingede fly er, at helikopteren får sin opdrift (lift) fra rotoren, mens de fastvingede fly får deres fra vingerne. Leonardo da Vincis tegning af en luftskrue fra Kinesisk legetøj og en klog italiener. De fleste luftfartøjer har i dag faste vinger og får derfor en stor del af opmærksomheden, men det var faktisk helikopteren, som var det første flyvende objekt, der blev levendegjort af mennesket. Allerede så tidligt som i år 400 f.kr. legede de kinesiske børn med en propel, som fløj op, når den blev roteret med hænderne, og i det 4. århundrede beskrev en kinesisk bog nogle af ideerne bag et luftfartøj med en roterende vinge. Helikopterens historie tog det næste store skridt i 1493, da den italienske multikunstner Leonardo da Vinci tegnede en maskine, som han kaldte luftskruen. Han lavede også små flyvende modeller, men kunne ikke løse problemet med at rotoren, eller luftskruen, fik hele fartøjet til at dreje rundt. Dette problem var kendetegnende for de første mange helikoptere, og blev faktisk først rigtig løst af Igor Sikorsky i De første rigtige helikoptere. I sidste halvdel af 1800-tallet blev der lavet flere helikoptermodeller, men alle disse tidlige pionerer havde to problemer; de manglede den rigtige forståelse for opdrift og en motor, der var stærk nok. Det store gennembrud kom i slutningen af 1800-tallet, hvor man opfandt en stærk motor, og man kunne nu bygge helikoptere i fuld størrelse, hvilket satte yderligere fokus på problemet med torque, nemlig at helikopteren roterer i modsatte retning af motoren på grund af rotorens effekt. I starten af 1900-tallet eksperimenterede pionererne med mange forskellige luftfartøjer og løste efterhånden de indledende problemer. Dette resulterede i, at franskmanden Paul Cornu d. 13. november 1907 fik en helikopter til at løfte sig fra jorden i få sekunder. Herefter gik der en del år med forsøg og eksperimenter før en anden franskmand, Etienne Oehmichen, d. 14. april 1924 satte den første helikopter verdensrekord ved at flyve sin helikopter 360 meter. Herefter gik det stærkt, og der blev foretaget stadig flere nye opdagelser inden for både fastvingede fly og helikoptere. Den første rigtig anvendelige helikopter var den tyske Focke-Wulf Fw 61, som i 1937 brød alle tidligere helikopter verdensrekorder. Denne helikpter lignede - ligesom de fleste andre tidlige helikoptere - mere et fastvinget fly, end en helikopter. Helikopteren som vi kender den. De tidlige helikoptere havde alle sammen

5 Side 5 problemer med torque, dvs. at helikopteren drejede rundt pga. effekten fra rotoren. Dette problem havde man løst ved at sætte to rotorer på helikopteren, som drejede hver sin vej - hvilket også anvendes i dag på mange store transporthelikoptere. Principperne bag den moderne helikopter som vi kender den med en hoved og en halerotor, blev opfundet af russeren Igor Sikorsky, som var immigreret til USA. I 1939 præsenterede han verden for et revolutionerende nyt helikopterdesign, hvor problemet med torque var løst ved at placere en rotor i helikopterens hale, som forhindrede helikopteren i at dreje rundt. Dette design skulle blive retningsgivende for alle fremtidige helikoptere. I maj 1942 begyndte masseproduktionen af Sikorskys XR-4 militærhelikopter til U.S. Army. Helikopteren blev også brugt af Royal Air Force, hvor The Helicopter Training School på RAF Andover i januar 1945 fik sine første helikoptere. Mange anvendelsesområder. Siden masseproduktionen af Sikorskys helikopter startede i 1942, er helikopteren blevet et meget anvendt redskab til løsning af mange forskellige opgaver. Dette skyldes, at helikopteren er meget fleksibel og kan anvendes steder, hvor fastvingede fly ikke kan, eksempelvis steder hvor der ikke er en landingsbane. Derudover gør helikopterens evne til at stå stille i luften, at den kan løse eksempelvis redningsopgaver og eftersøgningsopgaver. Derudover anvendes helikopteren også til både transport, overvågning, ambulancetransport, brandslukning og mange andre opgaver. Igor Sikorsky i sin Vought-Sikorsky 300 som revolutionerede helikopter-designet med en halerotor, der effektivt reducerede torque-effekten.

6 Side 6 Helikopteren i en militær rolle. Af PL Anders Madsen, PIO Mange typer og opgaver. Da Igor Sikorskys helikopter kom i masseproduktion i 1942, var den bestemt til militære formål, og det var faktisk ikke før i 1947, at en helikopter blev certificeret til civil anvendelse. De første moderne helikoptere var således til militært brug, og helikopteren er i dag en integreret del af land, sø og luft krigsførelse. Helikopteren anvendes til utrolig mange forskellige opgaver i de militære styrker, men grundlæggende kan man tale om 3 hovedtyper: Angreb, transport og observation. Disse opgaver løses af forskellige helikoptere, men ofte kan man kombinere opgaveprofilerne og dermed anvende den samme helikoptertype til flere opgaver. Anvendelsen af helikopteren. Tyskland anvendte i begrænset omfang militærhelikoptere i 2. verdenskrig, men det var ikke før i Korea-krigen og Vietnamkrigen, at militærhelikopteren blev anvendt i stor målestok. I Vietnam anvendte USA helikopteren til blandt andet indsættelse af luftbårne styrker, transport af forsyninger og til angreb på jordmål. Derudover blev Udsigten fra en EH-101 Merlin transporthelikopter over det sydlige Irak. Foto: H.O. Nicolajsen lette helikoptere anvendt til observation. Under den kolde krig blev anvendelsen af helikopterne mere raffineret, og taktikkerne blev udviklet med henblik på udkæmpelsen af et stort slag midt i Europa. Efter den kolde krig er anvendelse af helikopteren blevet lidt mere udefinerbar. Der er stadig et stort behov for militærhelikopterne, men opgaverne og indsættelsesområderne er blevet sværere at forudsige. Dette skyldes blandt andet den ændring i trusselsbilledet og den asymmetriske krigsførelse, som fulgte i kølvandet på den kolde krig. Militærhelikoptere og Danmark. I Danmark har helikoptere været anvendt i både Flyvevåbnet, Hæren og Søværnet. Danmark fik sin første militærhelikopter i , da der blev indkøbt 3 stk. lette Augusta-Bell 47J Ranger helikoptere. Disse helikoptere indgik i Eskadrille 721 og leverede blandt andet støtte til Geodætisk Institut i forbindelse med kortlægningen af Østgrønland i starten af 1950 erne. Derudover blev Augusta-Bell helikopterne anvendt til let persontransport og uddannelse. I fik Danmark sin første redningshelikopter, som var en Sikorsky S-55. Helikopteren indgik i Eskadrille 722 og var i tjeneste indtil 1966, hvor den nuværende redningshelikopter Sikorsky S-61 Sea King tog over. I øjeblikket er Augusta-Westland EH- 101 Merlin helikopteren ved at blive indfaset for at afløse Sikorsky S-61 som redningshelikopter. Derudover skal EH-101 udføre taktiske transportopgaver. Søværnet fik sine første helikoptere i 1962, hvor Alouette III helikopteren ankom til Danmark. Disse helikoptere opererede primært fra Søværnets skibe, blandt andet på Grønland, og blev i 1982 erstattet af Lynxhelikopteren, som stadig anvendes. I Hæren startede man i midten af 1970 erne med at anvende lette helikoptere af typen Hughes H-500 Cayse til artilleriobservation i

7 Side 7 Hærens Flyvetjeneste. I 1991 blev H-500 helikopterne suppleret med 12 Fennec helikoptere, og man dannede en et observationshelikopterkompagni og et panserværnshelikopterkompagni. Fennec-helikopterne var bevæbnede med panserværnsmissiler af typen Heli- TOW, og i panserværnsrollen indsatte man helikopterne i delingsstørrelse med 4 Fennecpanserværnshelikoptere og 2 H-500 observationshelikoptere. I forbindelse med det seneste forsvarsforlig blev Hærens Flyvetjeneste nedlagt og helikopterne overført til Eskadrille 724 i Flyvevåbnet. Derudover blev Fennec-helikopternes rolle omdefineret fra panserbekæmpelse til observation. Fennec-helikopterne har de seneste 5 år været udsendt 2 gange til henholdsvis Makedonien som Task Force Fox og til Irak i forbindelse med parlamentsvalget i De danske helikoptere lægger således op til en væsentlig mere international profil - i tråd med det øvrige forsvar - og har allerede vist sit værd under de tidligere to udsendelser. EH-101 Merlin transporthelikopter på Basra Air Station. I baggrunden dansk Fennechelikopter på vej ud over den irakiske ørken.

8 Side 8 Helikopterflyvning i Irak. Af PL Anders Madsen, PIO Det danske helikopterdetachement har nu opereret i Irak i omkring 2 måneder, og i den periode fløjet mange missioner. Missionerne har primært været støtte til personer og enheder på jorden, men der har også været udført enkelte lette transportopgaver. Som dansker kan det være lidt af en omvæltning at komme til Irak. Der er mange nye indtryk, herunder blandt andet trusselsniveau, vejr, sprog og omgivelser som skal fordøjes, og alt dette giver nogle ekstra belastninger på de udsendte personer. I forbindelse udsendelsen af HELDET til Irak er helikoptermissionerne enhedens kerneproduktion, og alt arbejde er centrerer omkring at flyve de missioner, som beordres. Dette betyder ikke, at nogle er vigtigere end andre, men blot at HELDET opgave i Irak er at holde helikopterne i luften. Fennec-helikopter under flyvning i Irak. Forskelle mellem Danmark og Irak. Helikopterflyvningen i Irak har indtil nu foregået både om natten og om dagen, og der er en del forskelle i flyvningen mellem Danmark og Irak. - For det første er der i Irak ganske få naturlige opfang, f.eks. skovhjørner, veje mv., som vi kan navigere efter, siger NID, som er leder af Operationsafdelingen ved HELDET. Terrænet i Irak er meget monotont, og der er ikke de store afvekslinger. Derudover er der meget lidt menneskeskabt lys i Irak. Dette lægger man specielt mærke til, når man flyver mellem Kuwait og Irak om natten, hvor Kuwait er helt oplyst af veje og byer, er Irak mere mørk. Vejret i Irak betyder også, at besætningerne ofte har svære arbejdsbetingelser. - Temperaturen i cockpittet ligger omkring 45 grader om natten og 60 grader om dagen. Dette betyder, at man efter en flyvetur er helt gennemsvedt og hele tiden under flyvningen skal tænke på indtagelse af væske, siger NID. Det psykologiske pres. Opholdet i et missionsområde giver ganske naturligt et psykologisk pres på de udsendte. Helikopterbesætningerne mærker dette pres ekstra, da de skal flyve udenfor basen, og derfor er mere alene i tilfælde af en nødsituation. - Vi har forberedt os meget grundigt på indsættelsen i Irak, og hvor vi hjemme typisk fokuserer vores briefinger på de ting, der skal ske under flyvningerne, omhandler vores briefinger i Irak mere det, som vi skal gøre, hvis helikopteren ikke kan flyve mere, og vi er nødt til at lande udenfor basen, siger NID. Alt i alt giver dette nogle besætninger, der er meget dedikerede til deres opgave i Irak, og som på trods af nogle flyvemønstre og arbejdsvilkår, som adskiller sig fra det, de er vant til i Danmark, løser deres opgave på fornem vis.

9 Side 9 Afsluttende bemærkninger fra CIS-folket. Af SSG J. Grauert, LD CIS Så nærmer vi os afslutningen på en alt i alt god tur. Hvorfor nu kun alt i alt, jo for vi har jo savnet det derhjemme, ikke kun familien, men så sandelig også vore kolleger. Tiden fra vi forlod Danmark d. 17. juli er gået forbavsende hurtigt. Ikke kun oplevelserne men så sandelig også opgaverne har været store. Vi ankom d. 19. juli til stort set ingenting. Som de først ankomne, og med et meget stort arbejde foran os, havde vi ikke tid til at akklimatisere os. Det var fuld fart frem fra dag ét. Vores første opgave var at etablere forbindelsen hjem, og allerede der mødte vi det første problem. Vores standplads var blevet flyttet. Efter megen snak frem og tilbage lykkedes det os at få bygget et lille fort omkring det sted, hvor vi skulle sætte vores parabol op. Efter at forbindelsen var oppe og køre, startede det store arbejde med at få lagt kabler ud til alle de forskellige arbejdssteder. Det var ekstremt hårdt at skulle arbejde udendørs midt Opsætning af parabol i lejren. Foto: CIS

10 Side 10 på dagen. På det tidspunkt havde vi 50 graders varme, og bar naturligvis fragmentationsvest. Mange dage gik med at få trukket kabler, men langsomt begyndte det at ligne, det vi havde planlagt hjemmefra. Efter det store kabelarbejde kom så opsætningen af alle computere, printere og telefoner. Planen var, at vi skulle være færdige, når hovedstyrken ankom. Desværre opstod der hele tiden uforudsete problemer, samtidig med at der på det tidspunkt var mange angreb på lejren. Heldigvis var alt klar, da vi skulle være operative. Velfærd er en af de ting der bliver lagt stor vægt på, og vi har gjort vores til at alle kunne komme i kontakt med deres familier hjemme, enten via Internettet eller telefonen. Stort set alle kontorer har både telefon og Internet, og så har vi selvfølgelig også det egentlige velfærdsområde der hvor også KFUM ligger. I velfærdsområdet er der opsat telefonbokse, så man kan sidde i fred og tale med sine kære derhjemme, ligesom man kan sidde i en lille boks og skrive mails mm. Vi har heldigvis været forskånet for store kommunikationsproblemer. Forbindelsen hjem har fungeret upåklageligt under hele missionen. Vore største opgaver har faktisk været selvskabte fejl på medbragte computere utroligt som de computere har svært ved at gøre hvad man selv ønsker. Derudover er der hele tiden småting, som skal rettes, stik som skal flyttes alt sammen ting som er med til at gøre livet lettere for vore klienter Som overskriften jo ikke skjuler, synger vi på sidste vers herude. Vi der har været af sted mange gange før har den der mærkelige følelse Vi glæder os utroligt til at komme hjem, men ikke til at sige farvel. Mange nye venskaber bliver skabt på en tur som denne. CIS siger TAK FOR DENNE GANG.

11 Side 11 Bagsiden.